Indholdsfortegnelse. Bilag: Holleriths Tabulator Maskine* Figur af economies of scale* IBM FAQ. * (medfølger i opgaven)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Bilag: Holleriths Tabulator Maskine* Figur af economies of scale* IBM FAQ. * (medfølger i opgaven)"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Metodeanvendelse og opgavestruktur Masseorganisation og masseproduktion...3 Historisk opsummerende flashback Fusioner mellem databehandlingsselskaber i USA...3 Dannelsen af CTR: Computing-Tabulating-Recording Company...3 CTR ændrer navn til IBM...5 Depressionen i 1930 erne...5 IBM under 2. verdenskrig Dominans i den elektroniske tidsalder...7 Den elektroniske computerindustri i starten af 50 erne...7 IBM s første elektroniske computer udvikling indenfor distribution og produktion...8 IBM s ledelsesstruktur...9 IBM 650 minicomputerens gennembrud...10 Vækst og konkurrencemæssige fordele...11 IBM s forhindringer succesens ulemper erne vækst gennem scale og scope erne fortsat fremgang og begyndende markedsspecialisering omstrukturering og ny kernekompetence erne...15 Den personlige computer...16 First mover...17 PC kloner...18 Markedsstrukturen ændres erne...19 Markedsstrukturen ændres fokus på kernekompetencer...20 IBM s nye kernekompetence - service...21 Fra mulitinational til transnational virksomhed...22 Starten på en ny era:...23 IBM s satsning på open source i 2005:...23 Fokus på nanoteknologi:...24 Konklusion...26 Litteraturliste...27 Bøger:...27 Artikler:...27 Hjemmesider:...27 Bilag: Holleriths Tabulator Maskine* Figur af economies of scale* IBM FAQ * (medfølger i opgaven)

3 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: Indledning I denne opgave vil vi forsøge at analysere IBM s udvikling fra slutningen af det 19. århundrede til starten af det 21. århundrede. Vi vil især fokusere på overgangen mellem 2. og 3. industrielle revolution, hvor samfundet går fra at være et industrisamfund til at være et videnssamfund. IBM illustrerer i høj grad denne udvikling og gennemgår på lignende vis en omstrukturering i 90 erne, hvor IBM går fra at være en hardware producent til at være en af de førende servicevirksomheder i verden indenfor informationsteknologi. Desuden vil vi også undersøge virksomheden i forhold til konkurrenterne og forsøge at finde ud af hvilke faktorer der fører til succes og hvad der fører til fiasko og hvad årsagerne og konsekvenserne af disse faktorer er. IBM er ikke bare interessant i sig selv, men har også domineret store dele af computerindustrien og dermed kan et indblik i IBM s historie ikke bare give en forståelse for denne specifikke virksomhed, men også for branchen som helhed. Side 1 af 30

4 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: Metodeanvendelse og opgavestruktur Der er 3 hovedfaser i IBM s historie, og de korresponderer med 3 tidsperioder: Den tidlige tabulator/regnemaskine, computereperioden og serviceperioden. Derfor har vi valgt at opdele opgaven i 3 hovedafsmit, som vi vil gennemgå i kronologisk rækkefølge, med fokus på forholdet mellem IBM, konkurrenterne og samfundet. Vi har i alle tre afsnit brugt Alfred D. Chandlers teorier om economy of scale, economy of scope, barriers to entry, chance, vertikal integration og horisontal kombination som han beskriver i bøgerne, Inventing the Electronic Century (2005) og Scale og Scope (1990) og The visible hand (1977). Derudover har vi også brugt Michael E. Porters bog: The Competitive Advantage of Nations. I det første afsnit vil vi skitsere perioden, hvor IBM primært koncentrerede sig om regnemaskiner af forskellig art, og hvorledes opbygningen og udviklingen af IBM hang sammen med den 2. industrielle revolution. Til denne periode har vi primært brugt bogen Before the Computer af James W. Cortada, samt en række links fra IBM s hjemmeside. I det næste afsnit vil vi analysere og beskrive overgangen til en computervirksomhed og hvilke beslutninger, hændelser og markedsvilkår der gjorde IBM til den dominante virksomhed indenfor dette marked. Til dette afsnit har vi brugt bøgerne The Computer Establishment af Kathrine Davis Fishman, IBM and the US data processing industry af Franklin M. Fisher et al., og Building IBM af Emerson Pugh. I det tredje og sidste afsnit vil vi fokusere på de forandringer IBM gennemgår i 90 erne, hvor IBM går fra at være en producent af hardware og software, til at være en servicevirksomhed. Her vil vi holde overgangen fra den 2. til den 3. industrielle revolution op imod IBM udviklings og forsøge at beskrive IBM s nuværende strategi indenfor serviceområdet. Til dette afsnit har vi, grundet den manglende litteratur om den nyeste udvikling, brugt bøgerne Inventing the Electronic Century af Alfred D. Chandler, A History of Modern Computing af Paul E. Ceruzzi, samt en lang række dokumenter fra IBM s eget historiske onlinearkiv: IBM Archives. Side 2 af 30

5 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: Masseorganisation og masseproduktion Historisk opsummerende flashback Siden udviklingen af den specialiserede amerikanske økonomi i perioden , der dannede grobund for etableringen af de første forretningsinstitutioner (fra råvareproducent til konsument), blev der ligeledes dannet et fundament for en industriel økonomi efter Ny teknologi som revolutionerede transport, distribution og tjenesteydelser, krævede et større antal managers til de forskellige poster. Derfor blev det vigtigere at kunne planlægge og koordinere disse opgaver inden for en bestemt tidsramme, hvilket man bl.a. kunne gøre via tidsmålingsmaskiner. 1 Fusioner mellem databehandlingsselskaber i USA Starten på IBM s historie kan spores helt tilbage til 20. november 1888 hvor det første tidsmålingsur i verden blev opfundet af guldsmeden Willard Bundy i Auburn, New York, USA. På daværende tidspunkt eksisterede IBM ikke som en selvstændigt drivende virksomhed. Dog var fusionen mellem fire forskellige selskaber en optakt til en begyndende etablering af IBM og en optakt til multi-unit-virksomheden under 2. industrielle revolution: Tabulating Machine Corporation som var en blandt disse selskaber som, havde i forhold til Bundy Manufacturing Company med tidsstyringsmaskinerne, udviklet hulkortanlæg (Tabulator maskiner) 2 med stor succes. Det skyldtes efterspørgslen på at kunne håndtere større mængder af data på en hurtigere måde voksede pga. den økonomiske vækstperiode, og gav et større behov for mere udviklet elektromekanisk databehandling 3, ikke mindst pga. mængden af immigranter som strømmede til USA fra Europa. Selveste U.S. Census Bureau 4 blev en drivende faktor inden for efterspørgsel på databehandlingsmaskiner. Dannelsen af CTR: Computing-Tabulating-Recording Company I 1907 opkøbte en forretnings- og finansmand ved navn Charles R. Flint selskaberne International Time Recording Company, Computing Scale Company og Tabulating Machine Company of Washington, og foreslog en fusion mellem disse selskaber. Fusionen krævede tid og nøje planlægning indenfor organisation og ledelse, især pga. den voksende moderne management 1 Christensen, 2008a & 2008b, s Se bilag; Holleriths Tabulator Maskine. 3 Cortada, 1993, s U.S Census Bureau: Statistical Abstracts : Side 3 af 30

