PUNKT 1 UDEN MEDLEMMER FRA BRUGER-PÅRØRENDE ORGANISATIONER, ALMEN PRAKSIS OG PSYKIATRIEN

Transkript

1 fra KSP BU møde 10. marts 2017 Kl Store mødelokale, Smedegade 16, Roskilde Til stede var: Per Harvøe, SIND Mia Kristina Hansen, Foreningen børn med angst Hans-Henrik Rasmussen, Bedre Psykiatri Margit Næsby, Roskilde Kommune Søren Larsen, Roskilde Kommune Inge Hanberg, Næstved Kommune Pia Frydkær, Faxe Kommune Trine Lundager, Lejre Kommune Lisbeth Sten Jensen, Guldborgsund Kommune Brian Holm, Kalundborg Kommune Kirsten Pedersen, Kalundborg Kommune Nina Oetzel, Ringsted Kommune Poul Edvard Larsen, Solrød Kommune Doris Hallengren, Greve Kommune Helene Thorn, Greve Kommune Kitt Larsen, Praksiskonsulent, almen praksis Svend Christensen, Psykiatriledelsens Stab Peter Fleng Daniel, B & U Psykiatrien Merete Weischer, B & U Psykiatrien Jesper Pedersen, B & U Psykiatrien Poul Erik Ravnsmed, B & U Psykiatrien Annette Anbert, B & U Psykiatrien Susan Colding, B & U Psykiatrien (referent) PUNKT 1 UDEN MEDLEMMER FRA BRUGER-PÅRØRENDE ORGANISATIONER, ALMEN PRAKSIS OG PSYKIATRIEN Punkt 1: Næstformand for KSP BU og indstilling Det har været drøftet på sidste møde og det fremgår af kommissoriet, at KSP B & U udpeger en kommunal næstformand. Der er forud for mødet ikke indmeldt forslag til kandidater. Hvis ikke der er enighed om repræsentanten på mødet, afklarer kommunale repræsentanter indbyrdes, hvem man ønsker at pege på fx senest den 1. maj. Dermed kan næstformandsposten være på plads i god tid til at kunne drøfte indhold i dagsordenen forud for næste møde i KSP B & U (den 9. juni).

2 Det indstilles, at de kommunale repræsentanter vælger en næstformand. Kommissorium for KSP B & U Der blev ikke valgt en næstformand på mødet blandt de kommunale repræsentanter. De kommunale repræsentanter efterspurgte en opgavebeskrivelse for posten fra formanden om mødeaktivitet, fysiske møder vs. videomøder og lignende. Dette udarbejder psykiatrien mhp. valg af næstformand til næste møde. Punkt 2: Velkomst, præsentation og godkendelse af dagsorden Formanden bød velkommen. Der var en præsentationsrunde. Der er ikke indkommet bemærkninger til referatet fra sidst. Dagsordenen blev godkendt med undtagelse af punkt 8, som det blev besluttet at drøfte efter, at bruger- og pårørende repræsentanter havde forladt mødet. Punkt 3: De seneste års udvikling på området og indstilling Punktet er sat på dagsordenen af Per Harvøe fra SIND. Per Harvøe har bearbejdet udvalgte tal fra Benchmarking af psykiatrien 2015 samt tal tilbage fra 2007, som SIND har fået lavet. SINDs tal viser, at Region Sjællands udgangspunkt i 2011 er lavere end for landet som helhed. Det bekræftes i antallet af patienter pr. læge eller psykolog. Per Harvøe efterlyser mere viden om, hvilke typer af sygdomme, der er årsag til væksten med fokus på, hvilke konsekvenser det har for sektorerne. Det indstilles, at udviklingen drøftes. fra Per Harvøe om udviklingen på området

