Referat Økonomiudvalget

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget : Mandag den 08. december 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:30 Sluttidspunkt: Kl. 20:20 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Benedikte Kiær (C) Henrik Møller (A) Christian Holm Donatzky (B) Anders Drachmann (C) Bente Borg Donkin (F) Jan Ryberg (L) Marlene Harpsøe (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Haldis Glerfoss (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Revidering af ejerstrategi for Forsyning Helsingør Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket - Salg af ejendomme Afskrivninger Anmodning om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos Kommunekredit til finansiering af projekt om fjernaflæste målere Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område Nordhavnen - Etablering af Vandlaboratorium UNGE STEMMER Medborgerskabspolitik - status Ansøgning fra Boliggården om fleksible udlejningsregler Valg af medlemmer til ny fælles Beredskabskommission pr Valg af rekrutteringsfirma til ansættelse af kommunaldirektør Ansættelsesforhold for kommunaldirektør Tilbud fra Sampension om bedre dækning af kommunens pensionsforpligtelse overfor tjenestemænd Etablering af vuggestue i børneinstitutionen Tikøb Familiehus Ansøgning om tilskud til Jul i Helsingør Markedsføring - lokal filmproduktion Ny daginstitution ved Hornbæk skole - frigivelse Energirenovering i kommunale ejendomme - frigivelse...50

2 21. Planlagt Vedligehold frigivelse Brugen af eksterne konsulenter - orientering Orientering om Nordsjællands Park og Vej (NSPV) Naturstyrelsens beslutning om betalt parkering i Hornbæk m.m. - orienteringssag Hjemtagelse af Omstillingen - orientering Orientering om møder i KKR, borgmestermøder m.m Sager til behandling på kommende møder i Økonomiudvalget - orientering Eventuelt Orientering om sygefravær...67 Bilagsliste...70

3 3 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Økonomiudvalget Beslutninger Økonomiudvalget den Dagsorden og tillægsdagsorden godkendt.

4 4 02. Revidering af ejerstrategi for Forsyning Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15261 Økonomiudvalget Gruppemødereferat - Ejerstrategi FH oktober 2014 Udkast til revideret ejerstrategi - mark-up - pr. 3/12-14 Kommissorium Indledning/Baggrund På mødet den 17. november 2014 behandlede Økonomiudvalget udkast til Helsingør Kommunes ejerstrategi for strategiperioden 1. januar december 2018 for Forsyning Helsingør A/S. På mødet blev fremsat en række bemærkninger og spørgsmål til udkastet. Disse er inddraget og behandlet under afsnittet supplerende sagsfremstilling. Sagen forelægges hermed med henblik på godkendelse af vedlagte udkast til revideret ejerstrategi. Retsgrundlag Selskabsret Aftaleret Offentlighedsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 30. marts 2009 en række principbeslutninger om selskabsdannelse af forsyningsområdet, herunder udarbejdelse af en ejerstrategi, som beskriver kommunens formål, ønsker og forventninger med ejerskabet på kort og lang sigt. Byrådet godkendte den 3. september 2012 Helsingør Kommunes ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S. Strategiperioden for ejerstrategien udløber den 31. december Hvad er en ejerstrategi? Helsingør Kommune har organiseret opgaverne vedrørende vandforsyning, spildevandshåndtering, renovation, elforsyning og fjernvarmeforsyning i aktieselskabsform. De pågældende selskaber skal ses som en vigtig del af den samlede kommune koncern. Arbejdet med aktivt ejerskab og en ejerstrategi har til formål at sætte varetagelsen af kommunens interesser i selskaberne på den politiske dagsorden Varetagelsen af kommunens interesser vedrører: Fastholdelse og udvikling af kommunens økonomiske værdier Sikring af, at der er sammenhæng mellem selskabernes virksomhed og de strategier, som Byrådet og de stående udvalg har vedtaget for kommunens udvikling, herunder f.eks. kommune- og lokalplaner, erhvervs- og miljøpolitik. Det er således muligt for kommunen at implementere dens målsætninger for kommunens

5 5 forsyningsselskaber. Målsætningerne bør formuleres på en måde, som selskabets bestyrelse kan arbejde med. En af udfordringerne er at skabe de nødvendige rammer for et konstruktivt samarbejde mellem kommunen og forsyningsselskaberne. En ejerstrategi er ikke retligt bindende for forsyningen. Kommunen har således ikke instruktionsbeføjelser overfor de udpegede bestyrelsesmedlemmer eller selskabet. Der er dog i yderste konsekvens mulighed for at afsætte de udpegede bestyrelsesmedlemmer, hvis ejerstrategien ikke følges. 2. Fordele og ulemper ved en ejerstrategi En fordel ved at have en ejerstrategi for et af kommunen helejet selskab er, at ejerstrategien giver et tydeligt billede af, hvad kommunen forventer af selskabet, både på kort og lang sigt. En ejerstrategi bliver typisk ikke revideret så ofte, hvilket gør, at der er tale om stabile forventninger. Når bestyrelsen og den daglige ledelse kender ejerens hensigter, vil det alt andet lige være lettere at agere i forhold til fremtiden. I forsyningen består bestyrelsen af byrådspolitikere, medarbejderrepræsenter og et eksternt medlem, som er valgt af generalforsamlingen. En ejerstrategi, der er vedtaget af Byrådet, kan bidrage til at skabe tillid til, at bestyrelsen via en rammesættende strategi varetager Byrådets interesser. Desuden kan det være fordelagtigt for kommunen at tænke ejerstrategien ind i et større perspektiv. Hvis en kommune eksempelvis vil profilere sig som værende grøn eller ved en forbedring af infrastrukturen, kan det være en gennemgående tråd i kommunens ejerstrategi. Det er på den anden side vigtigt, at ejerstrategien ikke sætter for snævre rammer for forsyningens råderum og daglige drift En overordnet eller en detaljeret ejerstrategi En ejerstrategi kan udformes på mange forskellige måder. En ejerstrategi kan indeholde relativt overordnede målsætninger, og kan også være mere detaljerede i deres udformning. Rammerne for udformningen af en ejerstrategi er således brede. Ved at vælge en ejerstrategi med overordnede målsætninger giver det forsyningen et større råderum og mulighed for selv at vælge retningen for selskabet. Forsyningen kan dog risikere at udvikle sig i en retning, som Byrådet ikke ønsker. Ved at vælge en mere detaljeret ejerstrategi giver det selskabet en større rettesnor for, hvilken retning Byrådet ønsker at forsyningen skal arbejde hen imod. Ejerstrategien kan således i højere grad anvendes som et styringsinstrument overfor forsyningen. Byrådet har ingen instruktionsbeføjelser eller muligheder for at håndhæve ejerstrategien, men kan udøve ejerskabet på generalforsamlingen, hvor de udpegede bestyrelsesmedlemmer i yderste konsekvens kan afsættes. 3. Helsingør Kommunes ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S På Økonomiudvalgets møde den 29. maj 2012 var der enighed om, at der skulle udarbejdes et udkast til ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S. Denne ejerstrategi skulle tage udgangspunkt i en ejerstrategi fra Frederikshavn Kommune, som er en overordnet ejerstrategi, med tilføjelse af nogle målsætninger vedrørende offentlighed, elev- og

