VEJLEDNING OM HJEMMEARBEJDSPLADSER

Transkript

1 AKTUEL IT-RET JUNI 2003 EN ORIENTERING FRA PLESNER SVANE GRØNBORG OM AKTUELLE IT-RETTIGHEDER LEMPELSE AF SPAM-FORBUDET - ÆNDRING AF MARKEDSFØRINGSLOVEN Af advokat, dr.jur. Per Håkon Schmidt Folketinget vedtog ved lov nr. 450 af 10. juni 2003 en undtagelse til markedsføringslovens ellers undtagelsesfrie forbud mod uanmodet henvendelse med henblik på afsætning af varer og tjenesteydelser ved brug af elektronisk post og telefax, medmindre modtageren på forhånd har meddelt sit samtykke dertil. Ifølge undtagelsen, der er indsat som 6 a, stk. 2 i markedsføringsloven, kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden ved elektronisk post. Det er dog en forudsætning, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser ("opt-out"). Undtagelsen gælder også selvom kunden på tidspunktet for afgivelsen af sin elektroniske adresse er registreret på CPR-registrets liste over borgere, der ikke ønsker at modtage personligt stilet reklame ("Robinson-listen"). Den erhvervsdrivendes nye ret til at henvende sig til kunder gælder kun elektronisk post, og fremsendelse af markedsføringsmateriale pr. fax er således ikke omfattet af undtagelsen. Lempelsen vil give de erhvervsdrivende bedre mulighed for at markedsføre sig overfor eksisterende kunder, der indtil undtagelsens ikrafttræden skulle meddele deres udtrykkelige samtykke til at sådan markedsføring kunne ske ("opt-in"). Lovændringen træder i kraft den 25. juli Bøde for udsendelse af spam-mails Sø- og Handelsretten har den 1. maj 2003 idømt Fonn Danmark ApS en bøde på kr. for overtrædelse af markedsføringslovens 6 a, som forbyder udsendelse af telefaxog -reklamer uden samtykke fra modtagerne. Fonn Danmark ApS havde således udsendt flere sådanne -henvendelser til ca. 50 forskellige modtagere. Retten lagde ved fastsættelsen af bøden vægt på antallet af henvendelser, antallet af modtagere, og den gene og økonomiske skade, som henvendelserne havde medført for modtagerne. Afgørelsen er den første af sin slags. VEJLEDNING OM HJEMMEARBEJDSPLADSER Videnskabsministeriet har den 12. juni 2003 offentliggjort en vejledning om hjemmearbejdspladser med computer, der skal være en støtte for både ledelse og medarbejdere, når etablering af hjemmearbejdspladser overvejes. Vejledningen behandler bl.a. de strategiske overvejelser, som ledelsen bør foretage før indførelse af hjemmearbejdspladser, udgifterne, tekniske forhold, herunder IT-sikkerhed, samt skatte- og ansættelsesmæssige konsekvenser i forbindelse dermed og kan downloades fra Videnskabsministeriets hjemmeside, hvor den i øjeblikket er at finde på doc-show.cgi?doc_id=169590&doc_ type=35. REVISION AF K18 OG K33 - HØRINGSUDKAST FORSINKET AWE I forrige nummer af Aktuel IT-ret blev det nævnt, at en revideret udgave af statens standardkontrakt for køb af standardiserede edb-systemer, K18, var forventet sendt i offentlig høring inden julen Dette skete dog ikke, men det forlyder fra Videnskabsministeriet, at udkastet udsendes i høring i nærmeste fremtid. Den nedsatte arbejdsgruppe, der arbejder med aftalens revision, er efter det oplyste enige om indholdet af den reviderede aftale. Den endelige tekst til den vejledning, der skal følge med den reviderede aftale i høring, er dog endnu ikke klar til udsendelse.

2 MOMS PÅ ELEKTRONISKE YDELSER OG E-FAKTURERING Af advokat, Tom Kári Kristjánsson Folketinget har vedtaget en ændring (lov nr. 124 af 28. februar 2003) af momsloven, som gennemfører 2 EU-direktiver (lovændringen blev først foreslået ved lovforslag af 6. november 2002, der er nævnt i forrige nummer af Aktuel ITret). Det ene EU-direktiv vedrører moms på tjenesteydelser leveret ad elektronisk vej. Direktivet, som nu er gennemført i momsloven, angiver i hvilket land, der skal betales moms af elektronisk leverede tjenesteydelser. De omfattede tjenesteydelser er bl.a. levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware, levering og ajourføring af software, levering af billeder, tekst og information og tilrådighedsstillelse af databaser. I henhold til loven skal der pålægges moms i EU, når ydelsen leveres fra en virksomhed udenfor EU til en privat forbruger i EU. Det betyder f.eks., at en amerikansk virksomhed, der sælger til en privat forbruger i Danmark, skal betale 25% dansk moms. Herved sker en ligestilling af amerikanske og danske virksomheders konkurrencesituation. Efter loven skal der derimod ikke betales moms af salg af elektronisk leverede tjenesteydelser, når EU-virksomheder sælger ydelserne til kunder i lande udenfor EU. De ydelser, der er omfattet af de nye regler, er standardydelser, som udbydes på internettet, og som alle kan komme i besiddelse af mod betaling. Der kan være tale om film, musik, bøger, software, fjernundervisning osv. Hvis ydelsen kan downloades fra internettet, eller hvis ydelsen f.eks. fremkommer ved, at en kunde ud fra indtastning af specifikke data automatisk får tilsendt denne, er ydelsen omfattet af lovens begreb "elektronisk leverede ydelser". Er ydelsen derimod frembragt af en person off-line og ikke genereret automatisk, så er det en individualiseret ydelse og ikke en elektronisk ydelse omfattet af de nye regler. Ovennævnte ændringer af momsloven træder i kraft den 1. juli Det andet EU-direktiv, som ved lovændringen gennemføres i dansk ret med virkning fra den 1. januar 2004, vedrører forenkling, modernisering og harmonisering af kravene til momsfakturering. Ifølge dette EU-direktiv skal alle EU-lande fremover acceptere elektronisk fakturering. Elektronisk fakturering accepteres allerede i Dan- mark, og en gennemførelse af direktivet i dansk ret fører ikke til ændringer i de allerede gældende krav dertil. I forbindelse med lovens behandling i Folketinget oplyste Skatteministeren dog, at sikkerhedsniveauet ved elektronisk fakturering påtænkes højnet ved at stille krav om avanceret elektronisk signatur eller EDI (elektronisk data udveksling). En gennemførelse af dette EU-direktiv giver endvidere danske virksomheder mulighed for i et vist omfang at opbevare elektroniske momsfakturaer i udlandet. Indsamling af oplysninger på internettet Datatilsynet har den 4. juni 2003 offentliggjort en anbefaling vedrørende indsamling af oplysninger på internettet. Anbefalingen opremser de forhold, som den dataansvarlige bør give nærmere oplysninger om, og er en praktisk vejledning i, hvordan de dataansvarlige kan opfylde deres oplysningspligt, når der indsamles oplysninger på internettet. Anbefalingen er udarbejdet på baggrund af en henstilling, som en arbejdsgruppe i EU-regi - den såkaldte "artikel 29 gruppe" - tidligere har vedtaget. 5-ÅRIG EDB-AFTALE KUNNE OPSIGES FØR UDLØB Af advokat, Michael Hopp Østre Landsret har i en dom af 6. december 2002 haft lejlighed til at vurdere, hvorvidt en 5-årig edb-aftale om service, support og løbende licensbetaling var uopsigelig, når der i aftalen ikke var anført noget om uopsigelighed, men alene aftalt en løbetid på 5 år. En kunde havde således i forbindelse med køb af en softwarelicens indgået en aftale med en leverandør om bl.a. løbende betaling for service og support af programmet. Efter ca. 1 år opsagde kunden aftalen, og spørgsmålet i sagen var, om denne opsigelse var berettiget, eller om aftalen måtte anses for uopsigelig i den tidsbegrænsede aftaleperiode. Landsretten fandt, at det forhold, at aftalen var indgået for en 5-årig periode, ikke i sig selv kunne konstituere uopsigelighed. Der var ikke i øvrigt konkrete forhold i sagen, som kunne føre til, at der var indgået en stiltiende eller underforstået aftale om uopsigelighed. Aftalen kunne derfor opsiges af kunden med et sædvanligt varsel, som efter omstændighederne blev fastsat til 6 måneder. Inden for visse retsområder anses tidsbegrænsede aftaler for uopsigelige, medmindre det modsatte anføres. Dette er eksempelvis tilfældet for tidsbegrænsede lejeaftaler, men i det tilfælde er forholdet direkte reguleret i lejelovgivningen, jf. 63 og 80 i henholdsvis erhvervsleje- og lejeloven. Østre Landsrets afgørelse viser imidlertid, at hvis der ikke findes en sådan lovregulering, er udgangspunktet, at tidsbegrænsede aftaler kan opsiges på sædvanlig vis. Tidsbegrænsningen indebærer således ikke i sig selv en formodning for, at parterne har tilsigtet, at aftalen skulle være uopsigelig. Hvis det er hensigten, at aftalen skal være uopsigelig, skal det fremgå udtrykkeligt. 2

3 INTERNETHANDEL E-MÆRKET - ER DIN VIRKSOMHED GODKENDT? Af advokat Johnny Petersen Der er gennem de sidste 5 år sagt og skrevet meget om e-handlens fortræffeligheder og det modsatte. Faktum er, at e-handel i dag er blevet et naturligt og væsentligt element i en lang række etablerede virksomheders forretningskoncept. Det har siden e-handlens fremkomst været lidt af et mantra, at den retlige regulering online for så vidt er helt tilsvarende reguleringen offline. Denne grundsætning er i sin substans ikke helt forkert, men med bl.a. fremkomsten af e-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2000 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel) er den på den anden side heller ikke fyldestgørende. Uafhængig af hvor meget grundsætningen om ligheden mellem den retlige regulering offline og reguleringen online har på sig, ligger det under alle omstændigheder fast, at hvis en virksomhed ønsker at etablere en seriøs og professionel e-handelsvirksomhed, kræver dette en nøje vurdering af en lang række regelsæt, særligt hvis der er tale om B2C handel. Det drejer sig udover e-handelsloven bl.a. om betalingsmiddelloven, forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven og persondataloven. Det er en erfaring, som er gjort af en lang række nystartede e-handelsvirksomheder, at brugerne har været ganske tøvende over for at gøre brug af Internettet som markedsplads, idet forbrugerne bl.a. er utrygge ved forhold omkring leveringen af de bestilte produkter, gennemførelsen af betalingen via Internettet samt om deres rettigheder ved e-handel. E-handelsfonden er en privat, selvejende institution, hvis formål er at drive en mærkningsordning med henblik på at fremme forbrugernes interesser og sikkerhed, når de handler elektronisk, og dermed at skabe bedre betingelser for udvikling af e-handlen. E-handelsfondens elektroniske mærkningordning - E-mærket Formålet med e-mærket er at skabe tillid og tryghed hos forbrugere og erhvervsdrivende, som handler på Internettet. Tildelingen af e-mærket hviler på principper om nødvendig og tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse samt en målsætning om at fremme sikre og pålidelige e-handelsløsninger. Retningslinierne for tildeling af e-mærket er udtryk for gældende lovgivning samt god skik for erhvervsdrivendes handel og markedsføring på Internettet. Retningslinierne er ikke nødvendigvis udtryk for en udtømmende beskrivelse af retsstillingen i relation til de relevante regelsæt (betalingsmiddelloven, forbrugeraftaleloven, markedsføringsloven og persondataloven mv.), men ved efterlevelse af retningslinierne vil man dog typisk som nystiftet e-handelsvirksomhed være på ganske sikker grund. Det hensigtsmæssige ved retningslinierne for tildeling af e-mærket er, at de mange og ganske komplekse regler i en række forskellige regelsæt er sammenskrevet til et enkelt dokument. Retningslinierne findes på hjemmesiden Retningslinierne for tildeling af e-mærket indeholder bl.a. regler om e-handelsvirksomhedens oplysningspligt, markedsføring, aftaleindgåelse, betaling, opfyldelse af aftaler samt om behandlingen af personoplysninger mv. Erhvervsdrivende, der ønsker at opnå ret til at gøre brug af e-mærket, skal rette henvendelse til E-handelsfonden, f.eks. via (post@ehandelsfonden.dk). Ved ansøgning om tildeling af e-mærket skal benyttes et ansøgningsskema, og såfremt det vurderes, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få tildelt e-mærket, indgås der en aftale mellem e-handelsfonden og den erhvervsdrivende herom. Ved aftalen forpligter den erhvervsdrivende sig til at overholde retningslinierne for brug af e-mærket. E-handelsfonden foretager løbende kontrol med, om de virksomheder, der er tildelt e- Forsættes på bagsiden E-handelsfonden Med det formål at imødegå forbrugernes utryghed ved e-handel stiftedes i år 2000 E- handelsfonden af en række forbruger- og erhvervsorganisationer, herunder Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Handelskammeret, Finansrådet, Forbrugerrådet og Foreningen for Dansk Internethandel. 3

4 OUTSOURCING I VÆKST - PÅ TRODS AF STOR UTILFREDSHED Af advokat, LL.M. Anders Wernblad afhængig af den pågældende leverandør, er det vitalt for kunden, at kontrakten sikrer kunden tilstrækkeligt, ifald leverandøren ikke kan opfylde sine forpligtelser. Dette kan form for IT-kontrakter, og området er forbeholdt specialister. At indgå en sådan aftale kræver derfor grundige forberedelser. Det er i den forbindelse vigtigt, at kunden får Markedet for outsourcing-ydelser er ifølge analysehuset Gartner det eneste i øjeblikket indenfor IT-services, der er i vækst. Dette på trods af at ca. 50% af alle outsourcing-kunder ifølge samme kilde er utilfredse med deres outsourcing-kontrakt og den ydelse, som outsourcingleverandøren leverer. Opfyldelse af kundens forventninger Der er flere forskellige forklaringer på, hvorfor så mange kunder er skuffede over resultatet af outsourcingen. Ofte skyldes det, at kunde og leverandør har forskellige forventninger til outsourcing-forløbet, og at de fortolker den indgåede kontrakt forskelligt. Leverandøren har typisk indgået mange tilsvarende kontrakter, og leverandøren har derfor en klar opfattelse af, hvilke ydelse der er omfattet af kontrakten, og hvilke der ikke er. Kunden derimod er ofte i en situation, hvor det er første gang, at IT-driften eller et andet IT-område skal outsources og har andre ideer om aftalens omfang. Det er derfor afgørende for en tilfredsstillende afvikling af kontrakten, at parterne i de indledende kontraktsforhandlinger bruger den fornødne tid til at gennemgå konsekvenserne af outsourcingen, så ansvarsfordeling mellem kunde og leverandør bliver helt klar. Inden en outsourcing-kontrakt indgås, skal kunden bl.a. have gjort sig klart, hvorfor kunden ønsker at outsource. Er det for at få lavere IT-omkostninger, ønsker kunden adgang til vigtige kvalifikationer, bedre og mere stabil IT-service, eller er det for i højere grad at kunne fokusere på kerneforretningen. Kundens motiver bør formidles videre til leverandøren, så leverandøren har mulighed for at imødekomme evt. urealistiske forventninger fra kundens side. Derved mindskes risikoen for at kunden senere bliver skuffet. Juridisk sikkerhedsnet Da man ved outsourcing af IT-driften til tredjepart meget let som kunde i praksis bliver eksempelvis komme til udtryk som manglende oppe-tid, tab og/eller beskadigelse af data, nedbrud eller utilfredsstillende udvikling af kundens IT-ressourcer. Sådanne hændelser kan hurtigt vise sig særdeles kostbare for de fleste virksomheder på både kort og længere sigt, da virksomhedens produktivitet ofte forudsætter, at IT-systemerne er i fuld drift. I så fald er det vigtigt, at kontrakten også giver kunden et juridisk sikkerhedsnet i form af passende beføjelser til at imødekomme leverandørens misligholdelse. Derudover bør der være bestemmelser, som sikrer, at driften kan tilbagetages eller overgives til en anden leverandør på en hensigtsmæssig måde. Kompleks IT-kontrakt Outsourcing-kontrakter vedrørende IT-drift hører sandsynligvis til den mest komplekse klarlagt både fordele og ulemper før en endelig aftale indgås, så kunden ikke skuffes unødigt, når leverandøren har overtaget driften, og beslutningen om outsourcing i praksis vanskeligt kan omgøres. Det må derfor anbefales, at en virksomhed, der overvejer outsourcing af IT-driften, får foretaget en grundig vurdering af en sådan outsourcing, som typisk forudsætter deltagelse af både virksomhedsledelse, edb-kyndige og eksterne rådgivere. En endelig beslutning og forhandling af en outsourcing-kontrakt kræver således både strategiske, økonomiske, tekniske og juridiske overvejelser og indsigt. Et grundigt forarbejde giver til gengæld ofte mere tilfredse kunder. 4

5 ELEKTRONISK GENERALFORSAMLING OG ELEKTRONISK KOMMUNIKATION M.V. Af advokafuldmægtig, Signe Toft Ved lov nr. 303 af 30. april 2003 er aktieselskabsloven blevet ændret med henblik på at tilpasse loven til den teknologiske udvikling. mer for at drage nytte af moderne teknologi i kommunikationen med aktionærerne, men overlader det til selskaberne at afgøre, om de vil udnytte disse muligheder. Efter lovændringen er det således muligt for aktionærer at deltage elektronisk i en generalforsamling uden at være fysisk til stede. Generalforsamlingen betegnes som elektronisk, hvis aktionærerne udøver retten til at deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen ved anvendelse af elektroniske medier som f.eks. telefon eller internet. I dag afvikles generalforsamlinger som et fysisk møde typisk på selskabets hjemsted. Det fysiske fremmøde kan være en praktisk eller økonomisk hindring for private eller De nye regler skal skabe klarhed over retstilstanden om anvendelse af moderne teknologi i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne. Ved lovændringen gives danske aktieselskaber lovgivningsmæssige rammindre aktionærer, der bor i andre dele af Danmark eller i udlandet. Anvendelse af moderne teknologi vil kunne motivere aktionærerne til at gøre deres indflydelse gældende i videre omfang og vil kunne styrke generalforsamlingen som beslutningsforum. Kompetencen til at træffe beslutning om, at der alene afholdes elektroniske generalforsamlinger, henlægges i loven til generalforsamlingen. Det betyder imidlertid, at selskabets bestyrelse har kompetence til at træffe beslutning om elektroniske generalforsamlinger, så længe muligheden for at deltage elektronisk blot er et supplement til den fysiske generalforsamling. Er det derimod hensigten, at elektronisk generalforsamling er den eneste måde at gennemføre generalforsamlingen på, kræver det ifølge lovændringen generalforsamlingens beslutning. Et andet middel til styrkelse af aktivt ejerskab er øget anvendelse af elektroniske dokumenter og elektronisk post i den interne kommunikation mellem selskabet og aktionærerne, og det er nu muligt at generalforsamlingen kan beslutte at anvende elektronisk kommunikation mellem selskabet og aktionærerne. Er der blot tale om et supplement til selskabets papirbaserede kommunikation, må bestyrelsen også i denne situation kunne beslutte, at elektronisk kommunikation kan anvendes. Som et yderligere led i styrkelsen af aktivt ejerskab kan det i vedtægterne bestemmes, at et selskabs aktiebog skal være tilgængelig for aktionærerne, herunder elektronisk tilgængelig. Bestyrelsesmøder kan endvidere afholdes ved anvendelse af elektroniske medier i det omfang, at det er foreneligt med bestyrelsens hverv. Medlemmer af bestyrelsen eller en direktør kan imidlertid fortsat forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. Lovændringen, der træder i kraft den 1. oktober 2003, indeholder tillige regler om, at fuldmagter til bestyrelsen begrænses til alene at kunne vedrøre en bestemt generalforsamling samt regler om spaltning af anpartsselskaber. 5

6 ANNONCERING PÅ INTERNETTET - TILBUD ELLER OPFORDRING TIL TILBUD? Af advokafuldmægtig, Signe Toft Vestre Landsret har ved dom af 22. januar 2003 taget stilling til, om en bilforhandler var forpligtet til at sælge en bil til en køber i en situation, hvor bilen ved en fejl var blevet annonceret til salg på internettet for kr., mens bilens rigtige pris skulle have været kr. Landsretten udtalte, at i det foreliggende tilfælde kunne annonceringen af den brugte bil på internettet alene anses som en opfordring til at gøre tilbud. Da bilforhandleren straks ved køberens telefoniske henvendelse gjorde opmærksom på den fejlagtige pris, var der ikke indgået nogen aftale om køb af bilen. Det er muligt, at Landsretten også har lagt vægt på, at forskellen mellem den annoncerede pris og bilens rigtige pris var så betydelig, at det er sandsynligt, at køberen har været vidende om, at der var tale om en fejl. Dette er dog ikke kommet til udtryk i dommen. Landsrettens afgørelse fremstår som konkret begrundet. Det fremgår således ikke af dommen, om salgsannoncering på internettet generelt skal betragtes som en opfordring til at gøre tilbud, eller om internetannoncering i visse tilfælde skal betragtes som egentlige tilbud. Dette spørgsmål er således stadig uafklaret, og det må på den baggrund fortsat anbefales, at man som udbyder af varer eller tjenesteydelser på internettet tydeligt tilkendegiver på sin hjemmeside, at annoncerede ydelser ikke er tilbud, men skal anses som opfordring til at gøre tilbud, der skal accepteres af udbyderen for at være bindende - alternativt at der tages forbehold for billede- og trykfejl, og at tilbud kun gælder så længe lager haves. FAKTA IT Jura Pris: kr moms Best.nr.: Fortsat fra side 3 Af advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg FAKTA IT Jura giver overblik over alle relevante regler ved brug af IT i virksomheden. Værket er opdelt i 5 afsnit: Elektronisk kommunikation, rettigheder og e-handel, anskaffelse af IT, Internettet og krav til skat og regnskabsmæssige forhold. Vægten er lagt på forklaringer, skemaer, oversigter, eksempler mm. mærket, til stadighed efterlever retningslinierne, og ved grove eller gentagne overtrædelser af retningslinierne kan E-handelsfonden fratage den pågældende virksomhed retten til at gøre brug af e-mærket. Prisen for erhvervelse af e-mærket består af dels et engangsbeløb og dels et årligt gebyr. Prisen er afhængig af virksomhedens størrelse. F.eks. er etableringsgebyret for en virksomhed med mellem ansatte kr ,00, og det årlige tilslutningsgebyr er kr ,00. En række virksomheder har i dag tilsluttet sig retningslinierne for e-mærket og har Såvel danske virksomheder som organisationer og institutioner mm., kan have stor glæde af værket, som består af en cd-rom, der opdateres 2 gange årligt. Desuden modtager De 2 nyhedsblade årligt, der med artikler, links, domme og ny litteratur, informerer Dem om de seneste tiltag og ændringer. Bestil allerede i dag. Kontakt kundeservice på tlf eller bestil via vores onlinebutik på Forlaget Thomson A/S udgiver bl.a. Karnovs Lovsamling, Ugeskrift for Retsvæsen, Revision & Regnskabsvæsen samt Thomson HR Online Nytorv København K. Tlf Fax thomson@thomson.dk således opnået ret til at gøre brug af mærket. Der er således i dag omkring 100 e-handelsvirksomheder, der har ret til at gøre brug af e-mærket. Videnskabsministeriet har i år bevilliget 2,5 millioner kr. til E-handelsfondens markedsføring af e-mærket med henblik på at øge især forbrugernes kendskab til mærket. PSG har gennem de senere år opbygget betydelig erfaring med at rådgive e-handelsvirksomheder, herunder i relation til tildeling af e-mærket. Aktuel IT-ret udgives af: Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg Esplanaden København K Telefon Fax psg@psglaw.dk Redaktion: Per Håkon Schmidt (ansvarshavende), Anders Wernblad Redaktionen er afsluttet den 15. juni 2003 Yellow Pencil Tryk: Jypa 6