Europa for alle. Europæisk medborgerskab AESAEC. Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa for alle. Europæisk medborgerskab AESAEC. Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer"

Transkript

1 Europa for alle alle Europæisk medborgerskab Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer AESAEC A c t i v e E u r o p e a n S e n i o r s f o r A c t i v e E u r o p e a n C i t i z e n s h i p

2

3 AESAEC-projektet (projekt nr til LLP-AT-GRUNDTVIG-GMP) er blevet finansieret med støtte fra Europa- Kommissionen, repræsenteret ved Uddannelse og Kultur. Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri. 3

4 Udgiver/Redaktør: AESAEC projektgruppen Skribenter: Korrekturlæsning på engelsk: Oversættelse fra engelsk: Layout og design: Omslagslayout: Trykt af: Michael Schwaiger (Auxilium/AT) Max Reisinger, Katrin Meister (ISSAK-VHS Graz/AT) Steffen Hartje (Fritid & Samfund/DK) Teresa Diaz Bello, Yolanda Mates (ASAEL/ES) Patrizia Giorio, Bettina Bussi (CO & SO Network/IT) Csilla Lázár (Soros Educational Center Foundation/RO) Dušana Findeisen (The Slovenian 3 rd Age University/SI) Irtysh Language Services (UK) Lene Holm Michael Schwaiger Anne Sprotofski diegrafikzone, diegrafikzone, af AESAEC projektgruppen repræsenteret ved Auxillium Pro Regionibus Europae in Rebus Culuturalibus, Geidorfplatz 2, A-8010 Graz Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne bog må blive reproduceret i nogen form (herunder fotokopiering, digitale medier m.v.) uden skriftlig tilladelse fra udgiveren. Tilladelse og yderligere information fås ved henvendelse til eller en af de organisationer, der er nævnt på bagsiden af publikationen. ISBN

5 Forord Denne håndbog er et resultat af et europæisk projekt (www.aesaec.eu), der har fået støtte fra EU- Kommissionen gennem Grundtvig-programmet, der bl.a. giver tilskud til livslang læringsprojekter. Yderligere oplysninger om programmet kan fås på dette link: (http://eacea.ec.europa.eu/llp/about_llp/about_llp_en.php). Grundideen med projektet var med udgangspunkt i målgruppen ældre medborgere at beskrive, hvilke projektstøttemuligheder og styringsredskaber denne gruppe har, hvis den ønsker at bidrage til udviklingen af et aktivt medborgerskab på europæisk plan. Selv om målgruppen er seniorgruppen kan også andre aldersgrupper, der ønsker oplysninger om, hvordan man kan arbejde med projekter på europæisk plan, have gavn af projekterfaringerne. Kort om projektet: Målgruppe: Ældre borgere 60+ Indhold: At bidrage til udviklingen af ideen om et aktivt europæisk medborgerskab, hvor borgerne tager ansvar for hinanden på tværs af landegrænser samt give relevante oplysninger om EU s struktur, kultur, indsatsområder, støttemuligheder m.v. Aktivitet: Den primære aktivitet var udviklingen af et træningskursus samt en værktøjskasse, der kan bruges, når borgere gennem projektformuleringer og projektstyring ønsker at udvikle et aktivt medborgerskab. Det overordnede mål med projektet var at introducere konceptet om Aktivt Europæisk Medborgerskab til gruppen af ældre og informere dem om, hvilke muligheder der ligger i dette koncept. Set ud fra EU's synsvinkel er det nødvendigt i højere grad at involvere den ældre del af befolkningen i udviklingen af Unionen, fordi denne hurtigtvoksende gruppe af befolkningen i EU's medlemslande med dens store livserfaring og knowhow bliver en stadig større magtfaktor. Det er derfor påkrævet, at de ældre i højere grad bliver involveret i Unionens sociale, kulturelle, økonomiske og økologiske udvikling, hvis fremtiden for et moderne Europa skal sikres. De programmer og støttemuligheder, der er beskrevet i denne publikation, giver gode muligheder for at skabe en dialog mellem institutionerne i EU og gruppen af ældre medborgere i medlemslandene og kan dermed bidrage til at skabe rammen om en ny udvikling. Det vigtigste produkt, som projektgruppen har lavet, er et træningskursus baseret på denne publikation. Håndbogen indeholder to hovedafsnit: Første del indeholder tre korte kapitler om pædagogiske koncepter og guidelines, der kan være til hjælp, hvis man skal tilrettelægge kurser for ældre borgere. Anden del består af syv moduler, der beskriver EU, ideen om et aktivt medborgerskab, senior volontør-programmet, Europa for Borgerne-programmet samt en række råd til, hvordan man kan lave ansøgninger og gennemføre projekter i forhold til disse programmer. Selv om fokus for projektet har været gruppen af ældre medborgere, har vi gennem testen af træningskurserne indset, at denne håndbog også kan være meget nyttig for andre aldersgrupper, der enten er interesseret i EU, ideen om et aktivt medborgerskab på europæisk plan, eller hvordan man ansøger om tilskud til og gennemfører EU-projekter. Derfor er håndbogen mindre aldersorienteret, end det oprindeligt var planlagt, hvad der betyder, at den kan være værd at læse, uanset hvilken fødselsdato der står på den pågældende læsers pas. Vi ønsker alle en god og underholdende læseoplevelse. AESAEC projektgruppen 5

6 6

7 Indholdsfortegnelse Sektion A: Pædagogiske koncept 11 I. Den begrebsmæssige ramme for AESAECs uddannelsesprogram Dušana Findeisen (Det slovenske Universitet for den 3. alder, Ljubljana/SI) 13 I.1. Introduktion 13 I.2. Forståelse af alderdom, ældre borgeres behov, forhold og aktive deltagelse i samfundet 14 I.3. Det foranderlige samfund 15 I.4. Konklusion 18 II. Resultater fra IANUS projektet og deres betydning for AESAECs uddannelsesprogram Patrizia Giorio (FormAzione CO & SO Network, Firenze/IT) 19 III. Autentisk læring på stedet, læring gennem sanserne samt læring gennem handling som fornyende pædagogiske elementer i AESAECs uddannelsesbegreb Michael Schwaiger (Auxilium, Graz/AT) 22 III.1. Introduktion 22 III.2. Autentisk læring på stedet 23 III.3. Læring gennem sanserne 24 III.4. Læring gennem handling 25 Sektion B: Læringsmanual 29 Modul 1 - EU og dets betydning for ældre borgere Dušana Findeisen (Slovenian 3 rd Age University, Ljubljana/SI) 31 Modul 2 Ideen om aktivt medborgerskab (AM) og dens relevans for gruppen af ældre borgere Steffen Hartje (Fritid & Samfund/DK) Hvorfor er forståelsen af aktivt medborgerskab vigtigt for de ældre? Det civile samfunds betydning for udviklingen af et aktivt medborgerskab Udvikling af nye europæiske fællesskaber (EU) Overvejelser over hvordan et aktivt medborgerskab på europæiske plan kan udvikles Modul 3 - Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere 51 7

8 Teresa Diaz Bello/Yolanda Mates (ASAEL/ES) Europa for Borgerne-programmet Aktion 1 i Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere 3.3. Aktion 2 i Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere 3.4. Aktion 3 i Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere 3.5. Aktion 4 i Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere Tænketank 63 Modul 4 - Grundtvig Senior volontørprojekt (GIVE) og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere Csilla Lázár (Soros Educational Center Foundation/RO) Livslang lærings-programmet og Grundtvig Frivillighed som en form for aktivt medborgerskab Udvekslingsprojekter for ældre inden for frivillighedsområdet GIVE Initiativ til frivilligt arbejde i Europa for ældre 79 Modul 5 - Kunsten at skrive gode projektforslag II: Den sproglige del Max Reisinger/ Katrin Meister (VHS Graz/AT) Michael Schwaiger (Auxilium/AT) Generelle betragtninger over kommunikation Arbejde med tekst og skrive en ansøgning Markedsføringspsykologi og skrivning af ansøgning 93 Modul 6 - Kunsten at skrive et vellykket projektforslag I: Teknisk del Bettina Bussi/Patrizia Giorio (CO & SO Network/IT) Hvordan opbygger man en projektgruppe? Projektplanen Evalueringsplanen Udbredelsesplan for projektet Projektbudgettet 113 8

9 Modul 7 - Hvordan man gennemfører et projekt succesfuldt Michael Schwaiger (AUXILIUM/AT) Overvejelser inden man begynder med arbejdet i et projekt Projektmøder og internationale besøg Kontrol og evaluering Udbredelse af projektresultater og gevinster herved 138 AESAEC ordliste 142 9

10 10

11 Sektion A: Pædagogiske koncept 11

12 12

13 Begrebsrammen I. Den begrebsmæssige ramme for AESAECs uddannelsesprogram (Dušana Findeisen, Det slovenske Universitet for den 3. alder, Ljubljana/SI) I.1. Introduktion AESAEC-projektet fokuserer på ældre mennesker som værende fuldgyldige og aktive medlemmer af lokalsamfund, nationale og europæiske samfund, selv om ældre mennesker er underlagt en række fordomme, og selv er tilbøjelige til at tro, at de ikke skal involvere sig i samfundet. Vi tror fuldt og fast på, at ældre borgere vil og skal involveres i vigtige beslutningsprocesser, som vedrører dem selv og øvrige generationer i samfundet. Vi tror endvidere, at livslang læring også er vigtigt sent i livet og har en stor betydning for den lærende og samfundet. Når læring, uddannelse og træning sker i EU-projekter udarbejdet af ældre borgere, bliver den forandrende virkning endnu kraftigere. I AESAEC-projektet indgår udviklingen af et uddannelses- og træningsprogram for ældre borgere, der sætter dem i stand til at: ændre deres egne og til en vis grad også samfundets forældede billede af ældre mennesker som nogen, der ikke er særlige aktive og ikke deltager i samfundet; at frigøre dem fra deres egne fordomme. bedre at forstå deres egne behov og forhold samt nødvendigheden af forpligtelse på tværs af generationer (fx solidaritet, samhørighed og samarbejde mellem generationer). blive bekendt med EU's institutioner og politikker, der relaterer til ældre menneskers behov og forhold. udarbejde, ansøge og gennemføre et EU-projekt, efter at have fulgt uddannelses- og træningsforløbet. Alle former for uddannelse for ældre mennesker har selvfølgelig et emne. Men alle former for uddannelse sent i livet understøtter samtidig uafhængighed og handlekraft. Derfor bør undervisere, vejledere og kursister, der er involveret i uddannelsesprogrammer, sørge for at få en bedre forståelse af, hvad alderdom i et moderne europæisk samfund kan og bør være. Der er forskellige måder til at øge bevidstheden om sociale ændringer og deres betydning for forhold, der går på tværs af generationerne: bevidsthed om ældre medarbejdere og deres stilling, fleksibel arbejdstid og tryghed i ansættelsen, bekæmpelse af aldersbarrierer på arbejdspladserne, retten til arbejde og retten til pension, aktiv aldring, frivillig eller tvungen pensionering, planlagt fritid i den tredje alder, frivillige aktiviteter, muligheder for samarbejde med andre generationer, politikker om alderdom og mennesker i den tredje alder og livsformer i pensionisttiden og alderdommen. 13

14 Derfor mener vi, at begrebsrammen for AESAECs uddannelsesprogram ikke blot skal omfatte viden om EU's institutioner og politikker, der vedrører ældre mennesker, men også viden om, hvordan man laver en projektansøgning. Vi mener, at ældre mennesker, der er involveret i at udarbejde en EU-projektansøgning, ikke blot skal øge deres viden om dem selv og deres plads i samfundet, men også lære mere om, hvorledes de kan være med til at ændre samfundet til det bedre. I.2. Forståelse af alderdom, ældre borgeres behov, forhold og aktive deltagelse i samfundet I de fleste vesteuropæiske lande blev alderdom ikke et politisk og socialt spørgsmål førend i 1950 erne. Efter 2. verdenskrig var Europa mest interesseret i genopbygning og i at se fremad med fokus på de yngre generationer, hvorved man glemte de ældre generationer. Ældre mennesker blev fordomsfuldt beskrevet som værende passive og ikke interesseret i at deltage i samfundet. I AESAECs projekt og uddannelsesprogram er vi interesseret i at skabe nye holdninger til ældre mennesker og nye tilgange til deres deltagelse i uddannelse og samfundsliv. Vi er endvidere interesseret i eksempler på god praksis på dette område som en kilde til læring. En aktiv ældre borger, som er klar til at udarbejde et EU-projektforslag, forberede ansøgningen og gennemføre projektet, hvis forslaget bliver godkendt, bør have kendskab til eksisterende rammeprogrammer og frem for alt være bekendt med værdier og begreber vedrørende ældre mennesker, alderdom, ældres livsformer, pensionsordninger, politik vedrørende aktiv aldring og øvrige politikker, retten til pension og retten til arbejde, retten til social sikkerhed, flexicurity etc. Han eller hun skal også vide noget om EU's institutioner og politikker, der berører ældre mennesker og deres relation til andre generationer, såvel som de vigtigste europæiske NGO er, der arbejder med ældrespørgsmål. Han eller hun skal være klar over, at ældre mennesker ikke er ens, faktisk er de meget mere forskellige end yngre generationer. Derfor skal han eller hun forsvarer retten til at være anderledes, at have sin egen livsstil, at modtage positiv særbehandling etc. Ikke alle ældre mennesker er patienter, deres aldring er ikke nødvendigvis sygelig, men snarere normal, ikke alle ældre mennesker er fattige, ikke alle ældre mennesker er hjælpeløse eller funktionelle analfabeter. En aktiv ældre borger skal derfor bekæmpe den fremstilling af ældre som værende svage og afhængige af andre, som fremføres i politikker, i medierne, i offentlige redegørelser og andre tekster om folk i den tredje alder. Ikke alle ældre mennesker er bedstemødre og bedstefædre, men kan have forskellige sociale roller. De kan være arbejdere, frivillige, studerende etc. De adskiller sig fra hinanden i den status, som de har i samfundet. De har forskellige behov, alt efter om de er ansat, er arbejdsløse, er frivillige, om de er enlige eller har en partner, om de har skabt et stort eller lille netværk, om der i deres netværk er yngre mennesker, om dette netværk er kilde til følelsesmæssig støtte og information dvs. et åbent netværk, eller om det er et lukket netværk, der hovedsageligt består af familiemedlemmer. Ældre adskiller sig fra hinanden ved, hvorvidt de har helbredsproblemer eller ej, om de er mænd eller kvinder, om de har uddannelse eller ej. De adskiller sig fra hinanden, fordi deres liv og sociale roller har været og er meget 14

15 Begrebsrammen forskellige. De har forskellige livsstile. De adskiller sig fra hinanden på grund af disse og andre ting, hvorimod de adskiller sig mindst som følge af deres forskellige aldre. Alder kan være en vigtig faktor, når børn og unge vokser op, men ikke for voksne! Det er på tide, at vi frigør os selv fra disse fastlåste opfattelser og fordomme om ældre mennesker. Politikker, der vedrører ældre mennesker, indeholder også disse opfattelser og fordomme. Ældre borgere, der påtænker et EU-projektforslag, skal således være bevidste om ikke at gentage dem i projektet. Dette er ikke let, da fordomme om alderdom ofte bliver fremført af de ældre selv. Det modvirker skabelsen af et nyt billede af ældre mennesker som værende engageret i samfundslivet og aktivt deltagende i politiske beslutningsprocesser. Bekæmpelse af fordomme er en vigtig sag, som man kan arbejde med i EUprojekter, der drejer sig om ældre mennesker. Sådanne projekter skal være ambitiøse, forståelige, ledsaget af intensive kampagner, og om muligt skal de gå på tværs af generationer. Ældre mennesker skal ikke applauderes, blot fordi de er blevet 80 år eller mere, bruger computere eller i deres levevis efterligner yngre mennesker. De skal applauderes for deres bidrag til samfundet, for at have opnået noget værdifuldt for dem selv og samfundet. Europæisk politik, der vedrører alderdom og aldring, udvikler sig for tiden i 3 retninger: som dialog med de, der lige er blevet pensioneret og er opmærksomme på deres egne forestående alderdom, og med de, der gik på pension for nogen tid siden. tilrettelægning af omsorg og pleje i tæt samarbejde med familierne og lokalområder skabelse af muligheder for ældre mennesker, så de kan være på lige fod med andre generationer, være en del af samfundet. De fleste problemer opstår inden for det sidste område. Hvorfor? Fordi ældre mennesker overvejende opfattes som nogen, der er afhængige af andres hjælp. Europæisk politik bevæger sig ofte i den samme retning med konsultering af NGO er og af ældre borgere på forskellige stadier af perioden mellem arbejde, pension og alderdom. I.3. Det foranderlige samfund Ældre borgere, der planlægger at deltage i EU-projekter, forventes at have en solid indsigt i de store sociale ændringer, der påvirker alle generationer og forbindelserne mellem dem. Velinformeret tilegnelse af disse og andre ændringer i samfundet og lokalområder kan være emne og mål for EU-projekter. Hvad er så de store ændringer i samfundet, som påvirker alle generationer? 15

16 a) Lønnet arbejde: Ubalanceret offentlige finanser afspejler forsvinden af lønnet arbejde og regulær månedlig indkomst. Moderne former for arbejde, udført af de nuværende midaldrende, adskiller sig fra John Maynard Keynes tid, hvor fast fuldtidsansættelse var reglen; dominerende i dag er projektansættelse, deltidsjob, hjemmearbejde, telearbejde, den grå markedsøkonomi, skiftende perioder for ansættelse, uddannelse og kurser og flexicurity. Vi står over for et skift fra»en civilisation med arbejde og stabilitet«til en periode af ustabilitet, mangel på tid, og, for mange, også mindre fremgang og en fornemmelse af usikkerhed. Den nye type ansættelse påvirker ældre menneskers liv og arbejde og deres deltagelse i samfundet. Yngre og ældre er i dag meget mere bekymret for, hvad der sker i samfundet, da de bliver meget kraftigere påvirket af ændringerne. Det er derfor aktuelt for dem at blive aktive i samfundet både lokalt, nationalt, europæisk og endda globalt. Honorararbejde eller lejlighedsvis lønnet arbejde eller frivilligt arbejde udført af ældre mennesker kan føre til nye jobs for yngre mennesker. Ikke alt arbejde kan omdannes til fuldtidsjob. I begyndelsen udvikler en aktivitet sig skridt for skridt. Arbejdet kan da blive udført som lejlighedsvise aktiviteter og lejlighedsvist betalt arbejde. Sådant arbejde kan lettere påtages af ældre mennesker, da de allerede har en vis regulær indkomst. Men lejlighedsvise aktiviteter kan senere blive fuldtidsjob for yngre mennesker. Ældre mennesker stjæler ikke jobbene fra yngre mennesker, da de påtager sig andre aktiviteter sammenlignet med yngre mennesker. At have et fast job er næppe en god løsning for ældre mennesker, og hvad mere er, de ønsker ikke at være ansat på fuld tid. Den tredje alder har andre karakteristika end den anden alder. Den sociale situation i mange grupper, der omfatter medlemmer af de yngre generationer, er ved at blive lig den for ældre mennesker. Disse grupper består af unge førstegangsjobsøgende, arbejdsløse midaldrende personer, langtidsledige ældre arbejdere, personer, der er mellem 2 projektansættelser, såvel som personer, der ikke kan få arbejde på grund af manglende kvalifikationer og er i fare for at blive marginaliseret. Når man søger efter løsninger for ældre mennesker i dagens samfund, må man derfor også finde løsninger for de ovennævnte grupper, som lever i samfundet. b) Nye teknologier er ikke altid lettilgængelige for alle ældre mennesker. Hvis nogen medlemmer af samfundet er forhindret i adgang til den moderne teknologi, påvirkes alle generationer og hele samfundet. Hvis de ikke har adgang til informationer, kan de ikke integreres i samfundet, de kan ikke holde trit med udviklingen, de kan ikke deltage i e-økonomien, e-styret, e-uddannelse, e- kommunikation etc. Således bliver de mere og mere afhængige af dem med arbejde. Har ældre mennesker ikke adgang til teknologi, så bliver de ikke integreret i samfundet. Vi spekulerer på, hvorvidt afhængigheden af arbejde i vort samfund kan reduceres, og et andet grundlag, mere i harmoni med den aktuelle samfundsmæssige udvikling, kan skabes. 16

17 Begrebsrammen c) Det påtrængende behov for at bevare menneskelig og social kapital, som er blevet tilsidesat: Ældre mennesker besidder en ikke-konkret og usynlig kulturarv (erfaringsbaseret viden, færdigheder, holdninger, skikke etc.), der er behov for at bevare, opretholde og videreføre til yngre generationer, hvis samfundets kontinuitet skal sikres. Ældre menneskers oversete evner og viden udgør en vigtig del af den menneskelige og sociale kapital i samfundet. Inddragelse og ansættelse kan forbedre ældre menneskers sociale position og endvidere mindske byrden for de yngre generationer. Samfundet spilder en betydelig del af den menneskelige kapital, som det besidder og kan fremme, hvilket er en katastrofe for informationssamfundet, der netop er baseret på viden. Moderne stater og samfund kan bedst bevare og styrke deres vitalitet gennem dén menneskelige og sociale kapital, som er tilgængelig. Det aldrende samfund bliver betragtet som en trussel og en fiasko, men det bør betragtes som en succes. En succes for vores civilisation, hvilket det er. Et betydeligt antal ældre mennesker står nu til rådighed for samfundet med en erfaringsbaseret viden. Vi skal heller ikke være så bekymret for den faldende fødselsrate. Hvad vi derimod skal være bekymret for, er»kvaliteten» af vores børn og børnebørn: Hvordan kan man styrke deres sensibilitet, tolerance, modstand over for stress, evne til at forpligte sig og respektere andre samt deres evne til at skabe et samfund? Vi skal fokusere på deres værdier, viden og kulturelle forståelse som tegn på deres kvalitet! Kvalitet går her forud for kvantitet. Kvaliteten af vores børn vil hjælpe samfundet til at overleve såvel som kvaliteten af ældre mennesker! Et inkluderende samfund skal tage sig af og bruge den viden og de evner, som dets medlemmer besidder uanset deres alder. Mangel på infrastrukturelle netværk, der kan hjælpe ældre mennesker med at blive genintegreret i samfundet, fører til deres sociale eksklusion og isolation. Hvordan kan ældre mennesker skabe og opretholde sociale netværk? Hvordan kan de opnå materiel støtte, følelsesmæssig støtte, information og viden? Hvordan og hvorfra kan de deltage i samfundet? Hvilke offentlige netværk og organiserede strukturer er tilgængelige for ældre i dagens Europa? Er der reelle muligheder for dem for at socialisere, muligheder for målrettet og engagerende fritidsaktiviteter, der bibringer en reel individuel og social udvikling, muligheder for læring og uddannelse, er der jobcentre specifikt for ældre borgere, specialiseret medicinsk hjælp, aldersmedicinske hospitalsafsnit, organisationer som sørger for frivilligt arbejde og træningskurser for ældre mennesker, kulturelle organisationer for ældre mennesker? Hvordan kan ældre mennesker genindtræde i samfundet, eller snarere hvordan kan vi forhindre, at ældre mennesker bliver udstødt? Hvordan kan de sikre sig en position lig med andre generationer i samfundet, så de er i stand til at have det godt de sidste år eller mere af deres liv? d) Et aldrende samfund kræver en aktiv alderdom nye måder til social integration: Det aldrende samfund har skabt interesse for ældre mennesker. Ældre mennesker, som alle andre, kan kun blive reintegreret i samfundet ved at være aktive. Erfaringer med ældre mennesker, der er gået på pension, viser, at de bliver mere succesfulde, når de indgår i nye sociale grupper, bliver involveret i nye aktiviteter. Det er umuligt at opliste alle de aktiviteter, som ældre kan deltage i sammen med 17

18 andre. Med lidt støtte og råd såvel som passende træning/uddannelse kan enhver finde noget, som han eller hun har lyst til at gøre. Alderdommens valg og interesser er altid meget personlige. Den tid er endelig kommet, hvor man kan tillade sig at gøre, hvad man har lyst til eller er interesseret i. Lad os til illustration nævne nogle enkelte muligheder: man kan lære at spille et musikinstrument, spille teater, male, udstille, forske, oversætte, man kan assistere som museumskustode eller som turistguide, lave frivilligt arbejde, danne en læsekreds, lære kalligrafi, lave hjemmesider, skrive og læse historier for børnehavebørn, passe ens have eller være havemand for andre, rådgive, yde psykologhjælp, vejlede yngre mennesker og mennesker på ens egen alder, designe, blive involveret i politik, arbejde med medier, etablere et firma, skrive og udgive bøger, eller deltage i samfundsanliggender, hvor man repræsenterer sine jævnaldrende eller andre generationer. Alle aktiviteter skal, imidlertid, være klart afgrænset mht. mål og udførelse. For ældre mennesker, der skal have ændret deres position i samfundet, er det nødvendigt at deltage i aktiviteter, der er målrettet og kan skabe ændringer i deres personlige og sociale liv. I.4. Konklusion Mennesker i den tredje alder relaterer til andre generationer og skal derfor i høj grad involveres i at skabe samfundet. Samarbejde og solidaritet mellem generationer er kun mulig, når ældre borgere kan og er tilladt at have en aktiv alderdom. Politikker lokalt, nationalt og på EU-niveau skal derfor henvende sig til mennesker i den tredje alder som aktive mennesker, mennesker med potentiale og som mennesker med mange forskellige psykosociale behov. Ældre borgere, som er parate til at gå i gang med et EU-projektforslag, der vedrører dem selv og deres jævnaldrende så vel som andre generationer, skal undgå fordomme og klicheer, der forvrænger billedet af ældre som aktive og deltagende borgere. Derfor bør ældre borgere, der forbereder et projektforslag, have et bedre kendskab til EU's institutioner og de politikker, der relaterer til alderdom, så vel som viden om europæiske NGO ers aktiviteter, der drejer sig om forhold af betydning for ældre mennesker. Det kan således både være emne og mål for EU-projekter, dét at skulle tilpasse sig samfundsmæssige ændringer og tage højde for deres konsekvenser for ældre mennesker. Bibliografi: Durandal, J-Ph.V. (2003) : Le Pouvoir gris. Sociologie des groupes de pression de retraites. PUF. Paris. Guillemard, A.-M. (1986): Le declin du social. PUF. Paris. Erikson, E.H. et al (1989): Vital Involvement in old age. W.W. Norton & Company. New York. Findeisen, D.: Educating the 45+ to understand and change their social position. Kroehnert, S./Hosmann, I./Klimgholtz, R.(2008): Europe s Demographic Future. Berlin Institute for Population and Development. Rečnik, M.: Izobraževanje starejših odraslih, Education of the elderly. ACS, Ljubljana, 2000, str Roberts, K. (1981): Leisure. Longman. London. Rojek, C. (2000): Leisure and Culture. Palgrave Macmillan. New York. Shields, R. (1997): Flow, Space and Culture. No.1, Volume.1, pp

19 Resultater fra IANUS projektet II. Resultater fra IANUS projektet og deres betydning for AESAECs uddannelsesprogram (Patrizia Giorio, FormAzione CO & SO Network, Firenze/IT) I Grundtvig-projektet IANUS Standarder for læring sent i livet, der går på tværs af generationer, kultur og er it-baseret (N LLP AT-GRUNDTVIG-GMP) har man fra 2007 til 2009 søgt at identificere og analysere de faktorer, som med sandsynlighed influerer på læringsaktiviteter for ældre mennesker i Europa på enten en positiv eller negativ måde. Det er en kendsgerning, at på europæisk plan har de seneste års krise på arbejdsmarkedet ført til en revision og fornyelse af Lissabon-strategien for at fremme og støtte vækst og jobskabelse gennem en række strukturreformer. I mange lande er der begrænset offentlig opmærksomhed omkring ældre menneskers potentiale og nødvendigheden af at øge deres sociale aktiviteter og deltagelse i samfundet for at styrke deres leveforhold som fuldgyldige medlemmer af EU-landene. Derfor bliver aktivt medborgerskab vigtigere og vigtigere i medlemslandene. Læring sent i livet er et forholdsvist nyt begreb, som er introduceret af europæiske og nationale organisationer, pædagoger, eksperter inden for psykologi og medicin, erhvervsskoler og NGO er. Begrebet er dog ikke velkendt i større omfang hos de forskellige sektorer, der arbejder på at øge ældre menneskers indflydelse og samtidig reducere de eksisterende fordomme, der normalt karakteriserer den tredje alder, nemlig dårligt helbred, faldende social aktivitet og manglende livsappetit. Derfor anbefaler vi guidelines og uddannelsesprogrammer med relation til EU's uddannelsespolitik for at fremme udvekslingen af eksempler på god praksis inden for området læring sent i livet. For yderligere at udvikle begrebet på europæisk plan vil vi nævne nogle nøgleelementer, der er vigtige at være opmærksomme på, når mennesker i en sen alder skal modtage undervisning på forskellige niveauer: Biogenetiske og psykologiske faktorer: - sammenhæng mellem alder og hjernens fuldendelse - hjernens levetid og dens genvækst - hukommelses- og reproduktionsprocesser/interaktive hukommelsessystemer i hjernen - fysiske og psykofysiske problemer - emotionelle udvikling - kønsaspekter. Social-psykologisk dimension: - indre og ydre motivation for at lære efter indre og ydre læringsbarrierer - evne hos lærende sent i livet til at overskue virkeligheden fra et større perspektiv som følge af modenhed - skabe en psykisk fornemmelse af samfund og en fornemmelse af vi 19

20 - generere en social inkluderingsproces. Strukturel dimension på nationale/regionale/lokale niveauer: - retsaspekt og ansvar - traditioner og tilgange til læring sent i livet - eksisterende netværk og projekter. Institutionelle dimension: - kursusplanlægning og -organisering - måder til at danne læringsgrupper på tværs af generationer og kulturer - markedsføring - registreringsprocedurer - kommunikationsstrategier - instruktørernes evner - rammerne for kurset - testning af omgivelser og kvalitetssikring. Pædagogisk dimension: - kvalitetsanbefalinger vedrørende metoder, didaktik, undervisningsmateriale - blandede læringsløsninger - brug af it-læringsmiljø - relationen mellem kursist-underviser - kursist til kursist-relationer - fordele og udfordringer, når der arbejdes med grupper, der er forskellige i aldre og kulturer - lære af ældre mennesker - vurdering af eksempler på uddannelsesvejledninger, der opmuntrer til samarbejde blandt ældre mennesker - aktiv samspil baseret på tillid mellem kursist-underviser og kursist-kursist - vigtigheden af vejledning - egnethed af læringsindhold til læring sent i livet - formodning om den enkelte kursists forhåndsviden - tilpasning af det anvendte undervisningssprog til målgruppen af ældre kursister - kønsaspektet set fra et didaktisk perspektiv - effekt og betydning af gruppestørrelse i læringsprocessen. EU-voksenuddannelsespolitisk dimension: - redskaber, midler og begreber i EU-Kommissionens voksenuddannelsespolitik, der er relevante for/passer til målgruppen - forslag til EU-Kommissionen om at tilpasse eksisterende redskaber, midler og begreber som EUROPASS, mobilitetsprogrammerne etc. for at øge deres relevans for målgruppen - forslag til EU-Kommissionen om at udvikle og introducere nye redskaber, midler og begreber for at kunne reagere ift. krav og behov hos de, der er ansvarlige for/eller 20

Europa for alle alle. Europæisk medborgerskab AESAEC. Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer

Europa for alle alle. Europæisk medborgerskab AESAEC. Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer Europa for alle alle Europæisk medborgerskab Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer AESAEC A c t i v e E u r o p e a n S e n i o r s f o r A c t i v e E u r o p e a n C i t i z e n

Læs mere

International mobilitet (IT)

International mobilitet (IT) International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Læs i denne udgave: alle de sidste aktiviteter i visual merchandising projektet. Se denne e-mail i din browser Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Møde i Litauen for at udbrede kendskabet til projektet

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Muligheder for internationale støtte til projekter

Muligheder for internationale støtte til projekter Muligheder for internationale støtte til projekter bl.a. eksemplificeret ved projekt LL4S med støtte fra Cirius Anne Kathrine Skibelund anneks@roskilde.dk Roskilde Bibliotekerne Souschefmøde d. 6. marts

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE:

EUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE: WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Aktivt medborgerskab. Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune

Aktivt medborgerskab. Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune Aktivt medborgerskab Dragør Kommunes strategi for frivillighed og medborgerskab (debatoplæg) Dragør Kommune 2014-2017 Indhold Gode rammer og god dialog...3 Baggrund...4 Aktivt medborgerskab...4 Frivillighed...4

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

EOF European Outplacement Framework. Erhvervsstøtte for personer, der har problemer med at få adgang til beskæftigelse

EOF European Outplacement Framework. Erhvervsstøtte for personer, der har problemer med at få adgang til beskæftigelse 2011 EOF European Outplacement Framework Erhvervsstøtte for personer, der har problemer med at få adgang til beskæftigelse EOF European Outplacement Framework Erhvervsstøtte for personer, der har problemer

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere