Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Transkript

1 Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd

2 Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad? Information om styregruppe og vores arbejde Mulighed for ERFA grupper omkring den enkelte plan Kom godt i gang med høringssvar.

3 Styregruppen Sammenslutning af landboforeninger i Sydjylland Formål at opnå synergi ved at lægge kræfterne sammen i indsatsen omkring Vand- og Natura2000 planerne. Politisk Opdrag Høringssvar på de 3 vandplaner og høringssvar, der knytter an til de forskellige Natura2000 planer Samarbejde/kontakt mellem styregruppe, L&F og VFL. Opdeling af opgaver Lokalt, Regionalt og Centralt

4 Hvad gør styregruppen? Afholder infomøder, indsamler bidrag og eksempler Høringssvar for de 3 vandplaner i området Er gerne behjælpelige med at skrive konkrete høringssvar vedr. jeres ejendom, arealer eller område, evt. flere sammen Politisk arbejde fra landboforeningerne - kontakt til kommunerne, ammoniakdiskussion i forhold til husdyrloven, påvirke politikere, bruge eksempler fra høringssvar i politisk debat, også efter høringsperioden er afsluttet

5 Politisk opdrag 1. Valg af virkemidler skal være fleksible 2. Fuld økonomisk kompensation 3. Sikre omdriftsjord 4. Lodsejerinddragelse 5. Sikre vandløbsvedligeholdelse

6 Tidsplan for planer Høring frem til 6. april 2011 Tilretning og endelig vedtagelse i løbet af 2011 Herefter har kommunerne 1 år til at udarbejde handleplaner Handleplanerne skal i høring senest 6 måneder efter planerne er endeligt vedtagne (8 ugers høring). Foranstaltninger skal være iværksat senest 22. dec

7 Hovedudfordringerne Vandplanerne omfatter i modsætning til de tidligere vandmiljøplaner hele vandkredsløbet og udgør en samlede ramme for beskyttelse af både søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand. Planerne har bindende mål og en klar tidsramme for deres opfyldelse - i første omgang frem til 2015.

8 Miljømål for vandløb Alle vandløb skal som hovedregel opnå mindst god økologisk tilstand /potentiale Bestemmes ud fra smådyrsfaunaen (DVFI) Forbedring af smådyrsfaunaen opnås primært ved sikring af forbedrede fysiske forhold i vandløbene. Forudsætter også fri passage i vandløbets forløb Vandplanerne peger på km vandløb

9 Vandløb målopfyldelse God økologisk tilstand Normale vandløb: 5-6 efter DVFI Blødbunds vandløb: 4 efter DVFI Godt potentiale Stærkt modificerede vandløb: 4 5 efter DVFI Kunstige vandløb: 3-4 efter DVFI I Basisanalyse del 1 for vanddistrikt 55, december 2004 omfatter identificering af potentielt stærkt modificerede vandløb alle C-målsatte vandløb, såfremt vandløbet ikke er påvirket af spildevand.

10 Målsætning - målopfyldelse Generelt er de C-målsatte i vandplan for Vadehavet registreret til faunaklasse 1-2, faunaklasse ukendt ikke vurderet efter DVFI. For vandløb med lempet målsætning anføres i regionplanen for Ribe Amt, at dette omfatter vandløb, der alene skal anvendes til afledning af vand. Dette er typisk periodisk udtørrede vandløb og grøfter, hvor der ikke findes biologiske forhold, som amtsrådet ønsker at beskytte

11 Blød bund kontra normal bund Blødbundstypen er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk. Grundet dette er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4. Kan miljømålet opnås? Skal flere vandløb være af typen blød bund

12 Undtagelsesbestemmelser Ikke alle steder er det, af naturbetinget eller tekniske årsager ikke muligt at gennemføre en indsats Mindre strenge miljømål (Undtagelsesbestemmelse) Opfyldelse af kravet om god tilstand er umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger DVFI: Dansk Vandløbs Fauna Indeks (Tager udgangspunkt i rentvandsarter.)

13 Ændret vedligeholdelse Fladt landskab Vandløb med stor vandføring Okkerområder Stor afstrømningskonsekvens ved ophør af vandløbsvedligeholdelse ændret vandløbsvedligeholdelse hævning af vandstand store arealkonsekvenser

14 Okker Problemerne med okker kan begrænses ved at reducere vedligeholdelse Selve udvaskningen af okker fra omgivelserne kan begrænses ved at hæve vandløbsbunden, f.eks. ved at udlægge sten/grus-tærskler. Begge dele forringer afvandingen på de nærliggende arealer. Mere omfattende muligheder er etablering af okkersøer og okker bassiner, som vandløbet ledes gennem.

15 Fritlægning af rørlagte vandløb Formål: Skabelse af sammenhæng i vandløbets forløb. Problem: Defigurering af arealer

16 Fritlægning rørlagte vandløb Dyrkningsmæssige konsekvenser: afstandskrav for anvendelse af bekæmpelses midler i forhold til åbent vandmiljø => reduktion i råderetten over arealet Økonomisk konsekvens hvor dyb ligger det oprindelige og hvad er grundlag for rølægning Prioritering gl. rør der er ved at være udtjent Reguleringssag enhver der lider tab ved regulering har ret til erstatning Hvem kommer til at betale?

17 Opsummering - Vores fokus Vandløbets målsætning kan der argumentere for en lavere målsætning? Ændret/ophør vedligeholdelse, restaurering, fjernelse af spærringer: konsekvens for lokale forhold og afvanding Åbning af rørlagt vandløb konsekvenser, prioriteringer naturværdi, hvem skal betale Konsekvens af vandstandshævning Okkerproblematikken Prioritering af rørlagte vandløb der skal fritlægges 52 mio. hvem kommer til at betale

18 Hvad betyder dit høringssvar? Kan afdække konkrete problemstillinger til den enkelte plan Kan afdække lokale forhold med konkrete høringssvar på den enkelte plan / ejendom / areal Skabe mulighed for at påvirke med nye ideer til virkemidler, evt. gennem samarbejde med andre i området om et høringssvar Men nytter det noget..? Hvad viser tidligere høringsrunder? Hvad er alternativet?