Unge kræver stemmeret

Transkript

1 Side September DUF Fokus Belinda Kjær Andersen, 17-årig mor Unge kræver stemmeret Flere lande i Europa vil eller har givet 16-årige stemmeret. Kravet om 16-års valgret vokser nu i Danmark. Det er 30 år siden, at valgretsalderen sidst blev sænket. De unge har fået flere pligter, men rettighederne er ikke fulgt med. Af Michael Hedelund Østrig, Tyskland, Schweiz, Slovenien og Norge har allerede sænket valgretsalderen eller er på vej til det. Dermed kan unge på 16 og 17 år gå til valgurnerne. Nogle steder ved lokalvalg, andre steder også ved nationalvalg og EU-valg. I Danmark vokser kravet nu om at sænke valgretsalderen: DUF der repræsenterer 70 foreninger med unge i fællesskab kræver 16-års valgret. Og politisk er der forslag om en valgretskommission. I 2008 er det nemlig 30 år siden, at valgretsalderen har været til grundig debat. Nu er der gået tredive år, og meget er sket siden. Hvor Danmark i 70erne gik foran og var blandt de første til at introducere valgret til de 18-årige, er Danmark nu ved at sakke bagud, siger folketingsmedlem Rasmus Prehn (S). Siden 2. Verdenskrig er valgretsalderen blevet ændret fire gange senest i 1978, hvor valgretsalderen blev sænket fra 20 til 18 år. Nu er tiden inde til at sænke valgretsalderen, for ungdommen og samfundets krav til de unge har ændret sig markant de seneste 30 år, fastslår formanden for DUF, Martin Justesen. Han mener, at der mangler en sammenhæng mellem de unges pligter, ansvar og demokratiske rettigheder: 16-årige er gamle nok til at betale skat, komme i fængsel, køre knallert, drikke alkohol og dyrke sex. Så bør de også kunne stemme. Unge bliver berørt af en masse regler og love, som de ikke har indflydelse på, og det er et demokratisk problem. Flere europæiske lande har sænket valgretsalderen for at undgå en demokratisk skævvridning. Fremover bliver der markant flere ældre, og ved valgene vokser deres indflydelse, så unges synspunkter risikerer at drukne. Befolkningsudviklingen, gabet mellem unges ansvar, pligter og rettigheder samt den europæiske tendens til at sænke valgretsalderen gør, at Socialdemokraterne vil nedsætte en valgretskommission. Flere partier støtter 16-års valgret, mens andre ønsker mere viden og debat. Magasinet DUF Fokus sætter derfor valgretten på dagsordenen.

2 Side 2 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, september års valgret Indhold Unge med engagement 3 Ansvarshavende redaktør: Kåre Månsson Redaktion: Michael Hedelund, Tejs Laustsen Jensen, Arne Simonsen, Mette Kirstine Schmidt og Jonas Norgaard Mortensen Fotos: Mikal Schlosser, Peter Rigaud, Sissi Furgler, SSW, Heine Pedersen, Aarhus Universitet og Juan Vrijdag Forsidefoto: Martin Lünell, 16 år, aktiv i Venstres Ungdom og Andreas Holck Høeg-Petersen, 16 år, aktiv i Socialistisk Folkepartis Ungdom Layout: Anne-Mette Thomsen grafiliokus.dk Demokratisk førertrøje i Østrig 4 Unge stemmer flokkes på midten 5 Den demokratiske skævhed 6 Hvad siger Grundloven? 8 Ansvar og alder 10 Valgrettens historie 11 Giv ungdommen et valg 12 Tryk: InterMail Graphic A/S ISSN: DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Scherfigsvej København Ø Telefon duf@duf.dk Logoet for 16 års valgret. Logoet kan frit benyttes af alle. Læs mere og download logoet på

3 16-års valgret DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, september 2008 Side 3 Simone Hansen, 15 år og Jacqueline Oxfeldt, 15 år, samler ind til Røde Kors Unge med engagement Danske unge er engagerede og interesserede i politik, men føler ikke, de bliver hørt. Af Michael Hedelund Forestillingen om den selvcentrerede, mobilsnakkede og ligeglade unge dansker har svært ved at spille for fulde huse. De fleste unge på 16 og 17 år er stærkt optaget af, og bekymret for, den dagligdag og virkelighed, der omgiver dem. Ifølge en Gallup-undersøgelse fra 2007 har 83 procent af unge, mellem 15 og 25 år, en holdning til, hvordan Danmark og verden udvikler sig. De har, i lighed med resten af befolkningen, idéer om, i hvilken retning samfundet skal udvikle sig, og hvad der tjener landet bedst. Det taget i betragtning, så er det ikke overraskende, at 85 procent af de årige også har en grundlæggende interesse i, hvordan vi løser samfundsmæssige problemer. For eksempel integrations- eller miljøspørgsmålet. I højere grad end resten af befolkningen, har de årige både interesse i og holdninger til den førte politik. Ifølge en international undersøgelse fra IEA, International Association for the Evaluation of Educational Achievement, så er det da også kun ni procent af de kommende årige der ikke vil stemme ved et valg, og 70 procent ved endda, hvilket parti de vil stemme på. Trods det, at unge er blandt de meste trofaste til at møde frem i stemmeboksen og er blandt de mindst troløse vælgere, så er det, ifølge Gallup-undersøgelsen, over halvdelen af de årige der ikke føler de bliver hørt af politikerne.

4 Side 4 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, september års valgret Demokratisk førertrøje i Østrig Som det første EU-land har Østrig sænket valgretsalderen til 16 år ved alle valg. Positive erfaringer fra lokalvalgene førte til lovændringen i Af Arne Simonsen Foto: Peter Rigaud De unge er absolut villige til at deltage aktivt i samfundet. En sænkelse til 16 år giver de unge større mulighed for medbestemmelse. Alfred Gusenbauer, forbundskansler i Østrig Når det handler om at give unge stemmeret, er Østrig pionér. I over halvdelen af Østrigs delstater har årige stemt ved lokalvalg i årevis. Erfaringerne har været så gode, at forbundsregeringen har sænket valgretsalderen til 16 år ved både nationale valg og EU-valg. De foreløbige erfaringer viser, at de unge absolut er villige til at deltage aktivt i samfundet. En sænkelse til 16 år giver de unge større mulighed for medbestemmelse, siger Østrigs forbundskansler Alfred Gusenbauer. Den socialdemokratiske og kristendemokratiske regeringskoalition har sænket valgretsalderen som led i en valgreform. Reformen giver samtidig vælgerne mulighed for at brevstemme og forlænger valgperioden i parlamentet fra fire til fem år. Politisk var der bred enighed om valgreformen, der trådte i kraft 1. juli Positive erfaringer ved lokalvalg Østrig er det første land i EU, der lader 16-årige stemme ved nationale valg, og det skyldes positive erfaringer fra lokalvalgene. I perioden sænkede fem af landets ni delstater stemmeretsalderen ved kommunalvalgene. Desuden har tre af delstaterne sænket valgretsalderen ved regionale valg. 16-års valgret i Europa Unge kan gøre forretninger, komme i fængsel og tage ansvarlige beslutninger. Derfor bør de også kunne stemme. Det er vigtigt at høre de unge, fordi de har særlige behov og ønsker, siger parlamentsmedlem Barbara Zwerschitz fra partiet De Grønne, der siden 1989 har kæmpet for en lavere valgretsalder i Østrig. De positive erfaringer viser, at unge vælgere deltager i lige så høj grad som folk, der er over 18 år, siger politisk konsulent Marco Rossegger fra det kristendemokratiske regeringsparti ÖVP. Undersøgelser fra lokal- og regionalvalg i Østrig viser, at stemmeprocenten for de årige typisk er på procent, hvilket er lidt lavere end gennemsnittet. De helt unge er dog langt flittigere til at stemme end vælgere over 50 år. Østrig: årige kan stemme ved alle valg: lokal-, regional-, national- og Europaparlamentsvalg. Tyskland: Syv af 16 delstater har 16-års valgret til kommunal- og regionalvalg. Slovenien: Unge på 16 og 17 år kan stemme, hvis de er i beskæftigelse. Schweiz: Delstaten Glarus har 16-års valgret til kommunal- og regionalvalg. Sverige: årige kan stemme ved menighedsrådsvalg. Norge: 16-års valgret ved kommunalvalg indføres som et forsøg fra England: Gordon Brown-regeringen har nedsat en kommission, der undersøger om valgretsalderen skal nedsættes til 16 år. Foto: Sissi Furgler

5 16-års valgret DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, september 2008 Side 5 Belinda Kjær Andersen, 17-årig mor Unge stemmer flokkes på midten Hvis 16-årige får stemmeret, lader de sig lokke af yderliggående partier, hævder kritikere. Men det er en myte, viser erfaringen fra Tyskland. Af Arne Simonsen I 2007 fik 16-årige i Østrig stemmeret ved alle valg. Fra 2011 kan 16-årige nordmænd stemme ved lokalvalgene. Og flere europæiske lande har sat valgretsalderen til debat. I Danmark møder forslaget om at sænke valgretsalderen imidlertid modstand blandt andet med argumentet om, at de unge vil stemme på yderliggående partier: Det er karakteristisk for puberteten at nære lyst til at sprænge det etablerede og udmale sig en helt anden virkelighed. Det er ingen overraskelse, at forslaget møder støtte fra partierne til venstre i folketingssalen, hed det eksempelvis i en leder i Jyllands-Posten fra juli Men det er en myte, at unge stemmer på ekstremistiske partier i stor stil. Ti års erfaring fra Tyskland viser, at de 16-årige ikke forrykker den politiske balance. Der var en frygt for, at de unge ville stemme på yderliggående partier, men det er der ikke statistisk hold i. Unge er hverken værre eller bedre end resten af befolkningen, konstaterer Anke Spoorendonk. Hun er gruppeleder i midterpartiet SSV, der var med til at give de unge stemmeret i Nordtyskland. Demokratisk udvidelse Siden 1996 har syv tyske delstater givet unge på 16 og 17 år stemmeret ved lokalvalg. Dermed har unge fået mulighed for at stemme ved kommunal- og regionalvalg. For os er det vigtigt, at en del af de helt unge er villige og modne til at deltage i valgene. I Tyskland bliver befolkningen ældre og ældre, og derfor er vi nødt til at inddrage de unge, siger Anke Spoorendonk, der er medlem af parlamentet i delstaten Slesvig-Holsten. Ligesom gennemsnitsvælgeren Erfaringen fra Tyskland viser, at de 16-årige partimæssigt stemmer omtrent som resten af befolkningen. Samtidig er de unge lige så flittige ved valgurnerne som gennemsnitsvælgeren. En valgundersøgelse fra Nordtysklands tredjestørste by, Hannover, viser mønstret: 56,5 procent af de yngste vælgere fandt vej til stemmeboksen, mens den samlede stemmeprocent var 57,0. Det er jo ikke sådan, at de unge eller folk i almindelighed strømmer til valgurnerne. Men udviklingen viser, at en pæn gruppe benytter stemmeretten, siger Anke Spoorendonk. Foto: SSW Der var en frygt for, at de unge ville stemme på yderliggående partier, men det er der ikke statistisk hold i. Anke Spoorendonk, parlamentsmedlem for midterpartiet SSV, Slesvig-Holsten, Tyskland

6 Side 6 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, september års valgret Jonas Dorph Broager, 17 år, hjemme hos farmor og farfar Den demokratiske skævhed Fremover bliver der markant flere ældre, og ved valgene vokser deres indflydelse, så unges synspunkter risikerer at drukne. Flere EU-lande har sænket valgretsalderen for at undgå en demokratisk skævvridning. Af Arne Simonsen Der bliver færre og færre unge, der skal påtage sig et voksende samfundsansvar. Befolkningsudviklingen stiller derfor Danmark og Europa over for en demokratisk udfordring. Aldringen bliver i de kommende årtier så voldsom, at det kræver betydelige omstillinger. En nedsættelse af valgretsalderen vil være retfærdig, indlysende og nødvendig, siger Hans Kornø Rasmussen, der er ekspert i befolkningsudvikling og ph.d. i international økonomi fra CBS, Handelshøjskolen i København. Ungdommen skrumper Befolkningsudviklingen er slående: Der bliver langt færre børn, unge og erhvervsaktive og markant flere ældre. Frem mod 2050 vokser antallet af ældre over 75 år med en halv million en stigning på 135 procent. De unge skal derfor løfte flere samfundsopgaver og arbejde, så der er råd til plejehjem, sygehuse og andre velfærdsydelser. I Europa er tendensen den samme. Andelen af europæere fra 15 til 24 år falder dramatisk med en fjer-

7 16-års valgret DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, september 2008 Side 7 dedel frem mod 2050, mens andelen af ældre stiger eksplosivt. Eksempelvis bliver der 32 millioner flere europæere over 80 år en stigning på 172 procent. Flere sænker valgretsalderen Befolkningsudviklingen tvinger Danmark og andre europæiske lande til at sætte fokus på, hvordan unge får øget indflydelse på, hvordan samfundet indrettes, og hvordan skatteindtægterne bruges. Ungdommens behov og ønsker risikerer nemlig at drukne i havet af stemmer, som de stadigt flere ældre vil afgive. Flere tyske delstater har sænket valgretsalderen, så de stadigt færre unge inddrages i højere grad. Den demokratiske skævhed var også stærkt medvirkende til, at Østrig som det første land i Europa har givet 16-årige stemmeret. EU s befolkningsudvikling ,5 millioner europæere ,8 millioner europæere Forudsigelse af EU s befolkningsudvikling : Samlet befolkning 0-14 år år år år år år 80 år + Mio. - 8,7-13,8-14,0 24,9 18,7 4,7 25,7 32,3 Procentvis ændring % % % % % 9.1 % 44.5 % % En af hovedårsagerne til at sænke valgretsalderen er, at der skal være en balance i et aldrende samfund som Østrig. Ungdommen bør tage aktiv og demokratisk del i samfundsspørgsmål, siger politisk konsulent Marco Rossegger fra det kristendemokratiske regeringsparti ÖVP i Østrig. Demokratisk udfordring Folketallet i Europa ventes at falde med ti millioner til 450 millioner europæere i Folketallet falder - trods de flere ældre og en forventet indvandring på 40 millioner - fordi ungdommen skrumper så voldsomt. Hans Kornø Rasmussen, der er forfatter til flere bøger om befolkningsudvikling, mener, at udviklingen stiller Danmark over for især tre demokratiske udfordringer: Danmark er nødt til at tiltrække indvandrere og få dem til at føle sig som uundværlige mennesker. Man må fjerne den generelle støtte til ældre, så midlerne tildeles efter behov og ikke alene på baggrund af alder. Og man må sikre, at de unge repræsenteres i det samfund, hvor de ældre udgør en stadig større andel. Danmarks befolkningsudvikling 0-19 år år år år år 100 år Foto: Heine Pedersen En nedsættelse af valgretsalderen vil være retfærdig, indlysende og nødvendig. Hans Kornø Rasmussen, ekspert i befolkningsudvikling Kilde: EUROSTAT, 2004 Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, 2008

8 Side 8 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, september års valgret Patrick Rask, 16 år, juniorpædagog Hvad siger Grundloven? Valgretsalderen kan uden juridiske problemer nedsættes til 16 år, mens man bevarer en myndighedsalder på 18 år. Af Mette Kirstine Schmidt Myndighedsalderen i Danmark er 18 år, og det er naturligt at overveje, om man kan nedsætte valgretsalderen til 16 år og samtidig bevare myndighedsalderen på 18 år? Svaret er Ja. Det bekræfter Michael H. Jensen, professor i jura ved Aarhus Universitet: Umiddelbart vurderet, indeholder Grundloven ikke kobling mellem myndighedsalder og valgretsalder, der hindrer, at valgretsalderen kunne blive sat ned til 16 år, men myndighedsalderen bevares på 18 år. Dette betyder også, at en 16-årig, på trods af, at vedkommende ikke er myndig, ville kunne blive valgt til Folketinget, kommunal- eller regionsråd, hvis valgretsalderen blev sat ned til 16 år. I grundlovens paragraf 30 slås det fast, at valgbarhedsalderen følger valgretsalderen. Med andre ord: Hvis Folketinget og befolkningen beslutter, at man er begreber Stemmeret henviser til retten til at deltage i afstemninger til Folketinget, Europaparlamentet, kommunal-, regions- og menighedsråd. Valgbarhed henviser til retten til at stille op som repræsentant til Folketinget, Europa-Parlamentet, kommunal-, regions- og menighedsråd. Begrebet valgret indeholder både stemmeret og valgbarhed.

9 16-års valgret DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, september 2008 Side 9 gammel nok til at vælge til et valg, så kan man også blive valgt. Dette bekræftes af Michael H. Jensen, som endvidere mener, at der heller ikke ville være noget til hinder for, at man ville kunne udnævne en minister på 16 år, selvom vedkommende ikke ville være myndig: Umiddelbart vurderet, udelukker Grundloven ikke, at en regeringsleder, i et tænkt eksempel, vil kunne udpege en ungdomsminister på 17 år, omend der er modargumenter. Fra 18 til 16 år hvordan? Proceduren for at nedsætte valgretsalderen til 16 år er relativt simpel, juridisk set. Folketinget skal vedtage et forslag om at nedsætte valgretsalderen til 16 år, og Folketingets beslutning skal derefter sendes til afstemning hos befolkningen. Folkeafstemningen er negativ. Det betyder, at forslaget om at nedsætte valgretten til 16 år falder, hvis et flertal på minimum 30 procent af de stemmeberettigede stemmer imod. Der kræves ikke et flertal i befolkningen for at nedsætte valgretsalderen, blot der ikke er et for stort mindretal 30 procent af de stemmeberettigede der stemmer imod. Samme alder til alle valg? Debatten om valgretsalderen har medført forslag om kun at nedsætte valgretsalderen til 16 år til kommunalvalg. På spørgsmålet om man kan nedsætte valgretsalderen til 16 år til kommunalvalgene, men bevare den på 18 år til folketingsvalg, er svaret nej. Pararaf 86 i Grundloven fastslår, at valgretsalderen til Folketingsvalg også gælder for alle andre valg, hvilket inkluderer kommunal- og regionsrådsvalg, samt valg til Europaparlamentet og menighedsråd. Dette betyder dog ikke, at grundloven udelukker muligheden for at afholde prøvevalg, hvor valgretsalderen bliver nedsat til 16 år til kommunalvalg. Et sådant forsøg vil blive afprøvet til kommunalvalget i Norge i 2011 med det formål at teste, om en nedsættelse af valgretten vil motivere flere unge til at deltage i det lokale demokrati. Foto: Aarhus Universitet Grundloven indeholder ikke en nødvendig kobling mellem myndighedsalder og valgretsalder. Der er således ikke nogen juridisk hindring for, at valgretsalderen kunne blive sat ned til 16 år, men mynighedsalderen bevares på 18 år. Michael H. Jensen, professor, dr.jur. valgretten i grundloven Grundlovens bestemmelser om valgretsalder og valgbarhed: 29 Stk. 1: Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har opnået den i stk.2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret. Stk. 2.: Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts Ændringen af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af Folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med 42. Stk. 5 har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført dens bortfald. 30 Stk. 1.: Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindelig omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget. 86 Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til Folketinget til enhver tid gældende. For Færøernes og Grønlands vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.

10 Side 10 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, september års valgret Nicolai Visbæk Vingum, 16 år, på jagt Ansvar og alder Lovgivningen giver unge på år et stort personligt ansvar. De demokratiske rettigheder er ikke fulgt med ansvaret Af Mette Kirstine Schmidt Som 16-årig kan du købe cigaretter, køre traktor og tage jagttegn. Du må også lovlydigt indgå i en seksuel relation med de konsekvenser det kan have i forhold til at blive gravid og være ansvarlig for et barns opvækst. Og så kan du blive straffet, hvis du forbryder dig mod samfundets regler; den kriminelle og den seksuelle lavalder er nemlig 15 år. Selvom myndighedsalderen er 18 år i Danmark, er listen over ansvar og privilegier for de årige blevet længere og længere de seneste par år. Tendensen er, at politikerne finder unge modne nok til at påtage sig et stort personligt ansvar, og det i en stadig yngre alder. Martin Justesen, formand for DUF, mener at rettighederne ikke altid følger det ansvar og de forpligtigelser, som samfundet stiller op til de unge under 18 år: Samfundet skønner, at unge på 16 og 17 år er gamle nok til at betale skat og komme i fængsel. Men samtidig er unge som loven er i dag ikke gamle nok til at bestemme, hvem der skal være statsminister eller borgmester og derved være med til at udforme den lovgivning, som de efterkommer. Det er ikke fair og endnu et argument for at nedsætte valgretsalderen til 16 år. aldersgrænser 15 år Kriminel lavalder Seksuel lavalder Ret til at nægte livsforlængende behandling Ret til at tage fritidsjob to timer hver dag 16 år Ret til at købe alkohol Knallertkørekort Traktorkørekort Jagttegn 18 år (myndighedsalder) Militærtjeneste Ret til at købe cigaretter Ret til SU Ret til at få en abort Økonomisk myndig Ret til at melde sig ud af folkekirken Valgret

11 16-års valgret DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, september 2008 Side 11 Maria Schmeltz Aaberg, 16 år, landsbrugselev med traktorkørekort Valgrettens historie En ændring af valgretten har siden demokratiets indførelse i Danmark været et spørgsmål om politisk mod og vilje. Af Michael Hedelund Før 1915 var det de færreste, der havde stemmeret. Flertallet af befolkningen, der ikke havde stemmeret, blev kaldt de fem F er: Fruentimmere, Folkehold, Forbrydere, Fjolser og Fattige. Med en grundlovsændring i 1915 fik kvinderne og resten af befolkningen (F erne) stemmeret, og valgretsalderen til Folketinget blev fastsat til 25 år, mens man skulle være 35 år for at stemme til Landstinget. Under 2. Verdenskrig var mange unge aktive i den danske modstandsbevægelse. Efter krigen fandt man det urimeligt, at de, trods indsatsen, ikke havde valgret, og derfor satte man valgretsalderen ned til 23 år ved Grundlovsændringen i Grundlovsændringen betød også, at valgretsalderen for eftertiden kunne fastsættes i en valglov, og derfor ikke fremover krævede en grundovsændring hver gang. De følgende 30 år blev valgretsalderen nedsat yderligere tre gange: I 1961 blev den nedsat til 21 år, i 1971 til 20 år (efter et mislykket forsøg i 1969), og senest i 1978 blev den ændret til 18 år. Ved nedsættelser af valgretsalden siden 1953 har de politiske argumenter, henholdsvis for og imod, været enslydende. Modstanderne af en nedsættelse har i tidens løb henholdt sig til, at yngre vælgere ville mangle viden, erfaring og indsigt. Tilhængerne har modsat argumenteret for de unges visioner, gå-på-mod og deres samtidige indsats. For eksempel sagde det socialdemokratiske folketingsmedlem og daværende minister Julius Bomholt om nedsættelsen af valgretsalderen til 23 år i 1953: Det afgørende er, at ungdommen kommer ind under et medansvar og dermed vokser ind i en gradvis øget politisk modenhed. Det er et plus for demokratiet, for den politiske udvikling, for fædrelandet. Tredive år senere genlød tonerne med samme klang, men fra en anden kant. Folketingsmedlemmet Anker Tang Sørensen, fra Fremskridtspartiet, udtalte ved debatten om 18-års valgret i 1978: Det må være et naturligt led i en lang proces, at de unge, samtidig med at vi overdrager dem større beføjelser på alle områder, også i højere grad er med til at forme det samfund, som de i fremtiden skal leve i og som de jo i øvrigt også til sin tid skal lede. ændringer i valgretsalderen Dato Valgretsalder 28. maj år (fra 25/35 år) 30. maj år 21. september år 19. september år

12 Side 12 DUF Fokus Dansk Ungdoms Fællesråd, september års valgret Giv ungdommen et valg Foto: Juan Vrijdag Af Martin Justesen, formand for DUF Valgretten skal sættes ned til 16 år. Så enkelt kan det egentlig siges. Men en ændring af, hvem der har adgang til at stemme i vores demokrati, er naturligvis ikke bare en beslutning, der kan træffes i en håndevending eller uden grundige overvejelser. At det er ret og rimeligt overfor de 16- og 17-årige bør der imidlertid ikke være nogen tvivl om. Både de danske unge og det danske demokrati er klar til og har brug for en nedsættelse af valgretsalderen til 16 år. Det er tredive år siden valgretten sidst blev sænket, og virkeligheden i Danmark anno 2008 ser i sagens natur ganske anderledes ud, end det var tilfældet i Unges rolle og ansvar i samfundet har ændret sig betragteligt, og unge mellem 16 og 18 år indgår i dag i samfundslivet på linje med andre voksne. Ud fra den anerkendelse kan de straffes med fængsel for deres handlinger, de forventes at tage ansvar for eget liv og uddannelse, de vurderes voksne nok til at have sex og til at afvise at modtage livsforlængende behandling. At unge i en stadigt tidligere alder er modne, og tager ansvar for sig selv og det samfund der omgiver dem, er naturligvis ikke unikt for Danmark. Langt de fleste vestlige lande har været gennem en lignende udvikling i de sidste 30 år, og rundt om i Europa er valgretten nu på vej ned. Den er allerede sat ned i Østrig og Tyskland, og nu er en lignende udvikling i gang i Norge. Traditionelt har Danmark været forrest, når det handlede om udvikling af demokratiet, og det er på høje tid, at vi herhjemme tager hul på en seriøs debat om valgretten ligesom vore nabolande. Endeligt er det værd at bemærke, at man som 16- årig også siger farvel til folkeskolen. Det er netop skolens opgave at ruste unge til samfundet og demokratiet, men som virkeligheden er i dag følger ansvaret ikke med, når skolen sender én videre. Og de unge er nøjagtigt lige så kompetente, modne og interesserede til at være en del af demokratiet, som alle andre aldersgrupper er. Ofte står der så megen respekt om vores demokrati, at vi ikke stiller spørgsmålstegn ved vælgernes bevæggrunde for at stemme, som de gør. Men når vi foreslår, at de unge skal have samme rettighed, så slippes fordommene løs. Lad være med det! Demokrati er ikke en absolut størrelse, det er noget, der hele tiden skal udvikles og udvides. Lad de årige være med til det.