3 Link til Benchmarking af Psykiatrien 2015 fra Danske Regioner Per Harvøe præsenterede punktet. SIND har kigget på udviklingen siden Foreningen finder en bekymrende udvikling i antal patienter sammenholdt med udviklingen i økonomi/bevillinger. Det ser ud til, at forholdet mellem bevilling, antal professionelle og antal patienter er værst i Region Sjælland i forhold til de øvrige regioner. Der blev efterlyst en debat med fokus på konsekvenserne af udviklingen. Tallene vedr. læger og psykologer inkluderer personer under uddannelse. Udviklingen og konsekvenserne blev drøftet af KSP. Den kommunal erfaring er blandt andet, at der er blevet færre og kortere erklæringer de senere år. Anamnese er fx taget ud af erklæringen. Konsekvensen blev drøftet og der var enighed om, at det ikke nødvendigvis er dårligt, at erklæringerne er blevet kortere. Blot oplysning om barnets funktionsniveau er det centrale i erklæringen. En anden konsekvens, som rammer patienterne og familierne mest, er, når de oplever fortravlet personale. Den primære forklaring er, at bevillingerne ikke følger med det stingende henvisningspres. Forarbejdet i kommunen bliver mere vigtigt med denne udvikling. Det kan ses som opgaveglidning, men det kommer også kommunen og barnet/familien til gavn, da kommunen er bedre forberedt på at få barnet tilbage efter indlæggelse eller ambulant forløb i psykiatrien. Almen praksis oplever også opgaveglidning, når børnene afsluttes tidligere/udskrives tidligere end for år tilbage. Der var en drøftelse af, hvordan man får den bedste kvalitet med de ressourcer, der er til rådighed, og hvordan man optimerer samarbejdet bedst muligt i dette KSP-forum. Det handler blandt andet om at få glæde af hinandens fagligheder. Og det handler om at sikre samarbejde om det væsentlige mellem sektorerne. Jo bedre sektorerne er til at løse opgaverne des mere samfundsøkonomisk bliver indsatserne. For eksempel med fokus på tidlig indsats i livet og forebyggelse. Fra KSP var der en anerkendelse af, at SIND interesserer sig for emnet.

4 Der var til sidst en drøftelse af, om man på baggrund af udviklingen kan konkludere, at børnene og de unge har fået det dårligere. Bruger- og pårørende repræsentanter gjorde opmærksom på, at familierne ikke altid oplever, at der bliver taget hånd om alle opgaver. For eksempel behandlingstilbud til børn med angst. Psykiatrien bruger en stor del af ressourcerne på indlæggelser særligt akutte indlæggelser fra botilbud. Der blev efterlyst samarbejde omkring mere specialiserede institutioner, for at undgå akutte indlæggelser. For eksempel et etableret samarbejde, hvor man kender til hinandens kompetencer på specialiserede botilbud, som drives i et samarbejde mellem kommuner og med adgang til psykiatrien. Kommunale repræsentanter hilser også sådan et samarbejde velkomment. Det blev påpeget, at hurtigere sagsbehandling også bidrager til at undgå (akutte) indlæggelser. Punkt 4: Børn med angst v/ Mia Kristina Hansen og indstilling Mia Kristina Hansen vil på mødet præsentere Foreningen for børn med angst. Hun vil fortælle lidt om foreningen, hvad de indtil nu har lavet og foreningens mål for fremtiden. Mia vil samtidigt fortælle lidt om, hvilken problemstillinger forældre til børn med angst møder, når de prøver at få hjælp i det offentlige system. Blandt andet oplever de forskel på, hvilken hjælp man bliver tilbudt afhængig af, hvilken kommune man bor i og hvilken sagsbehandler man møder. Foreningen ser en anden udfordring i, at der opstår misforståelser i samarbejdet på tværs af sektorerne. Det indstilles, at præsentationen drøftes. Mia Kristina Hansen præsenterede sine egne erfaringer og foreningen. Hun har selv været igennem et langt og svært forløb med sin søn for ca. otte år siden. Foreningen børn med angst har eksisteret i et par år og har i starten af 2017 indgået formelt samarbejde med SIND.

5 Det centrale budskab fra oplægget var et ønske om at fjerne fordommene mod angst. Fordommene er ofte, at der er problemer i familien og/eller med opdragelsen af barnet, som bare skal presses frem for at have nysgerrighed overfor det enkelte barn og udfordringerne og møde det enkelte barn fordomsfrit. Det kan for eksempel være med indsatser med små skridt i et samarbejde barnet, hvor eksponering sker i et tempo, som barnet er med til at bestemme ud fra graden af angstniveauet. Mia Kristina Hansen efterlyste særlige forløb med fokus på børn med angst. Det eksisterer i dag, men det gjorde det ikke, da hun stod med de største udfordringer for en årrække tilbage. Fx eksisterer Cool Kids programmet nu, der er cafémiljøer og private tilbud nu også. Mia Kristina Hansen opfordrede til fokus på at hjælpe børn med angst i opløbet, så angsten ikke kommer til at stikke så dybt og så forældrene ikke bliver så hårdt ramt af magtesløshed i forløbet. Jesper Pedersen understregede, at angst har et bredt spektrum og, at der findes mange forskellige typer af angst. Mias powerpoint præsentation Punkt 5: Orientering om ny retningslinje i Psykiatrien vedr. samarbejde med kommuner Psykiatrien i Region Sjælland har udarbejdet en retningslinje vedr. Samarbejde med kommuner ved indlæggelse og udskrivelse samt ambulante forløb. Formålet er, at understøtte de arbejdsgange, der er beskrevet i Sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og dens 17 kommuner, at sikre sammenhængende patientforløb, at sikre udveksling af nødvendige informationer, at anbefale samarbejdsredskaber og at inddrage patienten. Retningslinjen ligger meget i tråd med KSP s arbejde om skriftlig kommunikation. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Retningslinje fra Psykiatrien

6 Der blev kort orienteret om, at retningslinjen er udarbejdet af psykiatrien på baggrund af sundhedsaftalen. Det blev påpeget, at der ikke blot burde stå samarbejde med kommunerne i overskriften, men samarbejde med primær sektoren fordi samarbejdet også kan være med almen praksis. Det blev besluttet, at psykiatrien foreslår denne ændring i retningslinjen. Punkt 6: Orientering om kugledyner til børn og unge og indstilling Kugledyner til børn og unge kan både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Der ligger en principafgørelse fra Ankestyrelsen samt fra Sundhedsaftalens afklaringsudvalg vedrørende ansvarsfordeling og finansiering. Heraf fremgår at børne- og ungdomspsykiatrien er forpligtede til at teste, hvorvidt der er en positiv effekt på fx søvn og koncentrationsevne ved brug af en kugledyne. Hvis der findes en positiv effekt, så overgår kugledynen til at være et hjælpemiddel og dermed ligger leverings- og finansieringsansvar hos kommunen. Børne- og Ungdomspsykiatrien har haft et møde med en leverandør af kugledyner og er ved at udarbejde en aftale om levering af kugledyner direkte til relevante familier. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Link til afgørelse fra afklaringsudvalget under Sundhedsaftalen samt Ankestyrelsens principafgørelse her. Psykiatrien orienterede om overvejelser vedr. kugledyner til ambulante patienter. KSP tog orienteringen til efterretning. Det blev besluttet, at det skal drøftes nærmere mellem sektorerne, hvis der skal indgås en eventuel aftale om leverings- og finansieringsansvar mellem psykiatrien og kommunerne. Afdelingsledelsen ser det som psykiatriens ansvar, at afklare vurderingen af, om en kugledyne kan være med til at afhjælpe søvnproblemer hos et barn eller en ung.

7 Kommunale repræsentanter understregede, at det kræver en nærmere præcision for at afgøre, om en kugledyne er et hjælpemiddel. Der var enighed om, at der er behov for et etableret samarbejde vedr. dette område. Der blev diskuteret, om KSP er det rette forum for drøftelse af hjælpemidler. Nogle repræsentanter fandt det problematisk, at medicinsk behandling ifølge Ankestyrelsens afgørelse skal være afprøvet, før en kugledyne kan bevilges af en kommune efter regler om hjælpemidler, hvilket fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse. Se link her. Punkt 6: Gensidig orientering Mia Kristina Hansen opfordrede til, at alle hjælper med at udbrede kendskabet til Foreningen børn med angst. Faxe Kommune: har fokus på angst ved opkvalificering af psykologhjælp til børn med angst. Holbæk Kommune: har samtaler med Mind my Mind Solrød Kommune: har Cool Kids på trapperne Psykiatrien: arbejder med at introducere forsøg med værdibaseret ledelse, hvor planen er at øge inddragelsen af patient og familie, så man har en forventningsafstemning ved indlæggelsen eller i starten af et ambulant forløb. Og så man sammen finder en central problemformulering. Dermed kan man evaluere på outcome ved udskrivelse har patienten fået det bedre? Baseret på de centrale problemstillinger, der blev peget på i starten. Annette orienterede om, at Mentaliseringsbaseret teori er en af de redskaber der er fokus på at anvende i psykiatrien. Det handler om evnen til at forstå, hvad den andens synspunkter er og at have dette i fokus. Punkt 7: Eventuelt Intet til dette punkt.

