Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Transkript

1 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26

2 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon, internet) Institutioner Frihandel Frie bevægelser for kapital og mennesker Fredelig sameksistens 2

3 Globalisering er ikke et nyt fænomen Pct. af BFI 5 Vareeksport og -import Pct. af BFI Eksport 192 Import Kilde: Abildgren, Danmarks Nationalbank, Working Paper nr

4 Danmark et velstående land Kr. 4. BNP pr. capita, købekraftskorrigeret, USA Norge Danmark Sverige Frankrig Tyskland Italien Tjekkiet Polen Mexico Kina Indien Ethiopien Kilde: Verdensbanken ( 4

5 Positiv økonomisk udvikling Pct Arbejdsmarkedet Pct Arbejdsløshed, andel af arbejdsstyrken Beskæftigelse, andel af årige (højre) 25 7 Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, aug

6 Nordsøen: Midlertidig gevinst Peta joule Olie- og gasproduktion Olieproduktion Naturgasproduktion Anm.: Skøn for fremtidig produktion baseret på kendte forekomster. Kilde: Energistyrelsen. 6

7 Olie og gas: Stor værdi, lille beskæftigelse Pct Andel af værditilvækst, årets priser Andel af værditilvækst, faste priser Andel af beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik. 7

8 Særtræk I: Stor offentlig sektor Pct. af BNP 6 Offentlige udgifter i pct. af BNP DNK SWE FRA FIN ITA NLD DEU CZK PLN UK USA IRE Kilde: Danmarks Statistik. 8

9 Særtræk II: Lav indkomstulighed Gini-koefficient for indkomstfordeling Mexico USA UK Japan OECD-2 Germany Norway Finland Sweden Denmark s 2 Kilde: OECD. 9

10 Særtræk III: Høje lønomkostninger Danske kroner 22 Timelønomkostninger i fremstilling Danske kroner Danmark EU-15 Udland Anm.: Logaritmisk skala. Kilde: US Bureau of Labor Statistics. 1

11 Bytteforhold varierer fra land til land Bytteforhold 1991=1 1991= Danmark Sverige Norge Finland Tyskland Kilde: OECD, Economic Outlook 79 (database) og egne beregninger. 11

12 Produktivitetsvækst er ikke alt Pct. p.a. 5 Pr. person i arbejdsdygtig alder 4 BNP-vækst Pct. p.a. 5 do., korrigeret for bytteforhold DEU DNK NOR SWE FIN DEU DNK NOR SWE FIN Kilde: OECD, Economic Outlook 79 (database) og egne beregninger. 12

13 Bred dansk konkurrenceevne i top Global Competitiveness Indicator Placering Score Placering Schweiz 1 5,81 4 Finland 2 5,76 2 Sverige 3 5,74 7 Danmark 4 5,7 3 Singapore 5 5,63 5 USA 6 5,61 1 Japan 7 5,6 1 Tyskland 8 5,58 6 Holland 9 5,56 11 UK 1 5,54 9 Norge 12 5,42 17 Frankrig 18 5,31 12 Irland 21 5,21 21 Italien 42 4,46 38 Indien 43 4,44 45 Kina 54 4,24 48 Kilde: World Economic Forum, Global Competitiveness Report

14 GC Indicator hvad ligger bag? Institutioner Fx ejendomsret, korruption Grundlæggende krav Infrastruktur Makroøkonomi Fx veje, jernbaner, lufthavne Fx offentligt overskud, inflation Sundhed og basisuddannelse Fx børnedødelighed, levetid Højere uddannelse og efteruddannelse Fx kvalitet af uddannelser "Effektivitetsforstærkere" Markedsefficiens Fx konkurrence, arbejdsmarkedsfleks. Teknologisk parathed Fx udnyttelse af it-teknologi Innovationsfaktorer "Erhvervsraffinement" Innovation Fx marketing, delegering Fx forskningskvalitet, R&D-udgifter Kilde: World Economic Forum, Global Competitiveness Report

15 GC Indicator ingen store svagheder GC Indicator - underkomponenter DK bedst Grundlæggende krav 1 - Institutioner 2 Finland - Infrastruktur 5 Tyskland - Makroøkonomi 14 Algeriet! - Sundhed og basisuddannelse 4 Japan "Effektivitetsforstærkere" 6 USA - Højere uddannelse og efteruddannelse 2 Finland - Markedsefficiens 6 Hongkong - Teknologisk parathed 1 Sverige Innovationsfaktorer 7 Japan - "Erhvervsraffinement" 9 Tyskland - Innovation 1 Japan Kilde: World Economic Forum, Global Competitiveness Report

16 Uddannelse: Vigtig for konkurrenceevne Pct Andel af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse JPN USA FIN UK DNK SWE ESP FRA CHE CZK DEU PRT Kilde: OECD. 16

17 Skat kan påvirke individuelt valg Marginalskat og gnsl. arbejdstid Anm.: Marginalskat for enlig med gennemsnitsindkomst (inkl. arbejdsmarkedsbidrag og indirekte skatter). Kilde: OECD, Economic Survey om Danmark, maj

18 Høj erhvervsdeltagelse Pct. 1 Erhvervsfrekvens, ITA LUX BEL FRA IRE ESP AUT DEU FIN AUS NLD UK JPN USA NZL CAN SWE NOR DNK CHE ISL Kilde: OECD, Corporate Data Environment. 18

19 Erhvervsudvikling: Service i vækst Pct. 5 Andel af samlet beskæftigelse Landbrug Industri Privat service Offentlig sektor Kilde: Danmarks Statistik. 19

20 Globalisering: Tabere og vindere Pct. 8 Værditilvækst Pct. 8 Beskæftigelse Beklædning Medicinal Beklædning Medicinal 2 25 Anm.: Både værditilvækst og beskæftigelse er opgjort som andel af fremstillingssektoren under ét. Kilde: Danmarks Statistik. 2

21 Beklædning fløden skummes Beklædning produktion og udenrigshandel Mia.kr. 2= Eksport Import Produktion (højre) 24 5 Kilde: Danmarks Statistik. 21

22 Arbejdskraftmobiliteten er høj Job turnover Per cent 3 Per cent DNK UK BEL IRE NLD FRA SWE DEU AUT Anm.: Tal vedrører hovedsageligt fremstillingsvirksomhed. Kilde: Gaard og Kieler, Finansministeriet, Working Paper

23 Tjenesteeksport i kraftig opdrift Pct. af BNP 18 Tjenesteeksport Pct. af BNP Kilde: Danmarks Statistik. 23

24 Regeringens globaliseringsstrategi Indsatsområder: Uddannelse i verdensklasse Stærk og nyskabende forskning Flere vækstiværksættere Omstilling og fornyelse Kilde: Regeringens globaliseringsstrategi Fremgang, fornyelse og tryghed, april