evaluering af Samarbejdet mellem skole og dagtilbud bærer frugt Børnene er blevet bedre til dialog. evaluering af Investering i børns fremtid

Transkript

1 evaluering af Investering i børns fremtid Selv de små rødder har respekt for bøgerne. De kan sidde roligt og bladre i bøgerne Før tænkte vi tit, at børnene flagrede og ikke legede. Det gør vi ikke nu Samarbejdet mellem skole og dagtilbud bærer frugt Det giver respekt hos forældrene, at børnene kan svære ord som f.eks. antonym Det giver status at gå i skole Børnene er blevet bedre til dialog. De cutter ikke af Det er blevet nemmere at have børnene i strukturerede sammenhænge De stille børn tør efterhånden også være med Nu laver jeg ikke om på ord i bøger, som jeg læser højt. Det gjorde jeg tidligere. Børnene har fået nyt råstof til legen

2 1. Evalueringen kort sagt 3 2. Baggrund, formål og målgruppe 4 3. Rammer og organisering 4 4. Evalueringsmetode 5 5. Beskrivelse af indsatsens fire obligatoriske elementer 6 6. Indsatsen lokalt, herunder i Dagtilbud Trige-Spørring og Dagtilbud Tovshøj 8 7. Udbyttet af Investering i børns fremtid 9 8. Udfordringer i forbindelse med indsatsen Konklusion vedr. udbyttet af investering i børns fremtid 14 Tabel 1: Standardiseringen fra det anvendte vurderingsmateriale 17 Tabel 2: Resultat af skolebegynderscreeningen 2011 for børn, der har været med i Investering i børns fremtid 19

3 1. Evalueringen kort sagt Indsatsen Investering i børns fremtid i Aarhus Kommune har som sit overordnede formål at give et massivt dansksprogligt løft til en stor gruppe børn med dansk som andetsprog og på længere sigt give dem bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse. Indsatsen består af fire obligatoriske elementer: Dialogisk læsning for de 3-6-årige, fokus på styrkelse af forældresamarbejdet, fokus på sprogstimulering af 0-3-årige og fokus på samarbejde mellem dagtilbud og skole. Det giver status at gå i skole Interviews og erfaringsopsamlinger peger bl.a. på, at: børnene via den dialogiske læsning har fået et markant større og mere nuanceret ordforråd børnene er blevet sprogligt nysgerrige og har fået interesse for skriftsproget børnene (ikke mindst de 0-3-årige) har fået interesse for og glæde ved bøger børnene er blevet bog-/skoleparate børnene via den dialogiske læsning har fået nyt råstof til legen børnene er blevet mere socialt kompetente og har fået et øget selvværd der er sket en nuancering af sprogmiljøet i de involverede dagtilbud den dialogiske læsning giver pædagogerne en faglig tilfredsstillelse og fordybelse med børnene samt mulighed for inklusion af de stille børn forældrene er interesserede i og positive ift. det skærpede fokus på deres børns sproglige udvikling side 3

4 2. Baggrund, formål og målgruppe Baggrund Investering i børns fremtid er igangsat med virkning fra marts 2010 og består i en intensiveret sproglig indsats i samarbejde mellem dagtilbud og skoler i de involverede områder. Investering i børns fremtid udgør et supplement til den eksisterende 11-indsats, der forventes at køre sideløbende. Indsatsen bygger på erfaringerne fra et pilotprojekt med dialogisk læsning i Dagtilbud Ellekær og Ellekærskolen i Målgruppe og formål Målgruppen for den samlede indsats er 0-6-årige børn med dansk som andetsprog. Børnene er kendetegnet ved at have et svagt dansksprogligt udgangspunkt. Formålet med Investering i børns fremtid er 1 : At de kommende skolebegyndere med dansk som andetsprog i de deltagende dagtilbud får et større ordforråd efter et år med systematisk læsning, end de ellers ville have fået. At flere børn med dansk som andetsprog end hidtil opnår frit skolevalg ved skolebegynderscreeningen før skolestart. At der sker et øget lokalt samarbejde på tværs (0-18 år) i lokalområderne med henblik på at understøtte børnenes sproglige udvikling At pædagoger, forældre og lærere oplever, at børnenes sprog styrkes under indsatsen 1 Jf. Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid, Pædagogik og Integration, Børn og Unge 2011 At der genereres viden og erfaringer fra de lokale initiativer, som kan spredes til andre områder Følgende 10 2 dagtilbud deltager i indsatsen: Hasle, Møllevang, Trige-Spørring, Vejlby, Tovshøj, Brabrand, Gellerup, Sødal, Ellekær og Gl. Brabrand. Disse 10 dagtilbud er meget forskellige. Nogle har mange (udelukkende) børn med dansk som andetsprog, hvorimod andre har få. 3. Rammer og organisering Ledelse af indsatsen: Den daglige projektledelse er forestået af sprogkonsulenterne Maria Ellehuus Nielsen og Ellen Margrethe Bang, Pædagogik og Integration i samarbejde med dagtilbudslederne, de pædagogiske ledere samt skolerne i områderne. Det overordnede projektansvar varetages af Catharina Damgaard, sektionsleder i Pædagogik og Integration. Tidsmæssig ramme: Dialogisk læsning for kommende skolebegyndere, fokus på styrkelse af forældresamarbejdet og fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og skole blev sat i værk i foråret Herefter fulgte fokus på sprogstimulering af 0-3-årige i august 2010 og endelig dialogisk læsning for de 3-4-årige i Da indsatsen blev sat i værk i 2010, var 45 afdelinger fordelt på 11 dagtilbud involveret. Efter den seneste ændring i dagtilbudsstrukturen pr. marts 2011 er antallet af deltagende dagtilbud 10, og da flere dagtilbud er blevet større, er de nye afdelinger i disse større dagtilbud kommet med i indsatsen. side 4

5 Selv de små rødder har respekt for bøgerne. De kan sidde roligt og bladre i bøgerne Finansiering af indsatsen: Der er afsat i alt kr. 5 millioner årligt til Investering i børns fremtid. Heraf tilfalder størstedelen dagtilbuddene, der administrerer midlerne. Det resterende beløb bruges til understøttelse af indsatsen ved Pædagogik og Integration. Dagtilbuddene har anvendt midlerne til bl.a. vikardækning, frikøb af pædagoger og børnehaveklasseledere til læsningen, oplægsholdere og efteruddannelse af sprogvejlederne. Pædagogik og Integration har finansieret bøger og forberedelsesmateriale til den dialogiske læsning samt introduktionskurser til det pædagogiske personale i dagtilbuddene. 4. Evalueringsmetode Ultimo 2011 er der lavet interviews med involverede i indsatsen i to dagtilbud, der har forskelligt sammensatte børnegrupper og forskellige erfaringer med børn med dansk som andetsprog. I Dagtilbud Tovshøj er der lavet interviews med dagtilbudslederen og de pædagogiske ledere fra dagtilbudsafdelingerne. Desuden er der lavet et interview med pædagoger og en sprogvejleder i dagtilbuddet. I Dagtilbud Trige-Spørring er der tilsvarende lavet et interview med dagtilbudslederen og de pædagogiske ledere fra dagtilbudsafdelingerne samt den pædagogiske leder fra Bakkegaardskolen. Desuden er der lavet et interview med pædagoger, en dagplejer og sprogvejledere i dagtilbuddet samt en børnehaveklasseleder fra Bakkegaardskolen. Endelig er der afholdt fokusgruppeinterviews med de lokalt tilknyttede sprogkonsulenter og projektledelsen i Pædagogik og Integration. Som supplement til interviewene indgår mødereferater fra 11-fællesvejledninger, løbende erfarings- og statusmøder mv. fra de øvrige dagtilbud i evalueringen. side 5

6 5. Beskrivelse af indsatsens fire obligatoriske elementer Dialogisk læsning for de 3-6-årige Et centralt element i Investering i børns fremtid er dialogisk læsning. Der læses dialogisk for to grupper af børn, de kommende skolebegyndere og de 3-4-årige. Læsningen med den første gruppe startede primo 2010, mens læsningen med de 3-4-årige er sat i værk i løbet af Den dialogiske læsning som metode skitserer, at børnene skal have læst en ny bog hver uge i mindre grupper. Den samme bog læses tre gange efter bestemte principper, se metodehæftet Dialogisk oplæsning for småbørn med dansk som andetsprog lidt teori, meget praksis, Børn og Unge, Århus Kommune, marts 2010, der udarbejdet til intern brug og DVDen Dialogisk oplæsning inspiration til vuggestuer og børnehaver, Aarhus Kommune, Børn og Unge, Pædagogisk Afdeling. Hver pædagogisk afdeling har det første år fået udleveret bøger løbende, se evt. læseplanen for på Aarhus Kommunes hjemmeside. Den lokalt tilknyttede sprogkonsulent har afleveret bøgerne, og ofte har der i den sammenhæng været anledning til en snak om læseindsatsen i afdelingen. metodehæfte Til hver bog er der udleveret en forberedelsesfolder med anvisning til sprogligt arbejde med bogens indhold. Det registreres, om det enkelte barn er med i læsningen, og børnene får udleveret et Bøger jeg kender -hæfte, hvor de kan tegne og skrive om de bøger, de har fået læst. Store dele af det pædagogiske personale i dagtilbuddene samt enkelte pædagoger og lærere fra indskolingen har været på kursus i oplæsningsmetoden. Fokus på sprogstimulering af 0-3-årige Formålet med det særlige fokus på de 0-3-årige er at lave en tidlig og målrettet indsats for at stimulere børnenes sproglige udvikling. Hensigten er, at der skal sættes noget ekstraordinært i værk ift. sprogstimulering af de 0-3-årige. Der er stor forskel på, hvordan man har valgt at udmønte dette fokus lokalt i afdelingerne. forberedelsesfolder 3 Den dialogiske læsning for de 3-4-årige bygger på den systematik, der ligger i metoden, men er tilpasset aldersgruppen. side 6

7 Som inspiration til dagtilbuddenes arbejde med de 0-3-årige blev der medio 2010 holdt et inspirationsmøde for alle involverede i de deltagende afdelinger med oplæg om tidlig sprogtilegnelse. Desuden er der lavet et inspirationskatalog med idéer til, hvordan man kan sætte fokus på sprogstimulering af de 0-3-årige samt en pjece om dialogisk læsning for 0-3-årige 4. Afledt af indsatsen er der udviklet to kufferter med hver en børnebog med tilhørende konkreter samt et hæfte, der beskriver, hvordan man kan bruge materialet dialogisk. Kufferterne er udleveret til alle vuggestuer og dagplejer i Aarhus Kommune med henblik på udlån til forældrene. Samarbejde mellem dagtilbud og skole Tanken med dette obligatoriske element er, at dagtilbuddene indgår et samarbejde med de lokale skoler og andre relevante aktører (f.eks. sundhedsplejen, tosprogskoordinatorer og læsevejledere) med henblik på at tænke nyt og inddrage alle ressourcer i lokalsamfundet ift. understøttelse af børnenes sproglige udvikling. Fokus på styrkelse af forældresamarbejdet Dagtilbuddene er forpligtede til at arbejde hen imod et styrket forældresamarbejde. Enten ved at gå nye veje eller ved at gøre mere af det, de plejer. Et tættere forældresamarbejde vil have afsmittende effekt på børnenes sproglige udvikling, idet forældre og øvrige voksne arbejder tæt sammen om at hjælpe barnets sprog på vej. Til at understøtte dagtilbuddenes arbejde med at styrke forældresamarbejdet er der et mødemateriale under udvikling. Materialet er tænkt som inspiration til, hvordan de pædagogiske afdelinger kan styrke samarbejdet med forældre om understøttelse af deres børns sproglige udvikling. 4 Leg og læs, læs og leg om dialogisk oplæsning for 0-3-årige småbørn med dansk som andetsprog, Aarhus Kommune, Børn og Unge, Videncenter for Integration, 2011 side 7

8 6. Indsatsen lokalt, herunder i Dagtilbud Trige-Spørring og Dagtilbud Tovshøj I det følgende gives der konkrete eksempler på, hvordan man har valgt at arbejde med indsatsens fire elementer lokalt. Da der er afholdt interviews med repræsentanter fra Dagtilbud Tovshøj, Dagtilbud Trige-Spørring og Bakkegårdskolen, vil det især være initiativer i disse to dagtilbud og på den skole, der vil blive beskrevet. Initiativer fra de øvrige dagtilbud og skoler vil dog også blive omtalt. Dialogisk læsning for 3-6-årige Der læses efter principperne i den dialogiske læsning, jf. ovenfor. Mange steder har man dog på baggrund af pædagogiske overvejelser valgt at gå differentieret til værks ift. metoden, se nedenfor. Fokus på sprogstimulering af 0-3-årige Dialogisk læsning for de ældste af 0-3-årige børn, dog med en systematik, der er tilpasset vuggestue- og dagplejebørnene. Indkøb af gulvbøger og papbøger til de mindste børn Musikforløb med fokus på rim og remser. Udformning af ordforrådsstimulerende materiale v/sprogvejleder. Materialet består i fotos af diverse genstande og begreber med tilhørende tekst. Billedmaterialet er hængt op i vuggestuen, så børn og pædagoger kan samtale om det, de ser på billederne. Dagplejen låner bøger i biblioteket i den lokale legestue og læser dem for dagplejebørnene. Læsning af bøger, hvortil der hører oversættelser på flere af børnenes modersmål ( Kaj bøgerne 5 ). Visualisering af ord og begreber ved laminerede billeder, der er hængt op i børnenes kravlehøjde. Fokus på forældresamarbejdet Løbende formidling til forældrene om det, der er sat i gang for deres børn i forbindelse med Investering i børns fremtid. Bl.a. hænges billeder op af de bøger, der læses i forbindelse med den dialogiske læsning og de fokusord, der arbejdes med efter læsningen af bøgerne. I flere afdelinger følger man op med en skriftlig orientering af forældrene. Etablering af et lille bibliotek i flere afdelinger, hvor forældre og børn kan låne bøger med hjem. Ad den vej inspireres forældrene til at gøre læsning til en del af familiens hverdag. Løbende dialog med forældrene om bl.a. vigtigheden af, at de taler deres modersmål med børnene, og at deres børn kommer i institution, når der er sat tid af til den dialogiske læsning. I Dagtilbud Tovshøj har man afholdt et forældremøde, hvor der blev givet et meget konkret (og visuelt) indblik i, hvad der er sat i gang for børnene som et led i Investering i børns fremtid. Her blev der fremvist materialer fra den dialogiske læsning, og der var opsat plakater med fokusord mm. Desuden fik forældrene råd om, hvordan de kan bidrage til deres børns sproglige udvikling. Andre steder har man afholdt lignende forældrearrangementer. Udvikling af en velkomstpakke med pjecer, et forventningspapir og en børnebog til forældre 5 F.eks. Kaj er væk af Mats Letén, Gyldendal To Kaj-bøger er oversat til ni sprog. side 8

9 Samarbejde mellem dagtilbud og skole Der er stor forskel på, hvor langt man er med samarbejdet med den lokale skole og andre aktører i lokalområdet. Nogle steder er samarbejdet først i sin vorden, bl.a. i Dagtilbud Tovshøj, hvor der netop er lavet en samarbejdsaftale om det fremadrettede samarbejde mellem skolen og dagtilbuddet. I mange af de involverede dagtilbud opleves det som en praktisk udfordring ift. samarbejdet, at dagtilbuddene sender skolebegyndere til skoler uden for lokalområdet og ikke kun den lokale skole. Dagtilbuddene har derfor flere potentielle samarbejdsskoler. I Dagtilbud Tovshøj har man adgang til en forældrevejleder, der arbejder på tværs af skole og dagtilbud. Denne forældrevejleder er ikke direkte involveret i aktiviteter bundet op på Investering i børns fremtid, men har særligt fokus på overgangen fra dagtilbud til skole. I Trige-Spørring dagtilbud er der etableret et meget tæt samarbejde med Bakkegaardskolen ift. den dialogiske læsning. Den dialogiske læsning for de kommende skolebegyndere foregår på Bakkegårdsskolen efter en fast struktur, og en børnehaveklasseleder er frikøbt til læsning med børnene. Når børnene er på skolen, er de nogle gange med i frikvarterer og får ad den vej kendskab til skolen. Flere steder er der etableret et lignende samarbejde, lige som der flere steder også læses dialogisk i indskolingen og i SFO. 7. Udbyttet af Investering i børns fremtid Der er enighed om, at der er opnået tydelige effekter af Investering i børns fremtid i indsatsperioden. Bl.a. er børnenes ordforråd blevet større og er nuanceret væsentligt, lige som børnene har fået skærpet deres sproglige nysgerrighed og læselyst. I det følgende præsenteres de vigtigste pointer fra interviewene vedr. udbyttet af Investering i børns fremtid i perioden 2010/11. Børnenes sprog ændrer sig mærkbart Større ordforråd Blandt de involverede er der enighed om, at børnene har fået et tydeligt større og mere nuanceret ordforråd via den dialogiske læsning. Herom er der bl.a. sagt: De [børnene] siger mange nye ord: De kan sige illustrator og synonym, og ordene bliver integreret i deres ordforråd, og de bruger dem. De er blevet bevidste om forside, bagside, ryg, mv. Dem, der har mindst, rykkede sig mindst og omvendt. Børnene har fået flere ord på. Desuden har børnene fået en kropslig forståelse af ordforrådet i bøgerne, fordi bøgernes indhold flere steder dramatiseres med børnene. side 9

10 Før tænkte vi tit, at børnene flagrede og ikke legede. Det gør vi ikke nu Sprogligt nysgerrige børn Flere har iagttaget, at børnene er blevet mere sprogligt undersøgende, herunder ift. sætningskonstruktion, efter at de er kommet med i den dialogiske læsning. Iflg. en pædagogisk leder er børnene blevet bedre til dialog. De cutter ikke af [dvs., at de forsøger sig med længere sætninger]. Nysgerrighed ift. skriftsproget Iflg. flere interviewede har læsningen desuden gjort, at børnene har fået øjnene op for det skrevne sprog. Den interviewede børnehaveklasseleder oplevede, at alle børn i hendes børnehaveklasse kunne skrive deres navn ved første skoledag i Det plejer ikke at være tilfældet. I en afdeling har man etableret et eget lille bibliotek, som man oplever understøtter børnenes interesse for sprog, herunder det skrevne. Hvornår skal vi læse? Blandt de interviewede er der enighed om, at børnene har fået større interesse for og glæde ved bøger. Flere oplever, at de små er meget interesserede i særligt gulv- og papbøgerne, men også Kaj-bøgerne. De vil have dem læst igen og igen og leger selv indholdet i bøgerne. En pædagog nævner desuden, at børnene vil have bøger med ud at sove og ofte legelæser for hinanden, dvs. viser tegn på, at de har tilegnet sig viden om sprogsociale aktiviteter. Andet udbytte hos børnene af læsningen Selv de små rødder har fået respekt for bøgerne Der er bred enighed om, at børnene pga. deltagelsen i den dialogiske læsning er blevet bedre til at koncentrere sig om at lytte, også til hinanden. Mange var før indsatsen uvante med højtlæsning, men er nu blevet vant til at få læst bøger og ved, hvad der forventes, når der skal læses. Bl.a. ved de, at de skal vente på tur, når de vil sige noget og skal sidde stille, mens der læses og samtales om bøgerne. Det gælder såvel de store som de små børn, der har erfaret, at bøger ikke er til at kaste (lege) med eller rive i stykker, men til at læse eller kigge i. Selv de små rødder har fået respekt for bøgerne. De kan sidde roligt og bladre i bøgerne, mener en pædagog. En anden oplever i tråd hermed, at det generelt er blevet nemmere at have børnene i strukturerede sammenhænge. side 10

11 Råstof til legen Flere af de interviewede nævner, at børnene pga. den dialogiske læsning bruger flere ord i deres leg - de har fået nyt råstof til legen. Desuden opleves, at læsningen og dialogen har skærpet børnenes fantasi, og at de er blevet mere kompetente til at lege. En pædagog siger herom: Før tænkte vi tit, at børnene flagrede og ikke legede. Det gør vi ikke nu. Styrkede sociale kompetencer, fællesskabsfølelse og større selvværd Videre oplever en pædagog, at læsningen giver børnene oplevelsen af fællesskab. I tråd hermed mener en anden pædagog, at børnene pga. læsningen har udviklet deres sociale kompetencer og har fået øje på hinanden på tværs af børnegrupper og etablerede relationer (et- og tosprogede). Endelig er oplevelsen, at de stille børn efterhånden også tør være med, og at nogle børn får et større selvværd, fordi det giver status at gå i skole. Udbyttet for pædagoger og forældre samt for det lokale samarbejde Blandt de interviewede er der enighed om, at det intensiverede fokus på sprog via Investering i børns fremtid er udbytterigt, ikke blot for børnene men også for pædagoger og forældre samt ift. samarbejdet i lokalområdet. Systematik i den dialogiske læsning er en styrke Flere udtrykker tilfredshed med den systematik, der ligger i den dialogiske læsning som metode. En pædagogisk leder oplever, at der grundet systematikken er kommet meget mere tjek på det [dvs. at der er kommet mere konstant og systematisk fokus på læsning]. En anden pædagogisk leder fortæller, at opgaven med at iværksætte den dialogiske læsning i starten blev betragtet som en skal-opgave, mens den i dag er en lystopgave hos pædagogerne. Det fungerer bare. De [pædagogerne] kan se, at børnene glæder sig. Høje ambitioner og nuancering af sprogmiljøet i dagtilbuddet Iflg. de interviewede er sprogmiljøet i de deltagende dagtilbud påvirket positivt på flere måder. Flere oplever, at de har fået udvidet deres horisont ift. børnelitteratur, og at der er kommet mere fokus på bøger og læsning. I tråd hermed oplever en sprogkonsulent, at bøgerne er blevet mere synlige i afdelingerne og mere tilgængelige for børnene. Derudover er der kommet opmærksomhed på sproglig præcision, konkret at man skal undgå at bruge dansk light. En pædagog fortæller: Nu laver jeg ikke om på ord i bøger, som jeg læser højt. Det gjorde jeg tidligere. I tråd hermed fortæller en pædagogisk leder, hvordan man er begyndt at benævne ting mere præcist. En kontorstol hedder en kontorstol og ikke en voksenstol, som man tidligere kaldte den. Desuden oplever flere pædagoger, at de er blevet bedre til at forklare begreber og ords betydning. En dagtilbudsleder fortæller, at indsatsen understøtter det fokus på sprog, der allerede er i afdelingerne. Såvel pædagoger som pædagogiske ledere mener da også, at der er kommet større opmærksomhed om det enkelte barns niveau, og hvilke sproglige krav man kan stille til det enkelte barn. Endelig oplever en sprogkonsulent, at pædagogerne via indsatsen er blevet meget selvkritiske og ambitiøse ift. deres sprogindsats og de effekter, de ønsker at se af sprogindsatsen. side 11

12 Læsningen giver en faglig tilfredsstillelse Blandt de involverede pædagoger peges der på, at den dialogiske læsning giver en stor faglig tilfredsstillelse, da den giver anledning til fordybelse og nærvær med børnene samt mulighed for inklusion af de stille børn. Styrket forældresamarbejde via dialogisk læsning Blandt de interviewede er der blandede erfaringer med, hvordan forældrene reagerer på den dialogiske læsning. Nogle steder viser forældrene meget stor interesse for læsningen, andre steder viser de ingen eller kun ringe interesse for læsningen. En pædagog oplever dog, at resultatet af oplæsningen - det større ordforråd - modtages positivt af forældrene. At børnene kan svære ord som f.eks. antonym, giver respekt hos forældrene, mener pædagogen. En anden oplever, at forældrene synes godt om læsningen, simpelthen fordi de oplever, at deres børn synes, det er dejligt at være med i læsningen. Flere oplever, at forældrene låner bøger med hjem fra institutionen, f.eks. Kaj-bøgerne. I andre tilfælde er forældrene begyndt at låne bøger på det lokale bibliotek, fordi de er blevet inspireret af læsningen i deres barns institution. Også mange danske forældre viser interesse for læsningen og vil gerne have deres barn med i denne aktivitet. Endelig oplever den interviewede børnehaveklasseleder, at den dialogiske læsning har styrket forældresamarbejdet, fordi den i dette dagtilbud foregår på skolen. Det betyder i sig selv meget og giver respekt om læsningen. Forældrene ved, at deres børn skal gå i skole og vil derfor gerne med op på skolen og høre om læsningen. Styrket samarbejde mellem daginstitution og skole Generelt er der en positiv tilgang til samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Det bærer frugt, mener den pædagogiske leder på Bakkegårdskolen. Flere steder er man da også godt i gang med og har gode erfaringer med samarbejdet. Blandt andet opleves det positivt, at man via samarbejdet har fået større kendskab til kollegerne i hhv. skole og dagtilbud. Desuden opleves det som en gevinst, at børnehavebørnene langsomt vænner sig til skolen, fordi de kommer på skolen i forbindelse med den dialogiske læsning. 8. Udfordringer i forbindelse med indsatsen Den dialogiske læsning Alt i alt er de interviewede meget positive ift. den dialogiske læsning som metode, fordi de oplever, at deres børn rykker sprogligt og rigtig gerne vil have læst og være med i de aktiviteter, der indgår i læsningen. Flere steder opleves det dog som en udfordring at få skabt plads i dagligdagen til den eksemplariske læsning og samtidig nå alle Det er blevet nemmere at have børnene i strukturerede sammenhænge Børnene har fået nyt råstof til legen side 12

13 andre pædagogiske aktiviteter, selvom det bliver lettere, jo mere man gør det. Konkret er sygdom blandt kolleger og manglende fremmøde hos børnene nogle af de udfordringer, der kan gøre det svært altid at få læst præcist, som planlagt og som metoden foreskriver. På 0-3-års-området kan det være svært at få planen for læsningen til at gå op med sovetider for børnene. De pædagogiske afdelinger går differentieret til værks ift. metoden. Eksempelvis har man et sted prioriteret ikke at skulle nå igennem alle punkter i forberedelsesfolderen eller alle anbefalede fokusord. Hvis det vurderes, at børnene er ved at falde fra, stopper man og arbejder med bøgernes indhold på en anden måde. Et andet sted har man valgt at gennemføre en af de tre læsninger af bogen på en samling på stuen i stedet for i en mindre gruppe på et andet tidspunkt. Endelig har man flere steder valgt at differentiere størrelsen af grupper, der læses i eller justere antallet af bøger, der læses. Blandt de involverede er der foreslået en nedjustering af antallet af bøger, der skal læses. Desuden er der udtrykt ønske om større frihedsgrader ift. valg af bøger. Endelig er foreslået, at man lader læseplanen afspejle årstiderne og evt. kobler den til læreplanstemaerne. Fokus på at styrke forældresamarbejdet Mange oplever det som en udfordring at komme i dialog med forældrene om deres børns sproglige udvikling, selv om de oplever, at forældrene finder det meget vigtigt, at deres børn bliver sprogligt dygtige. For at sikre børnenes fremmøde til læsningerne har man et sted valgt at indføre en procedure, der udelukker børnene fra at deltage i den dialogiske læsning, hvis de kommer for sent om morgenen. Det synes at virke, for det gør indtryk, når barnet ikke kommer med, mener en pædagog. Et andet sted har man erfaret, at det var nødvendigt at flytte tidspunktet for læsningen til det tidspunkt på dagen, hvor flest mulige børn er til stede. Samarbejde mellem dagtilbud og skole Som allerede nævnt opleves det flere steder som en praktisk udfordring ift. dagtilbuds-skole-samarbejdet, at de deltagende dagtilbud ikke kun sender skolebegyndere til den lokale skole, men også til skoler uden for lokalområdet. Dagtilbuddene har der derfor ofte flere potentielle samarbejdsskoler. Desuden nævnes, at det kan være svært for dagtilbuddene at skabe sig overblik over, hvilke faciliteter de har adgang til på skolerne og hvornår. Derfor foreslår en pædagogisk leder, at man kobler børneintra og forældreintra. Ad den vej kunne man lette kommunikationen og planlægningen på tværs af dagtilbud og skole. Et andet sted foreslås, at skolerne får listerne med de bøger, børnene har fået læst dialogisk. På den måde kunne man give det pædagogiske personale i indskolingen en fornemmelse af, hvilken litteratur børnene er bekendt med ved skolestart, og hvordan der er arbejdet med litteraturen og sproget i børnehaven. side 13

14 9. Konklusion vedr. udbyttet af investering i børns fremtid I det følgende samles op på de væsentligste pointer fra evalueringen. Udbyttet af aktiviteter i henhold til indsatsens obligatoriske elementer vurderes på baggrund af målene med indsatsen: Mål: At de kommende skolebegyndere med dansk som andetsprog i de deltagende dagtilbud får et større ordforråd efter et år med systematisk læsning, end de havde før oplæsningens start, og at flere børn med dansk som andetsprog end hidtil opnår frit skolevalg ved skolebegynderscreeningen før skolestart. Samlet set er der tale om et oplevet og et målbart dansksprogligt løft til børnene. Der er registreret et markant større ordforråd hos 263 børn, der har fået vurderet deres ordforråd før og efter et år med dialogisk læsning, se bagest i denne evaluering. Blandt de skolebegyndere, der har været med i indsatsen, er andelen, der har opnået frit skolevalg ved skolebegynderscreeningen i 2011 desuden større end blandt de skolebegyndere, der ikke har været med i Investering i børns fremtid, se igen bagest. Der er grund til at formode, at indsatsen på 0-3-års-området og for de 3-4-årige på sigt vil vise tilsvarende effekter. Den dialogiske læsning i afdelingerne følger i store træk den systematik, modellen foreskriver. Alligevel er læsningen grebet meget forskelligt an i de involverede pædagogiske afdelinger. Det gælder både omfanget af gennemførte læsesessions med det enkelte barn og måden, hvorpå læsningen foregår. Det antages, at netop antallet af gennemførte læsesessions pr. barn har betydning for børnenes sproglige udbytte af læsningen, lige som mange andre forhold (barnets generelle trivsel, opbakning fra forældre, den øvrige sprogstimuleringsindsats mv.) må antages at have virket ind på det enkelte barns sproglige fremgang eller mangel på samme i læseperioden. Mål: At der sker et øget samarbejde i et 0-18 års perspektiv i lokalområderne til understøttelse af børnenes sproglige udvikling I nogle af de ti dagtilbud er samarbejdet med den lokale skole og evt. SFO om børnenes sprogudvikling først i sin vorden. Andre steder har man allerede etableret et velfungerende samarbejde. I Dagtilbud Trige- Spørring er der stor begejstring over skole-dagtilbuds-samarbejdet, der dels har øget kendskabet på tværs af dagtilbud og skole, dels styrket børnenes skoleparathed og kontakten til forældrene. Mål: At pædagoger, forældre og lærere oplever, at børnenes sprog styrkes under indsatsen side 14

15 De stille børn tør efterhånden også være med Erfaringerne med Investering i børns viser, at såvel pædagoger, forældre som lærere oplever sproglig fremgang hos børnene. Der er enighed om, at børnene har profiteret meget af indsatserne i forbindelse med Investering i børns fremtid. Oplevelsen er, at børnene har fået et mere nuanceret ordforråd, er mere sprogligt nysgerrige, formulerer længere sætninger og er blevet mere kompetente i legen og ift. deltagelse i højtlæsningen. Det gælder både store og små børn. Mål: At der genereres viden og erfaringer fra de lokale initiativer, som kan spredes til andre områder Som det fremgår ovenfor er der i perioden generet meget værdifuld viden og mange værdifulde erfaringer fra de lokale indsatser i forbindelse med Investering i børns fremtid. Denne evaluering har haft som sit primære formål at samle og videreformidle denne viden og de mange gode erfaringer. Vil du vide mere om Investering i børns fremtid, er du velkommen til at kontakte projektleder Maria Ellehuus Nielsen på mail: mael@aarhus.dk eller sprogkonsulent Bodil Jørgensen i Dagtilbud Ellekær på mail: bojo@aarhus.dk. Derudover kan du gå ind på Pædagogik og Integrations hjemmeside: Her kan du finde eksempler på bogforberedelsesmaterialer. side 15

16 Resultat af vurdering af ordforråd før og efter samt skolebegynderscreening af kommende skolebegyndere (2011/12), der har været med i dialogisk læsning som et led i Investering i børns fremtid Fakta om børnene I alt har 263 kommende skolebegyndere (2011/12) fra de deltagende dagtilbud fået vurderet deres ordforråd før og efter den dialogiske læsning, dvs. hhv. primo 2010 og primo Hertil er anvendt en vurdering af det ekspressive ordforråd. 238 af de 263 er desuden skolebegynderscreenet primo Blandt de børn, der har fået vurderet deres ordforråd er 137 piger og 126 drenge. Børnene var gennemsnitligt 4,8 år ved vurderingen før og 5,7 år ved vurderingen efter. Indsatsens varighed er derfor gennemsnitligt 11 mdr. Vurderingerne af ordforrådet før og efter Gennemsnitligt antal point ved vurderingen før: 11 point Spredningen i antallet af point, vurderingen før: 0-27 point Gennemsnitligt antal point ved vurderingen efter: 19 point Spredningen i antallet af point, vurderingen efter: 2-39 Det dansksproglige udgangspunkt Som tallene viser, er det kendetegnende for børnene, at de havde et begrænset og ikke alderssvarende ordforråd før deltagelsen i den dialogiske læsning. 77% (202) af de 263 børn, der blev vurderet før indsatsen, havde som udgangspunkt et ordforråd, der ligger under gennemsnittet for 3-3½-årige børn med dansk som modersmål, dvs. under 15,6 point. Se standardiseringen på næste side. Gennemsnitlig pointmæssig fremgang: Spredning i fremgangen: 8 point point Dette indikerer, at størsteparten af børnene havde et ikke alderssvarende dansk sprog før deltagelsen i den dialogiske læsning. side 16

17 Børnenes ordforråd efter indsatsen Sammenholdes resultaterne af ordforrådsvurderingen før og efter, ses en stor ordforrådsmæssig fremgang hos børnene, se igen ovenfor. Tabel 1: Standardiseringen fra det anvendte vurderingsmateriale Aldersgruppe Spredning på de børn standardiseringen er baseret på Gennemsnit (antal point af 51 mulige) 1. kvartil* 3,0-3,5 år 3-33 point 15,6 point 11 point 3,6-3,11 år 6-44 point 21,2 point 14 point 4,0-4,5 år 9-44 point 25,8 point 21 point 4,6-4,11 år point 28,2 point 23 point 5,0 5,5 år point 33,3 point 30 point 5,6 5,11 år point 36,1 point 32 point 6,0 6,5 år point 37,1 point 32 point 6,6 7,0 år point 38,3 point 34 point 1. kvartilen er udregnet ved at sortere data og derefter finde det tal, som hhv. 25%, 50% og 75% af tallene er mindre end. Den gennemsnitlige fremgang på 8 point hos de 263 børn med dansk som andetsprog er som forventeligt for 5-6-årige børn med dansk som modersmål. Jf. tab. 1 ovenfor er den forventelige gennemsnitlige fremgang 7,9 point på 11 mdr. for børn med dansk som modersmål (4,6-4,11år 5,6-5,11 år). Der ses altså en markant gennemsnitlig fremgang hos de 263 børn med dansk som andetsprog, der har været med i dialogisk læsning. Samtidig kan vi se, at børnene fortsat ikke har et alderssvarende dansk målt på antal point i vurderingen af ordforrådet. 29% (77) af de 263 har ved vurderingen efter indsatsen scoret færre point end gennemsnitligt for 3-3½-årige børn med dansk som modersmål, det vil sige 15,6 point i gennemsnit, jf. standardiseringen. side 17

18 Resultat af skolebegynderscreeningen 2011 for børn, der har været med i Investering i børns fremtid Sprogscreeningen af skolebegyndere består i en vurdering af ordforråd, sprogforståelse samt forståelsen af bøjningsformer og ordtyper. 238 af de 263 før- og eftervurderede børn er sprogscreenet i januar-marts Af sprogscreeningsresultaterne (tab.2) fremgår, at 71 af de 238 sprogscreenede børn har et uvæsentligt behov for støtte i dansk som andetsprog, dvs. har frit skolevalg (kategori F). 159 har enten et meget stort, et mellemstort eller et stort behov for støtte i dansk som andetsprog (kategori S1, S2 eller S3). 8 børn har behov for basisundervisning i dansk som andetsprog i en modtagelsesbørnehaveklasse (kategori M). Børnene er blevet bedre til dialog Sammenligner man de 238 børn, der har deltaget i Investering i Børns fremtid og er skolebegynderscreenet med de øvrige skolebegynderscreenede i Aarhus (dem uden læseindsats), har en større andel opnået frit skolevalg, se tab. 2 nedenfor: side 18

19 Tabel 2: Resultat af skolebegynderscreeningen 2011 for børn, der har været med i Investering i børns fremtid børn med læseindsats (investering) Skolebegynderscreenede uden læseindsats Alle skolebegynderscreenede M 3,4% (8) M 6,0% (20) M 4,9% (28) S 66,8% (159) S 68,9% (230) S 68% (389) F 29,8% (71) F 25,1% (84) F 27,1% (155) I alt 100% (238) 100% 6 (334) 100% (572) Måske indikerer dette, at den dialogiske læsning har haft en særlig positiv betydning for børnenes ordforråd i indsatsperioden. Samtidig er der naturligvis en række andre faktorer, der vil have haft en betydning for børnenes sproglige fremgang eller mangel på samme i indsatsperioden. Her tænkes på barnets generelle trivsel, herunder trivslen i familien, forældrenes understøttelse af barnets sproglige udvikling, den øvrige sprogstimuleringsindsats mv. Ses opsummerende på de kvantitative indikatorer for børnenes sproglige fremgang i løbet af 11 mdr., kan man dokumentere tydelige resultater i form af en stor ordforrådsmæssig fremgang hos børnene. 6 Grundet afrunding summer de tre procenter til 100,1% Investering side 19

20 Pædagogik og integration, pædagogisk afdeling, børn og unge, aarhus kommune