Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR"

Transkript

1 Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering August 2016

2 Brugerundersøgelser i Kriminalforsorgen Siden 2013 har Kriminalforsorgen årligt gennemført omfattende brugerundersøgelser blandt alle klienter, der enten er varetægtsfængslet, afsoner en straf eller er i tilsyn af Kriminalforsorgen. I Kriminalforsorgens strategi er et af målene, at der skal være en oplevelse af tilfredshed med Kriminalforsorgen blandt såvel indsatte i fængsler og arresthuse som beboere på pensioner og klienter i tilsyn. Kriminalforsorgen antager, at en oplevelse af tilfredshed er med til at forbedre mulighederne for at yde en resocialiserende indsats over for klienterne. Det er netop denne oplevede tilfredshed blandt klienterne, som Kriminalforsorgens brugerundersøgelse sætter fokus på. Den viden, som Kriminalforsorgen får fra Brugerundersøgelsen, anvendes både centralt og lokalt. Fra et centralt perspektiv anvendes brugerundersøgelsen til at belyse klienternes vurdering af forholdene i de enkelte af landets 12 KiF-afdelinger. Klienternes tilbagemeldinger kan eksempelvis anvendes som en pejling på, hvordan de vurderer transporttiden til afdelingen, forholdet til deres sagsbehandler og inddragelsen i handleplansarbejdet. På et lokalt niveau anvendes resultaterne fra Brugerundersøgelsen i KiF til eksempelvis at identificere områder, hvor den enkelte afdeling ser muligheder for at forbedre forholdene under tilsynet og målrette arbejdet i forhold til klientens behov. Resultater fra brugerundersøgelsen 2015 Denne rapport fokuserer på tilfredsheden blandt Kriminalforsorgens tilsynsklienter. Foruden at indeholde en række spørgsmål om klienternes baggrund og deres vurderinger af tilsynsforholdene, spørger brugerundersøgelsen fra 2015 ligeledes ind til tilsynsklienternes oplevelse af implementeringen og brugen af risikoog behovsvurderingsredskabet LS/RNR. LS står for Level of Service, og RNR er en forkortelse for Risk, Need, Responsivity. Redskabet skal være med til at fastlægge klienternes risiko- og behovsprofil, og klæde sagsbehandlerne bedre på til at tale med klienterne om kriminalitet på en hensigtsmæssig måde. Risiko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR er en del af RNR-modellen, som er en kriminalpræventiv model udviklet af canadiske forskere. Implementeringen af RNR-principperne I Kriminalforsorgen har til formål at bidrage til en mere effektiv tilsynsindsats, både hvad angår optimeret ressourceanvendelse og nedbringelse af recidiv. Udover LS/RNR-redskabet består RNR-modellen også af en metode til varetagelse af tilsyn med klienter kaldet MOSAIK. Evalueringen af LS/RNR-projektet foretages både ved en procesevaluering og et effektstudie. 1 Som led i procesevalueringen har Kriminalforsorgens Brugerundersøgelse blandt tilsynsklienter i september , foruden at indeholde en række spørgsmål om klienternes baggrund og deres vurderinger af tilsynsforholdene, ligeledes spurgt ind til tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR. Følgende spørgsmål indgår i Brugerundersøgelsen: 1 Se endvidere Susanne Clausen (2016): Delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF opfølgning på indførelsen af LS/RNR i KiF. Direktoratet for Kriminalforsorgen. Justitsministeriet. København. 2 Se Jonas Lindstad (2015): Brugerundersøgelsen 2015 Klienters holdninger og vurderinger af at være i tilsyn under Kriminalforsorgen. Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet, København. 1