8 PUNKT 8 VAR UDEN MEDLEMMER FRA BRUGER-PÅRØRENDE ORGANISATIONER Punkt 8: Aftale om skriftlig kommunikation mellem sektorerne Rapportudkastet er tilrettet med få ændringer fra sidste KSPmøde. Disse små ændringer blev sendt sammen med referatet i december. Rapportudkastet er ligeledes ændret, så det har karakter af en aftale. Arbejdsgruppen har haft yderligere et møde i januar. På denne baggrund er rapporten ændret til en aftaletekst om skriftlig kommunikation mellem sektorerne. Ændringsforslag fremgår med tydelige markeringer. Der er desuden lavet følgende beskrivelse af de kardinalpunkter, der har givet anledning til diskussion i KSP: Meddelelse og underretninger Der har primært været diskussion om den foreslåede meddelelse fra almen praksis til de kommunale forvaltninger samt underretninger. Nogle KSP-medlemmer anser meddelelser og underretninger som to sider af samme sag. Andre KSPmedlemmer ønsker den foreslåede kommunikationsvej fra almen praksis til den kommunale forvaltning som en ny mulighed. MedCom som kommunikationsvej Dernæst har der være diskussion om MedCom standarder som elektronisk kommunikationsvej. Arbejdsgruppen har foreslået, at meddelelsen skal sendes via MedCom standarder. Nogle kommunale repræsentanter har ikke ønsket MedCom standarder indskrevet som mulig elektronisk kommunikationsvej. Der pågår i øjeblikket et forsøg i Vordingborg Kommune med psykiatrien om anvendelse af MedCom som kommunikationsvej. Arbejdsgruppen har skrevet dette ind i aftalen, så det fremgår, at muligheden for at anvende MedCom-standarder først kan beskrives og eventuelt indgå i aftalen, når pilotprojektet i Vordingborg er afsluttet. Opdrag og mandat Der har været drøftelser om arbejdsgruppens opdrag og mandat. Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i, at KSP arbejder under Sundhedsaftalens rammer. Af sundhedsaftalen fremgår blandt andet, at KSP skal udarbejde en forløbsbeskrivelse af skriftlig kommunikation mellem sektorerne.

9 Den videre beslutningsprocessen for rapporten/aftalen har også været genstand for diskussion på KSP-møderne. Baggrunden for arbejdsgruppen er kommissoriet for arbejdsgruppen, sundhedsaftalens intentioner om blandt andet forløbsbeskrivelse for skriftlig kommunikation, en plan for borgeren mm. Dette er blandt andet afklaret med Karen Buur fra Regionshuset samt Svend Christensen fra det tværsektorielle samarbejde i Psykiatriledelsens Stab. Udkast til aftale om skriftlig kommunikation mellem sektorerne Vordingborg kommune m.fl. havde indsendt skriftlig opfordring til at udsætte punktet til næste møde. Der var en længere drøftelse af synspunkter for og imod udsættelse af punktet. Flere kommunale repræsentanter understregede, at den skriftlige meddelelse fra almen praksis til kommunen ikke er ønsket. Meddelelsen er ikke alene psykiatriens ønske. Det er en samlet arbejdsgruppe med repræsentation fra alle sektorer, der fastholder anbefalingen. Fastholdelsen har baggrund i Sundhedsaftalens intentioner, som blev præsenteret af Karen Buur på sidste KSP BU-møde. Svend Christensen orienterede om, at der på voksenområdet er forsøg i gang med meddelelser på MedCom standarder. Det blev besluttet at udsætte punktet, da der var forventning om, at chefgruppen i kommunerne kunne tilvejebringe væsentlige nye oplysninger og reformulering af afsnittet om meddelelser. På mødet var der dels argumenter for, at de praktiserende læger skulle kunne meddele sig til kommunerne, og på den anden side bekymring for om dette gav administrative problemer for kommunerne. Poul Edvard Larsen påtog sig at være kontaktperson mellem kommunernes chefgruppe og KSP. Det blev aftalt, at Poul Edvard Larsen fremsender en orientering og eventuelle skriftlige ændringsforslag til afsnittet om meddelelser fra chefgruppen, således at dette kan indgå i dagsordenen til næste møde i KSP. Der var opfordring til at reagere på dagsordenens punkter før i 11. time for eksempel, når den foreløbige dagsorden bliver udsendt. Der var ligeledes opfordring til at finde en kommunal næstformand.

10