Patentering som innovationsfremme * * * Opfølgning af grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem

Transkript

1 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg Patentering som innovationsfremme * * * Opfølgning af grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem

2 Hasteforanstaltninger på EU-plan Resumé af foranstaltningerne og henstillingerne EF-patentet: fremlæggelse af et forslag til forordning med EF-traktatens artikel 235 som retsgrundlag edb-programmers patenterbarhed: fremlæggelse af et forslag til direktiv med EFtraktatens artikel 100 A som retsgrundlag patentagenter: fremlæggelse af en fortolkningsmeddelelse de nationale patentmyndigheder: iværksættelse af et pilotforsøg til støtte af deres indsats til fordel for innovationsfremme retshjælpsforsikring ved tvister på patentområdet: afholdelse af en europæisk konference den europæiske patentkonvention: indledning af EU's tiltrædelsesprocedure bedre formidling af patentretlige oplysninger til opfindere, forskere og SMV'er: fremlæggelse af en meddelelse fra Kommissionen Mulige foranstaltninger på mellemlang sigt på EU-plan arbejdstageres opfindelser: gennemførelse af en undersøgelse, bl.a. med hensyn til "standardklausuler" og voldgiftsprocedurer patentret i sektorer, hvor der kræves forudgående godkendelse for markedsføring: harmonisering af rækkevidden af undtagelserne Henstillinger Den Europæiske Patentmyndighed: støtte til forslagene til nedbringelse af sagsbehandlingsomkostningerne Den Europæiske Patentmyndighed: tilskyndelse til nedbringelse af udgifterne til oversættelse af det europæiske patent medlemsstaterne: tilskyndelse til revision af den europæiske patentkonvention, bl.a. for at afstemme den efter den teknologiske udvikling, tage hensyn til relevante EFretsakter og internationale aftaler og forberede EU's tiltrædelse af konventionen støtte til videreuddannelse af patentagenter 2

3 1. INDLEDNING Grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem Høring af de berørte kredse og de øvrige EU-institutioner Målsætning for denne meddelelse EF-PATENTET Patenters rolle i innovationsprocessen: Mod nye prioriteringer Behovet for et enhedspatent De væsentligste kendetegn ved EF-patentet Kommissionens påtænkte indsats YDERLIGERE HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING Behovet for yderligere harmonisering af patentretten Edb-programmer Problemer som følge af den aktuelle situation Kommissionens påtænkte indsats Arbejdstageres opfindelser Den aktuelle situation Kommissionens påtænkte indsats Formaliteter Anvendelse af patentagenter og anerkendelse af faglige kvalifikationer Den aktuelle situation Kommissionens påtænkte indsats Rækkevidden af de ved patenter sikrede rettigheder i bestemte sektorer Supplerende foranstaltninger for at gøre patentsystemet mere attraktivt For små og mellemstore virksomheder Retshjælpsforsikring ved tvister på patentområdet

4 Beskyttelsesfrist DET EUROPÆISKE PATENT Det europæiske patents overordnede struktur Omkostningerne i forbindelse med det europæiske patent Gebyrer Fordelingsnøgle for opretholdelsesgebyrer Oversættelser DE NATIONALE PATENTMYNDIGHEDERS ROLLE Resultat af høringen Kommissionens påtænkte indsats UDVIDELSEN

5 1. INDLEDNING Det blev fremhævet i handlingsplanen for det indre marked, som vedtoges på Det Europæiske Råd i Amsterdam i juni 1997, at industriel ejendomsret er et område, hvor der er behov for en indsats for at gøre det mere effektivt og brugervenligt, så der kan drages fuld nytte af de muligheder, det indre marked frembyder med hensyn til innovative varer og tjenesteydelser. Med sin indsats inden for industriel ejendomsret ønsker EU at vise, at den tager behørigt hensyn til den vigtige forbindelse mellem innovation, vækst og beskæftigelse. Grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem har vakt store forhåbninger, både i erhvervslivet og i medlemsstaterne. Indførelse af et enhedspatent for hele EU synes at være en politisk prioritering, der indgår i EU's indsats for at tilpasse og forenkle de forskriftsmæssige rammer for virksomhederne i Europa. En sådan indsats er også nødvendig for at kunne bevare de innovative virksomheders konkurrenceevne i EU. Det skulle desuden gøre det muligt at sikre øget beskyttelse af forskningsresultater og derved tilskynde til gennemførelse og kommerciel udnyttelse heraf. Edb-programmer er vigtige for at kunne udvikle mange former for erhvervsvirksomhed og bidrager direkte til informationssamfundets indtog. Vilkårene for patentbeskyttelse af dem bør fastlægges nærmere og harmoniseres i EU. Patentagenter spiller en afgørende rolle gennem den rådgivning og bistand, de yder innovative virksomheder og opfindere. Det må sikres, at dette erhverv får fuldt udbytte af de traktatfæstede frihedsrettigheder. I høringens løb er der kommet flere emner til, som ikke blev behandlet i grønbogen, f.eks. beskyttelsesfristen og rækkevidden af de ved patenter sikrede rettigheder i bestemte lovregulerede sektorer. Det viser, at jo større økonomisk integration der opnås i EU takket være det indre marked, desto mere følsomme bliver virksomhederne over for de retlige rammer for deres virke. Det er meget vigtigt at sikre ét sammenhængende patentsystem i Europa, bl.a. gennem bedre samordning mellem EU og Den Europæiske Patentorganisation. De nationale patentmyndigheder spiller en yderst vigtig rolle for utallige europæiske virksomheder. Denne rolle bør bestyrkes og støttes Grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem Den 24. juni 1997 forelagde Kommissionen grønbogen om EF-patentet og det europæiske patentsystem 1. Formålet med dette initiativ, som må ses som en opfølgning på første handlingsplan for innovation i Europa 2, var at indlede en bred 1 KOM(97) 314 endelig udg., KOM(96) 589 endelig udg.,

6 debat med alle berørte kredse om, hvorvidt der bør træffes nye initiativer på patentområdet, og overveje arten og indholdet af sådanne eventuelle initiativer. Initiativet blev en større succes end forventet af Kommissionen. Lige siden grønbogen blev vedtaget, har den vakt stor interesse: Der er i hele EU blevet holdt diverse konferencer og møder om emnet, og Kommissionen har modtaget mange meningstilkendegivelser. Det viser, at grønbogen opfyldte et reelt behov for modernisering og forbedring af det europæiske patentsystem. Det overordnede budskab fra alle disse drøftelser er, at der bør lægges større vægt på de konkrete aspekter af patentsystemet og tages behørigt hensyn til brugernes behov. Patenter er et meget vigtigt instrument til fremme af innovation, kreativitet og beskæftigelse. De bør blive en integrerende del af virksomheders, opfinderes og SMV'ers økonomi og sikre dem passende beskyttelse til en rimelig pris og ved størst mulig retssikkerhed. Patenter må under ingen omstændigheder være en hæmsko for innovation. Alle brugere er enige om, at et velfungerende indre marked kræver en indsats på to områder: dels indførelse af et fælles system for patentbeskyttelse, dels forskellige supplerende harmoniseringstiltag for at gøre systemet enklere og mere effektivt. Patentsystemet bør desuden tilpasses, så der sikres øget beskyttelse af forskningsresultater og derved tilskyndes til gennemførelse og kommerciel udnyttelse heraf. Dette vil også gøre det muligt at maksimere offentlige investeringer (fra EU og medlemsstaterne) inden for forskning. Det er under hensyntagen til dette overordnede budskab om et patentsystem til innovationsfremme, at Kommissionen har udvalgt de foranstaltninger, der skal træffes på området Høring af de berørte kredse og de øvrige EU-institutioner Høringen af de berørte kredse blev indledt med grønbogens vedtagelse og videreførtes i andet halvår af Kommissionens kompetente tjenestegrene har modtaget en lang række meningstilkendegivelser (mere end 150 på i alt sider), som er kendetegnet ved indgående overvejelser over de forskellige emner i grønbogen. Som afslutning på denne del af høringen af de berørte kredse tog Kommissionen og det luxembourgske rådsformandskab initiativ til en offentlig høring af alle brugere af patentsystemet (virksomheder, opfindere, patentagenter osv.). Den blev afholdt i Luxembourg den november 1997 med mere end 220 deltagere og afsluttedes med vedtagelse af "konklusioner", som er blevet spredt til vide kredse. Det Økonomiske og Sociale Udvalg afgav den 25. februar 1998 en udførlig udtalelse om grønbogen. Det kunne stort set tilslutte sig Kommissionens analyse i grønbogen. ØSU mener, at der hurtigst muligt bør tages fat på spørgsmålet om EF-patentet, som må gives topprioritet på grund af dets konsekvenser for økonomien, konkurrenceevnen og den teknologiske og industrielle udvikling på et globalt marked. ØSU opfordrer Kommissionen til snarest muligt i 1999 at fremlægge et forslag til forordning om EF-patentet. Den 26. januar 1998 afholdt Kommissionen et møde med eksperter fra medlemsstaterne. På dette møde fremlagde medlemsstaterne deres holdning og 6

7 forslag til, hvorledes det europæiske patentsystem kan forbedres. Et langt overvejende flertal af repræsentanter for medlemsstaterne opfordrede Kommissionen til at gå videre med størstedelen af forslagene i grønbogen med henblik på at indføre ét enkelt patentbeskyttelsessystem og modernisere og forenkle det europæiske patentsystem. Endelig afgav Europa-Parlamentet den 19. november 1998 sin udtalelse. Parlamentet mener, at en sammenhængende og effektiv fællesskabslovgivning på patentområdet er en afgørende forudsætning for at kunne styrke EU-virksomhedernes konkurrenceevne. Det mener derfor, at det ikke længere er tilstrækkeligt blot at harmonisere nogle af de materielle bestemmelser i national patentret, og at der bør udarbejdes en fællesskabsforordning med EF-traktatens artikel 235 som retsgrundlag. Det finder, at enhver udformning af det fremtidige EF-patentsystem bør bygge på en sammenligning med de eksisterende patentsystemer i USA og Japan, og at en sådan sammenligning skal omfatte en undersøgelse af såvel omkostningerne ved patentansøgninger og forvaltningen heraf som EU's industrielle ekspansionsmuligheder. Det bør endvidere understreges, at Kommissionen under hele høringsprocessen har haft nære og konstruktive forbindelser med Den Europæiske Patentmyndighed Målsætning for denne meddelelse Som afslutning på høringen er formålet med denne meddelelse at sammenfatte og beskrive de forskellige nye foranstaltninger og initiativer, som Kommissionen agter at træffe eller foreslå i fremtiden for at gøre patentsystemet attraktivt og fremme innovation i Europa. Meddelelsen ligger på linje med første handlingsplan for innovation i Europa og skal konkretisere forskellige tanker og overvejelser, der blev fremført i den forbindelse. Det er vigtigt at bemærke, at meddelelsen ikke alene omhandler patentret i snæver forstand, men også andre foranstaltninger, som er af stor betydning for innovationsfremme, f.eks. anvendelse af patentagenter, de nationale patentmyndigheders rolle og retshjælpsforsikring. Da grønbogen omhandlede yderst forskellige emner, er det kun naturligt, at de foranstaltninger, der planlægges på de enkelte områder, også er af forskellig art. På visse områder kræves der lovgivning, mens det på andre er mere hensigtsmæssigt, at Kommissionen giver impulser eller formidler eksisterende eksempler på god praksis. Der blev under høringen fremhævet tre prioriterede områder, hvor Kommissionen snarest muligt bør fremlægge forslag, nemlig: EF-patentet edb-programmers patenterbarhed patentagenternes rolle. På de øvrige områder, der behandles i meddelelsen, bør Kommissionens indsats snarere have form af støtteforanstaltninger og kunne strække sig over et længere tidsrum. 7

8 2. EF-PATENTET 2.1. Patenters rolle i innovationsprocessen: Mod nye prioriteringer Flertallet af dem, der har fremført deres holdning, mener, at der må prioriteres anderledes. Patentsystemet bør ikke længere ses isoleret fra de økonomiske og industrielle forhold, som det indgår i. Der bør hurtigst muligt tages fat på spørgsmålet om EF-patentet, som må gives topprioritet på grund af dets konsekvenser for økonomien og virksomhedernes konkurrenceevne. Patentsystemet må tages op til fornyet overvejelse og relanceres på et effektivt grundlag før en yderligere udvidelse af EU. I overensstemmelse med Europa- Parlamentets udtalelse skal et ændret patentsystem, som kan overvinde de nuværende systemers problemer og bidrage til at stimulere innovationen, være "enkelt, hurtigt, juridisk sikkert og lettilgængeligt, og det må ikke medføre overdrevent høje omkostninger". Under høringen blev det understreget, at patenter er et vigtigt instrument til fremme af investeringer i forskning og teknologi. En sammenhængende og effektiv europæisk patentret er derfor af stor betydning for EU-industriens konkurrenceevne. Et fuldt integreret europæisk marked for innovation kræver et enhedsbeskyttelsessystem for industriel ejendomsret med et EF-patent, der er tilgængeligt for især de innovative, højteknologiske små og mellemstore virksomheder. Ét fælles patentbeskyttelsessystem vil give brugerne og forbrugerne i alle EU-medlemsstater fri og lige adgang til de nye teknologier. Desuden vil det gøre konkurrencevilkårene mere gennemsigtige for innovative virksomheder Behovet for et enhedspatent Det fremgår klart af høringen, at der er et reelt behov for et EF-enhedspatent, som dækker hele EU. Det vil bidrage til at styrke det indre marked og gøre det betydeligt lettere at forvalte patentrettigheder og at gøre disse gældende. Der bør nu indføres et mere sammenhængende system end det, der var hensigten med Luxembourgkonventionen fra 1975, som ændret i Det er iøjnefaldende, at stadig flere virksomheder anvender EU's indre marked som deres "naturlige" marked, og det betyder, at de skal have stillet retlige instrumenter til rådighed. Samtlige brugere af patentsystemet mener, at Luxembourg-konventionen frembyder ulemper af en sådan art (urimelige udgifter, retsusikkerhed), at den ikke længere synes egnet til at sikre en sådan enhedsbeskyttelse. Det fremgår klart af høringen, at EF-patentet på det indre markeds aktuelle stade bør indføres ved en fællesskabsforordning med EF-traktatens artikel 235 som retsgrundlag. En forordning foretrækkes i vidt omfang frem for en international konvention på grund af sine særlige kendetegn (enklere integration i den øvrige fællesskabsret i forbindelse med udvidelsen, umiddelbar virkning i alle medlemsstater osv.). På et indre marked, hvor langt de fleste aktører snart råder over en fælles valuta, er det i dag kun naturligt at planlægge indførelse af et enhedspatent. Indførelse af et europæisk patentsystem, som omfatter EF-patentet, er afgørende for en vellykket industriel og kommerciel udnyttelse af forskningsresultaterne og den nye teknologisk-videnskabelige viden, så man kan komme det "europæiske 8

9 innovationsparadoks" til livs og fremme private investeringer i forskning og teknologisk udvikling, som for øjeblikket er meget mindre i EU end i USA og Japan De væsentligste kendetegn ved EF-patentet EF-patentet bør have enhedskarakter, have en overkommelig pris, give retssikkerhed og eksistere side om side med de aktuelle patentsystemer. EF-patentet bør have enhedskarakter, dvs. have samme virkning i hele EU. Det skal kunne meddeles, opnås, kendes ugyldigt og udløbe for hele Den Europæiske Unions område. Omvendt betyder det, at Kommissionens forslag om et "EF-patent à la carte", hvormed der opnås eller opretholdes en ensartet beskyttelse i et begrænset antal medlemsstater, ikke vandt tilslutning under høringen. EF-patentet bør have en overkommelig pris, dvs. i lighed med udgifterne i forbindelse med et europæisk patent, der gælder i et begrænset antal lande. Patentomkostningerne i Europa betragtes generelt som en af hovedårsagerne til innovative virksomheders og især små og mellemstore virksomheders vanskeligheder med at anvende patentsystemet. Der må gøres en særlig indsats for at nedbringe disse omkostninger mest muligt. Det har konsekvenser, bl.a. hvad angår oversættelse af patentskriftet. Det fremgår klart af høringen, at den nuværende tilstand for det europæiske patent, hvor patenthaveren skal oversætte hele patentet til alle EU-sprog, er uholdbar for EF-patentet. Det ville i praksis medføre oversættelsesudgifter til et beløb af ECU, og hvis det system bevares, har EF-patentet ingen fremtid for sig. Der blev i grønbogen foreslået flere forskellige løsninger. En række repræsentanter for erhvervslivet gik ind for en radikal løsning med kun ét enkelt sprog under bevillingsproceduren uden efterfølgende oversættelse af det meddelte patent. Andre støttede mere moderate løsninger, mens nogle anbefalede, at alle officielle sprog anvendes. Kommissionen vil foreslå en løsning på oversættelsesspørgsmålet og i den forbindelse søge at forene følgende mål: lette alle brugeres adgang til patentsystemet, sikre, at relevante tekniske oplysninger formidles på det gunstigste tidspunkt, og påse, at omkostningerne ved EF-patentet holdes på et rimeligt niveau. I den forbindelse frembyder Europa-Parlamentets forslag visse fordele og vil blive undersøgt meget nøje. Det går ud på at bevare den sproglige mangfoldighed ved indgivelse af patentansøgninger og patentudstedelse samtidig med, at der sikres en effektiv procedure for nyhedsundersøgelse og sagsbehandling i Den Europæiske Patentmyndighed. Kommissionen påser, at dets forslag garanterer, at det europæiske systems landvindinger bevares (f.eks. med hensyn til behandlingssprog), og at der er tale om en reel forbedring i forhold til den aktuelle situation. Spørgsmålet vedrørende oversættelse skal desuden løses under hensyntagen til en af patentets væsentlige opgaver, nemlig at sikre eksklusive rettigheder, som er bindende for tredjemand. Således kan de retlige virkninger i forbindelse med et patentindgreb først gøres gældende over for en anden markedsdeltager fra det tidspunkt, hvor denne har fået forelagt en officiel oversættelse af patentet. I øvrigt vil der blive foreskrevet centraliseret indlevering af oversættelser (uanset deres udformning) ved Den Europæiske Patentmyndighed. 9

10 EF-patentet skal give retssikkerhed. Systemet i Luxembourg-konventionen, hvorefter enhver national domstol, som behandler et modkrav om ugyldighedskendelse, kan kende EF-patenter ugyldige overalt i EU, betragtes som en alvorlig fare og en kilde til retsusikkerhed. Denne fremgangsmåde er ikke egnet. Problemet kan løses ved at gøre ordningen for søgsmål om krænkelse og spørgsmål om patentets gyldighed ensartet og forudsigelig i hele EU. Afgørelser bør træffes inden for en rimelig tidsfrist. Der bør kunne nedlægges midlertidigt forbud, som gælder i hele EU, til en rimelig pris. I den forbindelse bør man begrænse antallet af nationale domstole med kompetence til at træffe afgørelse i disse sager. Det mest hensigtsmæssige vil være, hvis én enkelt domstol i første instans pr. medlemsstat har kompetence i sager vedrørende EFpatenter. Det Økonomiske og Sociale Udvalg fremsatte en række interessante forslag, nemlig at de domstole, der behandler krænkelsessøgsmål, også skal have kompetence i ugyldighedssøgsmål, idet rækkevidden af deres afgørelser dog begrænses (med virkning udelukkende for de involverede parter eller med opsættende virkning) for at undgå uoprettelige skader i tilfælde af en forkert afgørelse. Disse forslag bør uden tvivl uddybes nærmere. Europa-Parlamentet anbefaler, at krænkelses- og ugyldighedssøgsmål underlægges de nationale domstoles kompetence, og at der i hver medlemsstat er to retsinstanser, idet EF-Domstolen bør være kassationsinstans. Det judicielle system for EF-patentet bør på et så tidligt stade som muligt gøre det muligt at harmonisere retspraksis på EU-plan ved hjælp af Domstolen. I øvrigt bør det naturligvis ske i overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser om domstolenes ordning. Endelig skal det bemærkes, at de fleste af brugerne ikke mener, at Den Europæiske Patentmyndighed skal spille nogen rolle som retsinstans for EF-patentet (krænkelse eller ugyldighed). EF-patentet bør som krævet af Parlamentet, i hvert fald som en overgangsforanstaltning, eksistere side om side med de nationale patenter og det europæiske patent, der dog stadig kan forbedres (se punkt 4 nedenfor). Den Europæiske Patentmyndighed bør fortsat forvalte det europæiske patent i sin egenskab af central myndighed med ansvar for patentudstedelse. Den Europæiske Patentmyndighed bør være den tekniske administrator af det fremtidige EF-patent i betragtning af sin lange erfaring på meget højt niveau i at forvalte det europæiske patent. At give beføjelser til et organ, der ikke er et EU-organ, vil dog medføre visse følsomme institutionelle problemer, som må løses. Således bør man nøje undersøge indholdet af de retlige bestemmelser for at lægge Den Europæiske Patentmyndigheds udøvende beføjelser for EF-patentet i faste rammer. For at give virksomhederne mulighed for at genvurdere deres opfindelsers omfang under udviklingsprocessen og undgå overdrevne omkostninger synes det rimeligt, at en EF-patentansøger (før bevillingsproceduren er afsluttet) kan ændre sin ansøgning til en ansøgning om europæisk patent, som - hvis det bevilges - resulterer i en vifte af nationale patenter. Derimod forekommer det ikke at være foreneligt med det indre markeds krav at give mulighed for at ændre et én gang udstedt EF-patent til et europæisk patent. Den omvendte situation, hvor en europæisk patentansøgning ændres til en ansøgning om EF-patent, kan man kun forestille sig, hvis man i ansøgningen om europæisk patent har designeret alle EU-medlemsstater. Hvad angår gebyrer, bør opretholdelsesgebyrerne for EF-patentet være betydeligt lavere end opretholdelsesgebyrerne for europæiske patenter, der dækker samtlige 10

11 EU-medlemsstater. For EF-patenter med en virkelig enhedskarakter bør der ikke opkræves designationsgebyrer, eftersom patentet automatisk dækker hele Den Europæiske Unions område. Gebyrerne for det fremtidige EF-patent fastsættes af Kommissionen inden for rammerne af dens gennemførelsesbeføjelser. Gebyrerne bør ændres under hensyntagen til virksomhedernes særlige behov, især SMV'ers. Retten til forudgående anvendelse bør harmoniseres på EU-plan. Det betyder, at man via egnede regler fastsætter, i hvilket omfang en tredjepart, som er begyndt at anvende opfindelsen i god tro eller har truffet seriøse forberedelser til at anvende den kommercielt, kan fortsætte hermed, uagtet at EF-patentet er bevilget en anden part. Endelig bør drøftelserne om et forslag til forordning om EF-patentet også give anledning til at løse spørgsmålet vedrørende opfindelser, der frembringes eller anvendes i rummet. For øjeblikket er EU-industrien ringere stillet, fordi der ikke i Europa eksisterer specifikke bestemmelser på dette område. Som Det Økonomiske og Sociale Udvalg har påpeget i sin udtalelse om Kommissionens meddelelse om "Den Europæiske Union og rummet" 3, er det - i betragtning af Europas store engagement i den internationale rumstation og manglen på en specifik europæisk lovgivning om beskyttelse af kommercielle rettigheder for applikative og/eller udviklede "ejer"-teknologier, der er i kredsbane - altafgørende, at der fastlægges en sådan lovgivning i form af patenter og licenser i lighed med den lovgivning, der er indført i USA eller nu revideres i Japan og Rusland. Europa-Parlamentet mener, at EF-patentet bør anvendes til at beskytte de opfindelser, der frembringes eller anvendes ombord på rumfartøjer eller i satellitter, idet en sådan beskyttelse ikke er sikret i de gældende europæiske retsordener Kommissionens påtænkte indsats Kommissionen vil snarest muligt i 1999 fremlægge et forslag til forordning med EFtraktatens artikel 235 som retsgrundlag med henblik på at indføre et EF-patent efter de retningslinjer, der er beskrevet under punkt YDERLIGERE HARMONISERING AF MEDLEMSSTATERNES LOVGIVNING 3.1. Behovet for yderligere harmonisering af patentretten EU's indsats inden for industriel ejendomsret anses generelt for at tilføre en stor merværdi i forhold til de enkelte medlemsstaters indsats og gøre det muligt at sikre åbenhed på markedet, lige konkurrencevilkår og et velfungerende indre marked. Høringen har vist, at der næres store forhåbninger om nye tiltag på flere nøje fastlagte immaterialretlige områder. 3 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet "Den Europæiske Union og rummet: Fremme af applikationer, markeder og industriens konkurrenceevne", KOM(96) 617 endelig udg. 11

12 3.2. Edb-programmer Problemer som følge af den aktuelle situation Det fremgår klart af den høring, der blev indledt med grønbogen, at de gældende retlige rammer for opfindelser i forbindelse med edb-programmer ikke er tilstrækkeligt klare og derfor bør præciseres. Mens edb-programmer i USA og Japan kan beskyttes via patent, anvendes der i EU en juridisk finesse: Programmerne er ikke patenterbare som sådanne 4, mens en teknisk opfindelse i tilknytning til et program er patenterbar. Der er som led i den europæiske patentkonvention opstået en lidet gennemskuelig praksis, som er forbundet med store ulemper, bl.a. forskelle i domstolenes skøn. Således er der forskel mellem på den ene side Den Europæiske Patentmyndigheds og visse tyske domstoles skøn og på den anden side britiske domstoles skøn. Det indebærer, at en og samme opfindelse er beskyttet i nogle medlemsstater, men ikke i andre. Denne situation er skadelig for det indre markeds funktion. Denne situation betyder, at der, selv om edb-programmer efter den europæiske patentkonvention og medlemsstaternes lovgivning ikke er patenterbare som sådanne, er udtaget ca europæiske patenter på software! Det lader til, at ca. 75% af disse patenter på grund af udbredt uvidenhed om de juridiske forhold i Europa tilhører meget store ikke-europæiske virksomheder. EU-industrien er dog meget interesseret i en sådan beskyttelse, men de fleste SMV'er inden for software er ikke klar over, at der kan udtages patent på opfindelser af den art ved at indgive en særligt udformet patentansøgning. De hen ved 40 mia. USD, der årligt investeres i udvikling af informationsteknologier og edb-programmer, vidner om, at der er tale om en økonomisk stærk sektor. Efter den praksis, som Den Europæiske Patentmyndighed har udviklet, er opfindelser patenterbare, hvis de yder et "teknisk bidrag" til det aktuelle tekniske stade. Denne fremgangsmåde har dog sin begrænsning: Således er regnskabsprogrammer eller finansielle programmer for valutahandel, som har en stor økonomisk værdi, men ikke yder noget "teknisk bidrag", for øjeblikket ikke patenterbare i Europa, mens de er det i USA eller Japan. De eksisterende forskelle i beskyttelse har stor indvirkning på de tildelte rettigheders omfang og håndhævelse: I USA kan indehaveren af et patent på et edb-program direkte sagsøge forhandlere af piratkopierede programmer på et medie ("direct infringement"), mens det i Europa - fordi beskyttelsen kun gælder den tekniske opfindelse i tilknytning til et program - er således, at forhandlere af en diskette kun er meddelagtige, men ikke gerningsmænd til patentindgrebet ("contributory infringement"), og at kun den, der bruger software på diskette, er gerningsmand til krænkelsen og kan retsforfølges. Gennem harmonisering af medlemsstaternes lovgivning på dette område skal det sikres, at der bliver tale om reel håndhævelse af rettighederne i hele EU. 4 Artikel 52, stk. 2, litra c), i den europæiske patentkonvention (München-konventionen). 12

13 I USA er der sket meget siden udgangen af 1980'erne, idet det er blevet muligt at udtage patent på et edb-program som sådant ("program product claim"). Denne udvikling har haft en yderst positiv indvirkning på softwareindustriens udvikling. Således har Microsoft i dag ca. 400 amerikanske patenter på edb-programmer, og der indgives årligt ca ansøgninger om patent på edb-programmer (svarende til 6% af samtlige indgivelser, i forhold til mindre end 2% i Europa). I Japan indgives der årligt ca ansøgninger om patent på edb-programmer, og de retningslinjer, som den japanske patentmyndighed fastsatte i 1997, følger den mere liberale praksis i USA. Desuden er den aktuelle situation i Europa kendetegnet ved mangel på information og viden hos de fleste softwarevirksomheder om, hvilke muligheder patentsystemet frembyder. Som supplement til de lovændringer, der er beskrevet nedenfor, bør der iværksættes en oplysningskampagne for at informere virksomhederne i sektoren om det eksisterende patentsystem, hvilken funktion det har, og hvilke økonomiske fordele, det kan give, bl.a. med hensyn til indtrængen på udenlandske markeder og mulige licensaftaler. I den forbindelse kan de nationale patentmyndigheder og Den Europæiske Patentmyndighed spille en yderst vigtig rolle Kommissionens påtænkte indsats Europa-Parlamentet har påpeget, at det skal være muligt at udtage patent på edbprogrammer, forudsat at det pågældende produkt opfylder betingelserne for en teknisk opfindelses nyhed og funktionsdygtighed, sådan som det er tilfældet hos vores internationale økonomiske partnere. Kommissionen er enig i denne analyse og foreslår en indsats på to områder. For at sikre, at det indre marked gennemføres og fungerer på dette område, vil Kommissionen for det første snarest fremlægge et forslag til direktiv med EFtraktatens artikel 100 A som retsgrundlag med henblik på at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om edb-programmers patenterbarhed. Ved direktivet skal det sikres, at de nye regler for edb-programmers patenterbarhed anvendes og udlægges på samme måde i hele EU. I den sammenhæng bereder det ingen særlige vanskeligheder, at ophavsret 5 og patentret finder anvendelse på edb-programmer på én gang, fordi disse to regelsæt hver for sig regulerer et særligt område 6. Som led i forslaget til direktiv bør det nøje undersøges, hvilke undtagelser der bør fastsættes fra de generelle bestemmelser om edb-programmers patenterbarhed. Samtidig bør parterne i den europæiske patentkonvention ændre artikel 52, stk. 2, litra c), i den europæiske patentkonvention, bl.a. for at slette edb-programmer fra listen over ikke-patenterbare opfindelser. Det er nødvendigt for at sikre, at der er overensstemmelse mellem tiltagene på EU-plan og indsatsen inden for rammerne af den europæiske patentkonvention. 5 Rådets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer. 6 Ophavsretten beskytter et edb-programs særlige udtryksform, som ligestilles med litterære værker, mens et patent beskytter den innovative idé, der ligger til grund for en teknisk løsning på et teknisk problem ved hjælp af et edb-program. 13