Årsrapport bilagssamling. (ikke layoutet)

Transkript

1 Årsrapport bilagssamling (ikke layoutet)

2 Indholdsfortegnelse Side 5 Indledning 6 Generelle bemærkninger 7 Anvendt regnskabspraksis 18 Resultatopgørelse 27 Noter til resultatopgørelse 28 Pengestrømsopgørelse 33 Omregningstabel 34 Balance 35 Noter til balancen 36 Sundhedsområdet 57 Samlet regnskabsoversigt budgetniveau I 58 Samlet regnskabsoversigt budgetniveau II 59 Specielle bemærkninger, somatik 60 Specielle bemærkninger, psykiatrien 78 Anlægsregnskaber 80 Social- og specialundervisning 93 Regnskabsoversigt-budgetniveau I 94 Regnskabsoversigt-budgetniveau II 95 Specielle bemærkninger 98 Anlægsregnskaber 104 Regionaludvikling 109 Regnskabsoversigt-budgetniveau I 110 Regnskabsoversigt-budgetniveau II 111 Specielle bemærkninger 112 Anlægsregnskaber 118 Fælles formål og administration 119 Regnskabsoversigt-budgetniveau I & II 120 Specielle bemærkninger 121 Anlægsregnskaber 123 Renter 127 Regnskabsoversigt-budgetniveau I & II 128 Specielle bemærkninger 129 Øvrige oversigter 133 Oversigt overførte uforbrugte driftsbevillinger 134 Personaleoversigt 136 Ejendomsfortegnelse 137 Garanti- og eventualrettighedsfortegnelse, 142 Leje- og operationelle leasingforpligtelser 144 Likviditetsmæssigt mellemværende med hovedkonto 02 og hovedkonto Tværgående grupperingsoversigt 174 Side 3

3 Side 4

4 REGION SYDDANMARK Side 5

5 Indledning Årsrapport samt bilagssamlingen udgør årsregnskabet for. Bilagssamlingen er udarbejdet som supplement til årsrapporten og har følgende formål: Opfylde Budget- og Regnskabssystemets generelle krav til årsregnskabets form og indhold Opfylde de interne krav til årsregnskabets indhold Internt opslagsværk Bortset fra præsentation af regionen vil bilagssamlingen indeholde alle relevante oversigter, specifikationer, bemærkninger og noter, som kræves såvel eksternt som internt. Opbygningen af bilagssamlingen fremgår af omstående indholdsfortegnelse, som er udarbejdet på et specificeret niveau for at tilgodese at bilagssamlingen samtidig skal kunne anvendes som et opslagsværk. Regnskab og Finans har det overordnede ansvar for at bilagssamlingen udarbejdes, herunder koordinering og indgåelse af aftaler med relevante afdelinger om levering af regnskabsmateriale til bilagssamlingen. Side 6

6 Resultatopgørelse sammendrag Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Mio. kr. R2012 R2011 R2012 R2011 R2012 R2011 R2012 R2011 Driftsindtægter , ,5-857,5-919,9-14,5-20, , ,1 Driftsomkostninger , ,4 883,3 944,2 603,0 481, , ,8 Drift før finansiering , ,0 25,9 24,3 588,5 460, , ,8 Finansiering , ,9-38,2-45,0-525,2-513, , ,8 Driftsresultat -276,7-362,9-12,3-20,7 63,3-53,5-225,7-437,1 Fortegn: Driftsresultat: - = finansiering større end omkostninger Pengestrømsopgørelse sammendrag Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Mio. kr. R2012 R2011 R2012 R2011 R2012 R2011 R2012 R2011 Driftsresultat 276,7 362,9 12,3 20,7-63,3 53,5 225,7 437,1 Likv.virkn. fra drift 716,9 969,9 10,6 32,8-63,0 55,7 664, ,4 Likv.virkn. af invest , ,7-126,0-82,6-7,4 0, , ,2 Likv., drift og invest. -852,2-117,8-115,3-49,8-70,4 55, ,0-111,9 Øvrige likviditetsforskydninger 576,9-55,4 Årets samlede likviditetsforskydninger -461,1-167,3 + likvid beholdning primo regnskabsåret 1.766, ,8 Likvid beholdning ultimo regnskabsåret 1.305, ,5 Balance Regionen i alt Mio. kr. Ultimo Primo Immaterielle aktiver 117,9 142,0 Materielle aktiver, inkl. aktiver under udførelse , ,1 Aktiver tilhørende fonds og legater 69,0 58,2 Langfristede tilgodehavender 714,6 617,3 Akkumuleret resultat vedr. Social og Specialundervisning 16,2 28,7 Varebeholdninger og fysiske anlæg til salg 177,0 101,3 Tilgodehavender hos staten og kortfristede tilgodehavender i øvrigt 1.979, ,4 Likvide aktiver 1.305, ,5 Aktiver i alt , ,4 Egenkapital , ,0 Driftsresultater overført til næste år , ,0 Hensatte forpligtelser , ,8 Passiver tilhørende fonds og legater -310,0-288,2 Langfristet gæld , ,2 Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten og i øvrigt , ,1 Passiver i alt , ,4 Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug er årsværk. Personalefordeling Personaleforbrug , årsværk Somatik Psykiatri Social Reg. Udvikl. + fælles adm Side 7

7 Mere detaljerede resultatopgørelser findes i afsnittene for hvert af de tre hovedområder. Desuden henvises til pengestrømsopgørelse og balance bagerst i rapporten. Side 8

8 Dæmpet vækst i aktiviteten Efter fem år med høj vækst har udviklingen i aktiviteten været mere afdæmpet i På det somatiske område dvs. det almindelige sygehusvæsen er aktiviteten således steget med ca. 2 pct., målt i DRG-værdi, mod knapt 5 pct. i Det skal holdes op mod, at der i forbindelse med økonomiaftalen for 2013 er aftalt en aktivitets-vækst på 0,8 pct. i Siden 2007 har den faktiske vækst i den somatiske aktivitet for været væsentligt højere end forudsat og dermed finansieret i de årlige aftaler med regeringen. Også på praksisområdet sygesikringen har der været en afdæmpet udvikling. Inden for psykiatrien er aktiviteten stort set uændret i forhold til 2011, opgjort efter værdi. På det sociale område har belægningen været højere end i 2011, men ligger også i 2012 under det budgetterede. Inden for Regional Udvikling har aktiviteten været høj, målt i kroner, da der er gennemført en række af de aktiviteter, som var udskudt fra Positivt driftsresultatet har i lighed med foregående år også i 2012 opnået et samlet, positivt drifts-resultat. Finansieringen beløber sig til i alt ,4 mio. kr., mens de samlede driftsomkostninger udgør ,7 mio. kr. Med i en vurdering af resultatet hører, at der i driften indgår en række beregnede omkostninger, fx hensættelser og afskrivninger, som ikke udgør et træk på likviditeten her og nu. Finansieringen skal omvendt ikke dække disse, men alene udgifterne til såvel drift som anlæg, svarende til likviditetstrækket i året. Et positivt driftsresultat er centralt for at kunne fastholde regionens langsigtede strategi for via investeringer i bygninger, apparatur og it m.v. at konsolidere og effektivisere driften også i de kommende år. Fratrukket hensættelser og afskrivninger og tillagt investeringer i bygninger og apparatur m.v. viser det udgiftsbaserede resultatet for Sundhed et likviditetstræk på 852 mio. kr. som udtryk for et meget højt investeringsniveau i Heraf vedrører 233 mio. kr. de tre projekter med støtte fra kvalitetsfonden. Resultaterne for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling skal ses i sammenhæng med tidligere års resultater, da der for disse områder skal være økonomisk balance over tid. Regionens virksomhed omfatter tre hoved-områder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. Hvert område har sin særskilte finansiering. Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten samt aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og Specialundervisning er takstfinansieret. Der er tale om adskilte kasser. Finansiering til ét område må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af de tre områder. I resultatet indgår tillige de tre områders andele af omkostninger til Fælles formål og administration samt Renter. I 2012 er omkostningerne til Fælles formål og administration 17 mio. kr. lavere end budgetteret. Renteudgifterne er tilsvarende 7 mio. kr. lavere. Side 9

9 Der er investeret i alt mio. kr. i bygninger, apparatur, it-udstyr m.v. Investeringsniveauet har dermed været markant højere end i regionens første fem år. Mer-/mindreforbrug på drift og anlæg som følge af tidsforskydninger m.v. vil blive genbevilget i Udgiftsloft og budgetlov De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionens virksomhed. Aftalerne indebærer bl.a. udgiftslofter for hhv. Sundhed og Regional Udvikling. Regionerne har overholdt aftalerne i budgetterne fra 2007 til Samtidig har alle tre områder fra starten været omfattet af krav om balance over tid, således at finansieringen skal være lig med eller større end omkostningerne. Der er derfor i regionens overordnede, økonomiske planlægning og den løbende økonomiopfølgning og - styring fokus på såvel budget- som aftaleoverholdelse. Budgetloven For regionerne viderefører budgetloven, som er vedtaget medio 2012, to driftslofter for hhv. Sundhed og Regional Udvikling. Lofterne gælder som hidtil for de fem regioner under ét. Samtidig introduceres 4-årige udgiftslofter første gang fra 2014 men kombineret med at overholdelse af lofterne underlægges et ét-årigt perspektiv. Manglende overholdelse vil blive sanktioneret, gældende fra regnskabsåret Skærpet økonomiopfølgning På den baggrund er der i 2012 arbejdet på at skærpe regionens løbende økonomiopfølgning, bl.a. i relation til overførsler. Sideløbende er dog fastholdt et flerårigt fokus for økonomistyringen om at understøtte fortsat konsolidering af driften på mellemlangt og langt sigt. Overførsler mellem år Med budgetloven udgør udsving i overførsler til og fra året en styringsmæssig udfordring. Adgangen til at overføre mer-/mindreforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigts-mæssig økonomisk adfærd på alle niveauer. Der er derfor fastholdt fuld overførselsadgang. Dog skal overførsel af mindreforbrug på driften ud over 1 pct. af nettobudgettet begrundes konkret, ligesom formål og tidspunkt for anvendelse heraf skal aftales. ene har i 2012 i betydeligt omfang anvendt opsparede driftsoverskud fra tidligere år til at fremrykke investeringer i bygnings-forbedringer, apparatur m.v. Ud over at nedbringe de styringsmæssige udfordringer i relation til overførsler, understøtter fremrykningen samtidig omkostningseffektiv drift også i kommende år. For at modvirke de forsinkelser i aktivitet og økonomi, som overførslerne repræsenterer, er der fra 2012 arbejdet målrettet på modsvarende at fremrykke andre initiativer. I forbindelse med etablering af solcelleanlæg på en række sygehuse har det tilsvarende været hensigtsmæssigt at fremrykke renoveringer af tage, som ellers skulle have været gennemført i perioden , hvilket samtidig letter overgangen til forventet snævrere økonomiske rammer i de kommende år. Udjævning af udsving i udgifter mellem år Også andre tiltag i 2012 har sigtet på at udjævne udsving i udgifterne mellem år. Fx er oprettet en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger. Da præmiebetalingen ligger fast i året, opnås større budgetsikkerhed. Med indbetaling af en forskudspræmie er også budgetsikkerheden over tid øget, da evt. fortsat stigende udgifter på området dermed vil kunne håndteres i et flerårigt perspektiv. Håndtering af tilsagn om støtte til tredjepart Side 10

10 En del af de regionale udviklingsaktiviteter vedrører tilskud til eksterne parter, fx inden for erhvervsudvikling. Her vil der ofte gå noget tid, fra støtten bevilges, til den kommer til udbetaling: Fx fordi det støttede projekt løber over flere år. I lyset af budgetloven er der i efteråret 2012 udarbejdet regler for håndtering af tilsagnsmidler inden for Erhvervsudvikling, Uddannelse og Kultur, jf. økonomiaftalen for Reglerne indebærer, at tilskud udgiftsføres, når regionsrådet giver tilsagn til støtte. For det andet at tilsagn, der var bevilget, men ikke udbetalt i 2011, er optaget på primobalancen Aftaleoverholdelse 2012 Udgifterne til Sundhed ligger 114 mio. kr. under det aftalte udgiftsloft. Heri indgår fra 2012 også udgifter til medicintilskud, mens renter fortsat ikke er omfattet. Der har i alle årene været aftaleoverholdelse med undtagelse af 2009, hvor regionens udgifter lå 58 mio. kr. over det aftalte loft, svarende til 0,3 pct. For årene ligger s udgifter til Sundhed dermed væsentligt under, hvad der har været aftalt med regeringen. Også selv om aktiviteten som nævnt er steget mere end aftalt og finansieret i de årlige økonomiaftaler. For Regional Udvikling ligger resultatet isoleret set 67 mio. kr. over regionens andel af udgiftsloftet. Det skal ses i sammenhæng med, at der i 2012 er genbevilget 192 mio. kr. som følge af mindre-forbrug til og med 2011 inden for de udgiftslofter, der har været i de årlige økonomiaftaler. Kun 86 mio. heraf altså knapt halvdelen har imidlertid været omfattet af de ændrede regler vedr. tilsagn. Anskues de to driftslofter for under ét, er der aftaleoverholdelse. Overholdelse af udgiftslofterne opgøres for regionerne under ét. Solid likviditet Pengestrømmen viser, hvordan årets drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter påvirker regionens likviditet. Da finansieringen er større end de samlede drifts-omkostninger, påvirker driftsresultatet umiddelbart likviditeten i positiv retning. Heri indgår som nævnt dog en række beregnede omkostninger, der ikke repræsenterer et træk på likviditeten. Det gælder fx optjente feriepenge, hensættelser til pension til tjenestemandsansatte og afskrivninger. Fratrukket disse udviser driften en positiv virkning på likviditeten på 665 mio. kr. Omvendt repræsenterer investeringer i bygninger og apparatur m.v. et likviditetstræk på 1,7 mia. kr. Øvrige likviditetsforskydninger beløber sig til 577 mio. kr. og omfatter bl.a. afdrag på lån samt hensættelser til kvalitetsfondsprojekter. Der er jf. økonomiaftalen deponeret 219,2 mio. kr. til egen-finansiering af de tre projekter er samtidig første år, hvor der er frigivet midler herfra på baggrund af den godkendte finansieringsprofil vedr. projektet i Aabenraa. 4,5 4,0 3,5 Likviditet og langfristet gæld Mia. 3,0 2,5 2,0 1, Langfristet gæld Gns. likviditet Ved udgangen af 2012 udgør regionens likvide aktiver mio. kr. og er dermed faldet i forhold til Udviklingen afspejler især to forhold: Side 11

11 Den langfristede gæld er nedbragt også i Økonomiaftalen åbner mulighed for at søge om lånedispensation vedr. refinansiering af afdrag på lån. Muligheden har ikke været udnyttet de seneste fire år Der er i 2012 investeret langt mere end det niveau, der er finansieret med økonomiaftalen. Set over hele året dvs. opgjort efter den såkaldte kassekreditregel har likviditeten i gennemsnit været på 2,9 mia. kr. Ud over kortfristede forpligtelser skal likviditeten afdække udskudte aktiviteter vedr. drift og især anlæg. I budgetloven indgår, at økonomi- og indenrigs-ministeren iværksætter ekstraordinær økonomisk opfølgning, såfremt en regions likviditet falder til under kr. pr. indbygger i gennemsnit over de seneste 12 måneder. Balance på 15,8 mia. Ved udgangen af 2012 er den samlede balance på 15,8 mia. kr. Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på 11,4 mia. kr. Værdien heraf er vokset i 2012 som udtryk for, at investeringerne overstiger afskrivningerne. Hensættelser udgør godt 4,3 mia. kr., især vedr. fremtidig udbetaling af pension til tjenestemands-ansatte. Øvrige hensættelser vedrører arbejds-skader og patienterstatninger. Kortfristede tilgodehavender udgør knapt 2,0 mia. kr. Heri indgår hensættelser til egenfinansiering af projekter med støtte fra kvalitetsfonden. Kortfristet gæld udgør 4,5 mia. kr., hvoraf forpligtelser vedr. feriepenge tegner sig for 1,7 mia. kr. Regionens langfristede gæld på godt 3,0 mia. kr. afspejler først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Gælden er nedbragt over de seneste år, heraf med godt 200 mio. kr. i 2012, hvilket alt andet lige betyder lavere renteudgifter i de kommende år. Som nævnt indgår renteudgifter dog ikke i udgiftslofterne. Regionens egenkapital er ved årets udgang på ca. 2,2 mia. kr. Hertil kommer overførte drifts-resultater på ca. 1,4 mia. kr. Kvalitet Som en integreret del af styringen af regionens sygehuse og sociale tilbud m.v. er fastlagt en række kvalitets- og servicemål. På det somatiske område er der en række mål for den patientoplevede, den sundhedsfaglige samt den organisatoriske kvalitet. Tilsvarende er der fastlagt kvalitets- og servicemål for psykiatrien. Alle regionens sygehuse er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Bag dette ligger et omfattende arbejde med uddannelse af personalet, udarbejdelse af retningslinjer m.v. Strategien for kvalitetsudviklingen i regionens sundhedsvæsen sigter populært sagt på den rigtige behandling rigtigt for den rigtige patient på det rigtige tidspunkt første gang. Med målrettet fokus på evidens og effektivitet samt patienternes rettigheder og sikkerhed bidrager strategien til mere målrettede og omkostningseffektive sundhedsydelser, præget af mindre spild, færre fejl og komplikationer m.v. Kvalitetsstrategien spiller dermed en central rolle i at løse udfordringen med snævrere rammer for den økonomiske vækst på området i de kommende år. Fokus er også fortsat på at udvikle gode og sammenhængende patientforløb. Dels i sygehus-regi, fx via pakkeforløb, dels mellem somatikken og psykiatrien og mellem sektorer sygehus, praksisområdet og kommuner. Også indsatsen på forskningsområdet er styrket. Målet er at sikre, at regionens sygehuse fortsat tilbyder behandling på et højt specialiseret niveau. Samtidig bidrager forskning til at skabe attraktive jobs, hvilket har betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret personale. Side 12

12 Det sociale område har videreført arbejdet med at udfolde den kvalitetsmodel, som er udviklet af regionerne i fællesskab. Modellen sætter bl.a. standarder for tilbuddenes indsats og gør det muligt at dokumentere kvaliteten af denne. Regionsrådet har i 2012 påbegyndt en proces med at opstille strategiske mål for effekten af regionens indsats på udvalgte politiske fokus-områder. arbejder allerede i dag med en meget bred vifte af målsætninger, ligesom der måles på en lang række aktiviteter og procedurer. Ambitionen er via fokus på få, udvalgte mål, at regionsrådet får et overordnet, strategisk styrings-redskab i forhold til regionens opgavevaretagelse. For hvert fokusområde angives de hoved-aktiviteter, der er forudsætninger for at nå målene. Til hvert mål knyttes samtidig indikatorer for effekt og målopfyldelse. Tilfredsstillende resultat 2012 har været et overgangsår. Også i 2012 har der været stigende aktivitet. Der er undersøgt og behandlet flere patienter end året før, ligesom fx ventetiden til planlagte operationer er fortsat med at falde. Men snævrere økonomiske rammer i såvel 2012 som de kommende år betyder, at den centrale udfordring efter år med meget høj vækst har været og fortsat er at dæmpe udviklingen i aktiviteten og få den til at flugte med, hvad der er aftalt og finansieret i økonomiaftalerne. Samtidig skal denne overgang ske uden at sætte regionens grundlæggende økonomiske balancer over styr. Fx med hensyn til driftsresultat og aftaleoverholdelse, omkostningseffektivitet samt likviditet. På den baggrund vurderes det samlede resultat for 2012 for overordnet at være tilfredsstillende bygger oven på de resultater, der er opnået i de fem første år. Ved årets udgang har Region Syddanmark fortsat en stabil og sund økonomi. Samtidig er der sket en konsolidering af driften på mellemlangt og langt sigt også i 2012, uagtet at budgetloven indebærer et snævert, et-årigt perspektiv i forhold til aftaleoverholdelse. Derfor forventes også i 2013 økonomisk balance samt budget- og aftaleoverholdelse. Den overordnede økonomiske situation gør det ligeledes muligt at videreføre en langsigtet investeringsstrategi. Resultatet udgør dermed et solidt grundlag for fortsat at løse de udfordringer, som og regionerne står over for. Udfordringer Ved indgangen til 2013 står over for en række udfordringer: Somatik: Nye patientrettigheder betyder udredning inden for én måned efter, at man er henvist, hvis det er fagligt muligt. Ellers skal der foreligge en udredningsplan. Udrednings-garantien sætter den diagnostiske kapacitet under pres og skal derfor bl.a. følges op af nødvendige investeringer. Samtidig ændres den hidtidige ret til hurtig behandling under det udvidede, frie sygehus-valg fra en til to måneder for ikke-alvorlige sygdomme. Den differentierede behandlings-garanti forventes ikke at medføre længere ventetider eller aktivitetsnedgang. Psykiatri: Den brede rekrutteringsindsats i forhold til speciallæger, specialpsykologer og behandlersygeplejersker fortsætter for at kunne udbygge kapaciteten og forberede den kommende udrednings- og behandlingsgaranti også inden for psykiatrien. Side 13

13 Social og Specialundervisning: Arbejdet med fælles fokus på effekt, effektivitet og gennemsigtighed fortsætter. I forlængelse af evalueringen af kommunal-reformen kan der ske ændringer af de ydre rammer og vilkår for området. Regional Udvikling: Den centrale udfordring er fortsat på en lang række indsatsfelter og sammen med andre parter at bidrage til udvikling og vækst, så den økonomiske vækst ikke kører uden om Syddanmark. Generelt forventes og regionerne også fremover at præstere løbende, driftsmæssige effektiviseringer, som det har været tilfældet i de seks første år. Investeringer forfølger en langsigtet strategi for investeringer, fx i forhold til: forbedringer af arbejdsmiljøet energibesparelser forbedringer af de fysiske rammer medico-teknisk apparatur og it arbejdskraftbesparende teknologi nye velfærdsteknologier. Løbende investeringer skal ikke blot ses som nødvendig udskiftning og vedligeholdelse af et meget stort og værdifuldt kapitalapparat. Investeringerne bidrager således bl.a. til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde sygehusenes løbende forbedringer af produktiviteten, så omkostningseffektiviteten som minimum fastholdes. Samtidig er investeringerne en forudsætning for høj kvalitet i behandlingen, introduktion af nye behandlingstilbud m.v. I økonomiaftalen indgår der et loft for 2013 for regionernes anlægsudgifter. For at kunne fastholde et fornødent investeringsniveau også i 2013 vil apparaturanskaffelser o.lign. derfor i vid udstrækning ske via leasing. Kvalitetsfondsprojekter har fået tilsagn om støtte fra den statslige kvalitetsfond til tre projekter: Nyt universitetshospital i Odense (6,3 mia. kr.) Udbygning og modernisering af Kolding e (0,9 mia. kr.) Udbygning af Aabenraa (1,25 mia. kr.) (alle beløb i 2009-niveau). Der er i 2012 godkendt udbetalingsanmodning for projektet i Aabenraa, og dermed starter den statslige medfinansiering. Støtten fra kvalitets-fonden udgør ca. 60 pct., mens regionerne selv finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån. Andre store bygningsinvesteringer Udbygningen af Sydvestjysk i Esbjerg som det fjerde akutcenter i regionen har ikke opnået støtte fra kvalitetsfonden og finansieres derfor af regionens egne anlægsmidler. Hertil kommer ombygning af den del af Kolding, som ikke er omfattet af kvalitetsfonds-projektet, samt ombygninger af Svendborg, Sønderborg og Vejle sygehuse til special-sygehuse. Også projekterne i Psykiatriplanen finansieres af egne midler. Her er igangsat projekter vedr. retspsykiatri i Middelfart samt nye afdelinger i Aabenraa og Esbjerg. Projektering af en ny psykiatrisk afdeling i Odense som del af Nyt OUH er påbegyndt. For at fremrykke etableringen af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle gennemføres projektet som OPP. Der er meddelt deponeringsfritagelse for i alt 164 mio. kr. vedr. projektet. På det sociale område følger investeringerne den boligplan, som regionsrådet har vedtaget. Vækstpakke Side 14

14 Udbygningen af Sydvestjysk samt de to psykiatriprojekter i Esbjerg og Aabenraa udgør væsentlige elementer i regionens vækstpakke. Regionsrådet besluttede i 2010 at fremrykke en del investeringer i den fremtidige sygehusstruktur, som ikke medfinansieres af kvalitetsfonden. Fremrykningen sker for at høste kvalitative og driftsmæssige gevinster tidligere end oprindeligt forudsat. Gevinsterne falder i hovedtræk inden for tre kategorier: hvor driftsbesparelserne er størst hvor energieffektiviteten er størst hvor borgere, patienter og medarbejdere mærker den største forbedring. Vækstpakken er dermed på samme tid en sund investering i omkostningseffektiv drift og en saltvandsindsprøjtning til byggesektoren. Der frem-rykkes i alt investeringer for godt 1,0 mia. kr. i , finansieret af regionens likvide aktiver. I vækstpakken indgår også opgradering af i gang-værende byggerier til lavenergiklasse 2015, hvortil kommer it-investeringer for i alt 170 mio. kr. Som opfølgning har regionsrådet i 2012 vedtaget en vækstpakke på 236 mio. kr. vedr. apparatur. Fremrykning af mindre energiprojekter m.v. I 2012 er afsluttet de sidste af i alt 25 projekter, der primært sigter på energibesparelser på sygehusene. Halvdelen af den samlede anlægs-sum på 118 mio. kr. er finansieret af tilskud fra en statslig pulje til fremrykning af vedligeholdelses-projekter. Projekterne er gennemført med et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Etablering af solcelleanlæg Som led i regionens klimastrategi har regionsrådet besluttet at investere 82 mio. kr. i solcelleanlæg på tagene af regionens bygninger. Der er tale om den hidtil største enkeltinvestering i solceller i Danmark. Anlæggene etableres 17 forskellige steder og omfatter i alt ca m 2 eller knapt syv fodboldbaner. Den samlede årlige strøm-produktion fra anlæggene ventes at reducere regionens samlede årlige el-forbrug med 3,7 pct., hvilket svarer til strømforbruget for ca husstande. Besparelsen på elregningen ventes at blive på knapt 7 mio. kr. om året, så investeringen har tjent sig selv ind efter 12 år. Personale Det samlede personaleforbrug er faldet med godt 75 årsværk i forhold til På det sociale område er der 170 årsværk færre i sammenhæng med faldet i antal pladser. Også i Regionshuset er der færre ansatte end i Antallet af årsværk er omvendt steget med ca. 140 på sygehusene, både de somatiske og inden for psykiatrien. Administrative medarbejdere udgør 6,4 pct. af samtlige ansatte mod 6,6 pct. i Landsgennemsnittet er 6,6 pct. i Tallet omfatter Regionshuset og administrativt personale på sygehuse og sociale tilbud m.v. Kilde: Danske Regioner, Benchmarking af regionernes fællesfunktioner Sygefravær og trivsel Indsatsen for at nedbringe sygefraværet med 20 pct. frem mod 2015 er fortsat og intensiveret. Sygefraværet er faldet fra 4,7 pct. i 2011 til 4,3 pct. Især det korte sygefravær er reduceret. Samlet set er måltallet for 2012 dermed nået. I 2013 skal sygefraværet sænkes yderligere til 4,1 pct modellen beskriver systematisk kontakt mellem leder og den sygemeldte og anvendes bredt i organisationen. Via løbende status er der fuld gennemsigtighed om udviklingen i syge-fraværet. Der er i 2012 gennemført to større undersøgelser: Side 15

15 Nogle er mere syge end andre afdækker, hvad de 10 pct. af de ansatte fejlede, der i 2011 havde mest sygefravær, hvad der blev gjort for at få sygemeldte tilbage i job, og hvad der fremadrettet kan forbedre mulighederne for hurtig og god tilbagevenden på arbejdspladsen. Her peges på en nærværende leder, der tager ansvar, muligheder for fleksibel opstart med justerede arbejdstider og -funktioner samt øget brug af trivselsfremmende aktiviteter. Den sundeste ledelse identificerer fem kende-tegn hos ledere på arbejdspladser, hvor medarbejderne er særligt tilfredse, og hvor de fleste aldrig er syge. Kendetegnende for Den sundeste ledelse er: Målrettet delegering Lederne giver udstrakt frihed til at skabe de ønskede resultater Rettidig problemløsning Lederne søger en hurtig håndtering af konflikter og problemer Kompromisløs ambition Lederne sætter høje standarder for de fælles præstationer Empatisk intervention Lederne agerer sikkert og respektfuldt i menneskelige relationer Tydelig integritet Lederne markerer og efterlever deres personlige værdier Den sundeste ledelse indarbejdes i lederkurser og lederrekruttering. Den systematiske ledelsesmæssige opfølgning i forhold til sygemeldte medarbejdere fastholdes i Fokus skærpes i forhold til længerevarende sygemeldinger. Derudover afprøves og opsamles viden om forebyggende og trivselsfremmende indsatser. Balance mellem arbejdsliv og privatliv I 2012 er det besluttet at starte nye aktiviteter med udgangspunkt i arbejdstidstilrettelæggelse, som vil blive gennemført i Gennem en analyse af arbejdsgange skal der findes mere fleksible måder at tilrettelægge arbejdet på, som både møder patienternes/brugernes behov og giver medarbejderne bedre forudsætninger for at få hverdagen til at hænge sammen. Der er afsat 0,5 mio. kr. til aktiviteterne. Den mere præcise planlægning af de konkrete aktiviteter foregår i tæt dialog med de deltagende afdelinger. Aktiviteterne evalueres ultimo Arbejdsmiljø Der er besluttet tre fokusområder frem til 2015: Sygefravær & Trivsel 2015 Social kapital Arbejdsmiljø i nye rammer. Ambitionen er, at alle regionens arbejdspladser inden udgangen af 2015 har opnået en grøn arbejdsmiljøsmiley. Ni initiativer skal styrke samarbejdet med Arbejds-tilsynet og arbejdspladsernes arbejde med de påbud og afgørelser, Arbejdstilsynet afgiver. Fx videregives de enkelte påbud og afgørelser til alle enheder for at lære af Arbejdstilsynets reaktioner, ligesom afgivne påbud og afgørelser drøftes i ledelseskredse med Arbejdstilsynet. Arbejdsulykker Der er i 2012 anmeldt 378 arbejdsulykker med fravær på mere end 1 dag, hvilket er lidt færre end året før. Tværsektoriel kompetenceudvikling Sammen med de syddanske kommunaldirektører er det besluttet at igangsætte et tværsektorielt arbejde, der stiller skarpt på fremtidens kompetencebehov på medarbejderniveau (grunduddannelsesområdet) set fra et arbejdsgiverperspektiv. I første omgang gælder det inden for sundhedsområdet. Side 16

16 Det er første gang efter kommunalreformen, at der på denne måde arbejdes sammen på tværs af sektorer og organisatoriske skel, når det gælder kompetenceudvikling. Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Åbenhedsprisen er siden 2008 uddelt til afdelinger eller institutioner i regionen, der gør noget særligt for at styrke dialog og åbenhed og inddrage borgere eller brugere i deres arbejde. Prisen for 2012 går til Psykiatrisk Afdeling Odense for projektet Medarbejdere til kamp mod myter og fordomme. Afdelingen var i foråret ramme om en dramatisk hændelse, da en psykisk syg patient stak tre af afdelingens medarbejdere med en kniv. Overfaldet gav anledning til megen omtale og var med til at blæse liv i mange af de fordomme, der hersker om psykiatrien. Men fordommene fik kamp til stregen, da afdelingens medarbejdere på eget initiativ kort efter episoden gik på gågaden i Odense for at ændre det negative billede af deres arbejdsplads, som ofte bliver malet i offentligheden. Budskabet var klart: Psykiatriske patienter er ikke farlige de er mennesker som dig og mig. Senere på året åbnede afdelingen dørene for alle interesserede, og med hjælp fra patienter og pårørende var medarbejderne igen med til at rykke ved psykiatriens mange fordomme og myter. Dommerkomiteen lægger vægt på personalets egenhændige indsats for at styrke åbenheden omkring psykiatrien. Og at det er ekstra beundringsværdigt, at det oven i købet sker i kølvandet af en episode, der kunne have fået enhver til at lukke sig helt om sig selv. Fire andre var nomineret ud af i alt 18 indstillede: Flydedokken, Fredericia for bogen Det der kommer fra hjertet er det bedste Børneafsnittet, Sønderborg for Projekt 5250 Center for overvægtige børn og unde i alderen 4-18 år Uddannelsesafdelingen, OUH for initiativet Inklusion af ikke dansk etnisk studerende i sygeplejerskeuddannelse Børneafdelingen, Lillebælt Kolding for projektet Er I interesseret i at lære os at kende? Børn er med til at forbedre Børneafdelingen. Med prisen følger en check på kr. Side 17

17 Anvendt regnskabspraksis i Indledning I det følgende beskrives hovedtrækkene i s anvendte regnskabspraksis. Den anvendte regnskabspraksis i det omkostningsbaserede regnskab for tager udgangspunkt i de retningslinjer som er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i regelsættet Budgetog regnskabssystem for regioner. Ændring af regnskabspraksis For regnskabsår 2012 er der vedtaget at ændre følgende områder med hensyn til regnskabspraksis: Indførelse af forsikringspulje efter udgiftsbaserede principper for patientskadeerstatninger på lige fod med de øvrige forsikringspuljer påvirker det omkostningsbaserede driftsresultat negativt med ca. 130 mio. kr. Påvirker ikke den samlede egenkapital, da puljen oprettes direkte på egenkapitalen. Overgang til udgiftsbaserede principper for hensættelse til overarbejde- og kompensationsdage for overlæger på sundhedsområdet påvirker ikke det omkostningsbaserede driftsresultat eller egenkapitalen. Åbningsbalancen primo 2010 for overarbejde/kompensationsdage på 73 mio. kr. er flyttet fra egenkapital til drift, således at det skyldige beløb nu indgår i driftsresultatet. Medfølgende tjenestemandspension vedr. til- og afgang af tjenestemænd registreres efter udgiftsbaserede principper påvirker ikke det omkostningsbaserede driftsresultat eller egenkapitalen. De vedtagne ændringer i regnskabspraksis har til formål at sikre en regnskabsmæssig korrekt periodeafgrænsning primært i forhold til sundhedsområder, der kører efter de udgiftsbaserede principper. Sammenligningstal Der medtages sammenligningstal fra året før i de oversigter, hvor sammenligningstal er obligatorisk. Totalregnskabet Årsregnskabet indeholder udover regionens egen virksomhed (drifts-, anlægs- og kapitalposter) regnskabsposter for selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med. Generelt om indregning og måling Indtægter og omkostninger henføres som hovedregel til det regnskabsår de vedrører jf. transaktionsprincippet. Indregning kan ske indtil udløb af supplementsperioden, der slutter med udgangen af januar måned i det nye regnskabsår, jf. dog de undtagelser der fremgår af tidsplan for regnskabsafslutning. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Anlægsaktiver indregnes dog kun, når aktivet har en anskaffelsessum, der er lig med eller højere end den beløbsmæssige bagatelgrænse på kr. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er overvejende sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå regionen, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Side 18

18 Dokumentation for ejerskab eller brugsret Som dokumentation for ejerskab eller brugsret anvendes faktura, ejendomsvurdering, tinglysningsattester, skøder, leasingaftaler m.v. Aktiver og passiver, som er overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen, er overtaget til aktivets bogførte værdi i amternes regnskaber for Delingsaftalerne er her dokumentationsgrundlaget. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Finansielle instrumenter I det finansielle marked udbydes en række styringsinstrumenter, som er velegnet til brug for styringen i låneporteføljen. Det er regionens politik at anvende finansielle instrumenter, når det skønnes fordelagtigt jf. regionens finansielle politik og i overensstemmelse med reglerne i lånebekendtgørelsen. Anvendte finansielle instrumenter vil fremgå af de specielle bemærkninger til årsregnskabet og omfatter de oplysninger, der kræves af Budget- og Regnskabssystemet for regioner. Side 19

19 Balancen Aktiver Anlægsaktiver generelt Inddeling De materielle anlægsaktiver er inddelt i følgende hovedgrupper: Grunde og bygninger Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar herunder computere og andet it-udstyr Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver De immaterielle anlægsaktiver er inddelt i følgende hovedgruppe: o Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver Indregning og måling Anlægsaktiver måles til kostprisen. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og direkte løn. Eventuelle tilskud/donationer til anlægsaktiver fratrækkes kostprisen inden indregning. Fra og med 2009 optages tilskud/donationer til anlægsaktiver som en del af egenkapitalen. Nedbringelse af egenkapitalen modpost for tilskud/donationer sker i takt med afskrivningen på aktivet. Anlægsaktiver indregnes: når aktiverne er anskaffet til vedvarende eje eller brug forventes anvendt i mere end et regnskabsår kan måles pålideligt har en kostpris højere end bagatelgrænsen på kr. når anvendelsen er forbundet med fremtidige økonomiske fordele for regionen Aktiver med en kostpris under bagatelgrænsen straksafskrives. Større indkøb af aktiver, der hver for sig falder under bagatelgrænsen, indregnes som et samlet aktiv, hvis de indgår i et samlet system og har samme anvendelsesformål og/eller indkøbes i forbindelse med nybygning eller større nyrenovering.efterfølgende omkostninger, der relaterer sig til et givet aktiv (forbedringsomkostninger), tillægges aktivets værdi, såfremt omkostningerne er væsentlige og aktivets levetid, kapacitet eller kvalitet øges ud over det oprindelige antagne. Alle øvrige omkostninger til reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. Materielle anlægsaktiver, der er leaset, indregnes i balancen, hvis alle væsentlige risici og fordele vedrørende leasingkontrakten er overgået til leasingtager, selv om ejerforholdet ikke formelt er overdraget (finansiel leasing). Det leasede anlægsaktiv måles til den laveste værdi af dagsværdi for aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Side 20

20 Afskrivning Anlægsaktiverne afskrives lineært over aktivets levetid og påbegyndes i det år, hvor aktivet tages i brug. Nedskrivning Anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdien (højeste værdi af kapitalværdien eller salgsværdien fratrukket forventede salgsomkostninger), såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages en løbende vurdering af aktiver, når der er indikationer på værdiforringelse i forhold til den regnskabsmæssige værdi. Nedskrivninger skal påvirke driften i lighed med afskrivninger. Opskrivning Der vil kun blive foretaget opskrivning af materielle anlægsaktiver i de enkelte tilfælde, hvor det vurderes, at værdien af aktivet er varigt højere end den regnskabsmæssige værdi. Der opskrives ikke på immaterielle anlægsaktiver. Opskrivninger må ikke påvirke driftsresultatet, da det ikke er en realiseret gevinst. Scrapværdi Scrapværdien er den værdi, som regionen forventer at få for aktivet ved udløbet af dets brugstid med fradrag for eventuelle nedtagelses-, salgs- eller reetableringsomkostninger. Der regnes generelt ikke med scrapværdi på anlægsaktiver, da scrapværdien almindeligvis ikke skønnes at udgøre en væsentlig andel af den samlede anskaffelsesværdi og samtidig ikke kan fastsættes pålideligt. Anlægsaktiverne fra delingsaftalerne samt anskaffede brugte aktiver i øvrigt Anlægsaktiver, som er overtaget fra amterne i forbindelse med kommunalreformen, er overtaget til aktivets bogførte værdi i amternes regnskaber for Disse aktiver vil i regionen som udgangspunkt blive afskrevet over den resterende levetid på dette tidspunkt. I tilfælde hvor denne levetid adskiller sig betydeligt fra regionens regnskabspraksis på området og udøver en væsentlig indflydelse på regionens resultat, er levetiden tilrettet regionens regnskabspraksis. Levetiden for de enkelte aktivtyper vil endvidere være i overensstemmelse med de retningslinjer, som er udmeldt fra Velfærdsministeriet vedrørende maksimale levetider. Aktiver der har en anskaffelsesværdi under kr. optages ikke. Øvrige anlægsaktiver, som er anskaffet brugt, er målt til kostprisen og afskrevet efter en individuel fastsat levetid. Tab og gevinst Tab og gevinst ved afståelse af anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger, og aktivets bogførte værdi. Tab eller gevinst indregnes i resultatopgørelsen. Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter og andre erhvervede immaterielle anlægsaktiver De immaterielle anlægsaktiver vil typisk være udviklingsomkostninger i forbindelse med systemudvikling samt engangsudgifter til patenter og licenser. Internt oparbejdede anlægsaktiver er kun medtaget, hvis aktivet er centralt og væsentligt for opgavevaretagelsen og kan opgøres pålideligt. Side 21