Kultur- og sprogmodestudiçr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kultur- og sprogmodestudiçr"

Transkript

1 STUDIEORDNIN Kultur- og sprogmodestudiçr A og Engelsk G for C7\N D.MAG. ROSKILDE UiIIVERSITET

2 1.4 Normering 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstitknytning 1.1 FormåL 1.2 Kompetenceprofit 1.3 Hovedområdetitknytning 1.5 TiteL 1. Om uddannelsen september 2012 med senere ændringer. 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 3.1 Kurser 3.2 Projekter semester semester 6.1 Titmetding/frametding og omprøve 6.2 SærLige prøvevitkår 7.1 Dispensation 7.2 Ktageadgang 8.1 Ikrafttræden 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser semester - speciatet 4.1 Skematisk oversigt 4.2 AnbefaLet studiefonleb 4. UddanneLsens opbygning 3.4 SpeciaLe 2.3 Forhåndsmerit 3.3 Projektorienteret praktikfortøb semester 6.3 FagLige udvætgetseskriterier 6.5 Frist tor afslutning at uddannelse 8.2 Overgangsregter 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannetser fra andre universiteter 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannetser 8. IkrafttrædeLses- og overgangsbestemmetser 9. Adgangskrav 6.4 Beståetseskrav 2. Adgangskrav og ment 3. UddanneLsens elementer 5. UddanneLsen 6. GenereLLe bestemmelser 7. Dispensation og ktageadgang kandidatuddannetser ved universiteterne (Uddannetsesbekendtgøretsen) med senere ændringer og Fættesregter at 27. Denne studieordning udstedes i henhotd tit bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachetor- og 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Engelsk er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Kultur- og sprogmødestudier udgør fag i og Engelsk udgør fag Formål. Formålet med kombinationskandidatuddannelsen candmag. i Kultur- og sprogmodestudier og Engelsk er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for det kultur- og sprogmødefaglig forskning, analyse og formidling samt engelsk sprog, litteratur og samfund med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for undervisningsfunktioner, gymnasielærervirksomhed, sproglig rådgivning og konsulentvirksomhed, oversættervirksomhed, job i forlagsbranchen, akademiske jobs i private virksomheder, kommuner, ministerier, analyseog rådgivningsvirksomheder, museer, forskningsinstitutioner og relevante videregående uddannelser, Kandidaterne vil være kvalificeret til beskæftigelse i jobs hvor det er påkrævet at kunne indgå fagligt, konstruktivt kritisk og reflekteret i samfundsrelevante analyser, praksisser og diskussioner, der vedrører de kulturmødefaglige og engelskfaglige felter. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 12 KompetenceprofiL Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i kompetencer: Kultur- og sprogmødestudier og Engelsk giver den studerende følgende Viden: Viden om en række begivenheder og fænomener, der har påvirket kultur som begreb og kulturel praksis i Danmark og globalt med særlig vægt på engelsksprogede kulturer Viden om forskellige teoretiseringer at kulturbegrebet og analytiske metoder til at forstå og arbejde med kultur som begreb og praksis. Empirisk viden om problemstillinger, der vedrører flersprogede og kulturelle kontekster, samt om hvordan disse problemstillinger håndteres at forskellige relevante aktører. Viden om engelsksproget litteratur, sprog, medier og samfund. Viden om fagterminologi, teorier og problemstillinger inden for engelsk sprog, litteratur, kultur og samfund Indsigt i den engelsksprogede verden Forståelse for engelskfagets forskningsområder Færdigheder: Færdigheder i at anvende de to fags videnskabelige teorier og metoder tit selvstændig formulering og kritisk analyse at problemstillinger relateret til kulturelle og sproglige forskelle, ligheder og fælleskaber. Færdigheder i at indsamle, systematisere og kritisk vurdere kilder, herunder konkret empiri og viden på tværs af flerkutturelle og flersproglige kontekster på tværs at sprogskellet engelsk/dansk Færdigheder i at arbejde tværfagligt med inddragelse af teorier og metoder fra andre samfunds- og kutturvidenskaber i analyser at flerkulturelle problemstillinger Færdigheder i at formidle forskningsbaseret viden om kulturmøders forhold på tværs af sprogskellet engelsk/ dansk. Færdigheder i at anvende engelskfaglige teorier og metoder Færdigheder i mundtlig og skriftlig formidling på engelsk på højt niveau Kompetence r: Kan, på tværs af sprogskellet engelsk/dansk, analysere og beskrive konsekvensen af sociale og kulturelle kategoriseringer og identitetskonstruktioner i et magtperspektiv og prioritere opgaver og løsninger i en given samfundsmæssig og politisk kontekst 3

4 Kan projektstyre, prioritere vidensproduktion og vælge relevante analyserammer konkrete opgaver relateret tit sammenhænge, hvor kulturelle og/eller sproglige forskelle og fætlesskabskategorier gør sig gældende. Kan prioritere formidlingsstrategier og udføre disse, målrettet forskellige aktører særligt på tværs af sprogskellet dansk/engelsk. Kan selvstændigt anvende engelskfaglig teori og metode i tværvidenskabetigt samarbejde Kan selvstændigt vurdere engelskfaglige problemstillinger og positioner Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i engelsk 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Engelsk hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannetsen cand.mag. i normeret til 120 ECTS. Kultur- og sprogmødestudier og Engelsk er en 2-årig uddannelse 1.5 Titel cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Engelsk Master of Arts (MA) in Cultural Encounters and English 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kulturstudier. Uddannelseselementer for Engelsk hører under censorkorpset for engelsk. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. 4

5 Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikfortøb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studietederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I speciatet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 5