3 I starten af et tilsyn bruger nogle afdelinger et skema for at vurdere klienternes risici- og behov. (LS/RNR). Har du gennemgået et sådant skema med din sagsbehandler? Blev skemaet præsenteret på en forståelig måde? Gav spørgsmålene mening i forhold til den kriminalitet, du har begået? Har du fået feedback på din risiko- og behovsprofil på baggrund af skemaet? Forstår du, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til? Taler du og din sagsbehandler om den kriminalitet, du har begået? Som det fremgår af ovenstående spørgsmål, spørges der i brugerundersøgelsen blandt tilsynsklienter i 2015 ind til, om den enkelte klient i samarbejde med sin sagsbehandler har gennemgået en risiko- og behovsvurdering i form af et skema. Der stilles uddybende spørgsmål til de klienter, der har. Det er disse spørgsmål, der er omdrejningspunktet for denne rapport. Ud af de i alt 903 tilsynsklienter, der har besvaret spørgsmålet om LS/RNR-vurderingen, angiver 59 procent, at de har gennemgået en LS/RNR-vurdering. Til sammenligning angav 34 procent af tilsynsklienterne i 2014, at de havde gennemgået LS/RNR. En sådan forøgelse er forventelig, da LS/RNR i langt mindre grad var udrullet i Kriminalforsorgen i Opdeler man tilsynsklienternes svar fra 2015 efter køn, etnisk baggrund og alder, ses der ingen statistisk signifikante forskelle på, hvem der har gennemgået LS/RNR-vurderingen, og hvem der ikke har. Det må derfor være andre forhold, der er afgørende herfor. Dette ses der nærmere på i det følgende. Forhold af betydning for, om klienterne har fået gennemgået LS/RNR-vurderingen For at belyse hvilke forhold, der er selvstændigt forbundet med, om klienterne har gennemgået LS/RNRvurderingen, er der benyttet en regressionsanalyse. Ved hjælp af logistisk regressionsanalyse er der først og fremmest foretaget en modelsøgning ved at inkludere relevante variable i det, der kaldes startmodellen. Følgende variable indgår i startmodellen, da de kunne tænkes at være relevante for at forklare, hvorfor nogle tilsynsklienter gennemgår LS/RNR-urderingen, og andre ikke gør: Klientens køn Klientens alder Længden af tilsyn Om klienten har egen bolig, eller bor fast hos andre Klientens etniske oprindelse Klientens højeste uddannelse Uddannelsesbølge tidspunktet for, hvornår medarbejderne i den enkelte afdeling er blevet uddannet Om klienten har en betinget dom Om klienten afvikler samfundstjeneste Om klienten har en behandlingsdom (psykiatrisk særforanstaltning efter straffelovens 68/69) Om klienten har en kombinationsdom Om klienten er prøveløsladt 2

4 I regressionen er der blevet foretaget en baglæns modelsøgning, hvor insignifikante variable gradvist er blevet sorteret fra for hver regression. Hvilket signifikansniveau, der gøres brug af (i dette tilfælde 5 pct.), er afgørende herfor. Er p-værdien derfor 0,05 eller derunder, anses sammenhængen for at være statistisk signifikant. Med et sådant niveau er sammenhængen med 95 procents sandsynlighed reel. De tilbageværende signifikante variable indgår i den såkaldte slutmodel, som dermed udtrykker de forhold, der har selvstændig betydning for, om tilsynsklienterne har gennemgået LS/RNR-vurderingen med deres sagsbehandlere. I slutmodellen findes følgende forhold: Længde af tilsyn Uddannelsesbølge Om klienten er i samfundstjeneste eller ej Om klienten har en behandlingsdom (psykiatrisk særforanstaltning efter straffelovens 68/69) eller ej. Slutmodellen er desuden præsenteret i tabel 1, der består af fem kolonner. Navnet på variablerne fremgår af den første kolonne. Af den anden kolonne ses variablernes signifikansniveau (p-værdi), mens tallene i den tredje kolonne er udtryk for, i hvor høj grad variablerne er forbundet med at have fået gennemgået LS/RNR-skemaet beregnet ud fra oddsratio. Oddsratio-værdien afgør retningen på sammenhængen og dermed om sandsynligheden for at have gennemgået skemaet øges eller mindskes, når et specifikt forhold er til stede. Er oddsratio værdien lig med et, vil forholdet hverken øge eller mindske sandsynligheden. Er værdien mindre end 1, mindsker forholdet sandsynligheden for, at klienterne har gennemgået LS/RNRvurderingen. Er værdien derimod over 1, er der tale om en øget sandsynlighed. Af de to sidste kolonner ses sikkerhedsintervallet, der er udtryk for den usikkerhed, der findes i beregningerne af oddsratio-værdierne. Jo større intervallet er, desto større er usikkerheden i beregningen. 3

5 Tabel 1. Logistisk regression. Tilsynsklienter, der har gennemgået LS/RNR-vurderingen sammenlignet med tilsynsklienter, der ikke har gennemgået LS/RNR-vurderingen (N= 809) Længde af tilsyn (under 2 måneder) Sig. Oddsratio, % konfidensinterval Nedre 2 og op til 6 måneder,000 4,645 2,891 7,463 6 og op til 12 måneder,000 3,778 2,348 6, måneder eller mere,332 1,321,753 2,319 Uddannelsesbølge (bølge 1),000 1 Uddannelsesbølge 2,069,677,444 1,031 Uddannelsesbølge 3,350,790,483 1,294 Uddannelsesbølge 4,000,182,111,300 Samfundstjeneste,001,504,332,765 Behandlingsdom ( 68/69),000,122,075,200 Øvre De linjer, der i tabel 1 er fremhævet med grøn, er de interessante, da det er disse forhold der er af signifikant betydning for, om klienterne har gennemgået LS/RNR-vurderingen. Som det fremgår af tabel 1, øges sandsynligheden for at have gennemgået LS/RNR-vurderingen, hvis en klient har været i tilsyn i 2 og op til 6 måneder eller 6 og op til 12 måneder sammenlignet med klienter, der har været i tilsyn i under 2 måneder. Dette givetvis fordi klienter, der har været i tilsyn i under 2 måneder, ikke har nået at gennemgå LS/RNR med deres sagsbehandlere. Grunden hertil kan være, at sagsbehandleren inden for 2 måneder ikke har nået at præsentere LS/RNR for klienten til tilsynssamtalerne. Variablen med klienter, der har været i tilsyn i 12 måneder eller mere er ikke signifikant, da p-værdien overstiger 0,05, og kan derfor ikke bruges til at forklare gennemgangen af LS/RNR-vurderingen. Det betyder ligeledes noget for sandsynligheden, hvilken uddannelsesbølge klientens afdeling har været en del af. Er der tale om uddannelsesbølge 4, falder sandsynligheden for at have gennemgået LS/RNR i forhold til uddannelsesbølge 1, som inkluderer de KiF-afdelinger, der blev uddannet først. Således er der i forhold til bølge 4, større sandsynlighed for at have gennemgået LS/RNR, hvis tilsynet foregår i en KiF-afdeling, der blev uddannet i den første bølge. Dette kan muligvis være relateret til implementeringsproblemer eller hænge sammen med, at de sagsbehandlere, der har ført tilsyn under bølge 1, har haft længere tid til at få implementeret redskabet og gjort gennemgangen af LS/RNR-vurderingen til en fast del af tilsynsforløbene. En anden mulig forklaring er, at sagsbehandlerne kan have præsenteret LS/RNR-vurderingen forskelligt i de respektive afdelinger. Således kan tilsynsklienterne potentielt have haft forskellige opfattelser af, hvad gennemgangen af et LS/RNR-vurderingen er. Eksempelvis kan sagsbehandleren have nedtonet risiko- og 4

6 behovsvurderingen af hensyn til klienten, så LS/RNR-vurderingen af klienten ikke har været opfattet som det samme som gennemgangen af et skema. Derved kan det være uklart for klienten, at der er tale om en egentlig risiko- og behovsvurdering. Uddannelsesbølge 2 og 3 er, som det ses af kolonne 2, ikke signifikante, og kan derfor ikke på samme måde være med til at forklare, hvorfor nogle tilsynsklienter har gennemgået LS/RNR-vurderingen, og andre ikke har. Er en klient desuden i samfundstjeneste mindskes sandsynligheden for at have gennemgået LS/RNR. Dette kan måske forklares ved, at klienter i samfundstjeneste i praksis ikke møder til tilsyn i KiF-afdelingerne så ofte som andre tilsynsklienter, og derfor heller ikke har haft samme muligheder for at gennemgå skemaet. Endvidere er tiden i tilsyn for klienter i samfundstjeneste ofte ikke så lang. Endelig fremgår det af tabel 1, at sandsynligheden for at have gennemgået skemaet mindskes, hvis klienten har en behandlingsdom ( 68/69). Dette kan muligvis forklares med, at tilsynsklienter med behandlingsdomme angiveligt oftere er ude af stand til at gennemgå en struktureret risiko- og behovsvurdering grundet for store kognitive udfordringer. Afslutningsvis skal det dog igen påpeges, at der er tale om klienternes egne angivelser af, om de har gennemgået LS/RNR med deres sagsbehandler. Der kan tænkes at være tilfælde, hvor klienten eksempelvis ikke husker gennemgangen af LS/RNR-vurderingen, eller hvor spørgsmålet er stillet for upræcist til, at de forstår, hvad der henvises til. Derfor skal de præsenterede resultater vedr. forskellige gruppers sandsynlighed for at have gennemgået LS/RNR også læses med forbehold. Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR-skemaet Som en del af evalueringen af LS/RNR-projektet er Kriminalforsorgen yderligere interesseret i, hvordan tilsynsklienterne oplever LS/RNR-vurderingen. Derfor spørges der blandt andet til, om de mener, at LS/RNR er blevet præsenteret på en forståelig måde, om spørgsmålene gav mening i forhold til den kriminalitet, de har begået, og om de har fået feedback på deres risiko- og behovsprofil på baggrund af LS/RNRvurderingen. Derudover er det interessant, om klienterne forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til, og om de taler med deres sagsbehandler om kriminalitet på baggrund af LS/RNR-vurderingen. I det følgende vil der i lyset af ovenstående spørgsmål være en gennemgang af, hvordan tilsynsklienternes svar fordeler sig i datamaterialet, og dernæst en analyse af de væsentligste sammenhænge. På grund af lav svarprocent og dermed en skæv fordeling af klienter i forhold til den totale tilsynspopulation, er der i følgende tabeller arbejdet med vægtede data. Dette betyder, at svar fra personer, som tilhører en underrepræsenteret del af klientgruppen, tildeles større vægt end svar fra klienter, der tilhører overrepræsenterede grupper. Som det fremgår af tabel 2, blev tilsynsklienterne spurgt, om de fandt LS/RNR-vurderingen præsenteret på en forståelig måde. Heraf svarer 59 procent af de adspurgte, at LS/RNR i høj grad blev præsenteret på en forståelig måde, mens 36 procent svarer i nogen grad. Fem procent svarer, at de kun i ringe grad eller 5

