Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder"

Transkript

1 Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind efter SAS' spareplaner - Antorini er kreativ, når hun vil skaffe folkeskoleforbedringer ved at lade lærerne betale gildet. Statsministeren brugte en god del af sin åbningstale til at antyde tendenser i en kommende skolereform, der skal lette skolelivet for den typiske skoleelev, Emil. Der skal efter regeringschefens mening satses på kreativitet i læringsprocessen, mere kropslig udfoldelse og ikke mindst medinddragelse af skolens interessenter. Reaktionerne har ikke været sene. Således kvitterer eleverne på Brønshøj skole med at have en række ønsker om en bedre skole. Eleverne taler om virkelighedsnær undervisning, bedre fysiske rammer, aktiv og mere kreativ undervisning og lektiekoordination. Lærerne taler om, at der ikke er nogen smarte genveje til en bedre folkeskole. Målet er undervisning af høj kvalitet båret af dygtige og uddannelsesmæssigt opdaterede lærere. Forældrenes håb til reformen kan konkluderes i Skole og forældres ønske om flere timer med tid til fordybelse og mestring. Hertil kommer alle partierne, hvor både regeringen, V,K og DF sidder med, og det ville være ganske naturligt, at regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten blev inviteret indenfor. Fagminister, Christine Antorini har fra dag ét sagt, at hun har lytteapparatet kørt i stilling i forbindelse med arbejdet med reformen. Et lytteapparat er et fornuftigt redskab fra værktøjskassen, så det må man se frem til. I blå bloks 10 år var udviklingen af folkeskolen præget af en tilpasning til konkurrencesamfundet i form af internationale anbefalinger specielt gennem påvirkning fra OECD og EU. I en aura af mistillid til danske skoletraditioner bliver lærerne kontrolleret, fagligheden indsnævret, eleverne målt og vejet efter en diskutabel PISA-tabel alt sammen med centralistiske pennestrøg. Disse krav om dokumentation er et meget resursekrævende bureaukrati, der har taget tid fra undervisningen som skolens primæropgave. Den nuværende regering vil øjensynligt satse på, at Danmark kan noget med skolen, som andre lande ikke kan så godt som vi. Skoleparametre som nærhed, tillid, kreativitet, engagement, vovemod og omstillingsevne bliver måske igen vigtige ingredienser. Sådan lyder meldingerne om Ny nordisk skole, der også taler om, at skolen skal vokse sig stærkere nedefra. Nydeligt sagt - men hvordan skal reformen så se ud, for at Emil får en bedre skolegang? Det er reelt et problem, at mange elever ikke lærer nok i folkeskolen. Det skyldes for det første, at mange elever har for få timer. Derfor skal alle elever som et minimum have det vejledende timetal, som alle læseplaner og Fælles Mål er udarbejdet i forhold til. I dag er det omkring halvdelen af eleverne, der får det vejledende timetal mens mange elever spises af med det langt lavere lovpligtige minimumstimetal. Forskning har dokumenteret, at dygtige og engagerede lærere er den mest afgørende ingrediens for kvaliteten i elevernes undervisning. Lærere med opdateret uddannelse skal have mulighed for at forberede sig optimalt til undervisningen og opfølgning af den den enkelte elevs udbytte i forhold til fagenes mål og trinmål. Medierne har gennem årene haft beretninger om den uro i timerne, der har haft en negativ indvirkning på undervisningen. Der er behov for rammer, der sikrer, at alle kan lære noget. Der er selvsagt behov for disciplin og særlige tilbud, der ikke kun handler om røv til bænk pædagogik, men også et tilbud om en levende laboratoriepræget pædagogik. Kæft, trit og retning hører fortiden til. Men alle skal lære at respektere fællesskabet og det skal være en del af forberedelsen til skolen, af undervisningen og almindeligt socialt samvær,

2 at man også kan sidde stille og at lytte og give plads til andre. I den sammenhæng må en reform tage hånd om den kæmpe inklusionsopgave, som skolen netop er blevet pålagt. Ledelsesopgaven på skolerne er vokset enormt de seneste år. Man må se frem til, at reformen afskaffer en lang række af de nuværende tidsrøvende administrations-, kontrol- og dokumentationsopgaver. Skoleledelse skal være pædagogisk ledelse, for folkeskolen er en undervisningsinstitution. Kommunernes bestræbelser med at gøre skolerne til en isoleret økonomisk virksomhed bør stoppes. Kommunerne må igen tage konkret ansvar for den fælles folkeskole. Brønshøj skoles elever taler også om bedre fysiske rammer. Indeklimaforskere har bekræftet (Teknik og viden ), at skoleelevers indlæring forøges op til 20 %, når undervisningen foregår i et veltempereret og godt ventileret klasseværelse. Det betyder, at der er halvandet til to års gratis, effektiv indlæring at hente i et folkeskoleforløb på 10 år, hvis der installeres aktiv ventilation i de danske folkeskoler. En kickstart, som vil være god for beskæftigelsen og relevant for vores elev, Emil. I hele den sammenhæng kan man undre sig over, at lærerne hører ind under arbejdsmiljøloven, mens eleverne ikke gør det. Man kan ligeledes se frem til, at den ny folkeskolereform medtager et opgør med den negative sociale arv. Børn er ikke ulige, fordi de går i skole, men fordi de lever i et ulige samfund. Folkeskolen i sig selv kan ikke neutralisere samfundets uligheder, men folkeskolen kan og skal yde en særlig indsats for at kompensere for den såkaldte negative sociale arv. Folkeskolen skal formå at støtte og stimulere alle børn. Til at løfte den opgave har vi fortsat brug for den udelte enhedsskole. Al viden og praksis viser, at enhedsskolens princip om sammenholdte årgangsdelte klasser på tværs af faglige og sociale forskelle samlet set giver hele elevgruppen de bedste resultater, både fagligt og socialt set. Men der skal skabes bedre muligheder for undervisningsforløb, som i højere grad tilgodeser forskellige elevers forskellige udgangspunkt og forudsætninger. Det kræver forbedrede 2-lærerordninger og/eller holddannelsestimer. Samtidig må en reform forholde sig til, at fri- og privatskoler kører på frihjul i forhold til skolernes samlede sociale opgaver og ansvar. Faglighedsbegrebet trænger til en velfortjent nytænkning. Folkeskolen skal ikke kun betragtes som det første trin på elevernes vej gennem uddannelsessystemet frem mod arbejdslivet. Folkeskolen har sin egen berettigelse og værdi. For i folkeskolen får børn og unge tid til og mulighed for at udforske sig selv og sine omgivelser. Børn lærer at læse og skrive og regne, ikke for at besvare en test, men fordi det er redskaber til at udforske og opleve verden. Den slags folkeskole kræver et faglighedsbegreb, som rækker langt ud over målbare resultater. Den ny reform bør arbejde for en folkeskole, hvor fagligheden sikres af dygtige og opdaterede lærere, der har mulighed for at anvende mange forskellige undervisnings- og organisationsformer, som udvikler elevernes faglige kundskaber og sociale kompetencer. Faglighed har også at gøre med, at eleverne udvikler mange forskellige sider af sig selv, som f.eks. selvstændighed, kritisk stillingtagen, kreativitet og sociale kompetencer. Fagligheden skal have fokus på de boglige kundskaber men også have det lange lys på musiske, kreative og praktiske fag. Udviklingen af den demokratiske skole er også en del af faglighedsbegrebet. Folkeskolen skal som bekendt forberede eleverne på deltagelse, medansvar, rettigheder og demokrati i et samfund med frihed og folkestyre, et krav som forudsætter høj faglighed og dagligdags erfaringer. Derfor skal elever, lærere og andre medarbejdere omkring skolen have indflydelse på skolen som arbejdsplads indenfor de af Folketinget og kommunen fastsatte rammer. Med hensyn til rammerne, skal det ikke glemmes, at uddannelse ikke kun er en udgift. Det er en investering, der lønner sig for de mange Emil'er og Emilier - både på kort og langt sigt!

3 Peter Hess-Nielsen og Finn Gunst Fhv. folkeskolelærere med tilsammen 70 års erfaring...

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Den bedste start på livet

Den bedste start på livet Den bedste start på livet politik for de 0-6 årige i Skanderborg Kommune Forord B&U-politikker En god begyndelse Barnets trivsel Livsmestring B Forord Målet er klart: Alle børn i Skanderborg Kommune skal

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere

Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie

Visionen for Den gode digitale skole. Skole og Familie Visionen for Den gode digitale skole Skole og Familie Indhold Visionen:... 2 Temperaturmåling: IT i skolerne i Rudersdal i dag?... 5 Børns læring og potentialet i at anvende IT... 7 IT som fagdidaktisk

Læs mere

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...

Læs mere

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne!

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! FRIVILLIGRÅDET Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet April 2010 Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I

Læs mere