LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse"

Transkript

1 LÆSEPOLITIK Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for klasse Engbjergskolen Herning Kommune

2 Læsepolitik på Engbjergskolen Overordnet formål... 2 Herning Kommune... 2 Morgenbånd... 2 Læsehandleplan for indskolingen... 3 Læsehandleplan for 0. klasse... 4 Læsehandleplan for 1. klasse... 6 Læsehandleplan for 2. klasse... 8 Læsehandleplan for 3. klasse Læsehandleplan for mellemtrinnet Læsehandleplan for 4. klasse Læsehandleplan for 5. klasse Læsehandleplan for 6. klasse Overgange Oversigt over læseforståelsesstrategier Før læsning af en tekst Under læsning af en tekst Efter læsning af en tekst Hjælp og vejledning Pædagogisk Læringscenter Skolens styrkecenter Beskrivelse af bilag Links Litteratur Læsning er alle fags moder. Side 1

3 Overordnet formål Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan tager sit udgangspunkt i Herning Kommunes Strategi og handleplan for sprog og læsning 0-18 år i Herning Kommune. Denne plan er tænkt som et fælles oplæg til bl.a. skolerne, som herefter skal beskrive deres egen målsætning og indsats. Formålet med at udarbejde denne handleplan for læsning på Engbjergskolen er: At leve op til de nationale og kommunale målsætninger At præcisere, at alle lærere er ansvarlige for undervisning i læsning At give en håndsrækning til læreren, som herigennem kan få et redskab til at sikre kontinuiteten i læseundervisningen At give inspiration til lærernes planlægning af læseundervisningen. Herning Kommune Målet for indsatsen for de årige i Herning Kommune er: At eleverne gennem hele skoleforløbet udvikler, vedligeholder og anvender fleksible sprog-, læse- og skrivefærdigheder, der indgår som væsentlige elementer i de fleste skolefag og giver den enkelte elev gode forudsætninger for selvstændigt at anvende tale- og skriftsproget som et funktionelt redskab til at skaffe sig viden og udvikle sig intellektuelt alene og sammen med andre. Morgenbånd Engbjergskolen har fra skoleåret 2013/2014 indført morgenbånd på alle klassetrin. Morgenbåndet ligger fast hver dag fra Undervisningen varetages af årgangens lærere. Målet for gul bygning er, at der inddrages bevægelse, at eleverne får oplevelser ved lærerens højtlæsning, og de får læsetræning. Målet for blå bygning er udvikling af læsestrategier i alle fag, læsetræning og at eleverne får gode læseoplevelser. I morgenbåndet vil vi også give mulighed for, at der kan gives supplerende undervisning, som et kursus hver dag i ugen i minutter for de elever, der har behov herfor. Her tænkes primært på VAKS ( årgang) og TIM kurser (1. årgang), men andre kurser kan også være relevante. Kurset læses af en specialundervisningslærer. Tiden til morgenbåndet gives af 5 min. fra de 4 første lektioner. Side 2

4 Læsehandleplan for indskolingen Indskolingen dækker klasse. Her kan du læse det generelle om læsning i indskolingen. Læsefærdighed udvikles i et samspil mellem elevens forudsætninger, læselyst, læseerfaring og den undervisning, eleven deltager i og bygger videre på det arbejde, der er påbegyndt i dagtilbud. Læseundervisning i indskolingen har fokus på, at eleverne skal læse for at lære at læse. Læsning og skrivning er parallelle processer, der gensidigt udvikler hinanden. Der er fokus på læsning i denne handleplan, men det er ikke et udtryk for, at man i praksis skal se isoleret på de to skriftsproglige færdigheder. at læse og at skrive. Tidlig identifikation og indsats for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder bør være et centralt fokuspunkt i indskolingen. Side 3

5 Formål: At eleven fornemmer hvilken verden, der åbner sig via læsning, således at lærelysten fremmes. At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder. At gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læse- og sprogindlæring. Læsehandleplan for 0. klasse Mål for læsning: Mål for skrivning: læse sit eget navn legelæse kende den korrekte læseretning skrive sit eget navn legeskrive til egne tegninger forstå at skrift kan bruges til noget. kende bogstavernes navne og lyde høre et ords begyndelsesbogstav lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold. Side 4

6 Faste tiltag for læsning En time om ugen besøger klassen skolebiblioteket, hvor eleverne låner bøger. Sprogscreening i september: Prøverne tages af børnehaveklasselæreren og klassens resultater sendes til kommunens læsekonsulent. Elevernes sproglige forudsætninger samt forudsætninger for læsning og skrivning ved skolestarten vurderes sammen med specialundervisningskoordinatoren og lægges til grund for det videre arbejde. Fokus på tydelig udtale af ord. Udvikling af ordforråd herunder arbejde med begreber. Materialet På vej til den første læsning anvendes. Ideer til hvordan målene nås Forsyne klasseværelset med mange billedbøger og andet materiale, der inspirerer til børnestavning og læsning. Arbejde med sproglig opmærksomhed og bogstavkendskab, følgende aktiviteter kan anvendes: lyd- og alfabetlege, rim og remser, samtaler, trampe-og klappeøvelser, legelæsning. Arbejde med dialogisk oplæsning bl.a. med fokus på at øge elevernes ordforråd samt styrkelse af det ekspressive sprog. Arbejde med relevante elektroniske programmer. Informere hjemmene om forældrenes betydning for elevernes læseudvikling. Typiske kendetegn for en læser på dette trin Eleven kan indgå i samtale/dialog og lytte aktivt til oplæsning/fortælling. Eleven er motiveret for at lære at læse. Eleven kan benytte rim og remser. Eleven har kendskab til de tre alfabeter (bogstavnavn, bogstavform, bogstavlyd). Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning. Eleven læser bøger med let 5-8 og lydrette bøger. Evaluering IL basis gruppeprøven tages i foråret. Børn med vanskeligheder testes i støttecenteret med Chipsprøven og Carsten Elbros bogstav - og læsetest. KTI test efter behov. Portfolio mappe med de første tekster og børnestavning. Side 5

7 Formål: At stimulere elevens læse- og skrivelyst. At give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder. Læsehandleplan for 1. klasse Mål for læsning: Mål for skrivning: anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn og form) skelne mellem vokaler og konsonanter opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser skrive små historier med anvendelse af børnestavning anvende CD-ORD begyndende elektronisk kommunikation. finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord læse enkelte tekster med forståelse anvende CD-ORD bruge aldersbestemte IT programmer læse forberedte tekster op. Side 6

8 Faste tiltag for læsning Skoletiltag: Morgenbånd 20 min. hver dag En time om ugen besøger klassen skolebiblioteket, hvor eleverne låner bøger. Materialet Den første læsning anvendes. Knæk kurven timer tildeles til holddeling efter resurser I februar tages Ordlæseprøve 1 hvorefter der er klassekonference om prøveresultatet. Der er fokus på de børn, som scorer lavt og de testes igen senere på året. Ideer til hvordan målene nås Der skal læses hver dag i skolen og 15 minutter hjemme. Læsekontrakt kan anvendes. Der arbejdes med angrebsteknikker, lydering, prikkes vokaler og øves orddeling. Forsyne klasseværelset med bøger og materialer, der er med til at give eleverne interesse for bøger og lyst til at læse. Arbejde skriftligt med børnestavning og have materiale i klassen, der giver skrivelyst. Arbejde med Pc-læsning og benytte CD-ORD. Informere hjemmene om, hvordan de kan støtte læsningen i 1. klasse. Skrive elektronisk beskeder. Bruge skolens webabonnementer. Typiske kendetegn for en læser på dette trin Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder som teksten bygger på. Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet. Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder. Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv. Eleven kan læse tekster med lixtal Evaluering Ordlæseprøve 1 tages i februar/marts. Portfolio med passende tekster. Side 7

9 Formål: At eleven fortsat har lyst til at læse og skrive. At eleven kan anvende læsning og skrivning i hverdagen. At eleven får oplevelsen af, at læsning giver oplevelser. At eleven bruger læsning til oplysning og information. At bruge skrift som egentligt kommunikationsmiddel. Læsehandleplan for 2. klasse Mål for læsning: skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye ord læse lette tekster uden hjælp anvende relevante afkodningsstrategier anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, frilæsning og skærmlæsning) gengive indholdet af en tekst udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama finde informationer i forskellige medier finde og vælge bøger til egen læsning søge forklaring på ukendte ord begynde at læse sig til viden i faglige tekster læse lette svenske og norske tekster. Mål for skrivning: skrive enkle tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning vide at sproget består af forskellige ordklasser orientere sig i digitale tekster og anvende tekst-behandling i skriveprocessen anvende lydret stavning og hyppige ord der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel anvende CD-ORD som hjælp til stavning skrive små fagtekster skrive de små og store bogstaver i håndskrift kunne stavelsesdele anvende elektronisk kommunikation. Side 8

10 Faste tiltag for læsning Skoletiltag: Morgenbånd 20 min. hver dag. En time om ugen besøger klassen skolebiblioteket, hvor eleverne låner bøger. Materialet Den første læsning anvendes. Knæk kurven timer tildeles til holddeling efter resurser. Ordblindescreening i maj/juni. De børn der ikke klarer non-ord testen får en yderligere test fra DVO. Ideer til hvordan målene nås Der er bøger (både skøn- og faglitteratur) samt andre materialer i klassen, der fortsat vækker læselyst og læseglæde. Arbejde med lærerens oplæsning (også dialogisk oplæsning), læsning af fælles tekst og elevernes selvstændige og individuelle læsning dagligt. Eleven læser hjemme dagligt (min. 15 minutter). Læsekontrakt kan anvendes. Fortsat arbejde med elevernes angrebsteknikker i læsning. Arbejde med læseforståelsesstrategier. Undervise eleverne i læsning af faglitteratur. Arbejde med læse-stavekurser på klassen. Fortsætte tidlig indsats for elever, der har svært ved at komme i gang med læsningen. Bruge skolens web-abonnementer. Typiske kendetegn for en læser på dette trin Eleven har efterhånden en funktionel læsning af enkle tekster. Eleven er på vej mod flydende læsning, men afkodningen kræver stadig mange kræfter. Eleven kan læse tekster med lixtal og har en læsehastighed på 100 ord i minuttet. Evaluering Staveprøve 1 i september. Ordlæseprøve 1 eller 2 med efterfølgende klassekonference i februar. National test: prøvetest F1 i efteråret og obligatorisk test i foråret. Ordblindescreening. Udvælgelse til portfolio. Side 9

11 Formål: At eleven fortsat bevarer og udvikler lysten til at læse og skrive. At eleven anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene. At eleven stifter bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen. At eleven tilegner sig viden gennem læsning af forskellige genrer. Læsehandleplan for 3. klasse Mål for læsning: Mål for skrivning: læse ukendte tekster med stigende hastighed lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt begynde at skelne mellem fiktion og fakta udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner udvikle ordforrådet forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, højtlæsning, stillelæsning, frilæsning, skimning, nærlæsning og skærmlæsning) læse lette svenske og norske tekster læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20). omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst begynde at arbejde med procesorienteret skrivning idémylder, tankekort osv. nuancere indholdet og sproget i egne skriftlige produktioner kunne anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på nettet kende til anvendelsen af små og store bogstaver og anvende punktum korrekt skrive en begyndende sammenhængende skrift kunne udnytte det fonematiske princip og samtidig kende til mange af de betingede udtaler stave de 120 hyppigste ord korrekt kunne stavelsesdele. Side 10

12 Faste tiltag for læsning Skoletiltag: Morgenbånd 20 min. hver dag. En time om ugen besøger klassen skolebiblioteket, hvor eleverne låner bøger. Materialet Fandango anvendes suppleret med Gyldendals elektroniske dansk for CD ord anvendes til oplæsning af tekster og skrivning. Knæk kurven timer tildeles til holddeling efter resurser. Ideer til hvordan målene nås Arbejde med læseaktiviteter, hvor man synliggør læsning fx i form af læsekontrakter, læsebarometer, bogorm, præsentationer af læste bøger m.m. Læreren læser fortsat højt for eleverne. Arbejde med fælles læsning på klassen, i grupper eller for en makker samt fortsat individuel læsning. Arbejde med mange forskellige teksttyper. Eleven læser hjemme dagligt (min. 15 minutter). Arbejde med forskellige læseforståelsesstrategier. Arbejde med forforståelse og udvidelse af elevernes ordforråd. Undervise i faglig læsning suppleret med fagligt læsekursus. Arbejde med fortælleøvelser. Arbejde med læsekurser på klassen. Bruge CD-ORD til oplæsning af tekster og skrivning med ordforslag. Læse fælles litteratur fra CFU. Typiske kendetegn for en læser på dette trin Eleven læser nu flydende og med god forståelse. Eleven foretrækker stillelæsning og korrigerer sig selv. Eleven læser tekster med lixtal Læsehastighed: ca ord i minuttet. Evaluering National test: prøvetest F2 i efteråret. Staveprøve 2 i september. Ordlæseprøve 2 med efterfølgende klassekonference i februar. Udvælgelse til portfolio. Side 11

13 Læsehandleplan for mellemtrinnet Mellemtrinnet dækker klasse. Her kan du læse det generelle om læsning på mellemtrinnet. Ved indgangen til mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de fleste elever er sikker. På mellemtrinnet er det afgørende, at eleverne udvikler en god læseforståelse og en aktiv og positiv læseindstilling. Dette forudsætter en god sprogforståelse dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse samt en god viden om tekster. Side 12

14 Formål: At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og varierede tekster. At skabe læsere med en aktiv læseindstilling og med en stadig lyst til at læse. Læsehandleplan for 4. klasse Mål for læsning: anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk kende og anvende forskellige læseteknikker udtrykke forståelse for det læste mundtligt og skriftligt læse sig til danskfaglig viden udvikle og vedligeholde gode læserutiner læse lette svenske og norske tekster søge og vælge skøn-og faglitteratur på biblioteket. Mål for skrivning: nuancere skriftsproget gennem fortsat arbejde med sproglære anvende fortælleteknik og komposition i skriveprocessen anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på nettet være bevidst om forskellen på lydrette og ikke lydrette ord stave de lydrette ord og de 240 almindeligste ord rigtigt, men kan have fejl i nogle af de ikke lydrette ord anvende afsnit og enkel tegnsætning korrekt. Side 13

15 Faste tiltag for læsning Skoletiltag: Morgenbånd 20 min. hver dag. En time om ugen besøger klassen skolebiblioteket, hvor eleverne låner bøger. Materialet Fandango anvendes suppleret med Gyldendals elektroniske dansk for klasse. CD ord anvendes til oplæsning af tekster og skrivning. Ideer til hvordan målene nås At læse med en blyant i hånden vil aktivere læseren og holde fokus på tekstens indhold. Læreren læser fortsat højt for eleverne. Arbejde med mange forskellige teksttyper. Eleven læser hjemme hver dag. Et godt udgangspunkt vil være mindst 3000 sider i løbet af et år. Læsekontrakten kan anvendes hertil. Holde øje med hvordan læsehastigheden udvikler sig. Udvælge de læseforståelsesstrategier klassen skal arbejde med (i alle fag), og som kan støtte læsningen og udbyttet af en tekst. Arbejde med læsekurser på klassen: bruge CD-ORD til oplæsning af tekster og skrivning med ordforslag og anvende Dansk Netskole. Typiske kendetegn for en læser på dette trin Eleven læser flydende og med god forståelse. Eleven kan læse instruktioner, arbejdsbeskrivelser og opskrifter. Lix med en hastighed på ca ord/min. Evaluering ST 3 / Staveprøve2 /Staveprøve3. SL 40/ Ordlæseprøve 2. National test: prøvetest F1 i efteråret og obligatorisk test i foråret. Udvælgelse til portfolio. Side 14

16 Mål for læsning i fagene Inspiration til læsning i fagene kan findes på: og undervisningsvejledningen i faghæfterne til de enkelte fag. For alle fagene gælder det, at det er vigtigt at være opmærksom på elever, der har behov for at anvende lyttelæsning til tekster (adgangforalle.dk kan anvendes og evt. medlemskab af Nota). Matematik: Læse enkle faglige tekster. Anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Læse, beskrive og tolke dato og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Natur/teknik: Anvende faglig læsning. Historie og kristendom: Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta faktion fiktion. Eleverne skal være bevidst om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje. Side 15

17 Formål: At elevens lyst til og interesse for at læse og skrive bevares og udvikles. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. At eleven anvender læsning både i og uden for skolen. At eleven udvikler sin evne til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art. Læsehandleplan for 5. klasse Mål for læsning: anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaringer til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier kende og anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur Mål for skrivning: strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst stave de almindelige 360 ord korrekt have kendskab til korrekte bøjningsformer layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling. søge og vælge skøn- og faglitteratur til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster. Side 16

18 Faste tiltag for læsning Skoletiltag: Morgenbånd 20 min. hver dag. En time om ugen besøger klassen skolebiblioteket, hvor eleverne låner bøger. Materialet Fandango anvendes suppleret med Gyldendals elektroniske undervisningsmateriale til klasse. Ideer til hvordan målene nås At læse med en blyant i hånden vil aktivere læseren og holde fokus på tekstens indhold. Have særligt fokus på at fastholde elevernes interesse for læsning. Eleven læser hjemme hver dag. Et godt udgangspunkt vil være mindst 3000 sider i løbet af et år. Læsekontrakten kan anvendes hertil. Holde øje med hvordan læsehastigheden udvikler sig. Eleverne læser hver dag i skolen individuelt, via makkerlæsning m.m. Arbejde med mange forskellige teksttyper. Fortsat arbejde med læseforståelsesstrategier (fx i Læs med ). Arbejde med faglig læsning, hvor der fx udarbejdes spørgsmål til forståelsen af de enkelte tekster. Arbejde med forskellige læseteknikker. Arbejde med elevernes ordforråd og begrebskendskab gennem fx anvendelse af ordbøger, ordkendskabskort, samtaler på klassen om nye ord og begreber (fx dagens ord). Arbejde med informationssøgning og læseteknikker i forhold til internettet. Bruge CD-ORD til oplæsning af tekster og skrivning med ordforslag og anvende Dansk Netskole. Typiske kendetegn for en læser på dette trin Eleven kan efterhånden læse undertekster på tv. Lix med en hastighed på ca ord/min. Evaluering ST4 / Staveprøve 3. Læs 5/ Ordlæseprøve 2. Frivillig national test F2 i efteråret. Udvælgelse til portfolio. Side 17

19 Mål for læsning i fagene Inspiration til læsning i fagene kan findes på: og undervisningsvejledningen i faghæfterne til de enkelte fag. For alle fagene gælder det, at det er vigtigt at være opmærksom på elever, der har behov for at anvende lyttelæsning til tekster (adgangforalle.dk kan anvendes og evt. medlemskab af Nota). Matematik: Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Natur/teknik: Anvende faglig læsning. Historie og kristendom: Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resume, referat og tidslinje. Side 18

20 Formål: At elevens lyst til og interesse for at læse og skrive bevares og udvikles. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. At eleven anvender læsning både i og uden for skolen. At eleven udvikler sin evne til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art. Læsehandleplan for 6. klasse Mål for læsning: anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaringer til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier kende og anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur Mål for skrivning: strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra ide til færdig tekst stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer, anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling. søge og vælge skøn- og faglitteratur til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster. Side 19

21 Faste tiltag for læsning Skoletiltag: Morgenbånd 20 min. hver dag. En time om ugen besøger klassen skolebiblioteket, hvor eleverne låner bøger. Materialet Fandango anvendes suppleret med Gyldendals elektroniske undervisningsmateriale til klasse. Ideer til hvordan målene nås Fortsat at have fokus på at bevare elevernes læselyst og læseglæde. Eleven læser hjemme hver dag. Et godt udgangspunkt vil være mindst 4000 sider i løbet af et år. Læsekontrakten kan anvendes hertil. Arbejde med mange forskellige teksttyper. Fortsat arbejde med læseforståelsesstrategier (fx i Læs med ). Arbejde med faglig læsning, hvor der fx udarbejdes spørgsmål til forståelsen af de enkelte tekster. Arbejde med forskellige læseteknikker. Arbejde med elevernes ordforråd og begrebskendskab gennem fx anvendelse af ordbøger, ordkendskabskort, samtaler på klassen om nye ord og begreber (fx dagens ord). Arbejde med informationssøgning og læseteknikker i forhold til internettet. Bruge CD-ORD til oplæsning af tekster og skrivning med ordforslag og anvende Dansk Netskole. Typiske kendetegn for en læser på dette trin Eleven kan læse undertekster på tv. Lix med en hastighed på ca ord/min. Evaluering ST5. National test: prøvetest F1 i efteråret og obligatorisk test i foråret. Udvælgelse til portfolio. Side 20

22 Mål for læsning i fagene Inspiration til læsning i fagene kan findes på: og undervisningsvejledningen i faghæfterne til de enkelte fag. For alle fagene gælder det, at det er vigtigt at være opmærksom på elever, der har behov for at anvende lyttelæsning til tekster (adgangforalle.dk kan anvendes og evt. medlemskab af Nota). Matematik: Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen. Natur/teknik: Anvende faglig læsning. Historie og kristendom: Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resume, referat og tidslinje. Side 21

23 Overgange Da handleplanens hensigt er at skabe en rød tråd i elevens sprog og læseudvikling er det vigtigt, at der er fokus på følgende overgange: Børnehave til 0. klasse: Der holdes overdragelsesmøde, hvor børnene beskrives og der overleveres en portfolio for gruppen, med de områder børnene har arbejdet. 0. klasse til 1. klasse, 3. klasse til 4. klasse, 6. klasse til Snejbjerg Skole og ved lærerskifte: Ved overdragelsen gives elevplanen videre, og der laves en mundtlig beskrivelse af det enkelte barn - både fagligt og socialt. En nærmere beskrivelse af overdragelsesmødet er beskrevet i teamets opgaver. Oversigt over læseforståelsesstrategier En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer af læseforståelsen. (Brudholm). Strategierne deles i følgende fire hovedkategorier. Hukommelsesstrategier bruges for at kunne huske teksten indhold. Det kan være at genlæse teksten, understrege væsentlige formuleringer, notere nøgleord eller tage noter undervejs. Organiseringsstrategier bruges til at sammenfatte og ordne tekstens indhold og skaffe sig overblik over betydningen. Elaboreringsstrategier bruges til at bearbejde den nye viden, så den kan kombineres med / føjes til elevens baggrundsviden fx ved at stille spørgsmål til teksten før læsning. Overvågningsstrategier bruges til at evaluere egen forståelse af teksten, fx ved at eleven under læsningen stiller spørgsmål til sin egen læsning - Forstår jeg faktisk det, som jeg har læst? Hvis ikke - hvordan kan jeg så komme til at forstå det?" Nedenstående skema er en oversigt over en række forslag til anvendelsen af strategier og værktøjer både før, under og efter læsning af en tekst. Før læsning af en tekst Genrekendskab, teksttypekendskab Forfatterskab Hvis genren er kendt af eleverne, så lad dem genopfriske genrekendetegnene før læsningen begynder. Kendte og forventelige strukturer hjælper på forståelsen. Måske har en eller flere af eleverne læst andet af samme forfatter lad dem fortælle. Side 22

24 Emne kendskab Fælles samtale om det emne, som teksten behandler. Periodekendskab Fælles samtale om den tid teksten er skrevet i eller den tid handlingen foregår i. Titlens betydning Svære ord Ordkendskabskort Stil deres nysgerrighed VØL model Tip en tekst Lærerens oplæsning Lad eleverne komme med forudsigelser ud fra tekstens titel, måske kapiteloverskrifter. Gennemføres evt. som hurtigskrivning. Hvis teksten indeholder svære ord eller begreber, så gennemgå dem med klassen før eleverne skal læse selv. Svære, centrale ord eller begreber behandles grundigt på denne måde. Hvis det er meningen, at eleverne skal løse opgaver til læst tekst, så lad dem se opgaverne før de går i gang med at læse selv. Læsning er altid nemmere, hvis man kender formålet. Velegnet til at tydeliggøre, hvad eleverne lærer ved at læse teksten. Læreren laver på forhånd en tipskupon med sande og falske udsagn fra teksten. Eleverne gætter og retter til under læsningen eller samlet gennemgang efter endt læsning. Ind imellem kan det give god forståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglig læsning, hvor der i stedet laves overskrifter til hvert afsnit der læses. Under læsning af en tekst FARAO læsning Rollelæsning Eleverne læser i grupper. Hvert medlem i gruppen har en opgave. Bruges normalt til faglig læsning, men kan sagtens bruges til skønlitteratur også. Se eksemplerne på Sikrer at alle forstår hvert afsnit før der læses videre. Mest relevant ved tekster, der er sprogligt svære. Der er fire roller: en oplæser, en referent, en overskriftsmester og en sammenhængsmester. Oplæseren læser første afsnit. Referenten giver et referat vigtigste indhold. Overskriftsmesteren finder en dækkende overskrift, som alle skriver ned. Sammenhængsmesteren forklarer sammenhængen med forudgående eller prøver at forudsige, hvad der følger. Rollerne roterer med Side 23

25 uret og næste afsnit læses. Meddigtning Moddigtning Skyg en person Citatmosaik Logskrivning Lav overskrifter til kapitler Synsvinkelskift Børn og voksne Stikord/under- og overstregning Biodigt Hvem er du? Dobbeltnotat Kan bruges på rigtig mange måder. Tvinger læseren til at forholde sig til det læste. Eleven må ikke lave om på noget af det læste, men må gerne finde på nyt. Eleven må gerne lave om på det læste Eleven noterer ned, hver gang der kommer en oplysning om en person i teksten. Bruges til at lave personbeskrivelse på en alternativ måde. Personerne tegnes på et stykke papir og rundt om personen placeres talebobler med citater fra personen. Citaterne skal sige noget om, hvordan personen er. Elevens egne tanker om det læste noteres ned undervejs. God øvelse til at vise læseforståelse, hvis ikke kapitlerne har navne i forvejen. Kan også bruges til faglig læsning, hvor der i stedet laves overskrifter til hvert afsnit der læses. I tekster med jeg-fortæller er denne metode måske mest oplagt. Rigtig god til at vise forskelle på personers væremåde og til at sætte fokus på det litteraturanalytiske begreb: synsvinkel Lad eleverne lave tekste om. Hvis hovedpersonerne er børn, så lav dem til voksne, men behold samme team og motiv. Rigtig god øvelse til netop at sætte fokus på det, der ikke ændrer sig: tema og motiv. Find stikord i teksten, der efterfølgende kan bruges til at huske indholdet. Anderledes måde at lave personbeskrivelse på. Linje 1 fornavn, linje 2- tre tillægsord, linje 3 slægtsforhold, linje 4 elsker / holder af / kan lide, linje 5 føler, linje 6 trænger til, linje 7 frygter, linje 8 giver, linje 9 ønsker, linje 10 efternavn. Bruges til personbeskrivelser, fokus på indre karakteristik. En kolonne, hvor eleverne skriver ned, hvad der sker på linjerne, en kolonne hvor de skriver ned, hvad der sker mellem linjerne og en kolonne om, Side 24

26 hvad de synes om det. Tvinger læseren til at nærlæse. Skal kun laves for kortere tekststykker. Årsag /følge (kort) Kompositionsdiagram Mindmap Spændingskurve Indsæt manglende oplysninger i teksten Tidslinje Kolonnenotat Bruges til at gennemskue led i forklarende, faglitterære tekster. Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, fagliterære tekster, fx taksonomier. Bruges til at strukturere indholdet i beskrivende, faglitterære tekster, fx taksonomier. Fokus på komposition. Øge opmærksomheden på alt det, der står mellem linjerne. Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. Bruges til at strukturere begivenheder i berettende tekster. Efter læsning af en tekst Resumè Referat Opsummering Berettermodel Fortælleansigter Fortællingskort Kort gengivelse af tekst med egne ord fri kronologi. Mere detaljeret gengivelse med tekstens ordbryg og fast kronologi. Meget kort sammenfatning af tekstens væsentligste indhold. God til at gennemskue kompositionen af en dramatisk tekste: anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks/konfliktløsning, udtoning. Analyseværktøj i de mindre klasser, fokus på tid og sted (det ene øje), hovedpersonen (det andet øje) problem (næsen), hændelser (munden). Analyseværktøj til lidt større elever, personer, tid, sted, problemet, målet, handlingen, udbyttet. Eventyrbro Kompositionsværktøj til de mindre klasser velegnet til eventyr. Aktantmodel Strukturalistisk narratologisk tilgang til fx eventyr, eller fortællingens opbygning (giver objekt Side 25

27 modtager hjælper subjekt modstander). Kontraktmodel Procesnotat Venn diagram Tekstproblemløsning Fem spørgsmål Klatretræ illustrativ litterær model Komposition i fortællinger fx eventyr: kontrakt, kontraktbrud, uderummet, bodsvandring med skadesgenoprettelse, prøvebeståelse, selvovervindelse, genetablering af kontrakt. Til tekststykker i matematik Bruges til sammenligninger i fx diskuterende, faglitterære tekster. Bruges til at gennemskue struktur i diskuterende, faglitterære tekster, men kan også bruges i berettende tekster som et problematiserende værktøj. Læs teksten, find fem spørgsmål som du synes er vigtigt at få svar på, sådan at du har forstået teksten fuldt ud. Formuler de fem ting som spørgsmål, diskuter de foreslåede spørgsmål med en eller flere kammerater svar på spørgsmålene. De yderste blade (de mest enkle elementer): tid, sted, personer, miljø på linjerne. Træets grene: motiv, personskildringer, indre monologer på og mellem linjerne. Hjælp og vejledning I dette kapitel kan du læse om, hvor du ellers kan finde hjælp og vejledning af resursepersoner på Engbjergskolen. Pædagogisk Læringscenter Her kan du læse om Pædagogisk Læringscenters (skolebibliotekets) rolle i forbindelse med læsning på Engbjergskolen. PLC s fornemmeste opgave er at fremme og styrke elevernes læsekompetencer, deres læseglæde og læselyst. PLC understøtter i samarbejde med skolelederen og lærerne børnenes læsning gennem et rigt udvalg af bøger, som børnene kan låne til læsning i fritiden og på skolen i forbindelse med undervisningen. Det Pædagogiske Læringscenter: står til rådighed m.h.t. vejledning og inspiration af lærere og elever sammensætter materialer til støtte for den enkeltes læseudvikling. F.eks. i forbindelse med Fokus på læsning, specialundervisning mv. Side 26

28 sammensætter frilæsningssæt til alle klasser til styrkelse af den enkelte elevs læselyst iværksætter diverse arrangementer og udstillinger til stimulering for elevers læselyst og elevernes forståelse for værdien af at være en god læser arrangerer udstillinger og er behjælpelige ved arrangementer til inspiration for lærerne. På skolebiblioteket er læseletbøgerne sorteret efter sværhedsgrad, så det er overskueligt for eleverne selv at finde bøger på deres eget niveau. Skolens styrkecenter Elever, som har været fremlagt på Resurcecentermøde, kan få supplerende undervisning på et mindre hold i klassen, hvor en lærer fra Styrkecentret er til stede. Der kan laves holddeling med hold af variabel størrelse. På alle årgange afholdes der klassekonferencer, når de obligatoriske læsetest er taget. På klassekonferencen gennemgås alle elever, og der sættes ekstra fokus på de elever, som placerer sig under middel. Ekstra fokus kan betyde individuelle test eller tilbud om et kursusforløb, hvor lærere fra Styrkecentret kan hjælpe. Individuelle test foretages af testlæreren og fremlægges for klasselæreren/faglæreren. Lærere fra Styrkecentret står til rådighed med råd og vejledning om læseindlæring til de lærere, der måtte ønske det. Det kan være med idéer til et forløb med stavetræning eller læsetræning eller med idéer til forskellige supplerende materialer. Lærere fra styrkecentret er efter behov i kortere eller længere tid på en årgang eller i en klasse for at muliggøre holddeling. Holdene aftales med klassens lærere. Her kan lærere fra Styrkecentret også komme med idéer til, hvilke undervisningsmaterialer og metoder, der kan bruges for at styrke læseindlæringen hos de børn, som har behov for ekstra træning. Styrkecentret tilbyder VAKS-kursus i et halvårligt forløb til de børn, som er testet til at have ordblindevanskeligheder. Lærere fra Styrkecentret er behjælpelige med, at alle børn kan bruge CDord, og at læsesvage børn bliver tilmeldt Materialebasen. Lærere fra Styrkecentret tager løbende test for at evaluere udbyttet af undervisningen for de børn, som har læse- og stavevanskeligheder. Beskrivelse af bilag Alle bilag findes i en dokumentmappe på Personaleintra. I mappen findes der følgende bilag: Testplan Lus, lix og let tal Læsehastighed Side 27

29 Skriveudvikling Læseudvikling Artikler (fx af Brudholm). Desuden findes der flere relevante websider. Her under findes links. Links m.pdf pisider%20s %20download.ashx Litteratur Brudholm, Merete (2011): Læseforståelse - hvorfor og hvordan. Akademisk Forlag Side 28

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning

1. Læsepolitik 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier en oversigt 4. Hjælp og vejledning V E S T E R VA N G S KO L E N L Æ S E P O L I T I K A U G U S T 2 0 1 1 1. Læsepolitik I N D H O L D S F O R T E G N E L S E : 2. Læsehandleplan Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen 3. Læseforståelsesstrategier

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

I.del. Læsehandlingsplan. Indskolingen 0.til 3.klasse

I.del. Læsehandlingsplan. Indskolingen 0.til 3.klasse I.del Læsehandlingsplan Indskolingen 0.til 3.klasse Læsehandlingsplan for indskolingen, 0. til 3. Klasse. Forord Ålholm Skoles læsehandlingsplan er udarbejdet for at implementere Læsepolitik i Københavns

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Hald Ege skole Handleplan for læsning Læsning er alle fags moder, og det er derfor vigtigt, at eleverne får udviklet deres læsefærdigheder på alle klassetrin, og derved bliver rustet til at anvende forskellige

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge

Læs mere

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Ringsted Lilleskole Læsepolitik Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.

Læs mere

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Læsehandlingsplan Langholt Skole Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt

Læs mere

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Læsning er en vigtig færdighed og en kompetence til brug på tværs af fagene. Der er to vigtige komponenter i læsning: Ordafkodning

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Læse-skrivehandleplan

Læse-skrivehandleplan Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

II.del. Læsehandlingsplan. Mellemtrin 4.til 6..klasse

II.del. Læsehandlingsplan. Mellemtrin 4.til 6..klasse II.del Læsehandlingsplan Mellemtrin 4.til 6..klasse Læsehandlingsplan for mellemtrin, 4. til 6. Klasse. Forord Ålholm Skoles læsehandlingsplan er udarbejdet for at implementere Læsepolitik i Københavns

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

III.del. Læsehandlingsplan. Udskolingen 7. til 9.klasse

III.del. Læsehandlingsplan. Udskolingen 7. til 9.klasse III.del Læsehandlingsplan Udskolingen 7. til 9.klasse Læsehandlingsplan udskolingen, 7. til 9.Klasse. Forord Ålholm Skoles læsehandlingsplan er udarbejdet for at implementere Læsepolitik i Københavns

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Læsepolitik Ådum Skole

Læsepolitik Ådum Skole Læsepolitik Ådum Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig udvikling og

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan.

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan. Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste

Læs mere

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Gadstrup Skoles læsehandleplan Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats

Læs mere

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen 01-08-2018 Handleplan for læsning Stoholm skole Lene Lausen & Laila Christensen Indholdsfortegnelse INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 Handleplan... 2 1. klasse... 3 Handleplan... 3 2. klasse... 4 Handleplan...

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien

Generelt om læsning i indskolingen. Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse. Formålet med læsestrategien Th. Lang skoles læsestrategi for 0.-6. klasse Formålet med læsestrategien Man har det sidste årti arbejdet ihærdigt på at optimere de danske elevers funktionelle læsefærdighed. I Fælles Mål 2009 defineres

Læs mere

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk 0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte

Læs mere

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012 Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( )

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Fællesmål efter asse. talespret i samtale samarbejde kunne veksle mellem at lytte at ytre sig udvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle dramatisere give udtryk for fantasi,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Læsehandlingsplan. Formål

Læsehandlingsplan. Formål Læsehandlingsplan Formål Formålet med Grøndalsvængets Skoles læsehandlingsplan er at opprioritere læseundervisningen i alle skolens fag ved at inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats.

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole.

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole. Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole. 1 Asgårdskole ønsker et læringsmiljø, hvor lærerne har stor viden om læsning/læseundervisning og altid kan få yderligere vejledning og støtte fra skolens

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplan vedrørende skolens læsepolitik. Handleplanen viser, hvilke metoder skolen benytter sig af for at nå frem til målsætningerne i Læsepolitikken. Læsepolitikken på Sdr. Omme skole er udarbejdet

Læs mere

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012 Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Eleverne skal tilegne sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Bruge talesproget til

Læs mere

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsebånd Friskolen Østerlund Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål og anvendelsesmuligheder ved forskellige læseformer:...

Læs mere

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik

Læs mere

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning

Mørke skole. Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mørke skole Sådan arbejder vi med læsning: Læseundervisning Mål: Fælles mål dansk Handling: Bh.kl.: - Sproglig opmærksomhed (den daglige dosis). - Bogstavindlæring (f.eks. Markussen Lydhuset (lyde, håndfonemer).

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole Hovedområde Fokuspunkter Side Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst Den

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

Læseprofilen for Bislev skole

Læseprofilen for Bislev skole Læseprofilen for Bislev skole 1 Man begynder at læse, første gang man forstår et trykt ord, og man lærer noget om at læse, hver gang man læser. Indholdsfortegnelse 2 En fortælling om læsning på vores skole...3

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole Dansk 3. klasse: Forma let med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forsta else af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole

Læsepolitik for. Fjelstervang Skole Læsepolitik for Fjelstervang Skole Det overordnede mål for sprog og læsning i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som både kan anvendes til personlig

Læs mere