6 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: revolution i perioden Den 15. juni 1911 etableredes resultatet af fusionen i Binghamton, NY: Computing-Tabulating-Recording Company (CTR) som blev et holdingselskab 5 der skulle kontrollere disse tre selskaber. Det betød at Charles Flint på denne måde som administrerende direktør havde beholdt de øvrige direktører fra selskaberne til at kunne styre deres egen produktion, distribution og ledelse. Endvidere var der etableret en direktørbestyrelse for CTR, som bl.a. gav en bedre struktureret organisering af produktionen, således at der kunne produceres flere produkter hvor man forsøgte at nedsætte produktionsomkostningerne også kaldet economies of scale. 6 Ligeledes havde economies of scope også en indflydelse på CTR s produktion idet de med denne metode kunne anvende deres egne maskiner som en hjælp til at holde øje med hvor meget de producerer. 7 Tidligere havde det enkelte selskab kun en delt ledelse hvor fokus var på det enkelte selskab, og ikke på CTR som en hel virksomhed, der med en direktørbestyrelse nu kunne styre produktionen hos alle CTR s selsskaber. I 1914 trådte Thomas J. Watson (Sr.) ind som direktør, og i 1915 som administrerende direktør. Han blev senere hen drivkraften bag CTR s strategier inden for bl.a. en moderne virksomhed med scientific management, 8 som delte CTR op i en struktureret organisation. Denne organisation består af hhv. af en topledelse (virksomhedsledelse), mellemledelse (funktionel afdeling) og en under-ledelse (Opererende enhed). 9 Udviklingen af skrivemaskiner, pengeregistre, tabulator- og regnemaskiner og hulkortudstyr dannede baggrund for moderne databehandlingsindustri, som dækkede over CTR s brede udvalg af produkter 10. Dette gjorde CTR til en såkaldt first mover og lagde også en såkaldt barriers to entry for andre virksomheder, som først skulle kunne erhverve sig alle ressourcer for at kunne konkurrere mod CTR s fordelagtige scale og scope-udnyttelse. 11. Dvs. at CTR som de første havde denne form for bred produktlinje i databehandlingsindustrien i denne periode, hvilket gav dem en stor gennemslagskraft på markedet i forhold til potentielle konkurrenter helt frem til 1940 erne. Derudover havde CTR også fokus på kødskærere og vægte, som for alvor fik virksomheden til at sætte sit præg i masseproduktions- og massesalgssindustrien som en multi-unit virksomhed, hvorved den først og fremmest styredes af en struktureret organisationsform. 12 Endvidere forudsatte 5 Holdingselskab: Et selskab som ikke selv producerer noget, men hvis virksomhed går ud på at eje aktier i andre selskaber og dermed styre disse. 6 Se bilag: Figur af economies of scale. 7 Christensen, 2008b, s Cortada, 1993, s , Christensen, 2008b, s Cortada, 1993, s Christensen, 2008b, s Christensen, 2008b, s Side 4 af 30

7 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: masseproduktionen indførelsen af ny teknologi i form af omfattende kapitalinvesteringer i mekanisk udstyr. Masseproduktionens mekanisering omfattede ikke fabriksproduktion, men bestod i de teknikker som tillader en fabrik at producere kontinuerligt eller i store serier. Gennemstrømning af materialer, masseproduktion og stor omsætning var alle faktorer der spillede ind i massehandelen. Kapitalinvesteringerne foregik tydeligt hos CTR i det de opkøbte flere og flere selskaber og byggede nye afdelinger med tiden efter 1911 både hjemme i USA og i udlandet. 13 Fokus på hhv. horisontal kombination (opkøb af andre firmaer indenfor samme industri) og vertikal integration (opkøb af firmaer inden for lignende industrier som producerer en eller flere af de produkter det opkøbende firma har behov for til at producere deres produkter) var også med til at gøre CTR til en moderne industriel maskinvirksomhed, som producenter med nye former for maskiner masseproduceret ved fremstilling og samling af udskiftelige dele. 14 Dette krævede en specialiseret markedsservice via salg, demonstation, installation, service, vedligeholdelse og kredit, hvilket agenturet bl.a. ITR stadig sørgede for. I 1914 var der 1,346 ansatte hos CTR og selskabet havde en indtægt på 9 mio. dollars. 15 CTR ændrer navn til IBM Den 14. februar 1924 ændrer CTR sit navn til det navn vi kender i dag, nemlig IBM, som er en forkortelse for International Business Machines Corporation. Navneforandringen skyldtes CTR s massive udvidelse i deres omfattende aktiviteter, som fx geografisk ekspansion, hvor der åbnedes nye afdelinger i Europa, dog med hovedsæde i USA dermed blev virksomheden til end multinational virksomhed. Allerede under 1. verdenskrig ( ) havde selskabet bevist deres effektivitet overfor deres kunder med deres udvikling af hulkortanlæg, regnemaskiner og skrivemaskiner 16 jf. indtægterne fra 1924 som var steget til 11 mio. dollars, som frem til 1930 erne steg med 1. mio. dollars gennemsnitligt pr. år. 17 Depressionen i 1930 erne I 1930 erne under den store depression lykkedes det IBM at holde på deres ansatte ved at give dem diverse bonusordninger i form af fx livsforsikringer eller betalte ferier, hvilket også gjorde dem unikke i forhold til andre virksomheder, som ikke havde den slags ordninger. Grundet 1930 ernes 13 Se bilag; Bilag; IBM FAQ: Facilities & Buildings, side Christensen, 2008b, s IBM Archives, IBM: (Se flere links i litteraturlisten). 16 Cortada, 1993, s. 7, IBM Archives, IBM: (Se flere links i litteraturlisten). Side 5 af 30

8 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: depression, blev det nødvendigt for Watson at sætte fokus på HR (Human Relations) 18, hvor han fokuserede på arbejdernes velvære. Ved hjælp af sit fokus på HR kunne Watson holde sine medarbejdere i gang med at udvikle nye maskiner, som gav dem succes indenfor forsknings- og udviklingsområdet, især i deres nye laboratorium i Endicott, NY. Frem til 1937 havde IBM en indtægt på 31 mio. dollars med en netto-profit på 8 mio. dollars, hvilket var væsentligt højere i forhold til fx året forinden hvor de havde en indtægt på 25 mio. dollars og samme nettoprofitbeløb. Indtægterne afspejlede sig bl.a. i de nye produkter (dog ikke banebrydende teknologier) fx IBM Type 805 International Test Scoring Machine, IBM 077 Collator og Alphabetical Interpreter kommer på markedet, men også deres markedsførelse, hvor de tilstræbte 19, 20 sig på at yde mest mulig service. IBM under 2. verdenskrig Da 2. verdenskrig brød ud havde IBM stillet sine faciliteter til rådighed for den amerikanske regering som følge af, at regeringen gjorde teknologien inden for elektromekanisk databehandling til en efterspørgsel. IBM s produktlinje skiftede pludseligt karakter idet de bl.a. begyndte at producere motordele og rifler. Krigen blev også en forudsætning for at en ny form for teknologi skulle udvikles, og der blev sat fokus på datalære. 21 På den måde fik IBM et godt samarbejde med regeringen, og ikke mindst Europa hvortil IBM s databehandlingsmaskiner blev eksporteret til. 22 Heraf havde IBM i 1944 og frem til slutningen af 40 erne udviklet nogle avancerede regnemaskiner, som var i stand til at kunne udregne længere beregninger automatisk. Disse havde særlig betydning for uddannelsesinstitutionerne, hvor der nu kunne uddannes flere nye folk indenfor nyere teknologi Christensen, 2008a, s IBM Archives, IBM: (Se flere links i litteraturlisten). 20 Cortada, s Cortada, 1993, s Cortada, 1993, s Se bilag; Bilag; IBM FAQ: Marketing, s. 26. Side 6 af 30

9 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: Dominans i den elektroniske tidsalder Den elektroniske computerindustri i starten af 50 erne I 1950 erne begyndte en nyt produkt, computeren, at vokse frem indenfor databehandling. Computeren adskilte sig fra de tidligere regnemaskiner og hulkortmaskiner ved at være elektronisk i stedet for elektro-mekanisk og dermed baseret på nogle helt andre tekniske principper. Dette gjorde at relativt få forstod denne nye teknologi, til gengæld var computerne langt hurtigere end de tidligere regnemaskiner, og potentialet for videreudvikling var stort 24. I begyndelsen af 1950 erne var computermarkedet i USA stadig ekstremt lille. Computerne var på dette tidspunkt specialbyggede, dvs. ikke masseproducerede og blev udviklet, konstrueret og leveret primært til én eller få kunder. Computerne blev bygget og designet for disse få kunder og efter produktet blev leveret, undersøgte firmaet så om andre firmaer var interesserede i denne computer. Kunderne var på dette tidspunkt primært universiteter, store offentlige institutioner og virksomheder, som havde opbygget et stort bureaukrati, hvor informationsbehandling, regnskabsføring samt logistik var blevet essentiel for effektiv drift. I denne periode var et computersystem en dyr og risikabel investering, derfor blev de fleste computere lejet ud i en kortere periode i stedet for at blive solgt. Dette havde en række fordele for kunderne, idet computersystemet kunne tilbageleveres hvis det ikke opfyldte kundens forventninger, og førte til langt større marked end hvad der ellers ville være 25. Det bevirkede også at computerproducenten og kunden fik et tæt forhold, hvor computerproducenten var uhyre interesseret i at imødekomme kundens behov for at sikre at kunden fortsatte med at leje udstyr hos computerproducenten 26. Da disse computersystemer var komplekse og markedet stadig var i sin opstartsfase, var stort set alle computersystemer bundlet, dvs. de var solgt som en totalløsning, hvor kunden fik support, software, installation og distribution såvel som hardware. Så når man bestilte computeren var prisen den samlede pris for løsningen, og producenten leverede og installerede den færdige vare der var klar til brug, hvilket gjorde det nemmere for kunderne, som sjældent vidste meget om elektroniske computere, at overskue udgifterne Fisher et al., 1983, s Fisher et al., 1983, s Fisher et al., 1983, s Fisher et al., 1983, s Side 7 af 30

10 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: Dette forårsagede, som tidligere nævnt, også at de elektroniske computerfirmaer måtte være vertikalt integrerede firmaer med afdelinger for distribution, support, salg, produktion, hardwareudvikling og softwareudvikling. Der var simpelthen ikke specialiserede firmaer på dette tidspunkt, hvilket stillede store krav til virksomhedens størrelse og skabte en signifikant barrier to entry idet firmaet skulle have en vis størrelse for at kunne konkurrere. IBM s første elektroniske computer udvikling indenfor distribution og produktion IBM havde, i sidste halvdel af 40 erne, haft succes med deres første elektroniske computere: IBM 603 og IBM 604, men havde stadig ikke udviklet en elektronisk computer og var begyndt at sakke bagud indenfor udviklingen af elektroniske produkter 28. Det amerikanske militær var ivrigt efter produkter der kunne opfylde deres databehandlingsbehov og da Koreakrigen brød ud i juni 1950, så IBM en mulighed for at udvikle en supercomputer til det amerikanske militær kaldet Defense Calculator, som senere blev omdøbt til IBM IBM var gode til at udnytte eksterne hændelser som Koreakrigen til at øge deres omsætning. Michael Porter beskriver i sin bog The Competitive Advantage of Nations flere faktorer, herunder tilfældighed ( chance ) der påvirker efterspørgsel, firmastruktur, relaterede virksomheder samt landets infrastruktur 30. Anden verdenskrig, Koreakrigen og det amerikanske rumprogram var alle sådanne chance elementer, som IBM formåede at udnytte og dermed fik adgang til større omsætningsmuligheder og bedre udvikling af nye produkter. Research som IBM udførte for den amerikanske regering i forbindelse med avancerede produkter kunne IBM så bruge til deres kommercielle produkter senere hen. Oprindeligt var det IBM s hensigt at producere forskellige, specialbyggede maskiner til de forskellige afdelinger i det amerikanske militær, men ledelsen besluttede sig så for at gøre noget helt nyt, der brød med den tidligere praksis i computerindustrien. Efter at have undersøgt de forskellige afdelingers behov, besluttede IBM sig for at udvikle én maskine der kunne dække stort set alle afdelingers behov. Oven i dette besluttede IBM sig også for at opdele computeren i komponenter der var små nok til at kunne være normale elevatorer og 28 Pugh, 1995, s Pugh, 1995, s Christensen, 2008b, s Side 8 af 30

11 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: passere igennem en almindelig døråbning. Computeren kunne derfor, sendes til kunden i forholdsvis små pakker og samles ved simpelthen at forbinde komponenterne vha. kabler 31. Dermed blev IBM s Defense Calculator, den første masseproducerede og massedistribuerede computer og repræsenterede et væsentlig skift indenfor måden at udvikle og producere computere 32. IBM kunne bruge fordelene ved economies of scale til at reducere deres omkostninger og dermed forbedre deres konkurrenceevne i forhold til konkurrenterne. Selvom IBM s innovationer indenfor distribution og produktion viste hurtigt virksomhedens manglende erfaring indenfor dette marked. Maskinens estimerede pris fordobledes under udviklingen og leveringsdatoen blev udskudt væsentligt 33 og de førstemaskinen blev først leveret i slutningen af På trods af dette var maskiner en stor succes, og IBM fortsatte med at satse på at udvikle elektroniske computere. IBM s ledelsesstruktur Thomas Watson Jr., der var blevet ansvarlig for den elektroniske del af IBM s produkter, havde en central rolle i IBM s administration. Han var firmaets præsident, Thomas Watson Sr. s søn og efterfulgte senere faderen som præsident for firmaet i Pga. sin høje placering i IBM s ledelsesstruktur kunne Thomas Watson Jr. der var stærkt interesseret i udviklingen i den blomstrende computerindustri dermed modvirke de personer, heriblandt Watson Sr., der tvivlede på indtjeningsmulighederne i computerindustrien og foretrak at IBM koncentrerede sig om deres primære, og profitable, produkter, hulkortmaskiner 34. Det er værd at bemærke at IBM var væsentligt anderledes end konkurrenterne på dette punkt. De fleste andre computerfirmaer havde opkøbt virksomheder, som var grundlagt af pionerer inden for elektronisk databehandling, og dermed bestod administration af folk som ikke direkte havde haft noget med computerindustrien at gøre. Dermed var der en kløft mellem administrationen, som primært koncentrerede sig om firmaets andre produkter, og medarbejdende i de opkøbte firmaer. IBM s computerafdeling havde, derimod, en fortaler i administrationen og desuden var IBM s computerafdeling vokset op indefra og dermed fuldt integreret med resten af virksomheden, i stedet for at operere som en eller flere separate enheder. 31 Pugh 1995, s Fishaman, 1981, s Fishman, 1981, s Fisher et al., 1983, s Side 9 af 30

12 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: Dette stod i stærk kontrast til konkurrenterne. Blandt disse var Remington Rand ubestridt den største konkurrent. Firmaet stod så stærkt på markedet, at de havde leveret omtrent 80% af den samlede værdi af elektroniske computere i slutningen af Virksomhedens strategi havde været at opkøbe mindre firmaer, som havde ekspertise indenfor elektroniske computere. I 1952 havde firmaet således to afdelinger der var hentet fra to opkøbte firmaer, der var ledende indenfor elektroniske computere. Men samarbejdet mellem de to afdelinger var dybt problematisk, da de to afdelinger var stærkt mistroiske overfor hinanden og kunne ikke enes om hvor progressive virksomhedens produkter skulle være. 36. Remington Rands ledelse opfattede computerafdelingen som den mindst vigtige blandt firmaets mange afdelinger og det var faktisk ikke før 1965, efter firmaet havde gået fra at være dominerende indenfor computermarkedet til at have sakket håbløst bagud forhold til IBM, at denne opfattelse ændrede sig 37. Så på disse to punkter havde IBM en væsentlig fordel i forhold til konkurrenter allerede i begyndelsen af 1950 erne. IBM 650 minicomputerens gennembrud IBM 650, skulle være en mindre elektronisk computer der skulle sælges for omkring dollars per måned. Indtil IBM 650 eren, var alle computere såkaldte mainframes, dvs. store, oftest dyre computere som skulle håndtere mange komplicerede beregninger. Med 650 eren introducerede IBM en helt ny type computer, minicomputeren. Minicomputeren adskilte sig fra mainframes ved at være mere kompakte, mindre kraftige, men også billigere. Udviklingen af IBM 650 eren startede i slutningen af 1952, og var stærkt kontroversiel og mange mente at der skulle satses på kraftigere tabulatormaskiner i stedet for 38. Salgs- og produkt planlægningsafdelingen mente ikke der var et marked for denne type computer med mindre den kostede 1000 dollars per måned. På trods af disse højlydte protester valgte Thomas Watson Jr. at bygge computeren alligevel, og IBM regnede at kunne sælge omkring Fisher et al., 1983, s Fishman, 1981, s. 45 og Fishman, 1981, s Fisher et al., 1983, s Side 10 af 30

13 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: IBM 650 skulle vise sig blive tidens bedst-sælgende computer og IBM solgte i alt, hvilket var langt flere end nogen anden computer på den tid 39. IBM s Defense Calculator var den første masseproducerede computer, men IBM 650 var den første der blev produceret i væsentlige mængder og beviste endeligt at der var et kæmpe marked for mellemstore elektroniske computere. Vækst og konkurrencemæssige fordele Markedet for elektroniske computere voksede eksplosivt i op igennem 50 erne. IBM havde satset på dette område og derfor udgjorde dette forretningsområde en større andel af den totale omsætning i forhold til konkurrenter. Det betød at IBM fik en fordel i forhold til konkurrenterne, hvis omsætning ikke var så afhængig af dette segment. IBM var også hurtig til at introducere nye produkter der var bedre end de foregående, og havde introduceret et modulsystem, hvor CPU en (processoren) og en række eksterne enheder kunne udskiftes efter behov 40. Dermed var IBM computere mere fleksible og kunne tilpasses efter kundens behov. Alt i alt var IBM bedre i stand til hurtigt at tilpasse sig i et dynamisk marked. På dette punkt var IBM langt foran konkurrenter hvilket gav dem en enorm konkurrencedygtig fordel. Eksempelvis kan der nævnes IBM s største konkurrent, Remington Rand. Firmaet formåede ikke at levere en computer der kunne konkurrere mod IBM s 650 før 1956, to år efter lanceringen af IBM 650 eren 41. IBM havde bedre marketing, produktion, software, support og ledelse, men det var ikke disse fordele i sig selv der gjorde udfaldet; det var kombinationen af disse der gjorde IBM til det suverænt dominante firma på sit forretningsområde. Uden en kæmpe marketingsafdeling var det ikke muligt at afsætte de masseproducerede computere og omvendt. Den relativt højtudviklede afdeling for marketing/salg gav feedback til en udviklingsafdeling om kundernes behov, hvilket førte til mere eftertragtede produkter. Den risikovillige ledelse gav bedre spillerum for udviklingsafdelingen og innovative produkter gav marketingsafdelingen en meget bedre position overfor kunderne og førte til bedre kunderelationer. Alt dette førte til at markedet for elektronisk databehandling så således ud i 1963: 39 Fisher et al., 1983, s Fisher et al., 1983, s Fisher et al., 1983, s. 59 Side 11 af 30

14 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: Se følgende tabel for omsætningen indenfor elektronisk databehandling i de største amerikanske virksomheder på dette område i 1963 i dollars: 42 Firma Omsætning I 1963 International Business Machines Cooperation (IBM) Sperry Rand (Tidligere Remington Rand) (SR) American Telephone & Telegraph (AT&T) Control Data (CD) Philco (P) Burroughs (B) General Electric (GE) National Cash Register (NCR) Honeywell (H) Radio Corporation of America (mere end) (ingen data) IBM var gået fra at have produceret sin første elektroniske computer i 1952 til at have en årlig omsætning på området på over 1 mia. dollars i 1963, hvilket var 9 gange større end den største konkurrent. IBM s forhindringer succesens ulemper IBM s nationale afdeling og IBM s afdelinger i andre lande voksede støt fra 50 erne og frem. IBM havde også føringen på det internationale marked indenfor elektronisk databehandling og der var relativt lille konkurrence på området i en lang række år. 43 Det var især antitrust-problemer i USA der motiverede IBM til at ekspandere i Europa. I 1952 lagde den amerikanske regering sag an mod IBM for monopolisering af regnemaskinemarkedet. IBM havde patenteret deres rektangulære 80-hullers hulkort og dermed blev IBM s udstyr inkompatibelt med konkurrenten. Dette førte til at kunderne, som fx offentlige afdelinger som Department of National Defense, måtte vælge enten IBM eller Remington Rands udstyr og dette forhindrede den standardisering som mange kunderne ønskede. 44 IBM valgte at indgå forlig og i 1956 skrev virksomheden under på at overholde en række strenge krav. IBM blev bl.a. nød til at gøre det muligt for deres kunder at købe IBM s udstyr til en pris der ikke var IBM mere til fordel end udlejning. IBM blev også pålagt at give ubegrænset ret til at bruge IBM s patenter indenfor regnemaskiner og elektronisk databehandlingsudstyr for en rimelig licensafgift Fisher et al., 1981, s Pugh, 1995, s Pugh, 1995, s Pugh, 1995, s. 255 Side 12 af 30

15 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: Alle disse begrænser gjorde det væsentlig sværere for IBM at konkurrere mod de andre firmaer indenfor elektronisk databehandling som ikke var underlagt disse krav. Det var dog ikke førend en del år efter, nemlig i 70 erne at IBM virkelig kunne mærke konsekvenserne af disse begrænsninger. 60 erne vækst gennem scale og scope Op igennem 60 erne fortsatte computerindustrien med at vokse voldsomt. IBM nød godt af denne vækst, men udviklingen af relativt mange forskellige produkter drev IBM til at beslutte sig for at lave en hel serie computere der var kompatible med hinanden, således at programmer og eksterne enheder virkede med alle computerne i serien. Denne serie kom til at hedde IBM 360 og satte en ny standard indenfor hastighed. Nedenunder ses forskellen mellem IBM s tidligere computer og IBM 360-serien. Forskellen mellem System 360 modeller og foregående modeller vist ved henholdsvis de små computere (1401 og Model 30) og de større computere (7090 og Model 75) 46 Udlejningspris i dollars (med maksimal hukommelse) Maksimal hovedhukommelseskapacitet (karakterer) Hastighed (Instruktioner per sekund) Hastighed/udlejningspris Udlejningspris i dollars (med maksimal hukommelse) Maksimal hovedhukommelseskapacitet (karakterer) Hastighed (Instruktioner per sekund) Hastighed/udlejningspris Tidligere modeller System Model ,87 7, Model (6-bit) (8-bit) Ikke nok med at IBM 360 eren var markedsførende indenfor ydelse/pris, den bragte også en række fordele for IBM. IBM kunne drage fordel af både economy of scope og economy of scale. Computerne var baseret på standardkomponenter og dermed kunne komponenter fra de billigste computere bruges i de største computere hvilket sænkede produktionsomkostningerne per enhed. 70 erne fortsat fremgang og begyndende markedsspecialisering I slutningen af 1960 erne besluttede IBM at foretage et drastisk skift i måden de solgte og udviklede deres produkter. 46 Fisher et al., 1981, s. 105 Side 13 af 30

16 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: IBM valgte at unbundle deres produkter således at IBM s produkter nu kunne sælges separat i stedet for altid at indgå i en totalløsning. Unbundling blev opfattet som en monumental begivenhed indenfor computerindustrien og førte direkte til langt bedre konkurrencevilkår for små virksomheder der blev nødt til at specialisere sig. Idet kunderne nu nemmere kunne vælge flere forskellige virksomheder til at opfylde deres databehandlingsbehov, kunne små virksomheder nemmere konkurrere, da de ikke længere behøvede at udbyde så mange forskellige produkter. Men den førte også til andre, mere subtile forandringer. Pludseligt blev software, support og konsulentbistand set som selvstændige produkter, hvilket åbnede op for muligheden for at sælge disse ydelser for virksomhederne der specialiserede sig i disse. Dette præsenterede en udfordring for IBM idet der kom voksende konkurrence pga. nedbrydelse af industriens hidtidige stærke barriers to entry. Dette var især en udfordring for IBM da deres software- og konsulentdel ikke var specielt konkurrencedygtig. 47 IBM oplevede en fortsat vækst, men var langsomt ved at miste førerpositionen inden for elektronisk databehandling. I 1963 havde IBM ca. 49% af den samlede omsætning indenfor elektronisk databehandling i USA, i 1973 faldt dtte til ca. 33%. Specialiseringen indenfor elektronisk databehandling steg kraftigt i 60 erne og 70 erne. Et utal af forretningsområder blev skabt, og den elektroniske computerindustri gik fra at bestå af nogle få virksomheder til at bestå af en lang række virksomheder der konkurrerede indenfor et afgrænset forretningsområde 48. Dette førte til at IBM oplevede stigende konkurrence indenfor en lang række områder. Pga. antitrustlovgivningen i USA lovede IBM allerede i 1952 at opfylde en række krav, der skulle forhindre dem i at udnytte deres position på en måde der mindskede konkurrencen på området. IBM gav blandt andet lov til at andre virksomheder kunne købe IBM s produkter og derefter leje dem ud. Denne mulighed benyttede en lang række virksomheder sig af og disse virksomheder, der ikke behøvede at bekymre sig om udviklingen af nye produkter, opkøbte en stor mængde af IBM s produkter og lejede dem ud til en lavere pris end IBM, hvilket gik ud over IBM s indtjeningsmuligheder Fishman, 1981, s Fisher et al., 1983, s Fisher et al., 1983, s Side 14 af 30

17 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: omstrukturering og ny kernekompetence 1980 erne I begyndelsen 80 erne brød en ny type computer igennem, mikrocomputeren. Mikrocomputeren var en ny type computer, der var baseret på microprocessorer; dermed dels billigere og dels fysisk mindre end både mainframes og minicomputere. I første halvdel af 1980 erne opdeltes markedet for computere traditionelt i 5 sektorer: mainframes, minicomputere, mikrocomputere, perifere enheder (tilbehør) og service (herunder også software). Målt efter den årlige omsætning var IBM den førende virksomhed inden for 4 ud af 5 sektorer, der beskæftigede sig med produktion af hardware (mainframes, minicomputere, mikrocomputere og perifere enheder), se Tabel 3.1. Denne trend gjorde sig især gældende for mainframes og perifere enheder, hvor IBM var hhv. 8 og 4 gange større end den nærmeste konkurrent. 50 Tabel 3.1 Oversigt over IBM og den største konkurrent i forhold til IBM målt i omsætning indenfor de fem sektorer: mainframes, minicomputere, mikrocomputere, perifere enheder og service. Omsætning i mio. dollars Mainframes (1982) IBM Burroghs 2000 Minicomputere (1982) IBM Digital Equipment Mikrocomputere (1982) IBM Apple Computer Perifere enheder (1984) IBM Digital Equipment Service (1983) Control Data 1030 IBM Christensen, 2008d, s. 118 Side 15 af 30

18 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: At IBM dominerede markedet for mainframes, minicomputere og til dels også perifere enheder i den første halvdel af 1980 erne er ingenlunde overraskende, da de allerede var den førende virksomhed på disse markeder i 1970 erne. Den væsentlige udvikling i computerindustrien i 1980 erne skete inden for mikrocomputere, som i slutningen af 1980 erne begyndte at tage overtage dele af mainframe- og minicomputermarkedet. 51 Dette skyldtes ikke at mainframes primært henvendte sig til større virksomheder og offentlige institutioner, der havde behov for at kunne behandle store mængder data eller minicomputere, der henvendte sig til forskere og ingeniører, som hidtil har været de dominerende produkter. Den personlige computer Som et resultat af masseproduktionen af elektronikkomponenter faldt produktionsomkostningerne og dermed også salgspriserne, og i 1970 erne begyndte komponenterne at være billige nok til at privatpersoner havde råd til bygge simple computere med en vis funktionalitet. Op igennem 1970 erne opstod der et marked for mikrocomputere, som var simple nok til at ikkeeksperter kunne bruge dem. Efter som mikrocomputerne ikke var specielt anvendelige til de opgaver man traditionelt havde brugt computere til dvs. behandling af store mængder data, var de derimod fokuseret omkring spil og simple applikationer såsom regnskabsprogrammer til mindre virksomheder. Heraf var markedet derfor stadig lille for mikrocomputere sammenlignet med det der var for mainframes og minicomputere (i 1982 omsatte den førende virksomhed på mainframe området for 10,6 mia. dollars, mens den førende på mikrocomputerområdet omsatte for 0,6 mia. dollars) 52. Til trods for sin altdominerende position på markedet for mainframes og minicomputere var IBM ikke aktiv på markedet for mikrocomputere før Dette skyldtes til dels at nye virksomheder lettere kunne komme ind på mikrocomputermarkedet, da dette ikke var nyt, og at der derfor ikke etableredes nogle giganter på samme måde som på mainframe- og minicomputermarkedet. Derfor blev markedet i begyndelsen i høj grad drevet af mindre nystartede virksomheder Christensen, 2008d, s Ceruzzi, 1999, s , s226 og Christensen, 2008d, s. 118, Christensen, 2008b s. 38 Side 16 af 30

19 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: I 1980 begyndte IBM udviklingen af det produkt, der senere skulle blive kendt som Personal Computer (PC). Det er her værd at bemærke, at der blev oprettet en separat division af IBM til at udvikle, producere og markedsføre PC en. Modsat mainframes og minicomputere, der var fokuseret omkring at blive solgt/udlejet som en komplet pakke, fokuseredes der med PC en på at forbrugeren skulle have mulighed for at tilføje og opgradere enkelte dele af systemet. I modsætning til deres mainframes og minicomputere valgte IBM i høj grad at benytte komponenter produceret af andre til PC en. Dette skyldes, at der allerede var 3 relativt veletablerede virksomheder (Apple, Tandy and Commodor), der til sammen sad på 68% af markedet, som dog ikke havde opnået væsentlige first mover fordele endnu. At udvikle sine egne PC-komponenter fra bunden og udvide sit produktionsapparat nok til at kunne producere disse i det nødvendige omfang, ville have bevirket, at IBM ikke ville kunne have lanceret PC en i Og de allerede etablerede virksomheder ville derfor have haft mulighed for at skabe barriers to entry, da deres produkter var udviklet af dem selv, og derfor beskyttet af patenter. Det betød at det ville være tilnærmelsesvis umuligt for et andet firma at udvikle kompatible produkter. 54 Selvom IBM var meget dominerende på markedet for mainframes og minicomputere, kunne de kun i ringe grad drage fordel af mikrocomputermarkedet. Det skyldtes at det bestod af privatpersoner og mindre virksomheder, som ikke havde råd til at købe/leje en mainframe eller minicomputer, hvorfor inkompatibilitet med disse ikke ville være et problem. 55 First mover IMB s PC blev meget populær, faktisk så populær at man begyndte at omtale mikrocomputere som PC er. Grundet PC ens popularitet opnåede IBM en række first mover fordele udover economies of scale and scope. Andre virksomheder kunne, af tekniske og patentmæssige grunde, ikke producere maskiner, der kunne afvikle samme software som PC en. Derfor ville det være problematisk for en virksomhed eller privatperson at skifte fra IBM PC til et konkurrerende produkt. Det skyldtes at de udover hardwaren også ville skulle skifte til software, der ikke var kompatibelt med det der kørte på PC en hvilket medførte udgifter, der ofte ville være større end de besparelser man eventuelt ville opnå ved at købe en konkurrents produkt. 54 Christensen, 2008d, s Christensen, 2008b, s Side 17 af 30

20 Teknologihistorie: 1. aflevering Michal Glinka: v/ Jens Christensen Jakob Pedersen: Hold 1, Gruppe 2, F08: Christian Aastrup: Denne barrier to entry var et patenteret stykke kombineret hardware og software der kunne genkende computerens hardware; den såkaldte IBM Basic Input/Output System (BIOS). Inkompatibilitet med konkurrerende produkter skabte en pseudomonopolistisk tilstand, hvor mikrocomputermarkedet i høj grad bestod af en bestemt type computer, som kun IBM havde rettighederne til at producere. 56 PC kloner Brugen af komponenter og software fra andre firmaer, var ikke bare en stor del at årsagen til PC ens succes, og dermed IBM s altdominerende rolle på PC markedet i 1980 erne, men også grunden til at de ikke beholdt denne position. I og med at størstedelen af hardwaren og softwaren til PC en kom fra andre firmaer, så var den eneste større hindring, der afholdt andre firmaer end IBM fra at producere deres egne IBM PC-kompatible computere, IBM s patent på koden i deres BIOS. Denne barriere blev dog omgået af Compaq i 1983 og senere af Phoenix Technologies, som begyndte at sælge IBM PC-kompatible BIOS-chips. Det gjorde det relativt let for andre at bygge en computer, der var kompatibel med IBM s PC, hvilket annullerede en række af de fordele IBM havde opnået ved at være first mover. 57 Indtil midten af 1980 erne havde PC ens succes primært været drevet af de teknologiske landvindinger med mikroprocessorer og det marked disse skabte, men efter 1985 ændredes dette. Markedet begyndte så småt at være mættet. Derudover var langt størstedelen af de solgte mikrocomputere IBM PC-kompatible, og muligheden for at konkurrere på teknologi var derfor begrænset, da producenterne i høj grad havde mulighed for at købe de samme komponenter. 58 Der var altså relativt lille forskel på de produkter der blev solgt, hvorfor forskellen i produktionsomkostninger og funktionalitet var tilsvarende lille. Dette bevirkede at den afgørende faktor på markedet gik fra at være teknologi til at være marketing og distribution. Det er værd at bemærke, at IBM stadig havde meget store andele af bl.a. mainframe og minicomputer-markedet. Her fik de en betydelig del af deres indkomst, mens konkurrenterne såsom Dell begyndte at specialisere sig indenfor distribution og markedsføring af mikrocomputere Christensen, 2008b, s og Christensen, 2008d, s og Ceruzzi, 1999, s Ceruzzi, 1999, s Christensen, 2008d, s Christensen, 2008d, s Side 18 af 30

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Dansk Datahistorisk forening. Tankerne bag Supermax konceptet både forretningsmæssigt og kommercielt Og linjerne bagud til successen med SPC/1

Dansk Datahistorisk forening. Tankerne bag Supermax konceptet både forretningsmæssigt og kommercielt Og linjerne bagud til successen med SPC/1 Dansk Datahistorisk forening Tankerne bag Supermax konceptet både forretningsmæssigt og kommercielt Og linjerne bagud til successen med SPC/1 1 Disposition Baggrund for udviklingen af Supermax Konceptprocessen

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Udgivet af: Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Branchedirektør Henriette Sølftoft Telefon: Mail:

Udgivet af: Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Branchedirektør Henriette Sølftoft Telefon: Mail: Om DI Videnrådgiverne DI Videnrådgiverne repræsenterer ca. 700 virksomheder, der har videnrådgivning som deres primære forretningsområde. Videnrådgivere lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte

Læs mere

Hesselet Manifestet. Status på visionerne fra 2011 totredjedele på vejen. DANSK IT Niels Hartvig & Thomas Madsen-Mygdal

Hesselet Manifestet. Status på visionerne fra 2011 totredjedele på vejen. DANSK IT Niels Hartvig & Thomas Madsen-Mygdal hesseletmanifestet.dk #hesseletmanifestet 2011 2017 2020 DANSK IT 2020 Hesselet Manifestet Status på visionerne fra 2011 totredjedele på vejen. Niels Hartvig & Thomas Madsen-Mygdal Baggrund SEPTEMBER 2011

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

\ \ Computerens Anatomi / /

\ \ Computerens Anatomi / / HTX Roskilde - mat-it-prog, 1.4 \ \ Computerens Anatomi / / Introduktion En PC ( personlige computer ) eller computer er bygget op af forskellige komponenter. Vi vil hermed gennemgå størstedelen af computerens

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014

Økonomisk analyse af 150 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 2014 Økonomisk analyse af 15 mindre virksomheder i Sydvestjylland. November 214 2 Indholdsfortegnelse 4 5 6 9 1 13 14 Indledning Kommentar Rentabilitet Soliditetsgrad Likviditet Virksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme

Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme Diskussionsoplæg: Globale onlineplatforme og effektiv konkurrence Disruptionrådets sekretariat September 2018 De store globale onlineplatforme er uomgængelige handelspartnere for mange virksomheder verden

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation Den tidlige historie 2 Oms 3,9b 00 erne 3 Finanskrisen i 2008 4 Organisation 5 Sanistål i udlandet 6 Tidslinje 7 1 Den tidlige historie Saniståls historie kan føres tilbage til

Læs mere

Hvornår er dit ERP-system dødt?

Hvornår er dit ERP-system dødt? Hvornår er dit ERP-system dødt? Ved du egentlig hvornår dit ERP-system er dødt? Vi giver dig vores bud på, hvilke tegn du skal holde øje med, så du kan handle i tide. Hvornår er dit ERP-system dødt? At

Læs mere

Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes

Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes Diskussionsoplæg: Regulering af virksomhedernes dataanvendelse Disruptionrådets sekretariat September 2018 Bør det være nemmere for virksomheder at høste og genanvende data til udvikling af nye innovative

Læs mere

Computerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt.

Computerens Anatomi. Kom/IT C - Computer Anatomi - Daniel og Fie - 3/3 2015. Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Computerens Anatomi Planlægning af kommunikationsvalg og medieprodukt. Vi startede med at snakke om modtager, afsender og budskab og blev enige om at det skulle være simpelt for at få modtagernes interesse.

Læs mere

Produkt- og serviceinnovation

Produkt- og serviceinnovation Produkt- og serviceinnovation Om ligheder og forskelle, og om hvordan serviceydelser for alle virksomheder bliver en central værdiskaber Møde d. 26. oktober 2011 1 Hvad er service? Det er ikke en let opgave

Læs mere

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Maj 2012 FRBO.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Maj 2012 Themosquitocompany.com Case Studie Endnu en E-Intelligence Kunde Succes Historie Ophavsret eintelligenceweb.com

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering 26.05.2011 Bjørn Nedergaard Jensen Berlingske Media 2 En af Danmarks største medieudgivere og leverandør af både trykte og digitale udgivelser. Koncernen

Læs mere

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien

B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen i serviceindustrien D Indsigt Nummer 15 5. oktober 25 B2B-aktivitet bag vækst i beskæftigelsen A f b r a n c h e d i r e k t ø r F r a n k B i l l, f b i @ d i. d k O G Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

IT-erhvervene i tal 2009

IT-erhvervene i tal 2009 IT-erhvervene i tal 2009 BrainsBusiness - ICT North Denmark kort fortalt... IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

2 Markedsundersøgelse

2 Markedsundersøgelse 2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de

Læs mere

Robotter og automatisering

Robotter og automatisering Robotter og automatisering Udvikling og perspektiver for Fyn August 2018 Baggrund Fremtiden tilhører robotterne Automatisering af produktion, logistik og andre forretningsaktiviteter har hjulpet til at

Læs mere

ZA6589. Flash Eurobarometer 415 (Innobarometer The Innovation Trends at EU Enterprises) Country Questionnaire Denmark

ZA6589. Flash Eurobarometer 415 (Innobarometer The Innovation Trends at EU Enterprises) Country Questionnaire Denmark ZA89 Flash Eurobarometer (Innobarometer 0 - The Innovation Trends at EU Enterprises) Country Questionnaire Denmark FL Innobarometer - DK STILLES TIL ALLE Jeg vil gerne starte med nogle få generelle spørgsmål

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices

CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE. Computershare Din globale leverandør af investorservices CERTAINTY INGENUITY ADVANTAGE Computershare Din globale leverandør af investorservices Lokal ekspertise med global rækkevidde Computershares innovative investorservices sikrer value for money for dit selskab,

Læs mere

Maj 2012. Fiberpartner.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Optimerede PPC Kampagnen og Salg For Fiberpartner.com

Maj 2012. Fiberpartner.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Optimerede PPC Kampagnen og Salg For Fiberpartner.com Hvordan E-Intelligence Optimerede PPC Kampagnen og Salg For Fiberpartner.com Maj 2012 Fiberpartner.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe Den midtjyske tæppeproducent, Fletco Tæpper, deltog i en workshop i Rethink Business projektet om idéer til forretningsudvikling. Fletco Carpet lancerer

Læs mere

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde

VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde VoIP++ Kommunikation til det nye årtusinde Gr. 680 Morten V. Pedersen Morten L. Jørgensen Sune Studstrup Peter Nejsum Gr. 620 Jesper H. Pedersen Gavin Murray Kap 1 - Sammendrag VoIP++ er en ny innovativ

Læs mere

Kernekompetencer og innovation

Kernekompetencer og innovation Kernekompetencer og innovation Erfaringer fra fremstillingsvirksomhed Jens Frøslev Christensen, Copenhagen Business School Bygherreforeningens årskonference, 20. september 2013. Kernekompetencer Skaber

Læs mere

Sådan skærer du toppen af

Sådan skærer du toppen af Sådan skærer du toppen af dine software udviklingsomkostninger BOOK ET MØDE OG VIND EN LÆKKER NÜVI GPS FRA GARMIN Tieto kan krydre dine softwareprojekter på nye måder Udover traditionel konsulentbistand

Læs mere

50% steg årets resultat ÅRET

50% steg årets resultat ÅRET 50% steg årets resultat ÅRET 2009 2010 2 Året 2009 2010 FORORD VÆKST ØGET EFFEKTIVITET FORBEDRET INDTJENING Med GPS Four-strategien har Ambu opnået mere fokus, retning og hastighed, og vi vil arbejde målrettet

Læs mere

ROBLON A/S. Halvårsmeddelelse 1998/99 (side 1 af 5)

ROBLON A/S. Halvårsmeddelelse 1998/99 (side 1 af 5) Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 15. juni 1999. Pr. telefax: 33 12 86 13 ROBLON A/S (side 1 af 5) Bestyrelsen for ROBLON A/S har på sit møde i dag behandlet og godkendt selskabets

Læs mere

Topledernes forventninger til 2019

Topledernes forventninger til 2019 Topledernes forventninger til 2019 Februar 2019 Cheføkonom Martin Kyed Tlf. 25157831 / mky@ida.dk Topledernes forventninger til 2019 IDA har spurgt toplederne blandt IDAs medlemmer om deres forsventninger

Læs mere

LEVERANCE 1.3. Model for kvalitetssikring

LEVERANCE 1.3. Model for kvalitetssikring LEVERANCE 1.3 Model for kvalitetssikring Udarbejdelse af kvalitetssikringsmodel, krav til open source kode og dokumentation og godkendelsesprocedurer m.v. Samt fokus på understøttelse af CE-mærkning. 1

Læs mere

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901)

Mennesket vil ikke komme til at flyve de næste tusind år. Willbur Wright efter et skuffende forsøg på at flyve (1901) Brødrene Wilbur og Orville Wright udførte sammen historiens første kontrollerede motorflyvning 17. december 1903 ved Kill Devil Hills nær Kitty Hawk i North Carolina. Flyvningens hastighed var 30 km/t.

Læs mere

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?

Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser? OODBMS Vs. RDBMS 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?... 3 OODBMS i erhvervslivet... 4 Bagsiden af medaljen... 5 OODBMS i praksis... 6 Konklusion... 8 2 Hvorfor skal

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure

Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Vidste ikke om C1 ville virke på Azure Dansk CMS sendt op i skyen med Windows Azure på kun en uge Med hjælp fra.net udviklercommunitiet forvandlede Danske Composite sit CMS-produkt, C1, til en cloud-applikation på blot en uge. Næste skridt

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Kursusforløb: Sæt kunden i centrum

Kursusforløb: Sæt kunden i centrum Kursusforløb: Sæt kunden i centrum Kursusforløbet Sæt kunden i centrum - hvorfor deltage? Kursusforløbet Sæt kunden i centrum, som Dansk Erhverv arrangerer i samarbejde med Networked Business Initiative

Læs mere

Lærer nye styresystemer Installerer programmer som kun kan bruges i ældre versioner

Lærer nye styresystemer Installerer programmer som kun kan bruges i ældre versioner Virtuel PC Fordele/ulemper Fordele: Lærer nye styresystemer Installerer programmer som kun kan bruges i ældre versioner Ulemper: Reserverer RAM (Windows 7) Problemer med at ureglementeret lukke ned Mister

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering

Læs mere

VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI

VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI Erhvervsudviklingsdøgn 14. maj 2014 Brands4kids A/S, Erik Andreæ 1 AGENDA 4Brands4kids A/S 4Fra drøm til virkelighed.! 4Et strategisk valg 4Innovation i tøjbranchen findes

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt. Notat til Udvalgsmøde i Folketinget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt. Notat til Udvalgsmøde i Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt Notat til Udvalgsmøde i Folketinget Mange tak fordi vi kan få foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget med deltagelse

Læs mere

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen

Læs mere

Illumi bidrager til dansk softwareeksport

Illumi bidrager til dansk softwareeksport Case Systematic Illumi bidrager til dansk softwareeksport Illumi leverer software til Danmarks største privatejede softwareproducent. Globalt ekspanderende Systematic kunne have bygget sit eget website,

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Michael Simonsen drev i 1990 erne et firma under navnet

Læs mere

Produktion III. Del af en integreret virksomhedsløsning. Produktion III til Microsoft Navision Axapta. forøger effektiviteten i produktionscyklussen.

Produktion III. Del af en integreret virksomhedsløsning. Produktion III til Microsoft Navision Axapta. forøger effektiviteten i produktionscyklussen. Produktion III til Microsoft Navision Axapta forøger effektiviteten i produktionscyklussen. Produktion III Produktionsserien til Microsoft Navision Axapta gør det muligt for producenter at styre hele Fordele

Læs mere

Den digitale virkelighed

Den digitale virkelighed Hvem er vi What is hot 2018 undersøgelse Resultat og top scorer Trends indenfor top scorer Den digitale virkelighed Jannik Andersen kaastrup andersen Erfaringer og trends vi oplever Teknologiske aspekt

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system

Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system 1 Traditionel markedsføring-> et produkt du har på hylden Teknologi markedsføring -> et produkt som er på vej fx et it-system Strategiske alliancer og partnerskaber er ofte nødvendige pga. kompleksiteten

Læs mere

Siemens 2011. Siemens globalt og i Danmark

Siemens 2011. Siemens globalt og i Danmark Siemens 2011 Siemens globalt og i Danmark Siemens Aktiv i tre sektorer Omsætning efter region Healthcare 93 mia DKK Energy 190 mia DKK 16% 29% 7,7 % 33% 6% 45% 49% Cross-Sector aktiviteter 36 mia DKK Industry

Læs mere

heho14ae Exam name CBS Mikroøkonomi Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae Copenhagen Business School

heho14ae Exam name CBS Mikroøkonomi Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae Copenhagen Business School Exam name CBS Europæisk Business Henrik Priebe Hold heho14ae 27-06-2016 Copenhagen Business School ComputerName: AS2A-057 Page 0 of 4 SPØRGSMÅL 1: FORBERED EN OMVERDENS-ANALYSE MED FOKUS PÅ HVILKE CENTRALE

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Tænk fremad mod en succesrig fremtid.

Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Tænk fremad mod en succesrig fremtid. Essential Business Builder Program you can Der er en enorm fremdrift i de digitale printløsninger. Både printleverandører og kunder har for alvor taget de nye teknologier

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER

HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER HØST ALLE FORDELENE MED DIGITALE VÆRKTØJER En bog til håndværkeren der er klar til at tage det digitale skridt og dermed optimere sin dagligdag. Koster det at skippe digitaliseringen? Flere og flere virksomheder

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed December 2009 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed 1 / 4 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Døråbning som disciplin I en tid, hvor behovet for at kapre nye kunder er større end nogensinde, får disciplinen

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

MEMETECH A/S Investor information 2014

MEMETECH A/S Investor information 2014 MEMETECH A/S Investor information 2014 Fremtidens sikkerhed i kredit- og id kort er Made in Denmark. Forord I 2011 blev der produceret ca 30,5 mia kort til en værdi af ca 17,1 mia US dollars. Disse tal

Læs mere

23. august 2018 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech

23. august 2018 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech 23. august 218 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER o o o Hver tredje erhvervsinvesteringskrone går til intellektuel

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Canon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes

Canon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes Canon Essential Business Builder Program Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes Essential Business Builder Program - Introduktion Det er udfordrende at drive en printforretning.

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

Automatisk nødopkald Ofte stillede spørgsmål

Automatisk nødopkald Ofte stillede spørgsmål Her giver vi en gennemgang af nogle af de oftest stillede spørgsmål om Automatisk nødopkald og svarene på dem. De er baseret på erfaringer fra opkald til nødtjenester og deres besvarelser. De indeholder

Læs mere

DIGITALISERING I DANSKE VIRKSOMHEDER. STATUS 2017.

DIGITALISERING I DANSKE VIRKSOMHEDER. STATUS 2017. DIGITALISERING I DANSKE VIRKSOMHEDER. STATUS 2017. Telia Erhverv har sammen med Dansk Industri spurgt 500 virksomheder i forskellige brancher om, hvordan det går med at bruge nye, digitale værktøjer til

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Maj 2012. Jaipurrealty.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Højere Online Synlighed og Drev Trafik til Jaipurrealty.com

Maj 2012. Jaipurrealty.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Højere Online Synlighed og Drev Trafik til Jaipurrealty.com Hvordan E-Intelligence Opnåede Højere Online Synlighed og Drev Trafik til Jaipurrealty.com Maj 2012 Jaipurrealty.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1

Læs mere

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange

Læs mere

Maj 2012. Forleasebyowner.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Forbedrede Side trafik, Rankering og Kundeemner For Forleasebyowner.

Maj 2012. Forleasebyowner.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Forbedrede Side trafik, Rankering og Kundeemner For Forleasebyowner. Hvordan E-Intelligence Forbedrede Side trafik, Rankering og Kundeemner For Forleasebyowner.com Maj 2012 Forleasebyowner.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Topledernes forventninger til 2018

Topledernes forventninger til 2018 Topledernes forventninger til 20 Januar 20 Resume Topledernes forventningerne til 20 er positive. 72 pct. forventer øget salg mod kun 4 pct., der forventer reduceret salg. To tredjedele forventer medarbejdervækst,

Læs mere

as a Service Dynamisk infrastruktur

as a Service Dynamisk infrastruktur Dynamisk infrastruktur Vi bygger dynamisk infrastruktur...... og holder den kørende Om jeres it-infrastruktur fungerer optimalt, er i bund og grund et spørgsmål om kapacitet. Og så er det et spørgsmål

Læs mere

Toplederens egne erfaringer!

Toplederens egne erfaringer! Toplederens egne erfaringer! Brian Petersen har en solid og spændende erhvervserfaring bl.a. som CEO i Københavns Lufthavne og hos Procter & Gamble. Derudover har han også stor erfaring fra forskellige

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Kalundborg fem år frem Kristjan Jespersen

Kalundborg fem år frem Kristjan Jespersen Kalundborg fem år frem Kristjan Jespersen Bliv klogere på, hvad forskeren mener om Symbiosen Kristjan Jespersen er lektor i Bæredygtig Innovation og Iværksætteri ved Copenhagen Business School (CBS). Han

Læs mere

Aktiebrev : Bet at home.com AG:

Aktiebrev : Bet at home.com AG: Aktiebrev 3 2014: Som jeg har nævnt flere gange på det sidste, så er de nuværende aktiemarkeder ikke præget af en masse flotte tilbud og man skal nærmest lede efter nålen i en høstak for at finde investeringer

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører

Virksomheder B-t-B B-t-C Internetbaseret samarbejde Virksomheder, der markedsfører 8 E-Business 227 Internettet er i dag så udbredt i forretningsmæssig sammenhæng, at det skal behandles i et kapitel for sig. Internettet kan ses som en global, elektronisk forbindelse mellem virksomheder,

Læs mere