. natur og friluftsliv, hvor kulturmiljøet er fremhævet og hvor erhvervslivet trives både i

Transkript

1 Frilufts Rodet Friluftsrådets visioner for Nationalpark Mols Bjerge 2030 Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Mols Bjerge som et sted med harmoni mellem. natur og friluftsliv, hvor kulturmiljøet er fremhævet og hvor erhvervslivet trives både i og uden for nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge er i særdeleshed karakteriseret ved de forskelligartede kyststrækninger, Mols Bjerge og købstaden Ebeltoft. Udviklin gen og driften af nationalparken er kendetegnet ved borgerinddragelse og samarbejde med lodsejere og erhverv. At besøge Nationalpark Mols Bjerge er garanti for en unik natur, kvalitetsformidling, fantastiske friluftsoplevelser og spændende kulturmiljøer. -r

2 Dette dokument indeholder Friluftsrådets visioner for Nationalpark Mols Bjerge. For at overskueliggøre visionerne er de delt op i 5 hovedkategorier; Natur, Kultur, Friluftsliv, Erhverv og Formidling. For hver kategori er ikke bare visionerne formuleret, men også forslag til konkrete tiltag på både kort og langt sigt. Desuden perspektiveres visioner ne med en kort gennemgang af de lokale forhold indenfor hver af de 5 kategorier. Introduktion Visionerne er blevet til inden for rammerne af eller med inspiration fra Friluftsrådets overordnede nationalpark definition, det kommunale friluftsoplæg for Syddjurs Kom mune, de udarbejdede visioner i forbindelse med pilotprojektet for Mols Bjerge og i sam råd med kredsrepræsentanter + kredsbesty relsen fra Friluftsrådet Østjylland.. Wa wa Frlluftsrådets oprindelige vision for danske nationalparker: Naturglæde, stolthed, identitet og gode op levelser. Det er disse følelser Danmarks Na tionalparker skal give befolkningen og lan dets gæster. Danmarks Nationalparker skal være afgrænset af større og vi mener stør re sammenhængende landskaber og have identitetsskabende, kulturel værdi. Områ derne skal danne en ramme for og formid ling af natur, kulturmiljø, friluftsliv, produkti on og by-dannelse. Nationalparkerne skal vise, at her er nogle specielle områder med fantastiske muligheder, som Danmark øn sker at markere og udvikle. Nationalparkerne vil give enestående ram mer for at skabe en sammenhængende, le vende formidling af et større område på tværs af interesser, ejerskel og administrati ve grænser. Formidlingen skal tage ud gangspunkt i områdernes særkende og ker neområderne for natur- og/eller kulturmiljø. Friluftslivet, produktionen og by-dannelsen vil også spille en væsentlig rolle, som de gør det i det danske landskab. Nationalparkerne bør samtidig være en fortælling om lokalbe folkningens liv og livsvilkår. L

3 Natur -t / Friluftsrådets visioner for naturen i Nationalpark Mols Bjerge Truede arter og naturtyper i Nationalpark Mols Bjerge har inden 2030 opnået gunstig bevaringsstatus, og produktionslandskabet udmærker sig ved et større naturindhold som følge af frivillige aftaler med private lodsejere. Naturen er tilgængelig, og hegn er sjældne. Til gengæld er formidlingen af na turen intens, og samspillet mellem benyttel se og beskyttelse er sikret gennem intelli gent planlægning, information og fleksibel forvaltning. Nationalpark Mols Bjerge har et samlet areal på 180 km2, som dækker Mols Bjerge, overdrev, kyst og kulturlandskaber, sandmar ker, skove, heder og søer. Grundlaget for udpegningen af området som nationalpark er først og fremmest den specielle geologi og den forskelligartede natur. Dertil kommer de udstrakte kystområder, der ligger ud til både åbent hav og beskytte de vige. Fakta Den samlede naturforvaltning i nationalpar ken har understøttet den mosaik, der i for vejen findes i landskabet, og skabt god sam menhæng med den omkringliggende natur. De mange forskellige naturtyper giver natio nalparkens gæster mulighed for enestående oplevelser i en varieret dansk natur. Omkring 25 procent af nationalparkens areal er fredet, og cirka 33 procent er udlagt som Natura 2000 områder. Skovdækningen ud gør procent af det samlede areal. De offentligt ejede arealer beløber sig til 15 pro cent af nationalparkens samlede areal. En betragtelig del af de offentlige arealer i Mols bjerge er hegnede og mangler stenter/låger.

4 4:. 4 j Konkrete tiltap på naturområdet I nødvendigt omfang oprettes aftaler om naturpleje med hjælp fra frivillige f.eks. lokale foreninger, organisationer og skoler. Desuden etableres græsningslaug i samarbejde med landbruget og andre interessenter. Friluftsrådet støtter naturpleje ved hjælp af publikumsvenlige dyr. Etablering af samarbejde mellem nationalparken og planlæggerne på de omgiven de arealer. På langt sigt foreslår Friluftsrådet en udvidelse af nationalparken, så hullerne fyl des ud. Det betyder inddragelse af hele Kalø Vig, Ebeltoft Vig, hele Mols med vandområder, området syd for Jernhatten og ned til Elsegårde, samt Helgenæs. Friluftsrådet understreger, at udvidelser sker på baggrund af frivillige aftaler og i samarbejde mellem offentlige og private lodsejere. Spærringer for kronvildtets spredning bør fjernes, men udbredelsen af kronvildt i nationalparken bør ske naturligt. Oprindelige danske træarter bør prioriteres ved omlægning og nyplantning specielt på offentlige arealer. Nationalparken skal, i det omfang det er muligt, støtte og fremme naturvenlig landbrugsdrift. Bekæmpelse af invasive arter (eksempelvis Rynket Rose (Rosa rugosa) og Gyvel (Cytisus scoparius)). Friluftsrådet accepterer forstyrrelsesfri områder hvis nødvendigt, men opfordrer generelt til brug af fleksibel naturforvaltning og intelligent planlægning. Adgangen til de offentlige, udyrkede arealer i Mols Bjerge og ved ørnbjerg Mølle sikres ved, at mængden af indhegnede arealer begrænses eller, at de hegnede arealer gøres meget store (evt. omfangshegn om hele arealet) med gode passagemuligheder. Hvor der opretholdes indhegninger omkring udyrkede arealer, etableres låger eller stenter, således at der altid er en passagemulighed inden for synsvidde, hvor man møder et hegn. 4

5 Friluftsliv Friluftsrådets visioner for friiuftslivet i Nationalpark Mols Bjerge Friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge tager tiviteter for alle som besøger Nationalpar afsæt i både kultur, hav og kyst, åbent land ken. og skov. Friluftslivet udfolder sig både i og Ruter og stier i nationalparken er del af et uden for særligt beskyttede naturområder, større, sammenhængende system, som bre men med særligt hensyn hvor det er nød der sig uden for nationalparkgrænsen, og vendigt. Rammerne for friluftsliv udtrykkes friluftslivet i Nationalpark Mols Bjerge er ind bedst som: Man kan det hele, men ikke he le tiden og ikke nødvendigvis over det hele. arbejdet i politikker. de tilstødendes kommuners del Ved hjælp af intelligent planlægning, fleksi bel naturforvaltning, information og inddra gelse af de mange lokale brugere i planlæg ningen sikres et bredt spektrum af friluftsak Hvad enten man er organiseret eller uorga niseret bruger, handicappet eller ældre, fin des der plads og muligheder for gode ople velser i Nationalpark Mols Bjerge. Fakta Der findes allerede mange faciliteter og mu ner. Friluftslivet understøttes også af DCI ligheder for friluftslivet i Nationalpark Mols Karpenhøj (vejledning og kurser i en række Bjerge. De spænder bredt og inkluderer friluftsaktiviteter, og grejbank), samt de øv blandt andet vandreruter og stier, lejrplad rige deltagere i formidlingssamarbejdet (side ser, p-pladser, kystfiskeri, fugletårne, moto 7). crossbane, ridestier, skydeanlæg og golfba FoteLarsA e

6 Konkrete tiltaa for friluftsilvet Brugerne (f.eks. ridende, mountainbikeryttere, handicappede m.fl.) skal inddrages i planlægningen af ruter og faciliteter for de enkelte brugergrupper. Dette tiltag kan også støtte koordineringen og planlægningen af friluftsaktiviteter i nationalparken. På handicap området opfordrer Friluftsrådet til samarbejde med foreningen Tilgænge lighed for Alle (godadgang.dk), både hvad angår planlægning og formidling af frilufts muligheder. Bedre differentiering af brugergrupper på stisystemer så konflikter undgås (ridende, vandrere, mountainbikeryttere osv.). Pleje af stier så adgangen til offentlige arealer sikres. Bedre muligheder for friluftsliv på offentlige arealer. Danskerne har udtrykt stort ønske om at bruge naturen når blot tilgangen til toiletter er tilstede, derfor bør der findes et passende udbud af toiletter, samt vandposter i. nationalparken. Nationalparkens friluftsliv skal indgå i et produktivt samspil med de lokale kommu ners ældre-, børn og unge-, uddannelses-, samt sundhedspolitik. Bil skal ikke være en nødvendighed for at opleve Nationalpark Mols Bjerge. Derfor foreslår Friluftsrådet, at der skal være mulighed for udlån/udlejning af cykler, samt at transporten i nationalparken understøttes af busser. I selve Mols Bjerge er der behov for en styring af den motoriserede trafik. Friluftslivet skal understøttes gennem grejbanker. Opstilling af fugletårn ved Stubbesø. Eventuelt opkøb af et areal ned til søkanten, så adgangen sikres. Adgang til ferske vande. Denne kan sikres ved opkøb af arealer ned til søbredder og åer eller ved frivillige aftaler med lodsejere. Bedre støttepunkter til kystfriluftslivet (primitive overnatningspladser, omklædning og skabe til dykkere m.m.). Etablering af hundeskove. Sikre adgangen til Ebeltoft Havn. Fremtidige støjende aktiviteter henlægges til råstofgrave o. lign. Udvikling af bynære friluftsmuligheder ved Ebeltoft. 6

7 Formidling & 2 lrç Friluftsrådets visioner for formidiingen i Nationaipark Mois Bjerge går Formidlingen i en overordnet i Nationalpark formidling Mols i Bjerge de danske ind nationalparker, som er kendetegnet ved kvalitet og professionalisme. Dette sikres gennem et stort formidlingscenter i nationalparken som også er ansvarlig for en basis uddannelse af alle formidlere. Informations centeret støttes af en række formidlingssa tellitter rundt om i nationalparken. Der fin des en oversigt over alle formidlere i områ det, i kombination med et bookingsystem. Nationalparken skal kunne opleves uden først at besøge formidlingscentret, så derfor skal skiltningen i nationalparken og den in formation, der kan hentes online, være fyl destgørende og let tilgængelig. I selve nationalparken informeres om natu ren via en række tematiske naturrum, fysi ske bygninger hvor eksempelvis fauna eller flora præsenteres. Desuden anvendes den nyeste teknologi i nationalparkens formid ling. Det fremgår klart hvor, hvornår og hvorfor der eventuelt er adgangsbegræns ninger i visse områder. Kontakten til private lodsejere, borgerind dragelsen og samarbejdet med lokale orga nisationer foregår på demokratisk vis og sik rer en konstruktiv dialog mellem interessegrupper. Fakta Formidlingen i Nationalpark Mols Bjerge er styrelsen, Syddjurs Kommune og Destinati ganske omfattende, idet der er etableret et on Djursland. Partnerskabet er bundet sam formidlingssamarbejde i mellem Friluftsrå men af en central, koordinerende naturvejle det, Danmarks Jægerforbund, Naturhistorisk der. Museum, DGl Karpenhøj, Skov og Natur- 4 7

8 Konkrete tiltac, nå formidlinasområdet Etablering af mindst et formidlings/besøgscenter, drevet af nationalparken. Dette! disse kombineres med satellitter i nationalparken. Formidlingssatellitterne indeholder videoskærme/computere til søgning af informa tion og ruteplanlægning afhængig af ønsker og behov. Etablering af formidlingssatellit/besøgscenter i Ebeltoft. Planlægning og kortlægning af ruter, stier og adgang i nationalparken, foregår gen nem lokale processer. Det vil sige inddragelse af ejere, brugere og interessegrup per. Formidlingen og skiltningen af ruter og stier skal være tydelig uden at området ender som en skilteskov. Skiltene påføres nationalpark-logoet. Det skal være muligt for den enkelte bruger at designe sit eget kort på national parkens hjemmeside, hvor de faciliteter brugeren er interesseret i, er afmærket. Kortet skal kunne printes både hjemmefra og i besøgscenteret. Adgangsforhold skal fremgå af kortet. Særlige steder i nationalparken skal fremgå af et oversigtskort. Disse steder kortlægges som points of interest (P01). Eksempelvis mørke, kultur, stilhed... Informationstavler ved p-pladser og særlige områder i nationalparken. Fælles uddannelse/kursus for alle som arbejder med formidling i nationalparken. God samlet formidling af oplevelsesmulighederne i nationalparken. Der findes en god balance mellem brugen af professionelle formidlere og frivillige, lokale historiefortællere. Sæt fokus på formidling til sommerhusgæsterne, information om arrangementer, årstidsafhængige oplevelser og introduktionsmateriale til lejere af sommerhuse. Undervisningstilbud og information af friluftsmuligheder til skoleklasser og lejrsko ler. Anvendelse af Bluetooth i formidlingen til downloads af lyd, billeder og videoklip i felten. Udgivelse af en nationalpark avis. Eventuelt i samarbejde med de lokale dagblade. Målrettet formidling til campister. Større aktiviteter på offentligt tilgængelige områder annonceres på nationalparkens hjemmeside og formidlingstavler/standere, sådan at besøgende kan planlægge de res besøg herefter. 8

9 Kulturmilio Friiuftsrådets visioner for kulturmiljøet i Nationalpark Mois Bjerge Kulturen og kulturmiljøet er en integreret del af Nationalpark Mols Bjerge og skal synliggø res, i endnu højere grad, gennem kvalifice ret formidling, gerne i samarbejde med mu. seer, kultur institutioner og turistcentre uden for nationalparken. Kulturhistorien kan opleves gennem praktiske aktiviteter, guide de ture og på egen hånd i nationalparken. Nationalpark Mols Bjerge kan også fremvise et levende landsbymiljø omgivet af smukke kulturlandskaber, som følge af et godt sam spil mellem kultur- og naturforvaltning. Som den eneste købstad i en dansk natio nalpark, understreger Ebeltoft den unikke kombination af natur og kultur i Nationalpark Mols Bjerge. Fakta Når kulturen og kulturmiljøet nævnes i Nati herregårdsmiljøer, gravhøje, overdrev, Kalø onalpark Mols Bjerge tænkes blandt andet Slotsruin, landsbymiljøer, kirker, møller og på købstaden Ebeltoft, Fregatten Jylland, kulturlandskabet. Konkrete tiitaa for kulturmilieet Levende kulturformidling i samarbejde med museer og frivillige. Informationstavler ved vigtige/interessante kulturhistoriske steder. Fritlægge kulturspor i landskabet. Oprette en oversigt over kulturformidlere i området, kombineret med et bookingsy stern. Gerne i samarbejde med Syddjurs Portalen. Pleje og restaurering af kulturhistoriske bygninger og landskaber. Formidling af fortidsminder. Formidling af sommerhus-, kirke- og madkulturen. Formidling af kystkulturen (anløbsbroer, fiskeriet m.m.). Registrering af gamle stier (kirke og skolestier) og reetablering af nogle af disse. Kulturture til Hjelm. 9

10 Erhverv Friluftsrådets visioner for erhvervslivet i Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge drives i et godt nalparken. Succesen for de erhvervsdriven samspil med erhvervslivet. Specielt land og de motiverer omkringliggende producenter skovbruget spiller en vigtig rolle i national til at indgå i fremtidige udvidelser af natio parkens naturforvaltning. Samarbejdet giver også mulighed for at støtte og udvikle min nalparken. Nationalpark Mols Bjerge er cen trum for årlige begivenheder som bidrager til dre private erhverv, som eksempelvis nationalparkens økonomi og tiltrækker besø småproducenter og kunsthåndværkere. Som gende. Nationalpark Mols Bjerge er et ek i de øvrige danske nationalparker er natio sempel på, at nationalparker kan skabe nalparkens logo og brand beskyttet, og kan anvendes efter fastlagte rammer, til gensidig grundlag for helårsturisme, gennem attrakti ve tilbud og oplevelser året rundt. fordel for både erhvervsdrivende og natio Turismeerhvervet i Syddjurs Kommune dan ner grundlag for cirka hver 4. arbejdsplads i området. Rent landskabsmæssigt udfylder skovbruget en væsentlig del af Nationalpark Mols Bjerge, idet cirka 25 procent af områ Fakta Konkrete tiltaa nå erhvervsområdet det er skovdækket. Landbruget er en blan ding af mange fritidslandbrug og større pro ducenter, som hovedsageligt beskæftiger sig med planteavl. Udvikling af retningslinjer for brug af nationalparkens brand og logo, pris for an vendelse heraf, samt klare regler for arrangementer i nationalparken Via samarbejde med turistcentre i den øvrige del af landet tiltrækkes besøgende til Nationalpark Mols Bjerge og branding af nationalparken forbedres. Færdsel i nationalparken er gratis, men der er mulighed for at sælge diverse ydel ser så som guidede turer, overnatning m.m. Sponsorer har mulighed for at støtte nationalparken eksempelvis ved adoption af stier, ruter eller områder. Producenter etablerer spredningsmuligheder og andre naturvenlige tiltag på deres ejendomme i det omfang det er muligt mht. driften. Grejbanker kan etableres og drives af private eller forvaltes af nationalparken. I samspil med lokale erhvervsdrivende skal aktiviteter i nationalparken understøt tes med faciliteter som overnatning, restauranter og service som eksempelvis cy kellapning, kanoudlejning m.m. Samarbejde med lokale erhvervsdrivende og udvikling af egnsprodukter. Der kan etableres bed & breakfast, kroer o. lign, hvor det er muligt under hensyn til naturen. Forbedring af offentlige transportmuligheder til og fra nationalparken. 10