Synopsis. Omkring spørgsmålet. Hvorfor Internettet bliver brugt af stort set alle virksomheder, men sjældent til dicideret e-handel

Transkript

1 Synopsis lavet af Jesper Pedersen i faget e-business. På BDE studiet, Handel- og ingeniører højskolen Herning. Synopsis Omkring spørgsmålet. Hvorfor Internettet bliver brugt af stort set alle virksomheder, men sjældent til dicideret e-handel Afleveret til Ida Mitchel, Lærer HIH. Udarbejdet af: Jesper Pedersen, Business Development Engineer, Handels og ingeniørerhøjskole Herning. Studie Nr Underskrift: Jesper Pedersen Herning den 22 dec. 2004

2 Synopsis lavet af Jesper Pedersen i faget e-business. På BDE studiet, Handel- og ingeniører højskolen Herning. Indledning: Jeg har valgt en tilgang til spørgsmålet, som tager udgangspunkt i en analyse lavet af dansk industri. Denne er blevet suppleret med informationer fra andre analyser af virksomheders tilgang til e- business og e-handel. Det er vigtig for forståelsen, at kende forskel mellem e-handel og e-business. I dette tilfælde skal e-handel forståes som webshops, mens e-business bruges om IT systemer som skaber mere værdi, og ikke kun afgrænser sig til handel over Internettet. Som afslutning er der taget et eksempel fra virkeligheder omkring mindre virksomheders muligheder for brug af e-business. Spørgsmål: Forklar hvorfor Internettet bliver brugt af stort set alle virksomheder, men sjældent til dicideret e- Handel. Afgrænsning: Jeg har valgt at angribe spørgsmålet, ved at beskrive de danske virksomheders nuværende holdning til e-handel. Min forståelse af e-handel, er i dette sammehæng blevet perspektiveteret til at omfatte alt omkring e-business, specielt med vægt på de firmaer, som ikke ønsker, eller i småt omfang benyttet IT i daglig dagen. Aktikel: Artikel til Industritidende af chefkonsulent John Sarborg Pedersen, og Cand. IT Lars Ørum Andersen, ITEK. ITEK er dansk Industris IT organations, som kæmper for at udbrede viden om IT til sine medlems virksomheder, og generelt deltage i den politiske diskussion omkring Danmarks udnyttelse af IT. Artiklen er skrevet den 4. April Referat Jeg har valgt at opdele referatet i et meget kort resume, samt et mere fyldstgørende refarat af aktiklen. Resume: - Det er de små og mellem store virksomheder, der er tilbageholdene, med brug af e-business % af de danske virksomheder, benytte ingen eller i begrænset omfang e-business. - Kun ca. 10 % af de danske firmaer, udnyttet e-business i fuld omfang, med fuldintegration mellem de forskellige forrentningsgange. - Dansk Industri har lavet en undersøgelse, som viser at 37 % af dens medlemmer mener at IT har stor betydning for konkurrence evnen, mens 52 % mener at IT i nogle grad er betydende for konkurrenceevnen. De sidste 11 %, mener ikke at IT har nogle betydning for deres konkurrenceevne. - Barrierer for e-business, Et ønske om kontrolleret vækst, Manglende kapital, Mangle på kompetence, Mangle på strategisk afklarethed, ledelse erfaring, mangle risikovillighed. - Fremtiden ligger i øget integration mellem de forskellige forretnings led, og samarbejdspartnerne.

3 Synopsis lavet af Jesper Pedersen i faget e-business. På BDE studiet, Handel- og ingeniører højskolen Herning. Referat: Artikel fortæller at der er fuld gang i den danske omstilling til e-business, og at det i 2003 blev omsat for 226 mia. kr. ved handel over Internettet. Det er hovedsalig de store firmaer som fører an, mens mange små og mellem store firmaer er mere tilbageholdene med at springe på e-business bølgen. Artiklen slå fast, at der de sidste par år er sket et skred i opfattelsen af e-business, hvor e-business før blev sat lig e-handel på Internettet, er der i dag øget fokus på andre forretningsgang end downstream aktiviteterne mod forbrugerne. Ifølge en undersøgelse lavet af PLS Rambøll og ITEK 1, viser erfaringen, at det er de firmaer som kombinerer indførelsen af nye IT systemer, med ændringer i organisationen og forretningsgangen, som oplever den største gevinst. I undersøgelsen deltager virksomheder. Disse inddeles i kategorier efter deres brug af IT. Uden for løbet Bagtroppen Hovedfeltet Udbryder gruppen - Har ingen adgang - Har adgang til - Har typisk web site til Internettet. Internettet som visit kort. - Har person til mail kommunikation. - Ingen automatisering - Kommunikation digtalt med kunder/samarbejdspart ner. - Systematisk kommunikation med leverandører, kunder og samarbejdspartner. - Høj grad af automatisering. - Ingen intergration Med back end systemer. - Har varekatalog, priser, billeder som service på web. - En del videns deling, Intranet. - Mulighed for individualisering. - Høj integration med back end-systemer. - Lav integration med back end-systemer. 18 % 22 % 50 % 10 % Fig 1. Tabel over de danske virksomheders IT brug. Artiklen fremhæver de barrierer, der er for e-business kan bliver en succes i MMV er 2. Et ønske om begrænset kontrolleret vækst, f. eks. Hvor virksomhederne befinder sig i en konsolideringsfase og derfor ønsker en stram kontrolleret udvikling. Manglende kapital er en grund, som mange virksomheder fremhæver. Mange virksomheder vurderer at omkostningerne ved e-løsninger er meget store. Mangle på kvalificeret medarbejdere. Manglende strategisk afklaring, dvs. en manglende ledelsesmæsig afklaring Manglende risikovillighed i fordindelse med e-business projekter. 1 Kortlægning af e-business Danmark 2002 Fokus på vinder profiler og barrierer, PLS Pambøll, okt Mindre og mellemstore firmaer.

4 Synopsis lavet af Jesper Pedersen i faget e-business. På BDE studiet, Handel- og ingeniører højskolen Herning. Til disse barrierer kommer, at mange firmaer også har betænkninger ved forbrugernes tilbageholdende købsadfærd, og manglende tillid til handle over Internettet. Ikke desto mindre er det ITEK erfaring, at selv om fordelene og gevindsten er størst for de store firmaer, kan de mindre firmaer opnå betydende besparelse i forretningsgangen ved at indføre e- business. Dette kræver dog er e-business bliver forankret i hele firmaet samt i firmaets strategi. ITEK finder at der i fremtiden vil opstår et markedet for speciale tilpasset Back-end integration systemer, CRM, SCM, e-læring samt ERP systemer, som passer til MMV ers specielle behov, og som i nogle grad ikke lider af indgangsbarriererne, som høje etablerings omkostninger, samt utydelige gevinster for firmaerne. Diskussions De danske virksomheder har i stadig stigende grad fået øjnene op for Internettet som medie, der også skal betragtes som en kommunikationskanal. Dette hænger i høj grad sammen med at Danmark op gennem de sidste par år har fået styr på infrastrukturen, hvilket muliggør at 100 % 3 af alle dansker, i dag har mulighed for at komme på Internettet. Efter at de danske virksomheder har opdaget muligheden for e-handel, er der gennem de sidste par år, blevet praksis at firmaer har et web-visit kort. Som det fremgår artiklen fra ITEK, har 50 % af de danske virksomheder denne løsning, hvor virksomheden er til stede på Internettet, samt bruger Internettet til at kommunikerer med kunder og leverandører gennem . Blandt de danske virksomheder har 26 % 4 modtaget ordre gennem deres hjemmeside i Kigger man nærmere på denne handel, er det tydeligt at det er handel B2B som præger virksomheders tilgang til Internet handlen. Op i mod 78 % 5 af handelen over Internettet ske B2B, og specielt Engrosvirksomhederne har taget e-handel til sig. Dog er det stadig hver at bemærker, at det kun er 10 % af de danske virksomheder, som har taget springet helt, og lavet integration mellem deres hjemmeside, og deres ERP system. Dette gør, at den forventede besparelse ikke bliver så stor som forventet, da teknologien ikke udnyttes til fulde. Dette skaber konflikt med virksomhedernes forventninger til e-business og netop forventninger til besparelser, hovedårsagen til at virksomheder vælger at udvikle e-business løsninger. I en rapport lavet af i England i 2002, fremgår det at 33 % 6 af virksomhederne finder, at den største fordel ved e-business er reducering i omkostninger/øger effektivitet/ eller merfortjenelse. Mens 16 % 7 af virksomhederne finder at forbedret kommunikation med kunden er den vigtigste årsag til at udvikle e-business. I samme forbindelsen bemærke Dave Cheaffey, at det i mange tilfælde vil være et krav fra kunderne, at de kankontakte virksomhederne på hvilken som helst kommunikations platform. Såfrem kunderne ikke kan udnytte teknologien til at formidle handlen, eller informationer til virksomheder, vil dette blive opfattet som en barriere for samhandlen. De små og mellemstore virksomheder er dog heller ikke i tvivl om at IT og e-business i fremtiden vil få betydning for deres konkurrence evne. 89 % 8 af virksomhederne svarer at IT i 3 Informationssamfundet Danmark, IT status 2003, Dansk statistik, Lavet for ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling. S. 16 fig Informationssamfundet Danmark, IT status 2003, Dansk statistik, Lavet for ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling. S Informationssamfundet Danmark, IT status 2003, Dansk statistik, Lavet for ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling. S E-business and e-commerce management, Dave Chaffey. Fig E-business and e-commerce management, Dave Chaffey. Fig ITEK og Dansk industri undersøgelse i 2002, blandt medlems virksomheder.

5 Synopsis lavet af Jesper Pedersen i faget e-business. På BDE studiet, Handel- og ingeniører højskolen Herning. fremtiden vil får afgørende betydning for konkurrenceevnen. Dette forudsætter dog at MMV er overvinder barriererne for e-business, og begynder at integrere e-business i deres strategi for fremtiden. Af undersøgelsen vurderes det, at de danske virksomheder, tros en langsom begyndelse, er ved at være e-business parate, og at den største hindring skal ses i de økonomiske aspekter. Derfor efterlyser dansk industri firmaer som vil udvikle software, og prisbillige løsninger, hvor integrationen mellem de enkelte forretningsgange kan integreres, sådan at virksomhederne oplever en besparelse, eller få åbnet nye handelskanaler, uden de store omkostninger, og uden at det kræver tilføjelse af nye kompetencer gennem ansættelse, med store udgifter til følge. I henhold til artiklen, har dansk industri, oplevet at leverandører og salgskanaler flyder mere og mere sammen, og at det er afgørende for MMV ers overlevelse, at de bliver bedre til at styrer aktiviteter udenfor for virksomheden, sådan at det er de firmaer som har mest styr på deres netværk, der er konkurrence dygtige i fremtiden. Dette forudsætte at de mindre virksomheder undersøger de muligheder der ligger i e-business, og vurderer i hvor høj grad, det enkelte firma kan drage fordele af en øget integration mellem de enkelte forretningsgange. Et praktisk eksempel på at mindre virksomheder kan drage fordele ved at tænke e-business i steden for e-handel, er regnskabsprogrammet SummaSummarum. (herefter kaldet summa) Programmet er baseret på frivilligt initiativ af Sten Hjelmstrand. Summa startede som et meget simple regnskabsprogram, med indeholder i dag en langtrækker muligheder for integration med andre systemer, i programmet ligger der mulighed for lager styring, og integration med e-handel, sådan at det styres fra Summa. Det sidste offentliggjorte udvidelse af programmet er et modul til elektronisk handel med det offentlige, som per. 1 feb. 2005, ikke modtager papir fakturer. I fremtiden til Summa, sammen med samarbejdspartnerne, arbejde på at integrere e-handel mere i programmet, sådan at programet indeholder en art af content management system (CMS) der muliggør opbygning af simple webshop gennem programmet, og uden at bruger skal have den store IT viden 9. Summa er ikke et fuldt ERP system, men giver mange af de samme muligheder, og betragtes prisen for en sådan løsning, er det værd at bemærke at hele systemet kan laves for under kr. hvilket er op imod en 1/10 af hvad de kendte ERP systemer tager som en løsning med samme muligheder. Det er dog tiltag som summa, der kan vise de mindre virksomheder mulighederne i e-business, og åbne op for øget integration mellem de enkelte forretningsgange. Citat: If you are not in e-business, you are not in business at all Dave Chaffey. 9 Udvikles i samarbejde med e-nation v/ Stefan Uldum Grinsted

6 Artikel til Industritidende af chefkonsulent John Sarborg Pedersen og Cand. IT Lars Ørum Andersen, ITEK E-business - en stille revolution Der er fuld fart på virksomhedernes omstilling til e-business. Danske virksomheder omsatte i 2001 for ca. 226 mia. kr. over internettet. Mens aviserne for blot 2-3 år siden var fulde af overskrifter om e- business, så optager emnet dog mindre spalteplads i dag. Omstillingen foregår med andre ord i det stille, og først og fremmest blandt de store virksomheder. De mindre og mellemstore virksomheder er umiddelbart mere tilbageholdende, men der hersker stigende vilje og parathed blandt denne gruppe til at lade IT udgøre en større del af deres forretningsstrategier i fremtiden. Fra e-handel til e-business Begrebet e-handel var centralt i hele dot.com-æraen, og har fortsat - trods manglende evne til at trække nye avisoverskrifter - stigende betydning for mange virksomheder. Danske virksomheders omsætning over internettet beløb sig i 2001 til omkring 226 mia. kr., hvilket er en stigning på 52 pct. i forhold til Det viser en undersøgelse gennemført af PLS Rambøll for bl.a. ITEK og Dansk Industri. 1 Tilsvarende viser de nyeste tal fra PBS, at antallet af danske internetbetalinger med dankort og internationale betalingskort er femdoblet til over 1,1 mio. transaktioner pr. kvartal fra første kvartal 1999 til 4. kvartal år Der er med andre ord ikke tvivl om at der er gang i dansk e-handel. Begrebet "e-handel" rummer dog langt fra alle de væsentlige gevinster, som virksomhederne opnår ved at bruge internettet. Det er vigtigere at fokusere på "e-business". E-business-begrebet dækker langt bredere end e-handel, og har langt større betydning for danske industri- og servicevirksomheder. At handle over internettet er interessant for mange virksomheder, men for endnu flere virksomheder er det ikke den elektroniske pengetransaktion der er det vigtigste, men derimod om internettet udnyttes fuldt ud forretningsmæssigt, hvilket er kernen i e-business. Formålet kan f.eks. være at effektivisere og forbedre virksomhedernes interne og eksterne forretningsgange, skabe kundeloyalitet eller at øge informations- og vidensniveauet i virksomhederne ved hjælp af internetteknologier. For nogle virksomheder betyder det en gennemgribende forandring af virksomhedens strategi, organisation og samspil med leverandører og kunder. For andre er forandringen mindre markant, f.eks. en supplerende markedsføringskanal i form af et elektronisk visitkort på virksomhedens web. Al erfaring viser dog, at de største gevinster ved e-business opstår, når virksomhederne kombinerer indførslen af nye IT-systemer med ændrede forretningsgange og organisation. Kun få virksomheder er med i førerfeltet Men, hvor langt er virksomhederne så i deres omstilling til e-business? Det har ITEK forsøgt at få klarhed over via PLS Rambøll-undersøgelsen. 1 Kortlægning af E-business Danmark Kortlægning: Fokus på vinderprofiler og barrierer, PLS Rambøll, Oktober 2002

7 Undersøgelsen viser, at kun en mindre andel af de danske virksomheder - omkring 10 procent - er langt i deres omstilling til e-business. Dette kan illustreres med billedsprog fra cykelsporten ved at sige, at der findes en udbrydergruppe på 10 procent af de danske virksomheder inden for e-business. Figur 1: E-business Danmark 2002 I alt virksomheder 18% UDEN FOR LØBET Ikke på nettet 22% BAGTROPPEN 1. generation: Ustruktureret internetkommunikation 50% HOVEDFELTET 2. generation: Struktureret internetkommunikation 10% UDBRYDERNE 3. generation: Standardiseret kommunikation, fx EDI og XML Har ingen adgang til internettet virksomheder Har adgang til internettet, men virksomheden har intet web site Har person-til-mail kommunikation Ingen automatisering Ingen integration med back end-systemer virksomheder Har typisk web site som elektronisk visitkort Kommunikerer digitalt med kunder/samarbejdspartnere Har varekatalog/produktdata, priser, billeder som service på web site En del har videndeling (intranet, men langt fra alle) Lav integration med back endsystemer Systematisk kommunikation med leverandører, kunder og samarbejdspartnere Høj grad af automatisering Mulighed for individualisering Høj integration med back endsystemer virksomheder virksomheder Teknologisk kan udbrydergruppen karakteriseres ved høj grad af integration med back end-systemer og en standardiseret kommunikation på e-business-funktionsområderne (fx EDI og XML). Automatiseringsgraden er høj blandt virksomhederne, om end ikke fuldautomatiseret. Der sker en systematisk kommunikation med kunder, samarbejdspartnere og leverandører; centrale data fra denne kommunikation lagres i virksomhederne og stilles til rådighed for relevante medarbejdere og ansvarlige. Udbrydergruppen er efterfulgt af et jagtende hovedfelt, en bagtrop og nogle, der enten aldrig kom med, er stået af eller som står på spring til at stige på cyklen (igen), jf. ovenstående figur. 2 Hovedfeltet repræsenterer den gruppe af virksomheder, der har en struktureret internetkommunikation. Der er ganske vist lav integration med back end-systemer i virksomhederne, men de kommunikerer med kunder og samarbejdspartnere, blandt andet med udgangspunkt i produktdata, der er lagt på virksomhedens web site. Denne gruppe omfatter 50 pct. af virksomhederne.

8 Bagtroppen inden for e-business udgør 22 pct. og består af de virksomheder, der har adgang til nettet, men ikke har noget web site. De pågældende virksomheder har en ustruktureret internetkommunikation via . Der er typisk ingen automatisering og ingen integration med back end-systemer. Uden for løbet er der i alt 18 pct. af virksomhederne, der ikke har adgang til internettet. Hovedparten af disse angiver, at deres produkter/ydelser ikke egner sig til at blive solgt over nettet, dvs. for disse virksomheder er e-business i høj grad synonymt med e-handel. Danske virksomheder er således meget spredte m.h.t. anvendelse af e-businessløsninger. Anderledes forholder det sig imidlertid med deres opfattelse af, om e-business er vigtig. E-business vigtig for konkurrenceevnen En række undersøgelser gennemført af Dansk Industri i det forgange år blandt medlemsvirksomhederne viser, at langt de fleste virksomheder er klar over IT s betydning som afgørende værktøj til at forbedre konkurrenceevnen. Særlig interessant er resultaterne fra en undersøgelse gennemført i 2002 blandt de mindre og mellemstore virksomheder. Den viser, at knap 90 pct. af virksomhederne vurderer, at IT i høj grad eller i nogen grad har betydning for konkurrenceevnen. Betydningen af e-business varierer imidlertid indenfor de enkelte brancher. IT vejer tungt især inden for databehandlingsvirksomheder, kemisk industri, læderindustri samt papir- og grafisk industri, hvor specielt MMV erne understreger IT's afgørende betydning for konkurrenceevnen. I den anden ende vurderer over 20 pct. af MMV'erne inden for bygge- og anlægsvirksomheder, nærings- og nydelesmiddelindustrien, transport- og træindustrien, at IT ikke har nogen selvstændig betydning for konkurrenceevnen. Figur 1.

9 E-businessparathed blandt MMV'er Det vigtigste at fastholde i denne sammenhæng er, at det ikke bare er de store virksomheder der erkender og vurderer IT som en aktiv konkurrenceparameter i fremtiden. Tendensen er i høj grad også at spore blandt de mindre og mellemstore virksomheder, hvilket umiddelbart ikke matcher deres generelle tøven med digitaliseringen. Samlet set kan de to tendenser dog tolkes som en udbredt parathed til i højere grad at udnytte internetteknologierne i deres forretningsgange for fremtiden. For at få et mere nuanceret billede af denne parathed er det dog nødvendigt at kende til de barrierer, der afholder disse virksomheder fra at starte på e-business. Barrierer for e-business Det er ITEK og Dansk Industris erfaring, at gevinsterne ved virksomhedernes omstilling til e-business kan være store. Ikke desto mindre viser tallene i denne artikel, at mange virksomheder ikke er særligt langt i deres omstilling til e-business. De største interne barrierer for at igangsætte e-businessløsninger er: Et ønske om begrænset kontrolleret vækst, f.eks. hvor virksomhederne befinder sig i en konsolideringsfase og derfor ønsker en stram kontrolleret udvikling. Manglende kapital er en grund, som mange virksomheder fremhæver. Mange virksomheder vurderer at omkostningerne ved e-løsninger er meget store Mangel på kvalificerede medarbejdere Manglende strategisk afklaring, dvs. en manglende ledelsesmæssig afklaring. Manglende risikovillighed i forbindelse med e-businessprojekter. Hertil kommer de eksterne barrierer, der omfatter forbrugernes stadig tilbageholdende købsadfærd og forholdsvis lave tillid til og tryghed ved at handle og kommunikere på nettet, samt markedets beskedne størrelse. Hidtil har det været de store virksomheder, der har opnået de største fordele og gevinster ved e- business. Det har derfor været mere oplagt for de store virksomheder at investere i nye e- businessløsninger. Ikke desto mindre er det vores erfaring, at selv mindre virksomheder kan opnå betydelige fordele ved e-business, hvis de valgte løsninger vel og mærke integreres og forankres i hele virksomhedens forretningsstrategi. Særligt den manglende risikovillighed og et begrænset økonomisk råderum er de barrierer, der oftest spænder ben for de mindre og mellemstore virksomheder. Nye vækstpotentialer for e-business bør findes hos MMV'erne Den nuværende markedsstruktur er karakteriseret af, at en større og større del af de enkelte virksomheders aktiviteter og værditilførsel er placeret uden for selve virksomheden hos en lang række samarbejdspartnere og leverandører. Dette medfører, at også konkurrencen bevæger sig fra at foregå mellem enkelte virksomheder til i højere grad at ligge mellem de forskellige forsyningsnetværk. Det er de virksomheder, som formår at effektivisere og udnytte deres netværk bedst, der bliver vinderne i fremtiden og ikke dem, der kan samle flest aktiviteter under samme tag.

10 I den forbindelse har e-business vist sig som et særdeles effektivt værkstøj, hvis muligheder og gevinster også bringes i øjenhøjde med de mindre og mellemstore virksomheder da den beskrevne konkurrencesituation i høj grad også virkelighed... Det er på den baggrund, at e-businessparatheden er begyndt at slå tydeligere igennem hos MMV'erne. De retter i højere grad blikket og de kommende IT-investeringskroner mod internetteknologier, der kan integrere og effektivisere viden- og informationsflow i forsyningsnetværk, frem for de mere traditionelle hjemmesideproduktioner. Med andre ord er der al mulig grund til at holde øjnene åbne for kommende vækstpotentialer indenfor Back-end integrationer, CRM, e-læring eller store samlede ERP-løsninger - målrettet og designet mod mindre og mellemstore virksomheder. Det afgørende er, at løsningerne ikke bare formår at imødekomme de mindre og mellemstore virksomheders særlige behov, men derudover sætter virksomhederne i stand til at overvinde de nævnte barrierer for e-business, hvor høje etableringsomkostninger og for utydelige gevinster og udnyttelsesmuligheder er de mest udtalte for MMV'erne. Det kan man opnå med en grundigere implementeringsfase, der sikrer bedre tilpassede og skræddersyede løsninger, hvor virksomhederne ikke betaler for mere end de har behov for og allerede fra starten af processen får synliggjort de umiddelbare gevinster ved en e-business-investering ved hjælp af udtalte strategier på ledelsesplan. Der er al mulig grund til at tro, at e-business ikke blot er kommet for at blive, men også repræsenterer en hastig udvikling med et stort potentiale for både danske og udenlandske virksomheder.