Europa for alle. Europæisk medborgerskab AESAEC. Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa for alle. Europæisk medborgerskab AESAEC. Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer"

Transkript

1 Europa for alle alle Europæisk medborgerskab Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer AESAEC A c t i v e E u r o p e a n S e n i o r s f o r A c t i v e E u r o p e a n C i t i z e n s h i p

2

3 AESAEC-projektet (projekt nr til LLP-AT-GRUNDTVIG-GMP) er blevet finansieret med støtte fra Europa- Kommissionen, repræsenteret ved Uddannelse og Kultur. Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri. 3

4 Udgiver/Redaktør: AESAEC projektgruppen Skribenter: Korrekturlæsning på engelsk: Oversættelse fra engelsk: Layout og design: Omslagslayout: Trykt af: Michael Schwaiger (Auxilium/AT) Max Reisinger, Katrin Meister (ISSAK-VHS Graz/AT) Steffen Hartje (Fritid & Samfund/DK) Teresa Diaz Bello, Yolanda Mates (ASAEL/ES) Patrizia Giorio, Bettina Bussi (CO & SO Network/IT) Csilla Lázár (Soros Educational Center Foundation/RO) Dušana Findeisen (The Slovenian 3 rd Age University/SI) Irtysh Language Services (UK) Lene Holm Michael Schwaiger Anne Sprotofski diegrafikzone, diegrafikzone, af AESAEC projektgruppen repræsenteret ved Auxillium Pro Regionibus Europae in Rebus Culuturalibus, Geidorfplatz 2, A-8010 Graz Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne bog må blive reproduceret i nogen form (herunder fotokopiering, digitale medier m.v.) uden skriftlig tilladelse fra udgiveren. Tilladelse og yderligere information fås ved henvendelse til eller en af de organisationer, der er nævnt på bagsiden af publikationen. ISBN

5 Forord Denne håndbog er et resultat af et europæisk projekt (www.aesaec.eu), der har fået støtte fra EU- Kommissionen gennem Grundtvig-programmet, der bl.a. giver tilskud til livslang læringsprojekter. Yderligere oplysninger om programmet kan fås på dette link: (http://eacea.ec.europa.eu/llp/about_llp/about_llp_en.php). Grundideen med projektet var med udgangspunkt i målgruppen ældre medborgere at beskrive, hvilke projektstøttemuligheder og styringsredskaber denne gruppe har, hvis den ønsker at bidrage til udviklingen af et aktivt medborgerskab på europæisk plan. Selv om målgruppen er seniorgruppen kan også andre aldersgrupper, der ønsker oplysninger om, hvordan man kan arbejde med projekter på europæisk plan, have gavn af projekterfaringerne. Kort om projektet: Målgruppe: Ældre borgere 60+ Indhold: At bidrage til udviklingen af ideen om et aktivt europæisk medborgerskab, hvor borgerne tager ansvar for hinanden på tværs af landegrænser samt give relevante oplysninger om EU s struktur, kultur, indsatsområder, støttemuligheder m.v. Aktivitet: Den primære aktivitet var udviklingen af et træningskursus samt en værktøjskasse, der kan bruges, når borgere gennem projektformuleringer og projektstyring ønsker at udvikle et aktivt medborgerskab. Det overordnede mål med projektet var at introducere konceptet om Aktivt Europæisk Medborgerskab til gruppen af ældre og informere dem om, hvilke muligheder der ligger i dette koncept. Set ud fra EU's synsvinkel er det nødvendigt i højere grad at involvere den ældre del af befolkningen i udviklingen af Unionen, fordi denne hurtigtvoksende gruppe af befolkningen i EU's medlemslande med dens store livserfaring og knowhow bliver en stadig større magtfaktor. Det er derfor påkrævet, at de ældre i højere grad bliver involveret i Unionens sociale, kulturelle, økonomiske og økologiske udvikling, hvis fremtiden for et moderne Europa skal sikres. De programmer og støttemuligheder, der er beskrevet i denne publikation, giver gode muligheder for at skabe en dialog mellem institutionerne i EU og gruppen af ældre medborgere i medlemslandene og kan dermed bidrage til at skabe rammen om en ny udvikling. Det vigtigste produkt, som projektgruppen har lavet, er et træningskursus baseret på denne publikation. Håndbogen indeholder to hovedafsnit: Første del indeholder tre korte kapitler om pædagogiske koncepter og guidelines, der kan være til hjælp, hvis man skal tilrettelægge kurser for ældre borgere. Anden del består af syv moduler, der beskriver EU, ideen om et aktivt medborgerskab, senior volontør-programmet, Europa for Borgerne-programmet samt en række råd til, hvordan man kan lave ansøgninger og gennemføre projekter i forhold til disse programmer. Selv om fokus for projektet har været gruppen af ældre medborgere, har vi gennem testen af træningskurserne indset, at denne håndbog også kan være meget nyttig for andre aldersgrupper, der enten er interesseret i EU, ideen om et aktivt medborgerskab på europæisk plan, eller hvordan man ansøger om tilskud til og gennemfører EU-projekter. Derfor er håndbogen mindre aldersorienteret, end det oprindeligt var planlagt, hvad der betyder, at den kan være værd at læse, uanset hvilken fødselsdato der står på den pågældende læsers pas. Vi ønsker alle en god og underholdende læseoplevelse. AESAEC projektgruppen 5

6 6

7 Indholdsfortegnelse Sektion A: Pædagogiske koncept 11 I. Den begrebsmæssige ramme for AESAECs uddannelsesprogram Dušana Findeisen (Det slovenske Universitet for den 3. alder, Ljubljana/SI) 13 I.1. Introduktion 13 I.2. Forståelse af alderdom, ældre borgeres behov, forhold og aktive deltagelse i samfundet 14 I.3. Det foranderlige samfund 15 I.4. Konklusion 18 II. Resultater fra IANUS projektet og deres betydning for AESAECs uddannelsesprogram Patrizia Giorio (FormAzione CO & SO Network, Firenze/IT) 19 III. Autentisk læring på stedet, læring gennem sanserne samt læring gennem handling som fornyende pædagogiske elementer i AESAECs uddannelsesbegreb Michael Schwaiger (Auxilium, Graz/AT) 22 III.1. Introduktion 22 III.2. Autentisk læring på stedet 23 III.3. Læring gennem sanserne 24 III.4. Læring gennem handling 25 Sektion B: Læringsmanual 29 Modul 1 - EU og dets betydning for ældre borgere Dušana Findeisen (Slovenian 3 rd Age University, Ljubljana/SI) 31 Modul 2 Ideen om aktivt medborgerskab (AM) og dens relevans for gruppen af ældre borgere Steffen Hartje (Fritid & Samfund/DK) Hvorfor er forståelsen af aktivt medborgerskab vigtigt for de ældre? Det civile samfunds betydning for udviklingen af et aktivt medborgerskab Udvikling af nye europæiske fællesskaber (EU) Overvejelser over hvordan et aktivt medborgerskab på europæiske plan kan udvikles Modul 3 - Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere 51 7

8 Teresa Diaz Bello/Yolanda Mates (ASAEL/ES) Europa for Borgerne-programmet Aktion 1 i Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere 3.3. Aktion 2 i Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere 3.4. Aktion 3 i Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere 3.5. Aktion 4 i Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere Tænketank 63 Modul 4 - Grundtvig Senior volontørprojekt (GIVE) og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere Csilla Lázár (Soros Educational Center Foundation/RO) Livslang lærings-programmet og Grundtvig Frivillighed som en form for aktivt medborgerskab Udvekslingsprojekter for ældre inden for frivillighedsområdet GIVE Initiativ til frivilligt arbejde i Europa for ældre 79 Modul 5 - Kunsten at skrive gode projektforslag II: Den sproglige del Max Reisinger/ Katrin Meister (VHS Graz/AT) Michael Schwaiger (Auxilium/AT) Generelle betragtninger over kommunikation Arbejde med tekst og skrive en ansøgning Markedsføringspsykologi og skrivning af ansøgning 93 Modul 6 - Kunsten at skrive et vellykket projektforslag I: Teknisk del Bettina Bussi/Patrizia Giorio (CO & SO Network/IT) Hvordan opbygger man en projektgruppe? Projektplanen Evalueringsplanen Udbredelsesplan for projektet Projektbudgettet 113 8

9 Modul 7 - Hvordan man gennemfører et projekt succesfuldt Michael Schwaiger (AUXILIUM/AT) Overvejelser inden man begynder med arbejdet i et projekt Projektmøder og internationale besøg Kontrol og evaluering Udbredelse af projektresultater og gevinster herved 138 AESAEC ordliste 142 9

10 10

11 Sektion A: Pædagogiske koncept 11

12 12

13 Begrebsrammen I. Den begrebsmæssige ramme for AESAECs uddannelsesprogram (Dušana Findeisen, Det slovenske Universitet for den 3. alder, Ljubljana/SI) I.1. Introduktion AESAEC-projektet fokuserer på ældre mennesker som værende fuldgyldige og aktive medlemmer af lokalsamfund, nationale og europæiske samfund, selv om ældre mennesker er underlagt en række fordomme, og selv er tilbøjelige til at tro, at de ikke skal involvere sig i samfundet. Vi tror fuldt og fast på, at ældre borgere vil og skal involveres i vigtige beslutningsprocesser, som vedrører dem selv og øvrige generationer i samfundet. Vi tror endvidere, at livslang læring også er vigtigt sent i livet og har en stor betydning for den lærende og samfundet. Når læring, uddannelse og træning sker i EU-projekter udarbejdet af ældre borgere, bliver den forandrende virkning endnu kraftigere. I AESAEC-projektet indgår udviklingen af et uddannelses- og træningsprogram for ældre borgere, der sætter dem i stand til at: ændre deres egne og til en vis grad også samfundets forældede billede af ældre mennesker som nogen, der ikke er særlige aktive og ikke deltager i samfundet; at frigøre dem fra deres egne fordomme. bedre at forstå deres egne behov og forhold samt nødvendigheden af forpligtelse på tværs af generationer (fx solidaritet, samhørighed og samarbejde mellem generationer). blive bekendt med EU's institutioner og politikker, der relaterer til ældre menneskers behov og forhold. udarbejde, ansøge og gennemføre et EU-projekt, efter at have fulgt uddannelses- og træningsforløbet. Alle former for uddannelse for ældre mennesker har selvfølgelig et emne. Men alle former for uddannelse sent i livet understøtter samtidig uafhængighed og handlekraft. Derfor bør undervisere, vejledere og kursister, der er involveret i uddannelsesprogrammer, sørge for at få en bedre forståelse af, hvad alderdom i et moderne europæisk samfund kan og bør være. Der er forskellige måder til at øge bevidstheden om sociale ændringer og deres betydning for forhold, der går på tværs af generationerne: bevidsthed om ældre medarbejdere og deres stilling, fleksibel arbejdstid og tryghed i ansættelsen, bekæmpelse af aldersbarrierer på arbejdspladserne, retten til arbejde og retten til pension, aktiv aldring, frivillig eller tvungen pensionering, planlagt fritid i den tredje alder, frivillige aktiviteter, muligheder for samarbejde med andre generationer, politikker om alderdom og mennesker i den tredje alder og livsformer i pensionisttiden og alderdommen. 13

14 Derfor mener vi, at begrebsrammen for AESAECs uddannelsesprogram ikke blot skal omfatte viden om EU's institutioner og politikker, der vedrører ældre mennesker, men også viden om, hvordan man laver en projektansøgning. Vi mener, at ældre mennesker, der er involveret i at udarbejde en EU-projektansøgning, ikke blot skal øge deres viden om dem selv og deres plads i samfundet, men også lære mere om, hvorledes de kan være med til at ændre samfundet til det bedre. I.2. Forståelse af alderdom, ældre borgeres behov, forhold og aktive deltagelse i samfundet I de fleste vesteuropæiske lande blev alderdom ikke et politisk og socialt spørgsmål førend i 1950 erne. Efter 2. verdenskrig var Europa mest interesseret i genopbygning og i at se fremad med fokus på de yngre generationer, hvorved man glemte de ældre generationer. Ældre mennesker blev fordomsfuldt beskrevet som værende passive og ikke interesseret i at deltage i samfundet. I AESAECs projekt og uddannelsesprogram er vi interesseret i at skabe nye holdninger til ældre mennesker og nye tilgange til deres deltagelse i uddannelse og samfundsliv. Vi er endvidere interesseret i eksempler på god praksis på dette område som en kilde til læring. En aktiv ældre borger, som er klar til at udarbejde et EU-projektforslag, forberede ansøgningen og gennemføre projektet, hvis forslaget bliver godkendt, bør have kendskab til eksisterende rammeprogrammer og frem for alt være bekendt med værdier og begreber vedrørende ældre mennesker, alderdom, ældres livsformer, pensionsordninger, politik vedrørende aktiv aldring og øvrige politikker, retten til pension og retten til arbejde, retten til social sikkerhed, flexicurity etc. Han eller hun skal også vide noget om EU's institutioner og politikker, der berører ældre mennesker og deres relation til andre generationer, såvel som de vigtigste europæiske NGO er, der arbejder med ældrespørgsmål. Han eller hun skal være klar over, at ældre mennesker ikke er ens, faktisk er de meget mere forskellige end yngre generationer. Derfor skal han eller hun forsvarer retten til at være anderledes, at have sin egen livsstil, at modtage positiv særbehandling etc. Ikke alle ældre mennesker er patienter, deres aldring er ikke nødvendigvis sygelig, men snarere normal, ikke alle ældre mennesker er fattige, ikke alle ældre mennesker er hjælpeløse eller funktionelle analfabeter. En aktiv ældre borger skal derfor bekæmpe den fremstilling af ældre som værende svage og afhængige af andre, som fremføres i politikker, i medierne, i offentlige redegørelser og andre tekster om folk i den tredje alder. Ikke alle ældre mennesker er bedstemødre og bedstefædre, men kan have forskellige sociale roller. De kan være arbejdere, frivillige, studerende etc. De adskiller sig fra hinanden i den status, som de har i samfundet. De har forskellige behov, alt efter om de er ansat, er arbejdsløse, er frivillige, om de er enlige eller har en partner, om de har skabt et stort eller lille netværk, om der i deres netværk er yngre mennesker, om dette netværk er kilde til følelsesmæssig støtte og information dvs. et åbent netværk, eller om det er et lukket netværk, der hovedsageligt består af familiemedlemmer. Ældre adskiller sig fra hinanden ved, hvorvidt de har helbredsproblemer eller ej, om de er mænd eller kvinder, om de har uddannelse eller ej. De adskiller sig fra hinanden, fordi deres liv og sociale roller har været og er meget 14

15 Begrebsrammen forskellige. De har forskellige livsstile. De adskiller sig fra hinanden på grund af disse og andre ting, hvorimod de adskiller sig mindst som følge af deres forskellige aldre. Alder kan være en vigtig faktor, når børn og unge vokser op, men ikke for voksne! Det er på tide, at vi frigør os selv fra disse fastlåste opfattelser og fordomme om ældre mennesker. Politikker, der vedrører ældre mennesker, indeholder også disse opfattelser og fordomme. Ældre borgere, der påtænker et EU-projektforslag, skal således være bevidste om ikke at gentage dem i projektet. Dette er ikke let, da fordomme om alderdom ofte bliver fremført af de ældre selv. Det modvirker skabelsen af et nyt billede af ældre mennesker som værende engageret i samfundslivet og aktivt deltagende i politiske beslutningsprocesser. Bekæmpelse af fordomme er en vigtig sag, som man kan arbejde med i EUprojekter, der drejer sig om ældre mennesker. Sådanne projekter skal være ambitiøse, forståelige, ledsaget af intensive kampagner, og om muligt skal de gå på tværs af generationer. Ældre mennesker skal ikke applauderes, blot fordi de er blevet 80 år eller mere, bruger computere eller i deres levevis efterligner yngre mennesker. De skal applauderes for deres bidrag til samfundet, for at have opnået noget værdifuldt for dem selv og samfundet. Europæisk politik, der vedrører alderdom og aldring, udvikler sig for tiden i 3 retninger: som dialog med de, der lige er blevet pensioneret og er opmærksomme på deres egne forestående alderdom, og med de, der gik på pension for nogen tid siden. tilrettelægning af omsorg og pleje i tæt samarbejde med familierne og lokalområder skabelse af muligheder for ældre mennesker, så de kan være på lige fod med andre generationer, være en del af samfundet. De fleste problemer opstår inden for det sidste område. Hvorfor? Fordi ældre mennesker overvejende opfattes som nogen, der er afhængige af andres hjælp. Europæisk politik bevæger sig ofte i den samme retning med konsultering af NGO er og af ældre borgere på forskellige stadier af perioden mellem arbejde, pension og alderdom. I.3. Det foranderlige samfund Ældre borgere, der planlægger at deltage i EU-projekter, forventes at have en solid indsigt i de store sociale ændringer, der påvirker alle generationer og forbindelserne mellem dem. Velinformeret tilegnelse af disse og andre ændringer i samfundet og lokalområder kan være emne og mål for EU-projekter. Hvad er så de store ændringer i samfundet, som påvirker alle generationer? 15

16 a) Lønnet arbejde: Ubalanceret offentlige finanser afspejler forsvinden af lønnet arbejde og regulær månedlig indkomst. Moderne former for arbejde, udført af de nuværende midaldrende, adskiller sig fra John Maynard Keynes tid, hvor fast fuldtidsansættelse var reglen; dominerende i dag er projektansættelse, deltidsjob, hjemmearbejde, telearbejde, den grå markedsøkonomi, skiftende perioder for ansættelse, uddannelse og kurser og flexicurity. Vi står over for et skift fra»en civilisation med arbejde og stabilitet«til en periode af ustabilitet, mangel på tid, og, for mange, også mindre fremgang og en fornemmelse af usikkerhed. Den nye type ansættelse påvirker ældre menneskers liv og arbejde og deres deltagelse i samfundet. Yngre og ældre er i dag meget mere bekymret for, hvad der sker i samfundet, da de bliver meget kraftigere påvirket af ændringerne. Det er derfor aktuelt for dem at blive aktive i samfundet både lokalt, nationalt, europæisk og endda globalt. Honorararbejde eller lejlighedsvis lønnet arbejde eller frivilligt arbejde udført af ældre mennesker kan føre til nye jobs for yngre mennesker. Ikke alt arbejde kan omdannes til fuldtidsjob. I begyndelsen udvikler en aktivitet sig skridt for skridt. Arbejdet kan da blive udført som lejlighedsvise aktiviteter og lejlighedsvist betalt arbejde. Sådant arbejde kan lettere påtages af ældre mennesker, da de allerede har en vis regulær indkomst. Men lejlighedsvise aktiviteter kan senere blive fuldtidsjob for yngre mennesker. Ældre mennesker stjæler ikke jobbene fra yngre mennesker, da de påtager sig andre aktiviteter sammenlignet med yngre mennesker. At have et fast job er næppe en god løsning for ældre mennesker, og hvad mere er, de ønsker ikke at være ansat på fuld tid. Den tredje alder har andre karakteristika end den anden alder. Den sociale situation i mange grupper, der omfatter medlemmer af de yngre generationer, er ved at blive lig den for ældre mennesker. Disse grupper består af unge førstegangsjobsøgende, arbejdsløse midaldrende personer, langtidsledige ældre arbejdere, personer, der er mellem 2 projektansættelser, såvel som personer, der ikke kan få arbejde på grund af manglende kvalifikationer og er i fare for at blive marginaliseret. Når man søger efter løsninger for ældre mennesker i dagens samfund, må man derfor også finde løsninger for de ovennævnte grupper, som lever i samfundet. b) Nye teknologier er ikke altid lettilgængelige for alle ældre mennesker. Hvis nogen medlemmer af samfundet er forhindret i adgang til den moderne teknologi, påvirkes alle generationer og hele samfundet. Hvis de ikke har adgang til informationer, kan de ikke integreres i samfundet, de kan ikke holde trit med udviklingen, de kan ikke deltage i e-økonomien, e-styret, e-uddannelse, e- kommunikation etc. Således bliver de mere og mere afhængige af dem med arbejde. Har ældre mennesker ikke adgang til teknologi, så bliver de ikke integreret i samfundet. Vi spekulerer på, hvorvidt afhængigheden af arbejde i vort samfund kan reduceres, og et andet grundlag, mere i harmoni med den aktuelle samfundsmæssige udvikling, kan skabes. 16

17 Begrebsrammen c) Det påtrængende behov for at bevare menneskelig og social kapital, som er blevet tilsidesat: Ældre mennesker besidder en ikke-konkret og usynlig kulturarv (erfaringsbaseret viden, færdigheder, holdninger, skikke etc.), der er behov for at bevare, opretholde og videreføre til yngre generationer, hvis samfundets kontinuitet skal sikres. Ældre menneskers oversete evner og viden udgør en vigtig del af den menneskelige og sociale kapital i samfundet. Inddragelse og ansættelse kan forbedre ældre menneskers sociale position og endvidere mindske byrden for de yngre generationer. Samfundet spilder en betydelig del af den menneskelige kapital, som det besidder og kan fremme, hvilket er en katastrofe for informationssamfundet, der netop er baseret på viden. Moderne stater og samfund kan bedst bevare og styrke deres vitalitet gennem dén menneskelige og sociale kapital, som er tilgængelig. Det aldrende samfund bliver betragtet som en trussel og en fiasko, men det bør betragtes som en succes. En succes for vores civilisation, hvilket det er. Et betydeligt antal ældre mennesker står nu til rådighed for samfundet med en erfaringsbaseret viden. Vi skal heller ikke være så bekymret for den faldende fødselsrate. Hvad vi derimod skal være bekymret for, er»kvaliteten» af vores børn og børnebørn: Hvordan kan man styrke deres sensibilitet, tolerance, modstand over for stress, evne til at forpligte sig og respektere andre samt deres evne til at skabe et samfund? Vi skal fokusere på deres værdier, viden og kulturelle forståelse som tegn på deres kvalitet! Kvalitet går her forud for kvantitet. Kvaliteten af vores børn vil hjælpe samfundet til at overleve såvel som kvaliteten af ældre mennesker! Et inkluderende samfund skal tage sig af og bruge den viden og de evner, som dets medlemmer besidder uanset deres alder. Mangel på infrastrukturelle netværk, der kan hjælpe ældre mennesker med at blive genintegreret i samfundet, fører til deres sociale eksklusion og isolation. Hvordan kan ældre mennesker skabe og opretholde sociale netværk? Hvordan kan de opnå materiel støtte, følelsesmæssig støtte, information og viden? Hvordan og hvorfra kan de deltage i samfundet? Hvilke offentlige netværk og organiserede strukturer er tilgængelige for ældre i dagens Europa? Er der reelle muligheder for dem for at socialisere, muligheder for målrettet og engagerende fritidsaktiviteter, der bibringer en reel individuel og social udvikling, muligheder for læring og uddannelse, er der jobcentre specifikt for ældre borgere, specialiseret medicinsk hjælp, aldersmedicinske hospitalsafsnit, organisationer som sørger for frivilligt arbejde og træningskurser for ældre mennesker, kulturelle organisationer for ældre mennesker? Hvordan kan ældre mennesker genindtræde i samfundet, eller snarere hvordan kan vi forhindre, at ældre mennesker bliver udstødt? Hvordan kan de sikre sig en position lig med andre generationer i samfundet, så de er i stand til at have det godt de sidste år eller mere af deres liv? d) Et aldrende samfund kræver en aktiv alderdom nye måder til social integration: Det aldrende samfund har skabt interesse for ældre mennesker. Ældre mennesker, som alle andre, kan kun blive reintegreret i samfundet ved at være aktive. Erfaringer med ældre mennesker, der er gået på pension, viser, at de bliver mere succesfulde, når de indgår i nye sociale grupper, bliver involveret i nye aktiviteter. Det er umuligt at opliste alle de aktiviteter, som ældre kan deltage i sammen med 17

18 andre. Med lidt støtte og råd såvel som passende træning/uddannelse kan enhver finde noget, som han eller hun har lyst til at gøre. Alderdommens valg og interesser er altid meget personlige. Den tid er endelig kommet, hvor man kan tillade sig at gøre, hvad man har lyst til eller er interesseret i. Lad os til illustration nævne nogle enkelte muligheder: man kan lære at spille et musikinstrument, spille teater, male, udstille, forske, oversætte, man kan assistere som museumskustode eller som turistguide, lave frivilligt arbejde, danne en læsekreds, lære kalligrafi, lave hjemmesider, skrive og læse historier for børnehavebørn, passe ens have eller være havemand for andre, rådgive, yde psykologhjælp, vejlede yngre mennesker og mennesker på ens egen alder, designe, blive involveret i politik, arbejde med medier, etablere et firma, skrive og udgive bøger, eller deltage i samfundsanliggender, hvor man repræsenterer sine jævnaldrende eller andre generationer. Alle aktiviteter skal, imidlertid, være klart afgrænset mht. mål og udførelse. For ældre mennesker, der skal have ændret deres position i samfundet, er det nødvendigt at deltage i aktiviteter, der er målrettet og kan skabe ændringer i deres personlige og sociale liv. I.4. Konklusion Mennesker i den tredje alder relaterer til andre generationer og skal derfor i høj grad involveres i at skabe samfundet. Samarbejde og solidaritet mellem generationer er kun mulig, når ældre borgere kan og er tilladt at have en aktiv alderdom. Politikker lokalt, nationalt og på EU-niveau skal derfor henvende sig til mennesker i den tredje alder som aktive mennesker, mennesker med potentiale og som mennesker med mange forskellige psykosociale behov. Ældre borgere, som er parate til at gå i gang med et EU-projektforslag, der vedrører dem selv og deres jævnaldrende så vel som andre generationer, skal undgå fordomme og klicheer, der forvrænger billedet af ældre som aktive og deltagende borgere. Derfor bør ældre borgere, der forbereder et projektforslag, have et bedre kendskab til EU's institutioner og de politikker, der relaterer til alderdom, så vel som viden om europæiske NGO ers aktiviteter, der drejer sig om forhold af betydning for ældre mennesker. Det kan således både være emne og mål for EU-projekter, dét at skulle tilpasse sig samfundsmæssige ændringer og tage højde for deres konsekvenser for ældre mennesker. Bibliografi: Durandal, J-Ph.V. (2003) : Le Pouvoir gris. Sociologie des groupes de pression de retraites. PUF. Paris. Guillemard, A.-M. (1986): Le declin du social. PUF. Paris. Erikson, E.H. et al (1989): Vital Involvement in old age. W.W. Norton & Company. New York. Findeisen, D.: Educating the 45+ to understand and change their social position. Kroehnert, S./Hosmann, I./Klimgholtz, R.(2008): Europe s Demographic Future. Berlin Institute for Population and Development. Rečnik, M.: Izobraževanje starejših odraslih, Education of the elderly. ACS, Ljubljana, 2000, str Roberts, K. (1981): Leisure. Longman. London. Rojek, C. (2000): Leisure and Culture. Palgrave Macmillan. New York. Shields, R. (1997): Flow, Space and Culture. No.1, Volume.1, pp

19 Resultater fra IANUS projektet II. Resultater fra IANUS projektet og deres betydning for AESAECs uddannelsesprogram (Patrizia Giorio, FormAzione CO & SO Network, Firenze/IT) I Grundtvig-projektet IANUS Standarder for læring sent i livet, der går på tværs af generationer, kultur og er it-baseret (N LLP AT-GRUNDTVIG-GMP) har man fra 2007 til 2009 søgt at identificere og analysere de faktorer, som med sandsynlighed influerer på læringsaktiviteter for ældre mennesker i Europa på enten en positiv eller negativ måde. Det er en kendsgerning, at på europæisk plan har de seneste års krise på arbejdsmarkedet ført til en revision og fornyelse af Lissabon-strategien for at fremme og støtte vækst og jobskabelse gennem en række strukturreformer. I mange lande er der begrænset offentlig opmærksomhed omkring ældre menneskers potentiale og nødvendigheden af at øge deres sociale aktiviteter og deltagelse i samfundet for at styrke deres leveforhold som fuldgyldige medlemmer af EU-landene. Derfor bliver aktivt medborgerskab vigtigere og vigtigere i medlemslandene. Læring sent i livet er et forholdsvist nyt begreb, som er introduceret af europæiske og nationale organisationer, pædagoger, eksperter inden for psykologi og medicin, erhvervsskoler og NGO er. Begrebet er dog ikke velkendt i større omfang hos de forskellige sektorer, der arbejder på at øge ældre menneskers indflydelse og samtidig reducere de eksisterende fordomme, der normalt karakteriserer den tredje alder, nemlig dårligt helbred, faldende social aktivitet og manglende livsappetit. Derfor anbefaler vi guidelines og uddannelsesprogrammer med relation til EU's uddannelsespolitik for at fremme udvekslingen af eksempler på god praksis inden for området læring sent i livet. For yderligere at udvikle begrebet på europæisk plan vil vi nævne nogle nøgleelementer, der er vigtige at være opmærksomme på, når mennesker i en sen alder skal modtage undervisning på forskellige niveauer: Biogenetiske og psykologiske faktorer: - sammenhæng mellem alder og hjernens fuldendelse - hjernens levetid og dens genvækst - hukommelses- og reproduktionsprocesser/interaktive hukommelsessystemer i hjernen - fysiske og psykofysiske problemer - emotionelle udvikling - kønsaspekter. Social-psykologisk dimension: - indre og ydre motivation for at lære efter indre og ydre læringsbarrierer - evne hos lærende sent i livet til at overskue virkeligheden fra et større perspektiv som følge af modenhed - skabe en psykisk fornemmelse af samfund og en fornemmelse af vi 19

20 - generere en social inkluderingsproces. Strukturel dimension på nationale/regionale/lokale niveauer: - retsaspekt og ansvar - traditioner og tilgange til læring sent i livet - eksisterende netværk og projekter. Institutionelle dimension: - kursusplanlægning og -organisering - måder til at danne læringsgrupper på tværs af generationer og kulturer - markedsføring - registreringsprocedurer - kommunikationsstrategier - instruktørernes evner - rammerne for kurset - testning af omgivelser og kvalitetssikring. Pædagogisk dimension: - kvalitetsanbefalinger vedrørende metoder, didaktik, undervisningsmateriale - blandede læringsløsninger - brug af it-læringsmiljø - relationen mellem kursist-underviser - kursist til kursist-relationer - fordele og udfordringer, når der arbejdes med grupper, der er forskellige i aldre og kulturer - lære af ældre mennesker - vurdering af eksempler på uddannelsesvejledninger, der opmuntrer til samarbejde blandt ældre mennesker - aktiv samspil baseret på tillid mellem kursist-underviser og kursist-kursist - vigtigheden af vejledning - egnethed af læringsindhold til læring sent i livet - formodning om den enkelte kursists forhåndsviden - tilpasning af det anvendte undervisningssprog til målgruppen af ældre kursister - kønsaspektet set fra et didaktisk perspektiv - effekt og betydning af gruppestørrelse i læringsprocessen. EU-voksenuddannelsespolitisk dimension: - redskaber, midler og begreber i EU-Kommissionens voksenuddannelsespolitik, der er relevante for/passer til målgruppen - forslag til EU-Kommissionen om at tilpasse eksisterende redskaber, midler og begreber som EUROPASS, mobilitetsprogrammerne etc. for at øge deres relevans for målgruppen - forslag til EU-Kommissionen om at udvikle og introducere nye redskaber, midler og begreber for at kunne reagere ift. krav og behov hos de, der er ansvarlige for/eller 20

Europa for alle alle. Europæisk medborgerskab AESAEC. Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer

Europa for alle alle. Europæisk medborgerskab AESAEC. Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer Europa for alle alle Europæisk medborgerskab Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer AESAEC A c t i v e E u r o p e a n S e n i o r s f o r A c t i v e E u r o p e a n C i t i z e n

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Læs i denne udgave: alle de sidste aktiviteter i visual merchandising projektet. Se denne e-mail i din browser Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Møde i Litauen for at udbrede kendskabet til projektet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

ICC Europe Howzat Text Danish Version

ICC Europe Howzat Text Danish Version ICC Europe Howzat Text Danish Version Velkommen til Howzat! ECB Coach Education, i samarbejde med ICC Europa, er forpligtet til at yde ressourcer i verdensklasse; Howzat! er designet til at spille en vigtig

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia

Hensigtserklæring. Information om organisationen. Information om forslaget. Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia BilagKB130618pkt 0802 Information om organisationen Hensigtserklæring Organisationens navn (på engelsk) FIRST Scandinavia Organisationens navn på eget sprog FIRST Scandinavia Kontaktperson i organisationen

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag

ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet. Indkaldelse af forslag ET KREATIVT EUROPA (2014-2020) Kulturdelprogrammet Indkaldelse af forslag EACEA 47/2014: Europæiske platforme Gennemførelse af kulturdelprogrammets ordninger: europæiske platformsprojekter Indledning Denne

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support Modular e-course with virtual coach tool support LIFELONG LEARNING PROGRAMMET LEONARDO da VINCI Koordineret af FOR.COM Version 1.1 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere