Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk. Tilløb til Halkær Å. Forundersøgelse - restaurering

Transkript

1 Fælled Bæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk Tilløb til Halkær Å Forundersøgelse - restaurering Juli

2 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND Indledning Identifikation af projektet GENEREL BESKRIVELSE AF PROJEKTET Områdebeskrivelse Vandplan Kommuneplan Natur Friluftsmæssige og kulturhistoriske værdier... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. INDSATSER Indsats i Fælledbæk Beskrivelse og formål Målsætning og tilstand Historik Nuværende forhold Projektforslag Konsekvensvurdering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Lodsejeres indstilling til projektet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Projektets gennemførlighed... Fejl! Bogmærke er ikke defineret Overslag og tidsplan... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag (for indsatsen)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4. EFFEKT AF PROJEKTETS INDSATSER Indflydelse på dyre- og planteliv Friluftsliv Effekt på målsætningen VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM)

3 6. ØKONOMI OG TIDSPLAN BILAG Bilag

4 1. Baggrund 1.1 Indledning Ifølge udkast til vandplan 2013 skal kommunerne gennemføre en række indsatser i vandløb for at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Det drejer sig i første omgang om at fjerne spærringer, åbne rørlagte strækninger og restaurere strækninger. Det overordnede formål med indsatsen er at leve op til EU s vandrammedirektiv om at vand skal have en god tilstand. Indsatsen foregår efter Bekendtgørelse nr af 29. oktober 2012 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering udstedt af Fødevareministeriet og Bekendtgørelse nr af 30. oktober 2012 om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr. vandløbsrestaurering, som ændret ved Bekendtgørelse nr. 437 af 29. april 2013 udstedt af Miljøministeriet. Rapporten gør rede for resultatet af forundersøgelserne for indsatserne i projektet. 1.2 Identifikation af projektet Projekttitel: Forundersøgelse for nedre del af Halkær Å, herunder Fælledbæk, privat vandløb (Sønderlund Bæk) og Kelddal Mølle. Forundersøgelsen for Fælledbæk, Sønderlund Bæk og Kelddal Mølle Bæk belyser de indsatser, der er defineret på disse vandløbsstrækninger i vandplanen. Vandløbene er alle del af vandløbssystemet Halkær Å. I forundersøgelsen redegøres for mulighederne for at gennemføre følgende restaureringsindsatser: Restaurering i vandløb ved udlægning af gydegrus og sten mm. på 2,623 km vandløb samt fjernelse af 9 spærringer. Der er ingen indsats bestående af genåbning af rørlagte strækninger i vandløbene. Følgende indsatser vil blive behandlet: 1. AAL-1084: Fjernelse af spærring i Fælledbæk 2. AAL-1082: Fjernelse af spærring i Fælledbæk 3. AAL-1081: Fjernelse af spærring i Fælledbæk 4. AAL-960: Fjernelse af spærring i Fælledbæk 5. AAL-957: Fjernelse af spærring i Fælledbæk 6. AAL-958: Fjernelse af spærring i Fælledbæk 7. AAL-959: Fjernelse af spærring i Fælledbæk : Udlægning af gydegrus og sten mm. i Fælledbæk 9. AAL-1097: Fjernelse af spærring i Sønderlund Bæk 10.AAL-1096: Fjernelse af spærring i vandløb ved Kelddal Mølle 4

5 Der vil blive redegjort for, hvilke indsatser i vandplanen projektet har til formål at gennemføre. Der foretages en beskrivelse af de anlægstekniske scenarier - herunder tilvejebringelse af datagrundlag i de vandløb, der på nuværende tidspunkt er uden data. Scenarierne relateres til vandløb (herunder fisk i vandløbet) og natur. Der ses på konsekvenserne af at gennemføre indsatserne og behovet for afværgeforanstaltninger. Projektet skal ske i dialog med de involverede lodsejere, og der foretages en analyse af lodsejersiden af projektet: Antal lodsejere, deres input og holdninger til projektet, konsekvenser for lodsejerne m.v. Kort over området med indsatser 5

6 2. Generel beskrivelse af projektet 2.1 Områdebeskrivelse De 3 vandløb, der indgår i forundersøgelsen, er alle tilløb til Halkær Å og ligger i den østlige del af Vesthimmerlands Kommune. Fælledbæk Fælledbæk er et kommunalt vandløb, bortset fra strækningen mellem Poulholm Mølledam og Troelstrup Dambrug, og har en regulativmæssig udstrækning på ca. 4,7 km. Den har sit udspring lige vest for Gl. Blære og løber mod SSØ til Troelstrup, hvorfra den løber mod øst ca. 600 m, løber mod nord ca m parallelt med Halkær Å, og løber til sidst mod øst ca. 500 m med udløb vinkelret på Halkær Å. Terrænet omkring vandløbet er fra udspringet og til Halkær ådal vest for Troelstrup forholdsvis kuperet. Resten af vejen, i kanten af ådalen eller i selve ådalen, er terrænet fladt. Vandløbet betragtes som et naturligt vandløb og karakteriseres som et lille vandløb (vandløbstypologi 1) indtil Troelstrup og herfra som et mellemstort vandløb (vandløbstypologi 2). Dele af vandløbet lever ikke op til målsætningen i vandplanen, og det er på disse strækninger, der foreslås gennemført restaureringer. Sønderlund Bæk Sønderlund Bæk er et privat vandløb og har en udstrækning på ca. 600 m. Den har sit udspring i en slugt i bakkerne nord for ejendommen Sønderlund og løber mod vest vinkelret ned mod Halkær Å. Vandløbet betragtes som et naturligt vandløb og karakteriseres som et lille vandløb (vandløbstypologi 1). Kelddal Mølle Bæk Kelddal Mølle Bæk er et privat vandløb og har en udstrækning på ca m. Den har sit udspring i en slugt vest for Kelddal Vandmølle og løber vinkelret ned mod Halkær Å. Vandløbet betragtes som et naturligt vandløb og karakteriseres som et lille vandløb (vandløbstypologi 1). Dele af vandløbet lever ikke op til målsætningen i vandplanen, og det er på disse strækninger, der foreslås gennemført restaureringer. 2.2 Vandplan Alle 3 vandløb afvander via Halkær Å til Halkær Bredning, der er en del af Limfjorden. Fælled Bæk er endvidere beskrevet og reguleret efter regulativ af

7 Sønderlund Bæk er et privat vandløb uden regulativ. Kelddal Mølle Bæk er et privat vandløb uden regulativ. Staten har i øjeblikket alle 23 vandplaner, herunder vandplanen for Limfjorden; 1.2 Limfjorden, i anden offentlig høring. I vandplanen for Limfjorden er beskrevet, hvilke mål og indsatser, der skal foretages for at forbedre vandmiljøet i fjorden, søer og åer i oplandet. 2.3 Kommuneplan Alle vandløb løber til Halkær Å, som ligger i Natura 2000 område. Fælled Bæk på strækningen langs Halkær Ådal og i ådalen ligger også i Natura 2000 område. Alle indsatsområder ligger i særligt naturområde, bortset fra Poulholm Mølledam. Fælled Bæk opstrøms herfra ligger i naturområde. Alle vandløb bortset fra Fælled Bæk opstrøms Halkær Ådal ligger i økologisk forbindelseslinje. Alle vandløbsstrækninger undtagen Poulholm Mølledam og opstrøms ligger i område med særlig landskabelig værdi. 2.4 Natur Alle 3 vandløb er 3-beskyttede, og næsten alle vandløbsstrækninger er på en eller begge sider omgivet af 3-beskyttet eng, mose eller overdrev. Kun Fælled Bæk på strækningen fra Troelstrup og ned til Halkær ådal er ikke omgivet af 3-beskyttet natur. Med undtagelse af sø NV for Troelstrup og Fælledbæk opstrøms herfor, så ligger vandløbene i okkerklasse 1 med høj risiko for udledning af okker. Kelddal Mølledam og opstrøms vandløb ligger i fredet område. 2.5 Friluftsmæssige og kulturhistoriske værdier Ved Poulholm Mølledam har der gennem et par hundrede år eller mere været vandmølle og dambrugsvirksomhed. Området ved mølledammen har tidligere været brugt til offentlige møder, og stierne omkring benyttes nu ved færden i området. Kelddal Mølle, mølledam og 100 m vandløb opstrøms og nedstrøms er udpeget som særligt beskyttelsesværdigt kulturmiljø og indgår, som det fremgår ovenfor, også i fredning. Ved Sønderlund Bæks udspring i bakkerne er der etableret en offentlig sti med udsigtspunkt og parkerings-/rasteplads. 7

8 3. Indsatser I dette projekt indgår følgende indsatser: 1. AAL-1084: Fælledbæk - fjernelse af stem ved gl. mølledam 2. AAL-1082: Fælledbæk - fjernelse af stem ved tidl. dambrug 3. AAL-1081: Fælledbæk - fjernelse af stem ved tidl. dambrug 4. AAL-960: Fælledbæk - fjernelse af stem ved tidl. dambrug 5. AAL-957: Fælledbæk - fjernelse af mindre stem i Halkær Ådal 6. AAL-958: Fælledbæk - fjernelse af mindre stem i Halkær Ådal 7. AAL-959: Fælledbæk - fjernelse af mindre stem i Halkær Ådal : Fælledbæk - udlægning af gydegrus og sten mm. 9. AAL-1097: Sønderlund Bæk - fjernelse af stem ved opstemmet sø 10.AAL-1096: Kelddal Mølle Bæk - fjernelse af stem ved mølledam Forundersøgelsen skal belyse de biologiske og tekniske muligheder for at gennemføre projektet og belyse konsekvenserne ved projektet. Forundersøgelsen skal danne grundlag for det kommende projekt. I det følgende beskrives resultatet af forundersøgelsen af hver af indsatserne med de afvandingsmæssige konsekvenser og miljømæssige gevinster. 3.1 Indsats i Fælled Bæk 8

9 3.1.1 Beskrivelse og formål AAL-1084 Fjernelse af stem ved gl. mølledam Formålet med indsatsen er at skabe bedre passageforhold for smådyr og fisk for derigennem at løfte faunaklassen til 5, svarende til god økologisk tilstand. Restaureringen tænkes udført ved anlæg af et omløbsstryg, således at den opstemmede sø bevares og fiskene sikres passage til den opstrøms del af vandløbet. Alternativt kan opstemningen fjernes, så søen sløjfes. Faldet skal for begge scenarier fordeles over en strækning på m, hvilket med slyngninger skal udgøre mindst ca. 440 m AAL-1082, 1081 og 960 Fjernelse af 3 stem ved tidl. dambrug Formålet med indsatsen er at skabe bedre passageforhold for smådyr og fisk for derigennem at løfte faunaklassen til 5, svarende til god økologisk tilstand. Restaureringen tænkes udført ved anlæg af et omløbsstryg, således at den opstemmede sø bevares og fiskene sikres passage til den opstrøms del af vandløbet. Faldet skal i det viste scenarie fordeles over en strækning på ca. 350 m, hvilket med slyngninger svarer til ca. 375 m. AAL-957, 958 og 959 Fjernelse af 3 mindre stem i Halkær Ådal Formålet med indsatsen er at skabe bedre passageforhold for smådyr og fisk for derigennem at løfte faunaklassen til 5, svarende til god økologisk tilstand. Restaureringen tænkes udført ved at stemmene fjernes og faldet fordeles over en passende strækning. Nævnte indsatser er gennemført for ca. 3 år siden. 531: Udlægning af gydegrus og sten mm. Formålet med indsatsen er at skabe bedre forhold for smådyr og fisk for derigennem at løfte faunaklassen til 5, svarende til god økologisk tilstand. Restaureringen tænkes udført ved opgravning af sandaflejringer og udlægning af gydegrus samt skjulesten i vandløbsprofilet. Herudover forventes udlagt større sten på strækninger med overbredde for hermed at indsnævre vandløbet. Disse tiltag forventes at forbedre strømvariationen, øge iltindholdet i vandløbet samt forbedre levesteder for smådyr og fisk samt fremme opblomstringen af gunstige vandplanter. 9

10 Enkelte steder skal lysforholdene udbedres ved bearbejdning af brinken og/eller fælde et par træer Målsætning og tilstand Vandplanens 1 målsætning er at skabe god økologisk tilstand. Ifølge Regionplan 2005 er der en målsætning om, at der på strækningen skal være en faunaklasse B1: Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk og det tilsvarende kvalitetskrav II (den svagt forurenede tilstand) Den eksisterende økologiske tilstand på strækningerne er i følge vandplanen moderat økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 4. De sandsynlige årsager til manglende målopfyldelse er: Spærring ved tidl. Poulholm Mølledam i form af opstemninger med styrt på et par meter. Hindrer effektivt passage af fisk og andre smådyr. 3 spærring ved tidl. Troelstrup Dambrug i form af opstemninger med styrt hver på cm. Må formodes at hindre passage af fisk og andre smådyr. 3 mindre stem i form af træstyrt i bækkens nederste 100 før udløb i Halkær Å. Må formodes at hindre passage af fisk og andre smådyr. På strækningen fra Troelstrup Dambrug og til udløbet i Halkær Å desuden: Manglende, fysiske kvalitetselementer (sten, grus, trærødder, varierende dybde). Sandaflejringer Historik Fra sit udspring ved Lyngholmvej vest for Blære løber Fælled Bæk mod syd (strækning 1), drejer mod øst gennem et tidligere dambrug (strækning 2) og dernæst mod nord parallelt mod Halkær Å (strækning 3) og til sidst vinkelret ud mod åen (strækning 4), i alt ca. 4,7 km. På strækning 1 er der vest for Poulholm omkring år 1800 eller evt. langt tidligere etableret mølledam og vandmølle. Møllesluse og bagsluse eksisterer stadig. I starten af 1900-tallet blev der installeret en turbine til el-produktion. Ruinerne af de gamle mølle-/turbinebygninger findes stadig på stedet i form af cementsokler og murrester. Selve el-turbinen er heller ikke fjernet. I uddrag fra en kort vurdering fra Vesthimmerlands Museum hedder det bl.a.: Ud fra tilgængelige kilder og efter besigtigelse af lokaliteten vurderes det, at Poulholm Mølledam indgår i et bevaringsværdigt kulturmiljø og fortælling om et væsentligt led i landbrugets historie i Vesthimmerland. Desværre er vandmøller et markant Limfjorden 10

11 underbelyst emne i vores område med tydelig fravær af forskning. Den fulde vurdering er vedlagt som bilag x. De første dele af dambruget ved Troelstrup (strækning 2) er etableret i årene efter en kendelse om tilladelse til dambrugsdrift i Driften ophørte i På strækning 4 blev der etableret 3 mindre opstemninger efter en kendelse i Ud over disse forhold har bækken ikke været væsentligt reguleret. På strækning 1 og 2 har bækken mange mindre slyng, hvilket i stort omfang er uændret i forhold til gamle historiske kort (højt målebordsblad fra ). På strækning 3 er der en del helt små slyng og strækning 4 er næsten helt uden slyng. Strækning 4 er formodentlig rettet ud i forhold til oprindeligt naturligt løb. Ud forannævnte om dambrug og 3 mindre opstemninger har vi ingen afgørelser om regulering på strækningerne Nuværende forhold Fælled Bæk: Der er foretaget besigtigelse af strækningerne i Fælled Bæk i perioden 10. til 25. juni 2014 med henblik på at få en viden om de faktuelle forhold i indsatsområdet. Besigtigelserne har givet anledning til inddeling i 4 strækninger, som vist på figur 3. Vegetationen i Fælled Bæk på denne strækning består af Smalbladet Mærke, Vandstjerne, Tæppegræs, Sødgræs Manna, Brøndkarse, Almindelig Mjødurt og Svømmende Vandaks samt Pindsvineknop grenet. Smalbladet Mærke er den dominerende art. Vi har ikke set fisk, men registreret nogle snegle og insekter i vandoverfladen. Faldforholdene i indsatsområdet varierer mellem 12 og 2 promille, når der ses bort fra styrt ved projektets spærringer. Der er størst fald på strækning 1og 2 samt 3 på det første stykke lige efter dambruget. I de følgende afsnit er der en nærmere beskrivelse af de 4 strækninger. Strækning 1 Ved den gamle Poulholm mølledam er der opstemninger i form af møllesluse og bagsluse på hver ca. 2,5 m. Denne opstemning medfører en opstuvningszone på ca. 200 m opstrøms i Fælled Bæk. Nedstrøms er der på de første 190 m yderligere et fald på 1,78 m svarende til 9,4. 11

12 El-fiskning opstrøms mølledammen blev udført opstrøms Mølledammen på en strækning af 100 m. Ingen fisk blev fundet ved denne befiskning. Selve mølledammen er i hele dens udstrækning beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3. Arealerne nord, øst og syd for mølledammen er 3-beskyttet mose. Omkring og øst for det nedstrøms vandløb er der også 3-beskyttet mose og sø. Mølledam set opstrøms fra (nord) Mølledam set fra vest Frisluse Frisluse set nedstrøms fra Mølle/turbinesluse set fra sti ved mølledam Mølle/turbinesluse set nedstrøms fra 12

13 Strækning 2 Det tidligere Troelstrup Dambrug starter ved station 1820 og slutter ved st Der er et stemmeværk ved indløbet vest for Blærevej med et styrt på 0,61m. Øst for Blærevej er der et stemmeværk for denne afdeling ved st med et styrt på 0,21 m og igen et ved udløbet, hvor dambruget slutter. Her er der et styrt på xxm. I umiddelbar nærhed af det tidligere dambrug er der kun 3-beskyttet natur vest for Fælled Bæk ved de vestlige damme. Det 3-beskyttet mose og fersk eng. Også øst for dem 5 sydligste af de vestlige damme er der 3-beskyttet mose. Dambruget øst for Blærevej med indløb til venstre og en del af de tomme damme. Styrt ved udløb, søndre gren Styrt ved udløb, nordre gren 13

14 Strækning 3 Lige efter dambruget har vandløbet et betydeligt fald (ca. 4,5 ) og mange mindre slyng og virker meget varieret. Dybden varierer fra cm, og bredden fra cm. Sandaflejringen er minimal, og bunden fremstår derfor som grusbund med mange småsten. Vandplanterne er med til at give strømrenden et slynget forløb. Der er en forholdsvis høj strømhastighed på denne strækning. Fælledbækken nedstrøms fra dambruget Den første strækning har et varieret forløb Pæn grusbund de fleste steder 14

15 På den næste del af strækningen parallelt med Halkær Å er faldet mindre (ca. 2,7 ) og dermed også strømhastigheden. Derfor er der også mere sandaflejring her. Kun få steder er grusbunden med småsten fri. Dybden varierer fra cm, og bredden fra cm. Vandplanterne er med til at give strømrenden et slynget forløb. Selve å- profilet her har kun få svage slyng. Fra rørbro ved station xx og nedstrøms er der kun svage slyngninger, begrænset fald og sandet bund. Sandet bund Begrænset fald på 2,7 Strækning 4 Denne del har kun få svage slyng med et gns. Fald på 3,9. De 3 stem, på den nedre del af strækningen, som skulle fjernes ved dette projekt er fjernet i eftersommeren 2012, hvor der blev udlagt gydegrus og etableret sandfang. Her er der således allerede fin passage for fisk og smådyr. 15

16 3.1.5 Projektforslag Strækning 1 - Poulholm Mølle (AAL-1084): Poulholm Mølledam indgår efter Vesthimmerlands Museums vurdering i et bevaringsværdigt kulturmiljø og har en lang historie. Derfor er det ikke foreslået, at mølledammen fjernes, men der er opstillet 2 scenarier med fjernelse af opstemningen via omløbsstryg: Scenarie 1: Omløbsstryg dannes ved etablering af spunsvæg i mølledammen og udløb gennem den nuværende møllesluse samt omfattende slyngning af vandløbet herefter. Scenarie 2: Omløbsstryg dannes ved etablering af en kortere spunsvæg i mølledammen og udløb midt på den østlige side af mølledammen samt omfattende slyngning af vandløbet herefter. 16

17 Ingen af scenarierne giver problemer i forhold til at opnå dispensation til scenarierne for beskyttede arealer iht. Naturbeskyttelseslovens 3, idet naturarealerne har et naturindhold af meget lav værdi. Det vurderes, at det mest naturlige forløb af vandløbet kan skabes i scenarie 2, og her kan vi løse problemet med en væsentlig kortere spunsvæg. Begge disse forhold vil betyde, at det vil være det billigste projekt. Begge projekter vil kræve, at der etableres en træbro over bækkens udløb, da der er en vandresti rundt langs mølledammen. Det er således Scenarie 2, der anbefales gennemført. Strækning 2 - Troelstrup Dambrug (ALL 1082, 1081 og 960): Fjernelse af 3 stemmeværk: ved indløbet til dambrugets vestlige del, ved indløbet til den østlige del og ved dambrugets afslutning. Etablering af ny vandløbsstrækning fra lidt opstrøms hovedstemmeværket ved indløbet til dambrugets vestlige del og i et kraftigt slynget forløb frem til kote 9,24 ved indløbet i rørbroen under Blærevej. Der anvendes hertil gennemløb gennem nogle af de gamle damme. Etablering af nyt vandløb fra vejunderløbet gående mod nord langs vejen og derfra i et slynget forløb mod øst. Langs denne strækning skal der muligvis etableres små sidetilløb fra vældene, der kommer fra kanten op mod marken. Enkelte af disse væld udmunder muligvis som drænudløb, der så kan løbe som åbne vandløb frem til Fælledbæk. Den indtegnede sø på det følgende kort har ikke noget med den beskrevne indsats i denne forundersøgelse at gøre. Indsatsen afsluttes med udlægning af sten og grus i den nye vandløbsstrækning. 17

18 Strækning 3 - Fælledbæk fra dambruget til Halkær Å (531): Restaureringen tænkes udført ved opgravning af sandaflejringer og udlægning af gydegrus samt skjulesten i vandløbsprofilet. Herudover forventes udlagt større sten på strækninger med overbredde for hermed at indsnævre vandløbet. Disse tiltag forventes at forbedre strømvariationen, øge iltindholdet i vandløbet samt forbedre levesteder for smådyr og fisk samt fremme opblomstringen af gunstige vandplanter. Enkelte steder skal lysforholdene udbedres ved bearbejdning af brinken og/eller fælde et par træer. 18

19 Strækning 4 - Fælled Bæk, nedre 200 meter (ALL 957,958 og 959): Den planlagte indsats var her fjernelse af 3 mindre opstemninger på de sidste 200 m før indløbet i Halkær Å. Forundersøgelsen har afsløret, at disse tiltag er gennemført. Vesthimmerlands Kommune afgjorde , at disse styrt kunne fjernes. Arbejdet blev gennemført i eftersommeren hvor der ud over fjernelse af opstemningerne blev etableret stenstryg og sandfang. Her er således intet behov for yderligere indsats Konsekvensvurdering Strækning 1- Poulholm Mølledam (ALL-1084) Det er en stor opstemning på ca. 2 m, der skal udlignes med et omløbsstryg, men da det sker i det lave område øst og sydøst for mølledammen, er der god plads til at lave en række slyngninger, så koten for det nedstrøms vandløb kan nås inden for en luftlinjeafstand på under 100 m. Dermed vil afvandingen fra de omgivende marker ikke blive påvirket. Omløbsstryget vil ikke udløse randzoner uden for naturarealet, hvor omløbsstryget bliver etableret. Strækning 2 - Troelstrup Dambrug (ALL 1082, 1081 og 960) Da det her er det 3 hver især mindre opstemninger, der fjernes, vurderes det, at det ikke medfører negative konsekvenser i form af dårligere afvanding af de omkringliggende marker. Det vil heller ikke medføre mere tørre forhold for omgivende natur. Strækning 3 Fælledbæk fra dambruget til Halkær Å (531) Evt. sand skal afgraves, og gydegrus og sten skal udlægges. Vandstanden skal ikke ændres, og grødeskæring skal sikre, at vandløbet giver uændret god afvanding for de tilstødende dræn. Det vurderes på den baggrund, at den foreslåede indsats ikke medfører negative konsekvenser. Strækning 4 Fælledbæk, nedre 200 meter (ALL 957, 958 og 959) Her er indsatsen gennemført tidligere, så her sker ingen ændringer Lodsejernes indstilling til projektet Strækning 1- Poulholm Mølledam (ALL-1084) Eneste lodsejer her Holch Spliid, Blærevej 53, 9600 Aars. På denne strækning er vandløbet privat. Han er imod, at der laves ændringer i og omkring mølledammen. 19

20 Strækning 2 - Troelstrup Dambrug (ALL 1082, 1081 og 960) Ejeren af det tidligere dambrug, Jürgen Vogt, Toftumvej 5, 7430 Brande er helt enig med kommunen i fjernelse af de 3 opstemninger og slyngning af åen. Strækning 3 Fælledbæk fra dambruget til Halkær Å (531) De 3 lodsejere, Michael, Søgaard Sørenden, Oustrupvej 73, 9600 Aars, Per Warming, Lyngtoften 16, 9600 Aars og Søren Kristiansen, Fælledvej 17, 9600 Aars har ingen indvendinger over for de foreslåede tiltag. Her er der sket høring via Ålav Vesthimmerland uden, at der er indkommet bemærkninger. Strækning 4 Fælledbæk, nedre 200 meter (ALL 957, 958 og 959) Her er indsatsen gennemført tidligere, så her ingen lodsejere hørt Projektets gennemførlighed De foreslåede projekter i Fælledbæk vurderes teknisk at kunne gennemføres til omkostninger, der er proportionale med gevinsten for vandløbet. Det dyreste projekt vil dog være fjernels af opstemningen ved Poulholm Mølledam via omløbsstryg, etableret ved hjælp af spunsvægge m.v., og opførelse af en træbro. Det er også her, der er stor lodsejermodstand. At strækningen er privat ændrer dog ikke på, at kommunen kan bestemme, at spærringen skal ophæves. Endvidere mener vi, at det kan lade sig gøre på en måde, der er afstemt efter landskab og natur på stedet, så man fremover kan få en stor naturoplevelse omkring mølledammen. 3.2 Indsats i Sønderlund Bæk 20

21 3.2.1 Beskrivelse og formål AAL-1097 Fjernelse af stem ved opstemmet sø Formålet med indsatsen er at skabe bedre passageforhold for smådyr og fisk for derigennem at løfte faunaklassen til 5, svarende til god økologisk tilstand. Restaureringen tænkes udført ved anlæg af et omløbsstryg, således at den opstemmede sø bevares og fiskene sikres passage til den opstrøms del af vandløbet. Alternativt kan opstemningen fjernes, så søen sløjfes. Faldet skal for begge scenarier fordeles over en strækning på ca. 100 m Målsætning og tilstand Vandplan: Godt økologisk potentiale Regionplan, Faunaklasse: B3 (= karpefiskevand, anvendes for vandløb eller vandløbsstrækninger, hvor der ikke findes fysiske forhold, der tilgodeser laksefisk (manglende strøm, fravær af grusbund m.m.), men som rummer gode muligheder for bestande af især karpefisk, ål og gedder. Eksist. økologisk tilstand: Moderat økologisk tilstand Sandsynlige årsager til manglende målopfyldelse: 21

22 Spærring ved søens udløb under Sønderlundvej i form af opstemninger med styrt på ca. 1,5 meter. Hindrer effektivt passage af fisk og andre smådyr Historik Spærringen i form af et stem til opstemning af en sø ligger lige før rørbroen under Sønderlundvej ca. 300 m fra vandløbets udspring oppe i slugten mod øst. Opstemningen er først sket efter ca. 1960, og søen er udelukkende skabt med herlighedsværdi for øje Nuværende forhold Der er foretaget besigtigelse i perioden 11. til 18. juni 2014 med henblik på at få en viden om de faktuelle forhold i indsatsområdet. xx Besigtigelserne har givet anledning til inddeling i 4 strækninger, som vist på figur 3xx. Opstemningen af søen medfører et styrt på ca. 1,5 m som findes lige før rørbroen under Sønderlundvej. Den medfører en opstuvningszone i hele søens længde på ca. 110 m. Opstrøms herfra er der ca. 140 m upåvirket naturligt vandløb til udspringet. Det er et meget lille vandløb med en dybde på 5-15 cm med lidt vandplanter. Slugten afgræsses hen over denne vandløbsstrækning, så der er lysåbent ved vandløbet. Ud fra højdekurverne er der fra udspringet til lige nedstrøms opstemningen et fald på 4,5 m over en strækning på 250 m, hvilket giver et fald på 18. Søen set fra stien nord om søen Opstemningen set fra søen 22

23 Det lille vandløb opstrøms El-fiskning opstrøms mølledammen blev udført Opstemningen opstrøms set søen nedstrøms på en strækning af 100 m. Resultatet af befiskningen var 1 fra trepigget hundestejle (3 cm) og 1 lille ørred (7 cm). Selve søen og vandløbet er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3. Sø og opstrøms vandløb er desuden omgivet af 3-beskyttet fersk eng, og den øvre del af vandløbet har et overdrev på sydsiden. Slugten, hvor Sønderlund Bæk har sit udspring, og en naboslugt blev ryddet for træog buskopvækst i 1995, og i 2002 blev der lavet aftale med ejeren om et stisystem i området. På de første ca. 200 m nedstrøms er vandløbet genslynget for nogle år siden, og der er udlagt gydegrus. Det var en restaurering, der blev gennemført af Nordjyllands Amt i 2002 i forbindelse med etablering af våde enge i området. På den sidste strækning ned til Halkær Å er vandløbet uslynget. 23

24 3.2.5 Projektforslag Selv om forundersøgelsens oplæg har været at fjerne spærringen i form af opstemning ved mølledammen, så foreslås det, at der ikke gennemføres ændringer. Det begrundes med de tekniske problemer i de to følgende scenarier. Da det opstrøms vandløb kun har en længde på ca. 150 m vurderes gevinsten ved fjernelse af spærringen at være minimal for fisk og andre dyr og næppe proportional i forhold til udgifterne forbundet med scenarie 1 og 2. Det anbefales således, at der ingen ændringer. Scenarie 1: Søen fjernes ved at spærringen fjernes. Scenarie 2: Der laves omløbsstryg og søen bibeholdes Scenarie 1: Sløjfning af søen ved at opstemningen fjernes kan umiddelbart synes at være den simpleste og billigste metode til fjernelse af spærringen. En stor del af faldet kan udlignes på strækningen gennem den nuværende søbund. Den nuværende rørbro under Sønderlundvej kan bruges stort set uændret. Det gennemsnitlige fald vil dog blive omkring 18 og slyngninger vil ikke kunne bringe det længere ned end til Der er ikke plads i slugten til tilstrækkelige slyng. Søens længde på 110m skal i vandløbsstrækning øges til 300 m for at komme ned omkring 10. Scenarie 2: Ved en løsning med bevarelse af søen ved etablering af et omløbsstryg vil der blive dannet et omløbsstryg uden nævneværdige slyngninger, idet der på grund af slugtens forholdsvis stejle sider ikke er plads til det. Omløbsstryget vil forløbe som en kanal langs med søen. Der skal sandsynligvis etableres en yderligere rørbro under Sønderlundvej, idet benyttelse af den nuværende vil kræve et støbt kanalforløb i søens nedstrøms ende og ved indløb i rørbroen. Lodsejer Anders Jørgen Agerbo Kroghs ønske er, at der ikke sker ændringer og er således indforstået. 3.3 Indsats i Kelddal Mølle Bæk 24

25 3.3.1 Beskrivelse og formål AAL-1096 Fjernelse af stem ved mølledam Formålet med indsatsen er at skabe bedre passageforhold for smådyr og fisk for derigennem at løfte faunaklassen til 5, svarende til god økologisk tilstand. Restaureringen tænkes udført ved anlæg af et omløbsstryg, således at den opstemmede sø bevares og fiskene sikres passage til den opstrøms del af vandløbet. Alternativt kan opstemningen fjernes, så søen sløjfes. Faldet skal for begge scenarier fordeles over en strækning på ca. 200 m Målsætning og tilstand Vandplan: Godt økologisk potentiale Regionplan, Faunaklasse: B3 (= karpefiskevand, anvendes for vandløb eller vandløbsstrækninger, hvor der ikke findes fysiske forhold, der tilgodeser laksefisk 25

26 (manglende strøm, fravær af grusbund m.m.), men som rummer gode muligheder for bestande af især karpefisk, ål og gedder. Eksist. økologisk tilstand: Moderat økologisk tilstand Sandsynlige årsager til manglende målopfyldelse: Spærring ved mølledammen i form af opstemninger med styrt på et par meter. Hindrer effektivt passage af fisk og andre smådyr Historik På dette sted har der været vandmølle siden 1700-tallet.Den nuværende mølle er fuldt restaureret og er med overfaldshjul. Vandmølle, mølledam og slugten mod vest blev fredet i en kendelse fra Overfredningsnævnet af Nuværende forhold Ved mølledammen er der en møllesluse med et fald på ca. 2 m og en bagsluse med et fald på ca. 1,5 m og lidt længere nedstøms et styrt på ca. 0,5 m. Opstemningen af mølledammen medfører en opstuvningszone i søens længde på ca m. Herfra og til udspringet er der en vandløbsstrækning på ca. 200 m. Nærmest mølledammen er det ikke særligt veldefineret. Nedstrøms er der små fine vandløb med grusbund. Vandløbet fra møllesluse og bagsluse samles efter ca. 100 m i et vandløb, der i ådalen løber vinkelret ned mod Halkær Å. Her er der kun lille fald og ingen nævneværdige slyng. El-fiskning opstrøms mølledammen blev udført opstrøms søen på en strækning af 75 m. Resultatet af befiskningen var 1 trepigget hundestejle (3 cm) og 3 mindre ørreder (9-13 cm). Selve mølledammen og vandløbet er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens 3. Sø og opstrøms vandløb er desuden omgivet af 3-beskyttet mose og længere ude overdrev, og den øvre del af vandløbet har er omgivet af fersk eng. 26

27 Stuehus og vandmølle Møllehjulet Mølledammen set mod frislusen Vandløb efter frislusen Starten af det lille vandløb Det lille vandløb opstrøms 27

28 3.3.5 Projektforslag Selv om forundersøgelsens oplæg har været at fjerne spærringen i form af opstemning ved mølledammen, så foreslås det, at der ikke gennemføres ændringer. Det skyldes som tidligere nævnt, at selve vandmøllen, mølledammen og arealet i slugten omkring møllen er fredet. I fredningskendelsen hedder det bl.a.: Oprensning af mølledammen skal være tilladt, og der fastsættes et minimumsvandspejl i mølledammen på kote 7,00 m (system GM). Arealerne skal bevares i deres nuværende tilstand. Der må således ikke foretages jordarbejder, herunder anlæg af fiskedamme, omlægning eller udvidelse af eksisterende veje, og der må ikke fra arealerne bortgraves grus, ler eller mergel, eller foretages anden ændring af terrænet. Nævnet finder, at det er af væsentlig betydning for almenheden, at der ved fredning fastsættes bestemmelser til sikring af landskabet omkring den gamle vandmølle, som søges restaureret og bevaret for eftertiden, og finder, at betingelserne i naturfredningslovens 1 for fredning af slugten fra Aalbor- Hvalpsund landevejen ned mod mølledammen og vandmøllen er opfyldt. Lodsejer Michael Vestergaard Nymarks ønske er, at der ikke sker ændringer og er således indforstået. 28

29 4. Effekt af projektets indsatser 4.1 Effekt af indsats i Fælled Bæk Indflydelse på dyre- og planteliv Indsatsen forventes at medføre gode passageforhold for fisk og smådyr, hvilket er formålet med indsatsen. På den lange strækning af Fælledbæk, hvor der udlægges sten og gudegrus, forventes der at blive væsentlig bedre forhold for fisk og smådyr. Den beskyttede natur, der bliver berørt er 3-mose af meget ringe kvalitet, vil ikke blive påvirket væsentligt i negativ retning Betydning for friluftlivet Friluftlivet vil ikke blive hæmmet af indsatserne, derimod vil der blive bedre forhold for lystfiskere. Naturoplevelsen ved færden langs omkring Poulholm Mølledam og omkring det tidligere Troelstrup Dambrug vil blive højnet, da der bliver udsigt over strækninger med slyngede forløb af vandløbet. Ved Poulholm Mølledam bliver der opført en træbro i forbindelse med stisystemet, hvilket også vil forbedre den samlede oplevelse ved færden i området Effekt på målsætningen De beskrevne indsatser forventes at medføre at målsætningen for vandløbet kan opfyldes. 4.2 Effekt af indsats i Sønderlund Bæk Der sker ingen negativ påvirkning af dyre- og planteliv på muligheden for friluftliv i og omkring bækken, da en indsats ikke gennemføres. Søen og bækken kan stadig indgå i den udsigt man har på stisystemet. Vandløbet opstrøms kommer ikke nærmere på målsætningen vedr. passage for fisk og andre organismer. Der er dog fisk opstrøms og dermed også smådyr opstrøms, hvilket er tegn på en vis minimal passage. 4.3 Effekt af indsats i Kelddal Mølle Bæk Der sker ingen negativ påvirkning af dyre- og planteliv på muligheden for friluftliv i og omkring bækken, da en indsats ikke gennemføres. Mølledam og slugten med mølledammen kan stadig indgå i et levende museum med oplevelsen af vandmølle og landskab med mølledam og sluser. 29

30 Vandløbet opstrøms kommer ikke nærmere på målsætningen vedr. passage for fisk og andre organismer. Der er dog en del fisk opstrøms og dermed også smådyr opstrøms, hvilket er tegn på en vis passage. 5. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Som det fremgår af det foregående, så forventes der ingen negative effekter af gennemførelse af de foreslåede indsatser. Det gælder Natura 2000 områder, kommuneplanens udpegninger, dyre- og plantelivet, betydning for landskabet og friluftlivet. Det forventes heller ikke at de foreslåede indsatser vil medføre påvirkning af afvandingen fra de omkringliggende markarealer. Disse vurderinger udgør efter kommunens opfattelse en VVM-screening, der godtgør at de foreslåede indsatser ikke medfører væsentlige påvirkninger på miljø og omgivelser. Der udløses efter kommunens opfattelse således ikke krav om en VVMredegørelse. 30

31 6. Økonomi og tidsplan Oversigt over indsatser og omtrentlige forventede omkostninger: Indsats nr +/- Indsats Art Pris AAL-1084 Fjernelse af opstemning + Fjernelse af opstemning og anlæg af omløbsstryg og træbro kr. ved Poulholm Mølledam Projektering kr. Projektledelse og tilsyn kr. AAL-1082 Fjernelse af opstemning og anlæg kr. Fjernelse af opstemning ved Troelstrup Dambrug + af omløbsstryg Projektering kr. Projektledelse og tilsyn kr. AAL-1081 Fjernelse af opstemning og anlæg kr. Fjernelse af opstemning ved Troelstrup Dambrug + af omløbsstryg Projektering kr. Projektledelse og tilsyn kr. AAL-960 Fjernelse af opstemning og anlæg kr. Fjernelse af opstemning ved Troelstrup Dambrug + af omløbsstryg Projektering kr. Projektledelse og tilsyn kr. AAL Fjernelse af træstyrt er 0 kr. gennemført AAL Fjernelse af træstyrt er 0 kr. gennemført AAL Fjernelse af træstyrt er 0 kr. gennemført 531 Generel restaurering i + Udlægning af gydegrus og sten m.v kr. Fælledbæk Projektering kr. Projektledelse og tilsyn kr. AAL Fjernelse af opstemning fravalgt i 0 kr. Sønderlund Sø/Bæk forundersøgelsen AAL Fjernelse af opstemning fravalgt i 0 kr. Kelddal Mølledam/Bæk forundersøgelsen I alt Anlæg kr. Projektering kr. Projektledelse og tilsyn kr. I alt kr. 31

32 7. Bilag Bilag 1 Elfiskeri Fælledbæk 32

33 33

34 34

35 Bilag 2 - Bemærkninger fra Holch Spliid, lodsejer ved og ejer af Poulholm og Poulholm Mølledam: Til Carl Erik Bruntse. Det er da altid noget at jeg får forelagt jeres forslag. Kommentar 1: Der eringen grund til at ødelægge Mølledammen,glem det!! Den og bækken nedenfor, er stadig ligeså privat,som da I løb fra løftet om at rydde op efter kommunens svineri gennem mange år,(jeg har både løftet og afvisning på skrift)med henvisning til at den var privat!!!!!!! Så jeg synes"vores"penge skal bruges til noget mere fornuftigt,feks.vedligehold af vandløb. Der er fisk i dammen og bækken ovenfor,men de har alle imod sig.der er jævnligt Skarv,dagligt Fiskehejre og Odder. Og den massive gylleforurening fra den 16/2-19/2-2012,tog næsten alt,men den forurening var kommunen også ligeglad med.det var jo regnvejr og næsten weekend,og dam og bæk privat!!!!!!! Kommentar 2: Med hensyn til opstemningen mellem Jurgen Vogt og mig,skal den fjernes totalt,og bækken føres tilbage som før 1963.Så den løber i skellet mellem os,i mindst samme dybde af hensyn til mine dræn og skellinien.ellers er det jo heller ikke en naturgenopretning!!!!!!! Kommentar 3. Med hensyn til udlægning af sten og indsnævring af Fælledbæk,er det en dårlig ide.den er i forvejen misligholdt,og tit bredfuld af vand.en ordentlig vedligeholdelse,vil fritlægge den grusbund der er mange steder i forvejen,og sikre den lovpligtige afvanding!!!! Kommentar 4. Forøvrigt er der vel endnu ingen lovlige vandplaner??? Der ud over vil jeg henvise til mine indsigelser indsendt 5/ og 10/ til naturstyrelsen. Venlig hilsen Holch Spliid. 35

36 Bilag 3 Udtalelse fra Vesthimmerlands Museum om Poulholm Mølledam Poulholm Mølledam Poulholm Mølledam er beliggende ved gården Poulholm syd for Blære. Gården er en af de store gårde i området. Den blev samlet omkring år 1800 af Poul Nielsen, og fik et samlet jordtilliggende på omkring 200 ha. Blandt udstykningerne fra Poulholm er blandt andet hele Blære Stationsby. I 1873 overgik Poulholm til familien Spliid, og fra dette tidspunkt blev Poulholm Mølle bortforpagtet indtil den blev nedlagt i De tidligere ejere af Poulholm Mølle, familien Frederiksen, flyttede fra Poulholm til Keldal Mølle i tiden op mod 1873, hvor de overtog mølledriften. Dette indikerer, at de har drevet Poulholm Mølle og at møllen er ældre end Jens Chr. Larsen findes som forpagter af Poulholm Mølle i 1873, da han dette år står opført i Forsikrings-Anmeldelse og Vurderings-Forretning. Poulholm Mølle malede korn for de omkringliggende gårde. I 1911 blev der installeret en turbine i den gamle vandmølle, hvorefter vandmøllen ikke mere var i drift. Turbinen gav strøm til Poulholm, som udnyttede det til tærskeværk, og stuehuset fra 1912 var udstyret med elektrisk lys. I 1943 blev der indlagt kraftspænding på gården, men turbinen blev bibeholdt indtil 1962, hvor produktionen af strøm stoppede. I den gamle vandmølle boede der lejere indtil 1950 erne, og vandmøllens bygninger stod til engang i 1960 erne. Der findes stadigvæk sokkel fra bygningen. Poulholm Mølle indgår i det vandmøllemiljø, der består af den række af vandmøller, som fandtes langs Halkær Å. Poulholm Mølle blev forsynet af vandet fra Fælledbækken, som har udløb i Halkær Å. Længere mod nord findes Keldal Mølle, og mod syd efter Poulholm lå vandmøllerne ved Øster Oustrupgaard, Giver og Dybvad Mølle. Landskabet omkring Halkær Å var velegnet til vandmøller, og møllernes oprindelse kan formentlig føres helt tilbage til middelalderen. Matrikel nummer 1a kunne desuden indikerer, at møllen fandtes i slutning af 1600-tallet. Kildesituation trænger dog til at blive belyst nærmere. Langs åløbene til og fra mølledammen lå indtil 1930 erne et dambrug, som blev drevet af Poulholm. Nord og syd for mølledammen var der damme, og det samme var tilfældet vest for det nuværende dambrug ved Troelstrup. Dambruget blev nedlagt i 1930 erne. Resterne af et hus ses stadigvæk i den sydlige ende af mølledammen. Huset blev brugt som udklækningsted for fiskeæggene, og det kaldtes i hverdagssprog for Klækkehuset. Udover at fungere som mølledam har Poulholm Mølledam også været brugt som samlingssted for de lokale i området omkring Blære. Om sommeren mødtes de unge mennesker ved søen, hvor der kunne bades. Ikke langt fra søen blev en mark brugt som boldbane, og der var et ryddet område, hvor talere af forskellig art kunne komme med deres budskaber til de forsamlede. 36

37 Vesthimmerlands Museum vurderer - ud fra p.t. tilgængelige kilder og efter en besigtigelse af lokaliteten den 18. august at Poulholm Mølledam indgår i et bevaringsværdigt kulturmiljø og fortælling om et væsentligt led i landsbrugets historie i Vesthimmerland. Desværre er vandmøller et markant underbelyst emne i vores område med tydeligt fravær af forskning. Billedmateriale Billede 1 37

38 Poulholm Mølle fotograferet i starten af 1900-tallet, og den stråtækte vandmølle ses ved siden af mølledammen. Bygningen til højre for møllen er Klækkehuset, som hørte til dambruget. Billede 2 Marie og Mathilde Spliid på fisketur ved mølledammen omkring Til højre ses vandmøllen og i baggrunden til venstre ses Poulholm. 38

39 Billede 3 Mølledammen med vandmøllen helt til højre og et mindre hus til venstre for møllen. I baggrunden ses Poulholm. Billedet er formentlig fra

40 Billede 4 Familieudflugt til Poulholm Mølledam. I baggrunden ses Poulholm Mølle. Billedet er fra begyndelsen af 1900-tallet. Teknik- og miljø Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Telefon: post@vesthimmerland.dk 40