Viborg Handicapråd. Referat

Transkript

1 Viborg Handicapråd Referat Mødedato: Torsdag den 20. november 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Sluttidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: M.1.4/rådhuset Ulla Serup Thomsen, Jacob Lynnerup, Marius Kristensen, Flemming Bastrup, Susanne B. Andersen, Orla Annexgaard, Knud Gaarn-Larsen, Anders Bertel, Lone Langballe, Flemming Gundersen, Leif Gjørtz Christensen, Mette Andreassen, Per Christensen, Susanne Bendtsen Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen

2 Viborg Handicapråd Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Orientering om tandpleje Orientering om status på digitalisering Evaluering af procedure for befordringsgodtgørelse ved lægebesøg Opfølgning på Handicaprådets møde den 23. oktober Drøftelse af anvendelsen af Handicaprådets høringssvar Status på logo til Handicaprådet Forslag til Handicaprådets mødeplan Meddelelser fra formanden Meddelelser fra fagudvalgene Punkter til kommende møder Eventuelt...14 Underskriftsside

3 Viborg Handicapråd Orientering om tandpleje Sagsnr.: 14/66546 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING På dagens møde i Handicaprådet deltager overtandlæge Poul Folke Christensen for at orientere om omsorgstandpleje, socialtandpleje og tandpleje til udsatte. BILAG 1 Åben Oplæg om tandpleje november /14 2 Åben Pjece om tandplejetilbud til borgere med særlige behov /14 INDSTILLING Formanden for Handicaprådet indstiller, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I VIBORG HANDICAPRÅD DEN Fraværende: Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen Handicaprådet takker for besøget. Handicaprådet tager en spændende og informativ orientering til efterretning. Den kommunale tandpleje indbefatter tilbud om børnetandpleje, omsorgstandpleje, specialtandpleje, og tandpleje til udsatte. Det er tandpleje for borgere, som ikke kan bruge de almindelige tandlægetilbud, jævnfør kommunens Handicappolitik. Omsorgstandpleje: Tandpleje til personer over 18 år med begrænset egenomsorg, fortrinsvis ældre. Omsorgstandpleje kan foregå i klinik eller i borgerens eget hjem. Specialtandpleje: Et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud hos praktiserende tandlæger, omsorgstandplejen eller børnetandplejen. I specialtandplejen har man krav på at få samme behandlingsformer som private tandplejepraksis tilbyder, hvis det er fagligt velbegrundet. Der sigtes efter mindst indgribende behandling. Tandpleje til udsatte: Et projekt med et særligt tilbud til en målgruppe som har særlige behov og særlige barrierer i forhold til tandpleje. Tilbuddet drives af frivillig arbejdskraft. Der arbejdes på at etablere et efteruddannelsestilbud til specialtandlægerne i Viborg, for derigennem at skabe interesse for tilbuddet og rekruttere frivillige til projektet. Handicaprådet stiller forslag om en tydeligere information om de forskellige tilbudstyper og tilskudsmuligheder. Der kan eksempelvis laves flere links på kommunens hjemmeside, og der kan sikres nemmere adgang til oplysningerne om støtte til tandpleje, ved at oprette flere søgeord på hjemmesiden. Handicaprådet stiller forslag om, at Ydelseskontoret informerer om tilskudsmuligheder til tandpleje i forbindelse med bevilling af kontanthjælp. Poul Folke Christensens oplæg og pjece om tandpleje vedlægges som bilag. 2

4 Viborg Handicapråd Orientering om status på digitalisering Sagsnr.: 14/66546 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING På dagens møde i Handicaprådet deltager Torben S. Hansen, Leder af Borgerservice, for at orientere om status på overgangen til Digital Post. INDSTILLING Formanden for Handicaprådet indstiller, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I VIBORG HANDICAPRÅD DEN Fraværende: Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen Torben S. Hansen og Heidi Aagaard Rasmussen fra Borgerservice orienterede om Digital Post og selvbetjeningsløsninger. Målet er at 80 % af al kommunikation mellem borgere og det offentlige skal være digital. De borgere, som ikke kan anvende digitale løsninger kan fortsat få blanketter mv. tilsendt. Overgang til Digital Post den 1. november 2014: 70 % af borgerne i Viborg Kommune var tilmeldt Digital Post, 11 % var fritaget personer har ikke tilmeldt sig og er ikke blevet fritaget. De er blevet tilmeldt administrativt. Digitaliseringsstyrelsen sender fysisk brev til dem, som efter en periode ikke har taget deres digitale postkasse i brug. Det er i Viborg Kommune søgt at etablere lempelige overgange, så ingen af de borgere, som ikke selv har tilmeldt sig Digital Post, skulle komme i klemme. Jobcentret har i lang tid kørt en kampagne for at få deres målgruppe i gang med at anvende den digitale postkasse. Borgerservice kan ikke sige, hvornår alle, der skal fritages for Digital Post, er fritaget. For at støtte borgerne i overgangen til Digital Post er gjort følgende indsatser: Der er afholdt workshops på Rådhuset Der ydes hjælp på bibliotekerne i den betjente åbningstid Borgerservice yder hjælp til selvhjælp ved personligt fremmøde Der er lavet undervisning i alle 9. klasser Ældreforeninger yder hjælp til Digital Post Viborg Kommune er med i en regional hotline, der kan kontaktes på telefon1881. Oplysningerne popper op på skærmen, når der anvendes digitale løsninger på hjemmesiden. Handicaprådet takker for besøget. Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. Handicaprådet vil følge udviklingen og behovet for aktiv hjælp hos borgere som enten ikke er digitale brugere eller som ikke evner at være aktivt digital bruger. 3

5 Viborg Handicapråd Evaluering af procedure for befordringsgodtgørelse ved lægebesøg Sagsnr.: 14/66546 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING Handicaprådet har senest på mødet den 27. marts 2014 (sag nr. 4) drøftet Viborg Kommunes nye procedure for befordringsgodtgørelse ved lægebesøg. På dagens møde i Handicaprådet deltager Torben S. Hansen, Leder af Borgerservice, for at orientere om evaluering af den nye procedure for befordringsgodtgørelse ved lægebesøg. INDSTILLING Formanden for Handicaprådet indstiller, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I VIBORG HANDICAPRÅD DEN Fraværende: Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen Torben S. Hansen og Heidi Aagaard Rasmussen fra Borgerservice orienterede om proceduren for befordringsgodtgørelse ved lægebesøg. Den ændrede procedure var end el af budgetforliget i Budgetforliget angav følgende forudsætninger for en ny procedure: borgerne skal selv stå for at arrangere transporten borgerne skal have mulighed for at få udgifter refunderet. Ved indførelsen af den nye procedure i var mange borgere utilfredse. Borgerservice modtog på det tidspunkt henvendelser pr. dag. Borgerservide modtager nu 1-2 henvendelser pr. dag. For langt de fleste kører ordningen uden problemer. For at gøre proceduren nemmere at administrere for borgere og praktiserende læger, stilles der nu ikke længere krav om lægens dokumentation på kvitteringer for kørsel. Kvitteringer kan sendes pr. post eller . Borgerne skal anvende billigste transportmulighed. Borgere, som ikke kan gøre brug af flextur pga. behov for hjælp til at komme fra bolig til bil, kan anvende taxa, efter godkendelse fra Borgerservice. Der skal kun indhentes godkendelse fra Borgerservice en gang, ikke for hver køretur. Borgerservice stoler på borgernes oplysninger om, at de har behov for flextur, taxa mv. Der er i de første 10 måneder af 2014 udbetalt kr. til befordringsgodtgørelse. Der er sket et stort fald i udgiften til lægekørsel. Tallene er dog vanskelige at gøre præcist op, da opgørelser over tidligere års udgifter til kørsel omfatter andre former for befordring end lægekørsel. Handicaprådet ønsker at Midttrafik igen overtager økonomien og afregner med Viborg Kommune. Det indebærer, at de også skal være ansvarlige for betaling af taxa, når dette bevilges af Borgerservice. Handicaprådet ønsker en opgørelse over udviklingen i Viborg Kommunes udgifterne til lægekørsel. 4

6 Viborg Handicapråd Handicaprådet takker for besøget. Handicaprådet tager orienteringen til efterretning, og dagsordenssætter emnet igen på næste møde i Handicaprådet, såfremt de relevante økonomiske oplysninger er til rådighed. 5

7 Viborg Handicapråd Opfølgning på Handicaprådets møde den 23. oktober 2014 Sagsnr.: 13/ Sagsansvarlig: Bettina Frimor SAGSFREMSTILLING Opfølgning på Handicaprådets møde den 23. oktober 2014: BILAG 1 Åben Mail fra Claus Fjeldgaard vedr. revision HPU /14 INDSTILLING Formanden for Handicaprådet indstiller, at Handicaprådet følger op på eventuelle punkter fra Handicaprådets møde den 23. oktober BESLUTNING I VIBORG HANDICAPRÅD DEN Fraværende: Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen Der er modtaget fra Claus Fjeldgaard, som oplyser, at der ikke udarbejdes yderligere redegørelse vedr. revisionsrapporten. Handicaprådet takker for svaret og tager orienteringen til efterretning. en vedlægges som bilag. Handicaprådets julefrokost på Madam Sund den 11. december 2014 kl De som ønsker at deltage, skal tilmelde sig til formanden senest den 1. december. Høringssvar vedr. Sundhedsaftaler er udarbejdet. Sundhedsaftalerne lægger op til hurtig sagsbehandling og øget samarbejde mellem kommune og region. Status på sundhedsaftalerne dagsordensættes i løbet af de første måneder af Handicaprådet vil være særligt opmærksom på, om det kommunale beredskab 1. januar 2015 er klar til at tage sig af nyudskrevne borgere, så den akutte personlige pleje er klar, når borgere bliver udskrevet. Der er afholdt brugerinddragelsesmøde i Sundhedscentret vedrørende Viborg Kommunes tværgående Sundhedspolitik. Politikkens indhold er ikke fastlagt endnu, det sker i løbet af processen. 6

8 Viborg Handicapråd Drøftelse af anvendelsen af Handicaprådets høringssvar Sagsnr.: 14/66546 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING Handicaprådets formandskab ønsker en drøftelse af, hvordan Handicaprådets høringssvar anvendes samt hvilken værdi og betydning høringssvarene har. INDSTILLING Formanden for Handicaprådet indstiller, at Handicaprådet drøfter, hvordan anvendelsen og værdien af Handicaprådets høringssvar kan øges. BESLUTNING I VIBORG HANDICAPRÅD DEN Fraværende: Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen Handicaprådet udarbejder mange høringssvar, kun en forvaltning kvitterer. Handicaprådet oplever at sende høringssvar, men modtager ikke tilbagemeldinger på, hvordan høringssvarene er anvendt. Handicaprådet stiller følgende forslag: Handicaprådet foreslår, at der fra forvaltningerne kvittereres for Handicaprådets høringssvar. Handicaprådet foreslår, at der udvikles god praksis for, hvordan politikere og forvaltning anvender høringssvar. Emnet dagsordenssættes til næste fællesmøde med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Emnet dagsordenssættes på et af Handicaprådets møder i Der vil på det møde være fokus på, høringssvarenes form og indhold, med henblik på at undersøge, hvordan høringssvarenes budskaber evt. kan gøres tydeligere. 7

9 Viborg Handicapråd Status på logo til Handicaprådet Sagsnr.: 14/66546 Sagsansvarlig: Mie Klarsø SAGSFREMSTILLING Handicaprådet besluttede på mødet den 18. september 2014 (sag nr. 8) at genoptage drøftelsen vedrørende logo til Handicaprådet på et senere møde. Susanne B. Andersen vil på dagens møde orientere om status på udarbejdelsen af logo til Handicaprådet. INDSTILLING Formanden for Handicaprådet indstiller, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning, at Handicaprådet drøfter den videre proces i forhold til udarbejdelse og valg af logo for Handicaprådet. BESLUTNING I VIBORG HANDICAPRÅD DEN Fraværende: Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen Susanne B. Andersen orienterer om, at der er ved at blive udarbejdet forslag til logo til Handicaprådet. Beslutning om nyt logo dagsordenssættes på Handicaprådets næste møde 8

10 Viborg Handicapråd Forslag til Handicaprådets mødeplan 2015 Sagsnr.: 14/56164 Sagsansvarlig: Bettina Frimor SAGSFREMSTILLING Som bilag 1 er vedlagt forslag til Handicaprådets mødeplan for Mødeplanen er udarbejdet på baggrund af forslag til politisk mødeplan for BILAG 1 Åben Handicaprådets mødeplan 2015.pdf /14 INDSTILLING Formanden for Handicaprådet indstiller, at Handicaprådet træffer beslutning om forslaget til mødeplan BESLUTNING I VIBORG HANDICAPRÅD DEN Fraværende: Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen Mødeplanen godkendes. 9

11 Viborg Handicapråd Meddelelser fra formanden Sagsnr.: 13/ Sagsansvarlig: Bettina Frimor SAGSFREMSTILLING Orienteringspunkter fra formanden: INDSTILLING Formanden for Handicaprådet indstiller, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I VIBORG HANDICAPRÅD DEN Fraværende: Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen Susanne Bendtsen er ny i Handicaprådet. Hun er repræsentant for Kultur, Service og Events. Forvaltningen sørger for at opdatere Handicaprådets kontaktoplysningerne på Viborg Kommunes hjemmeside. der er afholdt Patientforeningsmøde i Sundhedscentret. Nu fungerer Sundhedscentret som forventet, idet der nu er mulighed for åben rådgivning i Sundhedscentrets foyer, med mulighed for ad hoc lån af samtalerum. Der vil blive mulighed for at alle patientforeninger kan lægge informationsmateriale i foyeren. Grupperne Tilgængelighedens By og Naturlig Tilgængelighed fungerer nu godt. De inddrages i mange projekter. Handicaprådet opfordrer til at der sættes fokus på tilgængelighed til kulturelle tilbud, herunder eksempelvis museer og restauranter. Der skal sættes fokus på, hvad der kan gøres for at Viborg bliver en attraktiv by at færdes i, også som handicappet. Handicaprådet ønsker at der sker en opdatering af internetsiden om handicaptilgængelighed til kultur. 10

12 Viborg Handicapråd Meddelelser fra fagudvalgene Sagsnr.: 13/ Sagsansvarlig: Bettina Frimor SAGSFREMSTILLING Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Ældre- og Sundhedsudvalget (v/leif Gjørtz Christensen) Kultur- og Fritidsudvalget (v/steen Lindgaard) Teknisk udvalg og Klima- og Miljøudvalget (v/ Per Christensen) Børne- og Ungdomsudvalget (v/mette Andreassen) Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation (v/steen Lindgaard) INDSTILLING Formanden for Handicaprådet indstiller, at Handicaprådet tager orienteringen til efterretning. BESLUTNING I VIBORG HANDICAPRÅD DEN Fraværende: Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen Der orienteres om følgende sager fra udvalgene: Teknisk udvalg og Klima- og Miljøudvalget (v/ Per Christensen) Forvaltningen arbejder på udbud af kommunalt betalt kørsel, organiseret på en ny måde, hvor der vil blive større grad af integration mellem de forskellige brugere og kørselstyper og fleksibilitet i forhold til typer af transportmiddel. Teknisk udvalg har godkendt nyt taxareglement, som viser gældende serviceniveau. Teknisk udvalg har godkendt trafiksikkerhedsarbejder to steder i Viborg. 11

13 Viborg Handicapråd Handicaprådet foreslår, at forvaltningen udarbejder kort over Handicap-parkeringspladser til kommunens hjemmeside. Børne- og Ungdomsudvalget (v/mette Andreassen) Handicaprådets høringssvar er indarbejdet i den endelige plan for sammenhængskraft på autismeområdet Børn og Unge har fået kritik fra Revisionen. Størstedelen af kritikpunkterne handler om manglende dokumentation. Der er udarbejdet en strategiplan med det formål at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Planen indebærer blandt andet, at der ansættes flere sagsbehandlere og en faglig koordinator. Der blev ikke orienteret fra de øvrige udvalg. 12

14 Viborg Handicapråd Punkter til kommende møder Sagsnr.: 13/ Sagsansvarlig: Bettina Frimor SAGSFREMSTILLING Forslag: Handicaprådets Årshjul 2014 er ajourført og vedlagt som bilag. BILAG 1 Åben Handicaprådets årshjul /14 INDSTILLING Formanden for Handicaprådet indstiller, at Handicaprådet drøfter emner til kommende møder. BESLUTNING I VIBORG HANDICAPRÅD DEN Fraværende: Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen Handicaprådet besluttede, at det ønsker følgende emner dagsordenssat på kommende møder: Evaluering frikommuneforsøg på beskæftigelsesområdet Evaluering af Handicap Grand Prix Førtidspension til borgere i Viborg Kommune, hvor det er åbenlyst formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. 13

15 Viborg Handicapråd Eventuelt Sagsnr.: 13/ Sagsansvarlig: Bettina Frimor SAGSFREMSTILLING Orienteringspunkter til pressen INDSTILLING Formanden for Handicaprådet indstiller, at eventuelle punkter drøftes, at Handicaprådet drøfter orienteringspunkter til pressen. BESLUTNING I VIBORG HANDICAPRÅD DEN Fraværende: Lone Langballe, Leif Gjørtz Christensen Susanne B. Andersen orienterer om, at den seneste udgave af LEV bladet har fokus på ledsagelse. 14

16 Viborg Handicapråd Underskriftsside Ulla Serup Thomsen Jacob Lynnerup Marius Kristensen Flemming Bastrup Susanne B. Andersen Orla Annexgaard Knud Gaarn-Larsen Anders Bertel Lone Langballe Flemming Gundersen Leif Gjørtz Christensen Mette Andreassen Per Christensen Susanne Bendtsen 15

17 Bilag: 1.1. Oplæg om tandpleje november 2014 Udvalg: Viborg Handicapråd Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

18 Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

19 Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som andre borgere, hvilket ofte kræver en særlig kommunal indsats. I tilrettelæggelsen af denne indsats vil Viborg Kommune sikre størst og bedst mulig inddragelse af den enkelte borger, af pårørende og af de frivillige netværk. Handicaprådet og handicapforeningerne er vigtige samarbejdspartnere for Viborg Kommune i dialogen om udviklingen af de kommunale tilbud.

20 Omsorgstandpleje, specialtandpleje og tandpleje til udsatte Omsorgstandpleje Specialtandpleje Tandpleje til udsatte

21 Det danske tandplejesystem Det er i Danmark et grundlæggende princip, at sundhedsydelser bør gives på det organisatoriske niveau, der fagligt er det mest hensigtsmæssige og bedst imødekommer borgerens behov. Der bør også sikres lige adgang til alle kvalificerede sundhedsydelser. Udgangspunktet er er altså, at borgere under 18 år behandles gratis i Børne- og ungdomstandplejen - over 18år i praksistandplejen med egenbetaling.

22 Tilskud til tandpleje 82 a. Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager særlig hjælp efter 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusiv førtidspension efter lov om social pension svarer til kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse svarende til, hvad de ville være berettiget til i kontanthjælp, og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage kontanthjælp.

23 Tilskud til tandpleje Personer fra 18 år -24 år får 100 pct. dækning af egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr. Personer, som er 25 år eller derover får dækning af 65 pct. af egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 800 kr.

24 Omsorgstandpleje 1. Omsorgstandpleje ydes til personer over 18 år, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp i almindelige daglige funktioner. De har vanskeligt ved at benytte det etablerede tandplejesystem, 2. - men som ikke har brug for et specialiseret tandplejetilbud (specialtandpleje)

25 Omsorgstandpleje Det er ikke kun tænder og slimhinder i munden, som påvirkes af mangelfuld mundhygiejne. Flere undersøgelser har vist sammenhæng mellem risiko for lungebetændelse og mangelfuld mundhygiejne hos mennesker, der er afhængige af andres hjælp. Lungebetændelsen skyldes indånding af mundhulebakterier til lungerne.

26 Omsorgstandpleje En undersøgelse viste et markant fald i udbredelsen af dødelig lungebetændelse hos en gruppe ældre, som fik foretaget professionel tandrengøring sammenlignet med en kontrolgruppe. Man anslår at hvert tiende tilfælde af dødelig lungebetændelse hos svage ældre kan undgås ved forbedret mundhygiejne.

27 Omsorgstandpleje Der er sandsynligvis sammenhæng mellem hjerte-kar sygdomme og parodontose. Dette skyldes, at mundhulens bakterier har direkte adgang fra det betændte tandkød til blodets kredsløb.

28 Omsorgstandpleje Der er også påvist sammenhæng mellem dårligt reguleret diabetes og aktiv parodontose hos svage borgere. Dårligt reguleret diabetes påvirker sværhedsgraden af parodontose, og forekomsten af aktiv parodontose gør det sværere at kontrollere diabetes.

29 Specialtandpleje

30 Specialtandpleje Sindslidende, udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i voksentandplejen eller i omsorgstandplejen. Visse personer med cerebral parese, autisme samt andre med meget betydelig og varig funktionsnedsættelse, eksempelvis sklerosepatienter.

31 Visitation til Specialtandpleje Den ansvarlige pædagogiske eller sygeplejefaglige leder ved visse boformer, ældreboliger samt de psykiatriske hospitaler og distriktspsykiatriske ordninger kan henvise direkte til specialtandplejen.

32 Visitation til Specialtandpleje Hjemmeboende børn og unge, som er omfattet af servicelovens 32 om særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Børn, som ifølge folkeskolelovens 20 er berettigede til at modtage tilbud om specialundervisning pga. vidtgående fysisk / psykisk udviklingshæmning eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

33 Visitation til Specialtandpleje Efter henvisning skal det ved en tandlægefaglig vurdering i den kommunale specialtandpleje vurderes, om patientens tandpleje kan tilgodeses på et mindre specialiseret niveau f.eks. i omsorgstandplejen (LEON) Det bør regelmæssigt vurderes, hvorvidt indskrevne patienter bør henvises til et andet niveau i tandplejen

34 Specialtandplejens indhold: I specialtandplejen har man krav på at få samme behandlingsformer, som private tandlægepraksis tilbyder. Det gælder også mere bekostelige behandlinger som proteser, kroner, broer og implantater, hvis disse behandlinger er fagligt velbegrundede.

35 Specialtandplejen pris: kr. i 2015

36 Specialtandplejen : Den kommunale specialtandpleje Behandler ca. 150 borgere på kommunale klinikker. Har et tæt samarbejde med den Regionale specialtandpleje Kun en klinik er handicapvenlig I 2016 vil vi have 2 fuldt udbyggede handicapvenlige tandklinikker.

37 Specialtandplejen : Den regionale specialtandpleje Behandler ca. 250 borgere på klinikker knyttet til sygehuse. Har et tæt samarbejde med den kommunale specialtandpleje Alle klinikker er handicapvenlig Udfører alle narkosebehandlinger nu og i fremtiden.

38 Specialtandplejen :

39 Tandpleje til udsatte borgere Børsterne Vi har lånt mobil klinik fra Børsterne i Randers. Et projekt, der har kørt i knapt 3 år Tanken bag den mobile tandplejeklinik er at behandle der, hvor de socialt udsatte befinder sig. To-tre dage om måneden holder bussen parkeret uden for et værested, hvor frivillige tandlæger tager imod socialt udsattes tænder.

40 Tandpleje til udsatte borgere Bisserne De falder udenfor, og derfor skal vi virkelig tænke os om, når vi har med dem at gøre siger formand for Bisserne, De Hjemløses Tandklinik, Peter Østergaard, efter i ni år at have arbejdet frivilligt med tandpleje til socialt udsatte i København.

41 Tandpleje til udsatte borgere Bisserne Det er som at plukke håret af en skaldet at hive egenbetaling ud af en socialt udsat Peter Østergaard

42 Spørgsmål og svar

43 Bilag: 1.2. Pjece om tandplejetilbud til borgere med særlige behov Udvalg: Viborg Handicapråd Mødedato: 20. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

44 Tandpleje tilbud til borgere med særlige behov Ole Hovgaard, overtandlæge Ph.d. Gitte Kaas, tandplejer Afd. for Regional Specialtandpleje Region Midtjylland.

45 Tandpleje tilbud til borgere med særlige behov. Ole Hovgaard, overtandlæge Ph.d. Gitte Kaas, tandplejer Afd. for Regional specialtandpleje Regionshospitalet Viborg Søndersøparken Viborg Mail: URL: Emneord: Tandpleje, specialtandpleje, omsorgstandpleje, regionstandpleje, landsdels- og videncenter, tilskud til tandbehandling, tilskud til tandproteser, helbredstillæg, tandbehandling i udlandet, klager over tandbehandling, klager over visitation. Sundhedslovens 131, 132, 133, 134, 162, 166, 168, Lov om aktiv socialpolitik 82 Kategori: Vejledning. Sprog: Dansk Version: 1,4 Versionsdato Format: pdf Udgivet af: Afdeling for Regional Specialtandpleje, Region Midtjylland, december Side 2 af 14

46 Indledning: Det kan være svært at få overblik over de mange tilskuds- og tandplejeordninger, der findes i Danmark. Denne artikel beskriver de forskellige muligheder for at få økonomisk hjælp til tandbehandling samt de særlige tandplejeordninger, der findes til borgere med svær fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (handicap). I Danmark foregår voksentandplejen hos praktiserende tandlæger og tandplejere. Der er tilskud fra den offentlige sygesikring til nogle behandlingsformer, men patienterne betaler selv langt den største del af behandlingsudgifterne. Børn og unge under 18 år modtager gratis tandpleje. Er barnet/den unge under 16 år tilbydes tandpleje i den kommunale tandpleje. Unge mellem 16 og 18 år kan frit vælge om de vil modtage tandpleje i kommunal eller privat regi. Sygdomme eller behandling af sygdomme kan give store og specielle tandproblemer, som igen kan medføre store udgifter til tandpleje. I sådanne situationer kan der være hjælp at hente gennem særlige tilskudsordninger. Borgere, der pga. svær fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud hos praktiserende tandlæger, har mulighed for at benytte Specialtandpleje og Omsorgstandpleje, som begge er offentlige tandplejeordninger. November 2012 Side 3 af 14

47 Indholdsfortegnelse: Borgere der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud 5 Side Specialtandpleje: Et tilbud til børn og voksne, som ikke kan benytte den almindelige voksentandpleje eller børnetandpleje pga. betydelig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap). Omsorgstandpleje: Et tilbud til ældre, som af helbredsmæssige grunde ikke kan modtage tandpleje hos praktiserende tandlæger Børn og unge med problemer i form af manglende anlæg til tænder, dårlig udviklet tandemalje og lignende (Regionstandplejen). 6 Patienter med særlige tandproblemer opstået pga. specielle sygdomme eller følger af kræftbehandling 7 Kræftpatienter Patienter ramt af Sjøgren syndrom Patienter med sjældne medfødte sygdomme Øvrige offentlige tilskudsmuligheder 9 Tilskud til tandproteser efter ulykkesbetinget tab af tænder Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader og tandskader som følge af epileptiske anfald Erstatning til tandbehandling til patienter, der har været udsat for vold Tilskud til enkelt udgift til tandbehandling (kontanthjælps modtagere og andre lavindkomstgrupper) Helbredstillæg til pensionen Personlige tillæg Private sygeforsikringer 12 Tandbehandling i udlandet 13 Klageadgang vedr. tilskuds- og visitationsafgørelser 14 Side 4 af 14

48 Specialtandpleje: Borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der pga. psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap) ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud hos praktiserende tandlæger, omsorgstandplejen eller børnetandplejen (se senere). I specialtandplejen har man krav på at få samme behandlingsformer, som private tandlægepraksis tilbyder. Det gælder også mere bekostelige behandlinger som proteser, kroner, broer og implantater, hvis disse behandlinger er fagligt velbegrundede. Implantatbehandling kan f.eks. være velbegrundet i tilfælde af, at rystelser hindrer brug af almindelige proteser. Hvilken behandlingsform, der tilbydes, afgøres ved en individuel vurdering, hvor der lægges vægt på forhold som f.eks. tandens betydning for tyggeevnen eller udseendet. Muligheden for at vedligeholde behandlingsresultatet ved god hjemmetandpleje har også betydning, når den rigtige behandling skal vælges. Personalet i specialtandplejen har særlige kompetencer og erfaring med behandling af personer med svær funktionsnedsættelse, og kan dermed rådgive mht. egnet metode til at holde tænderne og tandkød sundt. Specialtandplejens klinikker er samtidig indrettet således, at det bliver så let som muligt for patienten at modtage behandling: gode adgangsforhold for kørestolsbrugere eller sengeliggende patienter, p-pladser tæt på indgang, mulighed for at lifte over i tandlægestolen eller udstyr, der muliggør at behandling kan ske, mens patienten sidder i kørestol. Kommunen kan vælge at udføre specialtandpleje på egne tandklinikker (kommunal specialtandpleje) eller viderehenvise for højt specialiseret behandling i regionen (regional specialtandpleje). Personer med udtalte psykiske, mentale eller motoriske problemer og samtidigt behov for omfattende tandbehandling, kan sådan en behandling ofte kun gennemføres ved anvendelse af narkose. Narkosen bevirker, at patienten kan ligge helt stille og afslappet, mens behandlingen foregår. Regionerne er forpligtet til at yde tandbehandling i narkose på hospitalerne, hvis patientens helbred ikke muliggør narkosebehandling udenfor hospitalsregi. Henvisning til specialtandplejen kan foretages af en fagperson fra social- eller sundhedsvæsnet, som kender patientens sygdomssituation godt det kan eksempelvis være egen tandlæge, læge, hjemmesygeplejerske eller kontaktperson i kommunen. Henvisningen skal sendes til den kommunale tandpleje, som vurderer, om betingelserne for tilbuddet er til stede. Det er også den kommunale tandpleje, som afgør, om der skal tilbydes behandling i kommunalt eller regionalt regi. Der er en årlig egenbetaling på maksimalt kr. (2012). Betalingen er uafhængig af omfang og type af de behandlinger, der udføres, og uafhængig af patientens formue- og indtægt. Find flere informationer her: Sundhedslovens 133 og 134 / Omfanget og kravene til den kommunal og regionale tandpleje, side 42. Omsorgstandpleje: Side 5 af 14

49 Omsorgstandpleje er et tilbud til ældre, som af helbredsmæssige grunde ikke selv kan komme til en tandlæge. Omsorgstandplejen tilbyder behandling i eget hjem. Omsorgstandplejen undersøger og behandler tænder og proteser og underviser patienter og plejepersonale i korrekt mundpleje. Omsorgstandpleje omfatter ikke store istandsættelser af tandsættet. Behandlingen tager primært sigte på at afhjælpe og forebygge smerter samt sikre, at der kan opretholdes en acceptabel tyggefunktion. De mest almindelige ydelser i omsorgstandplejen er undersøgelse, tandrensning, fyldninger og protesetilpasning. Kroner, broer og implantatbehandling udføres yderst sjældent. Behandlingsniveauet er således væsentligt lavere end i specialtandplejen eller hos praktiserende tandlæger. Henvisning til omsorgstandplejen kan ske fra praktiserende tandlæge, læge eller plejepersonale. Visitation til omsorgstandpleje foretages af de samme fagpersoner, som visiterer til anden personlig pleje eller praktisk hjælp. Det koster 465 kr. (2012) om året at være tilmeldt omsorgstandplejen, uanset hvilke behandlinger, der udføres og uanset patientens formue- og indtægtsforhold. Find flere informationer her: Sundhedslovens 131 og 132 / Omfanget og kravene til den kommunal og regionale tandpleje Side 35 Børn og unge med problemer i form af manglende anlæg til tænder, dårlig udviklet tandemalje og lign. (Regionstandplejen) Målgruppen for regionstandplejen er bl.a. børn og unge med manglende anlæg af tænder (agenesi). Der kan også være tale om børn, hvor de blivende tænder ikke er dannet i fuldt omfang. Der kan også være tale om, at tænderne bryder frem på atypiske steder i mundhulen. For at barnet kan opnå behandlingstilbud fra Regionstandplejen skal der være tale om så alvorlige forandringer, at manglende behandling vil medføre, at barnets tyggefunktion kan blive varigt nedsat. Behandlinger, som Regionstandplejen har godkendt, vil ofte blive udført hos praktiserende tandlæge eller specialtandlæge, og regionen dækker udgiften hertil. Der vil typisk være tale om behandlinger, som først kan udføres, når barnets vækst er afsluttet dvs. efter barnet har forladt den kommunale Børne- og ungdomstandpleje. Henvisning til Regionstandplejen skal ske før barnet fylder 18 år. Nogle børn har så komplicerede tilstande, at behandlingen må udføres på ét af de to odontologiske landsdels- og videncentre, som er beliggende på henholdsvis Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. De to centre tilbyder højt specialiseret rådgivning, udredning og behandling af patienter med sjældne sygdomme og funktionshæmning. De to centre udfører tandbehandling i tæt samarbejde med Tandlægeskolerne i henholdsvis København og Århus. Bestemmelserne om patientbehandling på videncentrene fremgår af 163 i Sundhedsloven. Find flere informationer her: Sundhedslovens 162 / Omfanget og kravene til den kommunal og regionale tandpleje Side 53. Patienter med specielle sygdomme, der giver særlige tandproblemer Side 6 af 14

50 Sundhedslovens 166 omfatter tilskud til 3 patientgrupper, der har fået betydelige tandproblemer som følge af: Bivirkninger ved kræftbehandling Sygdommen Sjøgren syndrom Sjældne medfødte sygdomme Kræftbehandling: Strålebehandling, der er rettet mod ansigtet og/eller halsen, kan medføre at tændernes emalje og tandben bliver skrøbelig (direkte stråleskade). Der kan også opstå skader på spytkirtlerne som fører til permanent mundtørhed. Mundtørheden kan medføre at antallet af huller øges. Kemobehandling kan medføre en forbigående mundtørhed, som forsvinder i månederne efter afsluttet kemobehandling. I perioden med mundtørhed er der forøget risiko for at få nye huller. Tændernes emalje, tandben og fyldninger tager ikke skade af kemobehandlingen. Der gives kun et særligt tilskud til behandling af tandproblemer, som er betydelige i omfang og som skyldes enten mundtørhed eller direkte stråleskader på emalje og tandben. Når regionen skal træffe beslutning om, hvorvidt der kan gives særlige tilskud til tandpleje, foretages der en sammenligning mellem antallet af nye huller pr. år i årene før kræftbehandlingen (vurderet ud fra patientens tandlægejournal) og det antal huller, der er opstået efter kræftbehandling. Der kan kun opnås tilskud, hvis der er tale om en betydelig stigning i antallet af nye huller. Sjøgrens syndrom: Ét af de typiske symptomer ved sygdommen Sjøgrens syndrom er udtalt mundtørhed og dermed forøget risiko for udvikling af huller i tænderne. Patienter med Sjøgrens syndrom har derimod ikke forøget risiko for at udvikle parodontose. Det er et krav for at opnå tilskud, at tandproblemerne er markant større end det, man ville forvente hos andre med tilsvarende alder, mundhygiejne og tandlægebesøgsvaner. Patienter med sjælden medfødt sygdom: Følgende 4 forhold skal være gældende for at opnå det særlige tilskud: Sygdommen er så sjælden, at den forekommer hos mindre end 1 ud af borgere. Patientens tandproblemer har et betydeligt omfang. Tandproblemerne er direkte relateret til den sjældne sygdom. Tandproblemerne er markant større end det, man ville forvente hos andre med tilsvarende. alder, mundhygiejne og tandlægebesøgsvaner. Sundhedsstyrelsen har givet nogle eksempler på medfødte sjældne sygdomme, der kan give anledning til så alvorlige tand- mund og kæbe-problemer, at betingelserne for tilskud er til stede: 1 Agenesi (dvs. manglende anlæg) af mindst 13 tænder Side 7 af 14

51 2 Amelogenesis imperfecta 3 Arthrogryposis multiplex congenita 4 Beckwith-Wiedemann syndrom 5 Cerebral parese med spasticitet 6 Cherubisme 7 Chondrodysplasier (Achondroplasi m.fl.) 8 Cleidocranial dysplasi 9 Dentindysplasi 10 Dentinogenesis imperfecta 11 Duchenne muslesygdom 12 EEC syndrom 13 Ehlers Danlos syndrom 14 Ektodermal dysplasi (Hypohidrotiskektodermaldysplasi m fl.) 15 Ellis-van Creveld syndrom 16 Epidermolysis bullosa 17 Hereditære rakitisformer (D-vit.resistent rakitis m. fl.) 18 Hypofosfatasi 19 Incontinentia pigmenti 20 Klippel-Trenaunay-Weber syndrom 21 Marfan syndrome 22 Medfødte immunsvigt-sygdomme 23 Mucopolysakkaridoser (Hunter, Hurler, Morquio) 24 Multiple idiopatiske rodresorptioner 25 Multiple impakterede molarer 26 Möbius syndrom 27 Neurofibromatose 28 Neurofibromatosis 29 Odontodysplasi 30 Osteogenesis imperfecta 31 Osteopetrose 32 Papillon-Lefèvre syndrom 33 Prader-Willi syndrom 34 Pseudohypoparathyreoidisme 35 Rieger syndrom 36 Rubinstein-Taybi syndrom 37 Sclerodermi 38 Silver Russell syndrom 39 Single median maxillary central incisor (SMMCI) 40 Spinal muskelatrofi 41 Sturge-Weber syndrom (overvækstsyndrom) 42 Thricho-dento-ossøst syndrome 43 Tuberøs sclerose 44 Williams syndrom Andre meget sjældne sygdomme, som ikke er nævnt på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste, kan også åbne op for det særlige tilskud til tandpleje. Det kræver dog at de fire forudsætninger, som blev nævnt indledningsvis i dette afsnit, alle er opfyldte. Er betingelserne for at opnå det særlige tandplejetilbud tilstede, vil behandling og forebyggelse i hovedreglen blive udført hos praktiserende tandlæge, og regionen dækker udgiften. Patienten vil dog altid have en årlig egenbetaling på kr ,- (2012). Er behandlingsbehovet meget Side 8 af 14

52 kompliceret, vil regionen tilbyde, at behandlingen udføres på et af de odontologiske videncentre. Ansøgning om særligt tilskud til tandpleje efter Sundhedslovens 166 skal rettes til bopælsregionen. Find flere informationer her: Sundhedslovens 166 / Omfanget og kravene til den kommunal og regionale tandpleje Side 67) og Tillæg til vejledning om omfanget og kravene til den kommunale og regionale tandpleje 2012 Udredning og rådgivning til patienter med sjældne sygdomme: Patienter med sjældne, medfødte sygdomme kan af læge eller tandlæge henvises til Odontologisk Landsdels- og Videncenter på Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital for undersøgelse, diagnostik og behandlingsplanlægning. Henvisningen skal ske på baggrund af betydelige problemer med tænder, mund eller kæbe, og disse problemer skal have en direkte sammenhæng med den medfødte, sjældne sygdom. De to centre har tæt samarbejde med tandlægeskolerne i henholdsvis København og Århus og tilbyder undersøgelse og udredning af medfødte sjældne sygdomme, der viser sig i mundhulen. De fleste patienter vil efterfølgende kunne modtage nødvendig behandling hos praktiserende tandlæge, men enkelte kan have behov for højtspecialiseret behandling. Sådanne højtspecialiserede behandlinger gennemføres i et samarbejde mellem videncentrene, tandlægeskolerne og de kæbekirurgiske afdelinger på universitetshospitalerne. Bestemmelserne om videncentrenes aktiviteter fremgår af 163 i Sundhedsloven. Læs om 163 her: Retsinformation - Sundhedsloven Øvrige offentlige tilskudsmuligheder Tilskud til tandproteser efter ulykkesbetinget tab af tænder Voksne, der ved en ulykke får et tandtab, som hæmmer tyggefunktionen eller som skæmmer udseendet betydeligt, kan få økonomisk hjælp til tandprotese efter Sundhedslovens 135. I udgangspunktet gives der altid tilskud til en aftagelig protese. I helt særlige tilfælde kan der gives tilskud til en fastsiddende protese dvs. en krone, en bro eller et implantat. Ansøgning om tilskuddet skal fremsendes til bopælskommunen, og tilskuddet er uafhængigt af patientens indtægt eller formue. Personer tilmeldt special- eller omsorgstandpleje tilbuddene, kan ikke få hjælp efter denne bestemmelse i Sundhedsloven, og det samme gælder, hvis behandlingen er dækket af privat ulykkesforsikring. Det er en forudsætning for tilskud efter 135, at ansøgning om tilskud fremsendes til kommunen hurtigst muligt efter tandskadens opståen. Der gives støtte til den billigste men fagligt forsvarlige behandling. Hjælp til fast protese (kroner, broer implantater) gives kun hvis dette er den eneste fagligt forsvarlige behandlingsmulighed. Hvis patienten vælger en anden Side 9 af 14

53 og mere bekostelig behandlingsform end den kommunen bevilger, refunderes et beløb svarende til den godkendte behandling. Der ydes ikke støtte til afhjælpning af følgerne af ulykkestilfælde, der skyldes sygdom (f.eks. epilepsi). Find flere informationer her: Sundhedslovens 135 / Omfanget og kravene til den kommunal og regionale tandpleje Side 52 Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader og tandskader som følge af epileptiske anfald Personer der lider af epilepsi kan få støttet til tandskader, der er opstået som følge af et epileptisk anfald. Der kan gives støtte til faste proteser (kroner, broer, implantater m.v.) og aftagelige proteser. Der ydes kun støtte til behandling, der er i overensstemmelse med tandsættes status og vedligeholdelsesniveau. Der ydes kun støtte til afhjælpning af direkte skadevirkninger af ulykken eller det epileptiske anfald og ikke til senere opståede skader, der ikke har umiddelbar sammenhæng med den oprindelige skade. Der ydes ikke støtte til reparation eller udskiftning af en tidligere bevilliget tandprotese, medmindre dette kan begrundes i et behandlingsbehov, der er opstået som følge af en efterfølgende ny skade omfattet af sundhedslovens 135. Ønsker patienten en anden behandling end den, kommunalbestyrelsen yder støtte til efter sundhedslovens 135, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som kommunalbestyrelsen har godkendt støtte til.«find flere informationer her: Retsinformation - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tandpleje Har patienten været udsat for et voldeligt overfald Der er mulighed for at få dækket udgifter til tandbehandling efter voldeligt overfald. Der ydes som udgangspunkt kun erstatning, hvis skaden er politianmeldt. Hvis skadevolderen er kendt, skal skadelidte rejse krav om erstatning i forbindelse med en eventuel straffesag. Man kan dog også søge erstatning, selv om gerningsmanden ikke kan straffes, enten fordi denne er ukendt eller ikke kan findes, hvis gerningsmanden er under 15 år eller er utilregnelig (f.eks. sindssyg) For at kunne få erstatning skal en række betingelser være opfyldt, heraf kan bl.a. nævnes: Skaden skal være sket ved en overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Der skal være tale om personskade Forbrydelsen skal være anmeldt til politiet inden for 72 timer Har sagen været i retten, skal der være fremsat krav om erstatning over for skadevolderen Krav om erstatning over for Erstatningsnævnet, skal være rejst senest to år efter: Forbrydelsen begået Side 10 af 14

54 Endelig dom er afsagt to år efter politiet har indstillet efterforskning Ansøgningen skal ske på denne blanket: Erstatningsnævnets ansøgningsskema (PDF), som skal afleveres til politiet i den politikreds som forbrydelsen er begået. Find flere informationer her: Erstatningsnævnet.dk Enkelt udgift til tandbehandling (Tilskud, hvor borgerens økonomiske situation er afgørende) Kommunen kan yde hjælp til udgifter til tandbehandling, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne (Lov om aktiv socialpolitik 82). Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig her og nu, og behandlingen er helbredsmæssigt velbegrundet. Der gives ikke hjælp til behandlinger, der kan dækkes af anden tilskudsmulighed, og det er desuden en forudsætning, at ansøger og/eller ansøgers ægtefælle ikke har nogen betalingsevne. Ofte vil hjælpen blive givet til midlertidige løsninger, og ved udmåling af hjælpen vil der også blive taget hensyn til, om udgiften er rimelig og ville kunne være afholdt af en almindelig lønindtægt. Der bliver givet hjælp til den billigste, men fagligt forsvarlige løsning. Der ydes ikke hjælp til behandlinger, som er påbegyndt inden ansøgning og godkendelse af kommunen. Den hjælp, kommunen yder, kan kun bruges til det ansøgte formål. Beløbet kan ikke bruges til en anden og dyrere behandling, hvor patienten så betaler differencen. Ansøgning skal ske på blanketten VT701 som skal sendes til socialforvaltningen i patientens bopælskommune. Find flere informationer her: Lov om aktiv socialpolitik 82 Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til kontanthjælpsniveau. Patientens alder er afgørende mht. egenbetaling og dækningsgrad. Alder Tilskud Årlig egenbetaling (2014 niveau)* Dækningsgrad årige Der efter loven er berettiget til ydelser svarende til kontanthjælpsniveau. Disse patienter har- ret til et tilskud til tandbehandling Kr % årige Der modtager uddannelseshjælp efter lovens 23, og som ikke samtidig modtager aktivitetstillæg efter lovens 24, dvs. svarende til reglerne for de årige Kr % årige eller derover Der ikke er omfattet af betingelserne nævnt i gr. 2, vil kunne få tilskud til tandbehandling.. Kr % Side 11 af 14

55 *Den årlige egenbetaling opgøres for det enkelte kalenderår på grundlag af patientens dokumenterede udgifter til tandpleje, uanset om personen har tilhørt den berettigede personkreds hele året. Det anbefales altid, at patientens bopælskommune kontaktes inden behandling påbegyndes, dette med henblik på vurdering om, patienten tilhører målgruppen for støtte til tandbehandling i henhold til Lov om aktiv socialpolitik 82 a. Ligeledes skal der gøres opmærk som på, at kommunen skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger Kr Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Find flere informationer her: Lov om aktiv socialpolitik 82 a samt Lovændring gældende fra den : Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love Helbredstillæg til pension (Tilskud, hvor borgerens økonomiske situation er afgørende) Folkepensionister eller førtidspensionister kan ansøge kommunen om et helbredstillæg. Størrelsen af helbredstillægget er afhængig af borgerens indtægter og formue. Helbredstillægget dækker op til 85 % af egenbetalingen for tand- og protesebehandlinger, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Ansøges der eksempelvis om en fastsiddende bro og kommunen kun kan give tilskud til en billigere aftagelig protese, må patienten gerne vælge broløsningen, og så selv betale prisforskellen mellem de to løsninger. Kommunen kan indgå prisaftaler med tandlæger og tandteknikere vedr. tandproteser, og det er så den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Som pensionist kan man frit vælge en anden tandlæge eller tandtekniker, end den kommunen har indgået prisaftale med, men man kan kun opnå et tilskud, der svarer til den indgåede aftale. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift. Alderspensionister, som er økonomisk særligt dårligt stillet kan i visse tilfælde også opnå personlig tillæg til tandpleje efter 14 i Lov om social pension. For førtidspensionister er det af betydning hvornår pensionssagen er startet. Er pensionssagen startet før 1. januar 2003 kan der opnå helbredstillæg og personligt tillæg på linje med alderspensionister. Er pensionssagen startet efter 1. januar 2003, kan der ansøges om kontanthjælp til tandpleje (se ovenfor). Find flere informationer her: Lov om aktiv socialpolitik 82 Sygeforsikringen danmark Private sygeforsikringer Side 12 af 14

56 Sygeforsikringen Danmark er en privat sygeforsikring, som yder tilskud til en lang række udvalgte tandbehandlinger. Tilskuddets størrelse vil afhænge af, hvor stor en præmie man betaler og dermed hvilken forsikringsgruppe, man er medlem af. Find flere informationer her: Sygeforsikringendanmark.dk. Dansk tandforsikring Dansk tandforsikring er en forsikring, som dækker alle former for tandbehandling. Der er en årlig maksimumsgrænse for udbetaling, og man kan tegne sin forsikring, så den dækker mellem %. Når man ansøger om medlemskab, skal tandlægen lave en tandstatus over tænderne. Denne status danner baggrunden for, hvor meget Dansk tandforsikring kan tilbyde at forsikre. Generelt er svækkede tænder, tandskader og kosmetisk tandpleje ikke dækket. Find flere informationer her: Dansktandforsikring.dk. Private ulykkesforsikringer Mange private ulykkesforsikringer dækker tandskader, dog ikke skader opstået under tygning. Tandlægen skal før behandling påbegyndes lave en skadeanmeldelse/tandlægeerklæring til forsikringsselskabet. Hvor mange procent af regningen man får dækket efter en tandskade, afhænger af tandens tilstand før skaden. Som udgangspunkt er dækningen 100 % på en sund tand, hvorimod procentdelen ofte er væsentligt nedskrevet, hvis man kommer til skade med tænder, der i forvejen var svækket (f.eks. tænder med stort slid, rodbehandlede tænder eller tænder præget af parodontose). Tandbehandling i udlandet Personer, som er sygesikret i gruppe 1 eller 2,kan du få sygesikringstilskud til at få lavet tandbehandlinger i et EU land eller i Norge, Island og Liechtenstein. Tilskud gives til tandbehandlinger, hvor patienten selv betaler mere end halvdelen af udgifterne til behandlingen i Danmark. Det vil typisk være ved f.eks. tandfyldninger og rodbehandlinger. Der kan ofte være penge at spare på større tandtekniske behandlinger hos en udenlandsk tandlæge, men prisen er ikke det eneste, der bør overvejes, inden man beslutter sig for at få behandling hos udenlandsk tandlæge. Bliver man fejlbehandlet hos en tandlæge i Danmark, er du dækket af det danske klage- og erstatningssystem. Det er man ikke, hvis behandlingen er udført hos en tandlæge i udlandet. Tager man til et andet land for at få lavet sine tænder, skal man i første omgang selv betale tandlægen for behandlingen og dernæst selv sørge for at få sygesikringsrefusion herhjemme. Sørg for at få en udspecificeret regningen, der angiver præcis, hvilke behandlinger, der er udført. Regningen skal være så udførlig, at regionen kan sammenligne de udførte tandbehandlinger med de behandlingsformer, sygesikringen giver tilskud til. Side 13 af 14