BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND. DEFFs strategi

Transkript

1 BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND DEFFs strategi

2 FORORD I foråret 2009 fik Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) ny styregruppe. Her, to år efter initiativets igangsættelse og med en lang og konstruktiv proces bag os, er vi nu klar til at lancere DEFFs nye strategi: BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DAN- MARK SOM INNOVATIVT SAMFUND. Mange vil mene, at to år er lang tid for tilblivelsen af en strategi, der fokuserer på innovation, viden og vækst. Vi mener, at det er lige præcis den tid, der skulle til for at modne strategiens tanker om forskningsbaseret viden som forudsætning for innovation samt nye tværsektorielle og utraditionelle samarbejder, som strategien præsenterer. Strategien placerer på den måde fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne i en helt ny kontekst i det danske vidensamfund. At DEFF på denne måde fokuserer på understøttelse af innovation med henblik på vækst, er et udtryk for rettidig omhu og et offensivt signal om, at forskningsbibliotekerne er klar til at påtage sig deres del af ansvaret for at gøre Danmark til et højinnovativt samfund. DEFF er en tværministeriel samarbejdsorganisation for danske fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker, som er samfinansieret af Kulturministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt Ministeriet for Børn og Undervisning. Siden 1998 har DEFF bidraget til at skabe en infrastruktur i de omfattede biblioteker. Dette sker gennem brugervenlige systemer, som giver forskere, undervisere og studerende adgang til betydelige mængder af digitalt tilgængelig, forskningsbaseret viden. Dermed understøtter DEFF Danmark som et vidensamfund ved at supportere bedre forskning og bidrage til dygtiggørelse af studerende. I denne tid præget af globale udfordringer og økonomisk krise, og hvor viden er en essentiel konkurrenceparameter, ønsker DEFF med sin nye strategi at forfølge og understøtte den påviste sammenhæng mellem virksomheders forsknings- og innovationsaktiviteter og øget vækst og produktivitet. En betydningsfuld opgave for de næste fem år bliver derfor at skabe rammerne for, at it-infrastrukturen anvendes bredere. Udfordringen er her, at mange private virksomheder og offentlige institutioner mangler kompetencer og ressourcer til at sikre systematisk adgang til samt indsamling og brug af den forskningsbaserede viden. Her kan DEFF gøre en forskel, og det ønsker vi at bakke op om. Vi hilser den nye DEFF-strategi velkommen og ønsker held og lykke med dens implementering Kulturminister Uddannelsesminister Undervisningsminister 2

3 BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND DEFF strategi Indledning 6 2. Mission, vision og hovedindsatsområder 10 Mission 10 Vision 10 Hovedindsatsområder Aktiviteter i hovedindsatsområder Adgang til viden for alle via en optimal digital infrastruktur Udgangspunktet Adgang til mere viden 14 Tabel 2 DEFF-institutioner Brugervenlighed Understøttelse af videndeling Adgang til nye former for viden Service til de brugere der ikke har digital adgang Effektivitet Kompetencer og tjenester til støtte for undervisning, læring og udvikling Udgangspunktet Open Access Styrkelse af informationskompetence Funktioner til understøttelse af videndeling Styrkelse af undervisningen Effektivitet Kompetencer og tjenester til støtte for forskning og udvikling Udgangspunktet Open Access Styrkelse af informationskompetence Funktioner til understøttelse af videndeling Styrkelse af forskningen Effektivitet Kompetencer og tjenester til støtte for innovation og erhvervsfremme Udgangspunktet Styrkelse af informationskompetence Funktioner der understøtter sammenhæng i erhvervsfremmesystemet Styrkelse af innovation Effektivitet Samlet økonomi Reference og kildeliste 46 3

4 STRATEGIENS MÅL Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har siden 1998 arbejdet med at skabe en infrastruktur i fag- og forskningsbibliotekerne, der fremmer bedre forskning og dygtigere studerende, og dermed generelt understøtter Danmark som vidensamfund. Strategien udvider det eksisterende DEFF med nye brugergrupper, særligt små og mellemstore virksomheder (SMV er), og har desuden en målsætning om et større servicetilbud til alle brugergrupper. Dermed vil DEFF sikre, at Danmark kan udnytte viden optimalt og blive et højinnovativt samfund. DEFFs eksisterende kerneaktiviteter skal fortsættes De vigtige aktiviteter, som DEFF allerede løser i forhold til sine kerneinteressenter, er en væsentlig del af strategien, og disse aktiviteter skal løbende udføres og udvikles. Der skal således fortsat ske en konsolidering og udbygning af infrastrukturen for fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne (FFU erne) og deres brugere, herunder styrkelse af informationskompetence samt drift og udvikling af licensindkøb og licensadministration. Virksomheder skal have adgang til forskningsbaseret viden Strategien adresserer eksplicit det forhold, at de fleste private og offentlige virksomheder mangler kompetencer og ressourcer til at indsamle og arbejde med forskningsbaseret viden. Derfor fokuserer strategien også på, hvilke services bibliotekerne skal tilbyde for at imødekomme erhvervslivets og den offentlige sektors behov for informationssøgning og muligheden for at kunne bringe den fremsøgte viden i spil i samarbejdet med andre. DEFF ser et oplagt innovationsfremmende indsatsområde ved at give SMV er bedre adgang til forskningsbaseret viden. Ved at indgå i samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv kan DEFF-bibliotekerne bidrage til at styrke SMV ernes innovationsevne. DEFF kan også bidrage til at styrke informationskompetencerne hos SMV ernes rådgivere i væksthuse og andre erhvervsfremmeinstitutioner. Unges videnadfærd skal kendes Unge under uddannelse skal blive fortrolige med og anvende DEFF-bibliotekernes forskningsbaserede viden løbende gennem hele deres uddannelse for at blive kompetente videnmedarbejdere. Derfor prioriterer strategien særskilt indsatser rettet mod de unges digitale adfærd, herunder hvordan de søger efter viden under deres uddannelse, og hvordan de kommer i kontakt med ressourcepersoner. Dette, for at kunne udvikle endnu bedre brugergrænseflader og services, der tilgodeser de unges behov. 4

5 Innovation Labs aktiviteter er baseret på den nyeste viden. Det er livsvigtigt for os altid at have aktuel og opdateret viden om udviklingen indenfor en bred vifte af områder, spændende fra teknologi, forskning over demografi til nye forretningsmodeller. I dag er det ikke et problem at skaffe sig mængder af viden. Udfordringen ligger i at få struktureret informationen og få fokuseret indsatsen, så man får et godt overblik over det nyeste indenfor det konkrete researchområde. DEFF spiller en vigtig rolle i den sammenhæng drage til et effektivt samlet erhvervsfremmesystem. Nye initiativer nye midler Strategiens indsatser for at give virksomhederne adgang til viden og udvikle tjenester til at fremme innovation ligger uden for DEFFs nuværende formål og forudsætter nye midler, idet DEFFs begrænsede midler anvendes til eksisterende kerneaktiviteter. DEFF vil i strategiperioden arbejde for at få nye midler fra eksempelvis fonde og puljer til vækstinitiativer. Preben Mejer, medstifter af og bestyrelsesformand for Innovation Lab DEFF skal komplettere andre aktører og deres innovationsindsatser Det er helt afgørende, at DEFF kobler sig på de mange andre initiativer, der er taget eller planlægges for at styrke innovationen og væksten i Danmark. Dette handler eksempelvis om initiativer i undervisnings- hospitals- og universitetsmiljøet. DEFF skal ikke overtage eller konkurrere med andres innovationsarbejde men komplettere øvrige aktører og deres indsatser, hvor der er behov. Der skal findes klare snitflader til GTS-institutter 1, væksthuse, forskerparker og erhvervsfremmemiljøer, og der skal etableres samarbejde med områdets interessenter og interesseorganisationer for at finde frem til, hvilke videnressourcer og services DEFF skal tilbyde for bedst muligt at bi- 1 GTS er en forkortelse for Godkendt Teknologisk Service. 5

6 1. INDLEDNING Fokuseret indsats for at styrke innovationen Danmarks demografiske udvikling giver sammen med globaliseringen og den øgede internationale konkurrence helt nye udfordringer, også inden for videnintensive områder 2. Tabel 1 Skal vi bibeholde vores velfærd, kræver det, at der gøres en ekstraordinær og fokuseret indsats for at styrke innovationen. Danske virksomheder skal udvikle produkter, produktionsmetoder og forretningskoncepter, der gør virksomhederne konkurrencedygtige på det globale marked. Den offentlige sektor skal ligeledes være innovativ og udvikle velfærdsydelser, der kan håndtere, at vi bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Det er påvist, at virksomheder, der satser på forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, har 15 % højere produktivitet end virksomheder, som ikke er innovative (Tabel 1) og virksomheder med innovationsaktiviteter - men uden forskning og udvikling - har en produktivitet, der er 6 % højere end virksomheder, som ikke er innovative. 2 Jf. Danmark styrket ud af krisen, som er udgivet af Statsministeriet: ( Danmarks konkurrenceevne skal øges, og de offentlige serviceydelser skal udvikles. Derfor bliver vækst og innovation en nøglemålsætning. Det er således afgørende: At private virksomheder og offentlige institutioner får adgang til den forskningsbaserede viden, som gør, at de kan udvikle nye løsninger At viden tilgår virksomhederne på en måde, så de opnår den størst mulige værditilvækst af denne viden At medarbejderne får kompetencer, der gør dem i stand til at finde den relevante viden i junglen af information At medarbejderne i hver enkelt private virksomhed og offentlige institution får mulighed for at komme i kontakt med personer og faglige eksperter, der kan supplere deres egen viden og kompetencer At medarbejderne får værktøjer, der understøtter fælles udvikling af nye løsninger. 6

7 Forskning, udvikling og innovation er uløseligt forbundet med produktivitet (Økonomiog Erhvervsministeriet 2002) 3, og den danske produktivitet har været i krise længe. I årene fra 2000 til 2008 steg den samlede danske produktivitet kun med 0,3 %, og fra en samlet 8.-plads i verden i 1998, dalede Danmark ned på en 15. plads i Mange forklaringer gives på produktivitetskrisen, og mange forslag til veje ud af den ligeså. Af interesse for DEFF er anbefalingerne, at den gennemsnitlige uddannelsesmæssige kompetence skal løftes, og at de højest uddannede skal være endnu bedre (Madsen 2010). Desuden skal erhvervsvirksomheder så vidt muligt overgå til at inkorporere forsknings- og udviklingsaspekter og samarbejde med offentlige videninstitutioner. Begge tiltag kan hver for sig øge produktiviteten med 15 % (DAMVAD og Center for Forskningsanalyse 2010). arbejde mellem fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne (FFU erne) er etableret. Der er skabt adgang til licensbelagte tidsskrifter og andre elektroniske ressourcer samt udviklet søgesystemer og institutionelle arkiver. Der er etableret et indkøbssamarbejde med omkring 250 institutioner, der anvender hen ved 154 mio. kr. årligt til køb af licenser til elektroniske, videnskabelige tidsskrifter, e-bøger og databaser gennem DEFF-samarbejdet. DEFF har siden 2005 deltaget i et formelt internationalt samarbejde, Knowledge Exchange, med lignende organisationer i Tyskland, Holland og Storbritannien. Endvidere har DEFF deltaget i nordisk og europæisk licenssamarbejde. Dette fokus på internationalt samarbejde har sikret, at tiltag i DEFF har europæisk niveau, og at DEFF kan operere på den globale scene. Via disse tiltag har DEFF de seneste 13 år skabt rammerne for bedre forskning og banet vej for øget innovation. DEFFs rolle DEFF spiller allerede en væsentlig rolle i udviklingen af et innovativt Danmark. DEFF har bidraget til at skabe en infrastruktur, som giver forskere, undervisere og studerende adgang til betydelige mængder af digitalt tilgængelig, forskningsbaseret viden. Der er blevet investeret i digitalisering og opgradering af bibliotekssystemer, ligesom et velfungerende sam- 4 Se Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport her: tm En betydelig del af grundstammen i den digitale videninfrastruktur er således på plads. Der udestår dog fortsat en væsentlig opgave i at fremme og varetage de klassiske DEFFkerneopgaver og levere ydelser til de nuværende interessenter. En betydningsfuld opgave for de næste seks år bliver tillige at skabe rammerne for, at infrastrukturen anvendes bredere, så Danmarks digitale viden bringes i spil overalt, uanset brugernes geografiske placering og organisatoriske størrelse. Udfordringen er her, at mange private og offentlige virksomheder mangler kompetencer og ressourcer til at sikre systematisk adgang til samt indsamling og brug af den forskningsbaserede viden. 7

8 Metropol og udkant Skal Danmark blive et højinnovativt samfund, skal der udvikles en innovativ kultur i hele landet, en indsats i metropolerne gør det ikke alene. Det er derfor vigtigt, at adgangen til viden, mulighederne for at videndele og værktøjerne til fælles udvikling stilles til rådighed og anvendes af medarbejdere i alle brancher og i alle hjørner af landet. Unikke danske muligheder DEFFs services kan i dag via institutionernes biblioteker nå elever og undervisere på gymnasierne, voksenuddannelsescentrene (VUC erne) og social- og sundhedsskolerne (SOSU erne), erhvervsrettede uddannelser 4, kulturuddannelser 5 samt undervisere, studerende og forskere på universiteterne, professionshøjskolerne, hospitalerne og erhvervsakademierne. Dermed når DEFF mere end 65 % af den fremtidige, danske arbejdsstyrke. Den andel vil vokse yderligere med bibliotekernes digitale tilbud om at anvende viden i samarbejde med andre. Vi er et af de få lande, hvor så stor en del af arbejdsstyrken kan opnå kompetencer og erfaring i at arbejde digitalt med forskningsbaseret viden under deres uddannelse. Tilbydes de unge mulighed for at bibeholde deres adgang til den elektronisk tilgængelige viden, også når de træder ind på arbejdsmarkedet, vil en væsentlig forudsætning for at skabe et innovativt Danmark være til stede nemlig medarbejdere, der har kompetencer til at indsamle og anvende forskningsbaseret viden. De medarbejdere vil kunne udvikle danske private virksomheder og den offentlige sektors ydelser, men også sikre deres eget fortsatte videnniveau og læring. De nye services understøtter, at medarbejderne i samarbejde med forskere, studerende eller medarbejdere fra andre virksomheder i Danmark og i udlandet deler deres viden og samarbejder om at udvikle nye løsninger. Det er således her og nu et hovedmål, at alle elever og studerende skal kende til og benytte bibliotekernes services under hele studieforløbet. Derfor udvikler og supplerer DEFF sine tilbud, så det bliver attraktivt for vores fremtidige arbejdsstyrke at anvende bibliotekerne som støtte til at frembringe innovative produkter, ydelser og løsninger. Det er tillige på 5-8 års sigt et hovedmål, at de studerende, når de er færdiguddannede, bibeholder deres digitale adgang til bibliotekernes services, så de også i deres arbejdsliv kan bruge deres kompetencer og erfaringer med at udnytte forskningsbaseret viden til øget innovation. 4 Erhvervsakademier, handelsskoler og tekniske skoler, der udbyder HHX, HTX og korte og mellemlange videregående uddannelser 5 Fra korte til lange videregående uddannelser under Kulturministeriet 8

9 Vi ved, at en af Danmarks største udfordringer er at løfte produktiviteten overalt i samfundet. Det skal ske i både store og små virksomheder. Hvis det projekt skal lykkes, skal vi sikre, at hurtig adgang til ny viden ikke kun bliver et privilegium for de virksomheder, som selv har mulighed for at igangsætte forskning eller samarbejde med forskere. Derfor bør DEFF prioritere særligt 3 indsatsområder: Let digital adgang til viden, en satsning på erhvervsuddannelserne, der uddanner fremtidens arbejdskraft, samt udvikling af målrettede ydelser til SMV'erne - ydelser der i første omgang skal markedsføres via virksomhedernes rådgivere, erhvervsfremmesystemet og organisationerne, men som også skal være et tilbud direkte til SMV'erne. Adm. Direktør Ane Buch, Håndværksrådet 9

10 2. MISSION, VISION OG HOVEDINDSATSOMRÅDER DEFFs strategi tager udgangspunkt i at sikre og udnytte mulighederne for, at Danmarks kommende arbejdsstyrke skal arbejde innovativt med de services og den forskningsbaserede viden, som DEFFbibliotekerne stiller til rådighed. Ambitionen er at fastholde Danmarks position som et af verdens rigeste lande med et udbygget velfærdssamfund samt at sikre en veluddannet arbejdsstyrke og en høj beskæftigelse. Dette, for at opfylde behovene i fremtidens samfund og dette er baggrunden for missionen, visionen og hovedindsatsområderne. Mission DEFF er et digitalt mødested med en forskningsbaseret videnbank, en infrastruktur og interaktive services, som understøtter læring, forskning, videndeling og innovation i danske uddannelsesinstitutioner, offentlige og private virksomheder i alle dele af landet. Med hovedmålene, at bibliotekerne skal stille forskernes arbejde til rådighed, at alle elever og studerende løbende skal bruge bibliotekernes services under deres studier, og at de studerende på sigt, når de er færdiguddannede, bibeholder deres adgang til bibliotekernes services, kan følgende hovedindsatsområder opstilles: Hovedindsatsområder DEFFs målgruppe er unge under uddannelse, forskere og undervisere samt medarbejdere i private virksomheder og offentlige institutioner. Indsatsen vil fokusere på: A: Adgang til viden for alle via en optimal digital infrastruktur B: Kompetencer og tjenester til støtte for undervisning, læring og udvikling C: Kompetencer og tjenester til støtte for forskning og udvikling D: Kompetencer og tjenester til støtte for innovation og erhvervsfremme Vision DEFF skal facilitere, at unge under uddannelse, forskere og medarbejderne i private og offentlige virksomheder arbejder med digital viden i samarbejde med andre i indog udland, så Danmark bliver et højinnovativt samfund. 10

11 3. AKTIVITETER I HOVEDINDSATSOMRÅDER Dette afsnit beskriver hovedindsatsområderne og foreslår aktiviteter heri, som understøtter DEFFs vision om at bidrage til, at Danmark kan blive et samfund i vækst. Et samfund, hvor medarbejderne i private virksomheder og offentlige institutioner arbejder sammen om at anvende forskningsbaseret viden til at udvikle produkter, produktionsmetoder, forretningskoncepter og offentlige serviceydelser og forretningsgange. På grund af globaliseringen bliver biblioteker en slags videnstempler, hvor digital information i endnu højere grad spiller en rolle 3.1 Adgang til viden for alle via en optimal digital infrastruktur Udgangspunktet En væsentlig forudsætning for, at visionen om et højinnovativt samfund kan opfyldes, er, at der er adgang til den rette viden for elever, studerende, forskere og medarbejdere i private og offentlige virksomheder. Det kræver for det første, at alle parter skal have adgang til relevante videnressourcer. Dette sikrer et højt niveau i uddannelser, forskning og erhvervsliv. Lykke Friis, tidl. prorektor ved Københavns Universitet (fra projektet bibfilm.dk) For det andet skal det være nemt at få adgang til viden og let at finde sammen med andre, der arbejder med de samme problemstillinger som en selv. Det stiller store og også nye krav til den digitale infrastruktur. 11

12 DEFF tilslutter sig det nationale arbejde med implementering af Open Access (OA) i Danmark. DEFF anerkender, at implementeringen kan resultere i yderligere økonomiske udfordringer for forlag, der publicerer dansksprogede, videnskabelige tidsskrifter og bøger. Derfor bør danske videnskabelige forlags synspunkter fremlægges og høres i processen samtidig med, at nye betalingsmodeller undersøges. Typer af videnressourcer, som er relevante at arbejde med i denne strategi, er: Forskningsbaseret viden i form af videnskabelige tidsskrifter, bøger, afhandlinger, rapporter og materialer fra konferencer De forskningsdata, som ligger til grund for konklusioner i tidsskrifter og rapporter (primære forskningsdata) Ekspertdatabaser med lister og oversigter over videnpersoner/eksperter Specialer og andre typer af studenter- og elevopgaver Undervisningsmaterialer (læringsobjekter) Rapporter og statistikker udarbejdet af offentlige myndigheder og internationale organisationer (OECD, EU m.fl.). Patentinformation, markedsundersøgelser, tekniske rapporter fra det offentlige, kliniske retningslinjer, videnskabelige og tekniske standarder, handelspublikationer m.m. Kliniske databaser og registre mv. CASE: Clean Screen en lille dansk succes Jonathan Guldborg arbejder i iværksætterfællesskabet Symposium på det ydre Østerbro i København. Symposium består af 23 små og mellemstore virksomheder med iværksætterdrømme og tro på egne evner. Her har Jonathan startet cleantech virksomheden Clean Screen sammen med barndomsvennerne Mikkel og Lone. Jonathan og Mikkel er begge uddannede biokemikere fra Københavns Universitet årgang 2008, mens Lone er civilingeniør fra DTU og dimitteret samme år. På deres uddannelser har de hver især fået stimuleret deres store interesse for cleantech, særligt vedvarende energiressourcer. Clean Screen har stor gavn af de fælles administrative og praktiske faciliteter på stedet, og ifølge Jonathan er det uvurderligt at have så mange dygtige og innovative mennesker omkring sig, som altid er klar til at lytte og til at bidrage med nye og mere eller mindre skæve ideer. Viden er det kritiske element Clean Screen udvikler specialiserede delelementer til vindmøller, og disse elementer skal straks patenteres, for at vindmølleindustrien kan anvende dem. Arbejdet og udviklingen i virksomheden kræver, at de tre kolleger har adgang til den nyeste viden inden for cleantech. Tidligere fulgte de alle med i populærvidenskabelige amerikanske tidsskrifter, som udkom alt imellem en gang ugentligt til en gang om måneden. Dette var dog langt fra tilstrækkeligt. På en typisk hverdag brugte de det meste af deres tid på at søge opdateret 12

13 information på Google og andre søgemaskiner. Til tider downloadede trekløveret en artikel fra Cleantech Science s hjemmeside. Hver artikel kostede dog 35 dollars pr. styk, så det var stærkt begrænset, hvor mange af sådanne indkøb der kunne blive råd til. Indtil for nylig havde de også allieret sig med Lones kusine, som læste biologi på universitetet. Her havde hun nemlig adgang til tusindvis af videnskabelige artikler på nettet på grund af universitetets aftale med Københavns Universitetsbibliotek. Denne aftale gjaldt dog kun for indforskrevne studerende på universitetet, og kusinens generøsitet var ganske enkelt ulovlig. Med hendes dimission havde Clean Screen dog mistet denne vitale adgang til viden igen. Mere adgang større gevinster En dag, hvor Jonathan søger efter nyeste information om offshore vindmøller, bliver han pludselig opmærksom på en ny hjemmeside. Det er videnbørsen.dk, en hjemmeside på ASB bibliotek, Handelshøjskolens bibliotek ved Aarhus Universitet. Databasen er et mødested for fagfolk med samme professionelle interesser som Jonathan selv, en slags fagligt datingsite. Her udveksler de gode råd og erfaringer, og hjemmesiden råder over et væld af artikler og datasæt, der berører Jonathans specifikke kerneområde. Bibliotekets ansatte, som står bag hjemmesiden, har struktureret stoffet på en elegant og overskuelig måde, som gør hjemmesiden overskuelig. For Jonathan er det som at finde guld! Efter at have tilmeldt sig og logget ind som Mr. Clean Screen, modtager Jonathan straks en venneopfordring fra erhvervsfremmekonsulenten John Smith ved Væksthus Nordjylland. John har lynhurtigt, ud fra Jonathans profil, opsnappet at iværksætter, vedvarende energi og offshore vindmøller rimer fuldstændigt på en lille nystartet virksomhed med base i Aalborg, Re-To. Sammen er vi stærke John kan fortælle, at Re-To netop søger sparringspartnere inden for vedvarende energi. Re-To består af seks medarbejdere, som også udvikler specialiserede elementer - blot inden for solcelle-industrien. Jonathan ser straks mulighederne for at videndele og måske endda udvikle sammen med Re-To. Samtidig ved John, at Re-To, som sidder i et tilsvarende innovationsmiljø i den nordjyske hovedstad, flere gange har benyttet sig af kontornaboerne Idé Kontrol. Idé Kontrol udvikler software-programmer til idea management. Programmerne er værktøjer, der hjælper videntunge virksomheder til at generere, indsamle og evaluere ideer på en struktureret måde. Jonathan, Mikkel og Lone har ofte snakket om, hvor mange revolutionerende ideer, de har. De har bare aldrig lige fået dem skrevet ned og ført ud i livet, og dette netværk var måske lige hvad der skulle til. Tre dage senere sidder Clean Screen s trekløver tilbage i Symposium og har et videomøde med Re-To og Idé Kontrol. John Smith er også til stede. Han faciliterer mødet, hvor parterne hurtigt opdager, at de har mange flere fælles interesser og grænseflader end først antaget. Et frugtbart samarbejde blev herefter etableret. Alt dette, takket være en simpel hjemmeside og en snarrådig konsulent. 13

14 Nedenfor følger en række forslag, som kan forbedre adgangen til videnressourcer. Det er overordnede tiltag, som DEFFs programgrupper skal konkretisere i deres arbejde Adgang til mere viden Open Access Open Access betyder fri adgang for alle til videnskabelige publikationer på internettet. Ofte er Open Access knyttet til det demokratiske princip om, at når det offentlige betaler for, at der udføres forskning, så skal der også være fri adgang til resultaterne af forskningen. Det generelle billede er, at forskere overleverer rettigheder til deres videnskabelige artikler til de forlag, som publicerer artiklerne. Adgangen til at læse artiklen skal alle så betale for igen på trods af, at skatteborgere har betalt for 90 % af de omkostninger, som er forbundet med produktionen af artikler. Open Access er ganske enkelt en god forretning. Der vil være en række samfundsmæssige gevinster ved at indføre Open Accesspublicering af offentligt finansieret forskning i Danmark. Landet estimeres at kunne realisere en tilbagevendende økonomisk gevinst årligt på et flercifret millionbeløb. Licenser til alle uddannelsesinstitutioner Indtil Open Access er fuldt implementeret i Danmark, er det vigtigt, at så mange som muligt får den bedst mulige adgang til viden og information. Dette gøres nu i form af fælles licensindkøb til elektroniske, videnskabelige tidsskrifter og databaser. Tabel 2 viser antallet af DEFF-institutioner, andelen af institutioner, der har licenser, samt det gennemsnitlige antal licenser, som de licenshavende institutioner har. Tabel 2 Institutionstype Antal institutioner Antal med licenser Antal med licenser i % Licensomkostninger i alt (1000 kr.) Gennemsnitlig licensomkostning pr. institution (1000 kr.) Universiteter Hospitaler Professionshøjskoler Erhvervsrettede uddannelser Kulturuddannelser Almene gymnasier SOSU-skoler VUC er I ALT DEFF forhandler herudover licenser for ca. 2 mio. kr. om året for folkebiblioteker, andre offentlige samt private virksomheder 14

15 I tabellen opregnes institutionslandskabet set fra licensside, hvorfor antallet af de enkelte institutioner kan afvige minimalt fra andre typer optællinger, hvor fokus er på uddannelsestyper. Hvis en institution fx tilbyder mere end én af de ovenstående typer af uddannelser, er den kun talt én gang for ikke at fordreje licensbilledet. Som det fremgår, har halvdelen af alle uddannelsesinstitutioner ikke købt licenser. Det betyder, at studerende og elever på disse institutioner formentlig ikke opnår kompetencer til at finde forsknings- og evidensbaseret viden og heller ikke erfaring med at anvende denne form for viden i deres uddannelse. Det er særligt kritisk, at under halvdelen af en gymnasial årgang, som udgør den primære vej til videregående uddannelser, i dag har mulighed for at arbejde med forsknings- og evidensbaseret viden. Derfor kan DEFFs services blive en væsentlig ingrediens i regeringsgrundlagets ambitioner om et serviceeftersyn af disse uddannelsers indhold og rammer 6. Især på ungdomsuddannelserne er der begrænset adgang til elektroniske ressourcer. Nøgleord er kvalitetssikring og ligestilling af adgang til de elektroniske ressourcer, således at eleverne ikke oplever forskelle i tilbud og serviceniveau, når det gælder biblioteksbetjening og udvikling af kvalificeret informationskompetence. Et øget fokus på Open Access fra forskningsbevilgende myndigheder vil ligeledes i kraft af Open Access-mandater øge presset på de akademiske forlag og dermed deres villighed til at acceptere selvarkivering i institutionernes arkiver. Ydermere vil priser og vilkår i højere 6 Regeringsgrundlaget s. 19, htm grad afspejle licensernes værdi for konsortiet, såfremt de relevante elementer inddrages. Disse elementer kan handle om pris, prisudvikling, downloadpris, brug, brugeradfærd, budget på deltagende institutioner, forskernes publicerings- og citationsmønstre i licensforhandlinger. Der planlægges følgende tiltag: Der iværksættes initiativer, der sikrer, at studerende på danske uddannelsesinstitutioner får adgang til mere forskningsbaseret viden Der gennemføres evalueringer og analyser af forsknings- og uddannelsesinstitutionernes behov for licenser til videnressourcer Ungdomsuddannelsernes mangel på adgang til elektroniske ressourcer udbedres ved at tilbyde basis-licenspakker til de gymnasiale uddannelsesinstitutioner, erhvervsakademierne og professionshøjskolerne samt ved at søge finansiering til nationale licenser til de gymnasiale uddannelser Der sættes fokus på licensforhandlinger, som kan forbedre priser, adgangsvilkår (Open Access-vilkår) og licensbetingelser Mulighederne for etablering af Open Access gennem konsortie-licenser følges op Der etableres et bredt samarbejde omkring levering af licensdata til lokale ressourcestyringssystemer, til link-resolver/knowledge baser, DEFFs Licensweb m.v. for at sikre en optimal udnyttelse af bibliotekernes licenser Brugervenlighed Databrønde En databrønd er en samlende database med metadata (fuldtekst), som er tilgængelig for 15

16 andre systemer på internettet. Det kan være databrønde med bibliografiske oplysninger om tidsskriftsartikler og artikler i fuldtekst, e- bøger, e-referenceværker, digitaliseret materiale osv. Det billede, der tegner sig i øjeblikket, er, at internationale virksomheder har de bedste vilkår for at lave kost-effektive løsninger for fx engelsksprogede videnskabelige artikeldata. Mobile platforme Mobiltelefonen er i stadig højere grad blevet en etableret og konventionel platform inden for formidling og service, også blandt bibliotekets brugere. Avanceret teknologi er blevet standard i en lang række smartphones, og biblioteket skal nu definere, hvad der er den mest meningsfulde og værdifulde brug af teknologien. Med tiden bliver der dog behov for at supplere med databrønde, som har et mere nationalt fokus. Det kunne være frit tilgængelige danskproducerede videnskabelige artikler, danske artikler m.m. På den baggrund tages følgende initiativer: Der gennemføres en analyse af behovene for nationale virtuelle databrønde Der etableres databrønde på baggrund af analysen. Her vil DEFF gøre følgende: DEFF gennemfører et projekt, som skal afklare i hvilken udstrækning, og hvordan bibliotekerne selv skal udvikle mobile platforme. Der ses på funktionalitet, teknisk virkemåde, brugeroplevelse, relevans m.m. På baggrund af projektets resultater laves en plan for i hvilken udstrækning, og hvordan bibliotekerne skal udvikle mobile applikationer. Integreret søgning Databrønde indeholder vigtig viden, som skal videreformidles til slutbrugerne. Integreret søgning handler om at give brugerne hurtig og nem adgang til kvalificeret viden, hvor de i ét søgefelt, ligesom ved brug af Google, kan nå alverdens databaser. Her tages følgende initiativer: Der etableres systemer til virksomheder og offentlige institutioner, som understøtter integreret søgning Der gennemføres en undersøgelse af de økonomiske og tekniske muligheder for at få udbredt integreret søgning til endnu flere af DEFF-bibliotekerne. Forarbejdet skal resultere i et eller flere tilbud, som de enkelte biblioteker kan tilmelde sig. Mængden af information og informationskilder gør, at det er vigtigt, at DEFF følger med tiden, konstant opdaterer sit elektroniske udbud, sine grænseflader, og først og fremmest markedsføringen af DEFF, så man ikke drukner i udbuddet. Det er også vigtigt at tilpasse sig til de nye formater eller måske snarere at være formatuafhængige, brugerne vil konstant skifte mellem de forskellige formater. Preben Mejer, medstifter af og bestyrelsesformand for Innovation Lab 16

17 3.1.4 Understøttelse af videndeling Videnbank/Eportfolio En forudsætning for, at elever, studerende, forskere og medarbejdere i private og offentlige virksomheder kan studere og forske på højt niveau er, at de kan bringe deres viden i spil sammen med andre. En af måderne til at realisere dette, er via en elektronisk videnbank, der indeholder de videnressourcer, som den enkelte ønsker at tage med sig gennem studietiden, lige fra fx gymnasiet og universitetet til de efterfølgende ansættelser. DEFF kan understøtte den enkeltes personal knowledge management gennem denne videnbank, der følger hele den enkelte persons karriere- og livsforløb. Dette fører frem til følgende tiltag: DEFF-bibliotekerne vil tilbyde de studerende på en lang række af landets uddannelsesinstitutioner en personlig digital videnbank (eportfolio), hvorfra alle brugere kan tilgå deres egen personliggjorte videndatabase en slags digital rygsæk. Systemet findes allerede i England og vil søges etableret i en dansk version Adgang til nye former for viden Nationalt arkiv for specialer Der er stadig flere studerende, der skriver større opgaver i samarbejde med virksomheder. Det betyder, at der i de seneste år er sket et fokusskifte for flere akademiske opgaver, og at antallet af specialer med en høj grad af erhvervsrettet anvendelighed er øget. Massen af større opgaver fra de akademiske institutioner, typisk specialer, er således en interessant ressource for små og mellemstore videnintensive virksomheder med behov for anvendelsesorienterede løsninger på konkrete problemstillinger. Derudover findes de rene teoretisk funderede opgaver stadig, og disse udgør en nyttig ballast for kreative studerende, der kan udforske og eksperimentere med egne nye ideer i samspil med denne allerede eksisterende teori. Følgende initiativ er her relevant: Der udvikles strukturerede databaser indeholdende specialer og afgangsopgaver, der gøres søgbare og med let adgang til information gennem simpel emneordsindeksering. Arkiv for læringsmaterialer Et læringsarkiv er en samling af digitale læringsressourcer, som er klassificerede, søgbare og lever op til internationale teknologiske standarder for metadata og genanvendelighed. Underviserne er både producenter og rekvirenter af læringsobjekter (LO er), der kan anvendes i forbindelse med fx en institutions eget Learning Management System (LMS). LO erne kan genbruges og videreudvikles og bliver dermed elementer i en dynamisk videndeling mellem undervisere og videninstitutioner inden for et givet fagområde. På gymnasieområdet vurderes det, at registrering og genbrug af læringsobjekter er et tiltag, der er arbejdsbesparende for underviserne, og som skaber gode resultater for eleverne. LO er kan også samles i kursuspakker og gøres tilgængelige via internettet som Open Course Ware, et tiltag der allerede har ført til flere internationale samarbejder. DEFF vil her gøre følgende: 17

18 DEFF-bibliotekerne udvikler og etablerer et læringsarkiv for digitale læringsressourcer. med alverdens forskere, som før en selv har tænkt spændende tanker Forskningsmateriale Forskningsdata er de primære data, som ligger til grund for forskningen og den efterfølgende forskningsformidling. Forskningsdata er kostbare, da det har krævet mange ressourcer at indhente dem, og de er samtidig yderst relevante som grobund for ny forskning. På samme måde som forskningspublikationer vil fremtidig fri adgang til forskningsdata være af afgørende betydning for vækst og innovation i alle sektorer. Ingen instanser har i dag optimal adgang til disse data. Forskningsdata er avancerede at beskrive på et metadataniveau. Dette er imidlertid nødvendigt for at sikre, at data kan forstås og genfindes. Specielt på dette område har bibliotekerne kompetencer, som skal sættes i spil. Følgende initiativer iværksættes: Forskningsdata skal beskrives på et metadataniveau, gøres forståelige og derved genfindelige DEFF skal deltage i nationale tiltag omkring escience og forskningsdata og arbejde proaktivt for at sikre, at bibliotekernes kompetencer tænkes ind i nationale løsninger Der skal fortsat laves undersøgelser, som fastlægger bibliotekernes optimale rolle. På sigt vil DEFF gennemføre fælles tiltag for at sikre kompetenceudvikling og fælles katalogiseringsstandarder for området. Bente Kristiansen, skrivekonsulent (fra projektet bibfilm.dk) Samarbejde om langtidsbevaring af videnskabelige forskningsresultater i de institutionelle arkiver Grøn Open Access er en fremgangsmåde, som har bred opbakning internationalt. Ved grøn Open Access arkiverer forfatteren en kopi af den peer reviewed artikel til fri brug i institutionens arkiv. Der findes i øjeblikket ca fuldtekstpublikationer fra universiteter m.m. i Den Danske Forskningsdatabase. Det er afgørende, at disse publikationer langtidsbevares, så læsbarheden af disse er sikret langt ud i fremtiden. Det forventes, at de økonomiske midler til dette område i høj grad sikres af Videnskabsministeriet og Kulturministeriet til forskningsbibliotekernes virke. DEFF ønsker på den baggrund at etablere følgende tiltag: DEFF tilslutter sig det nationale arbejde om implementering af Open Access i Danmark Der skal etableres en løsning, som udvikles i overensstemmelse med bibliotekernes og brugernes behov og ønsker. På den måde tilgodeses både centrale og lokale behov Service til de brugere der ikke har digital adgang Mens man på en café falder i snak med eksempelvis sin bedste veninde, kan man på et bibliotek komme i snak Der er stadig en betydelig gruppe af danskere, som ikke har mulighed for at tilgå eller ikke benytter sig af de digitale tilbud. Det er vigtigt, at DEFF-bibliotekerne holder et særligt 18

19 fokus på denne ikke-brugergruppe, som har et lige så stort behov for adgang til viden som alle andre borgere og medarbejdere i det danske vidensamfund. Licensbelagt eller ikke-licensbelagt For de brugere, der ikke har adgang til elektroniske ressourcer, skal der udvikles et fælles dokumentleveringssystem for ikkelicensdækket litteratur og viden. Hensigten er, at alle skal kunne få adgang til materiale i papirform. På trods af de seneste års udvidelse af bibliotekernes abonnementer på digital information og introduktion af nye teknologier som integreret søgning, vil brugeren i nogle tilfælde efterspørge licensbelagt materiale uden for bibliotekets abonnementsportefølje. I den forbindelse er der behov for services til dokumentlevering. I takt med væksten i omfanget af akademisk materiale i digital form har forskningsbibliotekerne opbygget en omfangsrig abonnementsportefølje, som kan omfatte op til digitale tidsskriftstitler med op i mod 80 mio. artikler. Materialet leveres fra leverandørernes egne platforme, hvilket tvinger brugerne til at besøge mange forskellige portaler og databaser i forbindelse med informationssøgning. Bibliotekerne har imidlertid ikke mulighed for at indkøbe alle relevante digitale abonnementer. Det er dog stadig relevant at gøre brugeren opmærksom på eksistensen af licensbelagte digitale materialer uden for bibliotekets samling. Derfor indlemmer biblioteket metadata om materiale uden for bibliotekets portefølje i databrønden eller tilbyder brugeren mulighed for supplerende søgninger uden for databrønden. Det medfører en efterspørgsel efter artikler og e-bøger, som biblioteket ikke råder over, og som derfor må skaffes fra enten leverandører eller andre biblioteker. Mange af bibliotekernes abonnementsaftaler tillader dokumentlevering til andre biblioteker. En effektiv informationsforsyning bør omfatte en sådan tjeneste, så brugeren hurtigt og nemt kan få adgang til de artikler og bøger, der efterspørges. DEFF vil tage initiativ til følgende tiltag: DEFF-bibliotekerne skal etablere en service, så der sikres levering af dokumenter til interessenter, som ikke har adgang til digitale ressourcer DEFF vil arbejde aktivt for at etablere en dokumentleveringstjeneste for brugere, som har adgang til digitale ressourcer, men som står uden for universitetsbiblioteksbrugergruppen. Det kan både være folkebiblioteker, alumner, virksomheder og borgere i gang med livslang læring Effektivitet Som nævnt vil DEFF arbejde for, at der i fremtiden er endnu mere fokus på licensforhandlinger, som kan forbedre priser, adgangsvilkår og licensbetingelser og dermed forbedre vilkårene for at skabe mere adgang. Først og fremmest støtter DEFF op om det nationale arbejde om implementering af Open Access i Danmark. Der skal øget fokus på samarbejde om benyttelsesstatistik bredt i sektoren for at give et bedre grundlag for at kunne vurdere, hvad der 19

20 skal købes til støtte for forskning og udvikling i sektoren. Samarbejde om langtidsbevaring af digitalt licensbelagt materiale Det er vigtigt at sikre langtidsbevaring af videnskabelig information. Spørgsmålet er, hvilken model der skal vælges i Danmark. DEFF vil her initiere følgende: DEFF-bibliotekerne vil udarbejde modeller for en sikring i forhold til arkiveringsløsninger For at afdække muligheder skal det undersøges, hvilke løsninger der findes og udarbejdes en rapport om løsninger med tilhørende anbefalinger. DEFF vil tage følgende initiativ: DEFF sikrer, at der også fremadrettet kan etableres teknisk integrérbare og standardiserede løsninger omkring import af data til DDF DEFF skal udvikle de nødvendige standarder og skemaer til høst af fx projekter, forskerprofiler m.m. For alle de ovenstående tiltag gælder, at DEFF-bibliotekerne skal orientere sig internationalt for at sikre det højest mulige niveau i tiltagene. Det betyder blandt andet, at DEFF skal deltage i internationalt samarbejde og være medlem af relevante foreninger og samarbejdsorganisationer. Sidstnævnte rapport vil koble sig til eksisterende rapporter, der er udarbejdet i de tre andre lande i Knowledge Exchange. Der findes forskellige løsninger, fx Portico (ekstern host) og LOCKSS (lokal host), som giver forskellige niveauer for tilgang til licensmaterialet. Fortsat optimering af integrationen mellem systemer til forskningsregistrering og Den Danske Forskningsdatabase. Den Danske Forskningsdatabase (DDF) anvender i dag OAI-PMH protokollen samt udvekslingsformatet DDF-MXD til høst af dokumenter fra universiteterne m.fl. I fremtiden kan der tænkes en ny organisering og en forbedret version af DDF, dvs. at der kan ske omfattende ændringer i ejerskabet til DDF, hvor nye aktører deltager. 20

21 3.2 KOMPETENCER OG TJENESTER TIL STØTTE FOR UNDERVISNING, LÆRING OG UDVIKLING Udgangspunktet udpeget som én af årsagerne til det tilsvarende stagnerende produktivitetsniveau i Danmark siden 1990 erne (Madsen, 2010). Det samme er det generelle kompetenceniveau i arbejdsstyrken i tider med arbejdskraftmangel, som igen kan forventes inden for en overskuelig årrække. Videnkompetente kandidater er en forudsætning for både det offentliges og erhvervslivets innovation og udvikling og dermed produktiviteten og konkurrenceevnen. Det formuleres af tidligere vismand Nina Smith som det [skal] være de højestuddannede, der trækker læsset (Madsen, 2010). På samme vis fremmer styrkelsen af uddannelserne rekrutteringen til forskningen. For at DEFFs brugere skal få optimalt udbytte af adgangen til videnressourcer, skal de være informationskompetente. Google-generationen (født efter 1993) vokser op som digitalt indfødte, hvor internettet er det naturlige sted at søge efter viden. Én ting er dog at have adgang til viden, en anden er at kunne finde den rette viden samt at udnytte denne. Udnyttelsen af viden er kernen i en videnøkonomi som den danske 7 og er således vidensamfundets væsentligste konkurrenceparameter. Derfor er det vigtigt for DEFF at fokusere på udviklingen af de studerendes informationskompetencer. 7 En videnøkonomi defineres her, som one in which the generation and exploitation of knowledge has come to play the predominant part in the creation of wealth (John Houghton, 2011). 21

22 DEFF vil tage følgende initiativer: DEFF-institutionerne vil udgøre grundlaget for livslang læring i en digital tidsalder. Det kan ske gennem konkret undervisning i informationskompetence, hvor kernen er kritisk og effektivt brug af internettet DEFF vil fokusere på at udvikle tjenester, der kan understøtte de studerendes benyttelse af videnressourcer. Epinion har forestået en analyse for DEFF af unge studerendes anvendelse af webbaserede netværkstjenester og digitale bibliotekstjenester. Et repræsentativt udsnit (1017 respondenter) af unge blev spurgt om deres kendskab til og benyttelse af såvel sociale som biblioteksfaglige webtjenester. Undersøgelsen mundede ud i følgende overordnede konklusioner: På faglige tjenester dominerer Google med Wikipedia på andenpladsen For de sociale tjenester dominerer Facebook med et mere blandet, men ofte anvendt, felt på de næste pladser Biblioteksdatabaser scorer betragteligt højt på både kendskab og brug. De ligger fx nr. to efter Google som mest anvendte tjeneste i studierelevant sammenhæng Der er nogle, men ikke store, forskelle på alder og uddannelsesniveau. Kommunestørrelse har også indflydelse på brugen af tjenester. Kendskab til biblioteksdatabaser falder således i takt med indbyggertallet. Til gengæld synes der næsten ikke at være forskel på kvinder og mænd. Ud fra analysen kan det konkluderes, at biblioteksydelserne allerede er kendte og brugte blandt de studerende, og at der således er et godt fundament for at optimere disse. CASE: Fra studieopgave til ny medicinsk software Der er som altid travlhed på Klinisk Fysiologisk Afdeling, og sygeplejerskestuderende Helle Førner Jensen har hurtigt sat sig ind i de vigtigste rutiner for at kunne tage del i arbejdet. Selv om hun kun lige er startet i praktik som sygeplejerskeelev, forventes hun at varetage næsten samme opgaver som de rutinerede sygeplejersker, samtidig med at hun forbereder sin opgave om børn med specielle fysiologiske behov i et patientforløb. Helles plan er at beskrive, hvordan børn med epilepsi, spastisk lammelse og andre neurologiske problemer bedre kan hjælpes, og hun er en flittig bruger af hospitalets artikelbase. Helle er begejstret for arbejdet på hospitalet, og hun har ambitioner om at aflevere en rigtig god afslutningsopgave, men hun savner tekster om, hvad der netop nu foregår inden for fysiologisk forskning af relevans for hendes emne. Den eksisterende artikeldatabase viser helt overvejende ældre resultater, som Helle ikke mener dækker alle aspekter af problemet. På Facebook deler Helle sine overvejelser med omgangskredsen. Hospitalets webansvarlige hører ligeledes om Helles synspunkt omkring den manglende aktualitet i den digitale artikelsamling, og han beslutter at sætte et interview med Helle op på hospitalets webside. Elektronisk synlighed fremmer netværk På et tidspunkt modtager Helle en mail fra Anders, en medicinstuderende på Panum Instituttet, som via en fælles bekendt er blevet opmærksom på Helles facebook-skriverier. Anders har fundet nogle artikler om en under- 22

23 søgelse af patienter med hjernelidelser, som tilsyneladende har oplevet forbedringer af deres tilstand efter daglig brug af Nintendo Wii som træningsredskab. Helle er fyr og flamme, og hun mødes få dage senere med Anders, som selv er ved at skrive hovedopgave i fysiologi. Anders har i mellemtiden fortalt sin vejleder om Helles projekt, og vejlederen har samarbejdet med professor Berg fra Lunds Universitet, som netop forsker i nye terapeutiske metoder til træning af børn med neurologiske lidelser. Berg fungerer som ekstern vejleder for flere sygeplejerskestuderende og medicinstuderende i hele Norden, og sammen med forskere fra Panum Instituttet er han ved at få etableret et webforum for alle med interesse i neurofysiologi. En webside og tilhørende webforum opbygges med assistance fra Tech Trans Kontoret i Forskning & Innovation på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Behov for hurtig adgang Professor Berg er en varm tilhænger af Open Access, og han er også fortaler for, at bidragsyderne til det nye webforum skal stille deres resultater til rådighed omgående, så de hurtigst muligt kan komme patienterne til gode. Berg skriver til Helle og fortæller, at det nye website er under opbygning, og at forskning både inden for neurofysiologi og terapeutiske metoder løbende bliver fremlagt og diskuteret, og at Helle sikkert vil kunne finde, hvad hun har brug for her. Professor Berg tilbyder sig også som ekstern vejleder på Helles projekt, men han har en yderligere bagtanke. Efter Bergs mening mangler både website og forskerne detaljerede oplysninger om, hvordan sygeplejersker, ergoterapeuter og patienter kan få bedre nytte af de nye tiltag, der udvikles på baggrund af forskningen. Derfor opfordrer Berg Helle til at oprette en blog på det nye website, hvor hun fortæller om dagligdagen på Klinisk Fysiologisk Afdeling og om, hvordan computerstyrede træningssekvenser måske kan integreres i arbejdet med børn med neurotiske lidelser. Den medicinske Wii undervejs Helle indvilliger gladeligt, ikke mindst da professor Berg fortæller, at en sådan blog rigeligt vil opfylde alle de faglige krav, der kan stilles til Helles afslutningsopgave. Helle går i gang med at blogge, og der går kun en uge, inden hun har direktøren fra en forskerpark i røret. Han fortæller, at en kreds af udviklingsvirksomheder er gået sammen med flere kommuner i et konsortium, der ønsker at designe et computerbaseret træningssystem til at hjælpe folk med neurale lidelser via selvtræning hjemme hos patienten selv. Konsortiet har faktisk været i kontakt med Nintendo, men det viste sig, at det eksisterende Wii ikke er hensigtsmæssigt i forhold til de særlige behov, som eksempelvis patienter med spastisk lammelse har. Derfor har konsortiet allieret sig med en kreds af softwareprogrammører om at udvikle et dansk system tilpasset denne særlige målgruppe. Imidlertid mangler konsortiet akut sygeplejersker og ergoterapeuter, der løbende kan rådgive og hjælpe med tilpasningerne, så systemet bliver optimalt i forhold til patienternes behov. Hvad, der startede som eftersøgning efter ny videnskabelig litteratur, førte til en helt ny vinkel på opgaveløsning, til at nye behandlingsteknikker hurtigt blev implementeret i klinisk praksis og til afgørende bidrag i et projekt, der kan ende som et nyt dansk eksporteventyr. 23

24 Til at understøtte DEFFs indsats inden for undervisning, udvikling og læring, skal der igangsættes en række konkrete og afgrænsede initiativer. Disse tiltag fordeler sig inden for en række indsatsområder, som det vil fremgå nedenfor Open Access Open Access til studerende Som studerende er der meget stor forskel på, hvilken viden man har adgang til fra gymnasiet til universitetet. Forskellen afspejler til dels behov, men også økonomiske muligheder spiller en rolle. Fri adgang til forskningspublikationer vil medføre, at man som studerende på et tidligere tidspunkt kan stifte bekendtskab med viden, som man på sigt skal blive fortrolig med. Derudover vil undervisere i højere grad få adgang til den nyeste viden og dermed kunne sikre et højere niveau i deres undervisning. DEFF vil her tage følgende tiltag: DEFF vil iværksætte informationskampagner for at informere biblioteker og studerende ved korte og mellemlange uddannelser om Open Access og konkrete søgemuligheder. Licensindkøb og Undervisningsministeriets institutioners behov Udover arbejdet med at kvalificere licensindkøb, og derved sikre gode licensbetingelser og priser til uddannelsesinstitutionerne, vil DEFF også sætte fokus på institutionernes behov for Open Access. Følgende tiltag vil give gode muligheder for kvalificeret adgang til indhold for alle: DEFF vil synliggøre allerede eksisterende Open Access ressourcer DEFF vil arbejde for, at der indgås relevante aftaler for institutionerne Styrkelse af informationskompetence National indsats for informationskompetence Når man taler informationskompetencer, bør der tages udgangspunkt i en progression, der starter i folkeskolen, rækker hen over ungdomsuddannelserne og videreføres på de videregående uddannelser. Den samarbejdende bibliotekssektor kan gennemføre en sådan brobygning i et samspil med de respektive uddannelsesniveauer. DEFF vil her tage flere initiativer: Studiebekendtgørelsen for flere ungdomsuddannelser skal ændres. Den indbefatter implicit en række biblioteksfaciliteter, herunder informationskompetence. Informationskompetence skal fremgå som et eksplicit delmål af den studieforberedende kompetence Etablering af en national strategi for implementering af informationskompetence i særligt de gymnasiale uddannelser DEFF-bibliotekerne skal indgå i et tættere og mere formaliseret samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner. Herudover ønsker DEFF at iværksætte en række konkrete tiltag, som vil hæve niveauet for informationskompetence på landsplan. Stopplagiat.nu Det danske uddannelsessystem kræver, at de studerende kan håndtere informationer korrekt og redeligt: 24

25 DEFF vil styrke udviklingen og markedsføringen af Stopplagiat.nu 8 DEFF skal udvikle et system af detektion af plagiering inspireret af JISC s Plagiarismadvice.org. Call centre Der er behov for call centre med bibliotekarkompetencer. Behovet bunder i det faktum, at der, til trods for ambitionen om at udvikle intuitive brugergrænseflader, fortsat i en lang årrække vil være mange brugere med behov for personlig vejledning, dels i hvordan man søger efter viden, dels i hvordan man vurderer den fremfundne viden. Brugeren kan være såvel den studerende som forskeren eller videnmedarbejderen i en virksomhed: DEFF vil etablere et call center for at kunne yde personlig betjening til at guide brugerne i deres søgen efter og behandling af viden samt kvalificering af denne. Et call center ventes at medføre en effektiv håndtering af brugerbehov og en bedre service, hurtigt og ressourcebesparende. E-læringssystemer DEFF har medvirket til udarbejdelse af flere test-dig-selv programmer i forbindelse med kildekendskab og informationssøgning. Programmerne er i sig selv indirekte didaktiske, men de fungerer ligeledes som øjenåbnere for studerende fra google-generationen. DEFF indtænker disse programmer i større informationskompetence-tiltag. Programmerne kan med fordel understøttes med enten selvstændige vejledningsværktøjer eller en større indarbejdelse af direkte informationskompetence-didaktik. Digital lektiehjælp Elever og unge under uddannelse har ofte behov for at få hjælp til at finde relevant viden til deres opgaver. Ved digital lektiehjælp kan de henvende sig og få denne hjælp. Ideen i lektiehjælpen er, at de unge i disse situationer er meget motiverede for at tilegne sig viden om søgesystemerne. Digital lektiehjælp skal sammentænkes med øvrige tiltag på informationskompetenceområdet i almindelighed og bør ses i sammenhæng med den tænkte progression i forløbet. Følgende initiativer påtænkes: DEFF vil bygge videre på allerede eksisterende tiltag i biblioteksmiljøet, såsom lektiecafeer og Biblioteksvagten Det skal undersøges, om eksisterende tiltag kan genbruges, og om andre relevante offentlige myndigheder ligeledes kan byde ind med midler og erfaring DEFF-bibliotekerne skal sikre yderligere inddragelse af aktører fra undervisningsinstitutionerne og folkebibliotekssektoren. Der iværksættes følgende initiativer i den forbindelse: DEFF vil stille test-dig-selv-programmer til rådighed på alle uddannelsesniveauer, ligesom de skal opdateres og udvikles løbende 8 Stopplagiat.nu er et DEFF-støttet projekt Funktioner til understøttelse af videndeling Videnlaboratorier på ungdomsuddannelserne Undervisning går i øget omfang på tværs af fag, institutioner og landegrænser og foregår hyppigt i form af samarbejdsprojekter, hvor 25

26 der arbejdes i grupper. Her opstår der nye differentierede krav til information, som DEFFbibliotekerne er eksperter i at håndtere. Det er også mere og mere almindeligt, at masteruddannelser udgør baggrunden for forskningskarrierer. DEFF ønsker at gøre følgende: DEFF afklarer behovet for etablering af fysiske samt virtuelle videns- og udviklingsrum for undervisere og elever på ungdomsuddannelserne - en ny form for videnlaboratorier. Hvis der viser sig et behov, er perspektivet, at elever skal tage arbejdsmetoden med sig, når de træder ind på arbejdsmarkedet Styrkelse af undervisningen Personal Learning Environment ( PLE Next Generation ) For primært professionshøjskolerne, men også ungdomsuddannelser og korte og mellemlange uddannelser, er det relevant at se på en fælles løsning for digitale, personlige læringsmiljøer. Der anvendes i dag i vekslende omfang forskellige e-læringssystemer på eksempelvis professionshøjskolerne. Disse Personal Learning Environments (PLE er) har bl.a. til formål at fungere som elektronisk portefølje eller arkiv for den studerendes studiearbejde, for samarbejde med andre studerende og for dialog om studiearbejdet med underviseren. Udfordringen har bestået i, at tidligere Learning Management Systemer i mindre grad har tilgodeset studenter-centrerede, kollaborative pædagogikker, hvor studerende forventes at agere som aktive deltagere. Dette kan et PLE, som er i overensstemmelse med de pædagogiske anbefalinger om et inddragende, dialogorienteret diskussions-perspektiv. For at konsolidere bibliotekerne på uddannelsernes virtuelle platforme iværksættes følgende tiltag: DEFF gennemfører en behovsanalyse og herpå en udviklings- og implementeringsfase i forbindelse med et PLE Viser der sig et behov, vil DEFF udvikle et nationalt e-læringssystem bygget på open source. Systemet til det personlige læringsmiljø bør tænkes sammen med en eventuel etablering af en Eportfolio (se afsnit 3.1.4) Effektivitet The Higher Education Academy-konceptet DEFF anbefaler, at der etableres et kommunikerende netværk om læring, informationskompetence og informationsforsyning. Dette kan både etableres mellem universitetsinstitutterne internt og eksternt og mellem universitetssektoren og ungdomsuddannelses- og voksenuddannelsessektoren. Et sådant netværk kan opsamle og udbrede ny viden til den enkelte institution eller den enkelte underviser. Ligeledes kan det udpege, bearbejde og opfinde nye applikationer af eksisterende viden med yderligere tilpasning kontekstuelt. Følgende initiativer iværksættes: DEFF vil undersøge, om et kommunikerende netværk om læring kan etableres, og i givet fald hvad bibliotekernes rolle heri kan være Påviser analysen et behov, skal DEFFbibliotekerne etablere dette kommunikerende netværk. 26

27 Et sådan netværk ville yderligere strategisk understøtte tankerne om progression i informationskompetence-indsatsen. Generel konsolidering DEFF har gennem sin levetid påvist, at samarbejde og konsolidering kvalificerer, optimerer og faciliterer videns-, brugs- og driftsfællesskaber på bibliotekssystem-området. Standardisering og etablering af en fælles ITinfrastruktur på fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteksområdet har desuden bevirket store økonomiske besparelser. DEFF vil tage følgende tiltag: DEFF skal øge og optimere arbejdet med indkøb af fælles licenspakker DEFF skal konsolidere og udvikle sin rolle som videncenter og faglig konsulent for ungdomsuddannelsessektoren, herunder ønskes en afklaring af, hvordan en mere direkte støtte kan effektueres Der iværksættes initiativer til fælles konsolideringstiltag for de nye institutioner i DEFF, databrøndsløsning eller måske en blanding heraf. 27

28 3.3 KOMPETENCER OG TJENESTER TIL STØTTE FOR FORSKNING OG UDVIKLING Udgangspunktet Forskere skal understøttes i at få adgang til viden i alle mulige former og på alle tænkelige tekniske platforme. Der er desuden behov for at udvikle services, der kan lette anvendelsen af viden samt interaktion med viden. DEFFs ambition er at optimere adgangen til viden og støtte videndeling, så forskere kan opnå kvalificeret kontakt med andre forskere med identiske eller tilsvarende interesser samt til de rette videndatabaser. Det handler grundlæggende om at skabe vækst på basis af den fælles akkumulerede viden. Manglende adgang til forskningsresultater - og dermed både etableret og ny viden - ødelægger konkurrenceevnen for både offentlige og private virksomheder. Ved at fremme adgangen til forskning får hele samfundet større gavn af forskningens resultater. DEFF tilslutter sig det nationale arbejde om implementering af Open Access i Danmark. Open Access giver private virksomheder, forskere og studerende på universiteter, hospitaler og andre forskningsinstitutioner samt den almindelige borger fri adgang til forskningsresultater. Hovedparten af dansk forskning er offentligt finansieret, og det er afgørende for både private og offentlige virksomheders innovations- og vækstmuligheder, at de kan få adgang til resultaterne. 28

29 3.3.2 Open Access Understøttelse af Open Access i forhold til forskerne Mange forskere på universiteterne har via licenser adgang til de fleste af de publikationer, som de anvender i deres forskning. Med mere Open Access vil også forskere i regioner, sundhedssektoren, SMV er og i andre organisationer, som anvender videnskabelige publikationer, eksempelvis ansatte i staten, ligeledes opnå adgang til publikationer, som er nødvendige for at forbedre resultaterne. En anden væsentlig fordel ved Open Access er, at adgangen kan gives med det samme og ikke behøver at afvente publiceringen af et tidsskrift. Open Access spiller også en central rolle i forhold til profilering af den enkelte forsker, da dennes forskning, dvs. dansk forskning, er tilgængelig for hele verden. Flere undersøgelser viser desuden, at Open Access-publicering forhøjer antallet af citationer. DEFF skal understøtte bibliotekernes betjening af forskere i Open Access-spørgsmål Deltagerne i det DEFF-støttede Dansk Open Access Netværk (DOAN) har opbygget kompetencer og netværk i forhold til at betjene forskerne i Open Access-spørgsmål. Derudover er DOAN centralt i forhold til koordinering af de nationale tiltag med lokale aktiviteter. Mulige DEFF-tiltag i den forbindelse kan være: Økonomisk og principiel støtte til DOAN DEFF vil stimulere til endnu tættere samarbejde om Open Access mellem sine nationale og internationale samarbejdspartnere. Nationale aktiviteter og centrale tiltag vil være afgørende i den fremtidige implementering af Open Access DEFF kan påtage sig rollen som egentlig rådgiver og besvare fx copyright spørgsmål DEFF vil arbejde målrettet mod samtidig at udvide netværket med endnu flere sektorer. DEFF vil i den forbindelse initiere følgende tiltag: DEFF og DEFF-bibliotekerne skal iværksætte informationskampagner og informere om Open Access og derved bidrage til at højne forskernes viden om copyright og Open Access Ved at støtte indførelse af Open Access er DEFF med til at sikre en hurtigere adgang til videnskabelig litteratur. Dette giver bedre muligheder for at udnytte resultaterne i forskning, udvikling, innovation og vækst. 29

30 Case: Polarforsker fik publiceret i kraft af virtuelt forskernetværk Ellen er biolog og ph.d. fra Århus Universitet, og hun har fra midtvejs i studiet beskæftiget sig med de arktiske områder, særligt Svalbard og Grønland. Ellen modtog sin ph.d.-grad i 2008, og umiddelbart efter fik hun ansættelse i forskningsdivisionen i et stort internationalt olieselskab. Ellen føler sig fantastisk heldig, ikke kun fordi lønnen som videnskabelig ekspert i det private erhvervsliv er en hel del højere, end hvad hendes studiekammerater har kunnet opnå, men også fordi hun som eneste biolog føler et særligt ansvar for at sikre virksomhedens miljøprofil. Ellen er for nylig kommet tilbage til Danmark efter flere måneders feltarbejde i det østlige Grønland, hvor hun sammen med en tværfaglig forskergruppe har foretaget feltundersøgelser af blandt andet den grønlandske undergrunds indhold af sjældne mineraler og af en eventuel fremtidig minedrifts potentielle indvirkning på lokalbefolkningens levevis og på makrofaunaens tilstand. Arbejdet er en del af et projekt, der skal imødekomme Selvstyrets ønske om at få afdækket de mulige konsekvenser af en kommende udnyttelse af undergrunden i den østgrønlandske region. Mangelfuld adgang til nyeste forskning I løbet af de måneder, Ellen tilbragte på Grønland, nåede hun rundt i et over 150 kvadratkilometer stort område, hvor hun ud fra dyreekskrementer, spor og ikke mindst samtaler med lokale fangere forsøgte at kortlægge udbredelse og vandringsmønstre af primært isbjørne og moskusokser og sekundært af sæler og andre havpattedyr. Ellen vendte hjem med et pænt antal observationer, men hun blev allerede tidligt klar over, at datamængden slet ikke var tilstrækkelig til at påvise noget, der var statistisk brugbart. Hun havde undervejs også en del samtaler med lokale myndighedsrepræsentanter og fik derigennem kendskab til, at andre biologer fra universiteterne i både København og Aalborg de seneste år havde foretaget lignende feltarbejde i Nordøstgrønlands Nationalpark og ved flere andre lokaliteter langs østkysten. Da Ellen kom tilbage, var det imidlertid umuligt for hende at finde resultaterne fra disse undersøgelser. Der var endnu ikke blevet publiceret noget fra de nyeste feltstudier, og Ellens søgen i virksomhedens ellers omfattende artikelsamling og i de videnskabelige tidsskrifter, der var umiddelbart tilgængelige, gav ikke noget udbytte. Et åbent kursus i søgning Ellen havde så småt indstillet sig på, at hendes bidrag til den samlede projektrapport hovedsageligt måtte blive en kvalitativ analyse fortrinsvis baseret på input fra lokalbefolkningens udsagn om, hvor og hvornår de havde observeret de forskellige dyr, men hun var ikke selv tilfreds med kun at levere, hvad hun åbent betegnede som et noget mangelfuldt resultat. Ellen gik til sin chef med sine overvejelser, og han kunne godt følge hendes argumenter. Chefen sad imidlertid i et Advisory Board tilknyttet Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, og han var derved blevet gjort opmærksom på et kursus på universitetsbiblioteket, hvor forskere blev undervist i avanceret brug af digitale søgesystemer og datahåndtering. Han foreslog, at Ellen tilmeldte sig dette kursus. Kurset blev en åbenbaring for Ellen. Hun modtog en introduktion til mulighederne inden for Open Access og fik mere 30

31 direkte adgang til universiteternes viden samt til at igangsætte videndeling med andre forskere. Ellen noterede blandt andet i sin evaluering: Jeg har, på trods af min akademiske baggrund, nu erfaret, at jeg i virkeligheden slet ikke har haft den nødvendige indsigt i de nyeste søgemuligheder og heller ikke tidligere haft de rette redskaber til at indgå i de fora, hvor der kan udveksles brugbar viden med forskerkolleger. Dette kursus har i allerhøjeste grad været en øjenåbner for mig. Det virtuelle gennembrud Fra andre kursusdeltagere modtog Ellen en opfordring til at tilmelde sig et nystartet virtuelt forskerforum oprettet med støtte fra Dansk Open Access Netværk, og så gik det hurtigt. Ellen fik direkte kontakt med flere erfarne Grønlandsforskere og med andre biologer, som i nyere tid havde foretaget feltstudier af vandringsmønstre hos Østgrønlands pattedyr. Ellen fik sin chefs samt Selvstyrets tilladelser til at videregive sine feltdata i netværket, og Ellen opnåede til gengæld adgang til en overflod af relevante resultater, oven i købet helt dugfriske resultater, der endnu ikke havde været publiceret i nogen videnskabelige tidsskrifter. I Forskernetværket blev det hurtigt klart, at der var store synergieffekter i den samlede akkumulerede viden, som de forskellige videnskabsfolk havde hjembragt, og Ellen publicerede hurtigt adskillige artikler i samarbejde med andre grønlandsforskere. De fundne sammenhænge mellem global opvarmning, storisens bevægelser og pattedyrenes vandringsmønstre gav international genlyd, og Ellen fik stor anerkendelse fra sin virksomhed. Ellens artikler blev omsat til en række konkrete anbefalinger i rapporten til Selvstyret, vel at mærke anbefalinger der nu var baseret på solide videnskabelige resultater Styrkelse af informationskompetence Forskernes informationskompetencer Et resultat af den af DEFF udformede og bestilte brugerundersøgelse af forskere på det Informationsvidenskabelige Akademi i 2010 afslørede, at forskere anser sig selv som værende rimeligt informationskompetente, men at de i virkeligheden anvender helt tilfældige strategier og tjenester. Traditionelt ved man, at de studerende sideløbende med tilegnelse af det faglige stof også inspireres af undervisernes praksisser og redskaber, når disse bliver tydelige. DEFF vil på den baggrund iværksætte følgende tiltag: Udvikling af kursuskoncepter og undervisningsvirksomhed for forskere og undervisere inden for bl.a. emnerne informationssøgning og -behandling, god citat- og publiceringsskik, digital publicering og arkivering, forvaltning af ophavsret, referencehåndtering samt strategier for meritering og eksponering Funktioner til understøttelse af videndeling Virtual Research Environments Virtual Research Environments (VRE er) er et sæt af værktøjer og andre netværksressourcer og teknologier, som samlet støtter og forbedrer forskeres muligheder for at samarbejde på tværs af institutionelle og faglige discipliner. Et VRE hjælper forskere i alle discipliner med at håndtere det stigende komplekse udvalg af opgaver, som indgår i udførelsen af forskning. 31

32 Der er knyttet en række potentielle biblioteksopgaver i relation til VRE. Der iværksættes følgende tiltag: DEFF skal undersøge muligheder for enten at indgå i eksisterende VRE er eller i et pilotprojekt på området med henblik på at undersøge potentialet i denne type løsning. Uddannelse af forskere i brug af systemer, datamanagement m.m. Udvikling af delsystemer Styrkelse af forskningen Konferencetjeneste Forskningsbibliotekerne har i de senere år gennemgået en udvikling, hvor opgaver som e-publicering, forskningsregistrering og konferencesystemer er blevet en del af porteføljen. Således vil DEFF tage følgende tiltag: Det undersøges, om der er interesse for en konferencetjeneste som national tjeneste Påviser analysen et behov, skal DEFF udvikle en sådan. escience Begrebet escience betegner en ny modus for videnskabelige undersøgelser muliggjort af den digitale udvikling, hvor vægten lægges på moderne computernetværks enorme regnekraft og evne til at håndtere massive datasæt. Udviklingen går mod, at det traditionelle bibliotekariske arbejde med dokumenter i stigende grad inkluderer data og datahensyn. Bibliotekerne spiller en afgørende rolle i forskningsinfrastrukturen vis-a-vis institutionelle arkiver og den måde, hvorpå arkivstrukturen interagerer med forskningsregistrering, datadepoter og kommunikationsportaler. Det er væsentligt, at bibliotekerne fra domæne til domæne er på forkant med udviklingen inden for escience-metoder med henblik på at være klar til og tilbyde kvalificering og optimering. Dette, specielt med henblik på primære forskningsdata. DEFF til tage følgende tiltag inden for escience: DEFF-bibliotekerne skal levere og udvikle dele af Virtual Research Environments (VRE er) i form af virtual knowledge centres Eksisterende systemer som Research Information Centre (RIC) udviklet af British Library og Microsoft skal afprøves. Emnet bør i øvrigt ses i sammenhæng med arbejdet med primære forskningsdata og repositorie-infrastruktur. Bibliotekernes rolle i arbejdet med forskningsdata Bibliotekerne besidder særlige kompetencer i forhold til fx registrering, og disse kompetencer skal i spil i forhold til forskningsdata. Forskningsdata er yderst komplicerede at beskrive, og fremover skal der arbejdes på at sikre det nødvendige tætte samspil mellem forskeren og bibliotekaren. Resultaterne skal omsættes til konkrete handlinger, således at der kan laves nye projekter, som fører til en national løsning, hvor bibliotekernes muligheder for at bidrage er inkluderet 9. DEFF vil iværksætte flere tiltag inden for arbejdet med forskningsdata: 9 Se Riding the Wave rapport fra EU-Kommissionen: =6203&utm_campaign=isp&utm_medium=rss&utm_source=newsroom&utm_ content=tpa-7) 32

33 Etablering af en tættere dialog mellem DEFF-bibliotekarerne og forskerne, hvor forskerne skal vejledes i registrering Etablering af en tættere og bedre inddragelse af forskningsbibliotekaren i selve forskningsprojektet DEFFs nuværende projekter på området skal bidrage til at afklare præcist, hvordan DEFF kan samarbejde med forskerne omkring forskningsdata i fremtiden Effektivitet Styrkelsen af forskningen har en spill-over effekt på både uddannelse og til erhvervslivet. Forskningsbaseret uddannelse er afhængig af forskningens kvalitet, og investering i offentlig forskning fører gennemsnitligt til en afledt, privat investering i forholdet 1 til 1,08-1, Desuden fører 1 % stigning i den offentlige forskning til 0,04-0,13 % stigning i produktiviteten hos virksomheder inden for samme område 11. Investeringer i forskning bidrager ganske enkelt til vækst, som det også fremgår af regeringsgrundlaget 12. Forskningsindikatorer og bibliometri Den bibliometriske forskningsindikator baserer sig på PURE og på teknologien bag Den Danske Forskningsdatabase, dvs. infrastruktur som DEFF har medfinansieret. DEFF har hidtil rådgivet Forsknings- og Innovationsstyrelsen omkring den tekniske løsning bag forskningsindikatoren og vil fortsætte med dette. DEFF støtter op om denne indsats. 10 Se Bloch & Graversen (2008). 11 Se Bloch og Marino (2008) 12 Regeringsgrundlaget s. 16, htm 33

34 3.4 KOMPETENCER OG TJENESTER TIL STØTTE FOR INNOVATION OG ERHVERVSFREMME DI s medlemmer får behov for endnu mere forskningsbaseret information til lavest mulige transaktionsomkostninger. Direktør Lars B. Goldschmidt, medlem af DI s direktion Fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne kan i samarbejde med folkebibliotekerne yde videnservice og kompetenceudvikling til væksthusene og den lokale erhvervsservice. Hertil kommer traditionelle og mulige nye opgaver rettet mod de videntunge institutioner herunder fx universiteterne, innovationsnetværkene og forskningsbaserede virksomheder Udgangspunktet Formidling af adgang til bearbejdede og formidlede forskningsresultater, selekterede markedsanalyser, rapporter og databasesøgninger er bibliotekariske kernekompetencer. Denne viden er samtidig en væsentlig forudsætning for mange SMV ers vækst. Her er det vigtigt at sondre mellem fire grupper af slutbrugere med differentierede behov for DEFFservices, hvor nogle har behov for erhvervsfremmesystemets services, andre ikke: Små og mellemstore forskningsbaserede virksomheder (ansatte med højere uddannelser med behov for og kapacitet til at udnytte forskningsresultater direkte) Små og mellemstore virksomheder uden behov for forskningslitteratur (få eller ingen akademikere ansat ( universitetsfremmede ) med behov for bearbejdet viden) 34