Kommunalbestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Kommunalbestyrelsen BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Tirsdag den 21. januar 2014 Start kl.: 17:00 Slut kl.: 19:20 Medlemmer: Jan Petersen (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Else Søjmark (A) Pia Bjerregaard (A) Bente Hedegaard (A) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) Lars Møller (A) Mads Nikolajsen (F) Inger K. Andersen (O) Olaf Krogh Madsen (L) Torben Jensen (L) Benny Hammer (C) Jens Meilvang (I) Lars Østergaard (V) Lars Sørensen (V) Hans Erik Husum (V) Rikke Albæk Jørgensen (V) Ulf Harbo (Ø) Niels Ole Birk ((V) Steen Jensen (O) Lars Pedersen (A) Christian Glerup (V) Harald Grønlund (I) Helle Plougmann (Ø) Fraværende: Hans Fisker Jensen (A) Norddjurs Kommune

2 Kommunalbestyrelsen Indholdsfortegnelse Side 1. Letbanesamarbejdet i Østjylland Beslutning om udmøntning af renoveringspuljen idrætshaller og -anlæg Affaldsforebyggelse i kommunale institutioner Godkendelse af vedligeholdelsesniveau for usolgte grunde Orientering om proces for omdømmeundersøgelse Orienteringspunkt for borgerinddragelse i forbindelse med områdefornyelse i Grenaa Midtby Udlejningsregler for B45's afdeling 41, Åhavevej i Grenaa Bønnerup Havn - tilskud til renovering af moler - anlægsbevilling Viden Djurs - rykning i prioritetsrækkefølgen Tidlig overførsel af anlæg fra 2013 til Betaling af terminsydelse til KommuneKredit som følge af garantistillelse vedr. Randersegnens Boligforening Garantistillelse vedr. Boligselskabet Djursbo afd. 42 Auning Orientering om lånepuljer der ikke søges for Praksis vedrørende vedr. kontanthjælp Opgradering af køkkener i daginstitutioner - tildeling af håndværkerydelser Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling Tidsfrister for sagsbehandling og levering af ydelser på sundheds- og omsorgsområdet Udpegning af medlemmer til Handicaprådet Udpegning af medlemmer til Hegnsyn Udpegning til Grenaa-Anholt Færgefart Udpegning til Den Selvejende Institution Djursvold Køb af arealer...50 Bilagsoversigt...51 Norddjurs Kommune

3 Kommunalbestyrelsen Letbanesamarbejdet i Østjylland P20 13/23103 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Der har henover efteråret i den politiske følgegruppegruppe for letbanesamarbejdet, været fremsat et ønske om at ændre organiseringen af letbanesamarbejdet. I den forbindelse har det været drøftet, hvordan Odder, Syddjurs og Norddjurs Kommuner skal inddrages i beslutninger om fremtidig drift og investeringer på letbanen, og dels om hvilke anbefalinger følgegruppen har til organiseringen af arbejdet i den kommende valgperiode. Det ligger fast, at Norddjurs, Syddjurs og Odder Kommuner inviteres med til interessentskabsmøder i det nyoprettede drifts- og infrastrukturselskab, Aarhus Letbane Drift I/S. Den politiske følgegruppe ønskede, at Letbanesekretariatet skulle arbejde videre med en konstruktion for et letbaneråd med mere strategiske opgaver, og at Midttrafik og Aarhus Letbane Drift I/S arbejdede videre med en konstruktion for særlig administrativ procedure for direkte dialog mellem bestillerne og Norddjurs, Syddjurs og Odder Kommuner vedrørende tilkøb og drift. På den baggrund er der udarbejdet et forslag til "Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra 1. marts 2014". Det foreslås, at aftalen erstatter den tidligere Aftale om samarbejde om Letbane i Århus gældende fra 1. januar Forslaget til ny aftale er justeret på baggrund af de opnåede resultater i perioden og er tilpasset de opgaver, der skal løses i forhold til det videre arbejde med udbygningen af letbanen i det østjyske område. 1

4 Kommunalbestyrelsen Forslaget har været behandlet i Letbanesamarbejdets styregruppe og i den afgående politiske følgegruppe, som indstiller forslaget til godkendelse hos Letbanesamarbejdets parter. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen på sit konstituerende møde den 11. december 2013 udpegede Jan Petersen til medlem af den politiske styregruppe. I den nye aftale betegnes dette Letbanerådet. Økonomiske konsekvenser Forslaget medfører ikke yderligere omkostninger for Norddjurs Kommune Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at man kan tilslutte sig den nye samarbejdsaftale. Bilag: 1 Åben Følgebrev til forslag om ny samarbejdsaftale.pdf /13 2 Åben Underskrevet samarbejdsaftale, Letbanen.pdf /13 3 Åben Udkast til opdateret samarbejdsaftale_4.pdf /13 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Indstillingen tiltrædes. Beslutning i Økonomiudvalget den Jan Petersen og Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 2

5 Kommunalbestyrelsen Beslutning om udmøntning af renoveringspuljen idrætshaller og -anlæg G01 13/13954 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelse af budget 2014 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte en pulje på 3 mio. kr. til renovering af idrætshaller, hvor der er indgået driftsaftale med kommunen. Puljen kan desuden søges af mindre, private idrætsanlæg, der ejes af foreninger, som f.eks. klubhuse, spejderhuse og tennisanlæg. Det er på kultur- og udviklingsudvalgets møde den 23. september 2013 besluttet at afsætte 0,1 mio. kr. af renoveringspuljen til Ørsted Rideklub. Det er desuden besluttet at afsætte 0,15 mio. kr. til konsulenthonorar i forbindelse med vurdering af de indkomne forslag og styring af de større renoveringsopgaver. Af hensyn til uforudsete udgifter i forbindelse med projekterne er der afsat en buffer på 0,175 mio. kr. til dette. Et eventuelt overskud i puljen udmøntes til indsendte projekter, der ikke er prioriteret udført. Forvaltningen har i forbindelse med indkaldelse af projektansøgninger kontaktet alle selvejende haller og øvrige idrætsanlæg med henblik på at indhente ønsker til puljen. Der var deadline for indgivelse af ønsker 1. december Der er udarbejdet en samlet oversigt over indkomne renoveringsprojekter. Renoveringsprojekterne er opstillet med et prioriteret projekt nummer i et samarbejde mellem Norddjurs Idrætsråd og en administrativ gruppe fra forvaltningen. Alle projekter med et projektnummer udmøntes indenfor puljen. Oversigten er vedhæftet som bilag. Samme ansøger kan have indsendt flere projektansøgninger, hvoraf en del af projekterne ikke har fået tildelt midler. Derfor står der nul flere steder i kolonnen Bevilget tilskud inkl. moms. Alle ansøgere på nær to får bevilget midler til ét eller flere projekter i De to ansøgere, som ikke bevilges midler er markeret med rødt i skemaet. Ansøgninger, der drejer sig om midler til udstyr er ikke prioriteret ved uddelingen af midler, da de ikke hører under nedenstående kriterier: 3

6 Kommunalbestyrelsen I den overordnede prioritering er der lagt vægt på følgende kriterier. Projekter, som skal udføres af sikkerhedsmæssige årsager Projekter, som skal udføres af driftsmæssige årsager Projekter, der giver en energibesparende gevinst Projekter, der involverer frivillig arbejdskraft Ansøgere, der ikke er blevet prioriteret ved tidligere års tildelinger eller har været lavt prioriteret i budgettet Projekter, der har en stor brugerflade eller giver et større antal brugere af faciliteten Puljen skal begunstige så mange forskellige projekter som muligt. Der er taget udgangspunkt i, at puljen overvejende benyttes til renovering af eksisterende bygninger og installationer, fremfor at der etableres helt nye anlæg og nybygninger. Hvor der er god begrundelse for ny etablering af bygningsmasse eller anlæg, som f.eks. nødvendige depotrum, er dette dog medtaget i prioriteringen. Foreningsejede faciliteter er de eneste private faciliteter, som medtages i prioriteringen. Projekter af en vis økonomisk størrelse er ikke medtaget, idet forvaltningen vurderer, at der vil være tale om egentlige anlægsprojekter og ikke renoveringsprojekter. Det gælder eksempelvis bygningsudvidelse og tilbygninger. Projekterne udmøntes af forvaltningen i løbet af Økonomiske konsekvenser Såfremt der prioriteres andre projekter og andre beløb end de prioriterede projekter nr jf. prioriteringslisten, vil dette kunne få betydning for størrelsen på anlægsbevillingen, rådighedsbeløbet og driftsomplaceringen. 4

7 Kommunalbestyrelsen Ved udbetaling af drifts- eller anlægstilskud yder kommunen refusion med en andel af det udbetalte tilskud via den kommunale momsrefusionsordning. Momsandelens størrelse er afhængig af, om det er til idrætsmæssige eller fritidsmæssige forhold, og om det er vurderet som et drifts- eller anlægsformål. Udmøntning fra driftspuljen vedrørende renovering af idrætsanlæg og -haller til anlægsprojekter vil resultere i, at budgetbeløb flyttes fra drift til anlæg og servicerammen herved nedsættes. Kommunens udbudsregler skal følges ved udmøntning af den afsatte pulje. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. der til projekterne nr. 1, 19, 25 og nr. 45 jf. prioriteringslisten, gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2014 på 0,883 mio. kr., finansieret af driftspuljen på 3,0 mio. kr. til renovering af idrætsanlæg og -haller for 2014, 2. der til de øvrige projekter i intervallet nr jf. prioriteringslisten foretages driftsomplacering i 2014 på 2,117 mio. kr. inden for kultur- og udviklingsudvalgets driftsbudget, fra driftspuljen på 3,0 mio. kr. til renovering af idrætsanlæg og -haller for Bilag: 1 Åben Renoveringslisten 2014 revideret endelig.pdf /13 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Indstillingen tiltrædes. Beslutning i Økonomiudvalget den Jan Petersen og Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. 5

8 Kommunalbestyrelsen Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 6

9 Kommunalbestyrelsen Affaldsforebyggelse i kommunale institutioner P20 13/21064 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Bestyrelsen for Reno Djurs I/S anmoder kommunalbestyrelsen i både Norddjurs og Syddjurs Kommuner om at godkende, at Reno Djurs I/S igangsætter et projekt om affaldsforebyggelse i kommunens institutioner. Formålet med projektet er at forebygge affaldsdannelse samt at optimere affaldshåndteringen og ressourceudnyttelse i institutionerne. Et blandt flere mål i affaldsplan , der er udarbejdet i et fællesskab mellem Reno Djurs I/S samt Nord- og Syddjurs Kommuner, er, at der skal gennemføres et pilotprojekt om affaldsforebyggelse i kommunernes egen drift. Med dette udgangspunkt igangsatte Reno Djurs I/S i 2012 et pilotprojekt om affaldsforebyggelse i kommunale institutioner. Pilotprojektet, som omfattede 4 kommunale institutioner (folkeskole, plejehjem, rådhus og entreprenørafdeling), er netop afrapporteret. Rapporten er vedlagt som bilag. På baggrund af det gennemførte pilotprojekt vurderede de deltagende institutioner såvel som Reno Djurs I/S, at der samlet set er et stort potentiale for affaldsforebyggelse/forbedret affaldshåndtering i kommunale institutioner. Udover at der hermed kan opnås miljømæssige fordele, vil bedre affaldshåndtering og begrænsning af affaldsdannelse også ofte resultere i økonomiske besparelser. Erfaringer fra pilotprojektet viser endvidere, at - Mulighederne for affaldsforebyggende aktiviteter og forbedret affaldshåndtering næppe vil blive realiseret af sig selv. - Selv på institutioner, der i forvejen har fokus på god affaldshåndtering, er der et stort potentiale for forbedringer. 7

10 Kommunalbestyrelsen Gode resultater kræver samspil mellem ildsjæle på den enkelte institution og sagkyndige. Endvidere kræver mange forbedringstiltag, at projektet er forankret og understøttet af ledelsen. - Gode resultater kræver konkret gennemgang og vurdering af den enkelte institutions status og muligheder. De deltagende institutioner såvel som Reno Djurs I/S vurderer samtidig, at en systematisk og samlet tilgang til alle de kommunale institutioner understøttet af institutionsejerne (kommunerne) vil give større effekt. En samlet koordinering af viden giver desuden langt bedre muligheder for at dele gode erfaringer og tiltag fra institution til institution og dermed udbredelse af best practice. Bestyrelsen i Reno Djurs I/S er indstillet på at anvende ressourcer til at fortsætte projektet i fuld skala, således at principielt alle kommunale institutioner omfattes. Reno Djurs I/S er tovholder og inspirator, videnformidler og proceskonsulent og tilbyder de kommunale institutioner et gratis servicetjek samt rådgivning. Institutionerne træffer selv beslutning om igangsættelse af konkrete aktiviteter. Projektet forudsætter, at de kommunale institutioner involverer sig aktivt og stiller en eller flere nøglepersoner til rådighed i processen. Af netop denne grund finder Reno Djurs bestyrelse, at projektet kræver en principiel stillingtagen og forankring i kommunalbestyrelserne. Økonomiske konsekvenser Indsatsen fra Reno Djurs I/S er finansieret over affaldsgebyrerne. Den enkelte institution skal afse ressourcer til at involvere sig aktivt i projektet. Til gengæld må det forventes at korrekt affaldshåndtering medfører et potentiale for at spare på udgifter til affaldsbortskaffelse. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at projektet igangsættes. 8

11 Kommunalbestyrelsen Bilag: 1 Åben Rapport affaldsforebyggelse.pdf /13 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Indstillingen tiltrædes. Beslutning i Økonomiudvalget den Jan Petersen og Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 9

12 Kommunalbestyrelsen Godkendelse af vedligeholdelsesniveau for usolgte grunde G01 13/20218 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling På gruppeformandsmøde den 11. juni 2013 blev der fremsat ønske om, at de usolgte grunde skal fremstå med et acceptabelt præg, som virker indbydende for interesserede købere. Valget af indsats er taget ud fra hensyn til eksponering og helhedsindtryk samt bebyggelsesgrad. Eksponering og helhedsindtryk Der hvor der kommer mange forbipasserende, bliver grundene klippet flere gange for at give et positivt indtryk af området som helhed. Grunde, der nærmer sig at være naturlignende med krat og skov, passes ikke, men henligger som naturgrunde. I en del udstykninger er der valgt at klippe en kant på et antal meter langs veje og stier af hensyn til kantsten, belægninger og fremtoning. Dette gøres ud over det fastlagte niveau. Af hensyn til naboer holdes der også en klippet kant ind mod hække. Bebyggelsesgraden der hvor en udstykning er ved at være tæt bebygget - lægges et højere niveau set i forhold til en mere spredt bebyggelse. Græsset betragtes primært som fælledgræs. Det betyder, at det er en grov græstype, hvor indblanding af anden flora er tilladt, og afhængigt af antallet af klipninger kan grundene fremstå mere eller mindre naturagtige. Konkret er der lavet en differentiering i 5 niveauer spændende fra niveau 0 - ingen klipning, til niveau 4, hvor græsset slås 5 gange. Der er vedlagt kort som bilag 1 og en prioriteringsbeskrivelse af de enkelte grunde på bilag 2. Økonomiske konsekvenser På gruppeformandsmødet den 11. juni 2013 er det besluttet, at forvaltningen vedligeholder arealerne på ubebyggede grunde og registrerer udgifter. Disse udgifter modregnes 1 gang årligt indtægter ved grundsalg. Hvis der ikke er indtægter, kan dette udløse et merforbrug. 10

13 Kommunalbestyrelsen Hvis det foreslåede godkendes forventes et årligt forbrug på kr. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at det foreslåede niveau for fremtidig drift af usolgte grunde godkendes. Bilag: 1 Åben Kort over alle usolgte grunde med niveauangivelse /13 2 Åben Prioriteringsbeskrivelse usolgte grunde /13 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Indstillingen tiltrædes. Beslutning i Økonomiudvalget den Jan Petersen og Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 11

14 Kommunalbestyrelsen Orientering om proces for omdømmeundersøgelse Ø39 13/7320 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede 20. august 2013 at igangsætte den proces, som i foråret 2014 skal udmøntes i en markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune. I første fase gennemføres en omdømmeundersøgelse af, hvordan forskellige parter ser på Norddjurs Kommune, f. eks. borgere i kommunen, tilflyttere, potentielle tilflyttere, fraflyttere, borgere i de omliggende kommuner og borgere i det øvrige Danmark. Valg af opgaveløser Opgaven har været i eksternt udbud, og i forlængelse heraf er Epinion valgt til at løse opgaven. I forhold til den tidsplan, som er beskrevet i kommissorium for arbejde med markedsføring, vil resultatet af arbejdet blive forskudt, således at det forelægges kommunalbestyrelsen i slutningen af marts Indhold i undersøgelsen Omdømmeanalysens elementer vil være: gennemgang af eksisterende undersøgelser telefoninterviews med 200 til- og fraflyttere, 200 telefoninterviews med borgere i kommunen, 500 webinterviews med borgere i omkringliggende kommuner, 500 interviews med borgere i det øvrige Danmark afholdelse af 2 fokusgrupper midtvejsworkshop med deltagelse af repræsentanter for kommunens forvaltninger drøftelse af resultatet med kommunalbestyrelsen. 12

15 Kommunalbestyrelsen Udformning På baggrund af undersøgelsens resultater og slutdrøftelsen i kommunalbestyrelsen igangsættes 2. fase, hvor en markedsføringsstrategi for Norddjurs Kommune udformes i perioden april til juli Økonomiske konsekvenser Gennemførelse af processen sker i overensstemmelse med det budget, der tidligere er vedtaget i kommunalbestyrelsen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Indstillingen tiltrædes. Beslutning i Økonomiudvalget den Jan Petersen og Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Taget til efterretning. 13

16 Kommunalbestyrelsen Orienteringspunkt for borgerinddragelse i forbindelse med områdefornyelse i Grenaa Midtby P15 13/12475 Åben sag Sagsgang: KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 12. november 2013 proces for udarbejdelse af byfornyelsesprogram for områdefornyelse i Grenaa, herunder hvorledes borgerinddragelsesprocessen skulle foregå. Tids- og procesplanen er i overordnede træk: Oktober Proces i forbindelse med udarbejdelse af program og endelig ansøgning om midlerne til områdefornyelse af Grenaa bymidte påbegyndes. Primo december 2013 Borgerinddragelse involvering. Midt/ultimo januar 2014 Borgermøde information og dialog om plan. Februar 2014 Program færdig til politisk behandling. Februar og marts politisk behandling af program i kultur- og udviklingsudvalg, økonomiudvalg og kommunalbestyrelse. April 2014 Frist for aflevering til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Senest 1. juni 2014 Tilbagemelding fra ministeriet.. Efteråret 2014 Detailplanlægning og konkrete tiltag kan sættes i gang. Borgerinddragelsesprocessen er blevet afviklet den 3. og 4. december 2013 som åbne debatcaféer i det gamle rådhus på Torvet i Grenaa. Status for borgerinddragelsesprocessen kan ses på: 14

17 Kommunalbestyrelsen Forud for afholdelsen af caféerne var der foretaget annoncering i ugeaviserne, ligesom der var husstandsomdelt en flyer til alle husstande i midtbyen med opfordring til at deltage. Dagen før afviklingen af arrangementerne blev der ophængt banner på Det gamle rådhus om tid og sted. På begge dage blev der blevet afviklet 3 debatcaféer af ca. ½ times varighed over temaerne De gode forbindelser, Den attraktive midtby og Studiemiljøet. Til hver debatcafé var inviteret 3 deltagere som ud fra forskellige synsvinkler skulle tilkendegive, hvilke tiltag de mente, der skulle ske i Grenaa. Debatdeltagerne var repræsentanter for byens handelsliv, kulturliv, turisme, erhvervsliv, borgerne, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst de unge fra Viden Djurs, som i uge 46 havde produceret gode ideer til udvikling af Grenaa Midtby. Samtidig kom der folk ind fra gaden for dels at lytte på og dels for at diskutere med debattørerne. Afviklingen af caféerne gav gode input til det kommende arbejde med udarbejdelsen af programmet, og det forventes, at det gode samarbejde med debatdeltagerne fortsætter, når programmet er godkendt, og der igangsættes projekter. Næste skridt er at udarbejde program indeholdende de overordnede udviklingstendenser for byen. Forslag til programmet præsenteres på et offentligt informationsmøde den 23. januar 2014, hvorefter der skal ske politisk behandling. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretningen Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Indstillingen tiltrædes. 15

18 Kommunalbestyrelsen Beslutning i Økonomiudvalget den Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Taget til efterretning. 16

19 Kommunalbestyrelsen Udlejningsregler for B45's afdeling 41, Åhavevej i Grenaa G00 10/6810 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Boligselskabet B45 har henvendt med forslag til udskydelse af evaluering af udlejning efter særlige regler godkendt af kommunalbestyrelsen den 7. september Der er tale om et seniorbofællesskab, og de særlige regler skal blandt andet sikre en social sammensætning af beboere, sikre at bofællesskabets tankegang videreføres samt sikre en høj grad af selvhjulpenhed. Årsagen til ansøgningen skyldes, at der kun har været få udlejninger efter særlige regler. Boligforeningen foreslår at evaluering udsættes i yderligere 3 år. Afdelingsbestyrelsen er enig i boligselskabets anmodning om udsættelse af evaluering. I henhold til lov om almene boliger m.v. 60 stk. 2 kan kommunalbestyrelsen og boligorganisationen tage aftaler indgået efter 60 stk. 1 op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. de særlige udlejningsregler for B45 s afdeling 41 Åhavevej i Grenaa fortsætter 2. udlejningsreglerne evalueres om 3 år. Bilag: 1 Åben Brev fra B /13 17

20 Kommunalbestyrelsen Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Indstillingen tiltrædes. Beslutning i Økonomiudvalget den Jan Petersen og Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 18

21 Kommunalbestyrelsen Bønnerup Havn - tilskud til renovering af moler - anlægsbevilling Ø40 14/323 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling I budgettet for 2014 blev det besluttet, at yde et tilskud på 0,625 mio. kr. til Den erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn til flytning/renovering af moler. Bønnerup Havn har fremsendt anmodning om udbetaling af tilskuddet til brug for renovering af moler. De skriver, at arbejdet så småt er sat i gang, da der er indkøbt specialpæle til brug på molen. De forventer at hovedarbejdet sættes i gang medio januar. Arbejdet vedrører de to moler, der ligger som bølgebrydere midt i bassinet øverst på vedlagte billede. Den yderste mole er sunket sammen, og kræver derfor tilførsel af sten. Desuden skal der rammes nye pæle til at holde det hele. Den inderste mole skal gøres mindre, hvilket medfører, at der skal fjernes ca m. mole. Ideen er at lave mere plads, så større skibe kan komme ind til beddingen. Da sejlløbet er ca. 3,5 m dybt, vil det betyde at der skal fjernes ca. 600 m3 sten. Stenene vil blive brugt til at genopbygge den sammensunkne mole. Baggrunden for at lave mere plads til større skibe, er at der sidste år blev investeret i en ny beddingsvogn, der kan tage langt større skibe op på værftet. Da Norddjurs Kommune yder et betydeligt anlægstilskud, vil projektet være omfattet af udbudsreglerne, der gælder for offentlige virksomheder. Bønnerup Havn har i deres anmodning oplyst, at udbudsreglerne er overholdt. Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune yder et anlægstilskud til Bønnerup Havn på 0,625 mio. kr., beløbet finansieres af allerede afsatte midler i budgettet for Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at; 19

22 Kommunalbestyrelsen der frigives rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling på 0,625 mio. kr. vedrørende anlæg Flytning af mole i Bønnerup, finansieret af det rådighedsbeløb der er afsat til formålet på investeringsoversigten. Bilag: 1 Åben billede Bønnerup Havn.pdf 3122/14 Beslutning i Økonomiudvalget den Jan Petersen og Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 20

23 Kommunalbestyrelsen Viden Djurs - rykning i prioritetsrækkefølgen Ø60 13/22645 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Realkredit Danmark og Viden Djurs har anmodet Norddjurs Kommune om at rykke i prioritetsrækkefølgen for et nyt lån. Hvis Norddjurs Kommune ikke rykker, vil det medføre, at Viden Djurs først kan få udbetalt de sidste 1,770 mio. kr., når byggeriet står færdigt. Viden Djurs har i forbindelse med opførelsen af VID Science fået bevilget et realkreditlån på 30 mio. kr. hos Realkredit Danmark til finansiering af byggeriet samt til finansiering af solcelleanlæg. Norddjurs Kommune har to pantebreve i ejendommen. Et pantebrev på 1,174 mio. kr. fra 1973, og et andet på 0,523 mio. kr. fra Begge pantebrev er rente- og afdragsfrie. Pantebrevene står i øjeblikket som nr. 1 og nr. 2 i prioritetsrækkefølgen. Realkredit Danmark har efter udstedelsen af det nye lån anmodet om, at Norddjurs Kommunes to pantebreve rykker for det nye lån. Anmodningen om rykning for lånet er sendt i forbindelse med tinglysningen af lånet på de 30 mio. kr. Det er Kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning, hvis pantebrevene skal rykke, da denne godkendelse ikke kan ske administrativt. Realkredit Danmark oplyser, at i det oprindelige lånetilbud var det aftalt, at 4,700 mio. kr. af lånet på 30 mio. kr. skulle tilbageholdes indtil byggeriet var færdigt. Dette beløb er efterfølgende blevet forhøjet til 6,470 mio. kr. da det blev konstateret, at Norddjurs Kommunes pantebreve står forrest i prioritetsrækkefølgen. Viden Djurs vil dog få udbetalt hele det tilbageholdte beløb når byggeriet står færdigt. Viden Djurs oplyser at der er afleveringsforretning for byggeriet primo februar, men at de skønner, at den endelige udbetaling af restlånebeløbet først sker i juni måned Viden 21

24 Kommunalbestyrelsen Djurs vil dermed have et ekstra træk på likviditeten på 1,770 mio. kr. i en periode på 4-5 måneder, hvilket vil medføre ekstra renteudgifter i perioden for Viden Djurs. Økonomiske konsekvenser Hvis Norddjurs Kommune vælger at rykke for det nye lån, vil det forringe pantebrevenes sikkerhed og dermed værdi væsentligt. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, 1. at det drøftes, om Norddjurs kommunes to pantebreve i Viden Djurs ejendom skal rykke i prioritetsrækkefølgen for lån på 30 mio. kr. til Realkredit Danmark. Beslutning i Økonomiudvalget den Jan Petersen og Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Økonomiudvalget oversender sagen til kommunalbestyrelsens behandling. Til kommunalbestyrelsen møde foreligger detaljerede oplysninger om ejendomsværdi og gæld. Forvaltningen har efter økonomiudvalgets møde følgende supplerende oplysninger: Norddjurs Kommune har to pantebreve i ejendommen N.P. Josiassens Vej 44 C. Et pantebrev på 1,174 mio. kr. fra 1973, og et andet på 0,523 mio. kr. fra Begge pantebrev er rente- og afdragsfrie. Pantebrevene står i øjeblikket som nr. 1 og nr. 2 i prioritetsrækkefølgen. Viden Djurs oplyser at der ikke er andre lån i ejendommen. Den offentlige ejendomsvurdering på ejendommen N.P. Josiassens Vej 44 A, B og C er 48 mio. kr. 22

25 Kommunalbestyrelsen Det omtalte lån på 30 mio. kr. skal både dække udgifter til tilbygningen til VID Science, ombygning af eksisterende bygningsmasse samt etablering af solcelle anlæg. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Kommunalbestyrelsen beslutter, at Norddjurs Kommunes to pantebreve i Viden Djurs ejendom ikke rykker i prioritetsrækkefølge. 23

26 Kommunalbestyrelsen Tidlig overførsel af anlæg fra 2013 til Ø00 13/22574 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling I tidsplanen for regnskab 2013 er det vedtaget, at overførsler på drift og anlæg fra 2013 til 2014 behandles i kommunalbestyrelsen i april måned Flere af anlægsprojekterne fra 2013 er igangværende, og strækker sig over flere år. Ud fra en økonomisk synsvinkel er det ikke hensigtsmæssigt, at stille arbejdet i bero på disse anlæg fra januar til april. Det indstilles derfor, at der allerede overføres budgetbeløb for disse anlæg nu. For de nævnte anlægsprojekter gælder, at der allerede er givet anlægsbevilling og frigivet rådighedsbeløb i Forventet forbrug 2013 Korr. Budget 2013 Budget fra 2013, hvor der søges om tidlig overførsel til 2014 Projekt nr Projekt ØKU XA Implementering af ESDH 0,162 1,452 1,290 BUU XA Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen 0,363 1,577 0,500 XA Overbygning Auning 6,094 8,914 2,820 XA Overbygning Søndre Skole 4,716 5,951 1,235 XA Ung Norddjurs Allingåbroskolen 0,112 0,500 0,388 XA Ny daginstitution (Østre Skole) 0,777 9,192 1,000 XA Ny daginstitution (Auning) 0,738 7,976 3,500 XA Daginstitution i Allingåbro 0,560 2,999 2,439 XA Ombygning køkkener - madordning 0,140 3,200 0,750 XA Etabl. af ventilationsanlæg Auning skole 0,056 0,550 0,494 KUU XA P-plads ved Grenaa Idrætscenter 0,667 1,300 0,633 Renovering haller og idrætsanlæg mv ,852 1,091 0,239 XA XA Multihus ved Nørre Djurs Hallen 0,415 1,000 0,585 MTU XA Indsats tomme boliger ,211 0,930 0,719 XA Revision af vandløbsregulativer mv. 0,000 0,396 0,396 XA Omfartsvej nord for Grenaa 1,142 2,232 1,090 XA Cykelsti pulje Auning -Ø. Alling -Tårup 3,281 4,400 1,119

27 Kommunalbestyrelsen XA Cykelpendler pladser 0,100 0,300 0,200 XA Indsats tomme boliger ,020 2,354 1,334 XA Renovering af det gamle rådhus i Grenaa 0,075 0,500 0,425 XA Hjælpemiddeldepotet - nyt tag 0,407 1,000 0,594 VPU XA Nyt Aktivitetscenter Ørsted 0,196 0,600 0,404 I alt 22,083 58,414 22,154 Der kan frem til 15. januar 2014 bogføres udgifter på projekterne vedrørende regnskabåret Overførselsbeløbet ved regnskabsafslutningen kan derfor afvige fra de beløb, der fremgår af ovenstående tabel. For nogle af anlæggene overføres også kun en del af det resterende budgetbeløb nu. Der vil blive korrigeret for eventuelle afvigelser i den samlede overførselssag i april, og de resterende anlæg fra 2013 vil også blive behandlet i den sag. Økonomiske konsekvenser Se ovenfor. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, 1. at der på anlæg gives bevilling til rådighedsbeløb på i alt 22,154 mio. kr. i 2014 finansieret af uforbrugt rådighedsbeløb fra 2013, og at rådighedsbeløbet frigives. Beslutning i Økonomiudvalget den Jan Petersen og Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 25

28 Kommunalbestyrelsen Betaling af terminsydelse til KommuneKredit som følge af garantistillelse vedr. Randersegnens Boligforening A26 12/6772 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen blev på mødet den 15. maj 2012 senest orienteret om den økonomiske status, i forbindelse med konkursbegæringen af Randersegnens Boligforening. Forvaltningen fik samtidig en bemyndigelse til at betale terminsydelser og underskrive vedståelseserklæringer. Der er på baggrund af beslutningen fra denne sag betalt terminsydelser til KommuneKredit i 2012 og Mandatet til betaling af terminsydelser hos KommuneKredit rækker ikke længere, derfor er der behov for en ny orientering og indstilling om de fremtidige økonomiske dispositioner. Norddjurs Kommune har endvidere i samme perioden underskrevet vedståelseserklæringer vedrørende øvrige realkreditforeninger, som dækker terminsydelser frem til december terminen Vedståelseserklæringen har til formål at godkende den ydede henstand med betalingen af forfaldne terminsydelser, samtidig med at kommunen vedstår den kommunale garanti overfor realkreditinstitutioner. Advokatfirmaet som varetager Randers og Norddjurs Kommunes interesser overfor konkursboet, har fremsendt vedståelseserklæring for terminsydelserne som forfalder i 1. halvår af 2014, vedrørende øvrige realkreditinstitutioner undtaget KommuneKredit. Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune har udlagt for i alt ,18 kr. svarende til terminsydelser for perioden fra december 2011 til december Kuratellet har udarbejdet helhedsplaner for afdelingerne som er under behandling af Landsbyggefonden. Tidsplanen for helhedsplanerne er ikke endeligt på plads endnu. I følge denne plan vil terminsydelserne løbende blive betalt 1 termin bagud. Dette er en forbedring af betalingsevnen i forhold til 2013, hvor betalingen blev afviklet 2 terminer bagud. 26

29 Kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune har anmeldt sit tilgodehavende hos den indsatte administrator (DAB), men har pt. ikke fået en status på betalingsevnen vedr. afdelingen Norddjurs Ørum. Til orientering kan oplyses, at Randers Bolig har fået frigivet 9,6 mio. kr. fra Østjysk Bank og 5,5 mio. kr. fra Landsbyggefonden. Det er imidlertid forvaltningens opfattelse, at betalingsevne fortsat vil være problematisk også i 2014 på trods af ovennævnte kapitaltilførslen. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at 1. forvaltningen bemyndiges til at betale terminsydelser for borgmester og kommunaldirektør får fuldmagt til, på Norddjurs Kommunes vegne, at underskrive vedståelseserklæringer overfor øvrige realkreditforeninger i Bilag: 1 Åben Vedståelseserklæring 1. halvår /13 Beslutning i Økonomiudvalget den Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 27

30 Kommunalbestyrelsen Garantistillelse vedr. Boligselskabet Djursbo afd. 42 Auning A00 13/23173 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen gav på sit mødet den 30. november 2010, støttetilsagn til Randersegnens Boligforening til opførelse af 12 familieboliger i Auning. Efterfølgende har Randersegnens Boligforeningen oplevet økonomiske problemer, og er pt. under konkursbehandling. Opførelsen af lejlighederne har derfor ligget stille, indtil Boligselskabet Djursbo valgte at overtage projektet. Byggeriet består af 12 familieboliger fordelt på 6 stk. 2 værelseslejligheder på 77 m 2, og 6 stk. 3 værelseslejligheder på 99 m 2. Den samlede anskaffelsessum udgør 18,5 mio. kr. fordelt med realkreditlån på 16,9 mio. kr., grundkapital på 1,3 mio. kr. og beboerindskud på 0,4 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Boligselskabet Djursbo har optaget et lån på 16,9 mio. kr. hos Realkredit Danmark, for hvilket der ønskes en kommunal garanti. Lånetypen for de lån der kan optages til almene boliger fastsættes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Efter gældende kundgørelse skal lånet være et nominallån med en løbetid på 30 år, og ydes som et 5 årigt rentetilpasningslån. Garantien dækker de sidst prioriterede 65,85 pct. af restgælden. Der er hjemmel til at yde kommunegarantien i henhold til bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. I henhold til bekendtgørelsens pgf. 3, stk. 2, henregnes garantier for lån ikke til den kommunale låntagning, såfremt der er tale om lån til almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger og støttede eller ustøttede private andelsboliger i henhold til lov om almene boliger m.v. Da garantien ikke henregnes til den kommunale låntagning, vil dette ikke kræve fri låneramme, og dermed vil garantien ikke belaste den kommunale lånemulighed. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at der ydes en kommunalgaranti på 16,9 mio. kr. for lånet til Boligselskabet Djursbo afd. 42 i Auning. 28

31 Kommunalbestyrelsen Bilag: 1 Åben Garantierklæring /13 Beslutning i Økonomiudvalget den Jan Petersen og Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 29

32 Kommunalbestyrelsen Orientering om lånepuljer der ikke søges for S00 13/643 Åben sag Sagsgang: ØK, KB Sagsfremstilling I budgetaftalen for 2014 mellem Kommunenes Landsforening og regeringen, er der afsat 2 lånepuljer, hvor ansøgningsfristen først er den 14. januar Den ene lånepulje vedrører udbredelse af bredbånd og mobildækning, og den anden vedrører erhvervelse af ejendomme med henblik på opførelse af vindmøller. I forbindelse med indsendelsen af de øvrige ansøgninger i august 2013 blev det besluttet, at der på et senere tidspunkt ville blive taget stilling til, og der skulle sendes ansøgning vedrørende de to nævnte lånepuljer. I budgetaftalen er de to puljer nærmere beskrevet: Lånedispensation for 2014/15 til udbredelse af bredbånd og mobildækning i udkantsområder (puljen er på i alt 50 mio. kr.) olånepuljen fordeles på baggrund af en vurdering af kommunens samlede økonomiske situation, og det konkrete udbredelsesprojekt. I medfør af lov om erhvervsfremme kan kommunerne i forbindelse med indkøb af bredbånd og mobildækning til egne institutioner eller medarbejdere under en række forudsætninger stille krav i udbuddet om, at de selskaber, der byder på opgaven, også skal tilbyde bredbånds- og mobildækning i områder af kommunen, hvor dækningen er mindre god. Puljen målrettes meranlægsudgifter som følge af denne type dækningskrav til etablering af infrastruktur til bredbånd og mobildækning. Lånedispensation for 2014/15 til erhvervelse af ejendomme med henblik på videresalg til opførelse af vindmøller. (Puljen er på i alt 50 mio. kr.) olånepuljen fordeles på baggrund af en vurdering af kommunens samlede økonomiske situation og det konkrete vindmølleprojekt. Puljen målrettes 30

33 Kommunalbestyrelsen vindmølleprojekter med mindst 5 vindmøller med en samlet kapacitet på mindst 15 MW. Ved stor søgning til puljen vil større projekter blive prioriteret. Det har været undersøgt, om der er igangværende eller planlagte projekter i Norddjurs Kommune, der kan falde ind under de to lånepuljer. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvorfor der ikke ansøges om lånedispensationer fra de to puljer. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at økonomiudvalget godkender, at der ikke sendes ansøgning om lånedispensation fra de to lånepuljer. Beslutning i Økonomiudvalget den Jan Petersen og Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 31

34 Kommunalbestyrelsen Praksis vedrørende vedr. kontanthjælp G01 14/1002 Åben sag KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlem Ulf Harbo har anmodet om at nedenstående optages på kommunalbestyrelsens dagsorden. Sagen optages på dagsordenen i henhold til lov om kommunernes styrelse Ang praksis på Jobcenter Norddjurs der lander syge borgere på kontanthjælp i "Det sorte hul". Det sorte hul er kort fortalt at syge borgere ender uden indkomst når sygedagpengene stopper og er hovedårsagen til at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge er blevet fjernet med den nye sygedagpengereform, der træder i kraft fra 1.juli Reformen hjælper desværre ikke de borgere der allerede er i hullet eller som falder i det inden 1.juli 2014, som fx Johnny Larsen fra denne artikel; Der er dog i lovgivningen om en aktiv socialpolitik mulighed for at få de syge borgere der er havnet i hullet op igen. Derfor stiller vi følgende forslag. a. På baggrund af at 110 syge borgere i Norddjurs Kommune er på kontanthjælp og man deraf kan udlede at de syge borgeres ret til indsats uden afbrydelser og uden tab af forsørgelse paragraf 7. a, jævnfør Lov om aktiv beskæftigelsesindsats ikke altid bliver brugt, foreslås at Jobcenter Norddjurs uden yderligere afbrydelser straksvisiterer de omtalte 110 borgere i "det sorte hul" til revalidering, førtidspension eller Fleksjob. b. Fremadrettet vil vi foreslå at kommunalbestyrelsen sikrer syge borgere, der har opbrugt mulighederne for forlængelse af sygedagpenge, at de uden yderligere afbrydelser tilbydes revalideringsforløb efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik 3). som afklaring og hvis dette ikke fører til afklaring igen uden yderligere afbrydelser tilbydes afklaring i resurseforløb til fleksjob og førtidspension. 32

35 Kommunalbestyrelsen c. Vi foreslår kommunalbestyrelsen at lave en beregning af økonomien og stille forslag til økonomiudvalget om at sætte de nødvendige midler af til den i a. omtalte straksindsats. 2. Ang. nyttejob, aktivering og barsel på kontanthjælp a. For at undgå unødig kontrol og sanktion og yderligere nederlag for de borgere der har geografiske forhindringer i at deltage i kontanthjælpsreformens lovbefalede indsatser som nyttejob eller aktivering foreslås, at kommunalbestyrelsens tiltag vedr. nyttejob og aktivering får en ligelig geografisk spredning således, at brugerne overalt i kommunen har lige adgang til indsatsen - Vi foreslår at dette sikres ved at de involverede aktører i samarbejde med de involverede brugere igangsætter projekter under hensyn til hvor brugerne bor. b.. Vi foreslår at kommunalbestyrelsen aktivt befordrer borgerens selvstændighed, myndiggørelse og lokale iværksætteri ved at skabe mulighed for nyttejob og aktivering i borgeres egne brugerstyrede projekter - fx som nyttejob og aktivering hjemme hos borgeren i netværk af brugergrupper og som nyttejob og aktivering i brugergrupper som lokale iværksætterprojekter. c. Vi foreslår kommunalbestyrelsen at kontanthjælpsmodtagere på barsel automatisk placeres i matchgruppe 3, hvor ydelsen er kontanthjælp + aktiveringstillæg og at der for denne gruppe bliver tilbud om aktivering i eget hjem - vi foreslår at dette gælder for alle borgere på barsel på kontanthjælp over og under 30 år. Bilag vedlægges. 33

36 Kommunalbestyrelsen Bilag: 1 Åben Bilag 8140/14 Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Sagen oversendes til arbejdsmarkedsudvalget, som kan behandle den inden for lovgivningens rammer. Der udarbejdes en sag til kommunalbestyrelsens møde i marts 2014, hvor der gives status på arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen. 34

37 Kommunalbestyrelsen Opgradering af køkkener i daginstitutioner - tildeling af håndværkerydelser A00 13/15641 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 14. juni 2011 at frigive et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på i alt 3,2 mio. kr. til opgradering af køkkener i Norddjurs Kommunes daginstitutioner, så de kan fungere som modtagekøkkener. Samtidig besluttede kommunalbestyrelsen, at håndværkerydelserne skulle udbydes som én samlet entreprise i offentligt udbud i fagentrepriser med laveste pris som tildelingskriterium. I forbindelse med beslutningen var der udarbejdet et materiale, der belyste køkkenforholdene i institutionerne, de nødvendige tiltag for at opgradere køkkenerne til modtagekøkkener og den forventede pris på opgraderingerne. Den oprindelige beslutning om køkkenopgraderingen omfattede daginstitutionerne Bette Bo, Nyvang, Skovang, Allingåbro Børnecenter, Blinklyset, Nørager Børnehave, Bønnerup Børnehave, Savværket, Åparkens Børnehave, Møllehaven, Landsbyen, Regnbuen, Vores Hus, Gymnasievejens Børnehave, Troldebo og Skovbørnehaven. Siden kommunalbestyrelsens beslutning i 2011 er der sket en række ændringer på dagtilbudsområdet, der har haft betydning for omfanget af anlægsarbejdet: Troldebo er lukket Allingåbro Børnecenter lukkes, når den nye daginstitution i Allingåbro tages i brug Nyvang lukkes, når den nye daginstitution i Auning tages i brug Vores Hus lukkes, når den nye daginstitution i Grenaa tages i brug Der er truffet beslutning om, at opføre en ny daginstitution i Vivild Børneby, og i den forbindelse vil Blinklyset blive lukket Der er truffet beslutning om, at Bønnerup Børnehave lukkes 35

38 Kommunalbestyrelsen Der er truffet beslutning om en gennemgribende renovering af Frihedslyst Der har således kun været afholdt udbud på håndværkerydelser for opgradering af køkkener i følgende daginstitutioner: Bette-Bo, Skovvang, Nørager Børnehave, Savværket, Åparkens Børnehave, Møllehaven, Landsbyen, Regnbuen, Skovbørnehaven og Gymnasievejens Børnehave. Nedenstående tabel viser, hvem der har afgivet billigste konditionsmæssige tilbud: Entreprise Tilbudsgiver Tilbudssum (ekskl. moms) Tømrerentreprise Aalsrode Tømrerfirma kr. Murerentreprise Torben Nielsen Stenvad ApS kr. Malerentreprisen Malerfirma Madsen ApS kr. Elentreprisen BP Electric A/S kr. Jord, kloak og beton entreprisen Torben Nielsen Stenvad ApS kr. Hårde hvidevarerentreprisen Ryomgaard El kr. VVS og blikentreprisen Finn Bilde Nielsen ApS kr. I alt kr. Ud over udgifterne til de udbudte håndværkerydelser er der afsat 0,750 mio. kr. til rådgiverhonorar, revision, uforudsete udgifter mv. Et anlægsbudget er vedlagt som bilag. Med henblik på at minimere generne for de berørte daginstitutioner gennemføres arbejderne således, at der arbejdes i én daginstitution ad gangen. Arbejderne udføres i perioden primo februar 2014 ultimo juni Økonomiske konsekvenser Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 14. juni 2011 frigivet et rådighedsbeløb og en anlægsbevilling på i alt 3,2 mio. kr. til opgradering af køkkener i 16 daginstitutioner. Det vurderes, at den samlede udgift til opgradering af køkkenerne i de tilbageværende 10 daginstitutioner maksimalt vil udgøre 1,825 mio. kr. Der forventes således et mindreforbrug på 1,375 mio. kr. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at der indgås aftale med de håndværkere, der fremgår af oversigten. 36

39 Kommunalbestyrelsen at arbejdet med opgradering af køkkenerne påbegyndes primo februar Bilag: 1 Åben Anlægsbudget for opgradering af køkkener i daginstitutioner. December /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. Beslutning i Økonomiudvalget den Jens Meilvang deltager ikke i behandling af punktet. Tiltrådt. Økonomiudvalget tilføjer, at ved fremtidige udbud skal der ske opdeling af udbud, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 37

40 Kommunalbestyrelsen Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling G01 13/18736 Åben sag Sagsgang: VPU/BUU, høring, VPU/BUU, KB Sagsfremstilling Socialområdet har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for den samlede misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune. I forslaget til den reviderede kvalitetsstandard er der i forhold til den gældende kvalitetsstandard indarbejdet det seneste tiltag om en styrkelse af opfølgningsindsatsen efter endt behandling. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Kvalitetsstandarden for den samlede misbrugsbehandling har været sendt til høring i handicaprådet, integrationsrådet, ungdomsrådet, ældrerådet og bestyrelser. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en revideret kvalitetsstandard for misbrugsbehandling godkendes. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune /13 2 Åben Høringssvar - Handicaprådet /13 3 Åben Høringssvar - Ældrerådet /13 4 Åben Høringssvar Klasse - Center Djursland /13 5 Åben Høringssvar - Område Auning /13 6 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby /13 38

41 Kommunalbestyrelsen Åben Høringssvar - Kattegatskolen /13 8 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby /13 9 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg /13 10 Åben Høringssvar - Toubroskolen /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. Bente Hedegaard deltog ikke i behandlingen af punktet. Indstilling i Voksen- og plejeudvalget den Velfærdsdirektøren indstiller, at forslag til en revideret kvalitetsstandard for misbrugsbehandling godkendes. Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget tiltræder indstillingen. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 39

42 Kommunalbestyrelsen Tidsfrister for sagsbehandling og levering af ydelser på sundheds- og omsorgsområdet P23 13/18930 Åben sag Sagsgang: VPU, høring, VPU, KB Sagsfremstilling Sundheds- og omsorgsområdet har udarbejdet et forslag til reviderede tidsfrister for sagsbehandling og levering af ydelser på sundheds- og omsorgsområdet. Tidsfristerne er ændret for behandlingen af ansøgninger om udlånshjælpemidler og boligændringer inden for hjælpemiddelområdet: Ved komplicerede ansøgninger om udlånshjælpemidler ændres sagsbehandlingsfristen fra 2 måneder til 6 uger Ved ansøgninger om boligændringer ændres sagsbehandlingsfristen til 15 hverdage mod tidligere 10 hverdage. Ændringerne er markeret med rødt. Tidsfrister for sagsbehandling og levering af ydelser på sundheds- og omsorgsområdet er vedlagt som bilag. Forslaget til reviderede tidsfrister i forbindelse med sagsbehandlingen på sundhedsområdet har været sendt til høring i ældrerådet og handicaprådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til tidsfrister for sagsbehandling og levering af ydelser på sundheds- og omsorgsområdet godkendes. 40

43 Kommunalbestyrelsen Bilag: 1 Åben Tidsfrister for sagsbehandling og levering af ydelser /13 2 Åben Høringssvar - Ældrerådet /13 3 Åben Høringssvar - Handicaprådet /13 Beslutning i Voksen- og plejeudvalget den Voksen- og plejeudvalget tiltræder indstillingen. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 41

44 Kommunalbestyrelsen Udpegning af medlemmer til Handicaprådet A30 14/227 Åben sag Sagsgang: KB Sagsfremstilling Handicaprådet nedsættes i medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37 a. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a sammensættes handicaprådet af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, og 3-7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Der udpeges en stedfortræder for hvert medlem af rådet. Kommunalbestyrelsen besluttede i møde den 10. december 2009, at handicaprådet fremover består af 10 medlemmer, hvoraf 5 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen og 5 medlemmer udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Indstillingerne fra Danske Handicaporganisationer er omfattet af ligestillingsloven 10a, stk. 1. Dette betyder at der skal indstilles lige mange kvinder og mænd. Danske Handicaporganisationer skal således indstille 5 kvinder og 5 mænd til handicaprådet. Danske Handicaporganisationer har indstillet følgende medlemmer til handicaprådet: Jens Holst (Scleroseforeningen) med Katrine Reckweg (Scleroseforeningen) som stedfortræder Peter Hjulmand Nielsen (Foreningen LEV) med Torben Isling (Spastikerforeningen) som stedfortræder 42

45 Kommunalbestyrelsen Alice Brask (Alzheimerforeningen og Osteoporoseforeningen) med Henrik Stig (Gigtforeningen) som stedfortræder Kaj Aagaard (Danske Blindesamfund) med Tina Olsen (Fibromyalgi Foreningen) som stedfortræder Preben Fruelund (Høreforeningen) med Poul Erik Schumacher (Høreforeningen) som stedfortræder Indstillingerne fra Danske Handicaporganisationer opfylder ikke ligestillingsloven 10a, stk. 1 idet der er indstillet 3 kvinder og 7 mænd. Det er dog muligt efter ligestillingsloven 10a, stk. 2 at fravige kravet om lige antal kvinder og mænd hvis der foreligger særlige grunde. Organisationen skal i så fald samtidig angive begrundelsen herfor. Særlige grunde kan f.eks. være hvis den organisation der indstiller ikke har mulighed for at indstille både mænd og kvinder, fordi det ene køn ikke er repræsenteret i de fora som organisationen skal vælge fra. På denne baggrund har Norddjurs Kommune anmodet Danske Handicaporganisationer om en konkret begrundelse for afvigelsen fra ligestillingsloven 10a, stk. 1. Begrundelsen fra Danske Handicaporganisationer er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Sekretariatschefen indstiller, at 1. fravigelsen af ligestillingsloven godkendes på baggrund af den konkrete begrundelse fra Danske Handicaporganisationer, 2. indstillingerne fra Danske Handicaporganisationer godkendes. 43

46 Kommunalbestyrelsen Bilag: 1 Åben Begrundelse for fravigelse af ligestillingslovens 10a 1519/14 Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 44

47 Kommunalbestyrelsen Udpegning af medlemmer til Hegnsyn A30 14/975 Åben sag Sagsgang: KB Sagsfremstilling På det konstituerende møde den 11. december 2013 blev der foretaget udpegning til Hegnsyn. Kommunalbestyrelsen skulle tage stilling til om der skulle nedsættes 1 eller 2 hegnsyn og derefter udpege 3 medlemmer til hvert hegnsyn samt 3 stedfortrædere til hvert hegnsyn. Kommunalbestyrelsen besluttede, at der nedsættes 2 hegnsyn et Øst og et Vest. Kommunalbestyrelsen besluttede endvidere; at valggruppe 1 meddeler navne til direktionssekretariatet på 2 udpegede og 2 stedfortrædere for disse til Hegnsyn Vest. at valggruppe 1 meddeler navne til direktionssekretariatet på 2 udpegede og 2 stedfortrædere for disse til Hegnsyn Øst. at valggruppe 2 udpeger Jacob F. Mikkelsen (V) til Hegnsyn Vest med Jens Bagger (V) som stedfortræder. at valggruppe 2 udpeger Søren Holck (V) til Hegnsyn Øst med Knud Erik Bager (V) som stedfortræder. Direktionssekretariatet har efterfølgende fra valggruppe 1 modtaget at Søren Mogensen (A) og Preben Andersen (A) udpeges med Brian Pedersen (A) og Jens Peter Post (A) som stedfortrædere. Det fremgår ikke, om det er udpegning til Hegnsyn Vest eller til Hegnsyn Øst. Herudover skal vaggruppe 1 udpege yderligere 2 medlemmer af hegnsyn og 2 stedfortrædere for disse. Endvidere skal kommunalbestyrelsen udpege en formand for hvert hegnsyn. 45

48 Kommunalbestyrelsen Forvaltningen har den 15. januar 2014 har modtaget en begæring om hegnsyn, som ikke kan behandles førend der er sket endelig udpegning af medlemmer til hegnsynet. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Sekretariatschefen indstiller at: 1. valggruppe 1 meddeler til hvilket hegnsyn henholdsvis Søren Mogensen (A), Preben Andersen (A), Brian Pedersen (A) og Jens Peter Post (A) udpeges 2. valggruppe 1 meddeler navne på yderligere 2 udpegede og 2 stedfortrædere for disse med angivelse af hvilket hegnsyn de udpeges til 3. der blandt de 3 udpegede i hvert hegnsyn udpeges en formand for det pågældende hegnsyn. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Valggruppe 1 meddeler, at der udpeges følgende: Hegnsyn øst: Preben Andersen (A) med stedfortræder Jens Peter Post (A). Finn Jensen (O) med stedfortræder Bent Andersen (O). Preben Andersen udpeges til formand. Hegnsyn vest Brian Pedersen (A) med stedfortræder Søren Mogensen (A). Jens Chr. Dahl (C) med stedfortræder Henrik Bøgild Nielsen (C). Brian Pedersen udpeges til formand. Kommunalbestyrelsen godkender indstillingerne. 46

49 Kommunalbestyrelsen Udpegning til Grenaa-Anholt Færgefart A30 14/1086 Åben sag Sagsgang: KB Sagsfremstilling På det konstituerende møde den 11. december 2013 foretog kommunalbestyrelsen udpegning til Grenaa-Anholt Færgefart. Hjemmel til at udpege medlemmer til færgeudvalget findes i vedtægternes 3. Ifølge vedtægterne består udvalget af 7 medlemmer hvoraf kommunalbestyrelsen udpeger 5 medlemmer mens 2 medlemmer udpeges af borgerforeningen på Anholt. Kommunalbestyrelsen traf på det konstituerende møde beslutning om at udpege følgende medlemmer til Grenaa-Anholt Færgefart: Jens Johan Ricardy (A) Lasse Dalen (A) Steen Jensen (O) Erik Knudsen (F) Peter Schack Poulsen (V) Valggruppe 1 har efterfølgende meddelt direktionssekretariatet, at Lasse Dalen ikke ønsker at indtræde i færgeudvalget. Der skal derfor udpeges et nyt medlem i stedet for Lasse Dalen. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Valggruppe 1 har meddelt, at Tommy Glindvad (A) udpeges. 47

50 Kommunalbestyrelsen Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 48

51 Kommunalbestyrelsen Udpegning til Den Selvejende Institution Djursvold A30 14/1089 Åben sag Sagsgang: KB Sagsfremstilling På det konstituerende møde den 11. december 2013 foretog kommunalbestyrelsen udpegning til bestyrelsen for Den Selvejende Institution Djursvold. Hjemmel til at udpege medlemmer til bestyrelsen findes i institutionens vedtægter 5. Den selvejende institution ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen traf på det konstituerende møde beslutning om at udpege Lasse Dalen (A) og Heinrich Thrane (L). Valggruppe 1 har efterfølgende meddelt direktionssekretariatet, at Lasse Dalen ikke ønsker at indtræde i bestyrelsen for institutionen. Der skal derfor udpeges et nyt medlem i stedet for Lasse Dalen. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Valggruppe 1 har meddelt, at Henning Hansen (A) udpeges. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den Godkendt. 49

52 Kommunalbestyrelsen Køb af arealer G01 12/17056 Lukket sag Sagsgang: ØK 50

53 Kommunalbestyrelsen Bilagsoversigt 1. Letbanesamarbejdet i Østjylland 1. Følgebrev til forslag om ny samarbejdsaftale.pdf (167502/13) 2. Underskrevet samarbejdsaftale, Letbanen.pdf (167510/13) 3. Udkast til opdateret samarbejdsaftale_4.pdf (167525/13) 2. Beslutning om udmøntning af renoveringspuljen idrætshaller og -anlæg 1. Renoveringslisten 2014 revideret endelig.pdf (164370/13) 3. Affaldsforebyggelse i kommunale institutioner 1. Rapport affaldsforebyggelse.pdf (150809/13) 4. Godkendelse af vedligeholdelsesniveau for usolgte grunde 1. Kort over alle usolgte grunde med niveauangivelse (160955/13) 2. Prioriteringsbeskrivelse usolgte grunde (160918/13) 7. Udlejningsregler for B45's afdeling 41, Åhavevej i Grenaa 1. Brev fra B45 (152985/13) 8. Bønnerup Havn - tilskud til renovering af moler - anlægsbevilling 1. billede Bønnerup Havn.pdf (3122/14) 11. Betaling af terminsydelse til KommuneKredit som følge af garantistillelse vedr. Randersegnens Boligforening 1. Vedståelseserklæring 1. halvår 2014 (168448/13) 12. Garantistillelse vedr. Boligselskabet Djursbo afd. 42 Auning 1. Garantierklæring (168046/13) 14. Praksis vedrørende vedr. kontanthjælp 1. Bilag (8140/14) 15. Opgradering af køkkener i daginstitutioner - tildeling af håndværkerydelser 1. Anlægsbudget for opgradering af køkkener i daginstitutioner. December (164622/13) 16. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling 1. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune (132733/13) 2. Høringssvar - Handicaprådet (147129/13) 3. Høringssvar - Ældrerådet (145540/13) 4. Høringssvar Klasse - Center Djursland (155176/13) 5. Høringssvar - Område Auning (158825/13) 6. Høringssvar - Ørsted Børneby (158255/13) 7. Høringssvar - Kattegatskolen (158169/13) 8. Høringssvar - Allingåbro Børneby (151355/13) 9. Høringssvar - Børneby Glesborg (152200/13) 10. Høringssvar - Toubroskolen (154949/13) 51

54 Kommunalbestyrelsen Tidsfrister for sagsbehandling og levering af ydelser på sundheds- og omsorgsområdet 1. Tidsfrister for sagsbehandling og levering af ydelser (153741/13) 2. Høringssvar - Ældrerådet (158548/13) 3. Høringssvar - Handicaprådet (160262/13) 18. Udpegning af medlemmer til Handicaprådet 1. Begrundelse for fravigelse af ligestillingslovens 10a (1519/14) 52

55 Kommunalbestyrelsen Underskriftsside Jan Petersen (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Else Søjmark (A) Pia Bjerregaard (A) Bente Hedegaard Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) John Saaby Jensen (A) Hans Fisker Jensen (A) Lars Møller (A) Mads Nikolajsen (F) Inger K. Andersen (O) Olaf Krogh Madsen (L) Torben Jensen (L) Benny Hammer (C) Jens Meilvang (I) Lars Østergaard (V) Lars Sørensen (V) Hans Erik Husum (V) Rikke Albæk Jørgensen (V) Ulf Harbo (Ø) Niels Ole Birk ((V) Steen Jensen (O) Lars Pedersen (A) Christian Glerup (V) Harald Grønlund (I) Helle Plougmann (Ø) 53

56 Bilag: 1.1. Følgebrev til forslag om ny samarbejdsaftale.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

57 Letbanesamarbejdet i Østjylland Til Region Midtjylland Aarhus Kommune Favrskov Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune Midttrafik Dato 16. december 2013 Journalnummer Kontaktperson Ole Sørensen Vedr. aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland Mail os@midttrafik.dk Direkte telefon Hermed fremsendes forslag til "Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra 1. marts 2014". Det foreslås, at aftalen erstatter den tidligere Aftale om samarbejde om Letbane i Århus gældende fra 1. januar Forslaget til ny aftale er justeret på baggrund af de opnåede resultater i perioden og er tilpasset de opgaver, der skal løses i forhold til det videre arbejde med udbygningen af letbanen i det østjyske område. Forslaget har været behandlet i Letbanesamarbejdets styregruppe og i den afgående politiske følgegruppe, som indstiller forslaget til godkendelse hos Letbanesamarbejdets parter. Parterne bedes give en tilbagemelding om tilslutning til forslaget om ny samarbejdsaftale senest d. 6. februar Venlig hilsen Formand for den politiske følgegruppe Mads Nikolajsen Formand for styregruppen Jens Erik Sørensen Bilag: Forslag til aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra d. 1. marts 2014 Aftale om samarbejde om Letbane i Århus gældende fra 1. januar 2007 Letbanesamarbejdet i Østjylland er et samarbejde mellem Region Midtjylland, Midttrafik og 8 østjyske kommuner, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Odder og Aarhus

58 Bilag: 1.2. Underskrevet samarbejdsaftale, Letbanen.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

59

60

61

62

63

64

65

66

67 Bilag: 1.3. Udkast til opdateret samarbejdsaftale_4.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

68 Letbanesamarbejdet Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra d. 1. marts

69 Letbanesamarbejdet Baggrund Letbanesamarbejdet blev etableret i Formålet med samarbejdet er at samle kræfterne om virkeliggørelse af visionen om letbanen i Østjylland og at gennemføre planlægningen af etape 1 af Aarhus Letbane. Siden 2007 er der sket følgende omkring letbaneprojektet. I perioden blev der gennemført en VVM-undersøgelse for letbanens etape 1, som resulterede i endelig vedtagelse i Aarhus Byråd af et kommuneplantillæg om letbane i Aarhus-området - etape 1. Den 29. januar 2009 blev der i en aftale mellem partier i Folketinget, En grøn transportpolitik, afsat 500 mio. kr. til etablering af etape 1 af letbanen i Aarhus. Den 26. november 2010 blev der indenfor det samme forlig afsat yderligere 200 mio. kr. til etapen i aftalen Bedre mobilitet. Den 8. maj 2012 vedtog Folketinget Lov om Aarhus Letbane. Den 12. juni 2012 blev der i aftalen Bedre og billigere kollektiv trafik fra staten reserveret 100 mio. kr. til at sikre fuld elektrificering af Grenaabanen. Den 30. august 2012 blev anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S stiftet, og ansvaret for udbud og etablering af etape 1 overgik til selskabet. Den 30. september 2013 stiftedes Aarhus Letbane Drift I/S. Selskabet har i henhold til lov om Aarhus Letbane ansvaret for driften af letbanen. I november 2013 blev der i forligskredsen bag aftalen Bedre og billigere kollektiv trafik aftalt at finansiere opgradering af hastigheden mellem Ryomgård og Grenaa og skabe forudsætningen for ½ timedrift på strækningen ved etablering af en krydsningsstation i Trustrup. I 2011 blev der udarbejdet en fase 1-undersøgelse af udvalgte udbygningsetaper. På baggrund heraf er det besluttet at igangsætte konkret planlægning af to udbygningsetaper, Aarhus C Brabrand og Lisbjerg Hinnerup. I forbindelse med den statslige Togplan DK og statens strategiske analyser af de trafikale udbygningsmuligheder i Østjylland er der udarbejdet et forslag, Samspil 2025, som er et udspil til samarbejde med staten om en overordnet plan for bane og letbaneudbygning i Østjylland. Parterne har på den baggrund fundet behov for opdatering af aftalen fra Parter i samarbejdet 1 Aftalen fastlægger rammer for samarbejde og interessevaretagelse i forbindelse med udvikling og udbygning af letbanen i Østjylland og letbanens sammenhæng med trafikterminaler, Parker & Rejs-anlæg samt de statslige banestrækninger og udbygningen heraf. Aftalen er indgået mellem: Region Midtjylland 3

70 Letbanesamarbejdet Aarhus Kommune Favrskov Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune Midttrafik Stk. 2. Andre kommuner kan optages i samarbejdet. De nærmere vilkår og økonomiske forpligtelser i forbindelse med optagelsen i samarbejdet skal godkendes af Letbanerådet. Stk. 3. Transportministeriet og Trafikstyrelsen inviteres til at deltage i samarbejdet i forbindelse med den videre planlægning af letbaneudbygningen og i udarbejdelse af VVM-redegørelser for letbanens udbygningsetaper. Stk. 4. Der kan optages observatører i Letbanesamarbejdet efter beslutning i letbanerådet. Formål 2 Formålet med samarbejdet er at arbejde for en fælles plan for udvikling og udbygning af letbanen i Østjylland og letbanens sammenhæng med trafikterminaler, Parker & Rejs-anlæg, regional og lokal bustrafik i Østjylland, de statslige banestrækninger og udbygningen heraf. Planer for udbygning og udvikling af letbanens etape 1 indgår i arbejdet. Samarbejdet skal sikre, at parterne over for staten står sammen om en fælles strategi på disse områder. Målet er at styrke mobiliteten og udviklingsmulighederne i Østjylland gennem forbedringer af den kollektive trafik, som øger den kollektive trafiks andel af persontrafikken i Østjylland, herunder især i det sammenhængende byområde omkring Aarhus. Med en konkurrencedygtig, attraktiv kollektiv trafik skal presset på vejnettet reduceres, så der samlet opnås en bedre mobilitet. Stk. 2. Udbygning af letbanen skal koordineres med kommunernes byudviklingsplaner for at sikre, at letbanen og byudviklingen gensidigt understøtter brugen af kollektiv trafik. Stk. 3. Udbygning af letbanen skal koordineres med planerne for udvikling af den kollektive trafik i Region Midtjylland. Stk. 4. Letbanen skal være en integreret del af Midttrafiks trafiknet. Stk. 5. Letbanen skal koordineres med og understøtte den statslige togtrafik m.h.p. forbedring af den samlede rejse til og fra rejsemål i Østjylland. Gode terminal- og omstigningsforhold for tog, letbane og busser er en vigtig del af udbygningen. Stk. 6. I udbygningen af letbanen skal der være særlig fokus på kombinationsrejser i form af Parkér og Rejs-anlæg og cykelparkering ved standsningsstederne. Dette skal koordineres med kommunerne og staten. 4

71 Letbanesamarbejdet Stk. 7. Samarbejdet skal sikre at planerne for letbanens udbygning forankres i by- og regionsråd, og at der er en bred viden om planerne både lokalt og nationalt. Samarbejdet skal arbejde på at udbygningen optages i statslige investeringsplaner. Samarbejdsområder 3 Samarbejdet omfatter: 1. Organisatoriske og administrative områder: Et politisk letbaneråd bestående af ledende politiske repræsentanter for alle aftaleparterne Et fælles letbanesekretariat forankret i Midttrafik En administrativ styregruppe bestående af ledende administrative repræsentanter for alle aftaleparterne og evt. Transportministeriet Ad. hoc.-projektgrupper bestående af administrative repræsentanter for aftaleparterne afhængig af opgaver Løbende samarbejde og gensidig informationsudveksling med Aarhus Letbane I/S, Aarhus Letbane Drift I/S og Midttrafik 2. Videreførelse af arbejdet med etableringen af letbanens udbygningsetaper i Østjylland, som tager udgangspunkt i det udredningsarbejde, som Letbanesamarbejdet har gennemført i perioden Udarbejdelse af overordnet plan og strategi for udbygning af letbanen samt løbende justeringer af strategioplæg 4. Underbygning og konsolidering af plan for udbygning (herunder Samspil 2025, som løbende kan revideres af letbanerådet), gerne i samarbejde med Transportministeriet/Trafikstyrelsen 5. Gennemførelse af VVM-undersøgelser i samarbejde med berørte kommuner for projektets udbygningsetaper under anvendelse af nødvendig konsulentbistand 6. Koordinering af letbanens etape 1 og udbygningsetaper, herunder i samarbejde med Aarhus Letbane I/S at sikre, at der i anlægget af etape 1 tages højde for en fremtidig udbygning af letbanen 7. Information, herunder: Presse og borgerinddragelse Hjemmeside og nyhedsbrev 8. Koordineret indsats i forhold til Folketingets Trafikudvalg, Folketingspolitikere valgt i regionen/østjylland m.h.p. at opnå statslig finansiering til VVM og anlæg af nye etaper Stk. 2. Deltagerne i samarbejdet er forpligtet til løbende at bidrage med økonomiske data, planlægningsdata mv. for de busruter og banestrækninger, der vil blive påvirket af etableringen af en letbane, at bistå ved gennemførelsen af tællinger og passagerundersøgelser samt indgå i arbejdsgrupper i nødvendigt omfang. 5

72 Letbanesamarbejdet Organisation 4 Samarbejdet ledes af et letbaneråd med en repræsentant fra hver af de i 1 nævnte deltagende parter. Region Midtjyllands repræsentant er regionrådsformanden. Stk. 2. Letbanerådet har en rådgivende funktion i forhold til parterne i Letbanesamarbejdet. Stk. 3. Regionrådsformanden er formand for letbanerådet. Letbanerådet vælger en næstformand. Stk. 4. Der afholdes et årligt ordinært møde i letbanerådet i april måned, hvor rådet orienteres om status, hvor regnskab og budget fremlægges, og hvor årsplan og fremtidige mål og strategier for Letbanesamarbejdet fastlægges. Stk. 5. Letbanerådet indkaldes ekstraordinært, hvis styregruppen finder behov for at forelægge væsentlige spørgsmål vedr. Letbanesamarbejdet eller dets samarbejdsområder, eller hvis en af rådets deltagere anmoder om det. Stk. 6. Letbanerådet er kun beslutningsdygtig, når Midttrafik, Aarhus Kommune og Region Midtjylland er repræsenteret. Alle beslutninger kræver som minimum enighed mellem disse tre parter. Desuden skal der være simpelt flertal blandt de fremmødte i letbanerådet. Stk. 7. Hvis de faste medlemmer af letbanerådet er forhindrede i at deltage i et møde, kan der sendes en stedfortræder. 5 Samarbejdet styres af en administrativ styregruppe inden for de rammer, der fastlægges af letbanerådet, herunder overholdelse af de aftalte økonomiske rammer og øvrige betingelser. Stk. 2. Hver deltagende part udpeger et medlem (på direktør-/chefniveau) til styregruppen. Stk. 3. Direktøren for Midttrafik er formand for styregruppen. Styregruppen vælger en næstformand. Styregruppen afgør omfanget af formandens bemyndigelser. Stk. 4. Styregruppens formand skal sikre, at Midttrafiks bestyrelse løbende er orienteret om Letbanesamarbejdets planer og sikre koordinering med den regionale trafikplan, Midttrafik er forpligtet til at udarbejde i henhold til Lov om trafikselskaber. Stk. 5. Der afholdes møde i styregruppen mindst en gang hvert kvartal, eller når et medlem af styregruppen anmoder om det. Stk. 6. Hvis de faste medlemmer af styregruppen er forhindret i at deltage i et møde, kan der sendes en stedfortræder. 6 De daglige funktioner i forbindelse med samarbejdet varetages af et letbanesekretariat. Letbanesekretariatet fungerer ligeledes som initiativtager og tovholder og sikrer fremdriften af projektet. Stk. 2. Letbanesekretariatet er placeret hos Midttrafik, der varetager personaleadministrationen for medarbejderne i sekretariatet. Lokaleudgifter, kontorholdsudgifter mv. dækkes af Letbanesamarbejdet efter nærmere aftale. Stk. 3. Letbanesekretariatet er under daglig ledelse af Midttrafiks direktion. 6

73 Letbanesamarbejdet Stk. 4. Lederen af Letbanesekretariatet refererer til formanden for styregruppen, men følger i praktiske spørgsmål vedr. sekretariatets drift forholdene hos Midttrafik. Letbanesekretariatet indplaceres som et selvstændigt team, forankret under Midttrafiks direktion. Stk. 5. Letbanesekretariatet støttes af ad. hoc.-projektgrupper bestående af administrative repræsentanter for aftaleparterne afhængig af opgaver. Årsplan, afrapporteringer, budget og regnskab 7 Letbanesekretariatet udarbejder årsplaner, som beskriver, hvilke projekter der forventes igangsat, og hvilke projekter der forventes afsluttet med klare succeskriterier og en tidsplan. Stk. 2. Afrapporteringer i forbindelse med årsplanen godkendes løbende af styregruppen, imens årsplanen og en samlet afrapportering herfor godkendes af letbanerådet. 8 Letbanesekretariatet udarbejder hvert år et budget og et årsregnskab for fællesomkostningerne i forbindelse med samarbejdet. Forslag til budget og regnskab godkendes af letbanerådet. Stk. 2. Forslag til regulering af budgettet, som ligger uden for den almindelige budgetprocedure, skal godkendes af letbanerådet og parterne i Letbanesamarbejdet. Stk. 3. Budget og regnskab følger kalenderåret. Et forslag til budget for det kommende år skal forelægges Letbanerådet senest den 1. marts. Budget og regnskab for Letbanesamarbejdet følger Midttrafiks samlede budget og regnskab. Stk. 4. Regnskabet revideres af revisionen hos Midttrafik, efter det her gældende regulativ. Stk. 5. Et overskud på et årsregnskab kan overføres til det efterfølgende år. Finansiering 9 For fællesomkostninger i forbindelse med samarbejdet fastlægges en budgetramme og en fordeling af omkostningerne mellem de deltagende parter. Fordelingen beregnes ud fra følgende fordelingsnøgle: Region Midtjylland: 40 % Midttrafik: 10 % Anden halvdel af udgifterne fordeles mellem Aarhus Kommune og de øvrige kommuner i samarbejdet efter befolkningstallet 1. januar De øvrige kommuners andel fordeles ligeligt med 1/7 til hver kommune. Fordelingen af betalingen fra kommunerne bliver herefter: Aarhus Kommune: 22 % Favrskov Kommune: 4 % Norddjurs Kommune: 4 % Odder Kommune: 4 % Randers Kommune: 4 % Silkeborg Kommune: 4 % Skanderborg Kommune: 4 % 7

74 Letbanesamarbejdet Syddjurs Kommune: 4 % Stk. 2. Omkostninger til større analyseopgaver og lignende, eksempelvis udarbejdelse af VVM, afholdes særskilt af den eller de parter, der måtte ønske dette arbejde igangsat. 10 Hvis samarbejdet udvides med flere parter, fastlægges forslag til økonomiske vilkår i forbindelse med udvidelsen i styregruppen før det forelægges letbanerådet. Nye deltagere indgår i øvrigt på samme vilkår som de øvrige deltagere. 11 De deltagende parter har fuld indsigt i alle samarbejdets forhold. Retten til indsigt udøves først og fremmest via deltagernes repræsentanter i styregruppen og gennem deltagere i arbejdsgrupper. Disse personer kan til enhver tid kræve oplysning om ethvert fælles forhold, uanset om oplysningen foreligger skriftligt eller mundtligt. Styregruppen og udviklingskontoret er forpligtet til at imødekomme sådanne forespørgsler uden unødigt ophold. Gyldighed og opsigelse 12 Aftalen gælder med virkning fra den 1. marts 2014 og indtil videre. Stk. 2. Ønsker en part at trække sig ud af samarbejdet, kan dette ske med et års varsel til 1. januar. Den (for Region Midtjylland) Den (for Aarhus Kommune) Den (for Favrskov Kommune) 8

75 Letbanesamarbejdet Den (for Norddjurs Kommune) Den (for Odder Kommune) Den (for Randers Kommune) Den (for Silkeborg Kommune) Den (for Skanderborg Kommune) Den (for Syddjurs Kommune) Den (for Midttrafik) 9

76 Bilag: 2.1. Renoveringslisten 2014 revideret endelig.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

77 Endelig prioriteret liste - renoveringspulje 2014 Overslag på budgetpris inkl. momsmæssig betydning ved afløftning af moms Udbetalingsdato Medlemmer i alt / under 25 Drift/ Funktio Anslået pris Anslået pris Bevilget tilskud inkl. Pris ved excl.moms år Ansøger Projektsbeskrivelse Anlæg n eksl. moms inkl. moms moms Pris incl. moms justering Auning Idræts- og Kulturcenter Renoveringsprojektdel 2 og 3, samt efterisolering A Tilskud til et større projekt 29/29 KFUM Spejderne i Vivild Renovering af Spejdergården D Tilskud til et større projekt Installering af varmegenvindsanlæg og efterisolering af Grenaa Jagtforening klubhus D Fuldt projekt Forfalden trappe, regnvandsproblemer og handicapforbedringer D Prioriteret projekt nr. Bemærkninger Kontakt Kræver en dialog omkring igangssættelse af aktiviteter og yderligere forbedringer af rammevilkår! 37/22 Holbæk Idrætsforening 48/36 Ørsted Rideklub Renovering af rideanlæg D Igangværende sag Drift og teknik Rådgivningsbistand D Faglig bistand 360/342 GIF fodbold Renovering af tilgang til ståpladsområde D Fuldt projekt 576/44 Grenaa Golfklub Renovering af klubhus D Frivillig arb. kraft til malerarbejde 576/44 Grenaa Golfklub Etablering af overdækning til golfbiler og cykler D Fuldt projekt Rougsøhallen Ventilation i multisal D Nødvendig af hensyn til klima Rougsøhallen Eternit stern brædder på langsiden D Rougsøhallen Renovering af omklædningsrum D Fuldt projekt 85/85 KFUM Spejderne i Auning Udskiftning af tag på spejderhytte D Fuldt projekt Delvis materialeindkøb, som ikke støttes. Der gives tilskud til opstart af fundraising til projektet og der bidrages med sparring og rådgivning til fundraising. Midler til projektet 32/12 Lyngby Skyttekreds Modernisering af skydeanlæg D skal være rejst senest ved årets udgang. 110/17 DCH Grenaa Renovation af belysning på udendørsarealer D Fuldt projekt Tilskud til projektet eller til yderligere fundraising. Det forventes at projektet kan 109/86 Gjerrild Bønnerup Idrætsforening Varmeanlæg til klubhus D gøres noget billigere end det anslåede. 261/256 Åstrup Idrætsforening/fodbold Belægning ved boldhus D /256 Åstrup Idrætsforening/fobold Renovering af hegn/spillerbokse/hus ved stadion D /256 Åstrup Idrætsforening/fodbold Borde- bænkesæt D /256 Åstrup Idrætsforening/fodbold Nyt boldhegn og renovering af spillerbokse D /14 DUI-Leg og virke Tilslutning af fjernvarme D /14 DUI-Leg og virke Levering og montering af radiatorer D Fuldt projekt - kræver en tæt dialog omkring udmøntningen, og hensyn til hallens anbefalinger omkring klubhuset/boldhuset. 14/14 DUI-Leg og virke Efterisolering af huset, nyt gulv og nye lofter D Tilskuddet er betinget af en grundig dialog med foreningen, om hvordan tilskuddet bedst muligt udnyttes - evt. til varmepumpe! 14/14 DUI-Leg og virke Udskiftning af døre og vinduer D /14 DUI-Leg og virke Renovering af EL installation D /14 DUI-Leg og virke Renovering af køkken D /14 DUI-Leg og virke Udskiftning af hårdehvidevarer D Ørum Aktiv Center Udskiftning af nuværende nys til LED lys D Driftsmæssige hensyn Ørum Aktiv Center Udvidelse af redkskabsrum A Anlægssag! Ørum Aktiv Center Etablering af udendørs støvlevasker A Driftsmæssige hensyn Ørum Aktiv Center Lakering af gulv i lille sal D Nødvendig vedligeholdelse Ørum Aktiv Center Larkering af gulv i stor sal D Nødvendig vedligeholdelse Ørum Aktiv Center Nye bander D Betragtes som materialeindkøb! Ørum Aktiv Center Udvidelse af hal A Anlægssag! 57/52 Kattegat Spejderne Renovering af tag (1. tilbud) D Driftsmæssige hensyn 134/23 Grenaa Tennisklub Dræn af 2 baner D Tilskuddet gives til dræn på bane 1 og 2 52/52 KFUM Spejderne i Ørum Udskiftning af 2 facadedøre og 2 vinduer D Nødvendig fornyelse Grenaa Idrætscenter Ny facade A Anlægssag! Grenaa Idrætscenter Ny indgangsparti A Betragtes som et fuldt projekt og kræver en tæt dialog af hensyn til øvrige anlægsprojekter i GIC 127/78 Sportsdykkerklubben Plask Renovering af trægulv D /78 Sportsdykkerklubben Plask Renovering af betongulv D /78 Sportsdykkerklubben Plask Isolering af værksted D /78 Sportsdykkerklubben Plask Udvidelse af flaskedepot D /78 Sportsdykkerklubben Plask Hems i klublokale D /78 Sportsdykkerklubben Plask Maling af klubhus D /78 Sportsdykkerklubben Plask Installation af varmepumpe D Tilskuddet gives til alle de skitserede mindre renoveringsopgaver samt til varmepumpe Nørre Djurs Hallen Elektrisk gulvvasker D Betragtes som materialeindkøb Nørre Djurs Hallen Bander D Betragtes som materialeindkøb 126/75 Nørredjurs Skytteforening Isolering af loft, udskiftning af døre og vinduer, gangbro/lem D Tilskuddet gives til vinduer, dør og lem Allingåbrohallen Gulv i lille multihal D Nødvendig af hensyn til fortsat brug af lille multihal Allingåbrohallen Handicaprampe D Nødvendig af hensyn til lovgivning Allingåbrohallen Maling af lille hal D Tilskuddet er betinget af frivillig arb. kraft Allingåbrohallen Nyt lys i lille multihal, mellemgang, lille gang og cafe D Driftsmæssige hensyn Allingåbrohallen 3 nye branddøre D Allingåbrohallen Omfugning af lille hal D Allingåbrohallen Renovering af omklædningsrum D Åstrup Fritidscenter Udskiftning af 10 vinduer D Driftsmæssige hensyn - har kun indsendt 2 små projekter! Åstrup Fritidscenter Indkøb af computer til adgangskontrol D Betragtes som materialeindkøb! Udviklingsforvaltningen Vinterbaderfacilitet D Kommunens medfinansiering til fundraising på projektet! Udviklingsforvaltningen Syn og rensning af ventilationsanlæg i haller D Overordnet vedligeholdelses syn i hallerne af hensyn til klima og drift Udviklingsforvaltningen Buffer til uforudsete udgifter til renoveringsprojekterne D Nødvendig af hensyn til uforudsete udgifter 185/40 Grenaa Skyttekreds Udskiftning af gulvtæppe D Almindelig slidtage 185/40 Grenaa Skyttekreds Udvidelse af langdistancebane D c:\polweb2\work\files_385_ e4.xls

78 185/40 Grenaa Skyttekreds Elektronisk markeringsanlæg D /5 Kattegat Dykkerne Renovering af klubhus og energibesparende foranstaltninger D Driftsmæssige hensyn 105/59 Kvik Ramten 2 nye toileter (1 af dem er handicaptoilet) A Stort samlet projekt, der ikke prioriteres i år. Der er givet tilskud fra puljen de sidste to år. 115/99 Vivild Idrætsforening/fodbold Renovering af omklædningsrummene D Gamle og nedslidte 29/20 KFUM Spejderne Fornæs Renovering af gulv og isolering D Tidligere indsendt projekt! 68/56 Nørager Boldklub Udskiftning af vindue D Driftsmæssige hensyn 68/56 Nørager Boldklub Udskiftning af 2 døre D Driftsmæssige hensyn 68/56 Nørager Boldklub Nyt tag over terrasse D Mulighed for fællesskab 68/56 Nørager Boldklub Ny belægning foran klubhus D /56 Nørager Boldklub Nyt hegn mellem stadion og multihal D /56 Nørager Boldklub Nyt græs D /56 Nørager Boldklub Nyt lys anlæg D /48 Øster Alling Idrætsforening/gymnastik Reparation af murværket i nordgavl (forsamlingshuset) D Stor foreningsaktivitet i forsamlingshuset, hvorfor der gives tilskud til mindre projekt! 204/93 Øster Alling Idrætsforening Beskæring af træer D /93 Øster Alling Idrætsforening Kloakarbejde D Driftsmæssige hensyn 38/6 Øster Alling Idrætsforening / tennis Reparation af hegn ved tennisbane D /6 Øster Alling Idrætsforening / tennis Nyt vindnet D Nørre Djurs Hallen Renovering af køkken A Driftsmæssgie hensyn Nørre Djurs Hallen Renovering af omklædning i kælder A Nørre Djurs Hallen Renovering af mødelokale A /66 Fjellerup Idrætsforening Lysanlæg D Inden der evt. gives tilskud til lysanlæg bør det reelle behov afdækkes - der har tidligere været arbejdet på at få banen flyttet til aktivitetshuset i Fjellerup. I ALT Bemærk: Drift funktion 0.31 / idrætsformål = 11% moms afløftning Drift funktion 0.35 / andre formål = 10 % moms afløftning Anlæg funktion 3.18 / kommunale anlæg = 20 % moms afløftning / selvejende anlæg = 17 % moms afløftning c:\polweb2\work\files_385_ e4.xls

79 Bilag: 3.1. Rapport affaldsforebyggelse.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

80 Oktober 2013 Freja Lerche Claus Petersen Econet AS Affaldsforebyggelse - i Syddjurs- og Norddjurs kommuner

81 Indhold 1. Indledning Sammenfatning og konklusion Definition og afgrænsning Internationale erfaringer og potentielle barrierer for affaldsforebyggelse Metode Introduktion til testvirksomheder Kolind Centralskole Plejeboligerne Rosengården Materielgården i Norddjurs (Vej- og parkafdelingen) Rådhuset i Grenaa Idékatalog for pilotprojektets testvirksomheder Idékatalog: Forslag til yderligere initiativer Læring fra pilotprojektet Generel læring Perspektiver Referencer

82 1. Indledning Det indgår i den fælles affaldsplan for Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune, at Reno Djurs I/S sammen med kommunerne vil gennemføre et pilotprojekt om affaldsforebyggende aktiviteter i kommunernes egen drift. Denne rapport samler resultaterne fra det gennemførte pilotprojekt om affaldsforebyggelse. Affaldsforebyggelse omfatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i mængden af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. Affaldsforebyggelse kan ske i forskellige faser af et produkts livscyklus. Direkte genbrug, hvor et produkt bruges igen i sin oprindelige form og til sit oprindelige formål er affaldsforebyggende. Aktiviteter, der gør affald mindre farligt, kan også ses som affaldsforebyggelse. Projektet har til formål at afdække potentialet for at igangsætte og udbrede affaldsforebyggende aktiviteter i kommunernes egen drift. Kommunerne er store arbejdspladser tæt på borgerne og med en væsentlig affaldsproduktion. Det er samtidig kommunerne, der har ansvar for at planlægge og styre borgernes affald gennem regulativer og affaldsordninger. Derfor har god affaldshåndtering og forebyggelse af affald i kommunernes egen drift stor betydning, og kommunerne kan derved gå foran med gode eksempler. Pilotprojektet har med Reno Djurs I/S som tovholder involveret fire testvirksomheder fra Syddjurs og Norddjurs kommuner. De fire virksomheder repræsenterer forskellige sider af de kommunale virksomheder. Econet A/S har været konsulent og projektleder på pilotprojektet. Hver af de fire testvirksomheder har udpeget en kontaktperson. Kontaktpersonen har det daglige ansvar for affaldshåndteringen. De fire kontaktpersoner er: Nils Abrahamsen, Kolind centralskole; Mette Lund Møller Christensen, plejeboligerne Rosengården; Klaus Dahlin, Grenå Rådhus og Per Møgelvang, Materielgården 1. Kontaktpersonernes erfaringer og inputs undervejs har i høj grad bidraget til rapportens konklusioner. Der har deltaget repræsentanter fra de kommunale miljøafdelinger i pilotprojektets workshops, som konkret har bidraget med viden og perspektiver fra myndighedssiden. Derudover er repræsentanter fra indkøbsafdelingerne i de to kommuner 1 Hver testvirksomhed, samt udvælgelseskriterier, beskrives i afsnit 5, metode. 2

83 interviewet undervejs i projektet, hvilket har givet viden om muligheder og barrierer for at indarbejde affaldsforebyggelse i forbindelse med indkøb til de kommunale institutioner. 2. Sammenfatning og konklusion I pilotprojektet er der arbejdet med potentialet for affaldsforebyggelse og bedre affaldshåndtering ud fra følgende overordnede muligheder: Minimering af spild ved produktion og drift optimal udnyttelse af råvarer Mindre forbrug Forbrug af produkter med længere levetid og virksomhedens mulighed for at påvirke levetid gennem drift og vedligeholdelse Forbrug af produkter, der ved produktion og brug har lav miljøbelastning og affaldsdannelse Genbrug til samme formål Reparation Refurbished produkter Korrekt sortering og håndtering, når produkterne og spildet bortskaffes som affald Pilotprojektets kortlægning af og fokus på affaldsforebyggelse har gjort en forskel i testvirksomhedernes affaldsforebyggende initiativer og affaldshåndtering. Eksempelvis er madspild på skolen blevet mindsket som følge af pilotprojektets initiativer. På baggrund af det gennemførte pilotprojekt vurderer de deltagende institutioner såvel som Reno Djurs I/S, at der samlet set er et stort potentiale for affaldsforebyggelse/forbedret affaldshåndtering i kommunale institutioner. Pilotprojektet har herudover vist, at: Virksomheder har fokus på deres kernedrift ikke på affaldsforebyggelse Det kan være svært at se isoleret på affaldsforebyggelse uden også at inddrage affaldshåndtering. Forebyggelse og håndtering bør tænkes ind i en sammenhæng, da den praktiske håndtering giver viden om mulighederne for affaldsforebyggelse. Affaldsforebyggende initiativer, der allerede er igangsat, har ofte haft et andet hovedformål såsom ressourcebesparelse eller økonomi. Der er derfor potentiale for, at økonomi og ressourceudnyttelse kan fungere som primær katalysator for affaldsforebyggende initiativer. 3

84 Affaldsforebyggelse kan sjældent måles og vejes, og da det er en betegnelse for noget, der ikke skabes, kan det være et diffust begreb at arbejde med. Der er muligheder for at øge affaldsforebyggelsen og at forbedre affaldshåndteringen i alle virksomhederne også de, hvor en nøgleperson har fokus på affald Gode erfaringer og tiltag kan udbredes til andre virksomheder (f.eks. god praksis for affaldsforebyggelse og håndtering på folkeskoler). Udveksling af gode erfaringer virker. Viden om affald, øget affaldsforebyggelse og forbedret affaldshåndtering kommer ikke i virksomhederne af sig selv og information er ikke nok! Affaldsforebyggelse involverer mange interessenter. Pilotprojektet konkluderer, at der er behov for, at forskellige nøglepersoner arbejder sammen om affaldsforebyggelse. Det er nødvendigt at forholde sig til den enkelte virksomheds lokale kontekst og inddrage de personer, der skal udføre initiativerne i praksis. Affaldsforebyggelse skal ofte ske via frontlinjepersoner, men det er afgørende, at der er politisk, ledelsesmæssig og kollegial opbakning og prioritering for at sikre de rette betingelser og muligheder. For at sikre et fortsat fokus på affaldsforebyggelse, vil det være hensigtsmæssigt at forankre de (viden)opsamlende, (viden)formidlende samt udviklende aspekter i en tovholderfunktion. Hvis affaldsforebyggelse ikke er standardiseret, vil affaldsforebyggende tiltag primært ske via ildsjæle eller tilfældigt. Standardisering kan modvirke afhængigheden af enkelte ildsjæle. Der kan eksempelvis vedtages politisk bestemte retningslinjer, der kan stille formelle krav til affaldsforebyggelse og modvirke en eventuel lokal nedprioritering. 4

85 Ved affaldsforebyggelse kræves på én gang fokus på muligheder, holdninger og viden. Affaldsforebyggelse kan videreudvikles ved fokus på disse punkter. Muligheder: o Indkøbsmuligheder: Affaldsforebyggelsen kan ske i indkøb af produkter. Kriterier som kvalitet og reparationsvenlighed bør så vidt som muligt indgå (eller kunne tilvælges) i kommunernes indkøbsaftaler. o Praktiske muligheder: Der skal forefindes muligheder for at virksomhederne kan sortere sit affald, herunder beholdere til specifikke fraktioner og i de rigtige størrelser. Det skal gøres så nemt for virksomhederne som muligt. o Organisatoriske muligheder: Organisatorisk skal der være muligheder for at understøtte de praktiske muligheder, eksempelvis skal der være velfungerende indsamlingsordninger. o Kendskab til muligheder: Den enkelte virksomhed skal have kendskab til de tilgængelige affaldshåndterings- og affaldsforebyggelsesmuligheder, eksempelvis at der kan skaffes den rette størrelse container til indsamling, o.lign. Muligheden for sparring med en tovholder, der kan hjælpe med at identificere problemerne og har kendskab til tilgængelige løsninger vil understøtte dette. Holdninger: o Politisk holdning: Affaldsforebyggelse omfatter og involverer mange interessenter, og det kræver politisk vilje og prioritering at implementere; i kommunen som helhed og også i de enkelte virksomheder. o Interessenternes holdning: Det er især vigtigt, at initiativerne bliver prioriteret af den lokale ledelse og de ansvarlige personer på alle niveauer. Viden: o Lokal viden: Der kræves stort kendskab til den enkelte virksomhed og dennes affaldsproduktion og -ordning. Her kan kontaktpersonen opfattes som en videnbank. Desuden kan det i visse virksomheder være værdifuldt at få viden om affaldets sammensætning, for at få kendskab til de egentlige udfordringer. o Viden på tværs: De lokale erfaringer kan hensigtsmæssigt samles i et idékatalog eller en værktøjskasse som kan udbredes på tværs af virksomhederne. 5

86 o Perspektiver for viden: Affaldsforebyggelse kræver en viden om affaldets sammensætning, herefter identificeres og videndeles erfaringer og potentialer. En udefra kommende tovholder med saglig viden om affaldshåndtering og forebyggelse vil understøtte dette. En sådan tovholder, der følger virksomheden løbende og giver mulighed for løbende sparring, vil være hensigtsmæssig. 3. Definition og afgrænsning Det indgår i EU's målsætning på affaldsområdet, at affaldsproduktion i videst muligt omfang skal undgås. Ved hjælp af affaldshierarkiet formidles det, hvordan håndteringen af affald skal prioriteres i medlemslandene, og her har affaldsforebyggelse den højeste prioritet. Affaldshierarkiet er formet som en pyramide, hvor forskellige former for affaldshåndtering prioriteres. Medlemslandene skal så vidt muligt håndtere affaldet efter metoderne højest i hierarkiet. Affaldsforebyggelse prioriteres højest og derefter kommer forberedelse til genbrug, forberedelse til genanvendelse, forbrænding med udvindelse af ressourcer, forbrænding og til sidst som laveste prioritet deponering. I affaldshierarkiet er forebyggelse og forberedelse til genbrug to forskellige kategorier. Genbrug kan dog ses som et led i forebyggelse, selvom det omfatter reparationer eller en anden form for bearbejdning inden det bruges igen. I denne rapport vil direkte genbrug og reparationer, der kan føre til genbrug også forstås som et led af affaldsforebyggelse, da det er med til at forhindre, at affald opstår. Hvad er affaldsforebyggelse? Begrebet affaldsforebyggelse kan ikke omsættes til ét enkelt initiativ eller én måde at forebygge affald på. Affaldsforebyggelse omfatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i mængden af affald til genanvendelse, forbrænding og deponering. Affaldsforebyggelse kan ske i forskellige faser af et produkts livscyklus. Der er med EU-reglerne kommet en ny fælles definition af begrebet affaldsforebyggelse, der præciserer, hvad affaldsforebyggelse dækker over: foranstaltninger, der træffes, inden stoffer, materialer eller produkter bliver til affald, og som mindsker: 1) affaldsmængden, herunder via genbrug af produkter eller forlængelse af produkternes levetid, 2) de negative konsekvenser, som 6

87 det producerede affald har for miljøet og menneskers sundhed, eller 3) indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter 2 Det vil sige, at affaldsforebyggelse dels dækker over 1) de handlinger der kan iværksættes når produkter skal til at kasseres. Her er særligt genbrug og reparation, som kan forlænge produktets levetid, relevant. Sådanne tiltag kræver i høj grad en holdnings- og adfærdsændring, der skal bryde den gængse brug-og-smid-væk kultur. Genbrug og reparation er betinget af, at der allerede i starten af produktets livscyklus overvejes; muligheder for reparation og udskiftning af reservedele, samt kvalitet og levetid for produktet. På den måde kan genbrug og reparation ses som en form for affaldsforebyggelse. Affaldsforebyggelse dækker også over 2) initiativer til at reducere affaldets negative virkning på miljøet og menneskers sundhed. Det kan f.eks. omfatte den mængde af materialer, der bruges i produktionen af et bestemt produkt, eller et øget fokus på at producere effektive produkter. På den måde kan bevidsthed om og retningslinjer for design og produktion af produkter ses som en form for affaldsforebyggelse. Affaldsforebyggelse dækker ligeledes over 3) indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter. Mængden af giftige stoffer kan minimeres i produkterne for at skabe bedre betingelser for genanvendelse, kompostering og energigenvinding. Det skal sikre, at affaldshåndteringen kan foregå så højt i affaldshierarkiet som muligt. Affaldsforebyggelse dækker således over flere typer af initiativer. Der findes ligeledes forskellige måder at iværksætte initiativer, der skal forebygge, at affald opstår. En rapport fra EU identificerer tre forskellige måde at arbejde med strategier for arbejdet med affaldsforebyggelse 3 : Informationsstrategier; med det formål at ændre holdning og derigennem adfærd, ved at fokusere på bevidsthed og forståelse. Informationsstrategierne kan både henvende sig til individer og til virksomheder, og omfatter f.eks. oplysningskampagner, uddannelsesprogrammer, etc. 2 Miljøstyrelsen: Affaldsstrategi 10, p.11 3 European Commision: Preparing a Waste Prevention (2012), p

88 Reklamestrategier; har til formål at fremme initiativer eller samfundsbevægelser, der fokuserer på affaldsforebyggelse, for på den måde at skabe incitament til adfærdsændring. Det kan f.eks. være at yde finansiel og logistisk støtte til initiativer, som f.eks. støtte til frivillige aftaler, fremme af genbrug og reparation, fremme forskning og udvikling, etc. Regulative strategier; med det formål at håndhæve regler for affaldsproduktion og pålægge miljøkriterier. Det kan f.eks. være miljøskatter, miljøpolitik om udvidet producentansvar eller grønne offentlige indkøb, krav til miljøvenligt design, etc. For at få succesfulde affaldsforebyggelsesprogrammer kræver det et vist samspil mellem de strategiske tilgange, som ikke forstås som isolerede tilgange som hvert medlemsland skal vælge imellem. I pilotprojektet fra RenoDjurs kan primært iværksættes informations- og reklamestrategier, da regulative strategier kræver autoritet til at indføre lovgivning. Affaldsforebyggelse er et stort og omfattende område med mange forskellige indgange og elementer. Det kræver, at mange aktører er i spil, både lovgivere, producenter, indkøbere og forbrugere. Udover de forskellige strategiske tilgange skal tiltagene også målrettes flere niveauer over en længere periode. Affaldsforebyggelse skal ikke forstås som et projekt der kan afsluttes, men skal derimod forstås som en løbende proces, der hele tiden skal vurdere mulighederne for yderligere initiativer og vidensdeling på området. 4. Internationale erfaringer og potentielle barrierer for affaldsforebyggelse Hvordan reguleres affaldsforebyggelse? Affaldshierarkiet og kravet om affaldsforebyggelse er en del af EU-direktivet om affald 4. Alle medlemslande er blevet pålagt at udarbejde programmer for affaldsforebyggelse, i henhold til affaldshierarkiet, senest december Programmerne skal indeholde affaldsforebyggelsesmål og skal kortlægge eksisterende forebyggelsesforanstaltninger, samt identificere potentialer for nye initiativer. Programmerne må gerne være en del af større miljøpolitiske programmer, men det er et 4 European Commision: Directorate-General Environment: Preparing a Waste Prevention Programme (2012) 8

89 krav, at forebyggelsestiltagene omhandlende affaldsforebyggelse klart kan identificeres 5. Det er op til det enkelte medlemsland at prioritere og formulere affaldsstrategier mere præcist. I Danmark har Miljøstyrelsen skrevet affaldsforebyggelse ind i den nationale affaldsstrategi for I 2010 udkom anden del af denne affaldsstrategi, og her blev affaldsforebyggelse i henhold til affaldshierarkiet identificeret som ét af to nye centrale fokusområder 6. Erfaringer med affaldsforebyggelse Der er i hele EU et voksende fokus på affaldsforebyggelse, og der er derfor også gjort erfaringer i flere lande. De fleste rapporter på området har fokus på madspil og emballage som fremtidige potentialer for affaldsforebyggelse, men der findes også rapporter om fordele og muligheder for genbrug af forskellige produkter 7. De fleste nationale og internationale rapporter og casebeskrivelser Econet A/S har fundet frem til, er enten udformet meget generelt omkring affaldsforebyggelse eller opbygget om meget detaljerede beskrivelser og erfaringer med et konkret affaldsforebyggende initiativ, som kan være svære at overføre til en anden kontekst. Affaldsforebyggelse kan involvere mange aktører, og kan derfor ikke udelukkende iværksættes vha. en overordnet forkromet plan. Forebyggelsen består af mindre skridt, der hver især skal føre på rette vej, hvilket dette pilotprojekt også fokuserer på. EU anbefaler, at man i udarbejdelse af affaldsprogrammer undgår at styre processen udelukkende som en top-down proces. Det er et afgørende element i affaldsforebyggelse, at identificere de affaldsforebyggende tiltag, der allerede er iværksat decentralt, hvad enten de har haft affaldsforebyggelse som primært formål eller ej, og kortlægger erfaringerne og vidensdeler dem, så andre kan blive inspireret (EU: kap 3: 22). Men da affaldsforebyggelse som hovedregel sker gennem flere helt lokale tiltag, der er tilpasset den enkelte kontekst, kan det være svært at overføre andres initiativer direkte. Irland er et af de lande, der har været hurtigt ude med affaldsforebyggelse, og erfaringerne herfra bruges ofte som forbillede for andre lande 8, men også de irske rapporter er vanskelige at bruge som direkte inspiration i et projekt 5 Miljøstyrelsen: Affaldsstrategi 10 (2010), p Miljøstyrelsen: Affaldsstrategi 10 (2010) 7 Eksempel på en sådan rapport er: Økologisk Råd (2006) 8 Affald og Ressourcer: #

90 som RenoDjurs. Det skyldes bl.a., at Irland ser affaldsforebyggelse som en del af en større bæredygtighedsplan, hvor affaldsforebyggelse også opfattes som en økonomisk investering, der skal bidrage til at skabe store besparelser 9. Den irske plan er generel og indeholder ikke cases, der direkte kan overføres til RenoDjurs testvirksomheder. Barrierer og muligheder i affaldsforebyggelsen Der kan være nogle typiske barrierer i arbejdet med affaldsforebyggelse. Det er allerede beskrevet, hvordan affaldsforebyggelse er bredt defineret og involverer mange aktører, hvilket i sig selv kan gøre affaldsforebyggelse i den enkelte sektor, kommune, etc., uhåndgribelig og svær at implementere. Når der er flere producenter i et produkts livscyklus er det svært at skabe sig det fulde overblik over affaldsforebyggelsen i forbindelse med produktet. Det kan ligeledes være en udfordring, at affaldsforebyggelse dækker over så meget, da det kan gøre det sværere for de involverede aktører at skabe overblik og dermed også sværere at prioritere affaldsforebyggelse. Derudover betyder det brede arbejde med affaldsforebyggelse også, at der potentielt er flere fronter og niveauer, hvor der kan opstå barrierer og udfordringer. Det er desuden vanskeligt at måle den reelle affaldsforebyggelse som resultat af en affaldsplan. En måling kræver en før-efter måling i forbindelse med konkrete affaldsforebyggende aktiviteter, men samtidig en vurdering af det affald, der ikke er blevet skabt, hvilket er vanskeligt. Nogle affaldsforebyggende tiltag, der omfatter papir, emballage og madspild, vil muligvis hurtigt kunne se et direkte fald i affaldsproduktionen, mens effekten af kvalitetsindkøb og reparationsvenlighed ikke vil kunne vurderes eller måles med det samme. En gennemgående barriere for affaldsforebyggelse kan derudover være konkurrence med andre logikker, som eksempelvis økonomi. Det gælder både i indkøb af et konkret produkt, men også hvis der eksempelvis er færre omkostninger ved at købe nyt end ved at reparere brugt. Ved indkøb i husholdninger, kommuner, virksomheder, etc. vil der altid ske en afvejning af fordele og ulemper ved at købe et bestemt produkt. Hovedparten af de kommunale og statslige indkøb er styret af et koordineret udbud, og samlet i SKI (Staten og Kommunernes Indkøb Service A/S). Her forhandles, 9 Rapport fra Irland: National Waste Prevention Programme (NWPP) Annual Report 2012: 10

91 koordineres og administreres kommunernes indkøbsaftaler. SKI indhenter tilbud fra forskellige leverandører ud fra en række kriterier, og forhandler de faste offentlige indkøbsaftaler på baggrund heraf, hvor pris, kvalitet og andre ting altså på forhånd er blevet behandlet. Da en del af affaldsforebyggelse omhandler kvalitet, reparation og materialer i produkter, kan disse indkøbsaftaler have stor indflydelse på graden af affaldsforebyggelse i kommunale virksomheder. Indkøb af produkter med mulighed for reparation, udskiftning af reservedele, indpakket i et minimum af emballage, osv., er kriterier som relaterer sig til affaldsforebyggelse, men disse forhold er i konkurrence med andre parametre og faste standarder. Eksempelvis vil en kommunes indkøbsafdeling både skulle tage stilling til pris, tilgængelige indkøbsaftaler, funktionalitet, og ved affaldsforebyggelse derudover også; reparationsvenlighed, kvalitet, emballage, produktion og produktets livscyklus. I en virkelighed med mange led i produktionen, faste indkøbsaftaler og måske tilbudsvarer er hensynet til affaldsforebyggelse ikke nødvendigvis den største prioritet. De mange kriterier, der relaterer sig til affaldsforebyggelse, betyder også, at indkøbskriterierne hurtigt kunne risikere at blive for komplekse og svære at vurdere konkret i en indkøbssituation, og derudover svære at verificere. Det er dog ikke nok, at selve de indkøbte materialer er af en kvalitet, der sikrer lang levetid og mindre affaldsproduktion. Det handler også om behandlingen af disse produkter i de kommunale virksomheder efter de først er anskaffet. Indkøbsaftaler kan ikke ændre ved vanen om jævnligt at anskaffe nyt før det gamle er brugt op, eller ændring af trends, eller manglende vilje eller viden til at få udført reparationer. Disse forhold handler i højere grad om en holdnings- og adfærdsændring hos institutionerne og medarbejderne på de kommunale arbejdspladser. En omfattende del af affaldsforebyggelse handler således om adfærdsændring. Holdnings- og adfærdsændring er altid en udfordring, det gælder også selvom alle parter muligvis både kan indse og acceptere, at der skal en adfærdsændring til. Det kræver som udgangspunkt en langsigtet indsats at ændre rutiner på arbejdspladsen eller forbrugeres vaner. På trods af de forskellige barrierer, der kan opstå i arbejdet med affaldsforebyggelse, vil der også være nogle muligheder. Affaldsforebyggelse er ikke nødvendigvis blot en forebyggelse af affald, da de forskellige tiltag også kan have andre positive sideeffekter. En af de ting, der blev nævnt som en mulig barriere for igangsættelse af bevidst affaldsforebyggelse er økonomi og konkurrence, men ved affaldsforebyggelse kan der ofte også opnås besparelser. Et eksempel på dette er reduktion af 11

92 papir- eller emballageaffald. Hvis der identificeres og implementeres nye arbejdsgange, der skal forebygge papir- og emballageaffald, kan effekten være, at man i længden sparer penge i indkøb af disse materialer. Men en sådan besparelse kræver, at der først iværksættes en holdnings- og adfærdsændring, hvis affaldsforebyggende- og økonomisk effekt måske ikke nødvendigvis er tydelig med det samme. Opsamling Foreløbig er begrebet affaldsforebyggelse blevet præsenteret, samt måder hvorpå man kan arbejde med netop affaldsforebyggelse. Derudover er der bl.a. på baggrund af erfaringer fra andre lande blevet identificeret barrierer, men også en mulig positiv sidegevinst ved at iværksætte affaldsforebyggelse. I det kommende afsnit præsenteres det aktuelle pilotprojekt, herunder de enkelte testvirksomheder. 5. Metode Pilotprojektet om affaldsforebyggelse i RenoDjurs opland har taget udgangspunkt i kommunernes egne virksomheder/arbejdspladser for dels at dokumentere omfanget af affaldsforebyggende aktiviteter, dels at anvise muligheder for at øge andelen af sådanne aktiviteter. Projektet løb fra primo 2012 til medio Pilotprojektets fire testvirksomheder 10 er valgt inden for områderne 1) skole/undervisning, 2) kommunal entreprenørvirksomhed, 3) administrativ arbejdsplads og 4) institution, således at projektet har et bredt udsnit og erfaringer fra forskellige typer virksomheder, da det var afgørende i udvælgelsen af testvirksomhederne, at de skulle være så repræsentative for de kommunale virksomheder som muligt. De virksomheder, der deltog i pilotprojektet, var udvalgt af RenoDjurs og er beliggende i Norddjurs og Syddjurs kommuner. 10 De kommunale arbejdspladser kan opdeles i følgende hovedtyper: A. Administrative arbejdspladser f.eks. på rådhuset B. Skoler og andre undervisningssteder C. Institutioner. Børne-, ungdoms-, ældre- og specialinstitutioner D. Entreprenøraktiviteter som f.eks. kommunens vejafdeling 12

93 Nogle af de valgte testvirksomheder havde allerede arbejdet mere eller mindre med affaldsforebyggende initiativer, selvom de ikke var iværksat med den begrundelse. Et kriterium i udvælgelsen af testvirksomhederne var, at de så vidt muligt allerede havde gjort erfaringer med affaldsforebyggelse. Ved projektets start blev der aflagt besøg hos alle fire testvirksomheder for bl.a. at vurdere deres håndtering af hhv. indkøb, primær drift, tilberedning og spisning af mad, reparation og vedligeholdelse og affaldsbortskaffelse. Det viste sig her, at der var behov for at lave en sortering af affald fra skolen og plejeboligerne, for at få overblik over indholdet af affaldet. Der er i projektets faser løbende foretaget besøg i testvirksomhederne, hvor der er gennemført interviews, og i forbindelse med projektets opstart og projektets afslutning er ligeledes gennemført fælles workshops med deltagere fra testvirksomhederne, RenoDjurs og kommunernes miljøafdelinger, for at informere og idéudvikle om projektets initiativer. 6. Introduktion til testvirksomheder Der gives her en kort introduktion til projektets fire testvirksomheder. Formålet er, at læseren på forhånd har kendskab til testvirksomhederne, og kan danne et sammenligningsgrundlag til andre virksomheder. Kolind Centralskole Skolen ligger i Syddjurs kommune og er udvalgt som pilotprojektets testvirksomhed inden for skole/undervisning. Kolind Centralskole er en folkeskole med ca. 440 elever fordelt på børnehaveklasse til 9.klasse. Skolen har ca. 50 ansatte, hvoraf ca. 36 er lærere 11. Da denne testvirksomhed er en skole omfatter arbejdsopgaverne undervisning af børn i dagtimerne. På baggrund af affaldsanalyse ses det, at ca. halvdelen af affaldet fra skolen består af madaffald fra skolekantine, madpakker og skolemælk. Derudover udgør affald fra klasseværelser, toiletter, mv &Id=&Startside=&ForumID= 13

94 ca. en tredjedel af den samlede mængde affald. Der er ved projektets start allerede iværksat forskellige affaldsforebyggende initiativer. Større elever laver nye elevkasser til børnehaveklasserne. Det betyder at produkter fra sløjdtimer anvendes samtidig med at der spares spild af dårlige plastkasser. Derudover genbruges frugtkasser og der sker en reparation af møbler og inventar og desuden købes møbler også brugt. Plejeboligerne Rosengården Plejeboligerne ligger i Syddjurs kommune og er udvalgt som pilotprojektets testvirksomhed inden for institution. Plejeboligerne Rosengården omfatter i alt 64 boliger. De fleste boliger er almene plejeboliger, men enkelte er primært for psykisk udviklingshæmmede og en anden del er for demente borgere. Der arbejder både social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejerske og rengøringsmedhjælpere. Plejeboligerne får leveret mad udefra til tre daglige måltider 12. På baggrund af affaldsanalysen ses det, at hovedparten af affaldet består af brændbart affald, hvortil der i dag ikke findes andre behandlingsformer end forbrænding. Samlet udgør papir og madaffald dog en femtedel af den samlede mængde affald. Det skal bemærkes, at affaldsanalysen alene omfatter to dages produktion af affald, og at der er grund til at tro, at det gennemsnitlige affald indeholder en større mængde af papiraffald, da beboerne samlet set f.eks. modtager en stor mængde adresseløseforsendelser (reklamer). Denne type papiraffald blev ikke fundet i affaldet, selvom plejecentret ikke har en særskilt ordning for opsamling af papiraffald. I plejeboligerne er der iværksat initiativer omkring direkte genbrug, f.eks. stilles gamle møbler til rådighed for andre. I øvrigt købes lokalt med fokus på lavt energiforbrug og lang holdbarhed, hvilket bl.a. gælder indkøb af hårde hvidevarer. Materielgården i Norddjurs (Vej- og parkafdelingen) Materielgården ligger i Norddjurs kommune og er udvalgt som pilotprojektets testvirksomhed inden for kommunal entreprenørvirksomhed. Materielgården udfører en række opgaver såsom reparation af veje, beskæring, vedligeholdelse af grønne områder, snebekæmpelse, etc. En del opgaver er i dag helt eller delvist udliciteret. Materielgården er delt op i en række afdelinger, såsom gartnerafdeling,

95 asfaltafdeling, vinterbekæmpelse, osv. Materielgården ligger lige ved siden af forbrændingsanlæg, hvilket har betydning for den måde hvorpå affaldet bortskaffes. Materielgården havde allerede inden pilotprojektets start iværksat flere affaldsforebyggende initiativer. På baggrund af et oplæg fra kommunen spares der på papiret ved at benytte dobbeltsidet kopiering. Derudover afhentes mange indkøb direkte hos lokale leverandører, således at transport og emballage spares. Der købes ofte brugte reservedele til Materielgårdens vogne. Inventar er normalt genbrug fra administrationen. Derudover sker der en genbrug af sten, asfalt, mv. fra reparationer. Der er fokus på at reducere mængden af farligt affald og olier, kemikalier, mv.. Der er på Materielgården affaldsprodukter, der kræver en særlig håndtering. Typen af affald er også forskellig, så der er flere steder, hvor affaldet afsættes. Rådhuset i Grenaa Rådhuset ligger i Syddjurs kommune og er udvalgt som pilotprojektets testvirksomhed inden for administration. På rådhuset i Grenå er der generelt fokus på at aflevere affald til genbrug og genanvendelse. Rådhuset i Grenaa har reduceret mængden af papiraffald kraftigt ved bl.a. at gå over til dobbeltsidet kopiering, færre printere, udskrivning der først kan aktiveres ved printere, jobkø slettes én gang dagligt, samt udlevering af ipads til byrådsmedlemmer. Derudover indsamles og opbevares møbler og inventar, der kan anvendes, når nye kontorer eller institutioner mangler tilsvarende udstyr. Desuden er alle indkøb så vidt muligt baseret på Svanemærkede produkter. Der er desuden fokus på genbrug af service og frugtkasser. 15

96 7. Idékatalog for pilotprojektets testvirksomheder Som beskrevet tidligere er der gennem pilotprojektet foretaget interviews og afholdt workshops med kontaktpersoner fra de fire testvirksomheder. Der er herigennem indsamlet historier og erfaringer om forskellige affaldsforebyggende initiativer i de fire kommunale virksomheder. De forskellige erfaringer er samlet i et fælles idékatalog, der ud fra nogle kategorier beskriver erfaringerne med projekterne. Der er løbende gennem pilotprojektet ligeledes udviklet nye idéer til affaldsforebyggende initiativer. Nogle af idéerne kommer direkte fra kontaktpersonerne, andre er blevet til i sparring og andre igen er opstået på baggrund af affaldsanalyser, der afslørede affaldets faktiske sammensætning. Det samlede idékatalog har til formål at skabe overblik over nogle af de mange initiativer der allerede eksisterer, samt idéer til nye initiativer, der måske forholdsvis nemt kunne iværksættes. Det gøres dels for at illustrere pilotprojektets erfaringer og dels for at skabe inspiration til at videre arbejde for idékataloger på tværs af de kommunale virksomheder. I den første del af idékataloget beskrives de affaldsforebyggende tiltag, der allerede var implementeret i testvirksomhederne ved pilotprojektets start. For hvert initiativ beskriver kataloget først selve det iværksatte initiativ og efterfølgende, hvad der har været dets formål. Herefter følger en gennemgang af de eventuelle udfordringer, der kan knytte sig til at implementere initiativet. Afslutningsvis beskrives eventuelle muligheder for at udvide det pågældende initiativ i selve testvirksomheden eller i lignende kommunale virksomheder. 16

97 Kolind skole Skolen havde inden pilotprojektets start iværksat affaldsforebyggende initiativer inden for genbrug og reparation af møbler, samt genbrug af andre produkter. Iværksat initiativ Mål og resultat Eventuelle udfordringer Mulighed for udvidelse i fremtiden Produkt fra sløjdtimer: nye elevkasser til BH.klasserne Målet er at udnytte materialer og produkter fra sløjdtimer anvendes. Samtidig spares spild af dårlige plastkasser. Initiativet kan i øvrigt være med til at øge elevernes bevidsthed om affald og affaldsforebyggelse. Desuden støtter det godt op om buddie-ordning mellem små og større elever. Hvis sløjd bliver tilvalgsfag for større klasser kan der komme fokus på at reparere ting hjemmefra. Der er allerede skabt opmærksomhed omkring materialebruget til billedkunst; mindre lærred til malerier, osv. Reparation af gamle møbler og inventar Reparation der betyder længere holdbarhed for produkter. På nuværende tidspunkt er der ingen fastsatte procedurer omkring reparationer, og kan derfor risikere blot at være personbåret. Det kan være en fordel at skabe nogle mere faste procedurer omkring reparationer for også at sikre, at det finder sted i fremtiden. Opkøb af brugte møbler Målet er bl.a. at genbruge skolens egne møbler. Der kan være udfordringer ved pladsbegrænsninger og den tid der skal bruges på indsamling og koordinering. Konceptet kunne eventuelt udvides til andre skoler eller institutioner. Genbrug af frugtkasser Virksomhederne benytter kasser til emballering af frugt, og denne emballage kan returneres og bruges igen, dog kun til andre formål. Papkasserne til frugt må af hygiejnemæssige årsager ikke genbruges til frugt, men kan returneres til andre funktioner. Man kunne forestille sig, at der kunne arbejdes på brug af et materiale som kan sikre, at der kan anvendes direkte genbrug af frugtkasser. 17

98 Plejeboligerne Rosengården Plejeboligerne havde inden pilotprojektets start iværksat affaldsforebyggende initiativer inden for genbrug af møbler og affaldsforebyggende overvejelser i forbindelse med nye indkøb. Iværksat initiativ Mål og resultat Eventuelle udfordringer Mulighed for udvidelse i fremtiden Gamle møbler stilles til rådighed for andre gennem, eksempelvis velgørende organisationer Genbrug af funktionelt inventar. Det betyder færre indkøb og dermed mindre produktion af nye møbler. Den direkte affaldsforebyggelse vil ses både hos privatpersoner der overtager møbler og hos plejeboligerne. Rene, tidssvarende og trendy møbler har nemmest ved at blive omsat. Det er nemt for forbrugere at anskaffe møbler meget billigt, og det kan risikere at mindske efterspørgslen Overvejelser ved indkøb: Lokalt og kvalitet med lang holdbarhed Indkøb af produkter med længere holdbarhed betyder færre udskiftninger. Der er ingen direkte målbar effekt, men har sandsynligvis betydet, at produkterne holder længere. Kommunens økonomi kan være en betydelig udfordring. Der kræver, at der er tilgængelige indkøbsaftaler, der tillader at prioritere lokalt og kvalitet. Hvis kvalitet og lokalt indkøb ikke indgår som et fast standardiseret kriterium ved indkøb, kan det være svært systematisk at konkurrere med andre parametre som f.eks. pris. Øget standardisering omkring kvalitetsindkøb. Ud over kvalitet og lokalt indkøb kan også reparationsvenlighed tilføjes som kriterium ved indkøb. Gode erfaringer kan muligvis spredes til flere kommunale virksomheder. 18

99 Materielgården Materielgården havde allerede inden pilotprojektets start iværksat affaldsforebyggende initiativer inden for områderne papiraffald, genbrug, reduktion af farligt affald, samt emballageminimering. Iværksat initiativ Mål og resultat Eventuelle udfordringer Mulighed for udvidelse i fremtiden Dobbeltsidet kopiering Iværksat efter opfordring i et oplæg fra kommunen for at reducere papirforbrug og papiraffald. Det kræver at arbejdsplads og medarbejdere ændrer vaner og rutiner, hvilket i sig selv kan være en udfordring. Reservedele hentes ofte direkte hos lokale leverandører Besparelse af emballage og transport. De lokale indkøb er ikke nødvendigvis standardiserede og konsekvente. De lokale leverandører skal ligge på ruten, da afhentningen ellers drukner i udgifter til transport og tidsforbrug. En øget formalisering af afhentning hos lokale leverandører. Det kunne f.eks. være en øget koordinering af afhentningen, hvor kollegaer også kan afhente reservedele for hinanden på deres respektive ruter. Køb af brugte reservedele, inventar er som regel genbrug fra administrationen Undgå at købe nyt, udnytte genbrug af fungerende produkter. Det betyder mindre affaldsproduktion, da inventar ikke er skaffet fra nyt. Giver også en økonomisk besparelse. Uden egentlig formaliserede retningslinjer på området, risikerer kulturen omkring indkøb af brugte produkter at være personbåret og dermed sårbart på længere sigt. Øget standardisering omkring indkøb af brugte reservedele. Der kan eksempelvis nedskrives en procedure omkring undersøgelse af indkøb af brugte reservedele som en del af arbejdsgangen ved reparationer. Nye medarbejdere kan også formelt introduceres til dette ved start på arbejdspladsen. Genbrug af sten, asfalt, mv. fra reparationer Fokus på at reducere mængden af farligt affald / Olier, kemikalier, Undgå køb af nyt. Giver også en økonomisk besparelse. Der sker i dag en sortering af farligt affald, ligesom mængden af farligt affald så vidt muligt Genbrug af sten og asfalt kan ske når reparationen foregår på stedet og materialerne kan bruges direkte. Denne form for genbrug kræver således at det er muligt at reparere på stedet. Det vil sandsynligvis være for tidskrævende og besværligt, at køre rundt med denne type affald til det senere måske kan genbruges. Det kræver at alle medarbejdere kender til disse procedurer og arbejdsgange. 19 I dag udnyttes næsten det hele på stedet, og derfor er det ikke umiddelbar muligt at forbedre effektiviteten på dette punkt.

100 mv. indsamles. reduceres. 20

101 Grenaa rådhus Rådhuset havde på forhånd gode resultater med affaldsforebyggelse inden for papiraffald, desuden havde de erfaringer fra forskellige former for genbrug. Iværksat initiativ Mål og resultat Eventuelle udfordringer Mulighed for udvidelse i fremtiden Centrale printere, dobbeltsidet kopiering, udskrivning der først aktiveres ved printere, jobkø der slettes én gang dagligt. Iværksat for at reducere papirforbrug og papiraffald. Samlet set har initiativerne betydet at rådhuset har 50 % mindre papiraffald. Holdnings- og vaneændring Det kan blive en udfordring fortsat at holde fokus på at forebygge affaldsproduktionen uden at medarbejderne kører surt i det. Der bør fortsat idéudvikles på. De gode erfaringer med forebyggelsen af papiraffald kan evt. overføres til andre kontorer i og udenfor RenoDjurs. Udlevering af ipad til alle byrådsmedlemmer Iværksat for at reducere papirforbrug og papiraffald. Da der ikke længere printes dagsordener mv. til byrådsmøder, har det medvirket til den store reduktion af papiraffald. ipad til byrådsmedlemmer har betydet mindre papiraffald efter byrådsmøder, men på sigt kan det skabe mere elektronikaffald, særligt hvis der ikke etableres gode reparationsmuligheder for elektronik. Udlevering af ipads til arbejdsbrug kan muligvis udvides til flere personalegrupper på rådhuset. For at undgå at det resulterer i unødigt høj stigning af elektronikaffald, bør det etableres samarbejde omkring reparation på rådhuset eller ved lokal samarbejdspartner. Reparationspriserne bør være så lave, at det også økonomisk kan betale sig at få dem repareret. Indsamling og opbevaring af kasserede møbler og inventar Møbler og inventar skal anvendes når der skal indrettes nye kontorer, eller kommunens institutioner mangler tilsvarende udstyr. Flere af kommunens institutioner undgår at købe nyt, og de gamle møbler bliver ikke til affald før de mangler funktionalitet. Pladsbegrænsning kan blive en udfordring, da opbevaring af møbler kræver både plads og organisering. Derudover kræver det tidsressourcer at koordinere et sådant lager med både indsamling og udlevering. Indkøb baseret på Svanemærkede produkter Reduktion af kemikalier og farligt affald. At der allerede er fokus på indkøb Svanemærkede produkter kan måske betyde, at det blive nemmere også at lade affaldsforebyggende 21

102 parametre være en del af indkøbsaftaler i kommunen. Genbrug af Service og Frugtkasser Reduktion af emballageaffald. Papkasserne til frugt må af hygiejnemæssige årsager ikke genbruges til frugt, men kan returneres til andre funktioner. Man kunne forestille sig, at der kunne arbejdes på brug af et materiale som kan sikre, at der kan anvendes direkte genbrug af frugtkasser. 22

103 8. Idékatalog: Forslag til yderligere initiativer I den anden del af idékataloget beskrives yderligere forslag til affaldsforebyggende initiativer i hver af de fire testvirksomheder. Nogle af initiativerne har været diskuteret på workshops og i interviews, enkelte er således også afprøvet i løbet af pilotprojektperioden. Skemaet tager udgangspunkt i de affaldsfraktioner det ønsker at nedskrive/forebygge i fremtiden og beskriver herefter, hvilke initiativer der kunne iværksættes for at imødekomme udfordringerne. Der gives yderligere en beskrivelse af den ændring initiativet forventes at skabe, samt eventuelle udfordringer ved at iværksætte det pågældende initiativ. Der redegøres i øvrigt for eventuelle tidligere erfaringer fra andre lignende initiativer i Danmark eller udlandet. 23

104 Kolind skole På skolen var der særligt problemer med mad- og papiraffald. De foreslåede initiativer har derfor alle fokus på forebyggelse af affald i netop disse to kategorier. Desuden har alle elever udleveret ipads til undervisningen. For på sigt at forebygge elektronikaffald og produktion af ny elektronik, er reparation af ipads også præsenteret i skemaet. Hvad er problemet? Muligheder for fremtidige initiativer Hvilken ændring skal initiativet skabe? Eventuelle udfordringer ved det pågældende initiativ Eventuelle erfaringer fra tidligere lignende initiativer Madspild fra madpakker med fokus på emballagen Temadage: affaldsfri frokost. Frokoster på skolen (i klasserne), hvor der er tema omkring affaldsfrie madpakker. Fælles idéudvikling i hver klasse: hvordan kan vi sikre mindre affald til frokost i fremtiden. Holdningsændring; info til elever og indirekte forældre. Det er kendetegnende for et projekt som dette, at én enkelt dag ikke rykker noget, men skal være en del af en større langsigtet holdnings- og adfærdsændring hos elever og forældre. Svært med holdningsændring. Kræver en involvering fra lærere og der skal afsættes tid til kommunikation med forældre og elever. I Portugal har de erfaringer med "frokost uden affald" i skolerne. Projektets formål var at reducere emballageaffald fra skoleeleverne. Hver elev modtog en "affaldsfri frokostpakke" bestående af en madkasse, et krus og en stofserviet. Herudover blev der afholdt seminarer for elever og forældre om madpakkernes miljømæssige påvirkning. 5 skoler og i alt 355 personer deltog i Fra de 5 skoler blev emballageaffaldet fra madpakkerne reduceret med 50 % ( Madspild fra madpakker med fokus på maden Temadage: affaldsfri frokost (udvidelse af projektet fra Portugal). En del af dette initiativ kan også være at få elever i alle klassetrin til selv at få ansvar for egen madpakke og på den måde sikre at eleverne ikke får mad med, som de ikke vil spise og som derfor alligevel bliver smidt ud og ender som madaffald. Holdnings- og adfærdsændring, hvor der skal sikres et varigt fokus på ikke at medbringe/tage mere mad end man vil spise. Den ønskede adfærdsændring gælder både lærere, elever og forældre. Kræver tid og koordination fra skolen, både for den enkelte affaldsfrie frokost og for et vedvarende fokus. Kræver muligvis ekstra tid og ressourcer for forældre, hvis eleverne selv skal være involveret i at smøre egen madpakke. Emballage til skolemælk Indsamling af plastlåg til genanvendelse hos Arla. Ændre vaner i klasseværelset. 24 Idéen bygger ikke på direkte affaldsforebyggelse, Arla har i 2013 iværksat en indsamling af alle plastlåg til genanvendelse, som et led i

105 Idéen har flere formål: 1) genanvendelse og 2) skabe bevidsthed hos eleverne om affaldsforebyggelse og fokus på miljøet og 3) mælken bliver drukket. Ændre elevernes bevidsthed om affald. men kan bruges som et led i skolens arbejde med affaldsforebyggelse gennem holdningsændring for elever og forældre. reduktionen af emballageaffald: k/landbrugsavisen/2013/5/3/f oreningerogskolerskalsamlema elkelaag.htm Papiraffald fra klasseværelse r Indkøb af kladdehæfter med færre sider, da der sjældent bruges et helt kladdehæfte i hvert fag. Endnu bedre med udlevering af løst papir som eleverne kan organisere i egen mappe her er kun det papir der bruges. Rutiner i klasseværelset og i indkøb til skolen. Skolen kan have lager af papir, eller være bundet af fast indkøbsaftale. Econet har ikke kendskab til undersøgelser/erfaringer omkring indkøb af kladdehæfter og papir til undervisning. Det anbefales i øvrigt, at det i alle klasser er muligt at aflevere papiraffald i en særlig indsamlingsordning. Eleverne opfordres i øvrigt løbende til altid at tage noter på begge sider af papiret. Lærere og elever opfordres til så vidt som muligt at bruge ipad til noter/opgaver. Store mængder papiraffald fra klasseværelse r Print mindst muligt til undervisningen. Alle lærere opfordret løbende til at printe mindst muligt til undervisningen. Eksempel: indførelse af automatisk dobbeltsidet print. I de større klasser kan opgaver og tekster til klasseundervisning så vidt som muligt sendes elektronisk. Kulturændring for lærere. Praktiske printerindstillinger; alle printere på skolen indstilles til som udgangspunkt at lave dobbeltsidet print, hvilket kun kan fravælges manuelt. - Kræver at nogle lærere ændrer arbejdsgange. - Kræver en indstilling af skolens printere. Testvirksomheden Rådhuset har haft gode erfaringer med reduktion af papiraffald, bl.a. vha. dobbeltsidet print. Skolekantine: madaffald fra produktion Tilberedning af færre retter, således at der kun kan vælges mellem enkelte retter, på den måde kan Det kræver, at der skal ændres arbejdsgange i Hvis antallet af retter reduceres kan det gå ud over den oplevede service ved minimalt Econet A/S har ikke kendskab til undersøgelser fra andre skolekantiner, hvor der er iværksætte et tilsvarende 25

106 undgås madaffald fra mange forskellige madretter. kantinen. udbud. Det kan kræve at der modtages forslag til, hvilken mad elever og lærere ønsker at kunne købe i kantinen. initiativ. Skolekantine: madaffald fra tallerkener Fokus på portionsammensætning og portionsstørrelse, ved f.eks. tallerkenstørrelse og portionsanretninger (se under: Eventuelle erfaringer fra tidligere lignende initiativer ). Det kræver, at der skal ændres arbejdsgange i kantinen. Det kan evt. kræve flere betjeninger og logistik, hvis det skal være muligt at tage flere små portioner mad frem for én stor portion, eller at eleverne selv skal øse op. Det kræver evt. nyt service, som er en økonomisk investering, der muligvis først bliver tjent hjem efter noget tid. Der findes flere erfaringer med adfærdsændringer med minimering af madaffald fra buffettallerkener: - Mindre tallerkener skal sikre mindre portioner. - Små portionsanretninger, der skal sikre, at ingen skal skrabe de sidste rester fra en buffet det er altid mere lækkert at tage det første stykke laks end det sidste. Udleveret et stort antal ipads: kan gå i stykker og har en vis levetid Initiativ til service for reparation af de ipads skolen har udleveret. Skolen kan indgå aftale med lokal reparatør af tablets. Her kan aftales en fast, fordelagtig pris for forskellige reparationer af alle skolens ipads. Med lav starttakst og alle de typiske reparationer kan foretages lokalt. Det gøres således overskueligt for forældrene at sende til reparation frem for at skifte ipaden ud. Der skal ændres vaner omkring behandling af elektronik hos børn og forældre i skolen. Der er endnu ikke registreret høj mængde elektronikaffald, men med ipads til alle elever vil der på sigt opstå behov for reparationer og bortskaffelse. - Det kræver at skolen tager initiativ til kontakt med reparatør og forhandler priser for reparation af skolens ipads. - Det kræver at forældrene kan se muligheden i reparation af ipads, udover affaldsforebyggelse kan der være økonomiske incitament for forældrene. Bl.a. har Økologisk Råd i 2006 udarbejdet i rapport om reparation som affaldsforebyggelse. Denne rapport fokuserer på møbler og elektronik. Rapporten konkluderer, at for at reparation af elektronik skal slå igennem, skal der være lave starttakster. Der er flere fordele ved lokale reparatører med eget værksted. Ifølge rapporten kan kommunen samarbejde med lokale reparatører, og hjælpe godt på vej mod affaldsforebyggelse. 26

107 Generel viden omkring affaldsforebyggelse Temadage og undervisningsforløb i klasserne, hvor der er fokus på affald og affaldsforebyggelse. Idéen er at lave tværfaglige forløb eller et gennemgående tema/eksempler for alle fag i en periode af skoleåret, hvor affaldshåndtering kan integreres i matematik, sprogfag, historie, dansk, geografi, osv. Initiativet skal skabe en større bevidsthed omkring affald og affaldsforebyggelse blandt eleverne. Det er meget omfattende at engagere et stort antal lærere og deres undervisning. Initiativet kræver et stort koordinerende arbejde, og en realisering vil sandsynligvis først være realistisk, hvis det sker når der alligevel skal planlægges temauger og tværfaglige forløb. Der er allerede udviklet flere værktøjer til at understøtte undervisning i folkeskolen med affald som tema. Et eksempel: klasse/quiz.aspx Bl.a. har Helsingfors også haft succes med undervisningsmateriale der ikke kun kan bruges til temauger, men også i den generelle undervisning i forskellige fag Miljøstyrelsen: Idékatalog til affaldsforebyggelse (2010), produceret af Copenhagen Ressource Institute 27

108 Plejeboligerne Rosengården Det har ved plejeboligerne været svært at identificere, hvilket affald der kan reduceres yderligere i fremtiden. Vi har dog på baggrund af undersøgelsen en formodning om, at der hver uge forekommer forholdsvis meget papiraffald. Derudover forekommer der en større mængde madaffald der på nuværende tidspunkt indsamles i grisespande til behandling andetsteds. Hvad er problemet? Muligheder for fremtidige initiativer Hvilken ændring skal initiativet skabe? Eventuelle udfordringer ved det pågældende initiativ Eventuelle erfaringer fra tidligere lignende initiativer Reduktion af uadresserede forsendelser (reklamer) Man kan som forbruger fravælge at modtage reklamer, hvis man aktivt melder sig fra ordningen. På plejegården kunne der laves en ordning, hvor beboerne automatisk blev frameldt ordningen, med mindre de aktivt ønskede fortsat at modtage de adresseløse forsendelser. Skal reducere mængden af overflødigt papiraffald gennem ændrede procedurer. En afgørende barriere for en sådan særordning kan være de retningslinjer postvæsenet har for automatisk tilmelding til at modtage reklamer. Inden man iværksætter et sådant initiativ bør man i øvrigt være opmærksom på om der er risiko for at komme til at umyndiggøre beboerne og træffe et personligt valg for dem. Madspild efter måltider (mad leveret udefra) Større fokus på madspild i hele madproduktionskæden til plejecentret, bl.a. ved fokus på individuel portionsstørrelse. Ændring af arbejdsgange og rutiner omkring standard portionsstørrelser, bl.a. hos madleverandøren. 28 Det er ved dette initiativ en udfordring, at maden ikke er produceret inden for huset, men leveres udefra. Med mad udefra følger ændret behov for madmængde, svært at udnytte rester, osv. Det ville være tids- og ressourcekrævende for plejegårdens personale løbende at melde tilbage til madleverandørerne om ændrede behov, Miljøstyrelsen har i deres idékatalog omkring affaldsforebyggelse fra 2010 beskrevet, at de danske regioner på forskellig vis arbejder med affaldsforebyggelse. Eksempelvis har Hvidovre hospital omlagt hele deres madproduktion, ved at køkkenet nu arbejder mere som en restaurant, hvor patienterne bestiller deres mad fra et menukort til den tid de ønsker. Omlægningen har her sikret en højere kvalitet indenfor den samme

109 ligesom at leveranceaftaler og aftalt og forhandlet på forhånd. økonomiske ramme og samtidigt spares 40 tons madaffald om året. (Dagens Medicin 2008) Miljøstyrelsen: Idékatalog til affaldsforebyggelse (2010), produceret af Copenhagen Ressource Institute 29

110 Materielgården Materielgården har allerede flere arbejdsgange, der medvirker til affaldsforebyggelse. En af de udfordringer der er blevet identificeret, er den forholdsvis korte levetid for Materielgårdens maskiner. Derudover modtager de på Materielgården en del produkter udefra og har som resultat heraf en del papaffald fra emballage. Hvad er problemet? Muligheder for fremtidige initiativer Hvilken ændring skal initiativet skabe? Eventuelle udfordringer ved det pågældende initiativ Eventuelle erfaringer fra tidligere lignende initiativer For kort levetid på maskiner, og ikke opmærksomhed på, hvornår der kræves reparationer Indførelse af superbrugere, hvor hver (type af) maskine får tilknyttet en medarbejder som har det primære ansvar for vedligeholdelse. Det skal derudover defineres, hvor det går galt i vedligeholdelsen. Arbejdsgange, eventuel ændring af jobbeskrivelser. Ansvarliggørelse: Det kan betyde, at medarbejderne får større ejerskab over de enkelte maskiner, der bliver derfor passet på dem, opmærksomhed på vedligeholdelse. Kan potentielt skabe A- og B-hold på arbejdspladsen. Kræver en ændring af jobbeskrivelser. Jobskift eller simpel jobrotation i åbningstiden kan betyde, at en superbruger er fysisk fraværende. Vi har ikke data fra andre virksomheder, hvor der er indført superbrugere. For meget papaffald Affald fra grene transporteres væk til behandling Leverandøren tager pap og emballage retur til pakning/levering af andre produkter. Grenaffald kunne flises på stedet, hvorved affald kunne undgås. Det kræver ændring af arbejdsgange, både for Materielgården, men primært for dens leverandører. Ændring af rutiner på arbejdspladsen. Det kræver en del logistik at transportere og opbevare emballage til senere brug. Nogle gange vil emballagen være fremstillet specifikt til et enkelt produkt som det er svært at finde tilsvarende. Det kan i øvrigt være et problem, hvis andre kunder til leverandørerne ikke ønsker at modtage deres produkter i direkte genbrugsemballage. Vi har set erfaringer med retursystemer for emballage for skolens og rådhusets frugtkasser fra frugtordningerne. Det forebygger noget affald, men har også nogle udfordringer, da kasserne ikke nødvendigvis kan genbruges til en tilsvarende funktion, og derfor skal der findes en anden anvendelse. Dette kunne også være tilfældet ved levering i bestemte papkasser. 30

111 Grenaa rådhus På rådhuset er allerede iværksat en bred vifte af affaldsforebyggende initiativer. En af de største udfordringer i den forbindelse er, at der ikke findes tilstrækkelige nedskrevne procedurer omkring de forskellige initiativer. Hvad er problemet? Muligheder for fremtidige initiativer Hvilken ændring skal initiativet skabe? Eventuelle udfordringer ved det pågældende initiativ Eventuelle erfaringer fra tidligere lignende initiativer Ikke tilstrækkelige nedskrevne procedurer omkring affaldsforebyggelse Nedskrivning af procedurer omkring kopiering og særligt udlevering af materialer og genbrugsprodukter. Der skal skabes en formalisering, der sikrer at de gode initiativer ikke ender med at blive personbårne. Svært at finde tid og engagement til at nedskrive rutiner og arbejdsgange, særligt for arbejdsgange der længe har været praksis som f.eks. opbevaring og udlevering af inventar. Papaffald ikke retur til leverandører Leverandøren tager pap og emballage retur til pakning/levering af andre produkter. Det kræver ændring af arbejdsgange, både for Rådhuset, men primært for dens leverandører. Det kræver en del logistik at transportere og opbevare emballage til senere brug. Nogle gange vil emballagen være fremstillet specifikt til et enkelt produkt som det er svært at finde tilsvarende. Det kan i øvrigt være et problem, hvis andre kunder af leverandørerne ikke ønsker at modtage deres produkter i direkte genbrugsemballage. Vi har set erfaringer med retursystemer for emballage for skolens og rådhusets frugtkasser fra frugtordningerne. Det forebygger noget affald, men har også nogle udfordringer, da kasserne ikke nødvendigvis kan genbruges til en tilsvarende funktion, og derfor skal der findes en anden anvendelse. Dette kunne også være tilfældet ved levering i bestemte papkasser. 31

112 9. Læring fra pilotprojektet På baggrund af research, interviews, workshops og erfaringer fra idékatalog, er der igennem pilotprojektet opnået læring på flere fronter. Der gives på baggrund af de samlede erfaringer og inputs fra forløbene i testvirksomhederne afslutningsvis en række perspektiver for at udvide affaldsforebyggende initiativer i de kommunale virksomheder. Generel læring Først og fremmest er det blevet helt tydeligt, at affaldsforebyggelse dækker over flere forskellige typer af initiativer. Flere lande har allerede gjort sig erfaringer med affaldsforebyggelse, og de afprøvede tilgange og resultater kan inspirere andre lokale projekter. Det er nødvendigt at forholde sig til den enkelte virksomheds lokale kontekst og inddrage de personer, der skal udføre initiativerne i praksis. En central læring fra beskrivelsen af de affaldsforebyggende initiativer, der allerede var iværksat i testvirksomhederne er, at de ikke i første omgang er iværksat med affaldsforebyggelse som hovedmål, men er iværksat ud fra andre rationaler, såsom økonomi eller udnyttelse af ressourcer. Som hovedregel har affaldsforebyggelse blot været en positiv sidegevinst. Det betyder, at der er potentiale for at økonomi og ressourceudnyttelse kan fungere som primære trækplastre i igangsættelse af initiativer, der også skal føre til affaldsforebyggelse. Ud fra flere af de igangværende initiativer i testvirksomhederne er det gennemgående, at affaldsforebyggende tiltag eksisterer i kraft af ildsjæle. En øget standardisering af procedurer vil kunne sikre, at gode fremskridt ikke udelukkende er personbårne. Men der ligger i forlængelse af dette en anden central læring i projektet, der netop viser, at der kan være brug for sådanne ildsjæle, eller i hvert fald kontaktpersoner, for at få skudt affaldsforebyggende tiltag ordentligt i gang. Selv i dette projekt hvor der har været en kontaktperson på affaldsforebyggelse, har det været svart at få flere initiativer igennem. Og uden en kontaktperson eller engagerede ildsjæle ville det sandsynligvis være svært at skabe de nødvendige ændringer. I projektets testvirksomheder har kontaktpersonerne alle været frontlinjepersoner. Erfaringerne fra dette pilotprojekt viser dog, at det er vigtigt at involvere hele arbejdspladsen, og især ledelsen i initiativerne, da ledelsen i sidste ende skal lede og prioritere arbejdet, og mange forebyggende 32

113 aktiviteter involverer og berører mange andre end frontlinjepersonalet. Der bør således være fokus på at inddrage såvel ledelsen som frontlinjepersoner i de affaldsforebyggende initiativer. Ud fra projektets idékatalog kan man få det indtryk, at det kan være mere oplagt at igangsætte affaldsforebyggende initiativer i nogle typer af kommunale virksomheder end i andre, da der eksempelvis foreslås flere initiativer i skolen end på plejecentret. Samtidig er det dog tydeligt, at alle fire testvirksomheder allerede har implementeret initiativer, og at de alle har potentiale til at udvide igangværende initiativer og implementere endnu flere initiativer i fremtiden. Selvom udgangspunktet for pilotprojektet er affaldsforebyggelse, er indgangsvinklen alligevel ofte den konkrete sortering og håndtering af affald på testvirksomhederne. Også enkelte løsningsforslag fra idékataloget bærer mere præg af affaldshåndtering end affaldsforebyggelse, eksempelvis bortskaffelse af farligt affald på Materielgården. Pilotprojektet viser, at man teoretisk kan skille begreberne Affaldsforebyggelse og Affaldshåndtering ad, men praksis vidner om, at virkeligheden er mere blandet. Og erfaringerne viser især, at nye affaldsforebyggende aktiviteter starter med viden om den konkrete affaldssammensætning og måden affaldet håndteres på. Derved bliver affaldsforebyggelse og god affaldshåndtering i praksis ofte to sider af samme sag. Perspektiver Pilotprojektet har været med til at skabe en bevidsthed om affaldsforebyggelse dels i de fire testvirksomheder og dels i kommunernes miljø- og indkøbsafdelinger. Overordnet vurderer deltagerne i pilotprojektet, at der samlet set er et stort potentiale for affaldsforebyggelse/forbedret affaldshåndtering i kommunale institutioner. Det gælder både de virksomheder, der har fokus på god affaldshåndtering og virksomheder, hvor affaldshåndtering kun har haft et mindre fokus. Rapportens idékatalog giver nogle forslag til, hvordan tiltag potentielt kan udvikles, men det er mindst lige så relevant, hvordan erfaringerne kan bruges i andre kommunale virksomheder, der ikke har deltaget i dette pilotprojekt. Det er forsøgt at tage et repræsentativt udsnit af testvirksomheder, men selvom eksempelvis en skole er repræsenteret, kan der være stor forskel på, hvordan forskellige skoler kan håndtere de samme tiltag eller udfordringer. Skolen i dette pilotprojekt har eksempelvis igangsat et affaldsforebyggende initiativ omkring produktionen i sløjdtimerne. Måske vil andre skoler opleve nogle lokale barrierer, der betyder, at et lignende initiativ ikke lige så nemt kan iværksættes, men vil til gengæld kunne iværksætte initiativer, der ikke var mulige på skolen fra 33

114 pilotprojektet. Det er afgørende, at der er plads til lokal tilpasning, og at der er mulighed for nytænkning omkring affaldsproduktion og plads til at inspirere og lade sig inspirere af andres idéer og erfaringer. Deltagerne vurderer, at en systematisk og samlet tilgang til alle de kommunale institutioner med en samlet koordinering af viden giver langt bedre muligheder for at dele gode erfaringer og tiltag fra institution til institution (udbredelse af best practice ), end hvis de enkelte institutioner skal stå på egne ben. Projektet har betydet en udvikling på de involverede testvirksomheder. Eksempelvis er der sket en udvikling i skolens affaldsproduktion, som ifølge kontaktpersonen er direkte afledt af pilotprojektet. Analysen af sammensætning af skolens affald viste et højt madspild og mælkeaffald fra skolemælk. Skolen afholdt efterfølgende en temauge med fokus på madspild, hvor det blev tydeligt for børn, lærere og forældre, hvor omfattende madspildet var, da mange børn smed urørte skolemælk og hele eller halve madpakker ud. Der har sidenhen været et fald i forældrenes bestilling af skolemælk, og det forventes at mælkeaffaldet derfor vil falde. Dette eksempel viser ligeledes, at det ikke er tilstrækkeligt at have ildsjæle placeret i de forskellige kommunale virksomheder, da skolen ikke ville have iværksat et sådant initiativ uden at få analysen i forbindelse med pilotprojektet. Ildsjælene skal have den rette sparring, viden og muligheder, samt eksterne ressourcer til at stille skarpt på muligheder og udfordringer. Man kan identificere potentialerne for affaldsforebyggelse ved at have kendskab til hvilken affaldsproduktion, der finder sted og at have fokus på god sortering og håndtering. Her har projektet vist, at en udefrakommende tovholder, der kan se virksomhedens affaldsproduktion og potentialer for affaldsforebyggelse giver gode resultater. I løbet af projektet har det vist sig, at der kan findes praktiske problemer som begrænser mulighederne for testvirksomhederne. Men det viser sig samtidig, at der findes simple, og tilgængelige, løsninger på flere af udfordringerne, som f.eks. affaldsbeholdere af den rigtige størrelse. Det er derfor ikke nok, at affaldsløsningerne eksisterer. Det kræver tillige, at der er det nødvendige saglige kendskab lokalt. Der er enighed fra deltagerne i pilotprojektet om, at det er en fordel at få en udefra kommende tovholder med denne saglige viden, der kan besøge virksomhederne. De deltagende virksomheder finder, at en sådan tovholder ikke bør slippe virksomheden helt efter et enkelt besøg, men skal følge virksomheden løbende f.eks. en form for opfølgning hvert år ligesom muligheden for løbende sparring vil være hensigtsmæssig. 34

115 For at affaldsforebyggelse skal lykkes i de enkelte kommunale virksomheder, kræver det dels kortlægning af den aktuelle situation på virksomheden, og dels at der fokuseres på både god affaldshåndtering og på muligheder for forebyggelse. Der kræves også ledelsesmæssig forankring (kommunalbestyrelser), således at affaldsforebyggelse bliver en naturlig del af det at lede en kommunal virksomhed som f.eks. et rådhus eller en institution. 35

116 10. Referencer Affald og Ressourcer: # : EPA: National Waste Prevention Programme Annual report 2012 (Irland). European Commision Directorate-General Environment: Preparing a Waste Prevention Programme (2012): Miljøstyrelsen: Affaldsstrategi 10 (2010) Miljøstyrelsen: Idékatalog til affaldsforebyggelse (2010), udformet af Copenhagen Ressource Institute: 3.pdf Økologisk Råd: Fremme af produktion et led i affaldsforebyggelse (2006). 36

117 Bilag: 4.1. Kort over alle usolgte grunde med niveauangivelse Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139

140

141

142

143

144

145

146 Bilag: 4.2. Prioriteringsbeskrivelse usolgte grunde Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

147

148

149 Bilag: 7.1. Brev fra B45 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

150 PC adry69t SEPBARCODE 0U4 Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Torvet Grenaa Att.: Borgmester Jan Petersen NORDDJL'nr KOMMUNE Borgerservice 1 8 NOV INDGÅET B45 Boligudlejning Grenaa, den 15. november 2013 Evaluering af udlejningsreglerne i B45's afdeling 41 - Åhavevej, Grenaa Idet vi henviser til vedlagte brev af 10/ godkendte Kommunalbestyrelsen for Norddjurs Kommune, at boligselskabet kunne fravige de almindelige udlejningsregler og leje boligerne ud efter særlige kriterier. Samtidig med godkendelsen blev det præciseret, at der skulle ske en evaluering efter 3 år, hvor der så blev mulighed for at drøfte om reglerne skulle revurderes. Der har stadig kun været få udlejninger efter særlige regler og vi mener, at det er for lidt til at foretage en forsvarlig evaluering på. Vi vil derfor foreslå, at evalueringen udsættes i yderligere 3 år. Vi har forelagt sagen for afdelingsbestyrelsen, som er helt enige med boligselskabet om udsættelsen af evalueringen. Med Y^nlig hilsen B4' Ancférs Lv vad Direktør B45 Engdalen 2, Telefon Telefax Hjemmeside 8500 Grenaa mail@b45 dk www B45 dk

151 PC adry69t :52 SEPBARCODE: 0U4 KOPI -MJJ n/norddjurs kommune B45 Engdalen Grenaa MODTAGET 2 O SEP Direktionssekretariatet Dato: Reference: Kim Bruun Nielsen Direkte telefon: kbn@norddjurs.dk KL-journalnr: Sagsnr.: 10/6810 Aftale om udlejningsregler for B45's afd. 41 Åhavevej i Grenaa. Boligselskabet B45 har henvendt sig med forslag om ændring af udlejningsreglerne i afdeling 41 i Grenaa. Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i, at de gældende regler er evalueret i henhold til det tidligere Grenaa byråds beslutning fra den 13. december 2006 om at der skal gennemføres en evaluering af ordningen. Kommunalbestyrelsen har på møde den 7. september 2010 godkendt, at der indgås en aftale om udlejningsregler for afdeling 41 som beskrevet i B45's brev af 17. maj Herunder har kommunalbestyrelsen godkendt, at de nye udlejningsregler evalueres om 3 år. Med venlig hilsen in Petersen Drgmester )éf Kaas konmunaldirektør Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

152 Bilag: 8.1. billede Bønnerup Havn.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3122/14

153

154 Bilag: Vedståelseserklæring 1. halvår 2014 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

155

156

157 Bilag: Garantierklæring Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

158

159 Bilag: Bilag Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8140/14

160 BILAG: Fra Loven om Aktiv Beskæftigelsesindsats: 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning. Kapitel 11 Opfølgning på erhvervsrettede foranstaltninger Indsats uden afbrydelser 61. For at undgå afbrydelser i indsatsen over for borgere, som har behov for hjælp, skal kommunen sikre sig, at den senest 2 uger før ophøret af en foranstaltning tager stilling til, hvad der videre skal ske. Det skal fremgå af journalen eller anden registrering, at kommunen forud for ophøret har foretaget en vurdering af, hvad der videre skal ske. Der skal foretages en helhedsvurdering af borgerens situation. Det betyder, at kommunen skal inddrage borgerens egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl., hvis dette skønnes relevant. I de situationer, hvor kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal de nye foranstaltninger sættes i værk i umiddelbar tilknytning til den foranstaltning, som allerede er iværksat. Borgeren undgår således, at der bliver afbrydelser mellem foranstaltningerne. Se SM R-1-06: Om betydningen af manglende overholdelse af 7 a, og SM D-14-03, som viser at standsning af en pengeydelse også betragtes som ophør af en foranstaltning. Hvilke erhvervsmæssige foranstaltninger a omfatter alle erhvervsmæssige foranstaltninger, herunder tilbuddene efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og personkredsen, som er omfattet heraf. For nogle af persongrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder desuden særlige regler om et individuelt kontaktforløb igennem hele ledighedsforløbet med personlig kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned. Det drejer sig om: personer, der modtager dagpenge eller ydelser efter 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der er omfattet af revalideringsreglerne i kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra sygedagpengemodtagere. (Der henvises til reglerne om kontaktforløbet i kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Se endvidere de SM afgørelser, der er henvist til i punkt 61) Fra Lov om Aktiv Socialpolitik - læg mærke til stk 9 - tilbud om resurseforløb gælder også for syge borgere over 40 Kapitel 12 a Ressourceforløb 68 a. Personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen

161 1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, 2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller 3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Stk. 2. Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, er undtaget fra stk. 1. Stk. 3. Forud for visitation til et ressourceforløb skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen, jf. 30 a, være udarbejdet og sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet, jf. 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møder, når personens sag behandles, jf. 25 a, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Stk. 4. Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed. Stk. 5. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. 30 a, stk. 1. Stk. 6. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 10-12, mentorstøtte efter kapitel 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov. Stk. 7. Kommunen skal inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet. Stk. 8. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder personen 40 år under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er afsluttet. Stk. 9. For personer over 40 år gælder stk. 1-7 tilsvarende. Hvis personen ønsker det, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb.

162 Kapitel 13 Fleksjob m.v. Visitation 69. Jobcenteret sørger for, at personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. 2, nr. 7, har mulighed for 1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter 70 eller 2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter 70 g. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1. Stk. 3. Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet skal udføres i udlandet. 70. Jobcenteret giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Stk. 2. Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles. Stk. 3. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen. 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været behandlet i et rehabiliteringsteam, jf. 30 a og kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Rehabiliteringsplanen skal indeholde følgende:

163 1) Dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse, 2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse, 3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og 4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v., jf. 70 b, i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.

164 Bilag: Anlægsbudget for opgradering af køkkener i daginstitutioner. December Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

165 Budget for opgradering af køkkener i daginstitutioner Håndværkerudgifter Uforudsete udgifter Rådgivning (arkitekt, ingeniør og revision) Omkostninger (bl.a. forsikring, afvikling af udbud, registrering hos Fødevarestyrelsen mv.) Udgifter i alt Budget

166 Bilag: Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

167 Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Oktober

168 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år, som tilbydes af Ungnorddjurs, samt behandling på rusmiddelområdet for voksne, som tilbydes af Rusmiddelcentret. Kvalitetsstandarden skal sikre, at indsatsen, indholdet, omfanget og kvalitetskravene er synlige og tydelige for borgerne, de pårørende samt andre relevante samarbejdspartnere. Tilbud til unge Ambulante behandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år tilbydes jf. Lov om Social Service 52.3 og 101. Behandlingstilbuddet foregår: i Ørum på behandlerens kontor, Skolebakken, 8585 Ørum Djurs i den unges egne rammer et tredje mere hensigtsmæssigt sted. Tilbud til voksne Stofmisbrug Kommunen skal tilbyde vederlagsfri behandling af stofmisbrugere efter Lov om Social Service 101. Tilbud skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse til kommunen. En borger, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til. Den medicinske behandling er omfattet af Sundhedslovens 142 og er ikke omfattet af reglerne for frit valg. Alkoholmisbrug Kommunen skal tilbyde vederlagsfri behandling af alkoholmisbrugere efter Sundhedslovens 141. Tilbud skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse til kommunen. Kommunen skal tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling ved at etablere egne behandlingstilbud eller ved indgåelse af aftaler med andre kommuner, regioner eller private institutioner. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis brugeren ønsker det. Alle medarbejdere der er ansat på misbrugsområdet er omfattet af reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, jvf. forvaltningslovens 27/28. Som udgangspunkt må der derfor ikke videregives oplysninger uden, at borgeren har givet samtykke til det. Samtykke skal være skriftligt og indeholde oplysninger om, hvilke typer informationer, der kan videregives, til hvem og til hvilket formål. Samtykket gælder i op til et år. 2

169 Norddjurs Kommunes ambulante tilbud Følgende tilbud er omfattet af denne kvalitetsstandard: Rusmiddelcentret, Sønderport 10, 2. sal, Grenaa. Tlf satellitafdeling i den vestlige del af kommunen, Hovedgaden 87, Allingåbro. Tlf for borgere under 18 år, Ungnorddjurs, Åboulevarden 64, Grenaa. Tlf Henvendelse kan ske personligt eller telefonisk. På Rusmiddelcentret i Sønderport er der åbent dagligt mellem kl Fredag dog mellem kl Telefontiden er mandag kl og , tirsdag kl , onsdag kl , torsdag kl og fredag kl I satellit-afdelingen i Allingåbro er der åbent tirsdag og torsdag mellem kl Der vil være mulighed for udvidet åbningstid efter aftale. Rusmiddelcentret og Ungnorddjurs er organisatorisk tilknyttet socialområdet og dækker hele Norddjurs Kommune. Visitation For borgere under 18 år Alle visitationer ske gennem familierådgiverne i myndighedsafdelingen. Der afholdes visitationsmøder hver anden torsdag, og udvalget tiltrædes af de familierådgivere, der har sager på dagsordenen. Der kan også ske akutte visiteringer, som efterfølgende drøftes på visitationsmøderne. For borgere over 18 år Visitation til ambulant behandling varetages af Rusmiddelcentret. Borgeren retter selv henvendelse til Rusmiddelcentret eller satellitten i Vest, hvor borgeren får en tid til en orienterende samtale. Hvis borgeren efter denne samtale tager imod tilbuddet om behandling, visiteres borgeren til en fast behandler, som sammen med borgeren, varetager det videre behandlingsforløb og udarbejder en behandlingsplan. 3

170 Ambulante tilbud til unge Behandler ansat i Ungnorddjurs har en efteruddannelse i misbrugsbehandling. Ambulant behandlingstilbud til unge stofmisbrugere under 18 år: behandlingen varetages af behandlere fra Ungnorddjurs, som har særlige kompetencer, viden og erfaring med familier og unge med misbrugsproblemer. behandlingen er individuel, men altid med inddragelse af netværket. der kan efter behov oprettes ad-hoc gruppe til dette tilbud. Ungnorddjurs arbejder med de unge ud fra et niveauperspektiv: unge, der er omfattet af niveau l modtager generel rådgivning ved ungdomskonsulenter eller støtte. Kontaktperson visiteret fra myndighedsafdelingen. unge, der er omfattet af niveau 2 og 3 visiteres fra myndighedsafdelingen til behandling ved rusmiddelkonsulent. Indsatsen foregår på følgende måde: relation: Rusmiddelkonsulenten skaber en relation til den unge. Der skabes tillid mellem rusmiddelkonsulenten og den unge, hvorefter der udarbejdes en plan for forløbet med den unge. rusmiddelkonsulenten arbejder med motivation af misbrugsstop og anerkendelse af fremskridt. De samtaler omkring den unges egne tanker ift. misbrugsstop. når den unge er motiveret for at stoppe sit misbrug, vil rusmiddelskonsulenten give den unge forskellige psykiske såvel som fysiske redskaber til at stoppe misbruget. når den unge har stoppet sit misbrug motiverer rusmiddelkonsulenten den unge til at fastholde sit misbrugsstop via samtaler, anerkendelses- og motivationsarbejde. når den unge vurderes som værende stabil i sit misbrugsstop, udskrives vedkommende. I samarbejde med Rusmiddelcentrets lægekonsulent tilbydes rådgivning, screening og vaccination for borgere, der er i risikogruppen for hepatitis og HIV. Hvis der er behov for en egentlig afgiftningsperiode anvendes opholdsstedet Aktiv Weekend i ca. 3 uger, hvorefter rusmiddelkonsulenten fra Ungnorddjurs overtager den unge i individuelt tilrettelagte behandlingsforløb. Rusmiddelkonsulenten etablerer i god tid et samarbejde med Rusmiddelcenter med henblik på overdragelse af sager, der ikke er afsluttet, når den unge fylder 18 år. 4

171 Ambulante tilbud til voksne Misbrugsbehandlingen varetages på Rusmiddelcentret af et tværfagligt personale med social- og sundhedsfaglig uddannelse. Derudover er der ansat lægekonsulent, psykiatrisk konsulent samt kontoruddannet personale. Rusmiddelcentret indgår i et tæt samarbejde med Gynækologisk Ambulatorium, Randers Sygehus om behandlingen af gravide misbrugere saml forebyggende foranstaltninger ved graviditet. Formålet med indsatsen er: at give den enkelte en mulighed for at opnå et liv uden afhængighed af euforiserende stoffer, at reducere sit misbrug, at øge livskvaliteten eller at undgå skadevirkninger af et misbrug at give den enkelte hjælp til at tilegne sig tilbagefaldsforebyggende strategier at forebygge og behandle misbrugsrelaterede problemstillinger at sikre den mindst mulige indgribende indsats i forhold til borgeren Mål Norddjurs Kommunes målsætning er, at misbrugsbehandlingen koordineres i et tæt samarbejde med øvrige relevante kommunale servicetilbud. Der er tale om en samlet og helhedsorienteret indsats, hvor borgeren, Rusmiddelcentret og de øvrige kommunale tilbud samarbejder ud fra en aftalt opgave- og ansvarsfordeling, hvor fokus er at tilpasse indsatsen ud fra borgerens ønsker og behov. Rusmiddelcentret i Norddjurs Kommune udvikler indsatser som: foregår i samarbejde med borgerne, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og aktiveringstiltag i særlig grad retter sig mod arbejdsmarkedet, således at borgerne støttes og fastholdes på arbejdsmarkedet eller i uddannelses- og aktiveringsforløb iværksættes og integreres i de aktiviteter, som borgeren deltager i, således at det kan foregå uden afbrydelse af disse tilfører viden og sparring til uddannelsesinstitutioner og andre samarbejdspartnere tager udgangspunkt i, at borgere med misbrug ofte har andre problemer end alkoholog stofmisbrug, hvorfor en helhedsorienteret, tværsektoriel indsats er nødvendig er synlige, kendte og tilgængelige, således at borgerne ved, hvor de kan henvende sig, hvis de ønsker hjælp har særlig fokus på at forbedre den sociale situation for borgere med psykiske lidelser 5

172 Behandlingstilbud Rusmiddelcentrets tilgang er motiverende samtaler og kognitiv misbrugsbehandling. Motivationssamtaler handler især om den enkeltes overvejelser om den ønskede forandring, hvor målet er, at den enkelte bliver afklaret omkring den beslutning, han/hun er i færd med al træffe. Bag den kognitive behandlingsmetode ligger antagelsen om, at følelser og adfærd i høj grad bestemmes af, hvordan verden struktureres ved hjælp af tænkning, antagelser og evalueringer. Identificeres destruktive tanke- og handlingsmønstre, kan man ved hjælp af behandling erstatte disse med mere realistiske og mindre destruktive strategier. I behandlingsforløbet tages der højde for eventuelle psykiske vanskeligheder. Det kan være lavt selvværd, depression, angst eller symptomer på ADHD. Hvis det er tilfældet, inddrages andre samarbejdspartnere så som egen læge, psykiater m.fl., hvis det er relevant eller ønskeligt. Den enkelte borgers behandling er fastlagt i en behandlingsplan, som evalueres løbende. Behandlingen kan fortsætte, så længe der er motivation, og behandlingsplanen overholdes. Der tilbydes følgende former for alkohol- og stofmisbrugsbehandling: Motiverende samtaler Motivationssamtaler handler især om den enkeltes overvejelser om den ønskede forandring. Der tales om den ambivalens (de modsatrettede følelser), der kan være forbundet hermed. Målet er, at den enkelte bliver afklaret omkring den beslutning, han/hun er i færd med at træffe. Individuelle samtaler Ved de individuelle samtaler arbejdes der ud fra en kognitiv referenceramme med de misbrugsrelaterede problemstillinger. Formålet er, al der gives strategier og redskaber til at håndtere og forandre de uhensigtsmæssige misbrugsmønstre. Særlig indsats for borgere med dobbeltdiagnoser Indsatsen er individuel, helhedsorienteret og i nogle tilfælde mere mobil end den almindelige ambulante behandling. Udgangspunktet for indsatsen er, at borgere er forskellige med mangeartede og komplekse problemstillinger, hvorfor der er behov for at indsatsen er individuelt tilrettelagt, helhedsorienteret og tværfaglig. Gruppebehandling Gruppebehandling tænkes som erstatning eller supplement til den traditionelle individuelle behandling. Der er tale om behandlerstyrede grupper, der er baseret på en udveksling mellem konkret videnskabelige og evidensbaserede teorier, samt borgerens egne erfaringer med misbrug. Gruppebehandlingen vil eller kan være en kombination af undervisning og aktiviteter. 6

173 Efterbehandling Formålet med efterbehandlingen er at give borgeren kompetencer til at leve et liv uden stoffer. Efterbehandlingstilbuddet kan indeholde: - Individuelle samtaler - Gruppebehandling Hvor følgende temaer indgår i behandlingen: - Støtte, vejledning og rådgivning til almindelige dagligdags funktioner, f.eks. husholdning, personlig hygiejne, økonomi m.m. - Afklaring af og/eller støtte til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eller uddannelsesforløb. - Etablering til eller støtte til at bevare diverse sociale og familiære netværk. Par- og pårørende samtaler Formålet med par- og pårørendesamtalerne er at få en indbyrdes forståelse for, hvilken betydning misbruget har for parternes livssituation for derigennem at skabe en bedre ramme og motivation for arbejdet med at mindske eller helt at ophøre med misbruget. Inddragelse af partner eller pårørende sker kun efter borgerens eget ønske. Rådgivning og vejledning Rusmiddelcentret tilbyder råd og vejledning med mulighed for anonymitet til borgere, pårørende og samarbejdspartnere, der har behov for viden og drøftelse i forhold til brug af alkohol og euforiserende stoffer. Andre indsatser Rusmiddelcentret udvikler og iværksætter indsatser i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og aktiveringstiltag, der i særlig grad retter sig mod arbejdsmarkedet, således at borgerne støttes og fastholdes på arbejdsmarkedet eller i uddannelses- og aktiveringsforløb. Ydelser specifikt rettet mod stofmisbrugsbehandling: Skadereducerende samtaler Formålet med den skadereducerende samtale er at stabilisere borgeren fysisk, psykisk og socialt, således at denne gør mindre skade på sig selv og sine omgivelser. Misbrugspsykiatrisk vurdering Misbruget optræder ofte i sammenhæng med en psykiatrisk lidelse. Rusmiddelcentret har derfor fast tilknyttet en psykiatrisk lægekonsulent, der efter anmodning fra behandler, kan foretage en misbrugspsykiatrisk vurdering. Vurderingen bruges dels i tilrettelæggelsen af behandlingen, dels til al synliggøre hvilke eksterne tilbud der skal inddrages. Substitutionsbehandling (medicinsk behandling) Behandlingen varetages af Rusmiddelcentrets lægekonsulent. Formålet med substitutionsbehandlingen er at stabilisere borgerens brug af euforiserende stoffer eller nedbringe/ophøre med brug af illegale stoffer. 7

174 Sundhedstilbud Rusmiddelcentret tilbyder rådgivning, screening og vaccination for borgere i behandling, der er i risikogruppen for hepatitis og HIV. Derudover årligt sundhedstjek til borgere i substitutionsbehandling. Ydelser specifikt rettet mod alkoholmisbrugsbehandling: Gratis udlevering af antabus til borgere indskrevet i behandling. Antabus udleveres efter ordination fra borgerens egen læge eller rusmiddelcentrets lægekonsulent. Ambulant afrusning Når en alkoholafhængig borger ophører med indtagelse af alkohol opstår der abstinenser. Abstinenser viser sig som svært ubehagelige fysiske og psykiske symptomer der ubehandlet kan føre til en livstruende tilstand. Behandling af abstinenssymptomer kan sikre at borgeren fastholdes i drikkeophør og i den videre alkoholbehandling. Medicinsk afrusning kan foregå i ambulant regi under hensyntagen til faglige vurderinger og retningslinjer og vil foregå i et tæt samarbejde mellem sygeplejersken, den lægefaglige konsulent på Rusmiddelcentret og den praktiserende læge. Døgnbehandling Visitation og bevilling til døgnbehandling sker gennem myndighedsafdelingen. Når et ambulant behandlingstilbud ikke skønnes tilstrækkeligt, eller der er behov for yderligere tiltag, anmoder sagsbehandleren Rusmiddelcentret om at udarbejde en faglig udredning. Den faglige udredning vil tage udgangspunkt i det forløb, som misbrugsbehandleren iværksætter sammen med borgeren. Samtalerne vil afdække borgerens her og nu situation, misbrugets omfang og ikke mindst borgerens motivation. Den faglige vurdering vil samtidig omhandle en beskrivelse af borgerens personlige ressourcer og målene for behandlingen, således at det tydeligt fremgår, hvilke tiltag der skal i værksættes før og efter et evt. døgnophold. Sagsbehandleren i myndighedsafdelingen udreder i samarbejde med borgeren det videre forløb, hvor diverse faglige udredninger fra læger, Rusmiddelcenter mv. indgår i afgørelsen. Herefter udarbejdes en handleplan iht. Servicelovens 141. Såfremt der træffes beslutning om døgnbehandling, er det myndighedsafdelingen, der finder egnet behandlingssted og etablerer opstart af behandlingen. Rusmiddelcentret fortsætter den ambulante behandling, mens dette arbejde pågår. Sagsbehandler i myndighedsafdelingen holder løbende Rusmiddelcentret orienteret om bevillinger og eventuelle ventetider, således at den ambulante behandling kan tilrettelægges. Borgeren forberedes på det kommende tiltag. Myndighedsafdelingen laver opfølgningen på døgnbehandlingen og inddrager misbrugsbehandleren fra Rusmiddelcentret i god tid inden døgnbehandlingen afsluttes. Det er meget vigtigt, at overgangen fra døgnbehandlingen til efterbehandlingen planlægges så tidligt som muligt for at sikre borgeren den fagligt bedste tilbagefaldsforebyggelse, når borgeren igen vender tilbage til egen bolig. 8

175 Tilbageholdelse af gravide med stofafhængighed og/eller overforbrug af alkohol I forbindelse med tilbud om støtte til gravide misbrugere kan kommunen tilbyde den gravide at indgå en kontrakt om behandling for misbrug med mulighed for tilbageholdelse. Der er mulighed for tilbageholdelse og behandling af gravide misbrugere, hvor det ufødte barn er i fare. Opmærksomhed på misbrugernes hjemmeboende børn Personalet i Rusmiddelcentret er i særlig grad opmærksom på, om der er hjemmeboende børn, der udsættes for alvorlig fare eller omsorgssvigt. Der er underretningspligt til myndighedsafdelingen. Handleplaner Loven om Social Service 141 foreskriver, at borgeren skal tilbydes en handleplan i forhold til den samlede indsats. Det er Norddjurs Kommunes målsætning, at misbrugsbehandlingen koordineres i et tæt samarbejde med øvrige relevante samarbejdspartnere. Der skal være tale om en samlet og helhedsorienteret indsats, hvor borgeren, Rusmiddelcentret og øvrige kommunale rådgivere samarbejder ud fra en aftalt opgave- og ansvarsfordeling. Klagemulighed Hvem kan klage? Borgerne kan selv klage, men kan også ved fuldmagt lade sig repræsentere af en anden person, en forening eller af en advokat. Hvad kan der klages over- og hvem kan der klages til? Stofmisbrugsbehandling kan deles op i to områder - henholdsvis en sundhedsfaglig og socialfaglig behandling. Den sundhedsfaglige behandling er den del af behandlingen, der udføres af sundhedspersonale som læger og sygeplejersker. Der kan f.eks. klages over: - manglende eller utilstrækkelig lægelig undersøgelse forud for iværksættelse af substitutionsbehandling - en læges afslag på behandling med bestemte lægemidler, ændringer af dosisstørrelse, omfanget og karakteren af kontrolforanstaltninger, udleveringshyppighed, mulighed for og omfanget aftag-hjem-ordninger m.v. - spørgsmål om information og samtykke - udfærdigelse af lægeerklæringer - journalføring og afgørelser om aktindsigt i helbredsoplysninger - spørgsmål om tavshedspligt i det sundhedsfaglige arbejde 9

176 Bilag: Høringssvar Klasse - Center Djursland Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

177 10. KLASSE-CENTER DJURSLAND NORDDJURS KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Inge Højslet Dato: Grenaa, d. 22. november, 2013 HØRINGSSVAR vedr. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Skolebestyrelsen ved 10. Klasse-Center Djursland tager det udsendte forslag til efterretning. Den udsendte kvalitetsstandard virker meget velgennemarbejdet og vil være en god håndbog for brugerne i hverdagen. Med venlig hilsen Marianne Basse Formand Lissi Pedersen Skoleleder Adresse: Telefon: Telefax: Stadion Allé Lissi@10kcd.dk DK Grenaa

178 Bilag: Høringssvar - Område Auning Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

179 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget Høringssvar Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Område Auning har ingen yderligere bemærkninger til den reviderede kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune. På vegne af bestyrelsen i Område Auning Formand Pia Pors.

180 Bilag: Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

181 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 22. november 2013 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag til kvalitetsstandard for misbrugsbehandlingen i Norddjurs Kommune Bestyrelsen i Ørsted Børneby har behandlet forslaget i mailkorrespondance og udtaler følgende: Det opstillede forslag ser umiddelbart fornuftigt ud. Med vores viden og indsigt i området føler vi os ikke i stand til at vurdere forslaget nærmere, og vi må derfor forlade os på, at udtalelser fra de mere sagkyndige høringsberettigede vil blive tillagt større vægt end vores. På bestyrelsens vegne. Venlig hilsen Stig Vestergaard formand for børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

182 Bilag: Høringssvar - Kattegatskolen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

183 Høringssvar vedr. kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Skolebestyrelsen på Kattegatskolen har læst det fremsendte materiale og anbefaler det tages det til efterretning, uden yderligere tilføjelser. På skolebestyrelsens vegne Jesper Lykkegaard Karlsen Skolebestyrelsesformand Afdeling: Åboulevarden Grenaa kattegatskolen@norddjurs.dk

184 Bilag: Høringssvar - Allingåbro Børneby Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

185 8961 Allingåbro Telefon Allingåbro Børneby Til Voksen- og plejeudvalget Norddjurs Kommune d. 12. november 2013 Høringssvar vedr. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune : Fællesbestyrelsen ved Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Kvalitetsstandarden tages til efterretning uden yderligere bemærkninger. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand

186 Bilag: Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

187 Glesborg d. 7. november 2013 Børneby Glesborg Høringssvar Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune. Der står nævnt, at der i forslaget til den reviderede kvalitetsstandard er indarbejdet det seneste tiltag om en styrkelse af opfølgningsindsatsen efter endt behandling i forhold til den gældende kvalitetsstandard. Bestyrelsen i Børneby Glesborg finder høringsmaterialet godt gennemarbejdet og meget dækkende på de fleste områder. Dog undrer det os, at det i høringsmaterialet ikke umiddelbart ser ud til, at man i opfølgningsindsatsen efter endt behandling, kan kontakte en medarbejder telefonisk døgnet rundt. Vi formoder, at det ikke blot er i dagtimerne, at de berørte personer kan have brug for samtaler med støttepersoner. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

188 Bilag: Høringssvar - Ældrerådet Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

189 Voksen- og plejeudvalget Direktionssekretariatet Dato: 31. oktober 2013 Reference: Kirsten Hansen Direkte telefon: Journalnr.: Høringssvar Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling Ældrerådet behandlede ovennævnte sag i sit møde den 31. oktober Ældrerådet anbefaler forslaget til godkendelse. Ældrerådet er opmærksom på, at der kan være et misbrugsproblem på plejecentrene. Med venlig hilsen på ældrerådets vegne Kirsten Hansen fuldmægtig Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

190 Bilag: Høringssvar - Handicaprådet Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

191 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa den Høringssvar Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling Handicaprådet har på ordinært møde den behandlet ovenstående emne. Handicaprådet tog materialet til efterretning. Handicaprådet roser initiativet med en styrkelse af opfølgningsindsatsen efter endt behandling. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

192 Bilag: Høringssvar - Toubroskolen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

193 Høringssvar vedrørende kvalitetsstandard for misbrugsbehandling 5. november 2013 Toubro Børneby ønsker at udtale følgende: I forhold til efterbehandlingsdelen Vi tror, at et målrettet fokus på efterbehandlingen af alkohol- og stofmisbrugere er essentielt for et succesfuldt forløb. Vi tror det er vigtigt, at misbrugeren får etableret et forhold til uddannelsessystemet eller til arbejdsmarkedet, og at der er åbenhed og forståelse i disse forhold for de problemer misbrugeren er/har været i. Kan man involvere ungdomsuddannelserne i efterbehandlingen af de unge? Hvordan er boligsituationen for en ung misbruger hvis han eksempelvis bor på kollegiet? Må han blive boende og i så fald under hvilke vilkår? Kan man etablere lokal støtte til at komme igennem ungdomsuddannelsen med et rimeligt resultat? Eventuelt etablere mentorordninger på uddannelsesstedet? Indsatsen omkring de sociale og familiære netværk er ligeledes vigtig. Par- og pårørende samtalerne vil give større chance for at komme ud af misbruget, og vil kunne fungere som stillads omkring de involverede. Svend Janerka Formand Toubro Børnebys bestyrelse Lyngbyvej Trustrup Tel toubrobørneby@norddjurs.dk

194 Bilag: Tidsfrister for sagsbehandling og levering af ydelser Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

195

196

197

198

199

200

201 Bilag: Høringssvar - Ældrerådet Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

202 Voksen- og plejeudvalget Direktionssekretariatet Dato: 28. november 2013 Reference: Kirsten Hansen Direkte telefon: Journalnr.: Tidsfrister for sagsbehandling og levering af ydelser på sundheds- og omsorgsområdet Ældrerådet har behandlet ovennævnte sag i sit møde den 28. november Ældrerådet ser med tilfredshed, at flere af fristerne er blevet forkortet og kan anbefale forslaget til godkendelse. Med venlig hilsen på ældrerådets vegne Kirsten Hansen fuldmægtig Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

203 Bilag: Høringssvar - Handicaprådet Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

204 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa den Høringssvar Tidsfrister for sagsbehandling og levering af ydelser, sundhed - omsorg Handicaprådet tager ovenstående til efterretning. Handicaprådet finder det meget positivt at sagsbehandlingstiden kan nedsættes. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

205 Bilag: Begrundelse for fravigelse af ligestillingslovens 10a Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 21. januar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1519/14

206 Grenaa den Vedr. Indstillede medlemmer til Handicapråd og Lokal Beskæftigelses Råd for perioden år 2014-til og med Danske Handicaporganisationer i Norddjurs kommune har ved indstilling af medlemmer lagt stor vægt på ligestillingslovens 10a, stk.1 at der skal indstilles lige mange kvinder som mænd. Afdelingsbestyrelsen i DH Norddjurs har 17 medlemmer, heraf 4 kvinder og 13 mænd.. Afdelingsbestyrelsens medlemmer er alle medlem af en patientforening grundet deres sygdom, handicap eller anden begrænsning. Mange af DH Norddjurs medlemmer har ikke kræfter til at være meget aktive, og ikke kræfter til at være kandidater til Handicaprådet og Lokal Beskæftigelses Råd. Afdelingsbestyrelsens medlemmer har i flere tilfælde ikke kræfter til at deltage i DH Norddjurs månedlige DH møde, de vil meget gerne men kan i flere tilfælde ikke, da deres velbefindende ikke er stabilt når mødet står for døren. Forretningsudvalget som er ansvarlig for indstillinger til disse råd, har givet udtryk for ønsket om ar kunne tilpasse os ligestillingsloven 10a, stk.1. Det har desværre ikke været muligt at indstille medlemmer ifølge ovennævnte paragraffer. Forretningsudvalget er absolut blevet bekendt med 10a.stk 1 fra Danske Handicaporganisationers hovedorganisationen, og har derfor tilstræbt at gøre indstillingen så tilpas som muligt. Der er allerede i DH Norddjurs Årsmøde 2014 sat punktet Ligestillingsloven 10a. stk.1 på dagsorden igen for at gøre en indsats overfor afdelingsbestyrelsens medlemmer om det ønske vi alle har for at gøre det bedre. DH Norddjurs tillader os at ansøge ligestillingslovens 10a. stk. 2 om at fravige bestemmelsen om at indstille lige mange kvinder som mænd til Handicaprådet og Lokalbeskæftigelses Råd. Jeg vil gerne som formand for DH Norddjurs stille mig til rådighed for yderlig oplysninger til dette ønske om at fravige ligestillingslovens 10a. stk.2. Venlig hilsen Formand for DH Norddjurs Jørgen Lund joergen-lund@stofanet.dk