6 -- 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt SpecaIe 30 ECTS,. FAGI FAGI FAG2 5ECTS IOECTS I5ECTS FAG 2 3OECTS r - FAG I 30 ECTS 4.2 Anbefa et studieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Kultur- og Sprogmødestudier) Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 2. semester (Engelsk): Kursus i Tekstanalyse og tekstteori (5 ECTS) Kursus i English grammar and phonetics (5 ECTS) Emnekursus i engelsksproget litteratur og kultur (5 ECTS) Projektarbejde (15 ECTS) 3. Semester (Kultur- og Sprogmodestudier samt Engelsk): Va[gkursus D eller E med workshops (10 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i eller uden workshop). På Engelsk anbefales følgende forløb: Projekt: English at work 3 (15 ECTS) 4. Semester (Kultur- og Sprogmødestudier) Speciale i Kultur- og Sprogmødestudier (30 ECTS) løbet at kandidatuddannelsen (uanset om det er med Der kan i løbet at uddannelsen kun tages praktik én gang, enten på faget Kultur- og Sprogmødestudier (på 1. semester) eller på faget Engelsk (på 3. semester). 6

7 ligesom forholder 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give de studerende indblik og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold. De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationaler, der anvendes i udforskningen af sådanne begivenheder. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) Tt i e Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig til begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier. Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes af lokaliserings- og globaliseringsprocesser. Indgående og kritisk forståelse af, hvordan forskellige opfattelser af tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier. Færdigheder Identificere, hvordan akademiske tekster andre kilder til informationer, der evt, opererer på tværs af sprogskel - sig til centrale begivenheder, fænomener og spørgsmal inden for kultur- og sprogmødestudiers genstandsfelt Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig forankring på en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kul turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig til kulturmøder. Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overlappende forståelser af tid, sted og rum. Kompetencer Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af forskellige udlægninger af globaliseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse af magtforhold og betydningsforskydninger på tværs af sprogskel. 7

8 Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler aspekter at gtobatiserings-/tokatiseringsprocesser, eksempelvis syd-nord relationer. Kritisk evatuere deres egen position og egne erfaringer i den nutidige globale orden påvirker valg af teori og deres anvendel-ser af disse. Overordnet indhold Kurset præsenterer de studerende for et udvalg af sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen at fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier. Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-koloniatitet; frivillige og tvungne migrationer; slaven og andre institutionaliserede undertrykkelser at specifikke sociale og kulturelle grupper; frihedsbevægelser; forskellige former for liberalisme og andre økonomiske ideotogier; oplysningstiden og dens arv. I arbejdet med udlægningerne at disse begivenheder og fænomener vil de studerende skulle forholde sig til, hvordan forskellige udlægninger er forankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs at kulturelle, sproglige og sociale skelsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiske vurderinger at, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordan fænomenet fortolkes og anskues teoretisk. Kurset vil lægge op til det efterfølgende kursus B i Kultur- og Sprogmødestudier, der udforsker de teoretiske implikationer at spørgsmålene og betragtninger, der diskuteres på A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der foretægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse Undervisningsat og arbejdsform,. tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne ga til eksamen Prøveform Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Forsiden til den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. En skriftlig opgave der svarer på et at tre annoncerede spørgsmål, som den kursusansvarlige formuterer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indhotdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. 8

9 Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. (Kultur- og sprogmødestud ier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige teoretiske tilgange, epistemologier, ontologier, ideologier og hvordan disse relaterer sig til politik og kultur i det globale nord og syd. Indgående og nuanceret forståelse af teoretiske hoveddiskussioner og bidrag, der har forbindelse til temaer som fx modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som processer, der relaterer sig tit globalisering og lokalisering. Viden om hvordan forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, sprogligt betingede og / eller medieskabte repræsentationsformer), samt forskellige opfattelser af magtpositioner og af mobilitet/rodfæstethed påvirker på de teoretiske hoveddiskussioner. Færdigheder Identificere, forstå og analysere, hvordan forskellige teorier optræder i og påvirker sociale og kulturelle begivenheder, debatter og produkter, Læringsudbytte/ evt, på tværs af magtbetonede sprogskel. bedømmelseskriterier Identificere, forstå og diskutere forskellige tilgange tit begreber som videnskabelig vatiditet, epistemologi, ontologi, ideologi, agens etc. Relatere ovenfor nævnte teoretiske begreber til konkrete eksempler, hvor der indgår forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, medieret) samt forskellige opfattelser af magtpositioner/ relationer og af mobititet/rodfæstethed. Kompetencer Anvende adækvate analytiske begreber fra relevante tilgange og evt, på tværs af relevante sprogskel til at beskrive problemer, der knytter an til modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som til globatiserings-og lokaliseringsprocesser i projektformuleringer og planlægning. Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser at kultur- og sprogmødefagligeproblemer, der udspringer af den nuværende globale orden, ved at anvende relevante teoretiske begreber med reference til specifikke og evt, forskellige epistemologiske og/eller ontologiske rammer. 9

10 Reflektere over egen praksis forhold til egen og andres posi-tioner inden for den nuværende globale orden. Overordnet indhold Dette kursus omhandler teorier og perspektiver, der er relevante for at kunne forstå problemer, der præsenteres i A kurset. Kurset har et særligt fokus på konceptualiseringer af nøglebegreber, der anvendes i teoretiske tilgange til kultur- og sprogmødetematikker de tilknyttede og problemfelter. Kurset præsenterer en række teoretiske tilgange, der tager forskelligartede greb på klassiske metodiske og teoretiske spørgsmål, som eksempelvis: Hvad er epistemologi i en flerkulturel sammenhæng? Er begrebet meningsfyldt uden for vestlige diskursive og ideologiske rammer? Er distinktionen vestlig/ikke-vestlig relevant, og hvis den er hvornår og hvordan? Hvordan repræsenterer forskellige teorier begrebet agens? Hvad betyder ideer om subjektpositioneringer og subjektiveringer for teoretiske argumenter og for sociale og kulturelle praksisser i forskellige dele af verden? Hvad er konsekvenserne af vores teoretiske og (epistemologiske?) viden og almindeligt accepterede ideer? Er teori politisk? Hvis det er tilfældet, hvordan definerer og teoretiserer vi så politik? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan beskriver vi så den magt, som teorier direkte eller indirekte udøver? Kurset vil lægge vægten på den tætte relation mellem teori og praksis ved at situere teorierne i forhold til de problemfelter, der bliver taget op i A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Undervisnings- og arbejdsform Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og pro ble mfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Det anbefales, at studerende tager B kurset samme semester som A kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Den obligatoriske forside til synopsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til synopsis overholdt. Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende skriver en synopsis, der demonstrerer den studerendes evne til at analysere et givent relevant emne, præsentere og anvende udvalgte teoretiske diskussioner fra kurset, som beskrevet i viden, færdighed og kompetenceafsnittet. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et kildemateriale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). 10

11 Synopsen, inktusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl, en obligatorisk referencel.iste som er forankret i kursustitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen tit andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivetsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tiltadte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den... obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Tt i e Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktueh tema og forskning i KuLtur- og Sprogmødestudier (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Vatgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige felt og den relevante forskning. Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og probtemstillinger, der knytter sig tit dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Læringsudbytte/ Færdigheder bedømmetseskriterier forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefagtige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og undervisningssprog udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetence Udvide sin kultur- og sprogmodefagtige viden på baggrund af kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning 11

12 vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige 12 Gruppeprøve eller individuel prøve ndividuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Alle hjælpemidler tilladt. Seneste ændring 1. september 2016 Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Titel D. Mobititeter (Kultur- og sprogmødestudier) Censur Intern Bedømmelse 7-trins-skalaen Overordnet indhold. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og kursusansvarlige ved kursets start. Forudsætninger for at kunne gå til Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og eksamen omfangskrav til besvarelsen overholdt. kursusansvarlige underviser. kursusansvarlige underviser. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskriveisen. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige e ksa m e nssp ro g. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig med det valgte emne. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet..,. sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet problemfelter. indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. analyseresultaterne kunne anvendes. enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de

13 13 Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der Færdigheder til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobititeter. Type Vaigkursus Undervisningssprog Dansk eller Engelsk indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Undervisnings- og arbejdsform, Prøveform. kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have toreberedt sig til de de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal Overordnet indhold distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. Arbejdstormen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmat og kommentarer til tekst og kursusansvarlige ved kursets start. Forudsætninger for at kunne gå tit Den obligatoriske forside tit besvarelsen skal være udfyldt korrekt og kursusansvartige underviser. Individer og grupper eksamen omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner at Undervisningssprog: Dansk og engelsk. pro ble mtetter. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at initiativ. og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier Ideer og normer Materialiteter og teknotogier De tre perspektiver er: indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og konkrete sociale processer og praksisser udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode. teknotogiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger af teori, metodotogi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets og tilgange i relation til konkrete praksisser vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier af bedømmelseskriterier mobiliteter kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at analyser af metoder og tilgange, der anvendes forskningen og aktører i samfundet Læringsudbytte/ Kompetencer foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt af de teorier, argumentere for og anvende relevante mobititetsteorier i analyser af formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem letter kulturelle distinktioner indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan Viden ECTS-normering 5 ECTS

14 14 dom æ fler. Hjælpemidler tit eksamen Alle hjælpemidler tilladt. domæne., Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl mulige dele: indhoidsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav tit indhold, omfang og formalia afvises. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske over hvilke forståetser at og resultater. Viden Titel E. Kulturmøder og forskelle (Kultur- og sprogmødestudier) Censur Intern Bedømmelse 7-trins-skalaen Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Overordnet indhold og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke Færdigheder reproduktion eller transformation at kulturelle og /etter sproglige organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). kulturelle forskelle og tigheder inden for specifikke domæner, evt, på tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser at kutturmøder og produktion, reproduktion Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange tit relationen Færdighed i at identificere problemstittinger og i at konstruere en Færdighed i klar mundtlig formidling at en problemstilling og en analyse Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser af Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige mellem struktur, agens og subjektivitet (inktusiv betydningen at magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre tit forskellige analytiske tværs af sprogsket mellem kilde- og tormidlingssprog. kulturmøder og at produktion, reproduktion og transformation at Kom petenc er magt, som er involveret i disse tilgange. ECTS-normering 5 ECTS bed ø mm elses kriterier Type Vatgkursus Undervisningssprog Dansk eller Engelsk forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, mellem struktur, agens og subjektivitet kildesprog og formidlingssprog. Seneste ændring 1. september 2016 Læringsudbytte!. Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, analytisk ramme, der er relevant for forstaelsen af et specifikt socialt at et specifikt socialt domæne, evt, på tværs at sprogskel mellem Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivetsen indeholder altid info om mulige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivetsen. viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen tit at formidle faglig eksamenssprog. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end eksamener på kandidatuddannetsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige

15 I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgår, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig af tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen at kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Prøveform Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forel.ægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og pro b lemfe Iter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk.. Rettidig indsendelse af synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende vælger data og, eller materiale til belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl, en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt at en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante probtemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den Hjælpemidler til eksamen. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Projekt (Kultur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Indgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og sprogmødefagtigt problem, herunder relevante aktørers titgange til problemet. Indgående og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positioner inden for forskningsfelter af relevans for det adresserede tema og problem. Indgående og nuanceret viden om forskellige metodologiske og teo retiske tilgange af relevans for projektets tema og problem. Færdigheder Færdigheder i at formulere og analysere et komplekst problem indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier på baggrund af relevant forskning Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- og sprogmødefagligt projekt..... Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problem og valg af teori og metodologi til fagfæller Kompetencer I forlængelse af tidligere opnåede projektkompetencer, vil den studerende opnå kompetence i at retatere den valgte projektstrategi og de valgte metodologier til lignende eller andre typer af projektarbejde, som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges på forskellige, relevante arbejdspladser. Kompetence i at organisere og tage ansvar for problemorienteret projektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i sam arbejde med medstuderende og vejledere. Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer og analyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interesse for emnet. Overordnet indhold. forlængelse af tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde, skal de studerende lære at begrunde deres valg af argumentation, metodologi og... teoretiske positionering pa et mere nuanceret niveau. Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): 16

17 En studerende 750 sider To studerende 1000 sider Tre studerende 1250 sider Osv. (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe) Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen med obligatoriske aktiviteter i form at intern evatuering og workshops alt efter det økonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerende ved semesterstart. Undervisnings- og arbejdsform Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder og obligatoriske workshops, afhængigt af uddannelsens økonomiske råderum. Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation at denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: i eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang: i studerende: 30 sider 2 studerende: 40 sider 3 studerende: 50 sider 4 studerende: 60 sider 5 studerende: 70 sider En side består at 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnetse, referenceliste, abstract, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Abstractet skal være på anslag inkl, mellemrum. Projekter skrevet på dansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts på dansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. 17

18 , Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eli.er tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern Tite Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte! b edø mm elses kriterier Overordnet indhold Praktikprojekt (KuI.tur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturog sprogmødefaguge problemstillinger Indsigt i en given professions og arbejdsplads begrebsliggørelse af kultur og dens praksis Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere af de kulturanalytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads. Færdigheder Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber formuleres og kulturanalytisk praksis anvendes på en given arbejdsplads. Anvende adækvate kulturbegreber og analytiske tilgange i en professionel kontekst. Kompetencer Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en meningsfuld måde på en given arbejdsplads Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og sprogmødefaglighed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig og anvende-lig evt, på flere niveauer og til differentierede målgrupper - på en gi-ven arbejdsplads Praktikprojektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt kultur- og sprogmødefaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiske fagughed og praksis. Praktikprojektrapporten har følgende længde: En studerende: sider to - tre studerende: sider Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende: 500 sider To studerende: 700 sider Tre studerende: 900 sider Osv. (altså der tægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe) Undervisnings- og arbejdsform. Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende, såfremt de er i praktik på samme arbejdsplads Arbejdsformen lægger vægt pa at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, 18

19 teorier, metoder og evt. dataindsamting tit deres projekt, samt for at ptantægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejtedermøder mellem den studerende opg vejteder. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt af uddannelsen. Det projektorienterede praktikfortøb bedømmes ved en individuel eller gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Prøveform Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: i eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter Praktikprojektrapporten har følgende længde: 1 studerende: sider 2-3 studende: sider En side består af 2400 anslag inkl mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnetse, referenceliste, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. EkskL mulige dele: bilag. OverhoLdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppe Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejtedertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Hjælpemidler til eksamen, Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende eller gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skat det.... meddeles pa den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i engelsk på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med engelskfaglige problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Uddanne[seselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus i Tekstanalyse og tekstteori (5 ECTS) 19

20 Kursus i English grammar and phonetics (5 ECTS) Emnekursus i engelsksproget litteratur og kultur (5 ECTS) Projektarbejde (15 ECTS) Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Tekstanalyse og tekstteori (Engelsk) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om de væsentligste tekstgenrer i engelsksproget litteratur og kultur Indsigt i teksters opbygning og struktur Færdigheder Udtrykke sig frit og utvunget på et skriftligt engelsk, der ikke skæmmes Læringsudbytte/ af hyppige fejl bedømmelseskriterier Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode Kompetencer Anvende tekstteori og tekstana lyse i forhold til engelsksprogede, fortrinsvis litterære tekster Analysere og forstå den engelsksprogede verdens litterære og kulturelle univers Overordnet indhold Kurset i Tekstanalyse og tekstteori opøver den studerendes evne til at analysere og fortolke hovedsagelig litterære tekster fra Storbritannien og USA, med inddragelse af relevante metoder og tekstteori, og i en stilistisk hensigtsmæssig form. Der arbejdes med en række væsentlige tekstgenrer. Ved tekstanalyse forstås metodisk beskrivelse af tekstens centrale aspekter, baseret på en detaljeret forståelse af teksten. Analysen inddrager vægtige retninger i litteratur- og kulturteori. Kurset omfatter også skriftlig sprogfærdighed. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og de tilknyttede øvelser laves. De enkelte lektioner veksler mellem oplæg ved underviser, øvelsesaktiviteter i grupper og diskussion. Skriftlig stedprøve, 5 timer. Der gives én karakter for indhold og én karakter for skriftlig sprogfærdighed. Hvis den studerende består den ene af delprøverne, men ikke den anden, kan den studerende indstille sig til en særskilt prøve i den ikke-beståede delprøve. Individuel prøve Alle ikke digitale hjælpemidler tilladt 7-trins-skalaen Ekstern Titel English grammar and phonetics (Engelsk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Engelsk Type Obligatorisk kursus ECTS-normering 5 ECTS Viden Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier.. Specialiseret viden om systemer og sammenhænge i det engelske sprogs grammatik. 20

21 Specialiseret viden om engelsk tonologi og prosodi på basis at én at det engelske sprogs hovedvarianter (Non-Regional British eller General American) Færdigheder Færdighed i avanceret lingvistisk analyse på alle sprogets niveauer, med henblik på beskrivelse at autentiske tekster. Færdighed at udtrykke sig trit og utvungent på et engelsk, der ikke skæmmes at ortogratiske, grammatiske, leksikale eller idiomatiske fejl. Kompetencer Kompetence til evaluering, diskussion og bedømmelse at teoretiske og analytiske spørgsmål inden for engelsk sprogvidenskab på højeste niveau. Kompetence til evaluering, diskussion og bedømmelse at grammatiske og tonetiske problemstillingers relevans i undervisningssituationer. Gennem deltagelse i det obligatoriske kursus i engelsk grammatik og fonetik uddyber den studerende sin grammatiskeog fonetiske indsigt og udbygger sine færdigheder i grammatisk og fonetisk analyse med særlig henblik på undervisningsfunktionen og udvikling at sprogfærdigheden til kandidatniveau. Formålet er endvidere, at den studerende skal kunne redegøre for systemer og Overordnet indhold sammenhænge i det engelske sprogs grammatik, kunne analysere komplekse sproglige strukturer under inddragelse at relevante semantiske og pragmatiske problemstitlinger på grundlag at en omfattende grammatisk detailviden, kunne udføre fonematisk transskription, og kunne redegøre for grundlæggende aspekter af engelsk prosodi på basis af én at det engelske sprogs hovedvarianter (Received Pronunciation eller General American) Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og de tilknyttede øvelser laves. De enkelte lektioner veksler mellem oplæg ved underviser, ovelsesa ktiviteter og studenteroplæg. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Skriftlig 48-timers analyseeksamen baseret på en opgave i grammatik (tekstbaseret grammatisk analyse) og tonetik (segmental og prosodisk transkription at en oplæsningstekst præsenteret i skriftlig form). Alle hjælpemidler tilladt 7-trins-skalaen Intern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering EngeLsksproget Litteratur og kultur (Engelsk) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om et væsentligt emne eller en periode inden for engelsksproget litteratur og kultur Færdigheder tærdighed i at strukturere, bearbejde og præsentere et afgrænset emne Læringsudbytte/ eller en udvalgt problemstilling bedømmelseskriterier færdighed i selvstændigt at formulere, analysere og belyse en engelskfaglig problemstilling Kompetencer evne til at forholde sig kritisk-analytisk til egen viden evne til på et teoretisk/videnskabeligt grundlag at torholde sig retlekterende til et givet fagligt materiale 21

22 Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve etter individuel prøve Hjætpemidter til eksamen Bedømmetse Censur Emnekursus i speciatized topic har tit formål at videreudvikle den studerendes evne tit praktisk anvendetse af titterær og kutturet metode og teori gennem et.. eksemptarisk emnestudie inden for det britiske, amerikanske etter postkotoniate område eller på tværs af disse. Som forberedetse tit hver kursusgang Læses ugens pensum og de titknyttede øvetser taves. De enkette tektioner vekster mettem oplæg ved underviser, øvetsesaktiviteter i grupper og diskussion. Skrifttig bunden hjemmeopgave, opgaven udteveres tre uger før aftevering. Individuet prøve Alle hjætpemidler tilladt Bestået/Ikke bestået Intern Titel Projektarbejde (Engel.sk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering EngeLsk Projekt 15 ECTS Viden om et væsentligt afgrænset emne inden for Engelsk Færdigheder i at anatysere og forstå den engetsksprogede verdens samfund, titteratur og sprog, samt at kunne formidle en grundtæggende faglig viden herom i at anvende sprogtige/kommunikative eller titterære/kulturette teorier Læringsudbytte/ og metoder anatytisk i et projektarbejde inden for Engetsk bedømmetseskriterier Kompetencer tit at anvende teori og metode inden for sprog-, kuttur- og tekstteorier der er relevante i forhold til projektets problemstilling tit at gennemføre et projekt der eksemptarisk bearbejder en afgrænset problemstitting, såtedes at den studerende opnår en større hethedsforståetse af fagområdet i mundtlig sprogfærdighed på højt niveau Overordnet indhotd. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Formålet er, at den studerende inden for det valgte område skat kunne arbejde kompetent og i dybden med et setvstændigt defineret teoretisk og/etter empirisk. engetskfagtigt emne under setvstændig anvendetse af og stiltingtagen til de retevante teorier og metoder. Projektarbejde med titknyttet vejtedning Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projekt. Der gives en karakter for indhotd og en karakter for mundttig sprogfærdighed. Både indhotd og sprogfærdighed skal være bestået for at prøven er bestået. Prøvens maksimate Længde inkl. votering: 1 eksaminant: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Projektets maksimate omfang i normatsider å 2400 tegn (inkt. mettemrum), eksktusiv forside, indholdsfortegnetse, Litteraturtiste og eventuelle bitag, men inkl. noter: 22

23 .. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen i studerende 20 sider 2 studerende 30 sider 3 studerende 40 sider 4 studerende 50 sider 5 studerende 60 sider 6 studerende 70 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Kultur- og sprogmødestudier og Engelsk. Formål For faget Kultur- og Sprogmødestudiers vedkommende har semesteret til formål at give den studerende viden om og færdigheder og kompetencer til at arbejde med kulturmødefaglige problemstiltinger på et avanceret niveau inden for et udvalg at specialiserede områder. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at analytiske og praktiske færdigheder der sigter mod tilegnelse, analyse og formidling at kultur- og sprogmødefaglig viden til relevante målgrupper. For engelskfagets vedkommende har semesteret til formål at bibringe studerende en forståelse at hvordan fagets metoder og teorier kan anvendes i forskellige arbejdssituationer. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Kultur- og sprogmødestudier: Valgkursus D eller E med workshops (10 ECTS) Vatgkursus C, D eller E (5 ECTS) Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet at kandidatuddannelsen (uanset om det er med eller workshop). På Engelsk anbefales følgende forløb: Projekt: English at work 3 (15 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet gennemføre et projektorienteret praktikfortøb (15 ECTS) i stedet for projektet English at work 3 (15 ECTS). Der kan kun gennemføres et projektorienteret praktiktorløb i løbet at kandidatuddannelsen. Titel C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og sprogmødestudier) Seneste ændring i. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/, bedømmelseskriterier. Dansk eller Engelsk VaLgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige telt og den relevante forskning.... Indgaende og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og problemstillinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og torskningsmæssige interesse for det valgte emne. 23

24 Færdigheder forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmedefaglige felt, evt, på tværs af sprogsket mellem kilde- og undervisn i n gss p rog udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget at forhandlinger mellem forskellige.., positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af Undervsnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmat og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen Prøveform. Den obligatoriske forside tit besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt, 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skat demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl, obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl, mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige e ks arne nss pro g. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. 24

25 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel, prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering D. Mobi[iteter (Ku[tur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Læringsudbytte/ foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt af de teorier, bedømmelseskriterier. metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier af mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser af konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser af udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode. Dverordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger af teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget.. initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. 25

26 Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusa nsva ruge ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til Litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titet Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering E. Kulturmøder og forskelle (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation at kulturelle og /eller sproglige forskelle og [igheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Læringsudbytte/ Færdigheder bedømmelseskriterier Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der er relevant for forståelsen at et specifikt socialt domæne. Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse at et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer 26

27 . Kompetence selvstændigt at udforme og gennemføre analyser af kulturmøder og at produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og tigheder inden tor specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidtingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke dom æ n er. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform, I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og. subjektivitet. Heri indgar, hvordan magt adresseres på forskellige mader afhængig af tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen at kulturelle og! eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst.., Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at. tekster, men ogsa formuleringen at sporgsmal og kommentarer til tekst og pro ble mfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. Rettidig indsendelse at synopsis, der op fylder omtangskrav og udfyldt forside eksamen Prøveform Mundtlig eksamen på grundlag at en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale til belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse at emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt at den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamenstremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav tit indhold, omfang og formalia afvises. 27

28 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt at en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og Litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid into om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen etekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte! bedømmelseskriterier E. Kutturmøder og forskelle (med workshops) (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Indgående forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktionen, reproduktionen eller transformationen at kulturelle og! eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder) Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater Færdigheder Udvidet færdighed i at identificere de specifikke dynamikker, der kan associeres med forskellige sociale domæner, og at vælge relevante analytiske tilgange associeret med denne specificitet Udvidet færdighed i kritisk og dybdegàende vurdering at forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange Færdighed i at identificere komplekse problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der muliggør en dybdegående analyse at et specifikt socialt domæne Færdighed i at fremstille en klar skriftlig formidling at en problemstilling og en dybdegående analyse at et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogske[ mellem kildesprog og formidlingssprog Kompetencer 28

29 Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre indgående og nuancerede analyser af kulturmøder og af produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til at forstå relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med indgående og nuancerede analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. ftersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er en udvidet og nuanceret forståelse af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgåret indgående kendskab til, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig af tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og evt. sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst. Målet er at bidrage til den studerendes empiriske viden om konkrete kulturmøde situationer, som den studerende arbejder med på baggrund af metodologiske og analytiske perspektiver. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at tekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstitlinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse af cases relateret tit kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres af kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. -H En skriftlig besvarelse, der svarer på et at tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: 21,000-24,000 tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og kravet om forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at 29

30 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksa menssp rog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) ndividuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titet Undervisningssprog Type ECTS-normering 0. Mobititeter (med workshops) (Kultur- og sprogmødestud jer) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige former for mobititeter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Indgående og nuanceret viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskellige former for mobiliteter. Færdigheder Udvidede færdigheder i at identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Udvidede færdigheder i at foretage nuancerede analyser af Læringsudbytte/ mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgange der bedømmelseskriterier anvendes i forskningen og aktører i samfundet Udvidede færdigheder i at vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer Kompetencer i at identificere, beskrive og vurdede relevante metodologiske strategier for studiet af mobiliteter Kompetencer i at anvende mobilitetsteorier med henblik på at opnå en indgående og nuanceret forståelse af konkrete sociale processer og praksisser med udgangspunkt i en skriftlig analyse Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kitdesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af dybdegående analyser af udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på et avanceret niveau. Det fokuserer på teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Formålet er at arbejde i dybden med teoretiske og analytiske perspektiver. 30

31 Undervisnings- og arbejdsform Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte tre perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse af cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres af kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. Det anbefales kraftigt at man deltager i undervisningen inkl. workshops. eksamen En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvartige formuterer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnetse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig Prøveform. viden pa tværs af sprogskellet safremt muligheden herfor fremgar af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen 1januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel Projektarbejde (Engelsk) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Projekt 15 ECTS Viden om et væsentligt afgrænset emne inden for Engelsk Færdigheder Læringsudbytte/. i at analysere og forsta den engelsksprogede verdens samfund, litteratur bedømmelseskriterier.. og sprog, samt at kunne formidle en grundlæggende faglig viden herom i at anvende sproglige/kommunikative eller litterære/kulturelle teorier og metoder analytisk i et projektarbejde inden for Engelsk 31

32 Kompetencer tit at anvende teori og metode inden for sprog-, kultur- og tekstteorier der er relevante i forhold tit projektets problemstilling tit at gennemføre et projekt der eksemp[arisk bearbejder en afgrænset problemstilling, således at den studerende opnår en større hethedsforståetse af fagområdet i mundtlig sprogfærdighed på højt niveau Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform FormåLet er, at den studerende inden for det valgte område skat kunne arbejde kompetent og i dybden med et selvstændigt defineret teoretisk og/eller empirisk engetskfagligt emne under selvstændig anvendelse af og stillingtagen tit de relevante teorier og metoder. Projektarbejde med tilknyttet vejledning MundtLig eksamen med udgangspunkt i projekt. Der gives en karakter for indhold og en karakter for mundtlig sprogfærdighed. Både indhold og sprogfærdighed skat være bestået for at prøven er bestået. Prøvens maksimale Længde inkl votering: 1 eksaminant: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Prøveform Projektets maksimale omfang i normatsider å 2400 tegn (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indhotdsfortegnetse, Litteraturtiste og eventuelle bilag, men inkl. noter: 1 studerende 20 sider 2 studerende 30 sider 3 studerende 40 sider 4 studerende 50 sider 5 studerende 60 sider 6 studerende 70 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetat, afvises projektet. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen HjæLpemidLer til eksamen BedømmeLse Censur ALLe hjælpemidler tilladt 7-trins-skaLaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Projektorienteret praktiktorløb (Engelsk) Engetsk Projekt 15 ECTS Viden Viden om og evne tit at identificere hvordan engetskfagtige teorier, begreber og metoder kan bruges tit at beskrive, forstå, anatysere, vurdere og ændre praksis. Læringsudbytte/.. Udvikte nye forstaetser og nyviden i mødet mellem engelskfagtige bedømmetseskriterier. teorier, metoder og begreber og fagomradets praksis. Identificere engetskfagetige problemstitlinger i konkrete praksissammenhænge. Færdigheder 32

33 ... Anvende samt vurdere og reflektere over valg af engelskfaglige metoder i forhold til praksis. Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp at engelskfagelige teorier, begreber og metoder. Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af engelskfaglige teorier. Formidle engelskfagelige teorier, begreber og metoder til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger. Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet. Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstitlinger. I praktikprojektforløbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Overordnet indhold Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt danskfaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem danskfaglige problemstillinger og den praksis, der knytter sig til praktikstedet. Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret praktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter på faget Engelsk. Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og den danskfaglige relevans af et praktikforløb. Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en praktikvejleder. Undervisnings- og arbejdsform. Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og praktikvejlederen. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer at de problemstillinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig læring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. Prøveform At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden for praktikprojektets faglige emneområde. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget at praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises praktikrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. 33

34 Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Individuel, men kan gennemføres som en gruppeprøve, hvis flere studerende har Gruppeprøve eller individuel prøve været i praktik samme sted og har udarbejdet en fælles praktikrapport. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen elektroniske hjælpemidler. 7-trins-skalaen Intern semester - specialet Speciatet er normeret til 30 ECTS. SpeciaLet skrives med udgangspunkt i Kultur- og sprogmødestudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Kultur- og sprogmødestudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være Ledsaget at et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgetses placering i det faglige felt. Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. SpeciaLet udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-6 studerende. De studerende modtager i løbet af specialearbejdet vejledning i et omfang, der er fastsat at Studienævnet, og der afholdes et specialeseminar. Omfanget af specialet er: i person: anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider 2 eller flere deltagere anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider Omfang af specialet er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Specialet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. 34

35 og fastsættes medmindre Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Bedømmelse Ved bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag at specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse at specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege [samling/uddannelse! 6.1 Ti[meLding/frame[ding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 35

36 6.3 Fag[ige udvægetseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Lodtrækning. 6.4 Beståel.seskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afswtning af uddannelse Den studerende skal have afs[uttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder; En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studleordningen, der alene er fastsat at studienævnet. 7.2 K[ageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af rettige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsreg[er 36

37 Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Rets krav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Kultur- og sprogmødestudier og Engelsk, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Kultur- og sprogmødestudier og Engelsk (cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Engelsk). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Kultur- og sprogmødestudier og Engelsk, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Engelsk og Socialvidenskab Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabelige bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. 37

38 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business Schoo (CBS) Ingen adgangsgivende bacheoruddanneser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddanne[ser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) AntropoLogi med thvalg i EngeLsk EngeLsk med et af følgende titvalg AntropoLogi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstud jer Minoritetsstudier SocioLogi SocioLogi og kulturanatyse eller en kombination af disse: Religion med til.valg i EngeLsk SocioLogi med tilvalg i EngeLsk Syddansk Universitet (SDU) EngeLsk med et at følgende titvalg Antropotogi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier SocioLogi SocioLogi og kutturanatyse eller en kombination at disse: Religion med tilvatg i EngeLsk SocioLogi og kulturstudier med titvatg i EngeLsk Aarhus Universitet (AU) AntropoLogi med tilvalg i EngeLsk EngeLsk med et at følgende tilvalg: Antropologi GLobaLisering og kulturel identitet Sociologi 38

39 Religion med tilvalg i Engelsk Sociologi med tilva[g i Engelsk Aalborg Universitet (AAU) Engelsk med et af følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi eller en kombination af disse: Sociologi med tilvalg i Engelsk Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbache[oruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelsa. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTSpoint på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 39

Kul og sprogmodestudi

Kul og sprogmodestudi STU RDN ING for -4%) Kul og sprogmodestudi og Engelsk C D. MAG. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Kultur- og sprogmodestudier

Kultur- og sprogmodestudier STUDIEORDNING for Kultur- og sprogmodestudier 4 og Pædagogik Uddannelsesstudier CAN D.MAG. I 7 ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes henhotd til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013

Læs mere

STUDIEORDN ING for. KuItL&- og. sprogmodestudiçr. Dansk CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. KuItL&- og. sprogmodestudiçr. Dansk CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.MAG. - Dansk og sprogmodestudiçr STUDIEORDN ING for KuItL&- og Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDN ING for. KuItui- og. sprogmodestudier. Kommunikatio CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. KuItui- og. sprogmodestudier. Kommunikatio CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDN ING for KuItui- og sprogmodestudier og Kommunikatio CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Kultu r- og sprogmodestudier

Kultu r- og sprogmodestudier STUDIEORDNING for Kultu r- og sprogmodestudier og Historie CAN D.MAG. r ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

STUDIEORDN ING for. Kultur- og. sprogmodestudier. lnternationa[ udviklingsst 1ier CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. Kultur- og. sprogmodestudier. lnternationa[ udviklingsst 1ier CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.MAG. og sprogmodestudier udviklingsst 1ier lnternationa[ Kultur- og STUDIEORDN ING for Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013

Læs mere

Kultur- og sprogmodestudier

Kultur- og sprogmodestudier STUDIEORDN ING for Kultur- og sprogmodestudier og Psykologi CAN D.MAG. I r. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bache[or- og

Læs mere

Kultur- og sprogmodestudier

Kultur- og sprogmodestudier STUDIEORDN ING for fr Kultur- og sprogmodestudier og Socialvidenskdb CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET -I- Denne studieordning udstedes henhold til. bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor-

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie

FAGMODULBESKRIVELSE for Historie 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING for Kultur- og sprogmødestudier og Kommunikation

STUDIEORDNING for Kultur- og sprogmødestudier og Kommunikation STUDIEORDNING for Kultur- og sprogmødestudier og Kommunikation CAND.MAG. Version: 1 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Obligatorisk kursus: Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kultur og sprogmødestudier kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1. februar 2019 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Kursus A: Kulturmøder &-teorier i tid, sted & rum Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kultur og sprogmødestudier kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering af informationer

Læs mere

Fagmodul i Kultur- og Sprogmødestudier

Fagmodul i Kultur- og Sprogmødestudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Kultur- og Sprogmødestudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 med ændringer af 1. september 2015 2012-901 Ændringer af

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDN ING for. Internationale udviklingsstudier. Kultur- og sprogmod. :ier CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET

STUDIEORDN ING for. Internationale udviklingsstudier. Kultur- og sprogmod. :ier CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET STUDIEORDN ING for Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmod :ier CAN D.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhotd ti bekendtgøre[se nr. 1520 af 16. december 2013 om

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 Med ændringer af 1. september 2016 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejdslivet et mellem deltagelse, magt og styring (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker løbende opdatering

Læs mere

Pædagogik & Uddannelsesstudier

Pædagogik & Uddannelsesstudier I ROSKILDE UNIVERSITET 1:fr CAN D.MAG. Kultur- og og Pædagogik & Uddannelsesstudier sprogmode dier STUDIEORDNING for Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013

Læs mere

In ationale udviklingsstudie og

In ationale udviklingsstudie og STU[ sjrdn ING for In ationale udviklingsstudie og Kultur-og sprogmodetudier CAN D.SOC. ROSKILDE U.JIVERSITET Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor-

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik

STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik 35 ECTS Version: 5 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til reglerne i den bachelorstudieordning

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside E. Kulturmøder og Forskelle Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kultur og sprogmødestudier kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside A. Kulturmøder og -teorier i tid, sted og rum Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Kultur og sprogmødestudier kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor

Læs mere

Fagmodul i Psykologi (Engelsk)

Fagmodul i Psykologi (Engelsk) Side 1 Fagmodul i Psykologi (Engelsk) DATAO/REFERENCE JOURNALNR. 30. november 2017 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Speciale (ny studieordning) dning) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Psykologi speciale Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik

FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Journalistik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET

FAGMODULBESKRIVELSE for. Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET FAGMODULBESKRIVELSE for Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 0 Indhold Fagmodulet i Psykologi... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Psykologi og Pædagogik Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1.september 2017 2012-900 Ændringerne af 1. september 2016 og ændringer af 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier

Studieordning for. kandidatuddannelsen. cand.soc i Globale Studier Studieordning for kandidatuddannelsen cand.soc i Globale Studier Roskilde Universitet 1. september 2015 med ændringer fra 1. september 2017 Side 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Kultur- og sprogmødestudier

FAGMODULBESKRIVELSE for Kultur- og sprogmødestudier 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Kultur- og sprogmødestudier ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Kultur- og sprogmødestudier... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

STUDIEORDNING for Kommunikation og Kultur- og sprogmødestudier

STUDIEORDNING for Kommunikation og Kultur- og sprogmødestudier STUDIEORDNING for Kommunikation og Kultur- og sprogmødestudier CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning er fastsat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Obligatorisk kursus: Filosofi i verden verden i filosofien Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Filosofi i Verden Verden i Filosofien Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus dansk / engelsk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik

FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Matematik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Matematik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Side 1 Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-908 Ændringer af 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet Bestemmelserne

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-899 Ændringer af 1. september 2016

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab

STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab STUDIEORDNING for Internationale udviklingsstudier og Socialvidenskab CAND.SOC. SEPTEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik

FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Fysik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Fysik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning... 2 Anbefalede

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

STUDIEORDNING for. Psykblogi. Kultur- og sprogmodestudier. CAN D.MAG. i. i UNIVERSITET ROSKI LDE

STUDIEORDNING for. Psykblogi. Kultur- og sprogmodestudier. CAN D.MAG. i. i UNIVERSITET ROSKI LDE STUDIEORDNING for Psykblogi og Kultur- og sprogmodestudier CAN D.MAG. i ROSKI LDE i UNIVERSITET Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation Fagmodul i Kommunikation Side 1 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-68 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016, 1. september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Arbejde og reguleringsformer (samlæst st med Arbejdslivet et mellem, magt og styring) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus Dansk Der sker

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i tværkulturelle studier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i tværkulturelle studier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i tværkulturelle studier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt. 2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier

FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Pædagogik og uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Pædagogik og uddannelsesstudier... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere