Infraktioner i dentin diagnostik og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Infraktioner i dentin diagnostik og behandling"

Transkript

1 Infraktioner i dentin diagnostik og behandling ULLA PALLESEN Symptomgivende dentininfraktioner (SDI) kan ofte præsentere tandlægen for et diagnostisk og behandlingsmæssigt dilemma. Patienten kan ikke udpege tanden i tandrækken, ofte end ikke oplyse, om det er i over- eller underkæbe, men har rigtigt ondt en gang imellem, når der tygges i den angivne side. Kliniske og radiologiske fund viser ikke tegn på sygdom, og patienten ønsker behandling. Diagnosen skal stilles, uden at tandlægen har adgang til at se infraktionen i dentinen, og jo tidligere den stilles, desto større er muligheden for, at tanden kan reddes. Infraktionens retning og dybde, pulpas tilstand samt resttandsubstansen er afgørende for behandlingsvalget, som kan være restaurerende med eller uden pulpabehandling, hemisektion eller ekstraktion. Ofte må der flere og kostbare behandlinger til, før problemet er løst, og patienten kan have svært ved at forstå, at tandlægen ikke blot klarer sagen her og nu. Definition Den i litteraturen oftest anvendte definition på revner i tænder, der gør ondt, eller på engelsk the cracked tooth syndrome, er fra 1968, hvor Cameron beskrev den som en inkomplet fraktur i en posterior vital tand, der involverer dentin og eventuelt pulpavæv (1). Siden er infraktioner også beskrevet i avitale tænder, og seneste bud på en definition fra 2001 er et frakturplan af ukendt dybde og retning, der passerer gennem tandstruktur, som, hvis det ikke allerede involverer pulpa, kan progrediere til kommunikation med pulpa og/eller parodontalligamentet (2). Odontologi 2011 Munksgaard Danmark, København

2 Figur 1A. Tanden 26 reagerede ved bid på en FracFinder, hvorefter fyldningen blev fjernet. Infraktioner i dentin og emalje ses tydeligt både centralt med retning mod pulpa og mere perifert. Emaljeinfraktioner i 25 og 27 er ikke behandlingskrævende, da de ikke giver anledning til symptomer. Figur 1B. 26 er her restaureret med en adhæsiv plastfyldning, hvilket stabiliserede tanden, så den blev symptomfri. Pulpas vitalitet blev elektrometrisk verificeret efter tre måneder. 38

3 Lokalisation og prævalens Infraktioner i dentin forløber oftest i mesio-distal retning, men kan også være facio lingualt lokaliserede. Én eller flere cuspides kan være involverede, og hældningen kan variere fra horisontal til vertikal (3-5). Kliniske observationer viser, at de fleste infraktioner i tænder er superficielt beliggende og kun omfatter dele af den koronale dentin samt en lille del af roddentinen (6,7). Typisk starter infraktionen i den aksiopulpale kavitetsvinkel på tænder med større restaureringer, løber over randcrista, ned over approksimalfladen og munder ud i pochen i niveau med alveoleknoglen. De alvorligste infraktioner har vertikal retning mod pulpa og kan føre til pulpakomplikation, interradikulær kronerod-fraktur eller længdefraktur af krone-rod (Fig. 1A). De fleste infraktioner forekommer i kraftigt restaurerede tænder, men ses også i intakte tænder, hvor infraktionen tager udgang i fissursystemet og således har en uheldig retning mod pulpa (4). Dentininfraktioner kan fortsætte som infraktioner i emaljen, men derimod er det yderst sjældent, at de langt hyppigere emaljeinfraktioner fortsætter ind i dentinen, hvilket betyder at de sjældent er behandlingskrævende (8) (Fig. 2A og B). Figur 2A. Okklusale infraktioner i emalje med misfarvninger fra korrosionsprodukter. Figur 2B. Linguale infraktioner i emalje, hvor den ene går til emalje-cement-grænsen. 39

4 Klinisk undersøgelse Forfatteren har i en 10-årig periode fulgt alle sine patienter behandlet i almen deltidspraksis med henblik på at afklare, hvor ofte SDI optræder, hvilke patienter og tænder der er involverede samt at klarægge resultatet af en standardiseret behandling. For at indgå i materialet med en sikker SDI-diagnose skulle kriterier beskrevet i Tabel 1 være opfyldt. Tabel 1. Anvendte kriterier for tænder med sikker diagnose på symptomgivende dentininfraktion. Symptomer i forbindelse med tygning Eventuel kulde- eller varmefølsomhed Ingen andre tilstedeværende patologiske tilstande Reaktion ved bid på bidepind (FracFinder) Infraktion i dentin verificeret efter fjernelse af fyldning eller efter præparation af intakt tand. Materialet omfattede 491 patienter, hvor der blev fundet én eller flere SDI på 66 patienter (13 %); med korrektion for henviste patienter, svarer det til en prævalens i denne almene praksis på ca. 10 %. En amerikansk undersøgelse har vist, at fuldtidspraktiserende tandlæger behandler lidt mere end tre frakturerede tænder om ugen og knap syv patienter med SDI om måneden (9). Nærværende undersøgelse viste også, at 34 patienter havde én tand med SDI, mens 23 havde to, hvor der i alle tilfælde var involvering af to kontralaterale tænder. Fig. 3 viser fordeling efter kæbe, tandtype og tand af de 113 tænder, der indgik i undersøgelsen. Det fremgår, at underkæbemolarer (oftest lingvale cuspides) var de hyppigst involverede tænder, fulgt af overkæbemolarer (oftest faciale cuspides) og overkæbepræmolarer (oftest intakte tænder), mens præmolarer i underkæben yderst sjældent var involveret. Alle undersøgelser viser, at molarer er hyppigst 40

5 n= Figur 3. Fordeling af tænder med symptomgivende dentininfraktion efter kæbe, tandtype og tand. Alder (n=66) X = 49 år (22 79 år) patienter med SDI Antal patienter X = 45 år ( år) alle patienter Figur 4. Fordeling af patienter med symptomgivende dentininfraktioner efter alder. 41

6 involveret, enkelte finder flest i overkæben (4), mens andre, som i denne undersøgelse, finder flest i underkæben (3,6). Frekvensen af SDI er lige hyppig hos mænd og kvinder, og selvom der er nogen uoverensstemmelse om, i hvilke aldersgrupper de hyppigst optræder, så finder de fleste, som i nærværende undersøgelse, at det drejer sig om års-alderen (Fig. 4). En tendens til, at SDI forekommer hos flere og flere patienter er også nævnt (3). Symptomer Ved skift af gamle fyldninger ser tandlæger hyppigt infraktioner i dentin, som er helt asymptomatiske for patienten. Når en infraktion giver symptomer, er intensiteten afhængig af dybde, retning, belastning og ikke mindst pulpas tilstand. Fra en underkæbemolar kan symptomerne føles i det meste af tandbuen og ofte i hals, øre, tyggemuskler og kæbeled i samme side. Fra underkæbetænder kan smerterne projiceres til tænder og væv i overkæben, mens symptomer fra overkæbetænder sjældnere projiceres til underkæbe og øreregion (4). Når smerten udløses, sker det oftest, når der bides i noget sejt eller hårdt som fx en kerne i groft brød eller et stykke sejt kød. Symptomerne opleves som et mere eller mindre kraftigt jag, der kan vare op til flere minutter og oftest kommer, når trykket på tanden slippes. Årsagen til symptomerne er primært det hydrodynamiske tryk i dentintubuli som følge af belastning og separation af dentinen i frakturplanet. Symptomerne kan også udløses ved påvirkning af kulde/varme eller surt/sødt, fordi pulpa er inflammeret som følge af belastning, og/eller fordi mikroorganismer er trængt ind via infraktionen. Afhængigt af pulpas tilstand kan en sådan pulpitis være reversibel eller irreversibel. Når infraktionen kommunikerer med parodontiet vil tanden ofte være avital, og furkal eller apikal inflammation i parodontiet kan føre til, at tanden føles for høj og er perkussionsøm. En lokaliseret dyb poche på en tand i et ellers parodontalt sundt tandsæt kan være forårsaget af en dentininfraktion (8,10). 42

7 Tabel 2. Mulige årsager til infraktioner i dentin. Klassifikation Faktorer Eksempler Restaurerende procedurer Okklusal belastning Uhensigtsmæssig morfologi Koncentration af stress Mastikatorisk uheld Ødelæggende horisontale kræfter Funktionel belastning Overpræparation af kaviteter Skarpe indre kantvinkler Insufficient overdækning af svage cuspides Dybe cuspis-fossarelationer (overkarvede amalgamfyldninger) Fysiske kræfter under den restaurerende procedure (belastning under præparation, kondensering af amalgam eller gutterperka, kontraktion og ekspansion af fyldningsmaterialer) Kraftigt bid på brødkerne, tungepiercing eller hagl Excentrisk kontakt og interferens (specielt linguale cuspides på underkæbe-molarer) Gentagne belastninger kan føre til udmatningsbrud Parafunktion Bruksisme Udviklingsmæssigt Utilstrækkelig fusion af forkalkede områder i tanden Brud i intakte tænder (specielt overkæbepræmolarer) 43

8 Ætiologi De fleste materialer - herunder også tandsubstans - kan ved lang tids belastning og specielt overbelastning blive udsat for udmatningsbrud i svækkede områder. Tænder er udsat for mange og varierede ødelæggende kræfter, som nedsætter holdbarheden af den enkelte tand og tandsættet som sådant. Mange ætiologiske forhold har været nævnt, når tandvæv responderer biologisk på stress og belastning (Tabel 2). Belastning Ud over almindelig funktionel belastning vil alle forhold, som øger trykket på cuspides, øge risikoen for infraktion og senere fraktur i dentinen. Mastikatoriske uheld, som fx bid på en brødkerne, en tungepiercing eller en benstump og ulykker med traume i kæberegionerne, kan være årsag til SDI umiddelbart efter eller over tid. Parafunktion i tandsættet som bruksisme kan også være disponerende (11). Endelig kan tandbehandling med vibrerende hånd og vinkelstykker og anvendelse af sløve bor, kraftig kondensering af amalgam og guttaperka eller cementering af indlæg med klempasning og/eller med for stort tryk være med til at belaste tanden (3,10). Restaurerende procedurer Tænder med fyldninger er mere svækkede end tænder uden fyldninger. Store cariesangreb og overdreven fjernelse af tandsubstans under præparation svækker tanden, og præparation med skarpe indre kantvinkler inducerer kærvsnit. Endelig vil uunderstøttede cuspides som følge af restaureringer med dårlig okklusal morfologi eller manglende overdækning af svage cuspides ofte beskytte tanden utilstrækkeligt under okklusion og artikulation (3,8,10). 44

9 Ekspansion og kontraktion af materialer Tryk og træk fra dentale materialer kan overføres til kavitetsvægge i tænder både under og efter den restaurerende procedure. Her vil elasticiteten i den vitale dentin dog oftest kunne kompensere for belastningen, så infraktioner undgås. Mange tandlæger har den opfattelse, at problemet med SDI er størst ved tænder med okklusale amalgamfyldninger. Hvis det er tilfældet, kunne en mulig forklaring være, at den amalgam (nongamma-2-alloys), der anvendes i dag, i modsætning til gamle amalgamtyper, har et højt kobberindhold og dermed forbundet lav krybning i materialet. Når amalgamen ikke kryber ud af kaviteten under ekspansion, vil trykket alene overføres til kavitetsvæggene og måske være en medvirkende faktor til, at der specielt kommer infraktioner i dentinen ved okklusale fyldninger, hvor C-faktoren er høj (fem indre vægge og kun én ydre) (8). Udviklingsmæssige forhold Det har været nævnt, at dentininfraktioner i intakte tænder kan skyldes svage områder i tanden forårsaget af utilstrækkelig fusion af forkalkede områder i fissursystemet. Også tændernes med alderen reducerede elasticitet som følge af øget mineralindhold kan være en disponerende faktor (11). Andre forhold Når dentininfraktioner ses hyppigst på balancecuspides, skyldes det, at funktionelle cuspides under interkuspidation normalt er støttet på både yder- og inderside af antagonisterne. Lateral kraft påvirkning af en balancecuspis, vil derfor, specielt hvis cuspen er slidt, men har bevaret højden, kunne føre til infraktion eller fraktur. Antagonisters kilevirkning i cuspis-fissur-systemet resulterer i et tryk på cuspides og træk i fissuren, hvilket ved stejle cuspides, 45

10 som fx præmolarer i overkæben, kan føre til brud i dentinen som følge af dentinens lavere tolerance for træk end for tryk. Tændernes anatomi og placering i tandrækken har også stor indflydelse på belastningen under interkuspidation. Når linguale cuspides på underkæbemolarer fx er specielt udsatte, skyldes det ud over de tidligere nævnte faktorer også, at underkæbemolarer er placeret med lingual inklination i tandrækken. Diagnostik Brudlinjer i emaljen er sjældent indikator for, at der er infraktion i dentinen (Fig. 2A og B). Dog vil en sondérbar emaljeinfraktion på en patient med symptomer kunne være tegn på, at infraktionen fortsætter i dentinen. Brudlinjer i dentin, der løber i mesiodistal retning, kan ikke ses på røntgenbilleder, hvorimod de mere sjældne facio-lingualt forløbende undertiden kan ses radiologisk. Eftersom chancen for at finde en dentininfraktion på røntgenbilleder er meget lille, må diagnosen derfor oftest stilles ud fra patientens oplysninger og ved at ekskludere andre symptomgivende tilstande. Kraftige okklusale slidfacetter kan identificere tænder, der er udsat for ødelæggende laterale kræfter. Tandlægens viden om i hvilke tænder SDI hyppigst forekommer (Fig. 3), kan også være en hjælp til at stille diagnosen. Den sikreste metode er dog at fremprovokere symptomerne ved belastning af tanden ved at lade patienten bide sammen på en fast genstand som fx en trækile, en postelastik eller en gummipudseskive. Sådanne objekter kan være vanskelige at placere på en specifik tandcuspis, og mange tandlæger foretrækker at anvende en speciel plastikbidepind (FracFinder, Fig. 5), der kan bringes til at belaste én specifik cuspis ad gangen. Tandlægens viden om i hvilken retning revnen forventes at forløbe, kan være en hjælp til at få belastningen overført fra bidepind til cuspis, så den bliver vinkelret på brudlinjen. Hvis smerten herved kan fremprovokeres, er det en stærk indikator for, at der er en SDI i tanden. Kraftigt restaurerede tænder med 46

11 dårlig kanttilslutning kan også belastes med en vridende bevægelse med en skarp sonde i restaureringens kantområder (11). Figur 5. Med en speciel bide pind (FracFinder) kan én cuspis belastes ad gangen, hvorved symptom erne fra en tand med symptomgivende dentininfraktion ofte kan udløses, og diagnosen stilles. Det er vigtigt, at belastningen overføres til kuspen, så trykket kommer vinkelret på den forventede infraktionsflade. Herefter kan en eventuel fyldning i tanden fjernes, og den endelige diagnose stilles, når infraktionslinjen i dentinen er set. Ofte vil den fremtræde misfarvet af korrosionsprodukter fra en gammel amalgamfyldning (Fig. 1A) eller hvid på grund af lysets brydning. Er infraktionen vanskelig at se, kan gennemlysning af tanden i gingivaniveau og anvendelse af lupbriller eller mikroskop være en hjælp. Endelig kan der indfarves med farvestof, hvorved en tilstedeværende infraktion altid vil blive synlig. Behandling Så snart en symptomgivende dentininfraktion er diagnosticeret, bør behandling iværksættes for at fjerne symptomer og for at forebygge progression af pulpaskade og tandfraktur. Det kan være klogt at inddele behandlingen i to faser. I den første diagnos tiske og sederende fase gøres patienten symptomfri, og alvorligheden af infraktionen vurderes ved at stabilisere tanden, så brudlinjen ikke udvikles, og skadelige væskebevægelser i dentinkanalerne undgås. Den anden fase omfatter endelig restaurerende behandling, når tanden er symptomfri, og pulpas tilstand er afklaret. 47

12 Tænder med lille kavitet Tænder med mindre fyldninger kan forsøges restaureret med en adhæsiv fyldning i komposit plast, hvor den/de svækkede cuspides aflastes i okklusion og artikulation (Fig. 1B). Hvis symptomerne forsvinder, og tanden fortsat er vital, vil dette også være den endelige behandling. Hvis symptomerne derimod fortsætter, vil yderligere stabilisering med en omsluttende restaurering som fx ortodontisk bånd, aluminiumshætte eller plast-onlay være næste skridt. Igen, hvis symptomerne forsvinder, og pulpa er vital, kan endelig kronebehandling udføres, hvor præparationsprincipper som angivet i Tabel 3 anbefales. Hvis symptomerne derimod ikke forsvinder, eller tanden er avital, vil endodontisk behandling være nødvendig. I alle tilfælde er det vigtigt at indføre en god kontrolperiode (minimum én måned) mellem de to behandlingsfaser, da det er uheldigt at skulle udføre endodontisk behandling af en nyligt kronebehandlet tand. Endelig kan alvorligheden af infraktionen vise sig at have involveret parodontiet, hvor hemisektion eller ekstraktion kan være nødvendig. Desværre viser dette sig i nogle tilfælde først på et langt senere tidspunkt, hvor tanden allerede er behandlet endodontisk og med krone. Tænder med stor eller ingen kavitet I tænder med store kaviteter vil der være risiko for tandfraktur som følge af den begrænsede resttandsubstans, og behandlingen vil her umiddelbart være med omsluttende stabilisering i den diagnostiske og sederende fase. Det er også tilfældet for intakte tænder, hvor infraktioner oftest er af alvorlig karakter med retning mod pulpa og derfor skal have maksimal stabilisering. De efterfølgende faser af behandlingen er den samme for tænder med stor eller ingen kavitet som for tænder med lille kavitet. 48

13 Behandlingsresultater I forfatterens tidligere omtalte undersøgelse er der systematisk behandlet efter ovennævnte principper, og den udførte behandling af molarer med fra 0-10 års observation relateret til tidligere behandling er vist i Fig. 6. Interessant er det, at der for tænder med tidligere okklusal fyldning og enkelt- eller dobbeltkombineret fyldning i alle tilfælde blev foretaget procentvist lige mange endodontiske indgreb og ekstraktioner/hemisektioner. Det understreger, at det ved behandlingens start er vanskeligt at orientere patienten om, hvad den endelige behandling bliver. % O n=25 MO/OD n=45 MOD n= Adhæsiv restaurering Omsluttende restaurering Endodonti Ekstraktion/hemisektion Figur 6. Fordeling af behandlede molarer i relation til tidligere behand ling (O, MO/OD og MOD). Behandlingsvalg er udført efter de i artiklen beskrevne standardiserede behandlingsprincipper. 49

14 Tabel 3. Anbefalinger vedrørende præparation til krone/onlay på tænder med infraktion i dentin (14). Reducér højden af den/de cuspides, der har infraktion Overdæk altid flere cuspides end den med infraktion, herved overføres en del af belastningen til ikke svækkede cuspides Anvend opfyldningsmateriale i kaviteten, så den cuspis, der har en infraktion, ikke belastes internt fra Placér retentionselementer (kasser og furer) på steder, hvor svage cuspides ikke belastes Placér præparationsgrænsen mere apikalt end normalt, så der kommer en god ferruleeffekt En hollandsk undersøgelse, hvor 40 tænder med SDI blev behandlet med plastrestaureringer med og uden overdækning, viste, at 50 % af tænderne blev symptomfrie efter op til et halvt år, uafhængigt af om der var overdækket eller ej. Efter syv år var den årlige fejlprocent for restaureringer uden overdækning dog på 6 %, mens der ingen omlavninger var for restaureringer med overdækning. Noget tyder derfor på, at en udvidet indikation for overdækning af cuspides kan være tilrådelig, når tænder med SDI behandles (12). En stor amerikansk undersøgelse fra almen praksis, hvor cuspisfraktur blev relateret til tidligere behandling med plast eller amalgam viste, at fyldningsmaterialet ikke havde betydning for antallet af frakturer (13). Noget tyder således på, at plastmaterialernes forstærkende effekt på tandsubstans har været noget overvurderet. Differentialdiagnoser Symptomer i forbindelse med suprakontakt og dentinhyperæstesi kan være vanskelige at adskille fra den tidlige dentininfraktion. Ved en suprakontakt vil symptomerne normalt forsvinde ved aflastning, hvorimod aflastning i forbindelse med en den- 50

15 tininfraktion kun vil give lindring, indtil cuspis belastes ved tygning af et hårdt fødeemne. En almindelig anvendt dentinhyperæstesibehandling med fx dentinadhæsiv vil af og til kunne lukke en dentininfraktion i en kortere periode, men igen kun indtil cuspis belastes uheldigt. En positiv cuspisspecifik bideprøve er det bedste tegn til at differentiere mellem SDR og dentin hyperæstesi. I tvivlstilfælde med begrænsede symptomer kan undersøgelsen gentages efter nogle uger, eventuelt suppleret med fjernelse af fyldningen for at få adgang til direkte inspektion. Pulpitis, parodontitis apicalis og parodontitis marginalis kan være svære at adskille fra SDR, men det er karakteristisk, at patienten i disse situationer ofte vil være i stand til at udpege tanden med stor sikkerhed. Pulpitis-symptomer provokeres ved varme eller kommer spontant, mens spontane smerter aldrig forekommer ved dentininfraktion uden pulpakomplikation. Parodontitis apicalis er almindeligvis ledsaget af røntgenforandringer, hvilket ikke er tilfældet ved den tidlige SDR. En tand med rodfure og lokaliseret marginal parodontitis kan før forekomst af poche, pus eller røntgenforandring være følsom for påbidning, dog vil tanden ofte være perkussionsøm, hvilket ikke er tilfældet ved den tidlige dentininfraktion. Der hersker ingen tvivl om, at uerkendte dentininfraktioner i tidens løb har givet anledning til notoriske fejldiagnoser i den region, som innerveres af V te kranienerve. Udiagnostiserede dentininfraktioner har således utallige unødvendige otitis-, sinuitis-, og kæbeleds-arthritis-behandlinger på samvittigheden, for slet ikke at tale om langvarige og problematiske fejldiagnostiserede trigeminusneuralgier. 51

16 LITTERATUR 1. Cameron CE. Cracked tooth syndrome. J Am Dent Assoc 1964;68: Ellis SGS. Incomplete tooth fracture proposal for a new definition. Br Dent J 2001;190: Geurtsen W, Schwarze T, Günay H. Diagnosis, therapy, and prevention of the cracked tooth syndrome. Quentessence Int 2003;34: Brynjulfsen A, Fristad I, Grevstad T, Hals-Kvinnsland I. Incompletely fractured teeth associated with diffuse longstanding orofacial pain: diagnosis and treatment outcome. Int Endod J 2002;35: Udoye C, Jafarzadeh H. Cracked tooth syndrome: characteristics and distribution among adults in a Nigerian teaching hospital. J Endod 2009;3: Hiatt WH. Incomplete crown-root fracture in pulpal-periodontal disease. J Periodontol 1973;44: Christensen GJ. The cracked tooth syndrome: a pragmatic treatment approach. J Am Dent Assoc 1993:124: Pallesen U. Symptomgivende dentininfraktioner. Tandlægebladet 1995;15: Bader JD, Martin JA, Shugars DA. Incidence rates for complete cusp fracture. Community Dent Oral Epidemiol 2001;29: Homewood CI. Cracked tooth syndrome incidence, clinical findings and treatment. Aust Dent J 1998;43: Lynch CD, McConnell RJ. The cracked tooth syndrome. J Can Dent Assoc 2002;8: Opdam NJM, Roeters JM, Loomans AC, Bronkhorst EM. Sevenyear clinical evaluation of painful cracked teeth restored with direct composite restoration. J Endod 2008;7: Wahl MJ, Schmitt MM, Overton DA, Gordon MK. Prevalence of cusp fractures in teeth restored with amalgam and with resinbased composite. J Am Dent Assoc 2004;135: Casciari BJ. Altered preparation design for cracked teeth. J Am Dent Assoc 1999; 4:

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

Infraktioner i dentinen

Infraktioner i dentinen N r. 1 3 Infraktioner i dentinen Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Infraktioner i dentinen Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, som kan få

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER

ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 3 ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER NØDBEHANDLINGER Ved endodontisk

Læs mere

Revner i tænderne - dentininfraktioner

Revner i tænderne - dentininfraktioner NR. 13 Revner i tænderne - dentininfraktioner Usynlige revner i tænderne kan gøre ondt Revner i tænderne Hvad er en dentininfraktion? En dentininfraktion er en revne i tandbenet inde under emaljen, der

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER

Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III INTERN BLEGNING AF TÆNDER Cariologi og Endodonti Januar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER III Vejledning nr. 1 INTERN BLEGNING AF TÆNDER Indikationsområde/årsag til misfarvning Endodontisk

Læs mere

Noninvasiv behandling af slid og erosion

Noninvasiv behandling af slid og erosion Noninvasiv behandling af slid og erosion ULLA PALLESEN & JAN VAN DIJKEN Slid og erosion af tænder synes i dag at være et voksende problem for mange patienter. I de fleste tilfælde kan tandlægens tidlige

Læs mere

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent

Læs mere

Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet

Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet Vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet Sundhedsstyrelsens j.nr. 214-5-1999 Indledning Sundhedsministeriet har i medfør af bekendtgørelse

Læs mere

Infektion i kæbeknogle

Infektion i kæbeknogle Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS

Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Cariologi og Endodonti Februar 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 2 ENDODONTI - ANDRE ENDODONTISKE BEHANDLINGER Overkapning (OVKA) Overkapning

Læs mere

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT

RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 6 RESTAURERINGER I GLASIONOMERCEMENT INDIKATIONSOMRÅDE Glasionomer binder

Læs mere

Invasiv behandling af slid

Invasiv behandling af slid Invasiv behandling af slid Klaus Gotfredsen & Ulla Pallesen I Odontologi 2012 havde en af artiklerne: Noninvasiv behandling af slid og erosion (1) fokus på restaurerende behandling efter minimal invasiv

Læs mere

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

N R. 2 3. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling N R. 2 3 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles? Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul i en tand (caries) når igennem

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling N r. 1 6 Kosmetisk tandbehandling Denne brochure er et supplement til de oplysninger, som din tandlæge har givet dig. Tandlæge: Information fra Tandlægeforeningen Tlf. 70 25 77 11 Denne patientvejledning

Læs mere

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. februar 2014 Mette Werner Linderup, Uddannelsestandlæge Tand, mund og kæbekirurgisk afd., Århus 1 Program Ætiologi Undersøgelse Diagnostik og behandling Blødtvævsskader

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Samtidig med at cariessituationen er blevet forbedret i

Samtidig med at cariessituationen er blevet forbedret i videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Overgangen fra amalgam til plast har i et vist omfang ikke indflydelse på tandsundheden Af miljømæssige grunde er plastmateriale i dag første valg, når fyldninger

Læs mere

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.

Læs mere

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik

Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Intraorale optagelser med vinkelhalveringsteknik Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Vinkelhalveringsteknik Er en intraoral teknik, der kan bruges til periapikale optagelser

Læs mere

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens

Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens Oversigt over begrænsninger og kombinationsmuligheder i Sygesikringsoverenskomstens ydelser fra 1. oktober 1999 ( justeringer efter ændringerne pr. 1. april 2004). Afregningssystemet i sygesikringsoverenskomsten

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Tandtraumer brush-up

Tandtraumer brush-up Tandtraumer brush-up Afdelingstandlæge Dorthe Berenth Madsen og Lektor Nuno Hermann Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 5 MATERIALER TIL ISOLERING, OPFYLDNING OG PROVISORISKE FYLDNINGER Isolationsmaterialer

Læs mere

AMELOGENESIS IMPERFECTA

AMELOGENESIS IMPERFECTA Aarhus Universitetshospital Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Odontologisk Landsdels- og Videncenter Tlf. 784 62885 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C AMELOGENESIS IMPERFECTA Patientinformation Odontologisk

Læs mere

Protemp Crown. Espertise

Protemp Crown. Espertise Protemp Crown Espertise Protemp Crown Indikation: Temporære kroner i forskellige størrelser til hjørnetænder, præmolarer og molarer i overkæbe og underkæbe. Materiale: Formbar, lyshærdende komposit bestående

Læs mere

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?

NR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne

Læs mere

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI

Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 3 GENERELLE RETNINGSLINIER FOR OPERATIV CARIESTERAPI Hensigten med operativ

Læs mere

Dentoalveolær kirurgi Live operationer

Dentoalveolær kirurgi Live operationer Dentoalveolær kirurgi Live operationer Jens Lætgaard Visdomstænder? Irreversibel patologi Profylaktisk - v. risiko for udvikling af patologi Tæt/kompleks relation til can. mand. taler imod Coronectomi

Læs mere

Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI

Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI Program Ortodontiske diagnoser Tandgrupper, normal eruption og manglende eruption 6+6 Incisiver

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer/tandlæge. Som ved 3 årige. OCR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos tandplejer, eller mødregruppe får et besøg af en tandplejer efter aftale. Indhold: I dialog med forældre

Læs mere

RESTAURERINGER I AMALGAM

RESTAURERINGER I AMALGAM Cariologi og Endodonti September 2014 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 7 RESTAURERINGER I AMALGAM INDIKATIONSOMRÅDE Amalgam kan anvendes ved

Læs mere

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden

Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden Klinisk undersøgelse Carieslæsioner på røntgenbilleder og i virkeligheden White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 17, Wenzel A: Dental Caries, side 270-281 Caries forårsages af bakteriel

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

RESTAURERINGER I PLAST

RESTAURERINGER I PLAST Cariologi og Endodonti September 2009 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: PLASTISKE RESTAURERINGER I Vejledning nr. 8 RESTAURERINGER I PLAST INDIKATIONSOMRÅDE Plastmateriale kan finde anvendelse

Læs mere

26-01-2015. Introduktion. www.dentaltraumaguide.org. Ætiologi. Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015

26-01-2015. Introduktion. www.dentaltraumaguide.org. Ætiologi. Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015 Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015 Jan Tagesen Specialtandtandlæge, afdelingstandlæge Afd. for kæbekirurgi og oral patologi., Århus Tandlægeskole Health Århus Universitet 1 Introduktion

Læs mere

Æstetisk tandpleje en etisk udfordring?

Æstetisk tandpleje en etisk udfordring? Æstetisk tandpleje en etisk udfordring? ulla pallesen og palle holmstrup Generelt har tandlæger beskæftiget sig med profylakse, diagnostik og behandling af sygdomme i munden, og som et led i genopretningen

Læs mere

Traumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume 01-05-2014

Traumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume 01-05-2014 Traumer på tænder Akut mekanisk traume Fraktur af krone og rod White SC & Pharoah MJ. 6th edition Kapitel 29: Trauma to teeth and facial structures Akut mekanisk traume Fraktur af rod Luksationer i alveolen

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology

Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology Guidelines i forbindelse med endodontisk behandling: konsensus rapport fra European Society of Endodontology Indledning Kvalitetssikring af behandlinger indenfor sundhedsvæsnet er et område, der tiltrækker

Læs mere

Ting kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens

Ting kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011 Evidensbaseret tandpleje? Brugbare behandlingsmetoder uden evidens Flemming Isidor Protetik, Institut for Odontologisk, Tandlægeskolen Aarhus

Læs mere

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Overbid og underbid Før din behandling går i gang Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede

Læs mere

Odontologisk æstetik og etik

Odontologisk æstetik og etik N ORDISK TEMA: ETHICS IN TISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 013; 13: 88 9 Palle Holmstrup, Ulla Pallesen, og Søren Schou Odontologisk æstetik og etik I nærværende artikel diskuteres æstetiske behandlinger af

Læs mere

æstetiske behandlinger med plast hvordan og holder det?

æstetiske behandlinger med plast hvordan og holder det? æstetiske behandlinger med plast hvordan og holder det? tandlægeforeningens konference 2008 tandlæge Jan Frydensberg Thomsen Colosseumklinikken København Program hvorfor plast? kindtænder : præparation

Læs mere

ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER

ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER Cariologi og Endodonti Februar 2015 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 4 ENDODONTI - NØDBEHANDLINGER OG KOMPLIKATIONER NØDBEHANDLINGER Ved endodontisk

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Kosmetisk tandbehandling

Kosmetisk tandbehandling NR. 16 Kosmetisk tandbehandling Blegning Tandsmykker Piercing Facader og kroner Plastikkirurgi Kosmetisk tandbehandling Flere og flere går i dag meget op i deres udseende og får lavet indgreb på kroppen

Læs mere

Behandling af primære tænder med kompliceret caries

Behandling af primære tænder med kompliceret caries Behandling af primære tænder med kompliceret caries Lis Almer Formålet med tandbehandling af primære tænder er at sikre barnet smertefrihed, god tyggefunktion samt bevare pladsen, idet en mistet primær

Læs mere

Cariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS

Cariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Cariologi og Endodonti Februar 2010 Tandlægeskolen, Københavns Universitet BLOKKURSUS: ENDODONTISK GRUNDKURSUS Vejledning nr. 1 ENDODONTI - PULPEKTOMI OG KANALBEHANDLING Endodonti (græsk: endon: inden

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

Rodstifter. alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen

Rodstifter. alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen Rodstifter alireza sahafi, anne peutzfeldt og erik asmussen Holdbarheden af tænder restaureret med indirekte restaureringer afhænger bl.a. af restaureringernes retention og stabilitet. Undersøgelser har

Læs mere

Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011

Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus. Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 1 Danske tandlægers bud på behandlingsplanen for et parodontitis kasus Resultater fra Tandlægeforeningens Symposium 2011 Niklaus P. Lang, Professor, dr.odont, PhD, MD, The University of Hong Kong, Hong

Læs mere

Plastfyldninger og -indlæg

Plastfyldninger og -indlæg F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2005; 115: 148 57 Ulla Pallesen og Vibeke Qvist Plastfyldninger og -indlæg En 11-års klinisk evaluering Formålet med denne randomiserede, kliniske undersøgelse var at

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler

Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler NR. 18 Almindelige gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler Hvilke gener og sygdomme i kæbeled og tyggemuskler findes der? Hvordan behandles de? Og hvad kan du selv gøre? Almindelige gener og sygdomme

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU

PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Parodontal diagnostik er baseret på: registrering af det KLINISKE FÆSTENIVEAU (CAL) og BLØDNING ved registrering af fæsteniveau (BOP) PARODONTAL DIAGNOSTIK, AU Det kliniske fæsteniveau

Læs mere

Invasiv cervikal rodresorption et overset klinisk problem?

Invasiv cervikal rodresorption et overset klinisk problem? Invasiv cervikal rodresorption et overset klinisk problem? menina zubcevic og bente nyvad Mange tandlæger har de seneste år bemærket en tilsyneladende øget forekomst af cervikale rodresorptioner. Mange

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Isolering under fyldninger

Isolering under fyldninger Dias 1 Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodbehandles. For at kunne undgå en rodbehandling skal de rigtige foranstaltninger træffes. STRAKS efter perforationen ind til pulpa.

Læs mere

Ektopi af første permanente molar i overkæben

Ektopi af første permanente molar i overkæben Ektopi af første permanente molar i overkæben - forekomst, klassifikation, ætiologi og behandlingsovervejelser DKTE opgave 2008/2009 Marlene Lysgaard, Horsens kommune Lotte Eschen, Mariagerfjord kommune

Læs mere

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling

11% 71% 11/05/15. Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeoverenskomsten. Økonomi i din behandling Tandlægeoverenskomsten Hvad handler Tandlægeoverenskomsten om? Regler om tandlægepraksis som virksomhed Styring af tilbuddet af tandplejeydelser til befolkningen Ydelsesbeskrivelser Honoraraftaler Spilleregler

Læs mere

Enoral Optagelsesteknik Teori for enorale røntgenoptagelser Parallelteknik

Enoral Optagelsesteknik Teori for enorale røntgenoptagelser Parallelteknik Enoral Optagelsesteknik Teori for enorale røntgenoptagelser Parallelteknik Dette program beskæftiger sig med den teoretiske viden, der skal til for at kunne indstille røntgenrøret til optagelser med parallelteknik.

Læs mere

Dias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer

Dias 1 07/09/12 Isolering under fyldninger, provisorier Sebastian Schlafer Dias 1 07/09/12, provisorier Sebastian Schlafer Ikke alle tænder, hvor pulpa blotlægges under ekskaveringen, skal rodkanalbehandles. For at kunne undgå en rodkanalbehandling skal de rigtige foranstaltninger

Læs mere

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering.

4 årige: Individuel undersøgelse hos tandplejer. Som ved 3 årige. SCOR-registrering. Bilag 1 Undersøgelse og indkaldelse 0-6 årige børn: 6 mdr.: Forældre og barn indkaldes på klinik hos klinikassistent/tandplejer, eller en mødregruppe kan få besøg af en klinikassistent/tandplejer efter

Læs mere

Skal primære tænder behandles?

Skal primære tænder behandles? Skal primære tænder behandles? Lis Almer September 2011 3 år medio 1960 erne Lis Almer 2006 Lis Almer 2006 5 år Før småbørnstandplejen Hvorfor tandlægebesøg? Smerter ekstraktion Lige før skolestart nedcarieret

Læs mere

RelyX Unicem 2 Automix. Selvadhærerende resincement. Nem at anvende overbevisende resultater

RelyX Unicem 2 Automix. Selvadhærerende resincement. Nem at anvende overbevisende resultater RelyX Unicem 2 Automix Selvadhærerende resincement Nem at anvende overbevisende resultater RelyX Unicem 2 Automix resincement - kombinerer enkelhed med fremragende egenskaber og styrker RelyX Unicem 2

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Risikofaktorer for tandtab

Risikofaktorer for tandtab Risikofaktorer for tandtab GOLNOSH BAHRAMI og LISE-LOTTE KIRKEVANG Baggrund Epidemiologiske studier i de skandinaviske lande har igennem de sidste årtier vist, at den dentale sundhed er forbedret væsentligt

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen.

Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Udarbejdet af: Tandplejer Pia Stoltenborg Baltzer og Tandplejer Susanne Jeppesen. Grafisk layout og opsætning af: Pia Møller Sørensen. Indholdsfortegnelse Tandregulering.....................................

Læs mere

Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference

Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference Troværdigheden af radiologisk cariesdiagnostik sammenhæng mellem rigtighedsværdi og sandhedsreference hanne hintze En stor del af den odontologiske radiologiske forskning er koncentreret omkring evaluering

Læs mere

< 1% kontraktion! * Ny standard for kindtandsplast: volumen- Det første posteriore fyldningsmateriale med mindre end 1 % kontraktion

< 1% kontraktion! * Ny standard for kindtandsplast: volumen- Det første posteriore fyldningsmateriale med mindre end 1 % kontraktion Filtek Silorane Posteriort fyldningsmateriale med lav kontraktion Ny standard for kindtandsplast: volumen- < 1% kontraktion! * *

Læs mere

ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester

ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester INSTRUMENTER OG MATRICEANLÆG AMALGAM TANDFARVEDE, PLASTISKE FYLDNINGSMATERIALER TEORI OG ØVELSESHÆFTE 4. SEMESTER Institut for Odontologi Afdeling for Tandsygdomslære

Læs mere

Hvordan vil Du behandle case 1?

Hvordan vil Du behandle case 1? DOFT EFTERÅRSKURSUS NYBORG 2014! Dyb caries behandling Pulpotomi Ekskavering Lars Bjørndal, Lektor, ph.d., dr.odont. Odontologisk Intistut, Københavns Universitet labj@sund.ku.dk Hvordan vil Du behandle

Læs mere

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Lejringsbestemmelse Lejringsbestemmelse af tænder/objekter i forhold til hinanden i

Læs mere

Den 2. september 2015 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod

Den 2. september 2015 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod Den 2. september 2015 blev i sag nr. 88039: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx mod Dansk Tandforsikring A/S Jægersborg Allé 14 2920 Charlottenlund afsagt k e n d e l s e : Forsikringstageren

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

FISSURFORSEGLING SOM KARIES- FOREBYGGELSE OG -BEHANDLING AF TASJA VILLÉGAS, DISTRIKTSTANDLÆGE, HØJE TAASTRUP KOMMUNALE TANDPLEJE

FISSURFORSEGLING SOM KARIES- FOREBYGGELSE OG -BEHANDLING AF TASJA VILLÉGAS, DISTRIKTSTANDLÆGE, HØJE TAASTRUP KOMMUNALE TANDPLEJE AF TASJA VILLÉGAS, DISTRIKTSTANDLÆGE, HØJE TAASTRUP KOMMUNALE TANDPLEJE VEJLEDER: METTE BORUM, OVERTANDLÆGE, PHD, MASTER PP DKTE 2012-2013 FISSURFORSEGLING SOM KARIES- FOREBYGGELSE OG -BEHANDLING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Diagnostik og behandling af hypomineraliserede molarer

Diagnostik og behandling af hypomineraliserede molarer Diagnostik og behandling af hypomineraliserede molarer ejnar gaardmand og dorte haubek Introduktion Tanddannelsesforstyrrelser defineres som defekter i de hårde tandvæv, opstået under tanddannelsen. Denne

Læs mere

ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester

ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester ODONTOLOGISK PRÆKLINIK 4. semester INSTRUMENTER OG MATRICEANLÆG EKSKAVERING BUNDDÆKNING AMALGAM TANDFARVEDE, PLASTISKE FYLDNINGSMATERIALER TEORI OG ØVELSESHÆFTE 2014 Institut for Odontologi Sektion for

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Hvordan går det med kompositte restaureringer?

Hvordan går det med kompositte restaureringer? VIDENSKAB & KLINIK Oversigtsartikel ABSTRACT Kompositte restaureringer Fyldningsterapi udgør stadig en stor del af tandlægers hverdag. Efter at brugen af amalgam er udfaset, er komposit i dag det mest

Læs mere

Udlændingestyrelsen 17. januar Retningslinjer for bevilling af tandbehandling til voksne asylansøgere mv.

Udlændingestyrelsen 17. januar Retningslinjer for bevilling af tandbehandling til voksne asylansøgere mv. Udlændingestyrelsen 17. januar 2013 Retningslinjer for bevilling af tandbehandling til voksne asylansøgere mv. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Nødvendig, uopsættelig og smertelindrende tandbehandling...

Læs mere

Fremstillet af: ZQuiet 5247 Shelburne Rd., Suite 204 Shelburne, VT 05482 U.S.A.

Fremstillet af: ZQuiet 5247 Shelburne Rd., Suite 204 Shelburne, VT 05482 U.S.A. Fremstillet af: ZQuiet 5247 Shelburne Rd., Suite 204 Shelburne, VT 05482 U.S.A. Copyright c 2012 Sleeping Well, LLC. Alle rettigheder forbeholdes ZQuiet er et registreret varemærke tilhørende Sleeping

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Adgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning.

Adgangskrav: Sundhedsstyrelsen skal have vurderet tandlægens grunduddannelse som egnet til afprøvning. D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 31. AUGUST 2011 Vedr.: Studieordning for tredjelandstandlæger FAKULTETSSEKRETARIATET,

Læs mere

Kontrol efter implantatbehandling

Kontrol efter implantatbehandling Kontrol efter implantatbehandling SØREN SCHOU, EVA SIDELMANN KARRING, ANDREAS STAVROPOULOS, FLEMMING ISIDOR OG PALLE HOLMSTRUP Systematisk og løbende kontrol er vigtig for at opnå et tilfredsstillende

Læs mere

Tandbehandling (2017)

Tandbehandling (2017) Tandbehandling (2017) Nedenfor kan du se en oversigt over tilskud i kroner til tandbehandling. For tandbehandling ydet hos praktiserende tandlæge i EU/EØSlandende erstattes efter nedennævnte takster. Ydelser

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere