Prisniveauet i en kommune måles ved husprisen pr. kvadratmeter.
|
|
- Valdemar Hald
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Data Kommunale karakteristika (50 kommuner i hovedstadsregionen) Prisniveauet i en kommune måles ved husprisen pr. kvadratmeter. Er kommunale karakteristika, herunder skatteprocent og serviceniveau, kapitaliseret i huspriserne? To ekstreme scenarier: I det ene scenario kan boligmassen ikke udvides, og ændringer i skat og service slår ud i huspriserne. Her er der ikke grund til at flytte til en kommune med lav skat, idet der betales for den lave skat gennem højere huspriser. I det andet scenario kan der bygges frit, så her er der ingen kapitalisering, idet huspriserne er bestemt af opførelsesomkostningerne. Her påvirker skat og service flyttemønstrene. Der kontrolleres også for andre kommunale karakteristika, jf. vektoren z k : befolkningsstørrelse, statsborgere fra 3. lande, kriminalitetsniveau og afstanden til Rådhuspladsen i København
2 Tabel 1Karakteristika for hovedstadsregionens kommuner, 1999 Gennemsnit Standardafvigelse Bruttodriftsudg. (amt og kommune) pr. indb., kr Serviceniveaumål 1 1,2 0,2 Serviceniveaumål 2 1,1 0,1 Pasningsudgifter pr årig, kr Undervisningsudgifter pr årig, kr Ældreudgifter pr. person over 66 år, kr Udgifter til forsørgelse pr årig, kr Biblioteksudgifter pr. indb., kr Andre kulturudgifter pr. indb., kr Udgifter til sport og fritid pr. indb., kr Skatteprocent (amt og kommune) 31,6 1,0 Huspriser pr. kvadratmeter, kr Indbyggere Statsborgere fra 3. lande pr indb Tosprogede elever pr. 100 elever (1997) 7,8 7,4 Anmeldte indbrud og tyverier pr indb Afstand til Rådhuspladsen, km 30,6 17,7 Anm.: Statsborgere fra 3. lande omfatter personer fra landene uden for EU, Norden og Nordamerika. Kilde: Indenrigsministeriet (2002), Realkreditrådet (2002) og Kraks rejseplan (2002)
3 Individuelle karakteristika Socio-økonomiske karakteristika for 10 pct. stikprøve af personerne der flyttede til en ny kommune i hovedstadsregionen i 1999, er hentet fra IDA-databasen og Indkomstregistret hos Danmarks Statistik. Sammenhængen mellem kommunevalg og skat-service forhold afsløres bedst blandt flyttede personer. Tabel A Karakteristika for tilflyttede personer og hovedstadsregionens befolkning, 1999 Flyttede personer Hovedstadsregionen Pct Mænd Børn Statsborgere fra 3. lande 4 5 Studerende Videregående uddannelse Erhvervsaktive Boligejere Alder, år Indkomst, kr Flytninger inden for hovedstadsregionen Antal personer, år Anm.: Statsborgere fra 3. lande omfatter personer fra landene uden for EU, Norden og Nordamerika. Indkomstbegrebet er summen af personlig indkomst og kapitalindkomst. Kilde: Oplysninger fra Danmarks Statistik og egne beregninger
4 Resultater Kapitalisering af kommunale karakteristika i huspriser Skatteprocent og afstand til Rådhuspladsen i huspriserne kapitaliseres i nogen grad i huspriserne. Kun en del af variationen i huspriserne forklares af de kommunale karakteristika. Forudsat at uobserverede kommunale karakteristika i nogen grad kapitaliseres, kan husprisvariablen opfange denne uobserverede heterogenitet mellem kommunerne. Derfor inkluderes husprisvariablen i modellen. Tabel A2 OLS-regression af huspriser (logp k ) på kommunale karakteristika, 1999 Estimat Standardafv. Konstant 8,445* 3,108 Bruttodriftsudgifter pr. indb. (logg k ) 0,208 0,307 1-skattesats (log(1-j k )) 3,043* 1,276 Indbyggere * ,018 0,027 Statsborgere fra 3. lande pr. 10 indbyggere -0,119 0,084 Anmeldte indbrud og tyverier pr. 10 indb. -0,087 0,119 Afstand til Rådhuspladsen, km -0,008* 0,001 Antal observationer 50 R 2 0,621 Anm.: En * markerer, at det pågældende estimat er forskellig fra 0 på 5 pct. signifikansniveau. Kilde: Indenrigsministeriet (2002), Realkreditrådet (2002), Kraks rejseplan (2002) og egne beregninger
5 Estimationsresultater: Valg af kommune og kommunale karakteristika. Tabel 2 Conditional logit resultater for valg af kommune Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Bruttodriftsudgifter pr. indbygger (logg k ) 2,427* (0,137) 3,337* (0,293) Serviceniveaumål 1 0,336* (0,081) Serviceniveaumål 2 0,663* (0,091) 1-skattesats (log(1-j k )) 16,112* (1,022) 17,047* (1,101) 11,548* (0,997) 9,223* (1,016) Huspris pr. m 2 (logp k ) 1,252* (0,103) -0,141 (0,131) 0,204 (0,133) 0,205 (0,132) Indbyggere * ,600* (0,008) 0,515* (0,009) 0,516* (0,009) 0,490* (0,010) Statsborgere fra 3. lande pr. 10 indbyggere -0,944* (0,075) -0,429* (0,057) -0,433* (0,058) Anmeldte tyverier og indbrud pr. 10 indb. 0,185 (0,107) 0,849* (0,089) 0,856* (0,088) Afstand, km -0,020* -0,019* -0,021* Pseudo R 2 0,202 0,209 0,207 0,208 Anm.: Conditional logit -modellen er beskrevet ved ligning (4). Standardafvigelser er angivet i parentes. En * markerer, at det pågældende estimat er forskellig fra 0 på 5 pct. signifikansniveau. Kilde: Oplysninger fra Danmarks Statistik, Indenrigsministeriet (2002), Realkreditrådet (2002), Kraks rejseplan (2002) og egne beregninger
6 Model 1 (simpel model): Koefficienterne til skat og service har forventede fortegn. Dette gælder dog ikke for huspriserne. Model 2 (hovedmodellen): Flere kommunale karakteristika inkluderes, herunder afstand til Rådhuspladsen. Samme effekt af skat og service, men huspriserne er nu insignifikante. Model 3 og 4: Kvalitetsbaserede mål for serviceniveau ændrer ikke på kvalitative resultater. Derfor kan bruttodriftsudgifterne anvendes som mål for serviceniveau. Marginalt substitutionsforhold: krav om efter-skat indkomstfremgang på 0,2 pct. (=$ 1 /$ 2 ) for at blive kompenseret for et fald i den kommunale service på 1 pct. Balanceret budget reduktion tiltrækker tilflyttere, idet J k > $ 1 /($ 1 + $ 2 ) = 0,16 for alle kommuner
7 Tabel 3 Conditional logit resultater for valg af kommune. Forskelle i serviceydelser. Model 5 Model 6 Pasningsudgifter pr årig, kr. 0,035 (0,155) 0,590* (0,150) Undervisningsudgifter pr årig, kr. -0,933* (0,229) 0,177 (0,225) Ældreudgifter pr. person over 66 år, kr. 2,360* (0,140) 1,843* (0,133) Udgifter til forsørgelse pr årig, kr. 1,781* (0,081) 1,561* (0,087) Biblioteksudgifter pr. indbygger, kr. 0,022 (0,089) -0,174* (0,088) Andre kulturudgifter pr. indbygger, kr. 0,118 (0,326) -0,040 (0,029) Udgifter til sport og fritid pr. indbygger, kr. -0,111 (0,060) -0,123* (0,058) 1-skattesats (log(1-j k )) 15,712* (1,124) 17,052* (1,162) Huspris pr. m 2 (logp k ) 1,546* (0,183) 1,765* (0,185) Indbyggere * ,382* (0,020) 0,399* (0,020) Statsborgere fra 3. lande pr. 10 indbyggere -1,821* (0,094) Tosprogede elever pr. 100 elever -0,060* (0,004) Anmeldte tyverier og indbrud pr. 10 indbyggere 0,289* (0,126) 0,220 (0,126) Afstand, km -0,022* (0,002) -0,022* (0,002) Pseudo R 2 0,219 0,
8 Forskelle mellem serviceydelser Opdeling af bruttodriftsudgifter på underposter og betydningen af udgiftsbehovet belyses. Model 5: Særligt ældreudgifter pr. person over 66 år og udgifter til forsørgelse pr årig har en positiv indflydelse på kommunevalget. Undervisningsudgifter pr årig har negativ effekt. Model 6: Undervisningsudgifterne pr årig har nu svag positiv effekt
9 Tabel 4 Conditional logit resultater for valg af kommune. Interaktioner. Model 7 Model 8 Bruttodriftsudgifter pr. indbygger (logg k ) 5,901* (0,358) 16,705* (1,028) (logg k ) * indkomst * ,631* (0,137) (logg k ) * (indkomst * 10-5 ) 2 0,085* (0,015) (logg k ) * alder -0,661* (0,055) (logg k ) * alder 2 0,007* 1-skattesats (log(1-j k )) 16,825* (2,024) 19,000* (9,083) (log(1-j k )) * indkomst * ,397 (1,172) (log(1-j k )) * (indkomst * 10-5 ) 2 0,185 (0,113) (log(1-j k )) * alder 0,099 (0,512) (log(1-j k )) * alder 2-0,004 (0,007) Huspris pr. m 2 (logp k ) -0,127 (0,131) -0,106 (0,131) Indbyggere * ,510* (0,009) 0,507* (0,009) Statsborgere fra 3. lande pr. 10 indbyggere -0,968* (0,075) -0,987* (0,075) Anmeldte tyverier og indbrud pr. 10 indb. 0,175 (0,107) 0,176 (0,108) Afstand, km -0,020* -0,020* Pseudo R 2 0,213 0,
10 Forskelle mellem befolkningsgrupper Varierer effekten af skat og service for forskellige indkomst- og aldersgrupper? Model 7: Jo højere indkomst man har, des mindre værdsætter man kommunale offentlige goder. Skattesatsen har derimod ikke nogen signifikant indvirkning på kommunevalget. Model 8: Alle aldersgrupper tillægger kommunale serviceydelser positiv værdi, men værdien falder først med alderen (indtil ca. 47 år), hvorefter den stiger igen. Skatteeffekten varierer ikke over aldersgrupper. Der er også forskelle mellem personer med og uden børn, mellem ejere og lejere samt mellem kort- og langdistance flyttere
11 Konklusioner: Kommunale serviceudgifter har en signifikant positiv betydning for kommunevalget, mens skatteprocenten har en signifikant negativ effekt på kommunevalget. Præferencerne for kommunal skat og service varierer mellem forskellige befolkningsgrupper. Argument for, at der bør være en vis grad af kommunalt selvstyre. Kommunerne kan tiltrække tilflyttere ved at gennemføre en balanceret budgetreduktion
Har kommunal skat og service betydning for flyttemønstrene?
N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Har kommunal skat og service betydning for flyttemønstrene? Jakob Roland Munch Arbejdspapir 2002:2 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres
Læs mereHar kommunal skat og service betydning for flyttemønstrene?
Har kommunal skat og service betydning for flyttemønstrene? Jakob Roland Munch Det Økonomiske Råds Sekretariat Summary: This paper investigates how the local income tax rate and local public services affect
Læs mereDet bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.
Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.
Læs mereNordjyske Byggesten giver arbejdspladser November 2012
LIVABILITY En analyse af kommunerne i Region Nordjylland 2012 Kim R Bohn Kommitteret bestyrelsen i Erhverv Norddanmark Institut for Mekanik og Produktion, Universitet 1.0 INTRODUKTION Region Nordjyllands
Læs mere19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
ØIMs Kommunale Nøgletal. Intro/kontakt FAQ ToDo Nyt Definitioner Vælg data Tabelvisning Visualisering Tabelvisning Udvikling Pris- og lønregulering (PL) Sortering (tabelvisning 1) Datamatricens dimensioner
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereHvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?
A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,
Læs mereKapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse
Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereStatus på København januar
1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.
Læs mereMetodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data
Metodenotat FLIS sammenligningskommuner 2016-data Dette notat præsenterer metoden bag beregningen af de modeller, der anvendes til bestemmelse af sammenligningskommuner i FLIS. Den seneste beregning er
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereNøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune
Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune
Læs mereOrientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering til Økonomiudvalget vedr. Status på København januar 2017 Til brug ved budgetseminaret januar 2017 udleveres
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereHelt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:
N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereBefolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune
Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2012 2013 2014 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,3 25,7 25,7 Norddjurs Kommune 25,1 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolknings 2014 Prognose Egedal kommune udarbejder hvert år en befolknings som er en fremskrivning af Kommunens befolkningstal frem til 2026. Befolkningsn bruges primært som grundlag for budgetarbejdet
Læs mereSocial- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING
Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2013 2014 2015 1 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,70 25,70 25,90 Norddjurs Kommune 25,10 25,10 25,10 Favrskov Kommune
Læs mereBilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund
Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.
Læs mereDen uforsikrede restgruppe
1 Den uforsikrede restgruppe Indbo- og ulykkesforsikringer Peter Foxman Notat Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark
Læs mereOverordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.
Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereNøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal
Læs mereStor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov
KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen
Læs mereAnalyse 28. juni 2013
28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereDanmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.
Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer
Læs mereUdgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Aarhus Kommune
Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i Udgifter, udgiftsbehov og udgiftsmæssigt serviceniveau i. 16.8.2019 Slide 1 Problemstilling Hvordan har prioriteret sine udgifter? Hvordan har udgifterne
Læs mereBILAG. Nedenfor beskriver vi modellen i detaljer.
BILAG 1. BOSÆTNINGSMODELLEN Vi baserer vores bosætningsmodel på detaljerede data om alle erhvervsaktive personer i Danmark, som vælger at flytte i henholdsvis 1996, 2001 og 2006. Modellen linker valget
Læs mereBolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri
Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereBefolkningsprognose 2016
Befolkningsprognose 2016 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af
Læs mereTilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17
Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder
Læs mereDen uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer
22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande
Læs mereKøber gifte kvinder flere aktier?
Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.
Læs mereKunderne betaler højere bankskat
N O T A T Kunderne betaler højere bankskat 23. august 2011 Resumé Bankskat og andre afgifter afviger ikke fra andre omkostninger; de lægges typisk oven på prisen på varen. Denne analyse viser, at pålægges
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose 2018 NOTAT 28. februar 2018 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger
Læs mereBaggrundsinformation over tal fra interaktivt kort. Danmark i forandring 2017
Baggrundsinformation over tal fra interaktivt kort Danmark i forandring 2017 Befolkningsudvikling fra 1980 til 2017 Befolkningsudvikling fra 1980 til 2017 er beregnet som en vækstprocent af befolkningstallet
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereREGIONAL ULIGHED OVERVURDERES
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange
Læs mereKommunal udligning og rammevilkår
Kommunal udligning og rammevilkår 18-11-2015 1 Inspirationsspørgsmål Hvad genererer en førtidspensionist og øvrige udgiftsbehov på overførselsområdet? Hvordan bør udligningen tilpasses i lyset af, at refusionsvirkningerne
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereVækststrategi 2020 Notat
Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -
Læs mereHovedtal og forudsætninger. Resultatopgørelse. Forventet regnskab 2014
Hovedtal og forudsætninger Resultatopgørelse Mio. kr. Regnskab 2013 Forventet regnskab 2014 Budget 2015 Budgetoverslagsår 2016 2017 2018 Skatter 7.499,6 7.570,9 7.723,7 7.879,7 8.079,2 8.256,7 Tilskud
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereAppendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge
Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning
Læs mereKLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC
Grupper af fastholdelsesfleksjobbere før og efter reformen 2013 KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere 13. oktober 2017 Viden og Analyse / CCFC 1. Indledning I forbindelse
Læs mereØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression
! ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression Eksempel 1 AT OPSTILLE EN SIMPEL LINEÆR REGRESSIONSMODEL - GENNEMGÅS AF JAKOB Et stort lager måler løbende sine
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose 2018 Fredensborg Kommune udarbejder hvert år en befolkningsprognose på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs merePrognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.
Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression
! ØVELSER Statistik, Logistikøkonom Lektion 8 og 9: Simpel og multipel lineær regression Eksempel 1 AT OPSTILLE EN SIMPEL LINEÆR REGRESSIONSMODEL - GENNEMGÅS AF JAKOB Et stort lager måler løbende sine
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereForslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene
Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen
Læs mereTilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet
N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder
Læs mereN O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.
N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereBaggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar
NOTAT ØDC - økonomistyring 22. marts 2018 Bilag 2 Opfølgning på befolkningsprognosen fra 2017 Baggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1.
Læs mereMichala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter
Økonomi og Analyse Notat Til: Økonomiudvalget Sagsnr.: 2010/03429 Dato: 26. april 2010 Sag: Befolkningsprognose 2010-2021 Sagsbehandler: Michala Tarbo Andersson og Carsten Møller Analysekonsulenter 1.
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mere3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Læs mereKarsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs mereBygge- og anlægsbranchen i område Fyn
Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at
Læs mereBudget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent
Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.
Læs mereSTORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING
15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs meregladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021
gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning
Læs mereProduktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet
d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE
17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner
Læs mereAfskaffelse af befordringsfradrag
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mere