Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (2)
|
|
- Rune Thomsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Boksforsøg nr. 100 Sammenligning af drikkenipler (2) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex og Impex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar 2008 Camilla Fisker Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N
2 Sammendrag Boksforsøg nr. 100 blev udført i perioden fra den 11. december 2007 til den 20. januar 2008, hvor forsøget blev afsluttet på dag 38. Der blev anvendt fire forskellige nippeltyper i afprøvningen; Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model), Impex og Impex Der var en tendens til forskelle i vægt på dag 7, men forskellene imellem de fire nippeltyper blev først signifikante ved dag 22, og i resten af forsøget. De to Corti-nipler havde produktionsresultater, der var meget tæt på hinanden, og det samme var gældende for de to Impex-nipler. Kyllingerne, som drak af Impex-niplerne, opnåede de højeste vægte og den bedste foderudnyttelse, mens kyllingerne i bokse med de to forskellige Corti-nipler opnåede de laveste trædepudeværdier. Det konkluderes, at Impex er den bedste nippel i denne afprøvning. 1 Indledning Her ses den samlede rapport for Boksforsøg nr Forsøget er det andet af i alt tre forsøg med afprøvning af drikkenipler. Den første nippelafprøvning, Boksforsøg nr. 98, er afrapporteret og kan findes på Den sidste nippelafprøvning, Boksforsøg nr. 101, vil blive afsluttet medio marts Efter afslutning af Boksforsøg nr. 101 vil resultaterne blive samlet for alle tre boksforsøg. 1.1 Formål Formålet med Boksforsøg nr. 100 var at undersøge, hvordan kyllingernes vækst, foder- og vandoptagelse, foderudnyttelse samt trædepudesundhed blev påvirket af, hvilken nippeltype der var installeret i boksen. 1.2 Baggrund I Boksforsøg nr. 100 er følgende fire drikkenipler afprøvet: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (dobbelt-stanset model, dvs. at både triggerpinden og selve stemplet er stanset ud), Impex samt Impex Alle nipler er forsynet med spildbakker. Corti Stempel (drejet model) er de oprindelige nipler i boksene. Disse nipler blev installeret efter afprøvningen i efteråret 2004 og har dermed været anvendt i tre år. De øvrige tre modeller er nye og indsat i boksene til denne afprøvning. 2 Materiale og metoder 2.1 Dyremateriale og forsøgsopstilling Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 1 hos Henning Fynbo Madsen, Stenderup. Forsøget startede ved indsættelse den 11. december og sluttede dag 38 den 20. januar Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch A/S og var af Ross 308 afstamning fra en forældredyrsflok på 47 uger. Der blev indsat 70 kyllinger i hver boks. Ved indsættelse vejede kyllingerne 46,3 gram. Alle bokse blev strøet med fint snittet hvedehalm, svarende til ca. 1 kg/m 2. 2
3 2.2 Fodring Hver boks var forsynet med en fodersilo, og kyllingerne blev tildelt konceptfoder fra DLG (hhv. Optima start, medio, vokse og slut). Foderet blev opblandet med hel hvede efter programmet anført i tabel 1. Der blev opnået en samlet hvedeprocent på 20,1 pct. Der blev tildelt startfoder på papir til og med dag 1 (dvs. 1½ dag). Tabel 1. Hvedeprogram. Periode, dag Hvedeandel, pct slagtning Drikkenipler og vandtildeling I tomgangsperioden inden forsøgets start blev der indsat nye rør med nye nipler for hver af de tre fabrikater Corti Stempel (dobbelt-stanset), Impex samt Impex Der blev indsat 5 nipler i hver boks, dvs. 14 kyllinger pr. nippel. Nippelrøret blev monteret på det eksisterende bærerør, og trykregulatoren i hver enkelt boks blev også genanvendt. Der blev sat et nyt vandstandsrør ind i boksene med Impex Det nye rør var 80 cm, mod normalt 50 cm. Detaljer vedrørende produktnavn og leverandører fremgår af tabel 2. Hver nippeltype blev afprøvet i tre bokse (tre gentagelser). Tabel 2. Oversigt over nippeltype og leverandører Nippeltype Leverandør /tlf. nr. Corti Stempel (drejet) Landmeco Corti Stempel Landmeco (dobb.st.) Impex America-Thisted Impex America-Thisted Det var planlagt, at alle bokse indtil omkring 3 uger efter indsættelse skulle have samme vandtryk. Vandtrykket i perioden efter 3 uger ville blive vurderet undervejs i forsøget. Eftersom Impex niplerne blev leveret med ekstra lang vandstandspibe, var det forventet, at vandtrykket skulle øges mere ved denne nippeltype end ved de øvrige. 3
4 På dag 22 havde kyllingerne i boksene med Impex en trædepudescore på 57 point og en væsentlig højere vandoptagelse end i de øvrige bokse. Det blev derfor besluttet, at vandtrykket i boksene med Impex niplerne først skulle hæves 4 dage efter de øvrige bokse. På dag 31 var kyllingerne i boksene med Impex stadig de største med det højeste vandforbrug. Det blev derfor besluttet, at vandtrykket fortsat skulle ligge under niveauet for de øvrige nipler, ca. 4 dage forskudt. På dag 31 havde kyllingerne i boksene med Impex niplerne samme produktionsniveau som de øvrige kyllinger (vægt, foder- og vandoptagelse). Det blev alligevel besluttet at øge vandtrykket mere for disse nipler end for de øvrige, da det var forventet, at kyllingerne med stigende vandbehov kunne få problemer med at få vand nok med disse nipler. I figur 1 ses det planlagte og det i praksis målte vandtryk i boksene. I tabel 3 ses forklaringen til figur 1. Tabel 3. Forklaring på illustrationer i figur 1. Illustration på figur 1 Forklaring Dage Nippeltyper Sort linie Planlagt vandtryk som det var tænkt ved forsøgsplanlægning 1, 7, 22 Alle Store sorte prikker Målt vandtryk Corti Stempel (drejet) 31 Corti Stempel (d.st.) Impex Corti Stempel (drejet) Corti Stempel (d.st.) Små gule prikker Planlagt vandtryk Impex Stor gul prik Målt vandtryk 36 Impex Små blå prikker Planlagt vandtryk Impex Store blå prikker Målt vandtryk 31, 36 Impex
5 Figur 1. Planlagt og i praksis anvendt vandtryk. Se forklaring i tabel Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 0, 7, 22, 31 og 38, samtidig med at foder- og vandforbruget blev bestemt for hver boks. På dag 7, 22 og 35 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Pointsummen blev korrigeret til en stikprøvestørrelse på 100. Trædepudebedømmelserne blev udført i henhold til bekendtgørelse nr Døde kyllinger blev registreret med dag og boksnummer og derefter erstattet med en kylling fra huset. For hver boks blev vandforbruget målt. For at få et indtryk af ydelsesvariationen mellem de fem drikkenipler, der blev anvendt i hver boks, blev vandydelsen målt på dag 1, 7, 22, 31 og 36 for alle drikkenipler i alle 12 bokse. Niplens vandydelse ved hhv. lodret og vandret aktivering i 30 sekunder blev opsamlet i et måleglas. Niplernes vandydelse blev altså bestemt dagen efter indsættelse og derefter ved fire forskellige kyllingealdre. 2.5 Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af nippeltype (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. 5
6 Der antages at være statistisk sikker effekt af nippeltype, hvis sandsynligheden (pværdien) for, at der ikke var nogen forskel mellem typerne, var mindre end 0,05. Data er korrigeret for døde kyllinger. 3 Resultater 3.1 Resultater På dag 7 vejede kyllingerne, som drak vand fra niplerne Corti Stempel (drejet) og Corti Stempel (dobbelt-stanset) 189 gram. Kyllingerne, som fik vand fra Impex niplerne, vejede 192 gram, mens kyllingerne, som drak af Impex niplerne, blev størst med en syvdagesvægt på 199 gram. Vægtforskellene var ikke signifikante, men der var dog en meget stærk tendens til det. Impex niplerne var netop de nipler, som gav mest vand ved vandret tryk i starten af perioden, og dette boksforsøg viser dermed det samme som Boksforsøg nr. 98, nemlig at nem adgang til vand (ved aktivering af niplen fra siden) giver højere syvdagesvægt. Niplernes ydelse er i øvrigt behandlet i afsnit 3.2. På dag 22 var kyllingerne i boksene med Impex stadig de største med en vægt, som var 70 gram højere end ved kyllingerne, der drak af Corti Stempel (drejet). Der var ingen signifikant forskel på foderoptagelsen. Det var der imidlertid på vandoptagelsen; kyllingerne, som drak af Impex 10012, havde på dag 22 drukket 220 ml mere pr. kylling end de kyllinger, der havde drukket af Corti Stempel (drejet). Forskellen i vand/foder-forholdet blev også signifikant, hvor Corti Stempel (drejet) havde det mindste forhold på 1,79, lå Corti Stempel (dobbelt-stanset) på 1,86, Impex lå på 1,80 og endelig var vand/foder-forholdet klart højest ved Impex niplerne, hvor forholdet var 1,96. Disse sidstnævnte kyllinger havde også den signifikant højeste trædepudescore på dag 22, nemlig 57 point. På dag 31 var vægtforskellene stadig de samme kyllingerne på de to Corti Stempelnipler havde den laveste vægt, mens kyllingerne, som fik vand af de to Impex nippel-typer, opnåede de højeste vægte. Ved afslutning af forsøget var billedet stadig det samme. Kyllingerne, som drak af de to Corti-nippel-typer, var de mindste, mens kyllingerne i boksene med de to Impexnippeltyper var de største. Kyllingerne, som drak af Impex-niplerne, havde den højeste vandoptagelse og samtidig den højeste trædepudescore. Dette stemmer overens med fundene i Boksforsøg nr. 98; jo mere vand, jo højere trædepudescore. Både ved forsøgets afslutning ved 38 dage og efter korrektion for faste- og transportsvind var der en tendens til, at kyllingerne som drak af Impex , fik den bedste foderudnyttelse, mens kyllingerne, som drak af Corti Stempel-niplerne (begge udgaver), havde de dårligste foderudnyttelser. Ved omregning til en fast vægt på gram viste Impex sig at være de mest interessante nipler. Kyllingerne, som drak af disse nipler, opnåede hurtigst de gram med den bedste foderudnyttelse. Det skal dog også med i betragtningen, at disse kyllinger havde den højeste trædepudescore i forsøget, nemlig 43 point. 6
7 Samlet er Impex et interessant valg. Trædepuderne ligger dog lige over den tilladelige grænse på 40 point. Trædepuderne ville sandsynligvis have været bedre i alle boksene, hvis der havde været anvendt spåner som strøelse. Tabel 4. Kyllingernes vægt, foder- og vandforbrug samt trædepudesundhed opgjort på dag 7, 22, 31 og 37. Vist for hver af de fire drikkenipler Corti Stempel (drejet), Corti Stempel (dobbelt-stanset), Impex og Impex Corti Stempel (drejet) Corti Stempel (dobb.- stanset) Impex Impex p-værdi Antal bokse, n Vægt dag 7, g/kyl p=0,05 Foderopt. dag 0-7, g/kyl p=0,30 FU, dag 0-7 0,95 0,95 0,95 0,93 p=0,12 Vandopt. dag 0-7, ml/kyl p=0,45 Trædepudepoint, dag p=0,27 Vægt dag 22, g/kyl. 911 a 925 ab 961 b 981 c p<0,05 Foderopt. dag 0-22, g/kyl p=0,18 FU, dag ,25 ab 1,26 a 1,22 c 1,23 bc p<0,05 Vandopt. dag 0-22 ml/kyl a b ab c p<0,01 Vand/foder dag ,79 a 1,86 a 1,80 a 1,96 b p<0,01 Vand (l)/kg kylling dag ,25 a 2,34 b 2,20 a 2,41 c p<0,01 Trædepudepoint, dag a 23 a 37 a 57 b p 0,05 Vægt 31 dag, g 1564 a 1581 a 1647 b 1651 b p<0,01 Foderopt. dag 0-31, g/kyl a abc bc c p<0,05 FU, dag ,46 1,48 1,45 1,48 p=0,56 Vandopt. dag 0-31, ml/kyl a b b c p<0,01 Vand/ foder dag ,61 1,65 1,64 1,74 p=0,06 Vand (l)/kg kylling dag ,35 a 2,43 a 2,38 a 2,56 b p<0,05 Vægt dag 38, g a a b b p<0,01 Foderopt. dag 0-38, g/kyl p=0,22 FU, dag ,63 1,62 1,58 1,61 p=0,07 Hvedeandel, % 20,0 20,0 20,1 20,2 Pct. døde dag ,3 2,9 2,9 2,9 Vandopt. dag. 0-38, ml/kyl a b b c p<0,01 Vand/ foder dag ,72 a 1,80 ab 1,81 ab 1,88 b p<0,05 Vand (l)/kg kylling dag ,76 a 2,88 ab 2,83 a 2,98 b p<0,05 Trædepudepoint, dag 35 3 a 22 b 43 c 42 c p<0,01 Korrigeret vægt dag 38*, g a a b b p<0,01 Korrigeret FU, dag 0,38* 1,69 1,69 1,64 1,67 p=0,05 Foderudnyttelse v g 1,71 a 1,70 ab 1,64 c 1,67 bc p<0,01 Alder ved g 39,0 a 38,9 a 37,8 b 38,0 b p<0,01 * Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (85 g) som følge af faste og transport inden slagtning. Korrigeret FU. Den samlede foderoptagelse er opjusteret i forhold til antal døde kyllinger. abc Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 7
8 3.2 Drikkeniplernes vandydelse Niplernes ydelse igennem produktionsforløbet er vist i figurerne 2 (lodret tryk) og 3 (vandret tryk). På figur 2 er illustreret mængden af vand, som niplen giver pr. minut, når niplen aktiveres med et lodret tryk. I Boksforsøg nr. 98 viste det sig, at Corti Stempel (stanset) gav væsentlig mere vand end Corti Stempel (drejet) ved en lodret aktivering. Dette viser sig også at være tilfældet, når Corti Stempel (drejet) sammenlignes med Corti Stempel (dobbeltstanset). Dette skal man altså være opmærksom på, hvis man udskifter sine Corti Stempel (drejet)-nipler med den dobbelt-stansede model. (Det skal i øvrigt bemærkes at Corti Stempel (drejet) forventes at blive produceret igen). Corti Stempel (drejet) og Impex har omtrent den samme ydelse ved lodret tryk, mens Impex giver lidt mindre vand i starten af forløbet. Dette kan dog til dels forklares ved, at det var svært at få aktiveret niplen ved enten vandret eller lodret tryk. Til slut i forløbet blev det, som forklaret i afsnit 2.3, besluttet at hæve vandtrykket mere end gennemsnittet for Impex , og samtidig lade trykket forblive lidt lavere for Impex Dette kan tydeligt ses i figur 2. Den oprindelige plan for, hvilket vandtryk der skulle anvendes i boksforsøget, er konstrueret til Corti Stempel (drejet)-nipler. Noget kan tyde på, at der ved valg af en anden nippeltype skal arbejdes med at få det korrekte vandtryk til en given alder. Resultaterne havde muligvis været anderledes, hvis trykket havde været holdt ens på alle niplerne igennem hele forløbet. Figur 2. Nippelydelse ved lodret tryk. Gns. for alle nipler af hvert fabrikat. 8
9 Ved aktivering af niplerne ved vandret tryk følges niplerne ad parvis. De to Corti-nipler har de laveste ydelser ved vandret tryk, mens de to Impex-nipler har de højeste ydelser. I behandlingen af produktionsresultaterne fremgik det også, at resultaterne lå parvis. Det er interessant, at niplerne, som giver den højeste mængde vand ved vandret aktivering, igen giver de største kyllinger, som det også var tilfældet i Boksforsøg nr. 98. Figur 3. Nippelydelse ved vandret tryk. Gns. for alle nipler af hvert fabrikat. For at få et udtryk for, hvor stor forskel der er på ydelsen fra de enkelte nipler, blev standardafvigelsen beregnet for ydelsen fra de fem nipler i samme boks. Standardafvigelsen blev derefter divideret med gennemsnitsydelsen for de fem nipler og til sidst ganget med 100 (=variationskoefficienten). Det ses i tabel 4, at vandydelsens variationskoefficient varierede for de fire undersøgte typer af drikkenipler. I tabellen er angivet variationskoefficienten for hver nippel ved den pågældende kyllingealder og hhv. lodret og vandret aktivering. 9
10 Tabel 4. Variationskoefficient (for gennemsnitsydelsen) for de forskellige nippeltyper, bestemt ved fem forskellige kyllingealdre, både ved lodret og vandret aktivering. Alder, Corti Stempel Corti Stempel Impex Impex Dag (drejet) (dobb.- stanset) Lodret Vandret Lodret Vandret Lodret Vandret Lodret Vandret Gns Det fremgår at variationen i ydelse var størst ved Impex niplerne ved de første målinger med lodret aktivering. Som allerede nævnt, er forklaringen dog til dels, at niplerne reagerede lidt anderledes på aktivering, dvs. at det var svært udelukkende at aktivere niplen enten lodret eller vandret. Dermed fremkom meget store forskelle i ydelsen fra de enkelte nipler ved de første målinger. Af samme grund har Impex den højeste gennemsnitlige variation v. lodret tryk i forhold til de andre nipler. 4 Konklusion Mht. produktionsresultaterne må Impex fremhæves som den bedste nippel i denne afprøvning, med den bedste foderudnyttelse og den højeste vægt. Samtidig skal det dog bemærkes at der ved valg af en anden nippel end Corti 110 skal arbejdes på at finde det korrekte vandtryk til en given alder. Trædepuderesultatet for Impex var lige over de tilladelige 40 point. Strøelseskvaliteten og dermed trædepudesundheden ville sandsynligvis være bedre ved anvendelse af spåner som strøelse. Dette var det andet af i alt 3 boksforsøg med afprøvning af drikkenipler til slagtekyllinger. Boksforsøg nr. 101 afsluttes den 8. marts 2008, og i dette boksforsøg afprøves Corti Stempel (drejet), Big Dutchmann (Top nipple orange), Ziggity og endelig Lubing snap. Resultaterne for alle tre boksforsøg samles i én rapport efter afslutning af Boksforsøg nr Anerkendelser Hermed tak til Henning Fynbo Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne samt for montage af drikkenipler og vandrør i boksene. Vi siger endvidere mange tak til Landmeco A/S (Jørgen Lund) samt America Thisted (Lasse Thomsen) for levering af nipler. 10
Boksforsøg nr Sammenligning af drikkenipler (3)
Boksforsøg nr. 101 Sammenligning af drikkenipler (3) Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Big Dutchman (top nipple orange), Ziggity og Lubing snap Udført for Dansk Slagtefjerkræ September
Læs mereBoksforsøg nr. 98. Sammenligning af drikkenipler
Boksforsøg nr. 98 Sammenligning af drikkenipler Afprøvning af fire nipler: Corti Stempel (drejet model), Corti Stempel (stanset model), Impex 80 samt Lubing 4077. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober
Læs mereBoksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1
Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 118 Afprøvning af drikkenipler del 1 Udgivet: August 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereBoksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2
Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 2011 vfl.dk Boksforsøg nr. 119 Afprøvning af drikkenipler del 2 Udgivet: September 2011 Rapporten er udarbejdet af: Malene Jørgensen Videncentret for
Læs mereNår der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101
Når der skal vælges nye drikkenipler -opsummering af boksforsøg 98, 100 og 101 Udført for Dansk Slagtefjerkræ i 2007 / 2008 Camilla Fisker og Simon Bahrndorff Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 105 og 106
Boksforsøg nr. 105 og 106 Sammenligning af drikkenipler og vandprogrammer - Hvad kan IB gøre ved et forsøg (BF 105) - Afprøvning af Corti Stempel (model 110 drejet) under to vandprogrammer og Impex (10025-2)
Læs mereBoksforsøg nr Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden.
Boksforsøg nr. 110 Reduktion i antallet af drikkenipler til slagtekyllinger ved høj belægning Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Juni 2010 Udarbejdet af Malene Jørgensen og Karen Margrethe Balle Sammendrag
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereBoksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater
Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på
Læs mereOpsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer
Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler, antal vandstrenge og vandtryksprogrammer 2012 vfl.dk Opsamlingsrapport Boksforsøg med afprøvning af forskellige typer drikkenipler,
Læs mereBoksforsøg nr. 82. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 2
Boksforsøg nr. 82 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Val, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 2 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereForsøg med Easy-Strø
Forsøg med Easy-Strø Afprøvning af Easy-Strø, træspåner og halm som strøelsesmateriale til slagtekyllinger Easy Strø Træspåner Halm November 2009 v/ Karen Margrethe Balle Sammendrag Formålet med dette
Læs mereBoksforsøg nr. 87 Sammendrag
Boksforsøg nr. 87 Sammendrag Betydningen af smuldret foder for slagtekyllingers vækst Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereBoksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet
Boksforsøg nr. 75 Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet November 23 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Det var formålet
Læs mereBoksforsøg nr. 81. Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity
Boksforsøg nr. 81 Sammenligning af drikkeventilerne: Corti Stempel, Val, Corti Kugle og Ziggity Udført for Dansk Slagtefjerkræ September 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Læs mereBoksforsøg nr. 83. Sammenligning af drikkeventilerne. Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine. Drikkeventilforsøg nr. 3
Boksforsøg nr. 83 Sammenligning af drikkeventilerne Corti Stempel, Ziggity, Corti Kugle og LifeLine Drikkeventilforsøg nr. 3 Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave
Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet
Læs mereBoksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708
Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger af afstamningen Ross 708 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 114 Tilsætning af varme i den første leveuge afprøvet på kyllinger
Læs mereBoksforsøg nr Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009
Boksforsøg nr. 109 Afprøvning af hel triticale som erstatning for hel hvede til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Oktober 2009 af Karen Margrethe Balle Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005
Boksforsøg nr. 85 Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 4. Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308. Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. Januar 2010
Boksforsøg nr. 111 Linieafprøvning 4 Afprøvning af ny hanelinie til Ross 308 Finaieret af Fjerkræafgiftsfonden Januar 2010 af Karen Margrethe Balle og Malene Jørgeen Sammendrag I dette boksforsøg er Ross
Læs mereBoksforsøg nr. 80. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 80 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra DLG, Brdr. Ewers og Getreide Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 79. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH. Udført for Dansk Slagtefjerkræ.
Boksforsøg nr. 79 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra Getreide, Raiffeisen, DLG og PPH Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2004 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereBoksforsøg nr. 70. Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger
Boksforsøg nr. 70 Anvendelse af rapshalm, hør-skætterester, spåner og hvedehalm som strøelse til slagtekyllinger Udført for Dansk Slagtefjerkræ Januar 2003 Landskontoret for Fjerkrærådgivning Landbrugets
Læs mereBoksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008
Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 123 Tilsætning af elektrolytter til drikkevandet i slutningen af produktionsperioden
Læs mereØkoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mereBoksforsøg nr. 99. Linieafprøvning. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala.
Boksforsøg nr. 99 Linieafprøvning Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308, Ross 708 og Hubbard Flex i hhv. boksforsøg og storskala. Ross 308 Ross 708 Hubbard Flex Udført for Dansk Slagtefjerkræ Februar
Læs mereØkoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst
Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,
Læs mereBoksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder
Boksforsøg nr. 74 Udvikling af trædepudevenligt startfoder Pilotforsøg udført for Dansk Slagtefjerkræ og Hamlet Protein A/S i samarbejde med DLG Oktober 2003 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning
Læs mereBoksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten
Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der
Læs mereBoksforsøg nr Linieafprøvning 3. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede
Boksforsøg nr. 108 Linieafprøvning 3 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708, fodret med hhv. normal og høj andel hel hvede Udført for Dansk Slagtefjerkræ August 2009 af Karen Margrethe
Læs mereBoksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003
Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mere4. Byggeri, teknik og Miljø
4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og
Læs mereØkoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard
Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA 757 og ColorYield fra avlsselskabet Hubbard 2014 0 vfl.dk Økoboksforsøg nr. 11 Linjeafprøvning: Test af slagtekyllingelinjerne JA
Læs mereØkoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder hel hvede i foder til økologiske slagtekyllinger 2010
Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger 2010 vfl.dk 1 Økoboksforsøg nr. 1 Afprøvning af forskellige mængder i foder til økologiske slagtekyllinger Udgivet:
Læs mereBoksforsøg nr. 84. Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005
Boksforsøg nr. 84 Restriktiv og forsinket fodring af daggamle kyllinger mindsker slagtevægten Udført for Dansk Slagtefjerkræ Marts 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker
Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt
Læs mereOpstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne
Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereFjerkræ nr FarmTest. Måling af lys i slagtekyllingestalde
Fjerkræ nr. 5 2006 FarmTest Måling af lys i slagtekyllingestalde Måling af lys i slagtekyllingestalde Af Lars Harritsø og Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereForbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger
Forbedret udnyttelse af fosfor i foder til slagtekyllinger Afprøvning af nye minimumsnormer hos kyllinger opdrættet i forsøgsbokse i et kommercielt slagtekyllingehus Januar 2007 Karen Margrethe Balle &
Læs mereFjerkræ nr. 6 2008. FarmTest. Måling af lys i konsumægsstalde
Fjerkræ nr. 6 2008 FarmTest Måling af lys i konsumægsstalde Måling af lys i konsumægs- stalde Af Palle Vinstrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Fjerkræ Titel: Måling af lys i konsumægsstalde
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereC) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.
C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011
Læs mereAnsvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.
Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mere4 Byggeri, teknik og miljø
4 Byggeri, teknik og miljø 4.1 Boksforsøg viste at Ross 708 er et nyt guldæg, at måltidsfodring kan spare foder og hvilke drikkenipler der dur! Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereLØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS
LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereBilag 6: Bootstrapping
Bilag 6: Bootstrapping Bilaget indeholder en gennemgang af bootstrapping og anvendelsen af bootstrapping til at bestemme den konkurrencepressede front. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING...
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereFlere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse
Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereKvægavlens teoretiske grundlag
Kvægavlens teoretiske grundlag Lige siden de første husdyrarter blev tæmmet for flere tusinde år siden, har mange interesseret sig for nedarvningens mysterier. Indtil begyndelsen af forrige århundrede
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereStærk fremgang i videnrådgiverbranchen
Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereKundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark
[0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereForeløbige ulykkestal september 2016
Dato 27. oktober 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-9 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal september 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereRapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion Jodtal, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion, smeltepunkt og sammenhæng mellem fedtvæv (fedtatlas) samt farve af spæk og ph i kam Chris Claudi-Magnussen 27. september 213 Proj.nr. 21474 Version 1 CCM/HNH
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs merefs10 1 Jordvarme 2 Solenergi 3 Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Matematik 10.-klasseprøven Maj 2013
fs0 0.-klasseprøven Matematik Maj 0 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt Jordvarme Solenergi Elpærer 4 Vindmøller 5 Papirfoldning Jordvarme På familien Petersens grund er et jordstykke,
Læs mereHø til slagtekalve forbedrer vommiljøet
KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der
Læs mereTRIX. Træningshæfte 2 FACITLISTE. Side 1. Side 2 Side 3. FACIT, side 1-3 Trix, Træningshæfte 2 Alinea. Byg og tegn
TRIX Træningshæfte Side J a o u - - - - - - e t u r i g v b n Fra oven p FACITLISTE Forfra Fra siden Jubii Side Side Femkanter Veksle mønter Farv rødt Farv gult Jubii Positionssystemet Øverst: Eksperimenter
Læs mereGrovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver
Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs merebrikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt
brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne
Læs mereFODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Læs mereUndersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.
Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget 14-02-2012 Sagsnr. 2012-25259 Dokumentnr. 2012-135470 Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje
Læs mere