KBM 3934 Højbro Plads Øst & KBM 3942 Højbro Plads Nord

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3934 Højbro Plads Øst & KBM 3942 Højbro Plads Nord Strand Kvarter, Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt SB-nr: KUAS J-nr: /KBM0016 Mie Pedersen

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum

3 Indhold 1 Resumé Introduktion Adminstrative data Kulturhistorisk potentiale og målsætning Metode Udgravnings- og dokumentationsmetode Arkæologisk tilsyn, metode Arkæologisk udgravning, metode Dokumentationsmetode Arkivalsk materiale Fundindsamling og registrering(sparametre) Indsamling Registrering Samplingsmetode Samplingsteknik Samplings dokumentation Arkæologisk historik Historik for Højbro Plads Slotsholmen Brostensbelægning Bolværk Tårn Slotsholmen over Højbro til Højbro Plads Matr Matr Matr Gulvfaser Fase Fase Fase Fase Fase Fase tønder Tønde 1, A357: Tønde 2, A418: Tønde 3, A453: Sammenfatning af tønderne Ude på gaden Overgangen mellem matrikel 79 og Matr Gulvfaser Fase Fase

4 Fase Fase Trappe Rende og sivebrønde Facademur og skillemure Matr Rum 1: Rum 2: Fase 3: Fase 2: Fase 1 (måske?): Trappe Facademur og skillemure Rum 3: Facademur og skillemure Matr Gulv Det halvrunde kar Trappe Lag med ildpåvirkede genstande Lokum Facademur og skillemur Matr Trappe Sivebrønd Facademur og skillemur Matr Brolægning/Gulv Render Facademur og skillemure Matr Gulve Facademur og skillemur Matr Facademur og skillemure Opsamling på gennemgang af konstruktionerne Fundmaterialet Fundmateriale KBM Generelle iagttagelser i fundmaterialet Mængdefund (Bulk finds) Specialfund (Special finds) Fundmateriale KBM Generelle iagttagelser i fundmaterialet Mængdefund (Bulk finds) Specialfund (special finds) Strandlinjen

5 22 Middelalderlige levn Vurdering Bevaringsforhold Fundmaterialet Naturvidenskabelige analyser Kulturhistorie Referencer Litteraturliste Arkæologiske rapporter og arkivalsk materiale Københavns Museums strategidokumenter

6 6

7 1 Resumé Da opgravningen foregik på et langt stræk fra Christiansborg Slotsplads til Strøget, blev der på denne sag registreret en lang række forskellige konstruktioner. Særligt interessant var dog opgravningen på Højbro Plads. Her blev påtruffet kældrene tilhørende de huse, der i sin tid hørte til den huskarré, som lå her før, området blev udlagt til en åben plads. Huskarréen brændte under den anden københavnske brand i Enkelte af husene havde bl.a. flere faser af gulve bevaret. Overordnet kunne det konkluderes, at der efter branden blev ryddet særdeles godt op, og der var kun få spor tilbage efter bygningens beboere eller de funktioner, kælderrummene har haft. Tidsperiode: Middelalder til eftermiddelalderlig Konstruktioner: Der blev gjort registreringer af mange forskellige konstruktioner på denne gravning. Her skal blot nævnes de typer, som oftest optrådte såsom murværker, gulve og sivebrønde. Nøgleord: Københavns Brand 1795 kældre messingmager Store Færgestræde This excavation took place at a long stretch from Christiansborg Slotsplads all the way up to the shopping street Strøget. The long stretch made it possible to detect and register a large variety of constructions. However, particularly interestering, was the excavation on Højbro Plads. Here the basements, from the houses beloning to the former houses on the square, were found. The block burned down during the second fire in Copenhagen in Some of the houses had several phases of floor preserved. Overall it could be concluded that they must have cleaned up very well after the fire, as there were few traces left of the people, who had lived in the houses or what function the basements must have had. Periods: Midle Ages to post medieval time Features: A large variety of constructions was found on this excavation. But the most commn types were brick walls, floors and some kind of wells. Keywords: Copenhagen fire 1795 basements brass production Store Færgestræde 7

8 2 Introduktion Københavns Energi Varme skulle i efteråret/vinteren etablere fjernvarme på Højbro Plads. Den første fase berørte Sankt Jørgens Gård i syd til Lille Kirkestræde ved den østlige vejbane på Højbro Plads. Fase to strakte sig fra Lille Kirkestræde, hen ad den østlige vejbane på Højbro Plads, op ad Store Kirkestræde, Nikolaj Plads og Østergade med afslutning i Kristen Bernikows Gade (se oversigtstegning på s. 6). Det var fra starten planlagt, at første fase skulle graves, hvorefter vej og belægning skulle retableres, før fase to kunne starte. Men med de arkæologiske konstruktioner, som fremkom på Højbro Plads, blev det hurtigt klart, at det ville være nemmest for alle parter at lade fase to fortsætte i direkte forlængelse af fase et. Opgravningen på Højbro Plads viste sig at flugte næsten fuldstændigt med den gamle facadelinje på den karré, som brændte under den anden københavnske brand i Efter branden rives husene ned til kælderniveau, og selve Højbro Plads blev anlagt som et brandbælte i tilfælde af en ny brand. For overskuelighedens og resultaternes skyld er beretningen for begge faser sammenskrevet i indeværende rapport. KBM 3934 dækker over strækningen på fase et og KBM 3942 strækningen fra Lille Kirkestræde til Store Kirkestræde. Resten af fase to bliver skrevet i en rapport for sig selv, idet denne strækning udelukkende blev udført som et arkæologisk tilsyn Administrative data Det arkæologiske tilsyn og udgravningsarbejde er udført med hjemmel i Museumslov nr. 473 af 7. juni 2001, Kapitel 8 23 stk. 1 og 27 stk. 2 og 4 ( Øvrige data Opgravningsarbejdet, og dermed også det arkæologiske tilsyn, startede i juli 2010 og sluttede i december Tilsynsførende fra Københavns Energi Varme var Henrik Pyndt Sørensen. Opgravningsarbejdet foregik med maskine, og spunsning af grøften blev foretaget af folk fra entreprenørfirmaet Aarselff Kamco. Fra Museets side var daværende leder af Antikvarisk Enhed, Joakim Thomasson, overordnet sagsansvarlig. KBM 3934; Sagen startede i juli 2010 som et arkæologisk tilsyn foran Prins Jørgens Gård på Slotsholmen. Dele af opgravningsarbejdet blev foretaget om aftenen og natten, hvilket i enkelte tilfælde besværliggjorde den arkæologiske registrering. Tilsynet blev udført ad hoc sideløbende med andre tilsynssager, hvorfor der har været forskellige personer inde over registreringen af de arkæologiske forekomster. Ved den reelle udgravning var der en mere fast stab tilknyttet sagen. Fra omtrent midten af september udviklede det arkæologiske tilsyn sig til en reel udgravning, dog blev de øverste moderne opfyldslag rømmet af med maskinen, indtil toppen af de arkæologiske anlæg og lag blev berørt. Gravearbejdet var for det meste af tiden begunstiget med godt og nogenlunde tørt vejr. Daglig udgravningsleder på sagen var arkæolog Karen Bork-Pedersen, og derudover har en række assisterende hænder løbende deltaget: Amanda Summerfield (arkæolog) Jens Winther Johannsen (arkæolog) Sabina Harholm Lønskov (arkæolog) 1 Rapporten er under udarbejdelse af Stine Wozniak, men har stadig samme KBMnr., KBM

9 Mie Pedersen (arkæolog) Stine Wozniak (arkæolog) Claus Rohden Olsen (arkæolog) Camilla Haarby Hansen (arkæolog) Mette Kjelstrup (arkæolog) Charlotte Rimstad (arkæolog) Jacob Mosekilde(arkæolog) Mads Dyhrfjeld-Johnsen (arkæolog) Signe Fog Mogensen (arkæolog) Karina Truelsen (studerende, arkæologi) Marc Hauge (studerende, arkæologi) Katharina Zander (historiker) KBM 3942 Anden fases forløb var fra start til slut en arkæologisk udgravning, hvor gravefolkene rømmede de øverste moderne lag af, indtil lag af arkæologisk interesse fremkom 2. Udgravningsarbejdet startede i slutningen af oktober og varede til udgangen af december 3. I denne fase blev det tilstræbt at holde en fast stab for at sikre en kontinuerlig og enslydende registrering. Denne fase blev ramt af efterårs- og vintervejret, og både regn, sne og frost besværliggjorde til tider de arkæologiske registreringer. Ansatte på KBM 3942: Daglig udgravningsleder var arkæolog Karen Bork-Pedersen, og derudover var følgende arkæologer tilknyttet sagen; Camilla Haarby Hansen, Mie Pedersen, Jens Winther Johannsen og Mette Kjelstrup. På begge sager blev der foretaget digital opmåling med en Totalstation, disse opmålinger blev foretaget af arkæologerne Per Jansson, Claes Hadevik og Fredrik Grehn. Efterbearbejdning: Indtastning af kontekstark og renskrivning af lister: Jens Winther Johannsen, Mie Pedersen Beretningsansvarlig: Mie Pedersen, Antikvarisk Enhed Gennemgang af skriftlige kilder: Inger Wiene, Antikvarisk Enhed Vask af genstande: Zenon Topcagic, Mia Toftdal, Antikvarisk Enhed og Samlingsenheden Registrering af genstande: Rikke Søndergaard Kristensen, Samlingsenheden Genstandsfoto: Mia Toftdal, Rikke Søndergaard Kristensen, Samlingsenheden Ansvarlig for magasinering af genstande: Jan Möllerström, Samlingsenheden Gravningen blev d. 01. oktober 2010 besøgt af en folkeskoleklasse i forbindelse med museets undervisningsforløb kaldet Hvad rager det mig?. Derudover fik det arkæologiske arbejde omtale i en artikel i Kristeligt Dagblad d. 14. oktober 2010, artiklen er vedlagt som Bilag 7. Journalisten troede fejlagtigt, at der var tale om opgravninger i forbindelse Metro Cityring projektet, og fejlen nåede ikke at blive rettet, inden artiklen blev trykt. Udvalgte fund fra gravningen er uploadet til Museets interaktive medie VÆGGEN, og på dagligt basis blev der svaret på spørgsmål fra offentligheden. 2 Fra Store Kirkestræde og frem blev sagen udført som en tilsynssag. 3 Tilsynssagen på de andre gader kørte sideløbende med udgravningen og blev afsluttet i

10 3 Kulturhistorisk potentiale og målsætning Der kan findes en stor mængde oplysninger i både de skriftlige kilder og det kartografiske materiale om indretningen af, og funktion for, de tidligere huse på Højbro Plads. Men oftest er det de primære rum såsom stuer og køkkener, som bliver beskrevet i eksempelvis brandtaksationerne, hvorimod kælderrummene har haft en sekundær placering, hvoraf der ofte kun gives overordnede beskrivelser. Derudover, som nævnt i afsnittet omkring topografien, er Højbro Plads placeret, hvor der kan være mulighed for at støde på spor fra det ældste København. Derfor kan følgende opgravning kaste lys over flere problemstillinger: Definere hvor strandlinjen evt. lå samt registrering af strandengslag. Registrering af kulturlag fra flere tidsperioder. Bygningsarkæologiske observationer af husene som brændte i o Hvordan stemmer de påtrufne murværk overens med de gamle matrikelkort? o Er det muligt at adskille de enkelte huse i det arkæologiske materiale? o Hvornår er husene opført? Er de middelalderlige eller kan der spores tegn på genbrug i byggematerialerne? Kan man ud fra de bevarede konstruktioner se hvilke aktiviteter, der har været i husene? Er der mulighed for at gøre iagttagelser om tidligere vejbelægninger og evt. fastslå det datidige gadeniveau? 10

11 4 Metode I dette kapitel vil udgravnings- og dokumentationsmetoden samt strategier for fund, samples og naturvidenskabelige analyser blive gennemgået. 4.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode På sagerne KBM 3934 og KBM 3942 blev der både foretaget et arkæologisk tilsyn samt en arkæologisk udgravning. Sagen er registreret via digitale opmålinger og via manuelle tegninger og opmålinger. De digitale opmålinger er foretaget med en Totalstation, og disse oplysninger er efterfølgende indført i programmet Intrasis. De manuelle opmålinger er foretaget i forhold til stående bygninger og nuværende vejoverflade. Eftersom sagen startede som et arkæologiske tilsyn uden digital opmåling, blev der opstartet en såkaldt A- liste, hvor hvert enkelt lag og anlæg blev nummereret ud fra en fortløbende liste i gravebøgerne. Denne liste blev fortsat, selvom der blev foretaget digital opmåling med Totalstationen, hvilket blot betød at en konstruktion havde to identifikationsnumre, eks.: A-nr. Type IntrasisID S-nr. Foto Dato + Sign. 454 Lag i tønde A MP A-nr. refererer til det nummer, konstruktionen har fået manuelt via den fortløbende liste, og IntrasisID er det nummer, som Totalstationen har angivet for konstruktionen, da det blev opmålt. Der kan søges på begge navne i Intrasis, blot der skrives f.eks. A454. Alle konstruktioner er beskrevet via et kontekstark (se arkets udformning i Bilag 8) med henblik på, at alt registreret data skulle digitaliseres og indføres i Intrasis. Samme metode gør sig gældende for nummereringen og registreringen af fotos, tegninger og samples. Alle har fået et fortløbende nummer i henhold til gravebøgerne men har efterfølgende også fået et IntrasisID. Begge numre kan også her søges ud i Intrasis blot man husker: S for Samples (Eks. S15) T for Tegninger (Eks. T7) F for Foto (Eks. F1187) 11

12 Ovenfor ses skærmbilledet, som det ser ud under en søgning efter en konstruktion/kontekst. I linjen Identity kan man søge på IntrasisID, og i linjen Contains String kan man søge efter konstruktionerne via deres fortløbende nummerering, som eks. A454 eller S17. I bilagsdelen kan man se de fulde lister for både A-nr, Tegninger, Samples og Foto. På alle lister, på nær Fotolisten, vil både det fortløbende nummer og IntrasisID fremgå. 12

13 4.2 Arkæologisk tilsyn, metode Et arkæologisk tilsyn går ud på, at arkæologen følger maskinen, mens der bliver gravet. I tilfælde af at maskinen støder på levn af arkæologisk interesse, standses maskinen, og disse levn registreres. Når registreringen er færdig, får maskinen lov til at fortsætte, indtil der stødes på flere levn og så fremdeles. I indeværende sag tilstræbtes det, at registreringen blev gjort så hurtigt og effektivt som muligt, så gravearbejdet kunne fortsætte uden nævneværdig forsinkelse fra arkæologernes side. Oftest har det været muligt at foretage registreringerne samtidig med, at entreprenørens folk arbejdede. I denne sag blev der foretaget opgravninger med en større maskine, som læssede jorden direkte op på en lastvogn. Som regel blev der kørt med to lastbiler, så der kunne holdes en nogenlunde konstant opgravningshastighed. Fig. 1: Her ses maskinen i gang med opgravningsarbejdet, mens lastbilen holder klar bagved. Arkæologen står nede i grøften og holder øje. (Billede 298 på fotolisten) 13

14 Fig. 2: Endnu en udgravningssituation hvor arkæologerne er i fuld med at registrere de arkæologiske konstruktioner, mens maskinen er i gang med at grave. (Billede 1255 på fotolisten) Opgravningsarbejdet blev primært foretaget i dagstimerne, men i en kortere periode foregik det ligeledes om natten. Registreringer om natten kan oftest være svære at udføre, da kunstigt lys kan gøre det svært at erkende lagskifter i de afsatte kulturlag. Desuden vil de fotos, som er taget om natten, være en smule utydelige grundet den ringe belysning. På det arkæologiske tilsyn er de fleste registreringer af konstruktioner foretaget manuelt dvs. via foto, tegning og opmåling i forhold til stående bygninger, mens kun grøften løbende blev opmålt digitalt. 4.3 Arkæologisk udgravning, metode Dele af KBM 3934, samt de dele af opgravningsarbejdet som foregik på Højbro Plads på KBM 3942, blev foretaget som en arkæologisk udgravning. Her fik maskinen lov til at fjerne de øverste moderne brokkelag, indtil toppen af arkæologiske anlæg og lag kunne observeres. I udgravningsfasen blev så mange lag og anlæg som muligt målt ind med Totalstationen. Dog blev enkelte kontekster blot tegnet manuelt med eventuel senere digitalisering for øje. Muligheden for at foretage både digitale og manuelle opmålinger sikrede en kontinuerlig udgravningsrytme, så tiden blev udnyttet bedst muligt. Når et anlæg eller lag blev påtruffet, blev det renset af med graveske, fotograferet og enten digitalt opmålt eller tegnet i hånden - nogle gange begge dele. 14

15 Fig. 3: Konstruktioner indmåles med Totalstationen. (Billede 1185 på fotolisten) Fig. 4: Her ses arkæologerne i gang med at afrense de fremkomne gulve og murværker. (Billede 1281 på fotolisten) 15

16 Udgravningsarbejdet foregik kun i dagstimerne. Dog var udgravningen berørt af det kraftige vintervejr, som ramte landet allerede fra slutningen af november. Dette gav dage med kraftigt snefald og frosne jordlag, som i enkelte tilfælde forhindrede en ordentlig udgravning af jordlagene. 4.4 Dokumentationsmetode En Totalstation kan primært kun anvendes til opmåling i fladen. Dette har været en afgørende faktor for defineringen af udgravningsmetoden. Dette betyder, at man måler hver enkelt kontekst ind i fladen i den udstrækning, den kan observeres. Dette betyder ligeledes, at man så vidt muligt sørger for at udgrave de yngste kontekster først, fra det højeste punkt og nedefter så man forsøger at holde et vist niveau i fladen. Denne type opgravninger med lange grøfter giver imidlertid rig mulighed for at få gode og informative profiler, disse er naturligvis registreret. I hver profil er der med Totalstationen opmålt to søm, så profil og lag er registreret i minimum to dimensioner. Til beskrivelse og tolkning af kontekster er der anvendt et kontekstark. Arket er indrettet, så det kun fylder én A4 side, forside og bagside. Øverst på arket findes en boks kaldet Basal tolkning, her er der mulighed for at give sit bud på hvilken konstruktion, der overordnet er tale om. Alt efter hvilken type konstruktion der er tale om, foretager man sine registreringer under det rette afsnit. Til slut er der et blankt felt, hvor tolkningerne af konteksten foretages, dette er et særdeles vigtigst element til den videre analyse af de forskellige kontekster. Til slut noteres det, hvordan konteksten er udgravet - med ske, maskine osv., og hvordan de vejrmæssige udgravningsforhold har været. På Bilag 8 ses kontekstarket. 4.5 Arkivalsk materiale Al korrespondance på sagen findes i Museets interne arkiv under internt sagsnr (KBM 3934) og internt sagsnr (KBM 3942). Beretningen, lagark og tegninger findes i Københavns Museums arkiver. Et indbundet eksemplar af beretningen findes i det Topografiske Arkiv på beretningshylden, og en digital version af samme er gemt på Museets interne drev. Der sendes en elektronisk kopi til bygherre og Kulturstyrelsen. 4.6 Fundindsamling og registrering(sparametre) I dette afsnit gennemgås metoden for indsamlingen og registreringen af fundene fra denne sag Indsamling Fundindsamlingen i felten er foretaget i overensstemmelse med Københavns Museums indsamlingspolitik, som den er angivet i Finds Handbook (Januar 2010, Attachment 1). Dette betyder, at fund er indsamlet og relateret til et lag eller som minimum til et anlæg. Ude i felten blev fundene lagt i fundposer inddelt i følgende typer; keramik, glas og metal. På poserne blev der skrevet KBMnr., udgravningens navn, Anr./IntrasisID, initialer og dato. Efterfølgende blev de bragt ind til Museets fundkælder. Inden fundvasken er fundene gennemgået i samråd med den registreringsansvarlige for at sortere eventuelle udaterbare fund fra for at mindske fundmængden og 16

17 dermed også tidsforbruget til både fundvask og fundregistrering. Kun få ting fra visse kontekster kunne kasseres, i de fleste tilfælde var der tale om kraftigt korroderet metal, vinduesglas og mindre stykker uglaseret rødbrændt lertøj. Det er noteret under de pågældende kontekster i Intrasis hvilke typer fund, som er blevet kasseret. Fundene er dernæst blevet vasket, tørret og lagt i rene fundposer Registrering Fundene er registreret i IntraSIS databasen (K2010:10). I denne database er både fund fra KBM 3934 Højbro Plads Øst og KBM 3842 Højbro Plads Nord registrerede. Ved fundene fra Højbro Plads Nord er der angivet et N for Nord registreret i databasen, således at fundene fra de to etaper kan adskilles. Kun lagrelaterede fund er registreret. Derved er alle fund relateret til et stratigrafisk objekt. Registreringen er foretaget på to registreringsniveauer, et class niveau, som er mindstekravet for registreringen og således anvendes ved alle fundtyper, og et subclass niveau, som er et specialregistreringsniveau for fundtyper med specifikke registreringskrav og med særlige typologier tilknyttede. Subclass niveauet anvendes således kun ved nogle fundtyper såsom bygningsmaterialer, keramik, kridtpiber, mønter, flint, glas, husholdnings genstande, lædergenstande, personlige genstande, slagge (herunder produktionsaffald) samt redskaber. Ved hvert FO nr. (fund-id) er der på class niveau noteret under følgende felter: Navnefelt, materiale, genstandens tilstand, antal, vægt, mål, subclass, periodedatering og betegnelse (angiver den oprindelige form/type som fundet stammer fra). Navnefeltet angiver søgeord vedr. datering og type. Under antal skrives antallet af alle skår/fragmenter uanset om flere af disse tilhører samme genstand. Mål noteres kun ved specialfund, og i fald genstanden er hel eller næsten helt bevaret, eller hvis det på anden vis vurderes relevant. Periodedateringerne er de af Nationalmuseet definerede. Fundregistreringen er foretaget ud fra følgende principper: skår/fragmenter, som tilhører samme genstand, er registreret under ét fund-id, i fald de er fra samme fundkontekst skår/fragmenter, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, skærvfarve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét FO nr. (fund-id) i fald de er fra samme fundkontekst derudover er der kun registeret én genstand under hvert FO nr. (fund-id). Alle fund er registreret og beskrevet i de fundrelaterede afsnit i beretningen af fundkoordinator Rikke Søndergaard Kristensen. Lædersko er registreret af skoekspert arkæolog Vivi Lena Andersen, og dateringerne beror på hendes vurdering. Ingen af fundene er valgt konserverede. 17

18 4.7 Samplingsmetode På denne sag blev der udtaget i alt 112 forskellige prøver (se Sampleliste Bilag 4). I efterbearbejdningsfasen er der foretaget en tre-trins prioritering af prøverne (høj-middel-lav), eftersom det ikke var muligt at få undersøgt alle prøver samt at enkelte prøver stammede fra samme type lag eller konstruktion. Eksempelvis blev der taget flere prøver at det meget organiske møddingslag, som kunne observeres i næsten hele grøftens længde Samplingsteknik Der var fra starten ikke fastlagt nogen strategi for hvilke samples, der skulle udtages, og hvor store de skulle være. Derfor blev det løbende besluttet hvilke kontekster, som ønskedes nærmere undersøgt. Dendro: -Samples udtaget til dendrokronologisk datering er udtaget med motorsav med venlig assistance af entreprenørens folk. Der blev udtaget i alt 16 dendrosamples, hvoraf der blev udvalgt syv til dendrokronologisk datering. Se Bilag 10 for en samlet rapport. Jordprøver/botaniske samples: -Disse er udtaget i varierende mængder, og ofte er der blot tale om et par håndfulde. Nogle af prøverne er taget i samråd med arkæobotaniker Mette Marie Hald fra Nationalmuseet. I alt 55 samples blev udtaget, og der blev udvalgt 13 prøver, som blev sendt til nærmere analyse. Se Bilag 9 for en samlet rapport. Mørtel: -Eftersom der blev registreret en del murværk på denne sag er der udtaget mørtelprøver af disse med henblik på at sende dem til datering via termoluminisensundersøgelser. Der blev udtaget i alt 19 mørtelprøver. Metoden og resultater fra mørtelprøver er endnu på forsøgsstadiet og derfor blev ingen sendt videre, men gemmes til mulige fremtidige undersøgelser. Derudover er der 14 samples som ikke er klassificeret og det drejer sig om samples bestående af slagge, trækul eller andet brændt materiale Samplings dokumentation. Prøverne er ikke opmålte med Totalstationen, og kun et fåtal er angivet på en tegning. Men alle prøver er oprettet i Intrasis og relateret til den kontekst de stammer fra. 18

19 5 Arkæologisk historik Kortet viser en omtrentlig placering af tidligere opgravninger og arkæologiske observationer foretaget på Højbro Plads. Skemaet nedenfor giver et kort overblik over de primære konstruktioner, som blev registreret under hver enkelt sag. KBMnr. Årstal Beskrivelse Uden KBMnr Avisartikel der omtaler fund af trævandrør. Usikker placering. Uden KBMnr I forbindelse med anlægningen af beskyttelsesbunkers blev der gjort registreringer af huskarréen på Højbro Plads. Uden KBMnr. 1965A Registreringer af trævandrør, brandlag, et muligt gulv samt diverse murværk. Uden KBMnr. 1965B Registrering af en rektangulær ledning udført af natursten med plankebund. Formentlig fra 1700tallet. Uden KBMnr Fund af vandpost tilvirket af et lodretstående trævandrør i gården til Højbro Plads 9. 19

20 Uden KBMnr Avisartikel som omtaler seks parallelle trævandrør i retningen mod stranden. Ukendt placering, men i artiklen står der Lige ved stedet, hvor ledningerne blev afdækket i 1,8 meters dybde, var i sin tid to stræder, Store Færgestræde og Højbrostrædet. KBM /1995 Større udgravning i forbindelse med anlæggelsen af et overløbsbassin midt på Højbro Plads. Der blev gjort registreringer af flere murværk og gulvforløb. Derudover blev der gjort en lang række specielle og sjældne fund. KBM Registreringer af murværk, døråbninger, brolægninger, en trappe samt 2 middelalderlige træbrønde. (Mange af disse registreringer blev genfundet igen under KBM 3942) KBM Kampestensfundament under gulvbelægning i Højbro Plads 4 KBM Registringer af kulturlag fra middelalderen og renæssancen. De skriftlige og kartografiske kilder giver vidnesbyrd om den boligkarré som brændte i 1795, og efterfølgende blev anledningen til Højbro Plads anlæggelse. De arkæologiske observationer viser da også med stor tydelighed, at når der foretages opgravninger på pladsen, kommer der levn fra denne boligkarré frem i dagens lys. Det skal bemærkes, at der på ovenstående kort kun er noteret tidligere observationer for Højbro Plads. Der er naturligvis også gjort observationer på Slotsholmen, hvor opgravningsarbejdet startede, men grundet den massive mængde registreringer på Højbro Plads er det her, fokus primært vil blive lagt i indeværende rapport. 20

21 6 Historik for Højbro Plads Som nævnt først i rapporten, så foregik opgravningsarbejdet over et langt stræk, men eftersom at den reelle udgravning foregik på Højbro Plads, skal her bruges lidt plads på at omtale områdets brug og funktion gennem tiden. Lige siden middelalderen løb der på dette område to snævre stræder fra Amagertorv mod stranden. Når man dengang kom fra Nørreport og gik gennem det nuværende Købmagergade eller fra Vesterport ad Vimmelskaftet og nåede frem til Amagertorv, gik det sidste stykke vej ned til havnen ad de to stræder. Den østligste gade hed Store Færgestræde og den vestligste Højbrostræde. Allerede i Roskildebispens jordebog fra 1377 optræder der ejere til matriklerne på Højbro Plads. Det drejer sig om en smal og lang matrikelkarré mellem de to stræder. Store Færgestræde førte ned til en anløbsplads, hvorfra en færge sørgede for passagertransporten til bl.a. Amager. Højbrostrædet førte ned til Højbro broen over til Slotsholmen. Det menes, at grundet broens placering som bindeled mellem byen og Slotsholmen må Højbro have været den første bro, som blev opført i København. Der findes ingen levn fra den første bro, og de skriftlige kilder vidner også om, at broen er blevet bygget om flere gange for at kunne følge med byens voksende trafikale behov (Fabricius, 2006). Fig. 5: Geddes eleverede kort fra Her ses nederst i billedet Højbro og lige frem for denne ligger karréen mellem de to stræder. Der var stor forskel på standen blandt menneskerne, der boede på Store Færgestræde og Højbrostræde. På Højbrostræde kunne man finde bogbinderen, vinhandleren og skibsrederen. Store Færgestræde var knap så betydningsfuld, men også her boede der ansete folk, og de arkivalske undersøgelser viser 4, at gaden har huset en hel del bagere. Grunden til Højbrostrædets ophøjethed må skyldes strædets direkte vej ned til Højbro og videre over på Slotsholmen hvor Kongens bopæl, Københavns Slot, lå. 4 Udført af Inger Wiene, vedlagt som bilag i indeværende rapport, Bilag

22 I juni 1795 efter en tør forsommer udbrød der brand på Dellehaven på Gammelholm. Dellehaven var Holmens tømmer-, tjære og brændselsdepot. På grund af stridigheder mellem bandmajoren og Holmens kommandant kom ilden ikke under kontrol, og den kraftige østenvind bar gnister mod byen, og spiret på Skt. Nikolajs tårn blev antændt. Hele karreén som bestod af i alt 13 huse og gårde, blev alle ødelagte under den anden københavnske brand i sommeren Den første brand var i 1728, og berørte ikke området omkring Højbro Plads. Men efter to ødelæggende brande på knap 70 år bliver det efterfølgende besluttet, at denne plads ikke skulle genopbygges for at give mere luft mellem den ellers tætte bebyggelse. Fig. 6: Maleriet viser den voldsommer brand i Tårnet der ses midt i billedet er tårnet på Skt. Nikolaj Kirke, og det er tydeligt at se at de omkringliggende bygninger ligeledes er omspændte af flammer. (Københavns Museum) Fig. 7: Den grå markering viser på et nutidigt kort de områder som blev ødelagte under branden. Den røde plet angiver hvor Højbro Plads er placeret. 22

23 7 Slotsholmen Se Bilag 6 for en oversigt over hvilke konstruktioner, som blev registreret på Slotsholmen. Opgravningsarbejdet på indeværende sagen startede på Slotsholmen foran porten til Prins Jørgens Gård. Fig. 9: Oversigtskort som viser grøften fra Prins Jørgens Gård og hen til Højbroen. 23

24 7.1 Brostensbelægning Ca. 70cm fra toppen af den nuværende brostensbelægning kunne der i vestprofilen observeres en mulig brostensbelægning (A109). Belægningen var kun bevaret på et forholdsvist kort stykke(tegning 1, Bilag 1) og kunne ikke ses i profilen på den modsatte side. Stenene var på størrelse med en knytnæve, og der blev ikke gjort nogen daterbare fund i lagene omkring konstruktionen. Ingen af lagene omkring stenene er tolket til at være et sættelag, og beskrivelser af de enkelte lag giver mest af alt indtryk af, at lagene er nedbrydningslag. Taget in mente, at stenene ikke kan ses på den modsatte side af grøften og kun havde et meget kort forløb, er der sandsynligvis snarere tale om sten fra et nedbrudt område, som er blevet brugt som planeringsmateriale på Slotsholmen. Fig. 10: Det sorte kryds markerer hvor på kortet profilen på Tegning 1 er placeret. 24

25 Fig. 11: De håndstore sten fra brolægningen kan tydeligt ses i profilen, men som det også fremgår, så er der intet tydeligt sættelag til dem. (Billede 7 på fotolisten) 7.2 Bolværk På Slotsholmen blev der registreret indtil flere træstolper. Disse tolkes som rester fra bolværkskonstruktioner på området. Mange af stolperne viste tegn på begyndende nedbrydning, men det lykkedes dog at udtage en enkelt god prøve af en stolpe (A132, S5) med henblik på dendrokronologisk datering. Den dendrokronologiske undersøgelse viste, at der var tale om egetræ, og at træet blev fældet på et tidspunkt efter 1504 (se endvidere den dendrokronologiske rapport, Bilag 10). Trækonstruktionen var bygget op med firkantede pæle hvorpå der var sat vandretliggende planker. Konstruktionen er placeret omtrentligt midt imellem hvor voldgraven til Københavns Slot ville have været og Slotsholmskanalen. Hvorvidt der er tale om reelt bolværk er dog usikkert, men der kan muligvis være tale om en konstruktion til at holde indsivning af vand fra kanalen ude. Der blev også udtaget en prøve til arkæobotanisk analyse, Sample 11 (A156), Bilag 9. I prøven kunne ses frø fra siv, bulmeurt og vej-pil. Sivfrøene tyder på, at der har været vand i nærheden. Bulmeurt og vejpil, som begge tit blev anvendt i den almindelige husholdning, angiver sandsynligvis at man har opfyldt det våde område med affald. Se i øvrigt Tegning 4, Bilag 1. 25

26 Fig. 12: Det sorte kryds markerer på et moderne kort hvor den mest komplette del af bolværket blev registreret (Tegning 4). Men spredt i grøften ud for porten til Prins Jørgens Gård blev påtruffet lodretstående pæle. Fig. 13: Dette billede modsvarer Tegning 4, Bilag 1 og viser den længst bevaret del af konstruktionen. (Billede 26 på fotolisten.) 26

27 Fig. 14: Detaljeret foto af trækonstruktionen hvor de vandrette planker tydeligt kan ses. (Billede 28 på fotolisten) 7.3 Tårn Under opgravning om natten blev der påtruffet en ottekantet muret konstruktion. Konstruktionen var bygget i røde teglsten i uens størrelse, men de lignede sten af munkestenstypen. Teglstenene var bløde og let smuldrende, hvilket kan skyldes, at stenene ikke har været brændt særlig hårdt. Konstruktion var funderet på kampesten, og der kunne observeres ca. 5 skifter. Fig. 15: Her ses den ottekantede konstruktion, set fra S. Murene har ikke været specielt kraftige. (Billede 53 på fotolisten) 27

28 Fra de skriftlige og kartografiske kilder kendes der til to tårne, som har ligget omtrentlig hvor denne konstruktion blev registreret. Den første mulighed kan være det tårn, som beskrives i flere middelalderlige kilder. I Valdemar Atterdags fredsslutning fra 1343 med den svenske Magnus Smek omtales det som Byens Tårn. I den stadsret, som er vedhæftet Roskildebispens Jordebog fra 1377, nævnes det som tårnet mellem havneindløbene. Den lybske Krønike fra omkring slutningen af 1300tallet omtaler det som stentårnet foran havnen. Den Svenske Rimkrønike, der blev nedskrevet ca nævner bytårnet ved København, og den danske historieskriver Arild Huitfeldt fortæller i 1601, at Markvad Stove den Yngre sad fanget i Kiøbenhaffns Taarn i Selvom de skriftlige kilder intet nævner om det, må det være forsvundet lige omkring år 1600, for sidste gang det omtales er i 1580 erne i den hollandske søfartsbog. I teksten om hvordan man navigerer ind til København fra nordsiden af Øresund nævnes et stort tårn som et af byens pejlemærker. Det omtales både som Københavns Tårn og det plumpe tårn. De to andre pejlemærker er Vor Frue Kirkes spidse tårn og Københavns Slot (Fabricius, 2007:24-25). Den præcise placering af tårnet mangler i de skriftlige kilder, men man må antage at det har stået på enten Bremerholm eller Slotsholmen. Fig. 16: Konstrueret kort over København i middelalderen. Den sorte ring markerer de to stræder nævnt ovenfor samt Byens Tårn". (Fabricius, 2006:17) 28

29 Fig. 17: Stik fra Christian IV s kroningsfest fra Bagerst i billedet ses et rundt tårn. Tårnet er placeret hvor man ville forvente Blåtårns placering, men det menes ikke være dette idet Blåtårn fik et nyt kobberspir i anledningen af kroningen. (Fabricius, 2006:26) Som nævnt i billedteksten ovenfor menes det ikke at være Blåtårn på ovenstående billede. Og man ved desuden også fra ruinerne under det nuværende Christiansborg at Blåtårn havde en kvadratisk grundplan. Den anden tolkning af konstruktionen kan være Rentekammeret. Bygningen lå lige ud til kanalen på Slotspladsen mellem Højbro og Holmens Bro. Rentekammeret var en anseelig bygning med et stort trappetårn, der fungerede som Toldbod i stueetagen og Rentekammer på anden sal. Rentekammerbygningen dateres gerne til at være opført under Christian III i midten af 1500tallet. Men der findes ingen belæg for denne datering, idet man faktisk ikke ved ret meget om denne bygning (Fabricius, 2007:84). Rentekammerets funktion var at varetage statsadministrationens anliggender. Fig. 18: På de tre udsnit af henholdsvis et maleri fra ca af en ukendt maler, udsnit af van Wijcks prospekt fra 1611 og udsnit Braunius fra 1587 ses Rentekammeret med det karakteristiske trappetårn. (Fabricius, 2007:84) 29

30 Efter alt at dømme kan den ottekantede konstruktion påtruffet her være trappetårnet fra Rentekammeret. Ud fra ovenstående billeder lader trappetårnet til have været en kantet bygning. Tårnet, Byens Tårn, beskrives som værende en lidt plump bygning hvilket jo stemmer fint overens med fig. 17, som netop viser et temmelig plump tårn og et rundt tårn tillige med. At konstruktionen registreret her kun er bygget i halvanden stens bredde taler for, at der er tale om en funktionsbygning frem for noget så prominent som f.eks. Byens Tårn, som man må antages at have haft en vis størrelse, hvis man har kunnet navigere efter det. Sammenligner man de to nedenstående billeder kan det ses, at både Rentekammeret og den ottekantede konstruktion er placeret lidt syd for Højbro. Dette taler også for, at det må være de sidste rester af trappetårnet til Rentekammeret som blev påtruffet her. Fig. 19: Det blå kryds viser den omtrentlige placering af den ottekantede konstruktion på et konstrueret kort anno ca Den firkantede indtegning på kortet angiver formentlig en omtrentlig placering af Rentekammeret. Se endvidere Tegning 5. 30

31 Fig. 20: Udsnit af van Wijcks prospekt fra Rentekammeret ses omtrent midt i billedet med Højbro bagved, som fører direkte over til karréen, og som senere bliver til det nuværende Højbro Plads. 31

32 8 Slotsholmen over Højbro til Højbro Plads På oversigtskortet, s. 6, ses der et hul i den opmålte grøft. Dette skyldtes dels, at rørene til fjernvarmen naturligvis ikke kunne føres igennem Højbroen, men i stedet skulle placeres nede i Slotsholmskanalen. Der blev også udført tilsyn med dette arbejde, men grundet placeringen under vand blev dette varetaget af arkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Der blev ikke påtruffet faste anlæg in situ, kun en samling kampesten nær Slotsholms-bredden blev påtruffet, og disse tolkes som muligt byggeaffald fra Højbros opførelse(thomsen, 2011:1) 5. Derudover blev der opsamlet en række genstande fortrinsvis tabte og kasserede hverdagsgenstande. Genstandene er efterfølgende kommet i Københavns Museums varetægt. Eftersom at genstandene er fundet uden kontekst, vil der fra Museets side blive foretaget en kassation og udvælgelse med henblik på at lade nogle typer indgår i en studiesamling eller lignende. Da opgravningen påbegyndtes igen på Højbro Plads, blev der registreret en stor muret kloak (A168) lidt øst for Højbroen. Kloakken havde et specielt udseende, eftersom den havde to bueslag i toppen, hvoraf det østligste var smallere, men højere liggende, end det vestligste. Kloakken var bygget af smalle, gule teglsten og funderet på lodretstående pæle. Kloakken var desuden forstyrret mod syd, ud mod Slotsholmskanalen af moderne rørføringer. Tæt ved kloakken blev der opgravet et trævandrør (A171). Grundet indsivning af vand fra kanalen var det ikke muligt at erkende om trævandrøret og kloakken skal sættes i forbindelse med hinanden. Dateringen af kloakken skal formentlig placeres i 1700tallet. Fig. 21: Det blå kryds på kortet markerer hvor den murede kloak blev på truffet (se evt. også Tegning 12, Bilag 1). 5 En kopi af rapporten findes i Københavns Museums Topografiske Arkiv under Højbro Plads. 32

33 Fig. 22: Fotoet er taget om natten og viser kloakken set fra syd, Slotsholmskanalen. (Billede 119 på fotolisten) 33

34 Under gennemgangen af registrerede arkæologiske levn fra indeværende sag, vil der blive taget udgangspunkt i matriklerne fra Geddes Kvarterskort fra 1756, dog vil de gamle matrikelnumre fra Ramsings Københavnske Ejendomme fra 1689 også fremgå. I gennemgangen af matriklerne på Højbro Plads startes der fra syd og arbejdes mod nord, dvs. at den første matrikel som gennemgås er matrikel 81 (se nedenstående kort). Fig. 8: Til venstre ses Ramsings matrikelnumre fra 1689 og til højre ses Geddes matrikelnumre fra

35 9 Matr. 81 Ramsings matrikelnummer 80 fra 1689 og Geddes matrikelnummer 81 fra (Tegning 15 og 47) Se Bilag 6 for en liste over registrerede konstruktioner, som kan henføres til denne matrikel. Den blå linje viser den moderne markering af Højbro Plads, den røde indikerer opgravningsgrøften og den grå linje angiver matriklen på Store Færgestræde anno

36 Foruden ovenstående kort som viser placeringen af vandrør og murværk henvises der til Tegning 47, Bilag 1. Der var ikke de store levn bevaret på denne matrikel. Og den hyppigste konstruktion var trævandrør. Der blev registreret ikke mindre end fem trævandrør på denne matrikel, (A173, A174, A175, A176, A193). Ifølge Inger Wienes arkivalske gennemgang af de skriftlige kilder var der i mange af gårdene til husene en pumpebrønd (se Bilag 11). Disse rør har uden tvivl været en del af byens store ledningsnet og har været en vigtig del af husstandenes hverdag og tilgang til vand. Rørene fundet her, løb på tværs af grøften altså i retning ind mod Højbro husenes baggårde. Der blev dog gjort observationer, som må kunne knyttes til huset på denne matrikel. Der blev observeret store kampesten (A177) under opgravningsarbejdet, men det var ikke muligt at erkende om stenene lå in situ. Men eftersom der lige under disse sten blev påtruffet lodretstående træpæle (A178) in situ virker det nærliggende at antage at disse kampesten stammer fra nedrivningen af husene på Store Færgestræde. Kampestenene blev observeret ca. 1,78m under nuværende vejniveau og træpælene ca. 2,07m under nuværende vejniveau. Der blev dog også registreret en smule murværk (A172). Murværket var opbygget i en blanding af røde og gule sten og formentlig fundamenteret på kampesten. Murværket kunne kun observeres i den vestlige profil og hvorvidt det kan sættes i forbindelse med huset på denne matrikel er en smule uvist. Toppen af murværket kunne ses 1,16 m under nuværende vejniveau. Fig. 23: Som billdet viser lå stenene (A177) meget tilfældigt og fylden både over og under dem lod til at være den samme. (Billede 146 på fotolisten) 36

37 Fig. 24: På billedet kan lige anes toppen af en flosset træpæl (A178). (Billede 153 på fotolisten) Fig. 25: Murværket (A172) kunne kun ses i den vestlige profil og er sandsynligvis delvist ødelagt af de mange moderne kabler. (Billede 138 på fotolisten) 37

38 10 Matr. 80 Ramsings matrikelnummer 79 fra 1689 og Geddes matrikelnummer 80 fra (Tegning 13, 14, 18 og 19) Se Bilag 6 for en liste over registrerede konstruktioner, som kan henføres til denne matrikel. På denne matrikel kom det første forløb af et reelt murværk (A199) bevaret in situ. Murværket strakte sig fra denne matrikel og ind på den naboliggende matrikel 79. Murværket var opbygget af røde munkesten og kridtsten funderet på kampesten. Murværket var bevaret i fire skifter bestående af skiftevis munkesten og kridtsten. Murværket må udgøre facaden til huset på denne matrikel. Fig. 26: Øverst ses en række kridtsten, dernæst en række munkesten og så fremdeles. (Billede 240 på fotolisten) Murværket er muret op til et andet murværk (A201), og disse var tydeligvis ikke i forbandt med hinanden hvilket må betyde, at der er tale om et enkeltstående hus på matrikel 80 og et enkeltstående hus på matrikel 79. Set i forhold til matrikelkortet hvor de opmålte konstruktioner er angivet, Fig. 29, er der en lille forskydning i forhold til kortets indtegning og de faktiske forhold. 38

39 På matriklen blev også registreret en skillemur (A202) opbygget af kraftige munkesten sat i en hvidgul mørtel. Muren var funderet på to kampesten, som var hugget flade i toppen. Skillemuren hører tydeligvis sammen med murværket (A199) da den respekterer konstruktionerne på nabomatriklen, matrikel 79. Facademuren (A199) er muligvis opført i middelalderen, da de skriftlige kilder beretter om ejerskab af matriklen helt tilbage til 1377 (Johansen, 1994: Bilag 15, s. 46). Til trods for at skillemuren (A202) ligeledes er bygget i munkesten, tyder det snarere på, at der her er tale om genanvendte sten. Skillerum kan have været fjernet og bygget til efterhånden som behov og brug af rummene har ændret sig gennem tiden. Fig. 27: Skillemuren (A202) sat på tilhuggede kampesten. (Billede 260 på fotolisten) Fig. 28: Fotoet viser den tydelige opdeling af de to tilstødende murværker (A199, A201). Set fra nord. (Billede 214 på fotolisten) At der har været bebyggelse også syd for dette murværk kunne observeres i to profiler, placeret lige syd for. Der var overhovedet ingen rester af murværk tilbage, men i den nordlige profil kunne der ses en 39

40 træpæl (Tegning 13), mens den sydlige profil bl.a. kunne fremvise en pakning med hovedstore sten placeret ovenpå hinanden (Tegning 14). Disse må tolkes som tegn på at der har været en bygning funderet på pæle og syldsten. Der er gjort enkelte fund i lagene og disse dateres bredt fra 1650 til 1750 (FO101519, FO101520). Fig. 29: På kortet se placeringen af de to profiler på matrikel 80. Tegningerne kan ses under Bilag 1. Øverst er angivet facademuren (A199) og skillemuren (A202). Øst for murværket (A199) kunne registreres et sort, ildelugtende affaldslag (A206). Man kunne foranlediges til at tro, at der var tale om affald smidt på vejen på Store Færgestræde, men fund fra laget tyder på, at der er tale om et opfyldslag fra før bygningerne kom til. Der er registreret skodele i læder dateret (FO101638, FO101640) samt keramikskår sandsynligvis fra 1400tallet (FO101592). Funderingsgrøften (A205) til murværket (A199) skærer desuden igennem dette affaldslag (A206). Derimod er de fund, som er opsamlet vest for murværket, inde i huset, alle efterreformatoriske og kan bredt dateres fra ca og frem til branden i Dateret af Museets ekspert i sko Vivi Lena Andersen. 40

41 Spor efter branden i 1795 Blandt fundene ses der tydelige tegn på at der har været en heftig varmepåvirkning i området. Og der er registreret en hel del fund fra denne matrikel, som helt tydeligt er blevet ramt af flammerne og blevet sekundært brændte. Fig. 30: Til venstre ses kridtpiber (FO101589), som er blevet sortbrændte på hele fladen. Ved almindelig brug af en pibe er det oftest kun hovedets munding, som er sortfarvet. Ovenfor ses glasfragmenter (FO101590) som er blevet helt forvredne og det vidner om hvor høj varmeudvikling der har været under branden. 41

42 11 Matr. 79 Ramsings matrikelnummer 78 fra 1689 og Geddes matrikelnummer 79 fra (Tegning 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 26, 34, 36, 46) Se Bilag 6 for en liste over registrerede konstruktioner, som kan henføres til denne matrikel Gulvfaser På denne matrikel begyndte de første bevarede gulve at vise sig, og der var tale om gulve i flere faser, hvor man blot har lagt et nyt gulv ovenpå det gamle. Fig. 31: Orange: Gulve fra fase 6 (A203, A243) Rød: Gulv fra fase 4 (A255) Mørkegrå: Facademur Brun: Skillevægge i træ (A261, A256, A242) 42

43 Fase 6 Dette er det sidste gulv, som blev anlagt inden husene blev raseret af branden i Gulvet består af to dele (A203 og A243) imellem hver sektion kunne observeres et stykke kraftigt formuldet træ (A242) som antagelig har dannet en form for skillevæg mellem gulvene. Gulvene er lagt i samme type sten og i samme niveau, ca. kote 1,07. Stenene var smalle gule teglsten lagt med den brede side op i størrelsen 23,7 x 11,6 x 5,2 cm. Stenene var sat i en fast gulbrun ler. Ved optagning viste enkelte af stenene sig at være temmelig tynde, hvilket sikkert kan skyldes slid. Fig. 31: Adskillelsen mellem de to sekvenser af gulve indikerer hvor der antagelig har været en skillevæg. Billedet modsvarer Tegning 21, Bilag 1. (Billede 274 på fotolisten) Som det fremgår af billedet, har stenene en let sodet yderside, om dette stammer fra 1795-branden er dog uvist da de skriftlige kilder kan fortælle, at der i løbet af 1700tallet har været to bagere bosat i bygningen 7. Deres ovn skulle ifølge kilderne være placeret i husets kælder,..+ i samme Kielder staar en liden Bager Oven, derved er et deie true og et boer *..+, Vurderingsforretning Fase 5 Under gulvet beskrevet ovenfor fremkom et lille stykke bevaret gulv (A247). Gulvet var lagt i en blanding af røde og gule teglsten. De røde sten lader til at være halveret, mens de gule lader til at være lagt i deres fulde størrelse. Stenene er sat i hvidgult sand A253), som varierer en del i tykkelsen. Det har sandsynligvis været for at kompensere for teglstenenes forskellige størrelse og tykkelse, hvilket taler for at gulvet bevidst er lagt med genbrugssten. Disse sten er let sorte og kan eventuelt også sættes i forbindelse med bageaktiviteten i huset. (Se også Tegning 22 og 26, Bilag 1) 7 Se Inger Wienes gennemgang under Bilag

44 Fig. 32: Til venstre i billedet ses tydeligt den bjælke som adskilte de to ovennævnte gulve. Der var kun en lille del bevaret af det underliggende gulv (A247). (Billede 286 på fotolisten) Fig. 33: Gulvet (A247) i sin fulde udstrækning efter at det overliggende gulv (A243) blev fjernet. (Billede 527 på fotolisten) 44

45 Fase 4 Dette gulv bestod også af teglsten, blot en helt anden type. Gulvet her var lagt i kvadratiske fliser i rødbrændt ler (A255) sat i løst gråbrunt sand (A371). Fliserne målte ca. 14,5 x 14,5 x2 cm og de fleste af dem har formodentlig været glaseret. På oversiden var stenene meget slidte, og den begitning, som lå under glasuren kunne ses. Ved optagning af gulvet kunne der observeres glasur på siderne, og mindst én flise lå med glasursiden nedad. Der kunne ses tre forskellige farver af glasering på fliserne grøn, gul og klar glasering. Gulvet var placeret i ca. kote 1-0,9. Stenene var temmelig ødelagte, og kun et fåtal kunne optages i hel tilstand. På gulvet kunne desuden ses et meget tydeligt sodspor, som om der enten er faldet noget ned på gulvet som har ligget og ulmet eller at der har stået noget på gulvet, som har været meget varmt og måske temmelig tungt. Lige foran det sortbrændte område er glaseringen slidt af stenene, hvilket måske kunne tyde på, at der har været meget aktivitet på det område. Måske er det på dette gulv at bageovnen har stået? Der må uden tvivl have været en del gåen frem og tilbage foran en brødbagers ovn. Ifølge de skriftlige kilder har bagerne holdt til på denne matrikel fra slutningen af 1720 erne og frem til slutningen af 1770 erne (Johansen, 1994: Bilag 15). Gulvet her kan være blevet lagt af den første bager i huset. Ifølge vurderingsforretningen fra var der nemlig et gulv lagt af fliser i kælderen. (Se også Tegning 26, Bilag 1) Fig. 34: De hvide områder på gulvet er steder hvor glaseringen er slidt af. Hvor det sorte aftryk kan ses var stenene meget ødelagte. (Billede 351 på fotolisten) 8 Inger Wiene, Bilag 11 45