BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

Transkript

1 BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009

2 Til venstre: Resens kort fra rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn midt i billedet er Budolfi Kirke. Syd er opad. Nedenfor: Et udsnit af Aalborg fra gadestrukturen fra renæssancebyen er bevaret. Nord er opad. Anledningen til nærværende publikation er, at bygningerne på grundstykket beliggende sydvest for kirken kaldet Budolfi Plads er opført på lejet arael. Når lejemålet udløber om få år, rejser det spørgsmål om grundstykkets fremtid, blandt andet om det vil være attraktivt for Budolfi Kirke, at få frilagt den såkaldte Budolfi Plads for bebyggelse? BUDOLFI KIRKE OG AALBORG Den centrale placering Aalborgs tidligste bydannelse i middelalderen bestod af bygninger grupperet om det gennemgående hovedstrøg Algade. Fra de to byporte i henholdsvis østre og vestre ende af Algade kom trafikken fra oplandet, og trafikken fra søvejen anløb i Østerå beliggende nord for Algade. Budolfi Kirke var placeret næsten midt på Algade-strækningen, på den nordlige side af Algade tæt på strædet der førte ned til Østerå. I renæssancetiden voksede Aalborg, og fik endnu et hovedstrøg - Østerågade. Den store vækst foregik på arealerne vest for Østerå (Gravensgade, Bispensgade, Maren Turis Gade, Ved Stranden etc.) og Adelgade fungerede som hængslet, der koblede de to hovedstrøg sammen. Budolfi Kirkes placering forblev central - den lå i hængslets omdrejningspunkt. I slutningen af 1800-tallet voksede Aalborg ud af renæssancebyens rammer, og i 1910 fik Aalborg med Boulevarden-gadegennembruddet et nord-syd gående strøg, der førte til en delvis opløsning af renæssancebyens flere hundrede år gamle struktur. Men helt op til starten af 1900-tallet kunne man ved færdsel i Aalborg ikke undgå synet af kirken. I dag er den stadigvæk centralt placeret.

3 Kirkebygningen og byens skala De første kirker på stedet. Kirken har gennemlevet en kompliceret udviklingshistorie. I 1940érne blev der ved udgravninger fundet spor af to tidligere udgaver af Budolfi Kirke, der var placeret under den nuværende kirke, som har sit udspring i 1400-tallet. Den ældste var en trækirke, der nedbrændte. Derefter opførtes en romansk stenkirke. Sporene efter de ældste kirker fortæller om bygninger med relativt beskedne volumener, som har været integreret i byens skala. Foroven: Algade i slutningen af 1800-tallet. Kirkebygninen var gemt i den tæt bebyggede midtby. Den nuværende kirke. I 1400-tallet opførtes en sengotisk kirke, som man kan betragte som kernen i den nuværende udgave af Budolfi Kirke. Den nye kirke var betydeligt større end forgængerne, men dog ikke større end, at den var inkluderet i middelalderbyens skala. I 1554, da Budolfi Kirke fik status som domkirke, var Aalborg en blomstrende renæssanceby bestående af toetages bygninger (med undtagelse af Jens Bangs Stenhus), tæt bebygget og gennemskåret af smalle krogede gader uden plads til markante udvidelser af kirken. Det var ikke muligt for kirken at komme til at dominere omgivelserne qua et voldsomt bygningsvolumen Men det var muligt at opnå en betydelig pondus ved hjælp af et markant arkitektonisk udtryk. I århundrederne efter udpegningen til domkirke blev der foretaget adskillige bygningsændringer - udvidelser og tilbygninger, forstærkninger af hvælvene, tilbygning af spir osv. - på 1400-talskirken. De væsentligste ændringer var tilføjelsen af et barokspir i ovenpå tårnbygningen ved bygmester Laurids Lienberg. I blev kirken hovedistandssat og ombygget ved kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann, og i foretog kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness en større udvidelse af koret mod øst. Foroven: Fotoet er taget fra et standpunkt syd for kirken inden det tætbebyggede Skolegadekvarter blev nedrevet. Skolegadekvarteret bredte sig ind på det område som i dag kaldes Budolfi Plads. Bygningsændringerne har naturligvis føjet en række lag til kirkens fysiske fremtoning, men i store træk har de ikke ændret kirken som bygningstype - en integreret bykirke.

4 En integreret bykirke med et markant arkitektonisk udtryk Stræbepillerne, de høje vinduer med spidse buer og de kamtakkede gavle er klare gotiske træk, men kirken er en enkel og bastant udgave af den gotiske stil: bygningsdelene står som klare geometriske figurer - ofte uden udsmykninger og dekorationer - med en stærk skulpturel effekt. Det er former med kraft og tyngde - en målbevidst formgivning, som lå langt fra de omgivende bindingsværkshuses prosaiske udtryk. Alene materialevalget med de hvidtede mure og det reflekterende blytag skabte en lysende stoflighed, der gjorde kirken let genkendelig i bybilledet. Ovenfor: Fotoet er taget fra Algade mod vest før kirkens nabohuse blev nedrevet. I gadeplan gjorde den daværende tætte by det vanskeligt at opleve kirken i en visuel helhed. Derimod var der adskillige kig fra de smalle gyder, hvor kirkens markante arkitektur viste sig i genkendelige udsnit. At beskrive kirken som stor og dominerende i forhold til omgivelserne er en tilsnigelse; kirkebygningens volumen er ikke væsentlig større end nabohusene, men proportionerne på bygningsdele og detaljer er større, enklere og kraftigere end omgivelserne. Det er denne kontrast fra de spinkle omgivelser, som gør kirken imposant.

5 Kontrasteffekten har været ganske imponerende, da byen endnu havde sin skala fra renæssancetiden. Med påbygningen af kirkespiret i blev kirken et dominerende element på den aalborgensiske skyline. Overalt i Europa ses kirkernes betydning i samfundet. Der er talrige eksempler på integrerede bykirker, som markerer sig gennem et markant arkitektonisk udtryk og et tårn eller en kuppel på byens skyline. Ovenfor: Ribe Domkirke er integreret i byens snævre gadestruktur, mens tårn og spir er byens vartegn. Ovenfor: Domkirken i Firenze: På gadeplan markerer den meget dekorative arkitektur kirken. Integrerede bykirker: Øverst Samedan, Schweiz, nederst Lûbeck,Tyskland. Tegninger: Jacob Blegvad

6 BUDOLFI KIRKE OG OMGIVELSERNE De historiske kort viser udviklingen i byrummene, som omgiver kirken. Kirken var oprindeligt mod nord og syd omgivet af en kirkegård, som blev nedlagt i På det nordlige areal blev der siden anlagt en gade, som førte ned til rådhuset. De oprindelige nabohuse blev med tiden erstattet af nyere huse, men byrummene omkring kirken ændrede sig først væsentligt, da de store nedrivninger tog fart i 1930 erne. Indtil da stødte kirken mod øst direkte op til nabohusene, mod syd havde kirken facade mod Algade, mod vest fik kirken front mod et mindre trekantet areal, som opstod ved Algades forgrening med sidegaden ned forbi rådhuset. Nord for kirken forblev det tidligere kirkegårdsarael ubebygget. Ovenfor: Husene på Algades sydside var tættere på kirken end i dag. Til højre: Kort fra 1896, Kirkens omgivelser ændrede sig først for alvor i 1930érne.

7 På de tre kort til venstre, der er fra 1847, 1919 og 1937, ses det, at kirkens omgivelser i disse år er nærmest statiske. Kortet øverst til højre fra 1944 viser, at der i årene forud er nedrevet huse i stor stil både øst for kirken og på arealet sydvest for kirken, som benævnes Budolfi Plads. Budolfi Plads forblev frilagt indtil starten af 1960 erne, hvor den nuværende bebyggelse på arealet blev opført. Nederst til højre et aktuelt luftfoto af Budolfi Kirke. I dag er der generelt færre huse beliggende tæt på kirken end i århundrederne forud. Genbohusene på Algades sydside er rykket længere væk fra kirken på grund af vejudvidelser. Mod øst er der tillige opstået et åbent diffust byrum mellem kirken og Østerågades baggårde. Budolfi Kirke har ikke været forbundet med en egentlig pladsdannelse; den har været omgivet af større eller mindre byrum med middelalderbyens noget tilfældige men dog intime karakter. Den visuelle kontakt til de omgivende bygninger er i dag svækket i forhold til de historiske forhold.

8 Budolfi Kirke bør ikke frilægges Budolfi Kirke har en år tradition for at være synlig i det centrale Aalborg samtidigt med, at kirken er integreret i byens bygningsmæssige skala. Den nuværende kirke er proportioneret udfra disse forudsætninger - en integreret bykirke med et overbevisende arkitektonisk udtryk, som kontrasterer de verdslige omgivelser. En yderligere frilæggelse af Budolfi Kirkes omgivelser kan ikke anbefales, det vil svække dens arkitektoniske pondus; kirkens volumen vil opfattes utilstrækkeligt og kleint. Resultatet af frilæggelsen af kirkens omgivelser - forårsaget af de store nedrivninger i 1930 erne - blev en Budolfi Kirke revet ud af sin bymæssige sammenhæng - kontakten med byens huse forsvandt. Kirkens volumen fremstod så beskedent, at det blev et argument for at tillade en forlængelse af koret med 14 meter mod øst. En opgave kgl. bygningsinspektør Packness løste brillant i Det historiske foto af kirken, set fra vest med den frilagte Budolfi Plads til højre, viser da også en noget hjemløs version af kirken. Budolfi Kirke - den integrerede bykirke - trives i et arkitektonisk modspil fra omgivelserne. Jo bedre modspil, jo større arkitektonisk pondus får kirken. Det kan anbefales, at de omgivende bygninger rykker tættere på kirken. Posthuset mod nordvest og den tidligere Nationalbank mod nord er fredede bygninger, der ikke bliver udskiftet med nyt byggeri. Den tidligere Diskontobank og Studenterhuset er ikke fredede, her vil et eventuelt nyt byggeri i to etager placeret tættere på kirken være attraktivt. På P-pladsen øst for kirken, kan det anbefales, at der opføres en toetages bygning med facade mod kirken.

9 Forslag til udformning af BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER Arkitekt, professor Claus Bonderup vil tage initiativ til at Budolfi Kirkes fremtidige omgivelser bliver emnet for en studieopgave blandt studerende ved Arkitektur & Design, Aalborg Universitet. Kirkeværge ved Budolfi kirke Morten Jacobsen har taget initiativ til at få udarbejdet en analyse af de fremtidige muligheder for Budolfi kirkes bymæssige forhold. Arkitekterne Jacob Blegvad & Per Svensson har i et samarbejde med arkitekt Erik Iversen (tekst & lay-out) udfærdiget denne rapport. Rapporten er finansieret af en donation fra Ejnar Packness Fond.