Videncenter for didaktik VIAUC Projektbeskrivelse
|
|
- Svend Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel og emne Titel: QUEST i klasserummet - Lærer, elev og naturfag QUEST handler om fagteambaseret kompetenceudvikling for naturfagslærere, og dette delprojekt har fokus på forandringer på klasserumsniveau: Lærerkompetencer, kvalificering af undervisningen og elevernes reaktioner. Projektdeltagere Birgitte Lund Nielsen - i samarbejde med Marin Sillasen, Arne Mogensen og Birgitte Pontoppidan, der er ansvarlige for andre delprojekter i ramme af QUEST. Formål og forskningsspørgsmål QUEST (Qualifying in-service Education for Science Teachers) er et fagteambaseret kompetenceudviklingsprojekt for naturfagslærere fra fem kommuner: Horsens, Holstebro, Silkeborg, Randers og Aarhus. I alt indgår over 40 skoler, og næsten 450 lærere er direkte eller indirekte involveret. QUEST-projektet løber i perioden , og det er et samarbejdsprojekt mellem VIAUC og Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet, støttet af eksterne midler fra Lundbeck fonden. Formålet med QUEST projektet er at: forbedre de deltagende læreres faglige kompetencer, dvs. deres viden om naturfag og undervisning i naturfag, samt afhængigt af denne ændring kvalificere deres undervisning med et bedre læringsudbytte for eleverne. gøre det muligt for naturfagsteamet på hver af de deltagende skoler kollektivt at udvikle og dele viden samt kvalificere undervisningen i naturfag og den måde, teamet håndterer kompetenceudvikling, arbejde med læseplaner og samarbejde mellem lærerne om fag og undervisning. gøre det muligt for skoler og kommuner at fastholde og videreudvikle undervisningen i naturfag også efter at direkte input fra QUEST stopper (sikring af bæredygtighed). Formålet med forskningen i QUEST er at bidrage til en bedre forståelse af (naturfags)læreres professionelle udvikling, og hvordan denne udvikling kan støttes gennem tiltag på skoleniveau, kommunalt niveau og mellemkommunalt niveau. 1
2 De overordnede forskningsspørgsmål fra projektansøgningen fremgår af tabellen. Delprojektet refererer særligt til de fremhævede overordnede forskningsspørgsmål. Vedrørende elever og klasserummet Vedrørende lærerne Vedrørende skoler og kommuner 1. Hvad er QUEST s indvirkning på undervisningsmetoder og aktiviteter i klasseværelset? 2. Hvad er QUEST s indvirkning på elevernes læring? 3. Hvilke former for viden deles i grupper, og hvordan foregår det? 4. Hvilke typer af ændringer i adfærd og nye former for kommunikation kan registreres? 5. Hvilke former for viden og initiativer virker støttende for lærernes professionelle udvikling? 6. Hvilke varige ændringer kan registreres på skolen som en konsekvens af QUEST-aktiviteter, fx i form af strukturelle forandringer og nye kriterier for bevilling af tid og penge? 7. Hvilke ændringer kan registreres i ledelsens deltagelse og inddragelse i lærernes professionelle udvikling? 8. Hvad er mulige feed-back mekanismer mellem organisatoriske forandringer og skolens værdier? Vi har i forskningsgruppen valgt at organisere os, og beskrive delprojekter med reference til tre organisatoriske niveauer: Netværk, Fagteam og Klasse. Der gælder generelt, at ved undersøgelse af komplekse organisationer og problemstillinger er det nødvendigt at vælge hvilket perspektiv man vil anskue handlinger og forandringer fra. Dels for at reducere kompleksiteten af spørgsmål og analyser og dermed have en mulighed for at spørge præcist, og dels for senere bedre at kunne identificere og beskrive sammenhænge og mønstre. I QUEST er det derfor hensigtsmæssigt, at forskningen guides af spørgsmål, der som udgangspunkt er relateret til et enkelt organisatorisk niveau. Dette er illustreret på figuren, med titler på tre delprojekter, og det her beskrevne fremhævet. Netværk Samarbejde i kommunale lærende fællesskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler QUEST Fagteam Fagteamets udvikling af samarbejde internt på skolen Klasse QUEST i klasserummet Lærer, elev og naturfag Analyse og fortolkning af mulige komplekse mønstre, samspil og betingende processer relateret til de nævnte formål med QUEST fordrer dog, at forskningen også ser på tværs af organisations - og aktørniveauer. Man kan lidt populært sige, at for at forstå systemet QUEST i sammenhæng, må forskningens linse løbende skifte mellem at være rettet mod de respektive organisations - og aktørniveauer, og mod hvordan forandringer på de forskellige niveauer spiller sammen. 2
3 Forskningsprojekterne er for overskuelighedens skyld beskrevet i hver sin projektbeskrivelse. Der er nødvendigvis behov for forskellige typer af data, for at identificere forandringer i henholdsvis netværkssamarbejde, i fagteamets arbejde på skolerne og i de enkelte naturfaglige klasserum. Men dele af dataanalysen vil specifikt være rettet mod at belyse spørgsmål, der handler om forandringer og betingende processer på tværs af organisations og aktør-niveauer. Derfor spreder spørgsmålene i hvert delprojekt sig ud til flere niveauer. Det delprojekt, der beskrives her, handler særligt om de overordnede forskningsspørgsmål 1, 2 og 5 fremhævet i tabellen ovenfor KLASSE data, analyse, (del)resultater NETVÆRK data, analyse, FAGTEAM data, analyse (del)resultater Udspecificerede forskningsspørgsmål til delprojektet er: RQ 1 RQ 2 RQ 3 RQ 4 RQ 5 Oplever lærerne at: a. deres planlægning af undervisning i naturfag forandrer sig i forbindelse med deres deltagelse i QUEST og - hvis ja - hvordan? b. de iværksætter nye eller forandrede tiltag i klasserummet og i givet fald hvilke? c. de udvikler nye eller forandrede strategier til at undersøge og understøtte elevernes læring og - i givet fald - hvilke? d. Og hvilke faktorer tillægger de betydning for evt. forandringer over tid? Afspejles lærernes oplevede forandring: a. i de artefakter - som planlægningsdokumenter og arbejdspapirer til eleverne - de anvender? b. ved observation af deres klasserumspraksis? Kan sammenhænge identificeres mellem lærerniveau (RQ 1-2) og elevernes engagement i at lære naturfag, og i givet fald - hvilke? Kan en udvikling i lærernes tiltro til egen kompetence som naturfagslærer identificeres hvis ja - hvilke faktorer ser ud til at have betydning for denne udvikling? Hvilke sammenhænge kan identificeres mellem forandringer på klasseniveau og forandringsprocesser på andre niveauer i QUEST, herunder særlig spredning af nye tiltag på klasseniveau mellem fagteamkolleger og i netværk mellem skolerne? Målet er at undersøge, hvordan deltagende naturfagslæreres tilgang til undervisningen i naturfag udvikler sig i forbindelse med deltagelse i QUEST, herunder om de udvikler nye eller forandrede strategier og metoder til at understøtte elevernes læring, og hvilken betydning lærernes evt. nye og forandrede tiltag får for elevernes engagement i at lære naturfag - for - om muligt at identificere QUEST procedurer og processer, der betinger typer af forandringer. Særlig forskningsinteresse er undersøgelse af mulige sammenhænge i relation til: lærerenes konstruktion af forståelse i en storskala fagteambaseret udviklings- og efteruddannelsesprojekt som QUEST, i.e. lærernes oplevede udbytte, deres tiltro til egen kompetence som naturfagslærer, og deres iværksættelse af nye tiltag i klasserummet lærerens nye tiltag i klasserummet - faciliteret i QUEST - og elevernes engagement i at lære naturfag 3
4 Teoretisk baggrund Videncenter for didaktik VIAUC Internationalt såvel som i DK er det understreget, at der er behov for at udvikle den måde vi underviser i naturfag. Fra mange sider er det påpeget at lærerens tilgang kan være afgørende for elevernes læring af - og engagement i at lære naturfag (fx motivation to learn science: Brophy, 2010 ). Fra forskningen er der konsensus om, at professionelle udviklings- og efteruddannelsesaktiviteter for lærere (CPD: Continuing Professional Development), for at få betydning for aktiviteter i klasserummet med fordel kan være længerevarende, kollaborative, relateret til det faglige indhold og med inddragelse af lærerenes undersøgelser i egne klasserum med fokus på elevernes læring (Desimone, 2009; Ostermeier, Prenzel, and Duit, 2010; van Driel, Meirink, van Veen, & Zwart, 2012). Der er internationalt forskning i gang, der etablerer sammenhæng mellem læreres CPD efter disse konsensus kriterier, deres udvikling i tiltro til egen kompetence som naturfagslærer (self-efficacy: Bandura, 1997) og elevernes læring (fx. Lumpe et al., 2012), men der er brug for mere forskning, der i dybden forfølger processerne over tid, og tæt sammenholder forandring på lærerniveau med forandring på elevniveau (Borko, 2004). Det beskrevne forskningsprojekt forfølger sådanne sammenhænge, dels via sammenlignende case studier (lærer og elever), og dels ved at følge hele kohorten af lærere i QUEST over tid. Der sættes særligt fokus på om - og hvordan lærerne på QUEST skolerne iværksætter (nye) tiltag til at understøtte elevernes læring af naturfag, på lærernes fortolkning af erfaring og konstruktion af forståelse fra disse nye tiltag, set sammen med evt. forandring i lærerenes opfattelse af egen kompetence som naturfagslærer (lærernes meaning-making: Nielsen, 2012). Dette sammenholdes med elevernes reaktion over tid på disse tiltag: om lærernes deltagelse i projektet får betydning for elevernes engagement i at lære naturfag. Desuden sammenholdes resultater fra disse undersøgelser på klasseniveau med resultater fra team og netværksniveau i QUEST forskningen. Dette forventes at kunne bidrage til at indfange komplekse betingende processer. Relevans Forskningen har særligt relevans for efteruddannelse for (naturfags)lærere, men der er gode grunde til at antage, at metoder og tilgange, der anvendes med lærere i professionen (in-service) også vil kunne få betydning for professionsuddannelsen (pre-service). Tilgangen med at se på meaning-making i ramme af kollaborative professionelle udviklingsaktiviteter er fx anvendt i et nyligt afsluttet ph.d. projekt både med lærerstuderende og med lærere ude i praksis (Nielsen, 2012). Så selv om projektet ikke direkte inddrager læreruddannelsen er det målet i en artikel ved afslutning af projektet at perspektivere projektets resultater i henhold til grunduddannelse af (naturfags)lærere. Forskningsdesign og metode Der arbejdes med et mixed methods design (Cresswell & Clark, 2007), hvor der søges svar på forskningsspørgsmålene ved brug af en vifte af kvantitative og kvalitative metoder. Der indsamles dels data fra: A) Sammenlignende (lærer/elev) case studier over tid på udvalgte skoler/ i udvalgte klasser, og dels fra : B) Longitudinale kvantitative undersøgelser. Dataindsamling er startet fra forår 2012 og flere dataindsamlings-procedurer gentages løbende gennem hele QUEST-perioden (frem til 2015). Ideen er at der arbejdes formativt med løbende tilbagemelding mellem 4
5 projektudvikling og forskning, og at lærere/fagteam/skoler, der deltager i QUEST, også løbende inddrages til diskussion af resultater. A): De sammenlignende case studier på de 5 valgte skoler (sampling uddybes nedenfor) refererer til RQ 1-4. Data er: Gentagne interview med lærere: spørgsmål relateret til planlægning, anvendelse af input fra QUEST, fokus på elevernes læring og tiltro til egen kompetence som naturfagslærer. Gentagne fokusgruppeinterview med elever fra lærerens klasse: oplevelse af eget udbytte, evaluering af undervisningen og spørgsmål knyttet til engagement i at lære naturfag (se observation nedenfor). Indsamling af artefakter både på lærerniveau (planlægningsdokumenter mm) og på elevniveau (deres faglige arbejde). Gentagen observation - både kvantitativ og kvalitativ - med reference til værktøjer fra PISA+ og Explora (Andersen og Nielsen, 2013; Ødegaard & Arnesen, 2010). Det udviklede observationsværktøj opererer med tre niveauer: Lærer/Elev/Tilgang til naturfag og har fokus på indikationer på engagement i at lære naturfag. Observationen vil endvidere have særligt fokus på kobling af elevernes hands-on og minds-on aktiviteter. Koblingen mellem eleverne praktiske eksperimenter og undersøgelser (hands-on) og deres aktive bearbejdning med brug af begreber og fagsammenhænge (minds-on) er i både dansk og international forskning identificeret som afgørende for elevernes læring i forbindelse med undersøgende naturfagsundervisning (Abrahams & Reiss, 2012; Nielsen, 2012). Denne dataindsamling gentages to gange hvert skoleår i QUEST perioden, i alt 6 runder. Sampling af case-skoler og -lærere: Kriterier for valg af case-skoler og lærere har betydet, at der er valgt én skole fra hver kommune, i alt fem skoler, og mindst en lærer fra hver skole, og mindst en naturfagsklasse fra hver lærer. Til sammen dækker skolerne forskel i demografi: skolestørrelse og land/by. Case-lærerne repræsenterer endvidere både natur/teknik lærere og lærere fra overbygningen, og både lærere med meget naturfag på skemaet og nogle med lidt. Overblik over caseskoler og - lærere fremgår af tabel nedenfor. OBS: Over tid er det læreren der følges hele vejen gennem QUEST. Hvis læreren ikke skal have klassen længere inddrages en ny klasse. Kommune Case-skole Case-lærer(e) Fag der observeres A Stor forstadsskole Lærer 1, QUEST lærer. Meget naturfag på skemaet, underviser i både Fysik/kemi, Biologi og Geografi Lærer 2, fagteamlærer, ikke med i QUEST, Fysik/kemi lærer Fysik/kemi B Stor by-skole Lærer 3, QUEST lærer, Underviser i Biologi Biologi og Geografi og Geografi i egen klasse Lærer 4, QUEST lærer, underviser i Biologi og Geografi, men er også specialklasselærer C Lille land-skole Lærer 5, underviser i både Natur/teknik og Natur/teknik og Biologi Biologi D Stor forstadsskole Lærer 6, QUEST lærer, Natur/teknik i egen Natur/teknik klasse E Lille land-skole Lærer 7, QUEST lærer, Natur/teknik lærer Natur/teknik 5
6 i egen klasse, og en enkelt anden klasse Lærer 8, fagteamlærer, ikke med i QUEST B): Ift. RQ 1 og RQ4 iværksættes endvidere en kvantitativ gentagen undersøgelse med deltagelse af alle QUEST lærere (de lærere der selv deltager i kursusmoduler) Data: Gentaget webbaseret spørgeskema (surveyxact). Kaldes populært sagt 10-punkt evaluering i projektgruppen. I spørgeskemaet spørges lærerne bl.a. ind til deres oplevede udbytte af de enkelte kursusaktiviteter, deres forventede anvendelse af disse nye input (fremadrettet) og deres reelle anvendelse af elementer fra de tidligere kursusmoduler (retrospektivt). Værktøjet tilpasses til fortsat brug i perioden efter egentlige moduler (efterår 2015) Ift. RQ 5 udsendes et spørgeskema til alle naturfagslærere på QUEST skolerne (QUEST lærerne + fagteamkolleger, der kun indirekte er med) både inden projektets start (forår 2012), og ved projektet afslutning (2015). Desuden iværksættes et antal casestudier, hvor nye tiltag på klasseniveau, følges på tværs af niveauer fx ved lærernes deling af elevarbejder mm i fagteam og på netværksniveau. Der indsamles endvidere statistiske baggrundsdata fra alle skolerne (fordeling af lærere på de forskellige fag mm) til belysningen af forskelle mellem QUEST skolerne, der kunne være betingende faktorer irt. forskellig udvikling. Dataanalyse og kvalitetssikring: Der anvendes kvantitative og kvalitative analytiske procedurer med reference til metodologien. De kvantitative data analyseres med brug af frekvensundersøgelse mm, og de kvalitative data hovedsageligt ved databaseret kategorisering og kodning. Dele af undersøgelsen er formuleret med teoretiske referencer, og dette bliver til dels bestemmende for tilgang til dataanalyse. I analyse af data på lærerniveau anvendes fx en tidligere udviklet meaning-making model (Nielsen, 2012). Men forskningsspørgsmålene er formuleret så databaseret kategorisering og kodning i de fleste tilfælde vil være den naturlige procedure. Der inddrages uafhængige kodere i forbindelse med analyse af de kvalitative data. Bemærkning relateret til RQ3/elevniveau I forhold til elevniveau, RQ 3 om elevernes engagement i at lære naturfag, og det overordnede forskningsspørgsmål 2 fra projektansøgningen (tabel ovenfor) skal det bemærkes, at resultater vil blive sammenkoblet med afgangsprøvedata i naturfagene for QUEST skoler, og øvrige skole i de 5 kommuner, der i 2015 rekvireres fra Uni-C for hele projektperioden. Denne del af QUEST forskningen er ikke beskrevet her. Arbejdsplan for dataindsamling RQ Metodologi Deltagere Data Tidsplan RQ 1 4 Sammenlignende case studier (lærere og elever) Udvalgte klasser på udvalgte skoler Lærere fra 5 skoler, i alt 8 lærere, og elever fra deres klasser Interview med lærere og elever Artefakter Observation Gentaget dataindsamling, 6 runder. Start august 2012, slut efterår Elever kan skifte undervejs forskningen følger læreren. 6
7 RQ 1 og RQ 4 RQ 5 Gentagne spørgeskemaer Gentaget spørgeskema Lærere der deltager i kursus moduler: Q- lærere Alle naturfagslærere på QUEST skolerne - både Q lærere og fagteamkolleger (Flærere) Løbende gentaget spørgeskema efter hvert kursusmodul, og i perioden efter sidste kursusmodul (10 punkt skema) SurveyXact Spørgeskema. Baseline var papirbaseret. Opfølgning bliver surveyxact. Udsendes fem gange: november 2012, maj 2013, november, 2013, maj 2014 og november 2014 Forår 2012 og forår 2015 Case-studier på tværs: fra klasseniveau til fagteam og netværksniveau Q-lærere og deres kolleger i fagteamet Elevdata/artefakter fx elevarbejder Lærer-interview ang. disse artefakter Observation ved fagteam og netværksaktiviteter, hvor artefakterne deles og diskuteres Forår 2013 Der er tilknyttet en ekstern evaluator (og rådgiver) til QUEST projektet: Matthias Stadler fra Universitetet i Bergen. Bidrag til dette projekt vil være i form af sparring og diskussion af resultater Resultater formidles løbende, både i danske og udenlandske tidsskrifter, i mere praksisrettede publikationer og ved diverse fremlæggelser og præsentationer. Ved revidering af projektbeskrivelsen marts 2014 (denne udgave) er der allerede et antal publikationer i omløb, se Litteraturliste Abrahams, I. & Reiss, M.J. (2012). Practical Work: Its Effectiveness in Primary and Secondary Schools in England. Journal of Research in Science Teaching, 49(8), Andersen, H.M. & Nielsen, B.L. (2013). Video-Based Analyses of Motivation and Interaction in Science Classrooms. International Journal of Science Education, 35(6), Bandura, A. (1997). Self-efficacy the exercise of control. New York: Freeman. Borko, H. (2004). Professional development and teacher learning: Mapping the terrain. Educational Researcher, 33(8), Brophy, J. (2010). Motivating students to learn. New York: Routledge Cohen, L., Manion, L., & Morrison, K. (2007). Research methods in education. New York: Routledge. Creswell, J.W. & Clark, V.L.P. (2007). Designing and conducting mixed methods research. Thousand Oaks: Sage Publications 7
8 Desimone, L.M. (2009). Improving impact studies of teachers professional development: Toward better conceptualizations and measures. Educational Researcher (38), Lumpe, A., Czerniak, C., Hany, J. & Beltyukova, S. (2012). Beliefs about teaching science: The relationship between elementary teachers participation in professional development and student achievement. International Journal of Science Education, 34(2), Nielsen, B.L. (2012). Science teachers meaning-making of teaching practice, collaboration and professional development. Ph.d. afhandling, Center for Scienceuddannelse, Aarhus Universitet: Ostermeier, C., Prenzel, M., & Duit, R. (2010). Improving science and mathematics instruction: the SINUS project as an example for reform as teacher professional development. International Journal of Science Education, 32(3), Van Driel, J., Meirink, J.A., van Veen, K., & Zwart, R.C. (2012). Current trends and missing links in studies on teacher professional development in science education: a review of design features and quality of research. Studies in Science Education, 48(2), Ødegaard, M. & Arnesen, N.E. (2010). Hva skjer i naturfagklasserommet? resultater fra en videobasert klasseromsstudie; PISA+. NorDiNa 6(1), Resumé af beskrivelsen I ramme af det fagteambaserede kompetenceudviklingsprojekt for naturfagslærere QUEST undersøges, hvilke nye tiltag QUEST lærerne iværksætter i deres naturfagsundervisning under deres deltagelse, deres begrundelser for nye tiltag og refleksioner ift. projektet, og deres oplevede tiltro til egen kompetence som naturfagslærer. Dette sammenholdes med evt. nye muligheder for elevernes læring, og deres engagement i at lære naturfag. Undersøgelsen er designet med reference til mixed methods. Der indsamles data fra alle lærere via gentagne spørgeskemaer, suppleret med mere dybdegående case studier (multiple kvalitative data). Teoretisk refereres til konceptualiseringer anvendt internationalt i forbindelse med forskning i læreres professionelle udvikling. Abstract The research is framed by the large-scale, collaborative, continuing professional development (CPD) project for science teachers QUEST running in 5 Danish municipalities from 2012 to The focus is on QUEST teachers new enactments in their science classrooms during the project period, their reasoning about these new enactments, their self-efficacy and agency related to teaching science, and their reflections and perceived outcomes from the project. These results are discussed in relation to new possibilities for student learning, and students engagement in learning science. The design is mixed methods. Quantitative data are collected from all QUEST teachers in a repeated web-based questionnaire, and teachers from 5 case schools are followed over time. Multiple qualitative data, like interviews with teachers and students and classroom observations, are collected at these case-schools. Theoretically the project refers to international research in CPD for (science) teachers. 8
Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler
Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe
Læs mereQUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014
Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG
Læs mereQUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk
QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk BIG BANG 2016 Birgitte Lund Nielsen & Martin Sillasen Præsentationens forløb Kort baggrund om QUEST projektet forskningsinformeret: QUEST-rytmen
Læs mereNetværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereSkole- og fagudvikling gennem fagteam
Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December
Læs mereProjektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet
Projektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet Projektansvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Kort synopsis Forskningsspørgsmål Arne Mogensen Fagteamets udvikling af samarbejdet
Læs mereQUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning
Artikler 49 QUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning Birgitte Lund Nielsen, Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Birgitte Pontoppidan, Center for Scienceuddannelse,
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereErfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott
Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Disposition Motivering af forløbet Unge og medier Design af Unge
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereTitel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR)
Titel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR) Projektdeltagere Keld Nielsen (AU), Birgitte Lund Nielsen (VIA/AU) Martin Sillasen(VIA) Arne Mogensen (VIA) Formål og forskningsspørgsmål
Læs mereELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN
ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN 1. Oplæg på baggrund af artiklen: Nordic Students self-beliefs in science Publiceret som kapitel 4 i Northern Lights on TIMSS and PISA 2018
Læs mereMixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Læs mereSkabelon til afrapportering for 2012
Denne skabelon er udarbejdet til afrapportering af projekter fra Call for Projects og Strategisk Pulje i Sundhedsfaglig Højskole. Formålet er at medvirke til at øge kendskabet til aktuelle FoU-aktiviteter
Læs mereMetoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereVisible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?
104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereRealistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter
Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning
Læs mereDer skal vel være en pointe?
Der skal vel være en pointe? Pointer i hverdagssproget er noget afgørende vig3gt. Fx som konklusion, morale, løsning eller overraskelse. Hvis ikke det endelige mål med en lek3on eller et forløb er at se,
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereSundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.
Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereNår lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV
Når lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV Et oplæg på baggrund af et konkret forsknings/udviklingsprojekt i 2(4) 4. klasser i en skole i Odense. Ved: Docent Morten Rask Petersen og
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereDIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL
DIALOGSESSION OM PBL OG FEEDBACK KL. 13.30-15.00 Velkommen og præsentation af deltagere Diskussionsoplæg 1 ved Kathrine om selvinitierede studieprocesser med udgangspunkt i problembaserede læring Diskussionsoplæg
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereRELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL
RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:
Læs mereBrugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København
Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,
Læs mereRe-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier
Læs mereWebaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen
MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereVærdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning
Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning Scenen, UCL biblioteket, 19. juni 2018 Peter Sørensen Lektor, mag.art, ph.d. 2 Effekt
Læs mereElevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering
Elevdiskussion af flere mulige forklaringer på naturfaglige fænomener i formativ evaluering - Eksempel fra 8. klasse geografi (og workshop med naturfagsteam) Workshop 15:20 16:00 Kort om concept cartoons/grubletegninger
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereStrategisk læsning med læseteknologi
Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier
Læs mereDette dokument giver detaljerede oplysninger om brugen af systemet. Du kan her finde vigtige ting du skal overveje i forbindelse med brugen af det.
European Entrepreneurs Campus - Transfer, configuration and development of multidisciplinary model for promoting entrepreneurship in VET and higher education Project funded by European Commission LLP Programme
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereEvaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater
Computational Thinking i Matematik og Naturvidenskab (CTiMNAT) Evaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater Jesper Buch & Keld Nielsen, CCTD/AU Odense 30. april 2019 Hvorfor evaluering? Ydre
Læs mereLektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling
Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling Af Arne Mogensen, Mads Bendsen og Thomas Sandholm Hald 1 Kolofon Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling 1. udgave, 2016 Forfattere:
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereNår giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning
Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed
Læs mereJette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU
ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereUddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU
Uddybning om naturfag Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU DEN TEORETISKE RAMME FOR NATURFAGLIG KOMPETENCE som udfordrer elever til at bruge Kontekst Personlige, lokale/nationale eller globale forhold,
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereUCL på engelsk, opdateret december 2016
Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereUCL på engelsk, opdateret 3. feb. 2017
Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereErfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014
Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereAnsøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole
Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne
Læs mereVi skal vide ikke bare synes
Vi skal vide ikke bare synes Eller: beretningen om hvorfor fokus på LÆRING fortsat fylder alt for lidt i den danske skolehverdag og hvad man kan gøre ved det Lise Tingleff Nielsen, ltn@ucc.dk, forskningschef
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereOplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og
Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mere- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.
- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereLærerstuderende som agenter i vidensinformeret skoleudvikling uddannelse og udsyn mod fremtidig praksis
Lærerstuderende som agenter i vidensinformeret skoleudvikling uddannelse og udsyn mod fremtidig praksis VIA CAMPUS C, D. 9/11, 2015 SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING 1 Abstract Forskningsbaseret
Læs mereDen fælles prøve i naturfagene
Den fælles prøve i naturfagene - Udfordringer i et fremadrettet perspektiv Følgeforskningsprojektet om den fælles prøve i naturfagene Rekvireret af STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) Evaluering
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mere( ) : 90/11/11 : 91/03/28 : 91/07/10 : ) ( (ASQ) (SHS) (MANCOVA). ( ).. : * ( ) ** ***
( ) 39 3-9 43-6 : 90// : 9/03/8 : 9/07/0 :. 389-90 50 50) 00...( (ASQ) (SHS) (MANCOVA). ( ).. : * heidarisakineh@yahoo.com ( ) ** *** ( 39 3-9 ) 44... ( ) ( ).(005 ). 4 3. 6 5.(009 ) :.(00 ) 7.(00 )...
Læs mereKL s sundhedskonference 2012
KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs merePatienter med KOL kan også have palliative behov
Gør tanke til handling VIA University College AARHUS UNIVERSITY Patienter med KOL kan også have palliative behov Erfaringer fra et aktionsforskningsprojekt i Randers Kommune Camilla A. Mousing Landskursus
Læs mereEn didaktik for QUEST
En didaktik for QUEST (Juni 2012) Udarbejdet af Birgitte Pontoppidan Keld Nielsen Martin Sillasen Birgitte Lund Nielsen Arne Mogensen Indhold Baggrund... 3 Nyt forskningsbaseret efteruddannelseskoncept...
Læs mereKompetenceudvikling og optimering af effekter
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE
Læs mereUndersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier
Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereNest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016
Nest betyder rede Nest programmet TEMASTREAM PÅ SIKON APRIL 2016 Ved pædagogisk leder Brita Jensen, Katrinebjergskolen & psykolog Anna Crawford, PPR Aarhus DAGSORDEN Præsentation Hvad er Nest kort fortalt?
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mere