6 6 praktikpladser samt forsyningens større investeringer. Udkastet til ejerstrategien blev godkendt af Økonomiudvalget på mødet den 18. juni Udkastet til ejerstrategien blev derefter sendt til høring hos Helsingør Forsyning A/S. Bestyrelsen for Forsyning Helsingør A/S drøftede den 26. juni 2012 udkastet på et bestyrelsesmøde og fremsendte kommentarer til ejerstrategien, som blev indarbejdet i den endelige udgave. Det bemærkes, at der mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør A/S er indgået en Hovedaftale, som omhandler parternes overordnede relationer og samarbejde. Formålet med hovedaftalen er at fastlægge rammerne for parternes løbende samarbejde, herunder strategisk planlægning, som har betydning for begge parter og i forhold til opgaver knyttet til parternes håndtering af myndigheds- og driftsopgaver. Endvidere er der nedsat et koordinerende forum, som løbende varetager koordineringen af parternes samarbejde. 4. Forslag til revideret ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S Som bilag er vedlagt udkast til revideret ejerstrategi for Forsyning Helsingør, hvor alle forslag til ændringer/tilføjelser er indsat med mark-up. Desuden vedlægges en ren udgave Konsekvensrettelser Som konsekvens af ændrede navne for visse forsyningsselskaber og opkøb af selskaber, er disse konsekvensrettet. Desuden er styregruppe ændret til koordinerende forum. Ligeledes er strategiperioden ændret Offentlighedsloven Efter ikrafttrædelse af den nye offentlighedslov, er alle selskaber i Forsyning Helsingørkoncernen omfattet af loven. Ifølge den nye lov skal selskaberne ved aktindsigtsbegæringer overveje meroffentlighed. På vedtagelsen af ejerstrategien har Forsyning Helsingør Elnet A/S købt 10 % af aktierne i Scanenergi A/S og Scanenergi Elsalg A/S. Forsyning Helsingør Elnet A/S ejer desuden Forsyning Elhandel A/S, som har købt 10 % af aktierne i Elsalg Shared Service A/S. Det er ejerforholdene i selskaberne, der afgør om selskaberne er omfattet af offentlighedsloven. Loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af selskaber, hvis mere end 75 % af ejerandelene tilhører danske offentlige myndigheder. Forsyning Helsingør A/S har oplyst, at selskaberne ikke er ejet af mere end 75 % danske offentlige myndigheder, og derfor er selskaberne ikke omfattet af offentlighedsloven Samarbejde, overtagelser eller sammenlægninger samt tilpasning af vedtægter Afsnittet om samarbejde, overtagelser eller sammenlægning med andre forsyningsselskaber har i strategiperioden givet anledning til fortolkningstvivl. Ændringen af denne tekst skal ses i sammenhæng med det nye afsnit om tilpasning af Forsyning Helsingør A/S s vedtægter, hvor der skabes større klarhed over hvilke beslutninger, Helsingør Kommune som ejer, ønsker at tage stilling til. I den reviderede ejerstrategi er derfor indsat et nyt afsnit om tilpasning af vedtægter. Helsingør Kommune ønsker, at væsentlige beslutninger om Forsyning Helsingørs forhold

7 7 træffes af Helsingør Kommune som ejer. Forsyning Helsingør A/S tager initiativ til at ændre vedtægterne i Forsyning Helsingør A/S, således at væsentlige forhold, som oplistet i ejerstrategien, kræver godkendelse af Helsingør Kommune som ejer. Det er bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S, der skal vurdere, om en sag er væsentlig, og derfor skal forelægges Helsingør Kommune som ejer. Bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S har altid mulighed for at forelægge et spørgsmål for Helsingør Kommune som ejer, hvis bestyrelsen vurderer, at en sag har en sådan karakter, at sagen kan have økonomisk eller politisk interesse for Helsingør Kommune som ejer. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Helsingør Kommune har anmodet om bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S s bemærkninger til udkast til ejerstrategi inden forlæggelsen for Økonomiudvalg og Byråd. Bestyrelsen i Forsyning Helsingør A/S har følgende bemærkninger: Bestyrelsen har på deres møde den 5. november 2014 behandlet forslaget og kan anbefale byrådet de foreslåede ændringer. Forslaget til ændringer er i overensstemmelse med den praksis, som selskabet har haft i forhold til at opnå generalforsamlingens godkendelse af væsentlige beslutninger. Eksempler på dette er køb af Helsingør Kraftvarmeværk, køb og fusion med Scanenergi A/S, fornyelse af Helsingør Kraftvarmeværk, etablering af driftscenter samt en genbrugsplads på Energivej. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at udkast til revideret ejerstrategi for strategiperioden 1. januar december 2018 for Helsingør Kommunes ejerstrategi for Forsyning Helsingør A/S, godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Økonomiudvalget fremsatte forskellige spørgsmål og bemærkninger til det forelagte udkast. Økonomiudvalget besluttede, at administrationen inddrager de fremsatte spørgsmål og bemærkninger og forelægger sagen igen på førstkommende økonomiudvalgsmøde. Supplerende sagsfremstilling 1. Bemærkninger til dagsorden Det skal præciseres, at en ejerstrategi ikke er retligt bindende for forsyningen, som selskab. De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan dog ved udpegning eller konstituering anmodes om at tiltræde ejerstrategien, således at ejerstrategien bliver en bindende aftale mellem kommunen og det pågældende bestyrelsesmedlem. Vurderingen af om det enkelte bestyrelsesmedlem træffer en beslutning i strid med ejerstrategien, ligger hos det enkelte bestyrelsesmedlem selv. Konsekvensen af overtrædelse af ejerstrategien vil være den samme, som uden tiltrædelse af ejerstrategien, idet ejeren i givet fald skal afsætte bestyrelsesmedlemmet via generalforsamlingen. 2. Bemærkninger til ejerstrategien 2.1. Afsnittet om Klima og Miljø

8 8 Det blev drøftet at afsnittet om Klima og miljø skal omformuleres. Der stilles derfor forslag om at ændre afsnittet til det af socialdemokraternes referat foreslåede: Klima og miljø Hensyn til klima og miljø er væsentlige faktorer for Forsyning Helsingør. Forsyning Helsingør skal gennem arbejdet med at levere el, vand og varme sørge for, at affald og spildevand bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Det skal tilstræbes, at en stigende andel af el og varme skal produceres af vedvarende energikilder. Forsyning Helsingør skal i sit virke bidrage til, at miljøet generelt får det bedre, bl.a. gennem en bæredygtig udvikling, hvor nuværende generationers behov opfyldes uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Der blev ligeledes drøftet konkrete klimamål for forsyningen. Hertil foreslås, at forsyningen foretager en klimaafrapportering på den årlige generalforsamling Afsnittet om Tilpasning af vedtægterne i Forsyning Helsingør A/S Det blev drøftet at formuleringen Investeringer i større nye anlægsarbejder af usædvanlig karakter, ikke var præcis nok og derfor skulle omformuleres. Baggrunden for denne formulering har været, at en væsentlig beslutning om fx nyt domicil og genbrugsplads, skal Helsingør Kommune som ejer, være med til at beslutte. Samtidig skal formuleringen ikke hindre forsyningen i at foretage sædvanlige driftsmæssige anlægsarbejder, som fx udskiftning af fjernaflæste målere til kr. 82 mio. Efter drøftelse med forsyningen og advokatfirmaet Horten forslås følgende formulering: Investeringer i større nye anlægsarbejder af særlig ejerstrategisk karakter. På mødet blev der spurgt til et eksempel på hvilken beslutning Forsyning Helsingør kan træffe, der kan påvirke Helsingør Kommunes låneramme. Det kunne være en anlægsomkostning, der kan henføres til kommunen, og som der ikke er automatisk låneadgang til. Et konkret eksempel er, at der optages en driftskredit til brug for fx varme, som går ud over kassekreditreglen. Kassekreditreglen giver hvert selskab i koncernen ret til at låne 125 kr. pr. indbygger. Går man ud over det, er der ikke låneadgang, og det vil belaste lånerammen Afsnittet om Offentlighed Afsnittet om offentlighed har til hensigt, at signalere at offentlighed er vigtig for Helsingør Kommune som ejer. Det blev drøftet at tilføje, at forsyningen er forpligtet til at overveje meroffentlighed. Det følger af den nye offentlighedslov, at i forbindelse med behandling af en anmodning om aktindsigt skal det overvejes at give meroffentlighed. På denne baggrund foreslås følgende tilføjelse:

9 9 Forsyning Helsingør er ifølge lovgivningen omfattet af offentlighedsloven og er forpligtet til at overveje meroffentlighed. Ved denne tilføjelse understrejer Helsingør Kommune, at meroffentlighed er vigtigt for Helsingør Kommune som ejer. Bemærkningen om, at Scanenergi A/S, Scanenergi Elsalg A/S og Elsalg Shared Service A/S ikke er omfattet af offentlighedsloven, foreslås fastholdt som en serviceoplysning i dokumentet. Desuden blev ejerforholdene for selskaberne Scanenergi A/S, Scanenergi Elsalg A/S og Elsalg Shared Service A/S, drøftet. Der er derfor indhentet supplerende oplysninger fra Forsyning Helsingør, som har været i dialog med Scanenergi A/S. Supplerende oplysninger om ejerforhold: Forsyning Helsingør A/S, Vestforsyning A/S og Struer Forsyning Holding A/S er offentlige virksomheder. De andre er således private. Scanenergi A/S har oplyst, at de offentlige ejeres andel er på 33,49 %. Scanenergi A/S er moderselskab for Scanenergi Elsalg A/S og Elsalg Shared Service A/S. Navn Midtjyllands Elektricitetsforsyningsselskab A.M.B.A. Thy-Mors Energi Holding A/S GEV A/S Andelsselskabet Ikast El- Og Fjernvarmeværk A M B A Ringkøbing Amts Højspændings- Forsyning A.M.B.A. Vestforsyning A/S Struer Forsyning Holding A/S Hurup Elværk Net A/S Sunds Elforsyning Sdr. Felding Elforsyning Borris El-forsyning Vildbjerg Elværk AmbA Videbæk Energiforsyning Aal El-Net A M B A Kibæk Elværk Tarm Elværk A.m.b.a. Forsyning Helsingør 2.4. Afsnittet om Koordinering mellem Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør A/S

10 10 Det blev spurgt til sammensætningen af det koordinerende forum. Vedlagt er kommissorium for det koordinerende forum til orientering. 3. Bemærkning om Forsyning Helsingør-koncernens forhold 3.1. Hvor mange elev- og praktikpladser har forsyningen oprettet? Forsyning Helsingør oplyser, at de løbende har en 1 HK-elev, 1 maskinmester-praktikant og 1 teknisk designer-praktikant. Derudover har Forsyning Helsingør løbende 2 personer i fleksjob. Forsyning Helsingør oplyser desuden, at der er oprettet en trainee-ordning i samarbejde med Cowi med 2 ingeniører, der er 1 år hvert sted. 4. Bemærkninger fra socialdemokraterne 4.1. Afsnittet om Kvalitet og pris (Takstpolitik) Der foreslås en tilføjelse til afsnittet om: Takstpolitikken på forsyningsområdet er af stor betydning for den befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling i Helsingør Kommune. Forsyning Helsingør skal derfor udover kvalitet og forsyningssikkerhed, sikre konkurrencedygtige takster. Det foreslås, at den første sætning tilføjes i ejerstrategien. Den anden sætning er overlappende med den første sætning i den eksisterende ejerstrategi, hvorfor det foreslås, at denne ikke medtages Afsnittet om Økonomi/overskudsdeling/transfer pricing Der foreslås en tilføjelse af et nyt afsnit. Det bemærkes, at der ikke har været foretaget udlodning af udbytte eller forrentning af den indskudte kapital i Forsyning Helsingør A/S. Det er generalforsamlingen i et selskab, der hvert år på den ordinære generalforsamling, kan beslutte, at et evt. overskud skal udloddes. Der en del begrænsninger i mulighederne for udlodning i Forsyning Helsingør, bl.a. fordi en del af selskaberne i Forsyning Helsingør-koncernen ved lov er hvile-i-sig-selskaber, hvorfor der ikke kan ske udlodning Afsnittet om samarbejde, overtagelse eller sammenlægning med andre forsyningsselskaber Der bliver stillet forslag om, at Helsingør Kommune i samarbejde med Forsyning Helsingør på et eller flere borgermøder orienterer om evt. planer for virksomhedsoverdragelse, sammenlægninger, etablering af nye aktivitetsområder, køb af andele i andre selskaber. Det bemærkes, at Forsyning Helsingør har holdt borgermøder ang. forsyningens aktiviteter på Energivej i henhold til lokalplansforslaget om Nyt Forsyningscenter på Energivej i

11 11 Helsingør Afsnittet om Offentlighed Det foreslås, at Forsyning Helsingør skal arbejde for, at der etableres et Brugerråd, der sikrer så stor brugerinddragelse som muligt. Det bemærkes, at der i Forsyning Helsingør Vand A/S og Forsyning Helsingør Spildevand A/S er valgt en forbrugerrepræsentant til bestyrelsen. Ved valget af forbrugerrepræsentanten, har Forsyning Helsingør oplyst, at stemmedeltagelsen var ca. 1 % af de stemmeberettigede. Såfremt der er et ønske om et Brugerråd, skal der ske en afklaring af rammerne for kompetence og indflydelse, det påtænkes at tillægge Brugerrådet, og hvordan valg til Brugerrådet foreslås gennemført Afsnittet om Strategiperiode Der foreslås en tilføjelse om, at der ved væsentlige ændringer af ejerstrategien orienteres Brugerrådet. Med henvisning til afsnit 4.4 afhænger forslaget af et evt. Brugerråds rammer for kompetence. Beslutninger Økonomiudvalget den Haldis Glerfoss (Ø) stillede forslag om, at der i afsnittet Klima og Miljø tilføjes at CO2 udledningen reduceres med 5 % årligt Forslaget blev forkastet med 5 stemmer ((Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Marlene Harpsøe (O) og Johannes Hecht-Nielsen (V) mod 3 stemmer (Haldis Glerfoss (Ø), Jan Ryberg (L) og Bente Borg Donkin (F)). Henrik Møller (A) undlod at stemme. Administrationens indstilling blev godkendt med følgende ændringer: Under Klima og Miljø afsnit 3 ændres sætningen fra, at miljøet generelt får det bedre til, at miljøet generelt forbedres. Under Elev og praktikpladser ændres sætningen Helsingør Kommune ønsker, at Forsyning Helsingør opretter elev- og praktikpladser til Helsingør Kommune ønsker, at Forsyning Helsingør opretter flest mulige elev- og praktikpladser.

12 Lukket - Salg af kommunal ejendom Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2024 Byrådet

13 Lukket - Salg af ejendomme Lukket sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/11381 Byrådet

14 Afskrivninger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26403 Byrådet Bilag 1: Notat om afskrivninger Indledning/Baggrund I forbindelse med en større oprydning af Helsingør Kommunes statuskonti samt de tre årlige afstemninger af statuskontiene er der en fundet en række beløb der ønskes afskrevet eller flyttet til driften. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling I løbet af 2014 er der blevet foretaget en ekstraordinær gennemgang af Helsingør Kommunes statuskonti, det har betydet at to beløb ønskes flyttet til driften samt at en række beløb ønskes afskrevet, da det ikke er muligt at få beløbende retur eller at udrede differencerne. I nedenstående tabel er beløbende opgjort efter om de har likviditets påvirkning eller kun påvirker Helsingør Kommunes egenkapital. Det er kun de ,78 kr. der står på Park og Vejs bankkonto, der påvirker Helsingør Kommunes likviditet. Hele kr. Likviditets påvirkning: ,78 Park og Vejs bankkonto ,78 Påvirkning af egenkapitalen ,24 Arv efter Elfrida Nielsen ,98 Gave til Borgmesteren i forbindelse med strejke i ,00 Udgifter til sodsække ,92 Børn & Voksne systemets mellemregning ,37 Forsikringsskader bygningstjenesten ,31 Grundskyld til amtet ,09 Park og Vej statuskonto til egne bestillere ,37 Park og Vej mellemregningskonto til institutionerne ,65 Nesa vejbelysning ,51 I alt ,02

15 15 I bilag 1 er der en beskrivelse af beløbende samt forklaringer på hvorfor beløbene er opstået. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at arven efter Elfrida Nielsen på ,98 kr. flyttes til budgetområde 824 Puljer på driften. 2. at gaven til Borgmesteren på 248,00 kr. flyttes til budgetområde 824 Puljer på driften. 3. at udgiften til sodsække på ,92 kr. afskrives 4. at differencen på Børn & Voksnes systemkonto på ,37 kr. afskrives. 5. at differencen på forsikringsskader i bygningstjenesten på ,31 kr. afskrives 6. at den ikke afregnede grundskyld til amtet på ,09 kr. afskrives 7. at Park og Vejs statuskonto til egne bestillere og mellemregning til institutionerne på i alt ,02 kr. afskrives. 8. at beløbet på mellemregningen vedr. leasing af vejbelysningen på ,51 kr. afskrives. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne anbefales.

16 Anmodning om lånegaranti til brug for låneoptagelse hos Kommunekredit til finansiering af projekt om fjernaflæste målere Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/25935 Byrådet Ansøgning.pdf Forsyning Helsingør AS - Projekt Fjernaflæste målere (underskrevet).pdf Ansøgning om garantistillelse Indledning/Baggrund Forsyning Helsingør anmoder Helsingør Kommune om en lånegaranti til brug for optagelse af lån hos Kommunekredit til finansiering af projekt om fjernaflæste målere. Retsgrundlag Lånebekendtgørelsen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Forsyning Helsingørs direktion har sammen med selskabets revisor PWC opgjort investeringsbehovet og vurderet, at der er lånebehov i selskabet Forsyning Helsingør A/S på 82 mio. kr. til brug for anlægsinvesteringer i 2015 vedrørende projektet omkring fjernaflæste målere. Der er i lighed med tidligere år tale om låneberettigede investeringer, som Helsingør Kommune ifølge lånebekendtgørelsen kan stille lånegaranti for, hvilket selskabets revisor har berigtiget i vedlagte erklæring. Det skal bemærkes, at beløbet ikke vil belaste kommunens låneramme, og der skal heller ikke deponeres i forbindelse med garantistillelsen. Forsyning Helsingør A/S har indhentet tilbud fra Kommunekredit, da den konkrete låneoptagelse først kan ske, når der foreligger en lånegaranti fra Helsingør Kommune. Forsyning Helsingør A/S anmoder på den baggrund om, at sagen behandles på Økonomiudvalgets møde den 8. december 2014 og på Byrådets møde den 15. december, således at den kommunale lånegaranti kan fremsendes til Kommunekredit og lånet herefter kan optages ved udgangen af Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at der stilles lånegaranti til Forsyning Helsingør Service A/S på 82 mio. kr. Beslutninger Økonomiudvalget den

17 17 Indstillingen anbefales.

18 Analyse af samarbejdsmuligheder for forsyningsselskaber i det nordsjællandske område Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/21929 Byrådet Kommissorium for analyse af samarbejdsmuligheder på forsyningsområdet i det nordsjællandske område Indledning/Baggrund Godkendelse af kommissorium for analyse af mulighederne for samarbejdsmuligheder i forsyningsselskaber i det nordsjællandske område, samt stillingtagen til om Helsingør Kommune skal deltage i analysen. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Forsyningssektoren i Danmark er efter en periode med etablering og udbygning nu inde i en fase præget af behov for forandring og konsolidering. Der vil sandsynligvis være færre selskaber på sigt. De statslige benchmark og krav om effektiviseringer presser allerede i dag en del selskaber, mens andre har en forholdsvis robust økonomi. Som virksomhedsejere er der behov for at kommunerne følger denne udvikling tæt og forbereder de beslutninger, der skal sikre forbrugerne den bedste og billigste forsyning på længere sigt. Der er foretaget en del analyser og statslige evalueringer af forsyningsområderne og i øjeblikket er der overvejelser i gang om eventuelle lovrevisioner. Det er blandt andet påvist, at forsyningssektoren samlet set indeholder et stort effektiviseringspotentiale. Det forventes således, at de statslige krav om fortsatte effektiviseringer af selskabernes opgaveløsning fastholdes. Dette gælder især vandsektoren; mens også energi- og fjernvarmesektoren er under pres. Nogle af de kommunalt ejede selskaber kan få vanskeligt ved at realisere effektiviseringspotentialet alene, og det er en generel opfattelse i sektoren at det vil kræve samarbejder og sammenlægninger. For vand- og spildevandsselskabernes vedkommende er det vurderingen i branchen, at der på sigt vil være væsentligt færre selskaber end i dag. Et af de store selskaber på Sjælland var Københavns Energi, som har fusioneret 8 omegnskommuners vandselskaber ind i KE og dannet Hovedstadens Forsyning (Hofor). Det nye Hofor har således i dag en størrelse der gør det til det dominerende selskab på Sjælland. Med til billedet af den sjællandske forsyningssektor i opbrud hører også, at der er gennemført en fusion af to store rensningsanlæg i København og dannet Danmarks største spildevandsrensningsselskab Biofos. Endelig har en gruppe på 9 kommuner omkring Roskilde netop fået foretaget en fælles analyse af muligheder og potentiale ved en sammenlægning af deres forsyningsselskaber. På denne baggrund har de 6 borgmestre i kommunerne Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød Kommuner ladet udarbejde et kommissorium for en analyse af fordele og ulemper ved forskellige samarbejds- sammenlægningsmodeller i det nordsjællandske område. Kommissoriet er vedlagt i bilag. Det fremgår af kommissoriet, at der er tale om en analyse, som skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med eventuelle samarbejdsmuligheder. Det

19 19 står således den enkelte kommune frit for at vælge, om man på baggrund af analysens resultater vil vælge at gå videre i en samarbejdsproces eller lade være. Det fremgår ligeledes, at første skridt efter den politiske behandling af kommissoriet i byrådene i 6 -kommune-samarbejdet er, at hver af kommunerne Allerød, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Ballerup inviteres til at deltage i analysen. Analysen udføres af et konsulentfirma indenfor en tidsramme på 6 måneder efter beslutning om igangsættelse, og en økonomisk ramme på kr., som afholdes af de deltagende kommuner i fællesskab. Helsingør Kommunes andel udgør kr. Udgifterne finansieres indenfor rammen af Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets budget. Arbejdet med analysen styres af en politisk styregruppe bestående af borgmestrene i de deltagende kommuner samt i det daglige en arbejdsgruppe bestående af de ansvarlige direktører i de deltagende kommuner. Det bemærkes, at det er byrådene som ejere af forsyningsselskaberne, der har kompetencen til at beslutte, hvorvidt der skal arbejdes med analyse af sammenlægningsmuligheder og i givet fald videre med egentlige sammenlægninger. Der planlægges mindst et fællesmøde for direktører i kommunerne og direktører for de berørte forsyningsselskaber. Det fremgår endvidere af kommissoriet, at den enkelte kommune selv fastlægger en lokal proces for at orientere/inddrage eget forsyningsselskab. I første omgang er det håndteret ved at Forsyning Helsingør har behandlet kommissorium i bestyrelsen og afgivet deres bemærkning, jf. høring nedenfor. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Bestyrelsen i Forsyning Helsingør har på deres møde mandag den 1. december 2014 drøftet det reviderede kommissorium for analysen. Kommissoriet er revideret på baggrund af fællesmødet mellem borgmestre og Forsyningsselskaber den 3. november 2014 i Halsnæs. Bestyrelsen kan anbefale at igangsætte en analyse af samarbejdsmuligheder mellem forsyningsselskaberne i Nordsjælland. Det er positivt, at der ses bredt på de forskellige samarbejdsmuligheder, og at analysen sker i forlængelse af de to undersøgelser, forsyningsselskaberne allerede selv har gennemført. Det er endvidere bestyrelsens anbefaling, at kommissoriet ændres, så selskabernes bestyrelser og direktioner inddrages aktivt i udførelsen af undersøgelsen, som det også blev konkluderet og anbefalet på fællesmødet den 3. november i Halsnæs. Inddragelsen af forsyningsselskaberne som en naturlig medspiller, skal sikre, at relevant viden og kompetencer om forsyningsselskaberne nyttiggøres i analysen. Herved sikres, at analysens vurderinger og resultater bliver forankret bredt hos selskab og ejer til gavn for det videre arbejde. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at Helsingør Kommune deltager i analysen om samarbejdsmuligheder 2. at kommissoriet godkendes 3. at den beskrevne proces for involvering af Forsyning Helsingør godkendes.

20 20 Beslutninger Økonomiudvalget den Ad 1: Indstillingen anbefales. Ad 2: Et flertal bestående af Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O), Johannes Hecht- Nielsen (V) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen med bemærkning om, at selskabernes bestyrelser og direktioner inddrages aktivt i udførelsen af analysen. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen. Ad 3: Et flertal bestående af Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Henrik Møller (A), Christian Holm Donatzky (B), Bente Borg Donkin (F), Marlene Harpsøe (O), Johannes Hecht- Nielsen (V) og Haldis Glerfoss (Ø) anbefaler indstillingen. Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen.

21 Nordhavnen - Etablering af Vandlaboratorium Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26384 Økonomiudvalget Øresundsakvariets Vandlaboratorium.pdf Indledning/Baggrund Som en del af etableringen af Havnepromenaden Etape 3 foreslås der indrettet et Vandlaboratorium i samarbejde med Øresundsakvariet. Retsgrundlag Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommune 12, stk. 6 Relation til vision og tværgående politikker Anlægget har relation til lokalplan 1130 for Helsingør Nordhavn og understøtter formålet med at skabe mere liv på havneområdet og tættere sammenhæng med byen. Sagsfremstilling I forbindelse med detailplanlægningen af Etape 3, Søndre Inderhavn, har der været afholdt flere møder med Øresundsakvariet, som har lovet at søge fondsmidler til etablering af et Vandlaboratorium, som kommer til at ligge bag promenaden imellem kaj 12 og 13. Arkitekterne Hasløv og Kjærsgaard har, på havnens foranledning, udarbejdet en pjece, som skal anvendes til søgning af fondsmidler. Bilag: Forslag til indretning af vandlaboratorium. Øresundsakvariet og Havneadministrationen er i øvrigt enige om følgende aftale: Driften af grønne områder, havneværker og promenade varetages af Nordhavnen, som også etablerer og varetager driften af friskvandsforsyning og bølgemaskine. De Marinebiologiske og fiskemæssige aktiviteter, herunder også pasning og vedligeholdelse, varetages af Øresundsakvariet uden udgift for Havnen. Vandlaboratoriet kan frit anvendes af Øresundsakvariet til formidling/undervisning, men det skal være tilgængeligt for Nordhavnens turister og borgere. Den øvrige detailprojektering af Søndre Inderhavn (etape 3) er netop igangsat og forventes klar til godkendelse i Økonomiudvalget i foråret 2015, med henblik på udbud i fagentreprise inden sommerferien. Økonomi/Personaleforhold Etablering af anlægget er beregnet til ca. 2,6 mio. kr. som forsøges fondsfinansieret. Kommunikation/Høring Projektet indgår i etablering af Havnepromenaden i Søndre Inderhavn, Etape 3. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at etableringen af Vandlaboratoriet godkendes. Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen blev godkendt.

22 22

23 UNGE STEMMER 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/26610 Byrådet Indledning/Baggrund UNGE STEMMER blev første gang afholdt op til Kommunalvalget 2013, som en del af en indsats for at få flere unge til at stemme. Perspektivet var, at modellen kunne fortsætte som en del af medborgerskabspolitikkens mål om at understøtte demokratiforståelse hos børn og unge. Byrådet besluttede 24. februar 2014, at der i 2014 skulle afholdes to UNGE STEMMER-arrangementer i Byrådssalen forsøget herefter skulle evalueres med henblik på eventuel fortsættelse Der har i 2014 været afholdt to UNGE STEMMER, hvor unge debatterer med politikere fra Byrådet i Byrådssalen. UNGE STEMMER er i Helsingør Kommune et alternativ til de tidligere nedsatte ungdomsråd, der ikke har vist sig levedygtige. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Vision: Aktivt medborgerskab indgår som en del af programmet Tidlig indsats. Medborgerskabspolitik: Målet om at understøtte børn og unges forståelse af demokrati Sagsfremstilling 1. Formålet Formålet med UNGE STEMMER er at inddrage unge i de lokale beslutningsprocesser give politikerne mulighed for en direkte dialog med unge øge valgdeltagelsen blandt unge I arrangementerne deltager unge og politikere. Én politiker indleder med Mit liv som byrådspolitiker. Tre emner debatteres præsenteret af enten unge eller ordstyrerne, som kommer fra Ungdomsskolen. Aftenen bliver optaget på kommunens net-tv og streamet efterfølgende.

24 24 De fleste unge, der har deltaget synes godt om formen, og ønsker at det skal fortsætte. Særligt den gruppe af unge, der har været engageret i arbejdet for et Ungekulturhus er meget positive. Nogle unge har ønsket, at UNGE STEMMER er flere gange om året. Følgende temaer har været på UNGE STEMMER: Kommunalvalget Ungekulturhus Boliger til unge Kollektiv trafik Konkrete trafik-udfordringer 2. Målgruppe og deltagelse af unge Målgruppen er unge i alderen år. Der har deltaget unge hver gang i panelet, og op til unge som tilhørere. De fleste kommer fra gymnasierne. Der har dog også deltaget unge fra Erhvervsskolen, studerende fra videregående uddannelser, fra boligområderne, Integrationsrådet m.fl. Det er en tilbagevendende udfordring at vække interessen hos andre unge end gymnasieeleverne. De politiske partier har været bredt repræsenteret alle gange med deltagelse af 7-12 politikere. 3. Rekruttering af unge og valg af emner Ungdomsskolen har rekrutteret de unge via Facebook, trykte materialer, kontakt til elevråd mm. Forud for UNGE STEMMER har der været afholdt workshops hvor de unge har udvalgt og arbejdet med emnerne. 4. Aktivt medborgerskab Det er vurderingen fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, at UNGE STEMMER styrker demokratiforståelsen hos de deltagende unge: De deltagende unge oplever, at politikere tilgængelige; til at spørge, kontakte og have en løbende dialog med. Politik opleves at være relevant for unges hverdag De unge opnår en viden om hvordan beslutninger træffes i en kommune Nogle af de unge får praktisk erfaring med realisering af projekter De unge mødes i nogen grad på tværs af ungemiljøer På baggrund af de afholdte UNGE STEMMER anbefaler arbejdsgruppen, at UNGE STEMMER fortsætter to gange om året i Økonomi/Personaleforhold Byrådet afsatte kr. til UNGE STEMMER i Midlerne var oprindeligt afsat til et Ungdomsråd (budgetområde 826, Administration og Planlægning). Foreløbigt regnskab for UNGE STEMMER 2014, to arrangementer: Løn koordinator projektleder og afvikler Ungdomsskolen kr. Grafiker og tryk Ungdomsskolen kr.

25 25 To forberedende workshops, studieture Ungdomsskolen kr. mm. Forplejning to arrangementer (foreløbigt) kr. Streaming (foreløbigt) kr. IALT kr. Derudover bidrager både Ungdomsskolen, Center for Erhverv, Politik og Organisation og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling med medarbejderressourcer til planlægning og afvikling. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at UNGE STEMMER gennemføres to gange årligt i Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales med bemærkning om, at de unge skal være mere bredt repræsenteret og at der kan afholdes dialogmøder med politikerne inden UNGE STEMMER arrangementerne afholdes.

26 Medborgerskabspolitik - status Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18194 Økonomiudvalget Medborgerskabspolitik, status pdf Indledning/Baggrund Medborgerskabspolitikken blevet vedtaget i Byrådet i foråret 2013 og dækker perioden Politikken er efter januar 2014 forankret i Økonomiudvalget, da politikken går på tværs af centre og fagudvalg. Økonomiudvalget har ikke tidligere drøftet implementeringen af medborgerskabspolitikken. Retsgrundlag Styrelsesvedtægtens 12, stk. 6. Relation til vision og tværgående politikker Medborgerskabspolitik Medborgerskab er en del af visionens tidlig indsats. Sagsfremstilling Helsingør Kommune understøtter i det daglige målene i Medborgerskabspolitikken på en lang række områder uanset om aktiviteterne er igangsat som en del af en medborgerskabsindsats eller ej. Statusoversigten, jf. vedlagte bilag, peger på, at der er indsatser på langt de fleste mål. Der er desuden angivet forslag til indsatser, hvor de enkelte centre/udvalg yderligere kan understøtte medborgerskabspolitikken. På flere fokusområder/mål skal der dog en styrket indsats til over de næste år, hvis målene skal indfries. FOKUSOMRÅDE 1 UDDANNELSE SKABER AKTIVE MEDBORGERE 1. Alle elever, der går i skole i Helsingør, er rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Alle unge får en ungdomsuddannelse herunder en nødvendig praktikplads 3. Alle forældre hjælper deres børn med skoleliv og uddannelsesvalg Kerneopgaver og særlige indsatser En stor del af kommunens institutioner og kerneopgaver er direkte relateret til, at flest muligt unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse; folkeskolen, inklusionsstrategi og daginstitutioner, sprogstøttekorps, UU Øresunds vejledning, særligt tilrettelagt undervisning (STU), modtageklasser, almindelig tosprogsundervisning mm. Af bilaget fremgår desuden en række af de særlige indsatser der understøtter de tre delmål, der understøtter fx tosprogede elever, elever med særlige indlæringsmæssige udfordringer (STU-elever) og forældre, der ikke selv har en særlig lang eller positiv skolegang bag sig

27 27 (HippHopp). Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anbefaler, a) at der arbejdes videre med to tværgående indsatser: Styrket faglighed for tosprogede børn og unge samt styrket forældresamarbejde med tosprogede børns forældre b) Medborgerskabspolitikken suppleres med følgende mål: Voksne har gode muligheder for livslang læring og folkeoplysende voksenundervisning på biblioteker og aftenskoler FOKUSOMRÅDE 2 DELTAGE I DET LOKALE DEMOKRATI 4. Understøtte repræsentativitet og mangfoldighed i nærdemokratiet/det politiske liv 5. Understøtte høj valgdeltagelse for alle grupper af borgere 6. Skabe rammer for, at børn og unge udvikler demokratiforståelse og deltagelse Kerneopgaver og særlige indsatser Helsingør Kommune afvikler valg til Byråd, Regionsråd, Folketing og Europaparlamentet m.m.. Skolerne afholder valg til skolebestyrelserne og daginstitutionerne inddrager forældrene via forældrebestyrelser. På en række områder indenfor fx byplanlægning, sundhed og ældreområderne afholder vi borgermøder for at inddrage borgernes synspunkter og idéer. Af bilaget fremgår desuden en række af de særlige indsatser der understøtter de tre delmål; herunder fokus på valgdeltagelsen for særlige grupper ved KV13 og forsøgsprojektet UNGE STEMMER. FOKUSOMRÅDE 3 UDNYT RESSOURCERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET 7. Gøre det muligt for flere borgere der i dag er helt udenfor arbejdsmarkedet at udnytte deres ressourcer på arbejdsmarkedet 8. Understøtte partnerskaber mellem civilsamfund, erhvervsliv og kommune, der får flere i arbejde Kerneopgaver og særlige indsatser Størstedelen af driften i Center for Job og Uddannelse er rettet mod at alle borgere får mulighed for at udnytte deres ressourcer på arbejdsmarkedet; indsatser for ledige, sygemeldte og borgere der skal have afklaret deres fremtidige arbejdsevne og fx revalideres eller have fleksjob. Center for Særlig Social Service understøtter, at borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser har et arbejdsliv. Helsingør Kommune har desuden måltal for andelen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Af bilaget fremgår desuden nogle af de særlige indsatser, der understøtter de to delmål; herunder Partnerskabet Nyruphus og Fleksible Individuelle Tilbud (FIT) til kontanthjælpsmodtagere med helbredsmæssige udfordringer. FOKUSOMRÅDE 4 FRIVILLIGE, FORENINGSLIV OG NYE FÆLLESSKABER 9. Flere borgere bliver aktive i foreningsliv og i frivilligt arbejde

28 Foreningslivet afspejler befolkningens mangfoldighed 11. Understøtte nye fællesskaber fx foreninger, lokale netværk og partnerskaber - der inddrager borgernes ressourcer 12. Civilsamfundet inddrages aktivt i udviklingen af den lokale velfærd Kerneopgaver og særlige indsatser Helsingør Kommune understøtter foreningslivet og frivilligindsatser indenfor blandt andet idræt, kultur, det sociale område og i boligområderne. Foreningerne støttes økonomisk og med lokaler og idrætsanlæg. I samarbejde med Frivilligcenter Helsingør understøtter kommunen foreningsdannelse og udvikling af nye frivilligindsatser. Helsingør Kommune har i høj grad fokuseret på et ældreområde med mange frivillige. Kulturområdet har mange frivillige knyttet direkte til institutionerne; fx lektiehjælpere på biblioteker og frivillige i Toldkammeret/Kulturværftet. Af bilaget fremgår desuden nogle af de særlige indsatser, der understøtter de fire delmål; fx projektet Ressourcer i spil, der skal arbejde med frivillige på psykiatriområdet, en kortlægning frivilligområdet samt Fritidspas til børn og unge. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget har besluttet at udarbejde en ny Frivilligpolitik FOKUSOMRÅDE 5 DIALOG OG KOMMUNIKATION 13. Sikre at kommunikation med Helsingør Kommune herunder den digitale understøtter borgernes aktive medborgerskab 14. Sikre en lokal dialog om den nye borger-rolle i det lokale fællesskab 15. Understøtte dialog og aktivitet på tværs af borgergrupper herunder blandt unge Kerneopgaver og særlige indsatser Som kommune understøtter vi foreningslivet og aftenskolerne, der bringer borgere sammen på tværs af by og boligområder, alder, sprog og uddannelse ligesom kulturelle aktiviteter og mødesteder skaber rum for mødet på tværs. Også i det boligsociale arbejde understøttes fx netværk og naboskab. Helsingør Kommune har generelt fokus på god kommunikation med borgerne og understøtter den løbende overgang til digital kommunikation. Af bilaget fremgår desuden nogle af de særlige indsatser der understøtter de tre delmål; herunder Digitale Guider, der hjælper særlige målgrupper med overgangen til digital post samt Ressourcer i spil fra bruger til borger, der fokuserer på sindslidende som borgere fremfor brugere. Arbejdet med at etablere et Kulturhus for Unge er i høj grad båret af de unges ønske om at mødes på tværs af lokale ungdomsmiljøer. GENERELT OM MEDBORGERSKABSPOLITIKKEN Ved en oplistning af de indsatser, der aktuelt understøtter medborgerskabspolitikken fremgår det at aktiviteterne i høj grad er initieret af kommunen. Medborgerskabspolitikken rummer ikke pt. en mulighed for at borgere, fx lokale forældregrupper, et villakvarter, en landsby, eller en gruppe unge, kan søge om støtte til en medborgerskabsidé. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling anbefaler, c) at der udarbejdes en midtvejsevaluering til sommeren 2015 med henblik på drøftelse af indsatser i politikkens sidste periode

29 29 Økonomi/Personaleforhold Der er ikke et særskilt budget til implementering af medborgerskabspolitikken. Kommunikation/Høring Midtvejsevalueringen sendes i høring i relevante råd og udvalg Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller 1. at der arbejdes videre med to tværgående indsatser: Styrket faglighed for tosprogede børn og unge samt styrket forældresamarbejde med tosprogede børns forældre 2. at Medborgerskabspolitikken suppleres med følgende mål: Voksne har gode muligheder for livslang læring og folkeoplysende voksenundervisning på biblioteker og aftenskoler 3. at der udarbejdes en midtvejsevaluering til sommeren 2015 med henblik på drøftelse af indsatser i politikkens sidste periode Beslutninger Økonomiudvalget den Indstillingerne blev godkendt med bemærkning om, at der skal arbejdes med formidling af byrådets arbejde. Malene Harpsøe (O) undlod at stemme.

30 Ansøgning fra Boliggården om fleksible udlejningsregler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/24040 Byrådet Boliggården nov ansøgning fleksibel udlejning store boliger.pdf Indledning/Baggrund Boliggården har ved brev af 1. oktober 2014 anmodet Helsingør Kommune om godkendelse af fleksible udlejningsregler. Der anmodes om, at der gives fortrinsret for børnefamilier med 1 eller flere børn til hver anden af de ledigblevne boliger. Ifølge Udlejningsbekendtgørelsens 4 kan der mellem en boligorganisation og kommunen aftales, at hustande med 1 eller flere børn har fortrinsret til boliger med 3 eller flere beboelsesrum. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af om udlejning af almene boliger m.v. Lov nr af om udleje af almene boliger 60 og 64. Ifølge Almenboliglovens 64 er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bemyndiget til at fastsætte regler om fortrinsret til ledige boliger til husstande med børn og for særlige befolkningsgrupper. Bemyndigelsen er udnyttet til udstedelse af Udlejningsbekendtgørelsen. Relation til vision og tværgående politikker Ifølge Visionen har Helsingør Kommune en ambition om at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Det må forventes, at flere familier vil søge imod boliger, som der gives fortrinsret til for netop denne gruppe. Derfor vil indgåelse af en fornyet aftale med Boliggården om fortrinsret til familier kunne medvirke til at opfylde Visionen. Sagsfremstilling Kommunen kan ifølge Almenboliglovens 60 indgå en aftale om fleksibel udleje med en almen boligorganisation. Almenboligloven indeholder flere bestemmelser, som giver mulighed for at give forskellige persongrupper fortrinsret i stedet for at følge de almindelige regler om venteliste. Herunder er der mulighed for at give fortrinsret til børnefamilier. Helsingør Kommune og Boliggården har den 2. september 2010 indgået en aftale om fleksibel udleje, således at der gives fortrinsret til børnefamilier til de omhandlede boliger. På daværende tidspunkt rådede Boliggården over 183 boliger, der blev omfattet af aftalen. Ifølge Almenboliglovens 60, stk. 2 skal en aftale mellem kommunen og en almen boligorganisation tages op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse.