Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.
|
|
- Anna Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren af 10
2 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde og forældrepartnerskab 8 Sammenhæng også i overgange 9 Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis 10 2 af 10
3 Forord: Børnehuset spiren er en integreret institution for 3 til 10 år og er normeret til 64 børn. Vores Pejlemærker for pædagogisk kvalitet vil sikre, at det pædagogiske arbejde i børnehuset spiren optimeres. pejlemærkerne vil dermed bidrage til at alle børn i spiren har en harmonisk og tryg hverdag, hvor de trives. Vi har redigeret vores seneste Pejlemærker for pædagogisk kvalitet og tilpasset den i forhold til den nye struktur i børnehuset spiren i forbindelse med lederskifte. Det er vores mål, at hæve vores faglige niveau i Børnehuset spiren, hvilket vi mener, at fokus på pejlemærkerne vil bidrage positivt til. Det er vores optik, at forudsætningerne for, at det kan lykkes må være der, hvor der er positive forventninger; barn-barn, barn-voksen og forældre-voksne. I et miljø hvor stemningen er god, voksne der møder barnet - familier med engagement og velvilje. Nøgleord i vores praksis. Tillid. Opmærksomhed og empati. Ansvarlige, tydelige og rammesættende voksne. Inspiration og udfordringer. Understøttelse af børnenes egne iscenesættelser og ideer. Mangfoldighed. Godt forældresamarbejde. Samarbejde med aktører; vuggestue, børnehave, skole og klub. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Sociale relationer Inklusion og fællesskab Sprogindsats Forældresamarbejde forældrepartnerskab Sammenhæng også i overgange Pædagogiske metoder og refleksion 3 af 10
4 Sociale relationer Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag. Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. I børnehuset spiren er det en tradition - forventning, at børnene bliver mødt med engagerede og smilende voksne. De voksne tager oftere initiativ til, at sige godmorgen til barnet, gerne hvor barnets navn bliver nævnt. Vi har fælles morgen samling i børnehave gruppe, hvor det enkelte barn, bliver hørt og set, barnet får mulighed for, at fortælle, at være i centrum. I vores fritidshjems afdeling, har vi hver fredag børnemøde. På vores stue møder og fælles personale møde, har vi et fast punkt, hvor der snakkes børn. De børn som er skrevet på listen. Det kan være børn, som vi observere har udfordringer/ikke trives ens udvikling. To gange årligt, snakker vi om alle børn og vi bruger relations skemaer, når vi snakker. Alle forældre bliver tilbudt en årlig forældresamtale i foråret. Og der afholdes traditionelt forældre møder i efteråret, åbent hus arrangement om foråret og vores sommer fest med gøgl og grill i slutningen af juni måned. De af vores børn som er udfordret, hvor der er behov for en særlig indsats med barnet og dets familie, udarbejdes der en handlingsplan i samarbejde med familien. Vi arbejde ud fra den optik, at tidlig Indsats tjener barnets tarv bedst. Vores indsats lykkes bedst, når vi har en god dialog og et godt samarbejde med forældrene. Vi har udarbejdet ny indsats for at styrke sociale relationer. Nøgleord: At alle vores børn har ret til positiv voksenkontakt, vores børn har ret til, at blive set og anerkendt. Via vores pædagogiske forløb og struktur sikrer vi at børn oplever et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. På instruktionen arbejder vi med, at alle børn er tilknyttet en primær pædagog, som har hovedansvaret for om barnets trivsel, udvikling, sociale relationer mm. Forløb hvor der sikres, at ovenstående implementeres. Morgen samling. Børnemøder. Børnekonferencer. udflugter, temauge, fælles fester, torsdags hygge med te og friskbagte boller mm Voksen styrede aktiviteter på stuerne mm. Fællesmøder/samlinger mm. Særligt tilrettelagt forløb, for de af vores børn som er udfordret brug af vores ressource pædagog, dels til individuelt forløb og forløb, hvor barnet er i centrum i en gruppe. 4 af 10
5 Inklusion og fællesskab. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central. Vores optik er, at alle børn er en del af fælleskabet, barnet har krav på, at føle sig set og hørt. Børn som er særligt udfordrede, skal støttes i at være en del af fællesskabet. Det gør vi, fordi vi opfatter fællesskaber som en forudsætning for, at barnet føler at det har værdi på trods af de udfordringer der måtte være. Vores voksen styrede aktiviteter, sikrer, at de af vores børn som er udfordret er en del af fællesskabet, men vi vægter også barnet/børnenes frie leg lige så højt. Fri leg hvor de udforsker deres begreber, roller og regel-forståelse. Vi skaber rum og mulighed for, at børnene danner deres egne fællesskaber og øver rammer - rolle i legen/aktiviteten. Vi voksne er oftere med i sidelinjen og har øje for, om det tænkte også realiseres. Via vores planlægning af det pædagogiske forløb sikre vi, at Inklusion til fællesskabet vægtes. Vi opfordrer eller vejleder andre stærke børn til, at inkludere et svagt, genert, stille barn i fællesskabet. Vi øver børnene i at spotte andre børn som har svært ved at finde venner eller legekammerater. Vi lærer dem at støtte op om hinanden og inkludere i lege/fællesskaber. Vi har udarbejdet ny indsats for at styrke inklusion & fællesskab. Nøgleord: Ved planlægningen af pædagogiske forløb sikres, at alle børn oplever at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Ingen børn skal overses, hverken det stille eller det højt råbende barn. Rummelighed - plads til forskellighed er nøgleordet i vores pædagogik Alle børn sikres et varieret og udviklende dagligdag, uanset ens udfordringer. Vi bruger systematisk vores observations og relations skemaer. Forløb hvor der sikres, at ovenstående implementeres. Barnet styrer frugt samlingen, sammen med en mindre gruppe børn. Barnet planlægger sammen med pædagogen f.eks. den enkelte udflugt. Barnet er i centrum ved voksen styrede aktivitet i opstartsfasen mm. Barnet er med til, at skrive vores svømme sedler og spørge, hvem der har lyst til at komme med til svømmehalen. Temauger; f.eks. indisk uge, her er barnet hovedperson. Udendørs fælles lege, f.eks. fodbold. Udflugter til nær og fjernområde. 5 af 10
6 Sprogindsats. Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog.. Børnehuset spiren vil støtte børnenes nysgerrighed og interesse for det talte sprog, det skriftsproglige, herunder tal og bogstaver.. Vi vil tilbyde børnene mulighed for, at udfolde og udvikle deres sprog i hverdagens frie leg og planlagte aktiviteter. Vi har udarbejdet ny indsats for at styrke barnets sprog. Nøgleord: Børnene skal udfordres og stimuleres til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og at bruge sproget til kommunikation i alle sammenhænge. Vores lokale bibliotek skal bruges oftere, så børnene får mulighed for, at vælge deres egen favorit bog til vores dialogiske læsning. Lektie hjælp til vores fritter børn. Vores egen jordbærskole hvor de store leger skole og er undervisere for de mindste børn. Vi vil støtte og opfordre vores forældre til, at bruge vores lokale bibliotek. Forældrene skal motiveres i, at læse op for deres barn/børn og generel bruge det danske sprog aktivt, det skriftlige såvel som det ikke skriftlige. Støtte og vejlede de af vores forældre som ikke er gode til dansk, til at læse op for deres barn/børn på deres eget modersmål eller bruge billederne i bøgerne, for at styrke sproget. Forældrene tilbydes kursus i, at bruge sproget aktivt. Det er vores mål, at der sprogtrænes hver dag, dels via dialogisk læsning, når vi leger med tal og bogstaver eller, når vi hygge snakker med børnene. De voksne er bevidste om, at sproget er med i alle slags gøremål, f.eks. når vi dækker bord, når der ryddes op, handles eller når vi går en tur i nær området. Vi vil tilstræbe os til at etablere aktiviteter og samværsformer i hverdagen, så børnene tilegner sig og udvikler et nuanceret sprog. Der er sprog til stede i stort set alt, hvad vi laver sammen med børnene. f.eks. Ved vores morgen samling, hvor de kan fortælle om deres oplevelser. Når de er med til, at handle eller forberede frokost, fælles frugt. Når vi er på tur i valbyparken, Irmas legeplads eller når vi hygge snakker, når vi tegner eller laver perler, syning. 6 af 10
7 I vores fordybelses aktivitet vil vi tilrettelægge forløb som styrker sproget under hensyntagen i den enkelte barns sprogprofil. Vi har intensivt sprog arbejde med de af vores børn som er sprogligt udfordret. Eksempler fra praksis, som understøtter temaet. Vi går på biblioteket hver torsdag og låner bøger som vi læser højt for børnene, efter frokost og igen mellem kl. 16,00 16,30. Vi har en del vendespil og billede lotterier hvor vi snakker om tingene på billederne. Vores eget producerede BOGSTAV TAL BEGREB s spil, bruges ofte som vendespil. F.eks. når barnet trækker bogstavet B - er der på kortet tegnet en banan som illustrer bogstavet, barnet motiveres til at fortælle en lille historie, hvor bogstavet B og/eller banan indgår i fortællingen. Vi tager mange fotos i hverdagen, hvor med børnene laver plancher til vores udstilling. Børnene er aktive med sproget, når de vise andre børn forældre deres udstilling, som de har været med til at lave eller, at de selv er med på billedet. Vi har et motto vi snakker ikke til børnene men MED børnene. Vi er opmærksomme på ikke, at rette på barnets sprog, men gentage med korrekt udtalelse Børnene skriver vores lister til vores udflugter, de planlægger indkøb og skriver opskrifter finder det på nettet. Vi er med i kommunens to-sprogs taskforce, med repræsentation af en pædagog fra vores børnehave og en pædagog fra fritidshjemmet. I perioder har vi intensiv Individuel sprogtræning til de af vores børn som er sprogligt udfordret. Aktiviteten foregår fredag formiddag og er aftalt med forældre og personale. Vi sprogtester vores børn. Vi har samling hver dag mellem kl. 9,00 til 9,30, hvor vi synger, sanglege, rim og remser, her er det enkelte barn i centrum. Udover vores planlagte dialogisk læsning i hverdagen, læser vi ofte for børnene, og vi fortæller vandrehistorier samt fantasi eventyr i vores læsehjørne på spilopper stuen. 7 af 10
8 Forældresamarbejde forældrepartnerskab Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. Vi vægter vores samarbejde med forældre meget højt og vi er konstant dialog med alle vores forældre om deres børns udvikling og trivsel. Vi har aldrig for travlt, til en kort samtale med forældrene. Om det er på legepladsen, eller når de henter eller aflevere deres barn. Oftere starter vores formelle snak/møde uformelt til de af vores børn som er særligt udfordret. Det er vores optik, at godt samarbejde tjener barnets tarv bedst og vores tilgangsmetode er uformelt snak, uformel snak som åbner op for, at der skabes tillid til os. Vi ser vores forældre som en ressource i samarbejdet om deres barns udvikling. Vi har udarbejdet ny indsats for at styrke forældre samarbejde & forældrepartnerskab. Forløb hvor der sikres, at ovenstående implementeres. Pædagoger har plads overskud til de af vores forældre som har noget på hjertet. Forældrekonsultationer, løbende og generelt i forårsmånederne som tilbud til alle vores forædlre. Forældre samtaler med tolk, hvis forældres dansk ikke er nuanceret i forhold til vigtigheden af samtalen.. Primær pædagogen er til stede, ved forældre samtaler, Arrangementer, f.eks. sommerfest, julefest mm. Vores sofahjørne i alrummet, som forældrene bruger, når de vil sludre med andre forældre eller når de venter på deres barn. Vi arbejder ud fra den teori, at alle forældre vil deres barns bedste, men de har måske ikke forudsætningerne og skal derfor støttes med et kærligt skulder klap skub. De skal mødes med respekt, når vi vejleder eller rådgiver dem i, hvordan de kan stimulere deres barn/børn. Det er vores mål, at afdække familiens udfordringer i den kontekst de er i. Vores dialog - forventninger krav til forældrene og vores egne refleksioner tager altid afsæt i denne forståelsesramme. Det er lykkedes os, at støtte og vejlede vores forældre, at læse aktivt med deres barn/børn enten på dansk modersmål eller bruge billederne i en given bog. Vores ressource svage familier får værktøjer i hvordan de kan støtte op omkring, barnets lektier aktiv læsning. Det er lykkede os, at få forældrene til, at reflektere over egen handling/praksis. F.eks. at de ikke motiverer barnet til at læse og/eller lave sine lektier hvis der hygges. Eksempelvis ved at fjernsynet er tændt. En af vores nye tiltag i forhold til forældresamarbejdet, som vi vil implementer i foråret er, at der skal være fælles forældre cafe den sidste fredag i måneden. 8 af 10
9 Ny tiltag; Vejledning rådgivning hver torsdag mellem kl. 8,00 12,00. til de af vores forældre som har brug for, hjælp viden om, hvordan de kan støtte deres barns færdigheder. F.eks. i sprog, lektier, sociale spilleregler. Sammenhæng også i overgange Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. Vi har stærkt samarbejde med Ellebjerg skolen, dels i forhold til vores fritidshjems børn og i børnehaven. Det er vores mål, at vi skal have en fast dag ugentlig. Hvor vores ældste børnehavebørn/kommende skolebørn besøger skolen(fredagsskole). Vi arbejde med overgange på den måde, at børnehavebørnene besøger skolen og ser lidt af den verden som venter dem. Vi samarbejde med klubben og aftaler besøg til de af vores fritidshjemsbørn som skal starte i klub. Vi arbejder også tæt sammen med skolen for at gøre overgangen mellem børnehave livet og skolelivet nemmere. Vi deltager altid i Overleveringssamtalerne på skolen. Barnet og deres forældre oplever, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god hverdag for deres barn. Forløb hvor der sikres, at ovenstående implementeres. Vi henter børnene fra skolen og har altid tid til en snak mellem lærer og pædagog. Stærkt samarbejde på skolen. Vi samarbejde med skolen om de af vores børn som er udfordret. Vi bruger skolens legeplads om sommeren og det er vores mål, at bruge skolens gymnastiksal og generelt styrke samarbejdet med skolen. Vi har fælles børn med skolen og derfor vil vi støtte de af vores børn som er udfordret; på skolens matrikel i form af, at vores ressource pædagog er med i nogle af lektionerne på skolen i en aftalt periode. 9 af 10
10 Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0-18 år) Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold Vi arbejder med observations skemaer, relations skemaer og bruger SMTTE metoden som evaluerings metode, hvor der arbejdes systematisk og reflekteret i forhold til pædagogiske forløb for børnene på institutionen. Vi har udarbejdet ny indsats for at styrke refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis. Forløb hvor der sikres, at ovenstående implementeres. Planlægningsmøder, hvor der planlægges og evalueres forløb for en periode. Personalemøder. Stue møder. Vores observations skemaer. Relations skemaer. SMTTE som evaluerings metode. Vi bruger farvekodeks i forhold til planlægning af forløb som berør pejlemærkerne. Det er vores mål, at der skal ind-tænkes: Hvorfor vi planlægger aktiviteten, hvad vi skal være særligt opmærksomme på og hvordan vi ser om aktiviteten har det ønskede effekt. Dertil også hvem der skal inkluderes i aktiviteten. Det er vores mål, at vi skal reflektere over egen praksis. Vi planlægger, at bruge aktionslæring. Børnehuset spiren. Personalet. Redigeret af Nurettin den af 10
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereVindsusets pædagogiske pejlemærker
Vindsusets pædagogiske pejlemærker Pejlemærker i Vindsuset. I 2013 indførtes der i købehavns kommune pædagogiske pejlemærker. Hvor læreplanerne mere er det teoretiske redskab, en tanke om hvorfor enkelte
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereSamtidigt lægger vi vægt på, at børnene dannes både i byen på Vesterbro og i naturen med friluftsliv i Utterslevmose.
De 6 pejlemærker for Valdes Børnehus Valdes Børnehus er en integreret institution med 21 vuggestuepladser og 48 børnehavepladser. Vuggestuen har til huse i Valdemarsgade 27 med tilhørende legeplads. Børnehaven
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset
Tilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset Tilstede: Forældrerådsmanden: Pædagog: Pædagogiskleder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereLÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:
LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kernehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereFaglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereBARNETS SOCIALE KOMPETENCER
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være
Læs mereværdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereMarthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:
Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereVuggestuens lærerplaner
Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereLangsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.
Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereBørnehaven Grønnegården 2016
Børnehaven Grønnegården 2016 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2016... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for
Læs mereHøjbohus vuggestue og børnehave
M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G Personlige og sociale kompetencer 0-2 årige Tumlinger Skabe betingelser for, at der så ofte som muligt, foregår aktiviteter i mindre grupper. Øget
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs merePædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereLokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen
Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet
Læs merebørnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø.
1 Evaluering af de pædagogiske læreplaner: BØRNEHUSET GALAKSEN 1) landvindinger børnehuset galaksen har foretaget, i processen med implementering af de pædagogiske læreplaner: - Vi oplever, at vi som personalegruppe
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereVelkommen til Legehuset
Velkommen til Legehuset Ny i Legehuset I dette dokument har i mulighed for at læse lidt om hvem vi er og hvad vi står for. Sidst er der beskrevet nogle af de mere praktiske ting ved at være barn og forældre
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mere2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO
2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse
Læs mereElverhøjs uddannelsesplan:
Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereVuggestuens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. Maj 2013
Vuggestuens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn Maj 2013 Vuggestuen Værdi: anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen
Læs mereBLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave
BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk
Læs mereForord. Indholdsfortegnelse
Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs merePædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg
Pædagogisk læreplan 2015-2017 Børnehaven Sølyst 1 Børnehaven Sølyst April 2015 Leder: Anny Hansen Underskrift: Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Underskrift: Børnehaven Sølyst 2 Evaluering Læreplanen Børnehaven
Læs mereHavbrisens pædagogiske læreplaner
Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt
Læs mereMål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.
Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe
Læs mereLÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN
LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.
Læs mereFormålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.
Mål - og indholdsbeskrivelse for Ulkebøl Skole, SFO Forord Fra skoleåret 2009/2010 skal alle SFO er i Sønderborg på baggrund af ny lovgivning udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse af institutionen.
Læs merePerlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!
Perlens læreplan 2015 2016 Daginstitutionen Perlens læreplan for 2015 16 tager udgangspunkt i den situation Perlen stod i, i november 2014. Her havde institutionen sammen med en konsulent havde lavet en
Læs mereBørnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe
Ressourcer Indsats Indikatorer Effektmål Strategiske pejlemærker Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi holder samling
Læs mereFamilien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.
På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.
Læs mereBørnehaven Grønnegården
Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014-2015... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereArbejdet med førskole i Sneglehuset
Arbejdet med førskole i Sneglehuset Den Gode Overgang Vejle Kommune SNEGLEHUSET \\Vejle.dk\nvk\BU\ Dagtilbud\ Aldersint. Inst. Sneglehuset\Lene og Ebbas mappe\politikker\arbejdet med førskole i Sneglehuset.docx
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs merePersonlige kompetencer
Personlige kompetencer Alle børn får lige muligheder for at få kendskab til computer og IPad. Børnene får et sundt, naturligt og afslappet forhold til computer og IPad i dagligdagen. Vi arbejder hen imod
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereKrone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015
Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Sprogindsatsen
Læs mereTilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave Sociale relationer barn/voksenkontakten. Anbefaling: vedligeholdelse af indsats
Tilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave 9.8.20119. Sociale relationer barn/voksenkontakten Anbefaling: vedligeholdelse af indsats Institutionernes arbejde med sociale relationer har grundlag i
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLæreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling
Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs merePædagogiske læreplaner
Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs merePædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation
Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.
Læs mere