Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Transkript

1 Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007 til 2009 blev i Ole Worms Gade udgravet 650 grave fra middelalderen, hvor omkring 450 m 2 kirkegård blev fritlagt. Det estimeres, at det udgravede areal udgør omkring fem procent at selve kirkegårdsarealet (Klemensen 2009). I denne sammenligning indgår kun data fra 401 af de udgravede skeletter. Den antropologiske beretning herfra er udfærdiget af Dorthe D. Pedersen. Fra 2006 til 2008 blev 221 efterreformatoriske skeletter udgravet fra området omkring Klosterkirken. Fra reformationen og frem til 1835, hvor Nordre kirkegård anlagdes, var kirkegården ved Klosterkirken den eneste, der var i brug i Horsens. Kirkegården ved Klosterkirken har været i brug i yderligere 21 år, men det antages, at hovedparten af de udgravede skeletter er blevet gravlagt i 1700-tallet (Petersen 2007). Den antropologiske beretning herfra er udfærdiget af Peter Tarp. I denne fremstilling har jeg valgt blot at undersøge køns- og aldersfordeling, spedalskhed og cancer. Jeg kunne have valgt at lægge fokus på nogle andre sygdomme, fx syfilis og tuberkulose, eller på ledforandringer i knoglerne, knoglebrud eller evt. en nærmere gennemgang af børnedødeligheden, men disse må blive genstand for en anden undersøgelse. Kønsfordeling Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Ole Worms Gade Ukendt køn 3% Mænd 39% Børn 33% Kvinder 25% Ukendt køn 2% Klosterkirken Mænd 46% Kvinder 32% Børn 20% Figur 1: Kønsfordelingen på hhv. Ole Worms Gade og Klosterkirken. Blandt det udgravede skeletmateriale fra såvel Ole Worms Gade som Klosterkirken ses en markant overvægt af mænd i forhold til kvinder. Det kan skyldes, at mandsskeletter generelt bevares bedre alene af den grund, at de er større og har kraftigere knogler. Forskellen kan 1

2 muligvis også forklares ved, at mænd og kvinder ikke er blevet begravet det samme sted på kirkegårdene. Desuden ses, at 33 % af de udgravede skeletter fra Ole Worms Gade er børn, mens andelen af børn på Klosterkirken udgør 20 %. En forklaring på denne forskel kan være, at børnegravene ikke er fordelt ligeligt over kirkegården eller forskelle i bevaringsforhold. Det kan også skyldes, at fordelingen er døde børn er ændret, så børn i middelalderen døde jævnt gennem hele barndommen, mens børn i efterreformatorisk tid overvejende døde som spæde, og derfor lettere overses under udgravningen. Endelig må det formodes at børnedødeligheden generelt er faldet over den omkring 500 årige periode. Set i forhold til børnedødeligheden i dagens Danmark har børnedødeligheden tidligere været høj, hvilket er en effekt af, at der for flere århundreder siden blev født flere børn end i dag. Jo flere børn, der fødes, jo flere dør også som barn. Aldersfordeling Alderen ved døden vurderes ud fra forskellige træk på skelettet. En af de ting, der kigges på, er forandringer på lårbenshovedet, hvor det sidder fast i hofteskålen med et kort ligament. På lårbenet kigges også på en stor knoglekam, hvorpå flere muskler sidder fast. På bækkenet kigges efter forandringer på bl.a. skambenet, ligesom forandringer i ryggen og en del andre knogler tages i betragtning. For unge individer bruges epifysetilvoksningen, dvs. hvornår ledenderne vokser på de forskellige knogler. Alderen gives i et interval, fx år, og midtpunktet i dette interval bruges til udregning af gennemsnitsalderen (Tarp 2009, White og Folkens 2000, Bass 1987). I denne gennemgang bruges kun aldersestimaterne for voksne individer, dvs. personer, som er mere end 15 år gamle. De voksne individer på kirkegården Ole Worms Gade er blevet begravet med en gennemsnitsalder på 37 år, fordelt på hhv. 35,6 år og 38,2 år for kvinder og mænd. For individerne begravet ved Klosterkirken er gennemsnitsalderen ved døden for alle voksne 41 år, fordelt på 42,5 år for kvinder og 39,8 år for mænd Alle voksne Kvinder Mænd Ole Wormsgade Klosterkirken Figur 2: Grafisk fremstilling af aldersfordelingen for mænd, kvinder og alle voksne fra Ole Worms Gade og Klosterkirken. 2

3 Det ses, at den gennemsnitlige alder for alle voksne er steget med fire år fra middelalderbefolkningen til den efterreformatoriske befolkning. Gennemsnitsalderen for mænd er steget med ca. halvandet år, mens gennemsnitsalderen for kvinder er steget med ca. syv år. Derved er mønsteret i aldersfordelingen ændret, så kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, præcis som det ses i dag, hvor kvinder har en forventet levetid på fem år mere end mænd (Danmarks statistik 2009). En af årsagerne til stigningen i kvinders levealder skal givetvis findes i, at kvinder føder færre og færre børn. Det at føde børn har ikke været risikofrit, og der er eksempler på, at kvinder er begravet med nyfødte børn. Derimod har den helt store dræber været amningen. Det er ikke noget problem for en kvinde at amme det første eller andet barn, men hvis ikke moderens kalkdepoter er blevet genopfyldt, har måske barn nummer ti så at sige spist moderen op. Men i forbindelse med, at kvinder generelt føder færre børn efter reformationen, mindskes risikoen for dødsfald herved. Sygdomme Døden skal jo, som bekendt, have en årsag, og her har forskellige kroniske sygdomme en stor del af ansvaret. Som oftest dør folk ikke af kroniske sygdomme, men kroppens immunforsvar svækkes, hvorved almindelige infektionssygdomme, fx lungebetændelse, har taget livet af mange folk. En sygdom som spedalskhed hører især middelalderen til. I løbet af middelalderen anlægges Skt. Jørgensgårde i de fleste større danske byer. Skt. Jørgensgårdene har haft den effekt, at de spedalske er blevet forhindret i at smitte den øvrige befolkning i samme omfang som tidligere, og derved falder antallet af smittede. I løbet af 1300-tallet forsvandt spedalskhedssmitten stort set i byerne, mens det varede lidt længere på landet. Til beregning af spedalskhed i populationer benyttes statistikprogrammet lambda, som kan hentes på Spedalskhedsrelaterede forandringer ses i skelettet i fødder, skinneben og i ansigtskraniet, hvor næse og gane forandres (Boldsen 2008). Blandt skeletterne fra Ole Worms Gade har 22 % spedalskhedsrelaterede forandringer, mens ingen skeletter fra Klosterkirken viser tegn på spedalskhed. Årsagen hertil skal findes i det ovennævnte, og konsekvensen har været en medvirken til forlænget levealder i befolkningen. Cancer i knoglerne skyldes normalt metastaser fra cancerformer i det bløde væv, og antallet af individer med cancer vil derfor være højere end det, der ses ud fra skeletterne. Forandringerne i knoglerne kan være mangeartede, men ses oftest som en destruktion af knoglevævet. Seks (ud af 221 individer) fra Klosterkirken har forandringer i knoglerne, som må antages at stamme fra cancermetastaser, mens det kun er tilfældet i et ud af de 401 undersøgte individer fra Ole Worms Gade. De syge individer er meget få, men ud fra det undersøgte kan det, med meget store forbehold ses, at prævalensen af sygdommen er steget med omkring en faktor 10. En af årsagerne hertil må antages at være den forøgede levealder, men også forandrede levevaner kan være medvirkende hertil. I starten af 1600-tallet kom de første kridtpiber til landet 3

4 ( og vi ved, at flere af personerne, som er begravet ved Klosterkirken har røget disse. Det ser vi ved, at tænderne er slidt på en måde, så piben passer ind i et hul. Når hullet er blevet for stort til at det har været muligt at bide fast om piben, er denne flyttet til et andet sted i munden, så et nyt hul dannes her (se fig. 3). Figur 3: Et individ fra Klosterkirken med hul til kridtpibe mellem hjørnetænder og første kindtand i venstre side. Et tilsvarende hul ses også mellem anden fortand og hjørnetand. Foto: Peter Tarp I det ovenstående er gennemgået nogle af de resultater, der er kommet frem under gennemgangen af de mere end 600 skeletter fra udgravningerne i Horsens. Skeletterne er særligt spændende, da de repræsenterer en befolkning, som har levet i den samme by den eneste reelle forskel er den tidsmæssige forskydning. Skeletterne afspejler den tid individerne levede i, og analyserne af skeletterne kan derfor være med til at tegne et billede af udviklingen i samfundet, præcis ligesom fx andre arkæologiske og skriftlige kilder. Undersøgelserne af skeletterne viser, at omkring 22 % af middelalderbefolkningen begravet på kirkegården ved Ole Worms Gade har været inficeret med spedalskhed, og at sygdommen er fuldstændigt forsvundet efter reformationen. Til gengæld er den gennemsnitlige levealder steget med ca. fire år, hvor den største stigning ses hos kvinderne. En af konsekvenserne i forbindelse med, at levealderen stiger, er, at der ses flere og flere kræfttilfælde blandt den længerelevende befolkning. Anvendt litteratur Bass, W. M. 1987: Human Osteology: A Laboratory and Field Manual Boldsen, J. L. 2008: Leprosy in the Early medieval Lauchheim community, American Journal of Physical Anthropology, vol. 135, s Klemensen, M. F. 2009: HOM 1649, Ole Worms Gade og Havneallé. Arkæologisk bygherrerapport, Horsens Museum Pedersen, D. D. 2010: Antropologisk rapport. HOM 1649 Ole Worms Gade. Upubliceret, SDU 4

5 Petersen, C. G. 2007: HOM 1272, Horsens Klosterkirke. Arkæologisk bygherrerapport, Horsens Museum Tarp, P. 2009: CEI-Analyse. Ny metode til aldersbestemmelse ved døden i skeletsamlinger. Upubliceret speciale, SDU. Tarp, P. 2010: Antropologisk rapport. HOM 1272 Horsens Klosterkirke. Upubliceret, SDU White, T.D. og P.A. Folkens 2000: Human Osteology. Second Edition. Academic Press 5