[008] i bygningens tilgængelige nord-del. [010], [012] og [014] repræsenterer givetvis også flere

Transkript

1 sådanne stenrækker rundt om hele bygningen men kun i den nordøstre del af bygningen. Inde i den formodede stenbygning blev i den absolutte midte fjernet et afgrænset lerlag med håndstore sten, [004]. Dette kunne udgøre en del af stenkollapsen, men var markant anderledes i sammensætningen og havde klare afgrænsninger. Den blev derfor registreret separat, men fjernet sammen med [006]. I feltets syddel havde den formodede stenbygning en separat del, adskilt med en stenvæg [018] og [025] fra den øvrige del af bygningen. Den øverste kontekst i dette af sten afgrænsede område, under stenkollapsen var et fyldlag af lysebrunt let sandet materiale [005]. Stenrækkerne omkring denne adskilte del af den formodede bygning var i dette område flere steder udskredet, og konteksten lå flere steder imellem eller delvist imellem disse udskredne stenrækker. Inde i den formodede stenbygnings store rum kom der under den omrodede kollaps [001] et andet kollaps, som blev tolket som en nedre del af [001], men dog adskilt som en egen kontekst, [006] pga. komponenterne og udstrækningen. Dette bestod af en blanding af tørv og sten med enkelte stykker trækul, og dette blev derfor tolket som kollaps fra væggene i den formodede bygning. Selve det kollaps der blev registreret inde i bygningen, er formodet at være sket over flere omgange. Således blev konteksten [008] registreret separat, da enkelte af komponenter var anderledes, og var en adskillelse mellem [006] og [008]. [008] er dog også beskrevet som noget, der tydeligt kunne være en nedre fase af [006] og således kunne være del af samme hændelse, på samme måde som [013] er beskrevet som en endnu lavere fase af denne kollaps. Ved bygningens nordvest hjørne blev i det opbyggede tørvelag [007] registreret en samling af op til håndstore sten i en velafgrænset dynge [009]. Denne dynge af sten gjorde det dermed nødvendigt at adskille [011], et kompakt tørvelag, fra [007], på trods af de ens komponenter. Disse er formodentlig del af plyndringen af bygningen. Alle de store sten er taget fra bygningen og genanvendt i et andet byggeri, hvor i mod de mindre sten benyttet til fyld i murforløbene mellem de store sten er blevet smidt i en samlet bunke og ikke medbragt til det nye byggeri. På samme måde som [005] er [010], [012] og [014] adskilt i Figur 13 Dynge af håndstore sten [009] ved bygningens nordvest hjørne. Foto 54 bygningens syd-del fra de tilsvarende kontekster [006] og [008] i bygningens tilgængelige nord-del. [010], [012] og [014] repræsenterer givetvis også flere 11

2 faser af den samme kontekst, men er på samme måde som [006], [008] og [013] blevet registreret som forskellige pga. deres variation af komponenter. Under de forskellige kollaps var der i syddelen af bygningen et stenlagt gulv af flade sten [015]. Der var hvad der måtte tolkes som reparationer af gulvet, da der sås flere lag af sten over hinanden, dog ikke i regelmæssige sekvenser. Det havde mere karakter af, at der var blevet lagt sten på de steder, hvor det til et givent tidspunkt var nødvendigt at forhøje gulvet lidt, evt. pga. af fugt. Figur 14 Den sekundære nordvæg [025] med udbygning mod nord og halvvæggen på sydsiden. Foto 79 Figur 15 Den sekundære nordvæg fjernet. Dermed kom en døråbning til syne mellem rummene Foto 110 Selve bygningen, [028] har undergået flere om- og tilbygningsfaser. Langvæggene består af sten med stor variation i størrelse og materiale, men er alle utildannede. De er lagt på en opbygget forhøjning af tørv. Stenene er lagt i en enkelt række, og må derfor formodes isoleret udefra med tørv, den tidligere omtalte [007]. I nordenden af bygningen ses en ændring af gavlen, hvor døråbningen ind til det tilbyggede rum eller indgangspartiet er blevet lukket med en blanding af porøse sten og tørv [016]. Materialet i denne senere tilføjelse er markant anderledes fra bygningsmassen i den tidligere nordgavl, [026], med den markante udbygning enten i form af indgangsparti eller som et separat rum evt. til opbevaring. Gulvlaget [020] går tydeligt ind under denne senere del af nordvæggen. Sammen med denne tilbygning af det lille rum eller indgangspartiet er [027], en hvad der er tolket som en delvis skillevæg med det formål at skærme 12

3 for vinden fra døråbningen. Denne konstruktion går ca. halvvejs ud i rummet på tværs, og består ud over en stor, flad, opretstående sten meget lig en båsesten, også af flere mindre sten der forbinder den til bygningens langvægge. Øst for selve bygningen har der været et formodet let buet indgangsparti [031] bestående af flere lag af fliseagtige sten på fladen, samt flere skifter af uregelmæssige utildannede Figur 16 Det buede formodede indgangsparti på Figur 17 Indgangspartiet, samt kollaps og det mulige østsiden af bygningen. Foto 85 dræn øst for. Foto 86 sten i højden. Indgangspartiet kunne muligvis være opbygget på denne måde for at skærme indgangen for vinden, som det er set flere steder i det nordatlantiske område, bl.a. flere af bygningerne i Qassiarsuk i Sydgrønland, hvor dette fænomen er registreret ved en staldbygning ved Figur 18 Tegning af ruin XX ved ruingruppe Ø29b Elvgården i Qassiarsuk, Sydgrønland med buet indgangsparti. Nørlund & Stenberger, 1969, s. 61 nogle af de tidlige bygningsundersøgelser og udgravninger i 1932 (Nørlund & Stenberger 1934). Dette buede formodede indgangsparti har her øst for bygningen [028] også et underliggende dræn [032], der kunne formodes at være forbundet med det dræn, [029], der ses langs og under langvæggene inde i bygningen. Der er i forbindelse med disse bygningselementer også en del kollaps [017], som kunne stamme direkte fra det opbyggede formodede indgangsparti, men det kan dog også være resterne af det over alt liggende [001], der med sin omrodede karakter lige under grønsværen kunne være skubbet helt ned fra de højest liggende dele af bygningen i forbindelse med de mange års opdyrkning af jorden. Sammen med [030] og [031] findes en stenstruktur, bestående af uregelmæssige sten opbygget på en måde så dette kunne høre til enten drænet eller det mulige 13

4 indgangsparti. Der er dog helt klart tale om en struktur med en funktion tæt knyttet til en af disse, uden det dog har været muligt uden udgravning af denne at fastslå det egentlige formål eller tilhørsforhold. En del af disse strukturer er faldet sammen, og kollapsen fra dette er registreret som [035]. Denne kollaps er beliggende over en meget ujævn stenlægning [034] der kommer til syne helt i feltets nordøstre hjørne. Denne stenlægning er meget lig [039] stenlægningen af runde, uregelmæssige sten der ikke har haft til formål at skabe underlag for nogen former for transport. Det må formodes at denne stenlægning skal ses i sammenhæng med ønsket om et tørt underlag til f.eks. tøring af hø. Omtrent i midten af den fritlagte del af stenlægningen ses en kanal uden stenlægning. Denne kanal må formodes at have været en del af dræneringen, og den fungerer den dag i dag stadig som et udemærket dræn for denne stenlægning. En lignende stenlægning er i 1970 erne fundet ved Ínnanfyri Heygagerdi i Sandavágúr, hvor det ved endt undersøgelse blev tolket som en Des, et underlag for at beskytte høet mod fugt fra jorden under tørringsprocesse (Arge, 1987, s. 21 fig 4). Stenlægningen [039] respekterer den bygning [038] der er fritlagt et hjørne af helt i feltets nordvest hjørne. Denne bygning består af utildannede sten, lagt i et regelmæssigt følge. Den ses kun i et enkelt skifte og er massiv i flere rækker. Markant ved disse buede rækker af sten er sorteringen af størrelsen. De største sten er i den yderste række, og i rækkerne ind over bliver stenene mindre og mindre. Der er blevet undersøgt uden for den åbnede del af feltet, og det formodes at denne bygning fortsætter et par meter ud gennem både den vestre og nordre profil. Figur 19 Den sekundære skillevæg [025] i den sydlige del af Figur 20 Efter den sekundære skillevæg var fjernet den fritlagte bygning. Foto 66 fremkom tydelige dørheller og et stenlagt gulvlag. Foto 123 Skillevæggen [025], der adskiller den lille del af den sydlige del af bygningen der er fritlagt fra den nordlige del af bygningen har haft flere faser. Den seneste af disse faser er opbygningen af [018] som er tolket som fyld af en døråbning mellem de to dele af bygningen, på samme måde som [016] har gjort en døråbning til en fuld væg. 14

5 I hele den nordlige del af bygningen fremkom et ensartet gulvlag af orange tørveaske [019]. Dette lag af udspredt aske havde omtrent de samme komponenter i hele bygningen, og dækkede hele det formodede midterildsted. Der blev dog i den vestlige del registreret en separat sort tørveplamage lige over dette gulvlag [021]. Om denne plamage skulle registreres separat eller tolkes som en del af hændelse med spredning af asken er usikker, men da den var tydeligt afgrænset, blev det valgt at registrere den separat. Pga. tidsnød udgravedes gulvlaget i den søndre Figur 21 [021] Gulvlaget under [025] Foto 95. halvdel af den nordlige del af bygningen. Der blev for hver kvadratmeter indsamlet materiale til nærmere undersøgelse i 5 liters poser. Gulvlaget var meget kompakt, og indeholdt ud over en forholdsvis lille del trækul, også en del strå og andet organisk materiale. Som [020], gulvlaget der blev fjernet under den sekundære del af nordvæggen [016], var [019] et meget uhomogent, kompakt lag der flagede af. Ved begge disse gulvlag sås det, at den nederste del af dem indeholdt langt mere grå aske end den øvre del. I den sydvestlige del af den nordlige del af bygningen sås to områder i gulvlaget, der viste sig markant anderledes ved deres høje frekvens af trækul. Disse to områder, [022] og [023], var tydeligt afgrænsede, og de blev ved nærmere undersøgelse tolket som to mindre ildsteder i forbindelse med gulvlaget [019] og det underliggende gulvlag [024] bestående af flade fliseagtige sten, med fyld af orange tørveaske. Konteksterne [030], [036] og [041] er noget der indikerer Figur 22 De mulige ældre faser under mulige ældre bygningsfaser på lokaliteten. [030] er flere den fritlagte bygning. Foto 111 sten på en uregelmæssig række, med en lidt anden orientering end langvæggene i [028]. Disse ligger i et lavere niveau end [028], og har været dækket af det udvendigt opbyggede tørveisolering [007] der omgiver bygningen. Materialet her består af de sammen elementer som den senere bygningsfase, dog knap så mange store sten, som kunne formodes at 15

6 Figur 23 Stenlægning [039] nord for bygningen. Øverst i billedet i feltets nordvest hjørne ses hjørnet af en ny bygning. Foto 107 være genanvendt ved den senere bygning. Sammenhængen med [036] ses i orienteringen. Rækken af de mellemstore sten med den flade side mod sydvest, altså ind mod bygningen, har en orienteringen der flugter den af de større og noget mere uregelmæssigt placerede [030]-sten. Den sidste af konteksterne, der kan relateres til en mulig ældre fase af bebyggelse, er den øst-vest gående række af sten [041] nordvest for den nuværende bygnings nordvesthjørne. Denne række af sten er synlig i [007] men ikke nærmere undersøgt. I feltets sydprofil kom også en bygningsfase til syne [037] som viste en del af bygningen længere mod vest end de langmure af [028] der blev registreret. Der er dog ingen elementer af [037] registreret i fladen, og derfor vil en endelig tolkning først kunne lade sig gøre ved udvidelse af feltet mod syd. 16

7 Figur 24 Samtlige resterende kontekster og faser i den fritlagte bygning. Faseinddeling Mange af faserne omfatter ombygningsfaser i selve bygningen, og altså mindre ændringer i selve bygningens udformning. Disse ændringer kan være begrundet i ændrede funktioner af bygningen, eller som led i reparationer af bygningen. Det er valgt at beskrive alle disse faser på samme niveau, og skelne mellem deres typer som enten egentlige faser med nybygninger og faser med ændringer og tilpasninger af dele af bygningen. Akkumulerede gulvlag er ikke medtaget i faseinddelingen, da disse kun hidrører fra udviklingen af gulvet og ikke har en reel bygningsmæssig betydning. De forskellige faser i gulvlagene er blot del af en faseinddeling af gulvet og er sket uafhængigt af ændringer sket ved bygningen. 17

8 Alle de nedenfor beskrevne faser er alle dem, der endnu er synlige i feltet, og derfor ikke bortgravet. Det fjernede er alt sammen kollaps af forskellige former, og derfor ikke del af faseinddelingen af stedet i forbindelse med opførelse eller anvendelsen, og derfor kun faser i arkæologisk forstand, som en del af den dannelsesproces af lokaliteten som arkæologisk materiale. Faseinddelingen vil derfor være en faseinddeling for at kunne forstå begivenhederne, der er sket efter plyndringen af stedet frem til vores udgravning, og vil derfor være en delvist kunstig arkæologisk faseinddeling, da det ikke indbefatter bevidste hændelser, men omfatter hændelser der er sket tilfældigt. Disse tilfældige hændelse kan derfor heller ikke tidsfæstes, og det kan derfor være svært at faseinddele dem, da et vægforløb kan være faldet sammen af flere omgange, og ikke sket som en enkelt, samtidig hændelse. Fase 1 Kollaps-fasen Denne fase består af det sammenfald af bygningen, der er sket i forbindelse med, at stedet er blevet forladt, i forbindelse med plyndringen samt de mange efterfølgende år. Der er i denne fase også medtaget det, der er sket over de mange år med opdyrkning af stedet Fase 2 Yngste bebyggelses-fase Den nu delvist fritlagte bygning repræsenterer den yngste fase af bebyggelse på denne lokalitet. Denne fase indbefatter de forskellige gulvlag, der til nu er registreret og de adskillige ildsteder, der er registreret inde i den nordlige del af bygningen. Fase 3 Yngre bebyggelses-fase Selve bygningen, som nu er delvist fritlagt, havde en væsentlig anden udformning inden de mange ændringer og om- og tilbygninger. Bygningen har fremstået som en ikke opdelt bygning, og som det ser ud nu, en form for langhus med et centralt hovedrum. I dette hovedrum har der været indgang på østsiden af bygningen, samt muligt ildsted placeret inde i hovedrummet. Fase 4 Ældre faser De mulige ældre faser, der er blevet registreret, tilhører denne fase. Ingen af dem er gravet eller nærmere undersøgt, men er alle blot registreret i overfladen. De indikerer en bygning med en smule anderledes orientering i forhold til den yngste bebyggelsesfases bygning. Der er ingen direkte 18

9 Figur 25 Den fritlagte bygning : langvæggene [028], nordvægge, [026], sydlige skillevæg [018], buet formodet indgangsparti [031], dræneringssystem [032] samt række af sten som base for det opbyggede isolerende tørvelag [040] med samtlige om- og tilbygninger Figur 26 Det med gult markede område [023] skiller sig væsentligt ud fra resten af gulvlaget [019], og er tolket som et ildsted placeret op mod skillevæggen 19

10 Figur 27 [041] en del af den formodede ældre fase under den nuværende fritlagte bygning. Skal muligvis ses som del af samme fase som [030] og [036] Figur 28 Den øvre del er [030] og den nedre del er [036]. Mulig ældre fase under den fritlagte bygning Figur 29 [ 033,035] er den del af kollaps der formodes at stamme fra enten drænet øst for den fritlagte bygning eller fra det buede formodede indgangsparti 20

11 Figur 30 [038] i feltets nordvesthjørne i forbindelse med stenlægningen [039] kom hjørnet af hvad der formodes at være endnu en bygning Figur 31 Stenlægningen [039] nord for den fritlagte bygning. Stenlægningen er meget ujævn og ikke ideel til transport af nogen slags, og derfor tolket som et beskyttende underlag mod fugten for f.eks. tørret hø der skulle stables på dette stenfundament. Det er karakteristisk, at der ikke er nogen trådt overflade på disse ujævne sten og dette indikerer derfor at der ikke har været nogen form for væsentlig trafik på dette stenunderlag. 21

12 sammenhæng mellem de forskellige stenstrukturer, men niveauet indikerer en sammenhæng sammen med det faktum, at de alle liggere direkte under den fritlagte bygning. Genstandene Der blev fundet i alt 38 genstande. Som beskrevet under afsnittet indsamlingspolitik er genstandsgrupper fra det øverste jordlag registreret samlet, da deres placering og antal har været afhængig af dybden af dyrkning, samt vores metode til udgravning af de øvre lag. Genstandene fra de arkæologiske lag, under overjorden, omfatter derfor genstandene x6-x38. Langt størsteparten af disse genstande er identificerbare genstande, og kun jerngenstandene og kobbergenstanden forbliver uidentificeret. Genstandende er fordelt således på typerne: Antal Type Kommentar 35 Fajance Registreret samlet 5 Glas Registreret samlet 4 Skiferplader Registreret samlet 3 Kridtpiber Registreret samlet 14 stykker Keramik (import) Registreret samlet 25 Keramik (lokalt færøsk) Registreret som 9 15 Slibesten Registreret som 14 1 Hvæssesten Fragment 1 Skiferbageplade Fragment 1 Tenvægt 1 Pren (skifer) 1 Klæberstensskår 4 Jern Uidentificeret 1 Kobber Uidentificeret 1 Bronzebeslag Fordelingen af genstandene på kontekster hænger nøje sammen med konteksternes udbredelse, og det er derfor heller ikke bemærkelsesværdigt at [007] ser ud til at have en stor forekomst af genstande i forhold til de andre kontekster. Det er dog her bemærkelsesværdigt, at netop denne 22

13 kontekst består af materiale bevidst opgravet og derefter opbygget, og det må derfor formodes, at genstandene i denne kontekst for en stor del stammer fra den lokalitet hvor tørvene er opgravet, da der ikke har været forskellige aktivitetsniveauer hvor genstandene, her primært slibestenene, har haft anvendelse. Også [013] som var det kollaps, der dækkede den primære del af det indvendige i bygningen, har mange genstande, uden at denne kontekst har haft en væsentlig større udbredelse end nogle af de andre kontekster. Der er her tale om en egentlig reel større forekomst, muligvis fordi dette har været del af selve bygningens interiør, og dermed været en del af en aktivitetsfase, hvor disse genstande har været anvendt, og derfor også mistet. Genstandene fordelt på kontekster ser således ud: Kontekstnr Genstandsnumre 0 x1, x2, x3, x4, x5, x6, x7, x8 1 x11 2 x9 6 x16, x17 7 x10, x12, x13, x14, x15, x18, x23, x24, x27 8 x19, x20, x22 9 x21 13 x25, x26, x32, x33, x34, x35 16 x28 19 x29, x30, x31, x37 28 x38 u. kontekst x36 Af genstandstyper er det de små slibesten der adskiller sig fra de andre grupper. De udgør en væsentlig del af fundmaterialet. De varierer i materiale mellem sandsten eller skifer af forskellig slags, og der er mindre variationer over deres udformning, men groft set passer de alle ind under at være lange smalle slibesten på op til 12 cm i længden. Flere af dem har tydelige slibespor efter syle eller nåle på en eller flere sider. Andre har tydelig slitage efter kniv eller andre instrumenter, der har givet slibestenen en let buet form. Af væsentlig karakter i genstandsmaterialet er fragmentet af bagepladen. Denne genstand er med til at knytte lokaliteten til den datering til middelalderen som er blevet nævnt som 23

14 en mulighed, samtidig med at det knytter lokaliteten til en handel eller udveksling enten direkte eller indirekte med det norske marked. Denne form for bageplade er almindeligt forekommende i norsk middelaldermateriale, både fra byer og landbebyggelse, og er tidligere fundet på Færøerne bl.a. ved lokaliteten Ínnanfyri Heygagardi i Sandavágúr, hvor også den samme form som stenlægning er fundet som ses her )Arge, 1988, s ). Konklusionen på genstandsmaterialet er, at det er et fint og repræsentativt materiale for en lokalitet som denne. Det har givet muligheder for at komme med dateringsforslag, både på baggrund af den lokale keramik, tenvægt og ikke mindst det omtalte fragment af bagepladen. Det er ikke et stort genstandsmateriale, men det skal ses i lyset af, at de undersøgte dele i bygningen for størsteparten har været begrænset til kollaps-faserne, og de egentlige beboelsesfaser kun lige er blevet berørt. Det må derfor på baggrund af den fordeling der ses på genstandene forventes, at der vil komme et betydeligt større genstandsmateriale når de egentlige kontekster inde i bygningen udgraves og undersøges. Afslutning/Delkonklusion efter 2006-sæson I det udgravede felt fremkom et stenbygget anlæg med flere faser. Det var ikke den fulde udstrækning af anlægget der blev udgravet, men fokus blev lagt på en del af denne, for at kunne indsamle viden til at fortsætte endnu en sæson. Den udgravede del af anlægget bestod af et ca. 6 x 2,6 m rum af en bygning der anslås til at være ca. 10 m langt. Den udgravede del har på et tidspunkt udgjort et separat rum med skillevæg i den søndre del mod det ikke udgravede område. Anlægget har bestået af stenbyggede mure af forholdsvis store utildannede sten lagt i en enkelt række, ofte med den flade siden indad i bygningen, og med mindre sten imellem. Stenstrukturerne fremstår plyndrede, noget [009] bevidner. Mængden og antallet af sten i selve strukturene samt i de registrerede kollaps-lag udgør en alt for lille andel til denne størrelse bygning. [009] bestod af en tilfældig dynge af op til håndstore sten lige ved anlæggets nordøstre hjørne i et lysere organisk materiale. Det kan tolkes som at disse sten er blevet fjernet fra bygningen ved plyndringen, men har været for små til at blive medbragt til genanvendelse, som det er tilfældet med de andre sten fra bygningen. På ydersiden ses en opbygget tørvekonstruktion. Dette meget varierende materiale bestående hovedsageligt af tørv, men også med elementer af undergrund og enkelte sten blev egentlig tolket som en form for akkumuleret materiale på ydersiden af bygningen. Denne tolkning 24

15 blev dog revurderet på grundlag af flere faktorer: Materialet virkede meget opkastet, med elementer af f.eks. undergrund; i nordprofilen, samt mere utydeligt i den vestre del af sydprofilen, viste det en klar opbygning mod murforløbene; på anlæggets østside, helt mod nord blev registreret en række af sten, der kunne tolkes som en række placeret nedenfor denne opbyggede beskyttende ydermur af tørv. Anlægget har ud over de ombygningsfaser der er repræsenteret i selve bygningen muligvis også haft flere faser på lokaliteten. Langs bygningens østmur er der et stenforløb under den registrerede stenstruktur som afviger i orienteringen. Denne ligger et stykke længere ude i opbygget organisk materiale, forskelligt fra tørvekonstrukturen på ydersiden. Orienteringen af dette længere ude liggende stenforløb er tilnærmelsesvis den samme som orienteringen af den række af sten der er registreret langs østmurens søndre del. Fremtidige satsningsområder På lokaliteten ved Gerðisveg ligger der i dag en delvist fritlagt bygning fra den sene middelalder. Satsningsområderne omkring denne bygning bør derfor være at forsøge at finde afgrænsningen af komplekset og registrere komplekset i sin helhed. Dette vil være muligt at gøre ved at udgrave den søndre del af bygningen, og fastslå hvad der findes omkring bygningen i denne ende. Der ud over bør afgrænsningen af stenlægningen nord for bygningen og den lille stenstruktur der er registreret i udgravningsfeltets nordvesthjørne fastslås med sikkerhed, for at det kan endeligt vurderes, hvad anvendelsen af disse har været. Ud over at kende den sidste bebyggelsesfase på lokaliteten vil det ud fra et arkæologisk og historisk synspunkt være af stor vigtighed at kende det fulde bebyggelsesforløb. Ved at undersøge de forskellige faser i den bygning, der er fritlagt, kommer der viden om den udvikling, der har været i lokalsamfundet, hvordan anvendelsen af en bygning muligvis har ændret sig over tid. Dette kan dermed give et billede af det samfund, der har omgivet lokaliteten og de ændringer, der har været i det. Det vil af samme grund være interessant at undersøge de ældre faser, og mulige ældre bygninger på samme lokalitet for at se den kontinuitet der har været på stedet. Som Arge er inde på i 1989 har bygningshistoriske undersøgelser, gjort af Arne Thorsteinsson, vist en form for kontinuitet på lokaliteterne, og dermed en meget stationær bosættelse på egnede steder, så vil der ved denne lokalitet kunne forventes at findes flere ældre faser under den fritlagte bygning (Arge, 1989, s. 114). 25

16 Ikke bare de forskellige faser i sig selv er interessante i et studium af udviklingssammenhænge. Den udvikling, der har været i samfundet, afspejlet i de ændringer, der har været i selve bygningen og i brugen af bygningen, viser de op- og nedgange der eventuelt har været i samfundet. Det viser de behov, der har været for forskellige typer bygninger samt de måder, disse behov er imødekommet i selve bygningen. Studiet bliver derfor en kombination af egentlige bygningsmæssige detaljer, men også af graden af innovation i forhold til de muligheder der har været. Det er derfor ikke studiet af de enkelte faser i sig selv der er interessant, men mere sammenhængen af de enkelte faser over tid og relationen mellem disse forskellige tiders behov, der giver et større og mere interessant billede af en udvikling, som er mulig at sammenholde med lokaliteter rundt om på Færøerne, og forhåbentlig også giver mulighed for at indsætte i et større perspektiv over et større geografisk område. Med inddragelse af materiale fra andre beslægtede områder, som f.eks. Vestnorge, Island og Grønland, samt de nordlige britiske øer, er det muligt ikke bare at sammenligne de bygningsmæssige detaljer i en enkeltstående fase, men også at se på, hvilke elementer der er del af en lokal innovation, og hvilke dele der skyldes en direkte kontakt til de andre områder. 26

17 Lister Kontekster FMNR SNR No NoType Area Description Material Keyword Contextual Keyword Deposit x95/y90 x90/y90 Stenkollaps Stones Collapse Deposit x110/y100 Brændt tørv med stor forekomst af ler Turf Dump Deposit Organisk mørkt brunt Organic Construction leret med plamager af 2006 sort organisk materiale Deposit x105/y100 Grå-grønligt leret inde i bygn n for sekundært vægforløb.håndstore sten. Fjernet sa. m. [006] Organic Dump Deposit x105/y95 Lysebrunt sandet inde i bygn. Pletter af mørkere materiale Deposit Stenkollaps på indersiden af strukturs nederste faser Deposit x100/y95 x105/y95 x100/y100 x100/y105 Opbygget tørvemur på ydersiden af stenmurene. Tidligere tolket som tørvekollaps og som akummuleret organisk materiale. Samme som [003] Deposit Strukturkollaps i indersiden af N-rum. Samme som [006], men nedre del af denne Date Sand Dump CAP Turves/ Stones ID Collapse RED Turf Construction CAP Turves/ Stones Deposit x100/y105 Plyndret struktur? Turves/ Vestmurens forlængelse, Stones nord for sekundært murforløb (ø-v). Kollaps på nordsiden af bygningen i lysere brunt, sandet materiale. Under [001]. Tørvemuren [007] op til Deposit x105/y95 Stenkollaps inde i bygningens sydlige del. Ligner [006](og [008]), men ingen direkte kontakt mellem bygningens nordlige og sydlige del. Se også [005]. Ligger under [005] Collapse RED Collapse CAP Stones Collapse AI 27

18 FMNR SNR No NoType Area Description Deposit x100/y100 x100/y105 og over [012] Deposit x105/y95 Stenkollaps under [010]. Muligvis samme som [008]. Sødelen af bygn (syd for skillevæg) indeholder meget blandet materiale fra småsten (5cm) til store sten (10x10cm).Gruset fyld ml stenene Deposit Stenkollaps indenfor struktur. Samme som [008], men lavere fase Deposit x105/95 Uhomogent lag, en del flade sten nogen er kollaps og ligger derfor skråt. I bygningens seperate syddel Deposit x105/95 Muligt gulvlag af flade sten i forskellige størrelser. Flere ligger over hinanden, og kan indikere flere faser. Under [014] Deposit x100/y100 Stenstruktur i bygningens nordgavl. Sten op til 30 cm i fyld af opblandet tørvematr. Mange rådne sten Deposit x105/y100 x100/y95 Material Keyword Contextual Keyword Date Stenkollaps nord for Stones bygningen i sort organisk Collapse materiale. Minder om [007], men adskilt fra denne pga. [009]. Under [009] Stenkollaps fra formodet indgangsparti og dræn øst for bygningen. Sten af varierende størrelse. Nedre fase af [001]? Deposit Central skillevæg i s- enden af hovedrummet. Fyld i døråbning? Store sten, hvorunder flere flade sten Deposit Tørveaske inde i bygningen. Orange med sorte pletter. Meget kompakt. Komponenterne varierer i koncentration. Asken er mere koncentreret i midten af rummet, rundt Stones Collapse AI Stones Collapse RED Stones Collapse AI Stones Floor AI Turves/ Stones ID Wall CAP Stones Collapse HDM Stones Wall RED Peatash Floor HDM 28

19 FMNR SNR No NoType Area Description Deposit x100/y100 x105/y100 om den flade sten/helle i midten af rummet. Under [018] Orange tørveaske v. tolket indgangsparti/døråbning til rum. Sorte og røde nister. Nederste del af laget mere gråt og askeholdigt. Meget kompakt. Nederste del fyldt med græsstrå. Flager af Deposit x105/y100 Sort tørveplamage ovenpå tørveaskelaget, [019]. I den vestlige del af bygningen Deposit x105/y95 Formodet ældre ildsted inde i bygn. Stor forekomst af trækul, og mange helt røde, brændte sten. Brændt tørv. Ikke gravet Material Keyword Contextual Keyword Date Peatash Floor CAP Peatash Hearth HDM Ash Hearth CAP Deposit x105/y95 Formodet ældre ildsted op mod hjørnet i bygn. Stor forekomst af trækul og brændt tørv. En stor varmepåvirket sten, samt flere ildskørnede. Ikke gravet Ash Hearth Deposit x105/y95 x105/y Deposit x105/y95 Skillevæg inde i bygningen. Blevet ombygget til [018]. Fortsætter muligvis mod syd - uden for feltet. Ikke gravet Deposit x100/y100 Stenstruktur i bygningens nordende. Formodet sekundær nordgavl, med indgang i apsislign tilbygn (muligvis tilbygget lille rum?). Adskilt fra langvæggene pga Tørveaskegulvlag under Peatash [019] med stenfliser. Floor Varierer meget. Mange forskellige linser m forskellige komponenter af brændt tørv, trækul, grønligt organisk matr og aske. Meget kompakt! Ikke gravet Stones Wall CAP Stones Wall CAP ID 29

20 FMNR SNR No NoType Area Description Material Keyword Contextual Keyword materialet, som er mere diffust og ikke så vel opbygget som langvæggene. Ikke gravet Deposit x105/y100 Del af indgangsparti eller Stones Construction CAP del af indgang til 2006 tilbygning. Delskillevæg mellem lille rum og hovedrummet for at beskytte mod vind? Store sten sat foran døråbning, flere mindre sten omkring. Ikke gravet Deposit x100/y95 x105/y95 x100/y100 x100/y105 Stenstrukturer. Murforløb af bygning, langvæggene. Flere store sten, ingen umiddelbart tildannede, fyld af mindre sten. Fremstår plyndret og let udskredne Ikke gravet Deposit x105/y100 Stenstruktur langs indersiden af østmuren. Stenlagt dræningskanal, dækket af flade fliseagtige sten. Fortsætter under [027] mod nord. Del af [032]? Ikke gravet Deposit x105/y100 Lavereliggende stenstruktur i mere leret opbygget fyld. Under [028] og med tørvemuren [007] lagt over. Mulig ældre bygning med lidt anden orientering. Sammenhørende med [036]? Ikke gravet Deposit x105/y100 x110/y100 Date Stones Wall CAP Stones Drain CAP Turves/ Stones ID Wall CAP Stenstruktur af store sten Stones Construction CAP i flere lag over hinanden Muligt indgangsparti i let buet følge, for at skærme for vinden. Under [017]. Ikke gravet Deposit x110/y95 Stenstruktur øst for Stones bygning i flere lag. Muligt Drain drænsystem, da muligvis forbundet med [029]. Går under [031]. Ikke gravet Deposit x110/y100 Stenstruktur - forbundet med drænet [032] eller Stones Construction CAP 30

21 FMNR SNR No NoType Area Description indgangspartiet [030]? Øst for bygningen. Store sten i flere lag over hinanden. Ikke gravet Deposit x110/y100 Mulig stenlægning øst for stenstrukturer øst for bygning. Bestående af håndstore utildannede marksten. Meget ujævn. Ikke gravet Material Keyword Contextual Keyword Date Stones Construction CAP Deposit x110/y100 Stenkollaps fra Stones stenstrukturerne [031] og Collapse [032]. Ligger over [034]. Ikke gravet Deposit x110/y95 Stenstruktur. Række af utildannede sten. Flad side vender ind mod yngste bygning [028]. Muligvis del af ældre bygning med lidt anden orientering. Muligvis sammen med [030] Ikke gravet Stones Construction CAP Deposit x105/y95 Stenstruktur (Ø-V) fra vestmuren i bygning [028]. Helt i feltets s-del - synlig i sydprofilen. Muligvis to faser i strukturen Stones Construction Deposit x100/y105 Stenstuktur. Hjørne af formodet stenbygning, helt i feltets nv hjørne. Regelmæssige utildannede sten, største yderst. Meget lidt kollaps omkring. Over stenlægning Stones Construction CAP Deposit x100/y105 Stenstruktur. Stenlægning af meget ureglmæssige sten. Meget jævn overflade, og derfor ikke velegnet til transport. Formodet underlag til høtørring. Ikke-stenlagt kanal ca. i midten, muligt dræn. Stones Construction Deposit x100/y105 x105/y105 Stenstruktur. Række af Stones Construction CAP sten der kan formodes at 2006 høre sammen med bygningen [028] og det opbyggede tørvelag [007] som en form for base der skulle forhindre ID 31

22 FMNR SNR No NoType Area Description udskridning af det opbyggede tørv Deposit x100/y100 Stenstruktur. Række af sten ved bygningen [028]'s nv hjørne, Ø-V. Mulig ældre bygning under [028]? Material Keyword Contextual Keyword Date Stones Construction CAP ID 32

23 Genstande Finds No Context no Object Keyword Material Keyword Quant Count Date ID Notes 1 0 Whitewear Fajance CAP Fra overjord 2 0 Glas Glas CAP Fra overjord. 4 klare, 1 grønt 3 0 Skifer Skifer CAP Fra overjord 4 0 Pren Skifer CAP Fra overjord. Tydelige skæremærker 5 0 Glaseret Keramik Keramik CAP Fra overjord 6 0 Kridtpiber Kridtpiber AI Fra overjord. En med stempel 7 0 Slibesten Grøn skifer CAP Fra overjord 8 0 Slibesten Sandsten CAP Fra overjord.slibespor 9 2 Færøsk keramik Keramik AI 4 sammenhørende 10 7 Randskår Fedtsten HA Flad kant på ydersiden.stort kar 11 1 Færøsk keramik Keramik HA 2 sammenhørende 12 7 Jern Jern AI 13 7 Slibesten Skifer HDM 14 7 Slibesten Skifer AI Brugt på alle 4 sider 15 7 Færøsk keramik Keramik AI 16 6 Slibesten Skifer RED 17 6 Færøsk keramik Keramik RED 18 7 Jern Jern HDM Genstand? 19 8 Tenvægt Rød sten RED Let oval, med meget lille hul 20 8 Færøsk keramik Keramik RED 21 9 Slibesten Skifer CAP 22 8 Bronzebeslag Bronze RED 23 7 Slibesten Skifer HA 24 7 Færøsk keramik Keramik HDM Jern Jern RED Kobber Kobber RED 27 7 Slibesten Skifer HA Færøsk keramik Keramik CAP Randskår indadbuet rand.dekoration Bageplade Skifer HDM Sildebensmønster Slibesten Glimmer Skifer HDM Brudstykke, 10x1,5cm Slibesten Glimmer Skifer RED Brudstykke 8x1,5cm Slibesten Skifer RED Slibesten Skifer RED Færøsk keramik Keramik RED 33

24 Finds No Context no Object Keyword Material Keyword Quant Count Slibesten Skifer RED 36 Færøsk keramik Keramik RED Jern Jern HDM Date ID Notes Kværnsten Sten CAP 1/4 af kværnsten fundet i ydersiden af murforløbet 34

25 Plantegninger Plan No Record Type Unit no Scale Date Field ID Scan Digialising 1 Plan 2005-grøfter 1: CAP Ja Nej 2 Plan 2005-grøfter 1: AI Ja Nej 3 Plan 2005-grøfter 1: CAP Ja Nej 4 Plan 1 1: AI Ja Nej 5 Plan 1 1: AI Ja Nej 6 Plan 1 1: CAP Ja Nej 7 Plan 1 1: CAP Ja Nej 8 Plan 1 1: Ja Nej 9 Plan 1 1: AI Ja Nej 10 Plan 2 1: AI Ja Nej 11 Plan 1: HA Ja Nej 12 Plan 1: HA Ja Nej 13 Plan 4 1: HDM Ja Nej 14 Plan 5 1: CAP Ja Nej 15 Plan 7 1: AI Ja Nej 16 Plan 7 1: CAP Ja Nej 17 Plan 7 1: CAP Ja Nej 18 Plan 7 1: AI Ja Nej 19 Plan 6 1: RED Ja Nej 20 Plan 6 1: RED Ja Nej 21 Plan 10 1: AI Ja Nej 22 Plan 9 1: CAP Ja Nej 23 Plan 9 1: HA Ja Nej 24 Plan 11 1: CAP Ja Nej 25 Plan 13 1: RED Ja Nej 26 Plan 12 1: AI Ja Nej 27 Plan 14 1: AI Ja Nej 28 Plan 15 1: AI Ja Nej 29 Plan 16 1: CAP Ja Nej 30 Plan 17 1: HDM Ja Nej 31 Plan 17 1: HDM Ja Nej 32 Plan Multi 1: HDM Ja Ja 33 Plan 20 1: CAP Ja Nej 34 Plan 18 1: RED Ja Nej 35 Plan 13 1: RED Ja Nej 36 Plan 13 1: RED Ja Nej 37 Plan 8 1: RED Ja Nej 38 Plan 8 1: RED Ja Nej 39 Plan 8 1: RED Ja Nej 40 Plan 21 1: HDM Ja Nej 41 Plan 19 1: HDM Ja Nej 42 Plan 19 1: HDM Ja Nej 35

26 Plan No Record Type Unit no Scale Date Field ID Scan Digialising 43 Plan 19 1: HDM Ja Nej 44 Section Profil 1: HDM Ja Nej 45 Section Profil 1: HDM Ja Nej 46 Plan Multi 1: CAP Ja Ja 47 Plan Multi 1: HA Ja Ja 36

27 Foto No Photo No Context no Photo Type Field Date Field ID Orientation Digital CAP Oversigt Description 2 5 [001] Digital CAP N Stenkollaps 3 6 [001] Digital CAP W Stenkollaps [001] Digital CAP E Stenkollaps 5 10 [001] Digital CAP W Stenkollaps 6 11 [001] Digital AI NW Stenkollaps + forløb 7 12 [001] Digital AI W Stenkollaps + forløb [001] Digital AI NW Stenkollaps + forløb 9 16 Digital AI SW Del af stenkollaps i s-del Digital CAP SE Del af stenkollaps + forløb ca. N- i s-dels Digital CAP E Nederste murforløb i stenkollaps Digital CAP N Nederste murforløb i stenkollaps [005] Digital HDM N Detalje af konstruktion inde i bygn [005] Digital HDM N Detalje af konstruktion inde i bygn [007] Digital CAP S Tørvekollaps på v-siden af bygning [007] Digital CAP E Tørvekollaps på v-siden af bygning. S-del af felt Digital CAP Arbejdsfotos [007] Digital CAP S Tørvekollaps på ø-siden af bygning [007] Digital CAP S Tørvekollaps på n-siden af bygning [007] Digital CAP W Tørvekollaps på ø-siden af bygning Digital CAP W Kollaps, tørvekollaps+ bygning Digital CAP Arbejdsfotos. Afrensning i bygn + fjerning af {007] [007] Digital HDM NW Snit i tørvekollaps ø for bygning [007] Digital HDM W Opbygning af mur - tørv under stenene [007] Digital HDM S Snit i tørvekollaps ø for bygning [007] Digital HDM NW Snit i tørvekollaps ø for bygning Multi Digital RED SE Bygning + kollaps nord for Multi Digital RED NW Bygning Multi Digital RED NW Vestmur + tørvelag [007] Multi Digital RED NW Østmur + tørvelag [007] [007] Digital HDM S Snit i tørvelag [007] mellem murforløb og muligt kollaps øst for 37

28 No Photo No Context no Photo Type Field Date Field ID Orientation Digital CAP Arbejdsfotos Description [009] Digital CAP S Plyndret stenstruktur eller kollaps nord for bygningens v- mur [009] Digital CAP E Plyndret stenstruktur eller kollaps nord for bygningens v- mur [005]? Digital CAP W Deposit inde i bygningens søndre del [009] Digital CAP E Kollaps nord for bygning [009] Digital CAP S Kollaps nord for bygning Multi Digital CAP S Bygning + sporadisk kollaps nord for Multi Digital CAP NE Bygning + sporadisk kollaps nord for Multi Digital CAP N Bygning med tørveaske inde i bygningen Multi Digital CAP W Bygning og strukturer øst for Multi Digital CAP N Bygning Multi Digital CAP N Sekundær mur over tørveaskelag ved feltets s-del (midt i bygningen) Multi Digital CAP W Østmur Multi Digital CAP S Bygning Multi Digital CAP SE Bygning Multi Digital CAP SE Landskab [017] Digital HDM NW Stenstruktur øst for bygning. Øverste del [017] Digital HDM W Stenstruktur øst for bygning. Øverste del [017] Digital HDM SW Stenstruktur øst for bygning. Øverste del [017] Digital HDM S Stenstruktur øst for bygning. Øverste del [017] Digital HDM SW Stenstruktur øst for bygning efter muligt kollaps er fjernet delvist. Struktur både af tolket indgangsparti og tolket dræn [016] Digital CAP S Sekundært murforløb i bygningen nordende [016] Digital CAP NE Sekundært murforløb i bygningen nordende Digital CAP Arbejdsfotos Digital HA SW Stenstrukturer øst for bygning, mulig ældre bygning?? [017] Digital HDM NE Kollaps i stenstruktur (formodet indgangsparti øst for bygning) [017] Digital HDM S Kollaps i stenstruktur (formodet 38

29 No Photo No Context no Photo Type Field Date Field ID Orientation Description indgangsparti øst for bygning) [017] Digital HDM W Detalje fra formodet indgangsparti øst for bygning [017] Digital HDM S Stenkollaps og strukturer (dræn og indgangsparti) øst for bygning [017] Digital HDM W Stenkollaps og strukturer (dræn og indgangsparti) øst for bygning. Øverst indgangsparti, drejer. Dræn fortsætter mod ø [017] Digital HDM N Stenkollaps og strukturer (dræn og indgangsparti) øst for bygning [017] Digital HDM N Kollaps i stenstruktur (formodet indgangsparti øst for bygning) [018] Digital RED W Vestende af sekundært murforløb inde i bygningens søndre del [020] Digital CAP N Tørveaskelag i bygningens nordende ved muligt indgangsparti [020] Digital CAP W Tørveaskelag i bygningens nordende ved muligt indgangsparti [019] Digital CAP S Bygningen m indgangsparti / udbygning nederst i billedet og askelag inde i bygningen. Rad af sten i forlængelse af indgangspartiets/udbygningens nordmur [019] Digital CAP S Askegulvlag med opbygget ildsted i midten [019] Digital CAP N Askegulvlag med opbygget ildsted i midten [019] Digital CAP E Bygning Multi Digital CAP SE Bygning og stenlægning Multi Digital CAP SW Bygning og stenlægning [019] Digital CAP E Opbygget formodet ildsted under tørveaskegulvlag inde i bygningen [028] Digital CAP E Kværnsten X38 i bygningens vestmur (yderside) Digital CAP E Stenlægning nord for bygning + hjørne af ny bygning i feltets NØ hjørne Digital CAP Hjørne af ny bygning i feltets NØ hjørne over stenlægning Digital CAP NW Formodet indgangsparti eller udbygning nord for bygning. Række af sten (ø-v) i 39

30 No Photo No Context no Photo Type Field Date Field ID Orientation Description forlængelse af N-mur - mulig ældre fase? Digital CAP NE Række af sten - ældre bygning? Digital CAP E Række af sten - ældre bygning? - Digital CAP Arbejdsfotos [019] Digital CAP NW Opbygget formodet ildsted med stenlagt gulv foran, under [019] Digital CAP NW Bygning med halvdelen af askelaggulv fjernet med stenlagt gulv under Digital CAP NW Opbygget ildsted stenlagt gulv Digital CAP NE Halvdelen af tørveaskegulvlag [019] fjernet. Opbygget ildsted + stenlagt gulv Digital CAP NE Halvdelen af tørveaskegulvlag [019] fjernet. Opbygget ildsted + stenlagt gulv Digital CAP E Bygning + indgang + dræn + ældre fase Digital CAP SW Halvdelen af [019] fjernet. Stengulv + del af skillevæg i søndre del af bygning [007] Digital HDM N Profil (nord) viser af [007] er opbygget mod stenmur - Digital HDM Arbejdsfotos Multi Digital HDM S Sydprofil - vestre del Multi Digital HDM S Sydprofil - midter del inde i bygning Multi Digital HDM S Sydprofil - østre del med [032] i fladen Multi Digital HDM S Sydprofil - midter del inde i bygning Digital CAP Arbejdsfotos ved tildækning 40

31 Jordprøver Sample No No Grid Sample Type Process Type SampleInfo Volume Count estimated Notes Processed Nej 1 20 x105/y100 Block Floatation af 1 Tørveaske med elementer af strå, træ og muslingeskaller Krontrolprøve 2 19 x105/y95 x105/y95 Block Floatation af 4 Tørveaske orange med sorte nister, noget jern og brændt ben. Sydlige halvdel opdelt i 4 kvadrater á ca. 1m2 (se plan 41+42) Kontrolprøve 3 19 x105/95 Block Floatation af 4 Tørveaske orange med sorte nister, noget jern og brændt ben. Sydlige halvdel opdelt i 4 kvadrater á ca. 1m2 (se plan 41+42) Kontrolprøve 4 19 x105/y95 x105/y100 Block Floatation af 4 Tørveaske orange med sorte nister, noget jern og brændt ben. Sydlige halvdel opdelt i 4 kvadrater á ca. 1m2 (se plan 41+42) Kontrolprøve 5 19 x105/y95 Block Floatation af 4 Tørveaske orange med sorte nister, noget jern og brændt ben. Sydlige halvdel opdelt i 4 kvadrater á ca. 1m2 (se plan 41+42) Kontrolprøve 6 19 x105/y95 Block Floatation af 1Sammenstampet materiale (gulv?) der lå op til den store flade sten midt i bygn. Kontrolprøve Nej Nej Nej Nej Nej 41

32 Genstandene Figur 32 x1 Fajance fra overjorden Figur 33 x2 Glas fra overjorden Figur 34 x3 Skifer fra overjorden Figur 35 x4 Skiferpren fra overjorden 42

33 Figur 36 x5 Keramik fra overjorden Figur 37 x6 Fragmenter af 3 kridtpiber fra overjorden Figur 38 Detalje af x6. Kridtpibe med mærke i form af kanon Figur 39 x7 Slibesten af skifer fra overjorden Figur 40 x8 2 fragmenter af slibesten af fra overjorden Figur 41 x9 5 stykker lokal færøsk keramik, et enkelt er bundskår. Fra [002] 43

34 Figur 42 x10 inderside af skår fra klæberstenskar fra [007] Figur 43 x10 yderside af randskår fra klæberstenskar fra [007] Figur 44 x11 9 stykker lokal færøsk keramik. Figur 45 x13 Slibesten af skifer fra [007 ] Flere sammenhørende. Fra [001] Figur 46 x14 Slibesten af skifer med tydelige Figur 47 x15 Lokalt færøsk keramik fra [007] slibemærker, fra [007] 44

35 Figur 48 x16 Slibesten af skifer fra [006] Figur 49 x17 Randskår af lokalt færøsk keramik fra [006] Figur 50 x19 Tenvægt af lokal rød sten. Let oval og Figur 51 x20 Lokalt færøsk keramik fra [008] meget lille gennemboret hul. Fra [008] Figur 52 x21 Slibesten af skifer fra [009] Figur 53 x23 slibesten af skifer fra [007] 45

36 Figur 54 x24 3 stykker lokalt færøsk keramik fra [007] Figur 55 x27 Slibesten af skifer fra [007] Figur 56 x28 Randskår med stregornamentik af lokal Figur 57 x29 Bageplade af skifer med indskåret færøsk keramik fra [016] stregornamentik i sildebensmønster. Fra [019] 46

37 Figur 58 x30 Slibesten af skifer fra [019] Figur 59 x31 Slibesten af skifer fra [019] Figur 60 x32 Slibesten af skifer med tydelige Figur 61 x33 Slibesten af skifer med tydelige slibemærker. slibemærker. Fra [013] Fra [013 ] Figur 62 x34 Lokalt færøsk keramik fra [013] Figur 63 x35 Slibesten af skifer med tydelige slibemærker. Fra [013] 47

38 Figur 64 x36 Rand- og sideskår af lokalt færøsk keramik. Fra overjorden. Figur 65 x38 Undersiden af kværnsten fra [028] Figur 66 x38 Hvælvedet overside af kværnsten fra [028] 48

39 Litteratur Andreassen, Hákun Upubliceret rapport fra prøvegravninger, august 2005 Arge, Símun V. 1988: Arkæologisk undersøgelse på Færøerne. Hikuin 14, Århus Arge, Símun V. 1989: Om Landnamet på Færøerne. Hikuin 15, Århus Arge, Símun V. 1987: Midaldarbústadum innanfyri Heygagerdi i Sandavági. Mondul 1987:1 FSÍ Field Manual Michelsen, Helgi Dahl 2006: Kjernuboringer, Tórshavn Nørlund, Poul & Stenberger, Mårten 1934: Brattahlid. Meddelelser om Grønland, XX, København Nørlund, Poul, 1967: De gamle Nordbobygder ved Verdens Ende, København 49