7 slet ikke oplever, at LS/RNR blev præsenteret på en forståelig måde. Langt størstedelen af tilsynsklienterne (95 procent) svarer altså enten, at LS/RNR i høj grad eller i nogen grad blev præsenteret forståeligt. Tabel 2. Tilsynsklienter fordelt efter i hvilken grad de mener, at LS/RNR-vurderingen blev præsenteret på en forståelig måde. Blev LS/RNR præsenteret på en Antal Procent forståelig måde? I høj grad % I nogen grad % I ringe grad 15 3 % Slet ikke 9 2 % I alt % Tilsynsklienterne er også blevet bedt om at tage stilling til, om spørgsmålene gav mening i forhold til den kriminalitet, de har begået, jf. tabel 3. Hertil svarer 30 procent, at spørgsmålene i høj grad gav mening, mens 44 procent angiver, at de i nogen grad fandt spørgsmålene meningsfulde. Selvom det overvejende flertal af tilsynsklienterne altså har fundet spørgsmålene meningsfulde, har lidt over en fjerdedel af tilsynsklienterne ikke oplevet, at spørgsmålene gav mening i forhold til netop deres situation. 14 procent af klienterne svarer, at de i ringe grad fandt spørgsmålene meningsfulde, og 12 procent finder dem slet ikke meningsfulde. Tabel 3. Tilsynsklienter fordelt efter hvorvidt spørgsmålene gav mening i forhold til den kriminalitet, de har begået. Gav spørgsmålene mening i forhold til den kriminalitet, du har begået? Antal Procent I høj grad % I nogen grad % I ringe grad % Slet ikke % I alt % LS/RNR-principperne handler om at målrette de resocialiserende indsatser ved at tage hensyn til hvem, hvad og hvordan. I forhold til den specifikke klient betyder risikoprincippet, at indsatserne skal målrettes de klienter med størst risiko for tilbagefald. Behovsprincippet betyder, at indsatserne skal være fokuserede på de omstændigheder (de kriminogene faktorer), der påvirker risikoen for tilbagefald, og endelig tilsiger modtagelighedsprincippet, at indsatserne skal tilpasses klienternes modtagelighed, generelt og specifikt. I undersøgelsen spørges der ind til, om klienterne har fået feedback på deres risiko- og behovsprofiler på baggrund af gennemgangen af LS/RNR-vurderingen. Hertil svarer 67 procent, at de har fået feedback på baggrund af LS/RNR, mens 33 procent angiver, at de ikke har, jf. tabel 4. 6

8 Tabel 4. Tilsynsklienter fordelt efter om de har fået feedback på deres risiko- og behovsprofil. Har du fået feedback på din risiko- og behovsprofil på baggrund af LS/RNRvurderingen? Antal Procent Ja % Nej % I alt % De klienter, der angiver, at de har fået feedback på deres risiko- og behovsprofil, er også blevet spurgt, om de forstod, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Disse svar fremgår af tabel 5, hvor henholdsvis 45 procent og 43 procent svarer i høj grad og i nogen grad, mens hhv. 5 procent og 7 procent angiver, at de i ringe grad eller slet ikke forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Tabel 5. Tilsynsklienter fordelt efter i hvor høj grad de forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Forstår du, hvad risikoprofilen skal bruges til? Antal Procent I høj grad % I nogen grad % I ringe grad 24 5 % Slet ikke 32 7 % I alt % Af tabel 6 ses det, at 38 procent i høj grad taler med deres sagsbehandlere om deres kriminalitet, mens 41 procent svarer i nogen grad. Hertil svarer 12 procent i ringe grad og 9 procent slet ikke. Da formålet med LS/RNR-vurderingen blandt andet er, at sagsbehandlerne i højere grad skal tale med klienterne om kriminalitet, er det positivt desto større en andel, der angiver, at dette er en del af tilsynssamtalerne. Dog skal resultatet ses i lyset af, at behovet for at tale om kriminalitet med sagsbehandlerne ikke behøver at gøre sig gældende for alle tilsynsklienter. Således behøver de henholdsvis 12 og 9 procent, der har svaret i ringe grad og slet ikke, ikke nødvendigvis være udtryk for en negativ tendens. Tabel 6. Tilsynsklienter fordelt efter, om de taler med deres sagsbehandler om den kriminalitet, de har begået. Taler du og din sagsbehandler om den kriminalitet, du har begået? Antal Procent I høj grad % I nogen grad % I ringe grad % Slet ikke 77 9 % I alt % 7

9 Af tabel 7 ses, at der er statistisk signifikant sammenhæng mellem i hvor høj grad, klienterne taler med deres sagsbehandlere om den begåede kriminalitet, og klienternes forståelse af, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. 90 procent af de tilsynsklienter, der i høj grad eller i nogen grad taler med deres sagsbehandler om den kriminalitet, de har begået, angiver, at de i høj grad eller i nogen grad forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Dette skal ses i forhold til, at kun 77 procent af dem, der i ringe grad eller slet ikke taler med deres sagsbehandler om den begåede kriminalitet, angiver at forstå formålet med risiko- og behovsprofilen. Denne sammenhæng kan være udtryk for, at de socialrådgivere, der formår at forklare risiko- og behovsprofilen ordentligt, netop også taler med klienterne om deres kriminalitet. Dette fordi de i forklaringen af LS/RNR-vurderingen uundgåeligt kommer ind på den begåede kriminalitet. Samtidig skal de 77 procent, der i høj eller nogen grad forstår formålet med risiko- og behovsprofilen, ses i lyset af, at en del af tilsynsklienterne er i lav risiko for recidiv, og derfor ikke taler med sagsbehandlerne om deres kriminalitet. Dog kan de på trods af dette stadig godt forstå, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Tabel 7. Tilsynsklienter fordelt efter i hvor høj grad de taler med deres sagsbehandler om deres kriminalitet i forhold til, om de forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til. Forstår du, hvad risikoprofilen skal bruges til? I høj eller nogen grad I ringe grad eller slet ikke I alt Taler du og din sagsbehandler om den kriminalitet, du har begået? I høj eller nogen grad I ringe grad eller slet ikke 90 % 10 % 100 % 77 % 23 % 100 % I alt (pct.) 88 % 12 % 100 % I alt (antal) (P=0,000) 8

10 Sammenfatning Flertallet af klienter i tilsyn har fået gennemgået LS/RNR-vurderingen. At det dog langt fra er alle, kan blandt andet hænge sammen med, at der er klientgrupper, som sagsbehandleren efter en konkret vurdering ikke gennemgår LS/RNR med. Dertil kommer, at risiko- og behovsvurderingsredskabet på tidspunktet for gennemførelse af brugerundersøgelsen i 2015, endnu ikke var fuldt implementeret i alle afdelinger. Blandt de klienter, der har fået gennemgået LS/RNR-vurderingen, er flertallet til gengæld positive over for LS/RNR. 95 procent oplever, at LS/RNR bliver præsenteret på en forståelig måde, 88 procent forstår, hvad risiko- og behovsprofilen skal bruges til, og 74 procent oplever, at LS/RNR giver god mening i forhold til den kriminalitet, de har begået. 9

Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse

Brugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Brugerundersøgelsen 2014 Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Klienters holdninger og vurderinger af at være i tilsyn under Kriminalforsorgen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Kriminalforsorgen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 Kriminalforsorgen I

Læs mere

Hvem er de tilfredse tilsynsklienter? En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015

Hvem er de tilfredse tilsynsklienter? En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Hvem er de tilfredse tilsynsklienter? En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Natalia Bien og Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

RNR, LS/RNR og MOSAIK

RNR, LS/RNR og MOSAIK RNR, LS/RNR og MOSAIK Socialrådgiverdage 2015, Comwell Kolding www.kriminalforsorgen.dk CSF Indhold Præsentation og formål med workshop RNR-principperne Baggrunden for RNR i Kriminalforsorgen Hvad betyder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen 2015 er aftalt mellem Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen 2015 er aftalt mellem Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Mål- og Resultatplan for Kriminalforsorgen 2015 1 Indhold Indledning... 3 Præsentation af kriminalforsorgen... 3 Kriminalforsorgens fem strategiske temaer for 2013-2016... 3 Tæt samarbejde med omverdenen...

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Holdninger og vurderinger blandt indsatte i fængsler og arresthuse Samlet rapport Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Indsattes tryghed og risikofaktorer

Indsattes tryghed og risikofaktorer Indsattes tryghed og risikofaktorer Af Christian Klement, Jonas Markus Lindstad og Natalia Bien Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Maj 2017 Indsattes tryghed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet Januar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Indsattes udsathed og tilbøjelighed til at anmelde overgreb

Indsattes udsathed og tilbøjelighed til at anmelde overgreb Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 183 Offentligt Indsattes udsathed og tilbøjelighed til at anmelde overgreb Kriminalforsorgens brugerundersøgelse 2015 Af Jonas Markus Lindstad og Natalia Bien Direktoratet

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Indsatte i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Marts 2014 1 Indhold Brugerundersøgelsen 2013... Læsevejledning...

Læs mere

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv KiF Aalborg www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgens formål og hovedopgave Formål: at medvirke til at begrænse kriminalitet Hovedopgave: Fuldbyrde

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Januar 2016 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2015 Formålet med Brugerundersøgelsen

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Omme Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Januar 2016 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2015 Omme Formålet

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Januar 2016 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2015 Formålet med Brugerundersøgelsen

Læs mere

Forandringsarbejde i udfordrende rammer erfaringer med implementeringen af RNR i KiF

Forandringsarbejde i udfordrende rammer erfaringer med implementeringen af RNR i KiF Forandringsarbejde i udfordrende rammer erfaringer med implementeringen af RNR i KiF Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Anita Rönneling og Nadja Lund-Sørensen

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Arresthusene i Hovedstaden Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Januar 2016 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2015 Arresthusene

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen 20 16 Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Recidivet 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2016 5 Forberedelse og indgåelse af flerårsaftale 6 Tæt

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet ved Sønder Omme Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Østjylland Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2015

Brugerundersøgelsen 2015 Brugerundersøgelsen 2015 Arresthusene i Midt- og Nordjylland Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering Januar 2016 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2015 Arresthusene

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Nyborg Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i

Læs mere

Hvordan og hvor meget?

Hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret,

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Møgelkær Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Møgelkær

Læs mere

Benchmark for de statslige forvaltningsorganer

Benchmark for de statslige forvaltningsorganer Februar 2004 Opdateret februar 2006 Ligestillingidanmark.dk Beskrivelse benchmark indikatorer Benchmark for de statslige forvaltningsorganer I dette dokument gennemgås de benchmarks, der anvendes på hjemmesiden

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Fodlænkeafsoneres holdninger og vurderinger af at afsone med fodlænke

Fodlænkeafsoneres holdninger og vurderinger af at afsone med fodlænke Fodlænkeafsoneres holdninger og vurderinger af at afsone med fodlænke Brugerundersøgelsen 2015 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Analyse og Evaluering

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Midtjylland Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Flere institutioner Antal beelser: 20 Svarprocent: 33,90% Skive 2015 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Renbæk Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet Renbæk

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat

ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat samarbejde AF MARKEDSCHEF MORTEN JUNG OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Den offentlige sektor udfylder en meget central

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Arrestembedet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 Formålet med Brugerundersøgelsen 2014

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Midtvejsevaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod vold

Midtvejsevaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod vold Midtvejsevaluering af Kriminalforsorgens samarbejde med Dialog mod vold Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen Februar 2010 Forord Tak

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Flere institutioner Antal beelser: 18 Svarprocent: 54,55% Skive 2015 Side 1 ud af 13 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Susanne Clausen. Klientundersøgelsen 2011

Susanne Clausen. Klientundersøgelsen 2011 Susanne Clausen Klientundersøgelsen 2011 Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2013 2 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Opsummering... 9 Kapitel 1. Formål med undersøgelsen og beskrivelse af data... 13 1.1.

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Skriftlig eksamen i samfundsfag OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger

Læs mere

Delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF

Delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF Delanalyse 1 vedrørende evaluering af RNR i KiF Opfølgning på indførelsen af LS/RNR i KiF Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering April 2016 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 Formålet med Brugerundersøgelsen 2014

Læs mere

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Socialt Udsatte 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialt Udsatte 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Evaluering af det sikrede PC-netværk

Evaluering af det sikrede PC-netværk Evaluering af det sikrede PC-netværk Af Natalia Bien og Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 213 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS RESULTATER

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Hem, Lem og Rønbjerg Ældrecentre Antal beelser: Svarprocent: Skive 2015 Side 1 ud af 14 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere