Flygtninge på højskole. - Lovgivning, økonomi og støttemuligheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flygtninge på højskole. - Lovgivning, økonomi og støttemuligheder"

Transkript

1 Flygtninge på højskole - Lovgivning, økonomi og støttemuligheder 1

2 Indhold Indledning 3 Hvad er en højskole? 3 På højskole med flygtningebaggrund 4 Integrationsprogrammet 5 Erhvervsrettet forløb 7 Sprogundervisning 8 Højskoleophold for flygtninge under 18 år 9 Modtagere af offentlig forsørgelse 10 Andre muligheder for højskoleophold 11 Mentorstøtte og vejledning 11 Oversigt over højskoler i Danmark 13 Udgivet i 2017 af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark Højskolernes Hus - Nytorv København K Mette Kylsø, tlf / Søren Børsting, tlf / Mere om de enkelte højskoler og deres fagudbud: Mere om indsatsen for elever med flygtningebaggrund på højskole: 2

3 Kære kommune, højskole og andre interesserede Højskolerne har i mange år, i samarbejde med landets kommuner, sprogskoler og andre aktører, taget aktivt del i integrationsindsatsen for borgere med flygtningebaggrund og gennem højskoleophold skabt gode forudsætninger for deres videre liv i Danmark. Dette er stadig gældende i dag, hvor flere højskoler har fag og forløb, der henvender sig til elever med flygtningebaggrund. Hensigten med dette hæfte er at give et overblik over de forskellige samarbejds- og finansieringsmuligheder, der gør det muligt at tilbyde et højskoleophold for flygtninge i Danmark. Indhold og opbygning Hæftet byder først og fremmest på en overordnet beskrivelse af skoleformen, og hvad elever med flygtningebaggrund kan få ud af et ophold på en højskole. Dernæst gennemgås de lovmæssige rammer for højskoleophold, både i relation til integrationsprogrammet og til de øvrige støttemuligheder for flygtninge. Mulighederne er illustreret i konkrete eksempler, som tydeliggør finansieringen og indholdet af et højskoleophold ud fra forskellige lovgivninger. Derudover kan der læses om mulighederne for at tilbyde ekstra pædagogisk støtte til eleverne. Sidst i hæftet finder man et danmarkskort med alle landets højskoler samt kontaktoplysninger og inspiration til videre læsning og information om Folkehøjskolernes Forening i Danmarks (FFD) indsats for elever med flygtningebaggrund på højskole. Rigtig god læselyst! Niels Glahn Generalsekræter, FFD Hvad er en højskole? og I Danmark findes omkring 70 højskoler med forskellige faglige profiler og værdier, som alle tilbyder en ramme, hvori voksne elever kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt i et tæt fællesskab. Højskolerne udbyder både lange og korte kurser, som er åbne for alle, uden for det formelle uddannelsessystem. Et langt kursus varer typisk 4-5 måneder, mens de korte kurser har en varighed på omkring 1-2 uger. Højskolerne er kostskoler, hvilket betyder, at eleverne både modtager undervisning og bor på skolen under opholdet. Dagligdagen på højskolen er bygget op omkring undervisning og samvær, morgensamlinger og fællesspisning, som bidrager til et stærkt fællesskab mellem eleverne. Typisk bor eleverne sammen to og to på et værelse og er tilknyttet en større bo-gruppe og en kontaktlærer, som også ofte selv bor på skolen og derigennem har en tæt relation til eleverne. Der er eksamensfrihed på de danske højskoler og god tid til faglig fordybelse, hvilket skaber et unikt læringsrum for og mellem alle eleverne. For elever med flygtningebaggrund vil der dog muligvis være eksamener og prøver under opholdet i forbindelse med deres deltagelse i danskuddannelserne. Et højskoleophold giver den enkelte elev mulighed for at udvikle sig personligt i et forpligtende fællesskab. Eleverne får erfaring med demokrati i praksis og med at planlægge og strukturere en hverdag med alt fra rengøring og køkkentjanser til fællesmøder og større fælles projekter og aktiviteter. For at komme på højskole, skal man være fyldt 17½ år ved kursusstart, men der findes dog to ungdomshøjskoler, som optager elever i alderen år. Den typiske elev på et langt højskolekursus er i starten af 20 erne. Læs meget mere om livet på en højskole og de forskellige skolers tilbud på 3

4 På højskole med flygtningebaggrund For elever med flygtningebaggrund er et højskoleophold en særlig god måde at blive klædt på til et liv som samfundsborger i Danmark. Gennem undervisningen, samværet med de andre elever, de daglige pligter, vejledning og fællesspisning er højskoleopholdet konstant medvirkende til at styrke deres danske sprog både mundtligt og skriftligt, og ikke mindst skabe et større netværk med danske unge. HVAD ER EN FLYGTNING? En flygtning er en person, som har forladt sit hjemland på grund af frygt for forfølgelse. Hvis vedkommende søger om og modtager asyl i Danmark, har denne fået både opholdstilladelse og status som flygtning. Læs mere om flygtninge i Danmark på Hvilken højskole? Sammenlagt udbyder højskolerne omkring 300 forskellige fag. Omkring 30 højskoler har god erfaring med elever med flygtningebaggrund og tilbyder specifikke forløb og fag henvendt til målgruppen, f.eks. undervisning i dansk kultur og samfund, sprogundervisning, praktikforløb, forberedelse til videre uddannelse mm. Under højskoleopholdet vælger eleverne typisk også fag blandt skolens øvrige fagudbud. For at få hjælp til at vælge den rette højskole, kan man udfylde en interesseprofil på eller kontakte Folkehøjskolernes Forening i Danmark for at få et overblik over mulighederne og de højskoler, som rammer den enkeltes interesser og ønsker. Støttemuligheder Der findes flere forskellige støttemuligheder for flygtninge, som ønsker at komme på højskole, hvilket bl.a. afgøres af personens alder, status eller om vedkommende er i integrationsfasen. Det er særligt i de første år i Danmark som et led i integrationsprogrammet at der er gode støttemuligheder for et højskoleophold for flygtninge. Den nye lovgivning på integrationsområdet fra sommeren 2016, lov nr. 665 af , gør det muligt for kommunerne at tilbyde et højskoleophold som et led i integrationsprogrammet. Jeg kom på højskole for at lære mere om dansk kultur, det danske samfund og dansk humor, samt for at forbedre mit sprog. Jeg fik stor viden om dette, som har hjulpet mig meget i mit liv her i Danmark. Det bedste ved mit ophold var, at jeg har lært mange nye venner at kende, hvor jeg stadig er i kontakt med mange af dem. Khaled Ksibe, tidligere højskoleelev MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Morgenmad og morgensamling Dansk som Politik og samfund Fællesmøde for Dansk som Erhvervsrettet andetsprog hele skolen andetsprog undervisning Møde i bo-gruppe Fælles rengøring Frokost Dansk kultur Dansk som Outdoor idræt Fællestime Kor andetsprog Undervisningsfri Aftensmad Sprogcafé Foredrag Åbne værksteder Café 4

5 Integrationsprogrammet Integrationsprogrammet Når en person modtager asyl i Danmark, bliver vedkommende visiteret til en af landets kommuner. Det er kommunen, der har ansvaret for den enkelte flygtning herunder at tilbyde et integrationsprogram under integrationsloven (INL). HVAD ER INTEGRATIONSPROGRAMMET? Integrationsprogrammet er et tilrettelagt forløb for nyankomne flygtninge og indeholder forskellige tilbud om uddannelse og beskæftigelse. Programmet varer som udgangspunkt 1 år jf. INL 16, stk. 7. Det kan dog forlænges, hvis den enkelte ikke opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Det samlede integrationsprogram kan have en varighed på op til 5 år. På højskole som et led i integrationsprogrammet Efter en konkret vurdering, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om et højskoleophold til en flygtning som et led i integrationsprogrammet, hvis det vurderes, at det vil forbedre den enkeltes beskæftigelses- eller uddannelsesmuligheder jf. INL 24. Højskoleopholdet tilsidesætter kravet om minimum seks uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud jf. INL 17a, som den enkelte flygtning skal tilbydes under integrationsprogrammet. Job- eller aktivitetsparat? Efter integrationsloven 17 skal kommunen visitere den enkelte flygtning som enten job- eller aktivitetsparat. At være jobparat betyder, at jobcenteret har vurderet, at man er klar til at arbejde og hurtigst muligt skal i job. At være aktivitetsparat betyder derimod, at man ikke er klar til at få et job og har brug for ekstra støtte for på et senere tidspunkt at kunne varetage et job. Et højskoleophold er en mulighed for både job- og aktivitetsparate flygtninge, der deltager i et integrationsprogram. For jobparate flygtninge skal en tredjedel af den samlede undervisning på højskolen bestå af sprogundervisning og et særligt tilrettelagt erhvervsrettet forløb inden for rammerne af højskoleloven jf. INL 24 stk. 2. Derudover er det et krav, at den enkelte elev skal være mellem år, og højskoleopholdet skal forbedre elevens beskæftigelsesmuligheder. For aktivitetsparate flygtninge under integrationsprogrammet er der ingen specifikke krav til indholdet. Kommunens finansiering Alt afhængig af den enkeltes status som enten job- eller aktivitetsparat er der forskellige regler for finansiering af højskoleopholdet under integrationsprogrammet. Kommunen kan jf. INL 24 stk. 4 yde hjælp til dækning af jobparate udlændinges egenbetaling i forbindelse med højskoleopholdet under integrationsprogrammet i op til 26 uger. Dette er forudsat, at den enkelte eller dennes ægtefælle ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. Kommunen modtager ikke refusion for udgifter til egenbetaling fra staten. Aktivitetsparate udlændinge kan deltage i et højskoleophold som led i integrationsprogrammet efter 23a som et tilbud om vejledning og opkvalificering. Gives dette tilbud, har kommunen mulighed for at dække egenbetalingen i op til 26 uger. Staten refunderer 50 % af kommunens udgift i forbindelse med aktivitetsparates deltagelse i integrationsprogrammet jf. INL 45 stk. 2. Hvad koster højskoleopholdet? Ugeprisen, dvs. egenbetalingen, for et almindeligt højskoleophold varierer fra skole til skole, men ligger på omkring 1500 kr. Hertil skal der beregnes udgifter til mentorstøtte, materialer, evt. udgifter til transport, studietur og lign. Et højskoleophold på 20 uger vil derfor normalt koste mellem kr. for højskoleelever med flygtningebaggrund under integrationsprogrammet alt afhængig af det enkelte ophold. Er der tale om en aktivitetsparat elev med flygtningebaggrund, vil der være 50 % refusion på kommunens udgift til egenbetalingen for højskoleopholdet. Statstilskud til højskolen Når en flygtning modtager integrationsydelse under integrationsprogrammet, og i den forbindelse deltager i et højskoleophold, træder betalingsloven ikke i kraft. HVAD ER BETALINGSLOVEN? Betalingsloven betyder, at kommunerne skal betale for det tilskud, som en uddannelsesinstitution normalt ville have fået fra staten, hvis eleven ikke havde været omfattet af betalingsloven. Betalingsloven omfatter langt de fleste elever på offentlige ydelser, dog ikke elever under integrationsprogrammet. Læs mere på 5

6 Deltager man i integrationsprogrammet, og herigennem modtager en ydelse, er man, jf. lov nr af nr. 2-3, ikke omfattet af Lov om Aktiv Beskæftigelse 2. Derfor får højskolen statstilskud for elever - både job- og aktivitetsparate - under integrationsprogrammet. Det betyder, at kommunen kun har udgifter til egenbetalingen af opholdet. EKSEMPEL: PÅ HØJSKOLE OG AKTIVITETSPARAT Om eleven 19 år. Er blevet vurderet aktivitetsparat af sin hjemkommune, da vedkommende ikke er i stand til at varetage et job inden for den nærmeste fremtid. Sagsbehandleren og den unge kommer frem til, at et højskoleophold vil være en god og tryg ramme med mulighed for særlig støtte og kunne skabe en vej til arbejdsmarkedet. Forsørgelse Integrationsydelse under integrationsprogrammet. Højskoleophold INL 23a som led i integrationsprogrammet. Varighed 23 uger. Statstilskud Ja. Betalingsloven træder ikke i kraft, når det drejer sig om aktiviteter for flygtninge under integrationsprogrammet. Finansiering Kommunen dækker udgifter til egenbetalingen. Der er 50 % refusion for kommunens udgifter til egenbetalingen i forbindelse med aktivitetsparate udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet. Andet Kommunen har mulighed for at dække egenbetalingen i op til 26 uger for en aktivitetsparat udlændings højskoleophold under integrationsprogrammet. Forudsætningen for et godt ophold på en højskole for en ung flygtning er, at vedkommende ikke er helt blank på det danske sprog, men taler nok dansk til, at der kan igangsættes en dialog. Hvis forudsætningerne er i orden, vil et ophold på en højskole for en ung flygtning være en uvurderlig gave for livet, hvor både samfundsog danskundervisning foregår nærmest døgnet rundt. Lars K. Olsen, fagkonsulent i Esbjerg Kommune 6

7 Erhvervsrettet forløb Erhvervsrettet forløb Jobparate flygtninge under integrationsprogrammet kan deltage i et højskoleophold, såfremt mindst en tredjedel af undervisningen består af sprogundervisning og et erhvervsrettet forløb jf. INL 24 stk. 2. Det erhvervsrettede forløb skal tilbydes inden for rammerne af højskoleloven (HØJ). Den enkelte skole udvikler selv det erhvervsrettede forløb, som beskrives i kursets indholdsplan. Undervisningen skal bidrage til at forbedre elevernes uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder efter endt ophold og kan f.eks. indeholde virksomhedsbesøg, oplæg fra virksomheder og jobcentre eller der kan indgås et samarbejde med en erhvervsskole mm. Foruden den erhvervsrettede undervisning skal den enkelte elev med flygtningebaggrund modtage individuel erhvervs- og uddannelsesmæssig vejledning i tråd med højskolens eksisterende forpligtelse til at vejlede eleverne. Praktik Under højskoleopholdet er det muligt at tilbyde praktikforløb udover sprogundervisningen og den særlige erhvervsrettede undervisning jf. INL 24, stk. 3. Hvis praktikken erstatter undervisningskravet på min. 21 timers undervisning på kurser af mindst 4 ugers varighed, må den højst udgøre 1/7 af kursustiden jf. HØJ 18. Det betyder, at praktikken f.eks. kan finde sted på enkelte dage i ugen eller være samlet i blokke over flere dage, men dog højst må udgøre 1/7 af kursustiden. På et 21 ugers ophold må der derfor højst være tre ugers samlet praktik i undervisningstiden. Arrangeres praktikken på timebasis ud over den almindelige undervisning, f.eks. om eftermiddagen, er det op til skolen selv, hvordan man ønsker at tilrettelægge praktikforløbet. EKSEMPEL: PRAKTIKFORLØB PÅ HØJSKOLE FOR JOBPARAT Om eleven 21 år. Kommunen har vurderet vedkommende jobparat. Eleven ønsker at få erhvervserfaring og samtidig styrke sit danske sprog og netværk. Forsørgelse Integrationsydelse under integrationsprogrammet. Højskoleophold INT 24 som led i integrationsprogrammet. Deltager i praktikforløb på det lokale værksted hver torsdag under sit højskoleophold, hvilket erstatter undervisningskravet jf. HØJ 18. Varighed 18 uger. Statstilskud Ja. Betalingsloven træder ikke i kraft, når det drejer sig om aktiviteter for flygtninge under integrationsprogrammet. Finansiering Kommunen dækker udgifter til egenbetalingen. Der er ingen refusion fra staten, da vedkommende er vurderet jobparat. Andet I slutningen af højskoleopholdet går eleven op til en modultest, som kommunen betaler, på sprogcenteret og består sin prøve. Kommunen får et resultattilskud jf. INT 45, stk. 7. Mange af vores elever med flygtningebaggrund består danskprøver, mens de går hos os, og det er naturligvis vigtigt. Endnu vigtigere tror jeg, det er, at vi taler fremtid med dem. Alle elever med flygtningebaggrund vi har haft på Uldum højskole, rejser herfra med en plan for fremtiden. Mange fortsætter på uddannelse, men der er også mange, der starter i job eller sågar starter egen virksomhed efter højskoleopholdet. Kurt Willumsen, forstander på Uldum Højskole 7

8 Sprogundervisning Erhvervsrettet At højskolen er en kostskole, hvor eleverne bor og lever sammen, betyder, at der bliver talt dansk døgnet rundt i mange forskellige sammenhænge. Eleverne har derfor gode rammer for at udvikle deres sprog både mundtligt og skriftligt under deres ophold. Mange højskoler tilbyder undervisning i faget dansk som andetsprog, mens andre har et samarbejde med en lokal sprogskole. Det er muligt for højskolens elever at tage op til 15 timers kompetencegivende undervisning om ugen, herunder på danskuddannelserne, under højskoleopholdet jf. HØJ 15 stk. 2. Højskolerne kan ikke selv afholde prøver eller modultest, men har ofte et samarbejde med et sprogcenter. Hvis den enkelte elev ønsker at aflægge prøver, vil det foregå på sprogcenteret. Der findes forskellige måder at arrangere danskundervisningen på disse er beskrevet i modellerne nedenfor. Model 1: Undervisning på højskolen En højskole arrangerer selv danskundervisning på skolen, og eleven går op til den afsluttende prøve på et sprogcenter under eller efter opholdet. En af højskolens egne lærere kan stå for undervisningen, eller højskolen kan købe en dansklærer af sprogcenteret. Højskolen får fuldt taxameter for eleven. Model 2: Undervisning på sprogcenteret Eleven tager kompetencegivende danskundervisning på et sprogcenter i nærheden i max. 15 timer om ugen og går op til modultest og prøver på sprogcenteret. Sprogcenteret får modultakst eller timepris for eleven. Her skal højskolen derfor være opmærksom på, at der gives reduceret taxameter til højskolen for eleven. Model 3: Forlagt undervisning på højskolen Højskolen samarbejder med et sprogcenter, og en sproglærer laver forlagt undervisning på højskolen. Eleverne går op til modultest og prøver på sprogcenteret. Sprogcenteret får modultakst eller timepris for eleven. Her skal højskolen derfor være opmærksom på, at der gives reduceret taxameter til højskolen for eleven. Finansiering ved forlagt undervisning Ved forlagt undervisning, på f.eks. en sprogskole, får højskolerne reduceret deres taxametertilskud. Til gengæld modtager de et statsligt tilskud til ekstern kompetencegivende undervisning jf. takstkatalog 2017 for folkehøjskoler. EKSEMPEL: 12 TIMERS EKSTERN KOMPETENCE- GIVENDE UNDERVISNING PÅ ET SPROGSCENTER Højskoleophold 21 uger Undervisning på højskolen 21 timer pr. uge Undervisning på sprogcenter 12 timer pr. uge Undervisningstimer på 252 timer sprogcenter i alt (21 uger*12 timer) Årsnorm (40 uger*21timer) 840 timer Reduktion i årselevtal (252/840) 0,30 årselev Manglende takst 3 tilskud ( kr.*0,30 årselev) ,50 Retur ved ekstern kompetencegivende ( kr.*0,30 årselev) ,00 Manglende statstilskud for én elev á 12 timers undervisning på sprogskole ,50 EKSEMPEL: 6 TIMERS EKSTERN KOMPETENCEGIVENDE UNDERVISNING PÅ ET SPROGCENTER Højskoleophold 21 uger Undervisning på højskolen 24 timer pr. uge Undervisning på sprogcenter 6 timer pr. uge Undervisningstimer på 126 timer sprogcenter i alt (21 uger*6 timer) Årsnorm (40 uger*21timer) 840 timer Reduktion i årselevtal (126/840) 0,15 årselev Manglende takst 3 tilskud ( kr.*0,15 årselev) ,25 Retur ved ekstern kompetencegivende ( kr.*0,15 årselev) 9.232,50 Manglende statstilskud for én elev á 6 timers undervisning på sprogskole 6.450,75 8

9 Højskoleophold for flygtninge under 18 år For unge flygtninge under 18 år kan kommunen tilbyde et højskoleophold både efter integrationsloven eller serviceloven. Der findes to ungdomshøjskoler, der henvender sig til unge mellem år. Ungdomshøjskolerne er kostskoler, som de øvrige højskoler. Integrationsprogram for unge under 18 år Unge, uledsagede flygtninge kan få tilbudt et integrationsprogram af den kommune, vedkommende er bosat i jf. INL 16, stk. 7, selvom de endnu ikke er fyldt 18 år. I dette tilfælde gælder de samme regler efter integrationsloven, som hos andre borgere, herunder også tilbuddet om et højskoleophold. EKSEMPEL: MINDREÅRIGE PÅ HØJSKOLE SOM LED I INTEGRATIONSPROGRAMMET Om eleven 16-årig uledsaget flygtning. Kommunen vurderer, at vedkommende er moden nok til at få tilbudt et integrationsprogram. Forsørgelse Integrationsydelse under integrationsprogrammet. Højskoleophold INL 24 som led i integrationsprogrammet. Eleven går på ungdomshøjskole for at få et netværk blandt andre unge og har linjefag i dansk og matematik. Varighed 26 uger. Statstilskud Ja. Betalingsloven træder ikke i kraft, når det drejer sig om aktiviteter for flygtninge herunder mindreårige under integrationsprogrammet. Finansiering Kommunen afholder udgifter til egenbetalingen. I henhold til INL 45 stk. 6 yder staten den integrationsansvarlige kommune et månedligt tilskud til en uledsaget mindreårig flygtning ind-til vedkommende fylder 18 år, eller når dennes forældre får lovligt ophold i Danmark. Dette medfører, at der ikke samtidig ydes grundtilskud eller refusion for udgifter til integrationsprogrammet efter INL. Højskoleophold efter serviceloven Unge under 18 kan også få tilbudt et højskoleophold under servicelovens 52(a). Et højskoleophold kan gives som en særlig støtte til den unge, der træder i stedet for en ellers mere omfattende foranstaltning. Denne mulighed gælder både uledsagede og de unge, der er kommet til landet med deres familier, hvor familien ikke har midler til at betale for den unges højskoleophold. Kommunen modtager fuld refusion for udgifter efter servicelovens 52a til tilbud efter 52 stk 3 til uledsagede flygtninge, indtil vedkommende fylder 18 år eller forældrene får lovligt ophold i landet jf. SEL 181 stk. 3. Dog kan der stadig opnås fuld refusion inden for en periode på tre år efter datoen for den unges opholdstilladelse. Da unge under 18 ikke er omfattet af betalingsloven, får højskolen statstilskud og kommunen har kun udgifter til egenbetalingen. Kommunen skal dog være opmærksom på, at betalingsloven træder i kraft, når eleven fylder 18 år under sit højskoleophold. Det betyder, at i de måneder, hvor eleven går på højskolen som 18-årig, afholder kommunen udgifterne til både egenbetalingen og det statslige tilskud. EKSEMPEL: MINDREÅRIG PÅ HØJSKOLE UNDER SERVICELOVEN Om eleven 17-årig uledsaget flytning. Kommunen vurderer, sammen med den unge og dennes kontaktperson, at et højskoleophold efter SEL 52(a) med mulighed for ekstra pædagogisk støtte vil være givende for at undgå anden foranstaltning. Forsørgelse Støtte til forsørgelse, jf. SEL 52(a). Højskoleophold SEL 52(a). Varighed 40 uger. Statstilskud Ja. Finansiering Staten afholder udgifterne jf. SEL 181 stk. 2. Andet Eleven fylder 18 år under højskoleopholdet, og betalingsloven træder derfor i kraft i de måneder, eleven går på skolen som 18-årig, hvilket øger kommunens samlede betaling. Eleven får et dansktillæg som et tillæg til integrationsydelsen, da eleven kort efter højskole-opholdet aflægger prøve på et sprogcenter og består Dansk 2. 9

10 Modtagere af offentlig forsørgelse Som udgangspunkt er elever, der modtager offentlig forsørgelse og deltager i et højskoleophold, omfattet af betalingsloven, undtagen elever der er på højskole som led i et integrationsprogram. Det betyder, at kommunen skal betale for tilskud, som højskolen ville have fået fra staten, hvis personen ikke havde været omfattet af denne lov. Betalingsloven omfatter langt de fleste ordninger for elever på offentlig forsørgelse. Hvis man modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse er det dog muligt at deltage i et højskoleophold, uden betalingsloven træder i kraft. Hvis den enkelte borger på egen hånd, og uden kommunens tilladelse deltager i højskoleopholdet, skal kommunen ikke betale for opholdet. Højskolen kan i dette tilfælde få tilskud, som følger almindelige regler i tilskudslovgivningen. Det er dog en forudsætning, at eleven er villig til at afbryde opholdet, hvis denne får mulighed for at komme i beskæftigelse. Er højskoleopholdet derimod et tilbud, som kommunen afgiver, eller hvis opholdet godkendes som et undervisningsforløb af kommunen, også selvom eleven selv har tilmeldt sig, så træder betalingsloven i kraft, og kommunen afholder den fulde udgift, herunder både egenbetalingen og statstilskuddet. EKSEMPEL: HØJSKOLEOPHOLD PÅ EGEN HÅND MED INTEGRATIONSYDELSE Om eleven 24 år. Er kommet til Danmark som 18-årig. Forsørgelse Eleven modtager offentlig forsørgelse, og da eleven ikke har haft ophold i Danmark i 7 år ud af de sidste 8 år modtager vedkommende integrationsydelse. Højskoleophold Deltager i højskoleopholdet på egen hånd. Har bl.a. faget dansk sprog på højskolen. Varighed 22 uger. Statstilskud Ja. Betalingsloven træder ikke i kraft, da vedkommende på egen hånd deltager i højskoleopholdet. Finansiering Eleven betaler selv for højskoleopholdet og modtager stadig sin offentlige ydelse. Højskolen får statstilskud, og kommunen betaler ikke for opholdet. Andet Eleven skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og skal være klar til at afbryde sit ophold, hvis vedkommende eksempelvis får tilbudt arbejde. EKSEMPEL: GODKENDT HØJSKOLEOPHOLD Om eleven 25 år og modtager integrationsydelse. Forsørgelse Eleven har søgt om offentlig forsørgelse. Da eleven ikke har haft ophold i Danmark i 7 år ud af de sidste 8 år modtager vedkommende integrationsydelse. Højskoleophold Som led i plan. Varighed 21 uger Statstilskud Nej. Kommunen godkender opholdet, som et led i aktiveringen, og betalingsloven træder derfor i kraft. Finansiering Kommunen betaler hele opholdet, herunder både egenbetalingen og statstilskuddet. 10

11 Andre muligheder for højskoleophold Der findes flere muligheder for at deltage i et højskoleophold, som kan være relevant for unge med flygtningebaggrund, der ikke er på højskole under førnævnte lovgivninger. Almindeligt kort kursus Højskolernes korte kurser er åbne for alle, og der undervises i mange forskellige fag og emner. De korte kurser er en god mulighed for at møde nye mennesker, dyrke sine interesser, forberede sig til videre ungdomsuddannelse mm. Kurserne varer typisk en uge eller to og ligger ofte i sommermånederne. Læs mere om højskolernes korte kurser på Højskoleophold som led i anden uddannelse Et formelt uddannelsesforløb kan kombineres med et højskoleophold og kan være en mulighed for elever med flygtningebaggrund, der ønsker at opnå eller forbedre faglige resultater, styrke deres danske sprog eller udvide deres netværk. Flere højskoler tilbyder forberedende forløb, f.eks. forberedelse til politiskolen, dansk og matematik eller anden forberedelse til videre uddannelse. Under et højskoleophold er det desuden muligt at tage op til 15 timers kompetencegivende undervisning. Man kan eksempelvis kombinere enkeltfag på VUC med et højskoleophold. Du kan læse meget mere om de forskellige muligheder på Kort kursus uden for højskoleloven for flygtninge Højskolen kan i samarbejde med en organisation eller en forening lave et højskolekursus uden for højskoleloven. Hvis kurset er for en bestemt målgruppe, f.eks. unge med flygtningebaggrund eller asylansøgere, lever det ikke op til åbenhedsprincippet for højskolekurser, og højskolen skal være opmærksom på, at kurset derfor ikke er tilskudsberettiget. Mentorstøtte og vejledning Mentorstøtte og vejledning Alle højskoler er lovmæssigt forpligtet til at vejlede deres elever om videre erhvervs- og uddannelsesmuligheder efter højskoleopholdet, og udover den individuelle vejledning, gør flere skoler også brug af kollektiv vejledning. Foruden vejledningen giver den daglige, tætte lærerkontakt i et højskolemiljø trygge og understøttende rammer for eleverne. Et højskoleophold kan desuden kombineres med yderligere pædagogisk støtte til elever, alt afhængig af hvilken lovgivning støtten bevilges efter. Eleverne kan eksempelvis få tilknyttet en mentor, der kan være en ekstra hjælp for den enkelte i løbet af opholdet. Alle højskoler har højskolelærere, der er uddannede mentorer. Støttemuligheder efter integrationsloven Kommunen kan, jf. INL 23d, yde støtte til en mentorfunktion for unge under 30 år. Staten yder 50 % refusion, jf. INL 45 stk. 4, af udgifterne under integrationsprogrammet, herunder tilbud efter INL 23d som f.eks. en mentor. Der kan dog ikke ydes økonomisk støtte til en mentor for jobparate elever, som deltager i et højskoleophold under integrationsprogrammet efter 24. EKSEMPEL: MENTORSTØTTE EFTER INTEGRATIONSLOVEN Om eleven 20-årig, som er blevet vurderet aktivitetsparat. Forsørgelse Integrationsydelse under integrationsprogrammet. Højskoleophold Deltager i højskoleopholdet efter 23a som led i integrationsprogrammet. Varighed 23 uger. Statstilskud Ja. Finansiering Kommunen afholder udgiften til egenbetalingen. Andet Kommunen yder støtte til en mentor jf. INL 23d, som er lærer på højskolen, og fungerer som en ekstra pædagogisk støtte for eleven. Staten yder, jf. INL 45 stk. 4, 50 % refusion af udgifter til integrationsprogrammet, herunder tilbud efter INL 23 som f.eks. en mentor. 11

12 Støttemuligheder efter serviceloven Unge under 18 kan få støtte til en kontaktperson eller anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling samt praktisk og pædagogisk støtte efter SEL 52. En udpeget kontaktperson kan, jf. SEL 76 stk. 2, også yde støtte efter den unge er fyldt 18 år og indtil vedkommende fylder 23 år, hvis den unge ønsker dette. Kommunen kan yde støtte efter 52a til tilbud efter 52 stk 3. Staten afholder, jf. SEL 181 stk. 2 alle udgifter efter 52a i de første tre år efter opholdstilladelsen. Når det drejer sig om mindreårige asylansøgere med opholdstilladelse, afholder staten fuldt ud kommunens udgifter, jf. SEL 181 stk. 3 nr. 2, indtil vekommende er 18 år eller forældrene har fået lovligt ophold i Danmark. Dog er der stadig mulighed for at få fuld refusion i de første tre år efter opholdstilladelsen. EKSEMPEL: STØTTE EFTER SERVICELOVEN Om eleven 17-årig, som er kommet til Danmark med sin familie. Forsørgelse Støtte til forsørgelse, jf. SEL 52a. Højskoleophold Højskoleophold efter serviceloven SEL 52(a). Varighed 40 uger. Statstilskud Ja. Finansiering Kommunen afholder udgiften til egenbetalingen efter SEL 181, stk 3. Kommunen yder støtte til en kontaktperson jf. SEL 52a, og funktionen varetages af en af skolens egne mentorer. Andet Gennem ugentlige samtaler hjælper mentoren bl.a. med at strukturere hverdagen og motiverer eleven i retning mod kompetencegivende uddannelse. Mentorstøtte efter højskoleloven For unge, der ikke har taget en ungdomsuddannelse, er det muligt at komme på højskole med mentorstøtte. Det kræver, at vedkommende ikke er under integrations-programmet eller modtager offentlige ydelser. Eleven udarbejder en uddannelsesplan i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og det er UU, der visiterer den unge til højskoleopholdet. Kommunen kan yde støtte til egenbetalingen jf. HØJ 31, og en højskole kan nedsætte egenbetalingen efter en konkret individuel vurdering for den enkelte elev jf. HØJ 8. Læs mere om mentordningen samt finansieringsmuligheder på EKSEMPEL: MENTORSTØTTE EFTER HØJSKOLELOVEN Om eleven 21 år. Har afsluttet integrationsprogrammet og forsøger at gennemføre grundforløbet på en erhvervsskole, men det miljø eleven færdes i påvirker dennes skolegang negativt. Sammen med en UU-vejleder kommer eleven frem til, at et højskoleophold kan være en god måde at komme væk fra miljøet og starte på en frisk. Forsørgelse Eleven forsørger sig selv. Højskoleophold Højskoleophold med mentorstøtte jf. bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 30 Varighed 16 uger. Statstilskud Ja. Finansiering Kommunen afholder udgiften til egenbeta-lingen. Den enkelte skole modtager en tillægstakst for eleven, som skal dække skolens øgede udgifter til mentorordningen. Taksten vil også kunne anvendes af den enkelte skole, til at nedsætte elevens egenbetaling efter HØJ 8. 12

13 Højskolerne på danmarkskortet Ungdomshøjskole Seniorhøjskole Nordiska folkhögskolan Kungälv, Sverige Vrå Bornholms Nordjyllands Idrætshøjskole Aalborg Sportshøjskole Seniorhøjskolen Nr. Nissum Livsstilshøjskolen Gudum Vestjyllands Rødding Ungdomshøj. v. Ribe Musik og Teater. Højsk. Østersøen Design. Højer Idræts. i Sønderborg Rønshoved Mariager Skals Krabbesholm Gymnastik. Viborg Den Skand. Designhøjskole Nørgaards Hadsten Rønde Egå Ungdomshøj. Højsk. på Kalø Silkeborg Idrætshøj. i Århus Djurslands Idræts. Ikast Den Europæiske Filmhøjskole Højsk. Skærgården Ry Den Internationale Testrup Brande Odder Krogerup Egmont Luthersk Missions Den Rytmiske Grundtvigs Højsk. f. Bevidsthedsudv. Uldum Vallekilde Engelsholm Brandbjerg Suhrs Vejle Idræts. Jyderup Kunsthøjskolen Borups Ubberup Børkop Snoghøj Nordfyns Askov Kolding Internationale Brenderup Ryslinge Oure Gym. i Ollerup Kunsthøj. på Ærø Gerlev Idræts. Bornholms Idræts. Bosei Højskolen Møn Teaterhøj. Rødkilde Jaruplund Højskolen Marielyst 13

Flygtninge på højskole i integrationsfasen. Om kommunal finansiering og højskoleliv

Flygtninge på højskole i integrationsfasen. Om kommunal finansiering og højskoleliv Flygtninge på højskole i integrationsfasen Om kommunal finansiering og højskoleliv 1 Indhold Kære kommune, sprogcenter og højskole Udlændinge på højskole... 3 Højskoleophold i integrationsfasen Flygtninge

Læs mere

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015 Udarbejdet maj 2015 for FFD af: Moos-Bjerre og Lange Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K M: 3026 3649 thomas@mbla.dk www.mbla.dk INDHOLD RESUMÉ... 4 INDLEDNING...

Læs mere

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014 Udarbejdet april 2014 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Tel.:3026 3649 tla@langeanalyser.dk www.langeanalyser.dk INDHOLD RESUMÉ...

Læs mere

Højskole som genvej til uddannelse. Motiverende indsats over for unge uden uddannelse

Højskole som genvej til uddannelse. Motiverende indsats over for unge uden uddannelse Højskole som genvej til uddannelse Motiverende indsats over for unge uden uddannelse 1 Indhold Motiverende og forebyggende indsats over for de 16-25 årige... 4 Finansiering... 5 Eksempler... 7 En motiverende

Læs mere

Eksempler på uddannelsesforløb og kommunal finansiering

Eksempler på uddannelsesforløb og kommunal finansiering Unge uden ungdomsuddannelse på højskole Eksempler på uddannelsesforløb og kommunal finansiering 1 Kære UU, kommune og højskole I denne folder er der samlet eksempler på, hvordan man på forskellige måder

Læs mere

Flygtninge og asylansøgere på højskole. Følgende lovgivning er gældende fra 1. oktober 2015

Flygtninge og asylansøgere på højskole. Følgende lovgivning er gældende fra 1. oktober 2015 Flygtninge og asylansøgere på højskole Følgende lovgivning er gældende fra 1. oktober 2015 1 Indhold Hvorfor højskole?... 4 FLYGTNINGE PÅ HØJSKOLE... 5 Højskoleophold i integrationsfasen Flygtninge over

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 189 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 189 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 189 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt BILAG ad spm. nr. 24 (L 189) Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, j.nr. 2016/2333 Ændringsforslag

Læs mere

Tid til et pitstop? Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne

Tid til et pitstop? Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne Tid til et pitstop? Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne 1 Er du gået død i studiet? Selvom du er godt i gang med din videregående uddannelse, kan du stadig få brug for

Læs mere

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16 Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF 189 15/16 Med ikrafttrædelse 1.7.2016 Ændring i reglerne vedr. helbredsmæssig vurdering Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen

Læs mere

Regnskab 2012. Oplysninger om foreningen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Hjemstedskommune: København. Ledelse Niels Glahn

Regnskab 2012. Oplysninger om foreningen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Hjemstedskommune: København. Ledelse Niels Glahn Regnskab 2012 Oplysninger om foreningen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Hjemstedskommune: København Ledelse Niels Glahn Bestyrelse Helga Kolby Kristiansen, formand Kurt Willumsen, næstformand Peter

Læs mere

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013 Udarbejdet juli 2013 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Mobil 30 26 36 49 tla@langeanalyser.dk www.langeanalyser.dk Folkehøjskolernes

Læs mere

Genvej til en ungdomsuddannelse

Genvej til en ungdomsuddannelse Genvej til en ungdomsuddannelse Udgivelse nr. 1 / November 2007 1 2 Indholdsfortegnelse Hvorfor denne folder? Side 3: Side 5: Side 7: Vejledning på højskolerne... vejleder og elev lærer hinanden godt at

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

#højskole. @hojskolerne. Find din højskole på www.hojskolerne.dk

#højskole. @hojskolerne. Find din højskole på www.hojskolerne.dk 2015 2-10 måneder Udgivet i november 2014 af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K T: (+45) 33 36 40 40 @: kontor@ffd.dk www.hojskolerne.dk Redaktion:

Læs mere

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet? Om integrationsprogrammet Dette notat er en gennemgang, af de væsentligste elementer i integrationsprogrammet. Notatet er rettet mod medarbejdere i Integrationsnet, og har primært til formål at tilbyde

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Instruks for tilskud til folkehøjskoler

Instruks for tilskud til folkehøjskoler August 2015 Instruks for tilskud til folkehøjskoler 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med højskoleloven 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever,

Læs mere

Integrationsrådet Beslutningsprotokol

Integrationsrådet Beslutningsprotokol Integrationsrådet Beslutningsprotokol 22-02-2017 16:15 Medborgerhuset, sal C Afbud fra:. Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig)

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper Folkehøjskoler Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Formateret: Tlf. 3392 5000 Engelsk (USA) Fax 3392

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

#højskole. @hojskolerne. Find din højskole på www.hojskolerne.dk

#højskole. @hojskolerne. Find din højskole på www.hojskolerne.dk 2016 2-10 måneder1 Udgivet i november 2015 af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K T: (+45) 33 36 40 40 @: kontor@ffd.dk www.hojskolerne.dk Redaktør:

Læs mere

FFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges.

FFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges. Til folkehøjskolerne 18. marts 2012 FFD har nu modtaget svar fra Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) vedr. fortolkning af Betalingsloven. Dette brev vedlægges. Af besvarelsen fremgår, at den unge

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10.

Højskolernes og frie fagskolers mentorordning. v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. Højskolernes og frie fagskolers mentorordning v/ Jakob Hvenegaard Andersen Folkehøjskolernes Forening i Danmark 10. september 2014 Rundt om Hvem er de unge uden ungdomsuddannelse på højskole Effektundersøgelse

Læs mere

Tilbud til unge uden ungdomsuddannelse. Til UU-, erhvervsskole- og produktionsskolevejledere

Tilbud til unge uden ungdomsuddannelse. Til UU-, erhvervsskole- og produktionsskolevejledere Tilbud til unge uden ungdomsuddannelse Til UU-, erhvervsskole- og produktionsskolevejledere Kære vejledere FFD s kombinationsprojekt er et samarbejde mellem bl.a. UU, erhvervsskoler og højskoler. Projektet

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Inden et højskolekursus begynder, skal der foreligge en godkendt indholdsplan for kurset. Hensigten med udformning af indholdsplaner er, at højskolerne kan godtgøre,

Læs mere

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter Ministeriet for Børn og Undervisning, november 2011 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2011.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46)

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.5 - side 1 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. På denne

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 1. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

Integrationsområdet LF 189 med fokus på beskæftigelse

Integrationsområdet LF 189 med fokus på beskæftigelse Integrationsområdet LF 189 med fokus på beskæftigelse Inddeling: Ændret finansiering Ikrafttrædelsesbestemmelser Ændring i Integrationsloven, herunder ændringer i lov om almen boliger Danskuddannelsesloven

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration

Strategi for modtagelse og integration Strategi for modtagelse og integration - Opfølgningsnotat september 2016 Dette notat er et oplæg til form og indhold i den planlagde kvartalsvise opfølgning på implementeringen af Strategi for modtagelsen

Læs mere

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46)

TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.5 - side 1 Dato: April 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL UDLÆNDINGE M.FL. (46) 5.46.60 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. På denne

Læs mere

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen

Læs mere

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER KORT FORTALT Denne folder beskriver de forskellige ordninger, der kan hjælpe nytilkomne flygtninge og familiesammenførte ind

Læs mere

Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF

Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF Indslusning af flygtninge/indvandrere på det danske arbejdsmarked Fakta om nuværende indslusningsordninger 29. september 2015 BTF Dok ID: 68376 Kort fortalt Der er i dag en række indslusningsordninger

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU Specialundervisning for unge og voksen efter Lov om specialundervisning for voksne LSV Undervisningsforløb

Læs mere

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02 Bevillingsområde 20.02 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 1. Beskrivelse af opgaver Beskæftigelsesområdet har til opgave at motivere og kvalificere ledige til hurtigst muligt at kunne få job eller

Læs mere

2015/1 TBL 189 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli Tillægsbetænkning. over. [af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]

2015/1 TBL 189 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli Tillægsbetænkning. over. [af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)] 2015/1 TBL 189 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 1. juni 2016 Tillægsbetænkning

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 189 Folketinget

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 189 Folketinget Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2015-16 Tillægsbetænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 1. juni 2016 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven

Læs mere

Nyt fra FFD Sekretær- og forretningsførerkurset 2011. v/ Thor West Nielsen

Nyt fra FFD Sekretær- og forretningsførerkurset 2011. v/ Thor West Nielsen Nyt fra FFD Sekretær- og forretningsførerkurset 2011 v/ Thor West Nielsen Nyt fra FFD - Emner Hvordan går det? Elev- og skoledviklingen Skoleøkonomien FFL 2012 (inkl. Flexuddannelsen og Veligeholdelsespule?)

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre

Læs mere

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20.

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20. Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 20. Januar 2016 Flygtninge i Herning Kommune Disposition: 1. Status og viden

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Udkast. Tillægsbetænkning

Udkast. Tillægsbetænkning Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 189 Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2015-16 Tillægsbetænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 1.

Læs mere

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 28.

Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder. Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 28. Integrationsindsatsen - Pejlemærker, strategi og prioriteringer indenfor udvalgte temaområder Beskæftigelsesudvalgsmødet Den 28. Oktober 2015 Flygtninge i Herning Kommune Disposition: 1. Status og viden

Læs mere

Flere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen. Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed

Flere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen. Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed Flere flygtninge i job Nye rammer og metoder i integrationsindsatsen Montra Hotel, Sabro Kro, d. 23. november 2016, v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Orientering om 39. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 39. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til alle kommuner Sagsnr. 2016-900 Doknr. 314430 Dato 07-04-2016 Orientering om 39. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 5 1. Ændringer af den kommunale

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu

Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu Denne vejledning er tænkt som en hjælp, når kommunerne skal indberette aktiviteter og refusionsberettigede udgifter til

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. 1 Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. At den enkelte udlænding hurtigst muligt opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår,

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Nationalt fokus på lokal integration

Nationalt fokus på lokal integration Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale

Læs mere

Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge.

Notat. For Skanderborg Kommune betyder dette, at den udmeldte kvote for 2015 stiger fra de oprindeligt udmeldte 77 flygtninge til 231 flygtninge. Notat Notat til sagen: Integration - nye flygtninge Beskæftigelse og Sundhed Udlændingestyrelsen orienterer i brev af 4. december 2014: Den 30. marts 2014 meldte Udlændingestyrelsen ud, at styrelsen forventede,

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

TOPARTS OG TREPARTSAFTALER

TOPARTS OG TREPARTSAFTALER TOPARTS OG TREPARTSAFTALER - FOKUS PÅ JOB OG DANSKUDDANNELSE Uddannelsesforbundets høring på Christiansborg den 21. april 2016 Oplæg ved chefkonsulent Birger Mortensen, KL Markant stigning i antal flygtninge

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven

Udkast til bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven Udkast til bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven I medfør af 19, stk. 7, 23, stk. 7, og 24 a, stk. 4, i lov om integration af udlændinge

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet

Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet Punkt 7. Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet 2014-187836 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Ansøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole

Ansøgningsskema. Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse. 1 Projektets titel. 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 1 Ansøgningsskema 1 Projektets titel Oplevelse oplysning - afklaring- uddannelse 2 Højskolen Navn: Vrå Højskole 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Vrå højskole har en del erfaring med at samarbejde

Læs mere

Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge?

Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge? Notat Side 1 af 7 Til Til Medlem af Byrådet Knud N. Mathiesen (DF) Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra DF om danskundervisning til udlændinge Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning

Læs mere

Undervisning af unge fra januar 2017

Undervisning af unge fra januar 2017 Målgruppe: Formål: Målsætning: Periode: Overordnet tilgang: Unge fra 18 25 år med opholdstilladelse efter 7, 8 eller 9c i Udlændingeloven. Unge fra 16 18 år, der ikke har relevant skoletilbud jf. Folkeskoleloven

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler.

N OTAT. Vejledning om finansiering på integration s- området. Overblik over hovedelementer i integrationslovens finansieringsregler. N OTAT Vejledning om finansiering på integration s- området Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af

Læs mere

Godt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre

Godt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet 18 år, og hva så? Når du fylder 18 år bliver du myndig. Det betyder, at du har nogle andre muligheder, rettigheder

Læs mere

IGU Integrations Grunduddannelse

IGU Integrations Grunduddannelse IGU Integrations Grunduddannelse Lovforslag L 188, vedtaget 3.juni 2016 Integrationskonsulent Khalil Ahmad IGU - Formål at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760 www.andebolle.dk auh@andebolle.dk Målgruppe Kurset er åbent for alle mellem 16

Læs mere

Vejledning om finansiering på integrationsområdet 2016

Vejledning om finansiering på integrationsområdet 2016 Vejledning om finansiering på integrationsområdet 2016 Notatet omhandler finansieringsordninger for 1) flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere og danskere, der er omfattet af integrationsloven

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven

Bekendtgørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven BEK nr 1208 af 27/09/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-9956 Senere

Læs mere

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha

Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Workshop Særlige elevgrupper regler og redskaber jha Disposition for workshoppen -oversigt over de særlige elevgrupper Formål: Overblik over højskolernes tilbud til særlige elevgrupper Samarbejde Erfaringsudveksling

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 198 Bilag 4 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 198 Bilag 4 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 198 Bilag 4 Offentligt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-000899 Ændringsforslag til L 198 til 2. behandlingen af Forslag

Læs mere

Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv

Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Beskæftigelsespolitisk konference i Aalborg, RAR Nordjylland den 9. marts 2017 v. kontorchef Nanna Larsen Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. marts 2013. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 4. marts 2013. Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 4. marts 2013 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orientering i marts...2 3. JA - Handleplan for ungeindsats 2013...3 4.

Læs mere

Mentorindsats i Svendborg Kommune

Mentorindsats i Svendborg Kommune Mentorindsats i Svendborg Kommune Indenfor beskæftigelsesområdet er der mulighed for at bevilge mentorstøtte som et led i en beskæftigelsesrettet indsats. Mentorstøtten er tænkt som en midlertidig indsats,

Læs mere

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE POLITI VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE Side 2 I Politi Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles politilinje kan hjælpe dig med at få drømmen om politiskolen til at gå i opfyldelse. En fremtid ved politiet? Vejle Idrætshøjskoles

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet. Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk

Læs mere

Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere.

Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere. 9. november 2015 Notat vedr. BUR s opgaver og fokuspunkter i forbindelse med modtagelse af flygtninge og asylansøgere. Børne- og Ungerådgivningen har samme forpligtelse over for flygtningebørn i henhold

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1

Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1 Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1 Nr. Mål Afrapportering: Unge 1a undersøge mulighederne for øget tværfagligt samarbejde om de unge. Undersøgelsen bliver fremlagt på møde i Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1:

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2009/16143 Dato: 16-12-2009 Sag: Indsatsområder for integration i 2010 Sagsbehandler: Hanne Stausgaard Integrationskonsulent Indhold 1. Kommunens opgaver efter

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune

Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Spørgsmål og svar om flygtninge i Gentofte Kommune Her er svar på de nogle de oftest stillede spørgsmål om flygtninge i Gentofte Kommune. Har du mere generelle spørgsmål til flygtninge, kan du gå ind på

Læs mere