Den efterfølgende tekst er således en tematiseret sammenskrivning af de to referater inklusiv fremadrettede perspektiver for PBU i Danmark.
|
|
- Sandra Kronborg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 15. maj 2017/MR/HT Sundhedsstyrelsens Workshop om palliation til børn, unge og deres familier den 2. maj 2017, Kulturhuset Islands Brygge - opsamling af drøftelser og mulige scenarier Indledning Sundhedsstyrelsen havde inviteret personer fra de faglige miljøer, der arbejder med palliation til børn og unge og deres familier (PBU) til en dag med oplæg samt to workshops, for at drøfte erfaringer og mulige perspektiver for indsatsen i Danmark. Indledningsvist blev der holdt oplæg om a) Internationale og danske erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder ved REHPA samt oplæg om erfaringer fra følgende organisationer; b) Lukashuset, c) Projekt FamilieFOKUS og d) Palliativt Team for børn og unge, Region H (se venligst power pointoplæg og bilag 1 og 2). Herefter blev deltagerne fordelt i to workshopgrupper (bilag 3), som skulle drøfte spørgsmålene: Hvilke erfaringer har I fra jeres arbejde med palliation til børn, unge og deres familier i forhold til faglig praksis og organisering? Herunder diskussion af hvad fungerer godt, hvad kan videreudvikles og hvor er udfordringerne? Hvilke indsatser, hvilken organisering og hvilke faggrupper har Danmark brug for i den fremtidige palliative indsats til børn, unge og deres familier? Der blev taget referat af de to workshops (bilag 1 og 2). På baggrund af referaterne er der identificeret seks temaer: 1) Målgrupper og visitation, 2) Kvalifikationer, uddannelse og videndeling for professionelle, 3) Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde herunder 24/7 adgang til rådgivning for familier og professionelle, 4) Organisering erfaringer, forslag til fremtiden og økonomi, 5) Retningslinjer (nationale anbefalinger/internationalt) for at guide praksis, 6) Evaluering, dokumentation og forskning. Den efterfølgende tekst er således en tematiseret sammenskrivning af de to referater inklusiv fremadrettede perspektiver for PBU i Danmark. 1. Målgrupper og visitation Det påpeges, at der ligger et forarbejde (et review og registerdata) fra REHPA om hvilke målgrupper PBU omfatter, og at denne bør anvendes, når målgrupper skal defineres. Målgruppen 1
2 omfatter overordnet børn og unge med livsbegrænsende og livstruende tilstande og deres familier. Da PBU omfatter få børn og unge giver det formodentlig ikke mening at dele målgruppen op i diagnoser. Samtidig kan forhold som efterspørgsel og ressourcer medvirke til at definere målgruppen. På trods af at målgruppen kan være den samme indenfor PBU, kan den faglige indsats være forskellig afhængig af hvilken organisatorisk enhed, der tilbyder indsatsen - eksempelvis om det er børnepalliativt team eller FamilieFOKUS. Det er væsentligt at være opmærksom på, at hele familien er målgruppe for den palliative indsats; at familierne er forskellige med forskellige behov; at forløbene kan være lange; og at modtager familierne ikke den rette hjælp, kan der opstå sociale problemer, senfølger for søskende m.m. Samtidig kan det overvejes, om der er tilstrækkelig viden om familiernes behov for PBU. Det er væsentligt, at diskutere og være opmærksom på faser/tidsperioder omfattet af det palliative forløb. Fx i hvilket omfang den faglige indsats omfatter tiden indtil døden, tiden derefter og/eller når familien er i risiko/har en vanskelig periode. Neonatalogien har ikke deltaget ved temadagen. Samtidigt viser tal på området, at ca. 40 % børn af de børn, der dør, dør i løbet af den første leveuge. Derfor er det væsentligt også at medtænke dette område i udviklingen af PBU i Danmark. Visitationskriterierne og målgruppen for de forskellige organisatoriske enheder (FamilieFOKUS, Lukashuset og de børnepalliative teams) er forskellige rundt i landet. Derfor afholder enhederne halvårlige møder, for at se om der kan findes fælles fodslag i forhold til målgruppen, hvad de forskellige enheder kan og skal sammen. 2. Kvalifikationer, uddannelse og videndeling for professionelle Kvalifikationer Der er enighed om, at der skal være et minimumskrav i forhold til kvalifikationer for de professionelle, som arbejder i organisationer med PBU som hovedopgave. Erfaringerne viser, at det er ikke nyuddannede unge kollegaer, der efterspørgers rundt i enhederne, men sundhedsfagligt personale med bred erfaring. Samtidig efterspørges der forskellige faglige kompetencer afhængig af, hvilke organisatoriske enheder, det drejer sig om fx ift. børnepalliative teams, Lukashuset og FamilieFOKUS. Forudsætningen for en god tværfaglig gruppe indenfor PBU er, at hver enkelt monofaglig gruppe holder sig selv opdateret. Det kan imidlertid være et problem, at holde sig opdateret, fordi der mangler ressourcer. Samtidig er det væsentligt at være opmærksom på det basale palliative niveau for børn, unge og deres familier (fx børneafdelinger på hospitalerne) her skal man fx også kunne snakke om palliation med familierne og udføre basal palliation. 2
3 Uddannelse Der diskuteres i hvilken retning man skal gå/hvilken uddannelse, der skal tages, for at opnå rette kompetencer. Det kan være en udfordring at sikre et højt fagligt niveau i de børnepalliative teams, Lukashuset og FamilieFOKUS. Derudover er der overvejelser om, hvorvidt det primære er, at de professionelle er uddannet indenfor palliation eller pædiatri. Det er en stor udfordring, at der ikke tilbydes/findes uddannelse indenfor PBU i Danmark. De uddannelser, der tilbydes, er kun i udlandet. Fx tilbydes EPEC i udlandet og der er ligeledes en uddannelse i PBU i Boston, men sidstnævnte er bekostelig og koster omkring kr. Yderligere er det vanskeligt at vælge den rigtige udenlandske uddannelse - fx kan det være problematisk at de udenlandske uddannelser retter sig mod helt andre sociale- og sundhedsfaglige velfærdssystemer end de danske. Derfor kunne en ideal løsning måske være en være en nordisk uddannelse i PBU. For sygeplejerskerne er det vanskeligt, at finde den bedst mulige uddannelse, hvis ikke de skal til USA. I Norge udbydes en nordisk uddannelse for sygeplejersker, der gives 30 ECTS point denne vurderes dog ikke som god nok. De pædiatrisk uddannede læger kunne have stor gavn af den brede nordiske pallations uddannelse for læger (2 årig). Det er en efteruddannelse med fokus på voksne, men der tages nu børneemner med. Imidlertid er der begrænset kapacitet - 29 danskere meldt sig for nyligt, men der tilbydes kun ni pladser til danske læger. Overordnet er der pt. ikke nok viden om PBU - ikke engang om hvad PBU er og kan tilbyde. Derfor kan det overvejes om alle relevante grunduddannelser skal medtænke børnepalliation på et grundlæggende niveau. Eksempelvis er der på teologiuddannelsen intet målrettet PBU. Dvs. lige nu bygger viden på erfaringer der udvikles i arbejdet med børn og familier og dermed en professionel åbenhed om eksistentielle og åndelige spørgsmål. Med tiden kunne det tænkes, at de organisatoriske enheder, der arbejder med PBU som hovedopgave, kunne tilbyde kurser indenfor PBU. Videndeling Der er enighed om, at der mangler et samarbejde på tværs ift. videndeling af erfaringer og udvikling indenfor PBU. Herunder også, at de organisatoriske enheder, der arbejder med PBU som hoveopgave, skal være forpligtede ift. videndeling med det basale niveau; fx ved at tilbyde supervision og vejledning på det palliative børne- og ungeområde. Aktuelt er børneteamet i Region H ude og undervise på hospitalerne ved morgenmøder. Der kan være behov for at uddanne nøglepersoner på landets almene hospitalsafdelinger. Disse kunne eksempelvis være ansvarlige for at kontakte de specialiserede fagfolk inden for PBU, når der er brug for sparing. Pædiatriske afdelinger har tidligere samarbejdet med voksen palliative teams ift. sparring og undervisning i konkrete palliative forløb for børn, unge og deres familier. 3
4 Endvidere foreslås mulighed for udveksling og studieophold hos hinanden på tværs af de forskellige organisatoriske enheder, der arbejder med PBU. Derudover er det væsentligt, at der gennemføres evalueringer og afrapporteres undervejs fra de forskellige projekter, der bidrager med viden, samt at viden om de nationale børnepalliative tilbud udbredes til fagfolk og befolkningen. 3. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde herunder 24/7 adgang til rådgivning for familier og professionelle Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Det skal være en selvfølge, at der samarbejdes på tværs af sektorer. Workshopdeltagernes erfaringer er, at det tværfaglige samarbejde løfter familierne til at komme igennem svære tider. For nuværende er der en overrepræsentation af sundhedsfagligt personale i de børnepalliative teams. Det kan overvejes om det er den rette faggruppesammensætning. Der er gode erfaring fra de børnepalliative teams ift. at få etableret kontakt og samarbejde med hjemmeplejen og primær kommune, når et barn skal dø derhjemme. Det er gået godt at få hjemme sygeplejerskerne klædt på og skabt tryghed, selvom det en vanskelig opgave for hjemmesygeplejerskerne, fordi de har få børnepalliative forløb og begrænsede ressourcer i kommunerne. Alligevel bliver det prioriteret, at familier, der ønsker at være hjemme i den sidste tid, skal have mulighed for det. Inddragelse af praktiserende læger sker ikke pr. automatik, de kommer nogle gange i hjemmet i de børnepalliative forløb. Børnene har ofte lange forløb og nogle familier vil gerne have den praktiserende læge med. Imidlertid har mange familier kontakt til stamafdelinger, hvorfor praktiserende læge ikke inddrages fra starten. Dette ses umiddelbart ikke som et problem, men når søskende har det dårligt - fx kommer til lægen med mavepine - er det vigtigt, at de praktiserende læger kender familien og deres situation. Der er gode erfaringer med, at praktiserende læge er med fra starten, hvis de bliver budt ind af de palliative teams til første samtale. Der er enighed om, at det ville være godt at alle børnepalliative teams er synlige på hospitalernes børneafdelinger, så børn, unge og deres familier med palliative behov identificeres tidligere. Det kliniske personale får derved også gradvist flere kompetencer på området. Rådgivning 24/7 for professionelle og familier Ikke alle enheder, der arbejder med PBU som hovedopgave, har en palliativ vagttelefon 24/7. Der ses imidlertid et stort potentiale i at få døgntelefonerne udbredt. De gode forløb hjemme har været dem, hvor familierne og hjemmesygeplejerskerne har haft mulighed for at få fat i en fagperson/ekspert, der kender familien. Det er en helt anden hjælp end at blive henvist til vagtlægen eller en læge på en almen børneafdeling. Aktuelt er det uofficielt og der gives ikke aflønning for dette. Det har høj prioritet, at dette kan indføres fremover. 4
5 Yderligere diskuteres mulige IT løsninger; fx hvorvidt organisatoriske enheder med PBU som hovedopgave kan komme længere ud geografisk ved at Skype i de sårbare timer, helligdage/nat m.v. 4. Organisering erfaringer, forslag til fremtiden og økonomi Erfaringer Der er udfordringer omkring samarbejdet mellem sundheds- og socialområdet, og indenfor PBU bliver skellet mellem region og kommune synligt. Workshopdeltagerne er enige om, at det har været udfordrende at starte noget nyt op, og det bemærkes, hvor forskelligt enhederne med PBU som hovedopgave organisatorisk er blevet opbygget. De børnepalliative teams har især hentet inspiration til deres organisatoriske opbygning og faggruppesammensætning fra de palliative teams for vokse. Samtidig er det tankevækkende, at de børnepalliative teams har haft mange børn og unge med neurologiske lidelser. Dvs. det er en anderledes patientgruppe end i voksen palliation, både med hensyn til alder og sygdomme. På den baggrund kan det overvejes, hvorvidt den organisatoriske opbygning og faggruppesammensætning muligvis også skal være anderledes. En nøgleperson for familien er en fagperson, der er koordinator og tovholder i forhold til plan for og organisering af indsatsen for familien. De foreløbige erfaringer fra workshopdeltagerne er, at der i nogle forløb med familierne har været etableret nøgleperson. Et eksempel er, at der vha. en individuel plejeplan er klarlagt hvilke veje informationerne omkring familien skal foregå (ex. fra Region H). Organisering af fremtidige tilbud til bør, unge og deres familier I dag er der i DK etableret fem børnepalliative teams, FamilieFOKUS og Lukashuset, som er organiseret forskelligt, men arbejder med PBU som hovedopgave. Workshopdeltagerne giver udtryk for, at enhederne skal vedblive at være forskellige, da familierne har forskellige behov, men der skal være en fælles vej for enhederne. Derudover eksisterer kommunale tilbud, hjemmesygeplejen, almene børneafdelinger og andre institutioner. Spørgsmålet er, hvad der mangler og om den nuværende sammensætning er den rigtige. Konkret er det væsentligt, at PBU i Danmark har tilbud til familier i palliative forløb om at blive aflastet fx på institutioner som Fenrishus/ FamilieFOKUS (selvom institutionen ikke har palliation som hovedopgave) eller på Lukashuset. Der kan dog være tale om geografiske udfordringer for familierne, som bor langt væk fra institutionerne. Det fremhæves, at hjemmesygeplejen kommer til at få flere børn i hjemmet fremadrettet, men også har mulighed for at få støtte og samarbejde. De udekørende palliative teams fungerer fint ift. voksne, og en stor del af workshopdeltagerne gav udtryk for, at disse teams ikke skal køre ud til børnene - det skal være de palliative børneteams. Det, 5
6 at der i dag eksisterer fem børnepalliative teams, medvirker til, at der på tværs af landet kvalitetsmæssigt bliver tilbudt det samme. Der kommenteres fra workshopdeltager fra FamilieFOKUS, at der skal være et bredt tværfagligt tilbud med en mindre sundhedsfaglig tilgang til familien end det, som tilbydes af de børnepalliative teams og Lukashuset. Der opleves behov for flere elementer/tilbud inden for PBU, og at der politisk tages stilling til, hvordan PBU skal organiseres. Måske er der behov for at etablere et program for PBU i Danmark, hvor det er væsentligt at opbygge et system, hvori familier har mulighed for at vælge mellem hospice eller en indsats i hjemmet. Mange familier ønsker at barnet eller den unge skal dø hjemme, men der er virkelig en lang vej, da de fleste børn dør på hospitalet. Samtidig skal man være opmærksom på, at familiens ønske om at barnet/den unge kan dø hjemme, kan ændres afhængig af sygdomsudviklingen. Derfor er det væsentligt, at der eksisterer flere organisatoriske tilbud (teams, hospice, børneafdelinger på hospitaler, praktiserende læger, hjemmesygepleje m.v.) og at disse samarbejder ift. at tilbyde familier den bedst tænkelige støtte og lindring uanset opholds- og dødssted. Det er væsentligt, at regionerne varetager koordinering af indsatsen til familierne, så det ikke er op til den enkelte kommune at prioritere palliation til børn. Dette kan have konsekvenser på børne- og handikap området, hvilket jo er en kommunal opgave, så der rejses tvivl om, hvorvidt det er realistisk. Konkret kunne man forestille sig at kunne være to udgangspunkter for PBU i Danmark - et i øst og et i vest. Disse to udgangspunkter kunne danne rammen op en organisering af PBU på et basalt og specialiseret niveau. Derved ville der, uanset hvor familierne bor, være et palliativt team og et hospice, hvor familien ville kunne være indlagt. Det fremhæves endvidere, at der er en støtteforening i Silkeborg, der lige nu arbejder på at få oprettet et børnehospice i vest. Endvidere foreslås etablering af et sundhedsfagligt råd for palliativ indsats til børn, unge og deres familier under et af de eksisterende råd. Økonomi Der gives udtryk for, at det er vigtigt, at arbejdet i de børnepalliative teams, FamilieFOKUS og Lukashuset kan fortsætte efter Det bemærkes også, at der fremadrettet bliver brug for flere ressource. Stadigt flere børn, unge og familier vil få brug for PBU. I de konkrete palliative forløb er økonomien vanskelig og uigennemsigtig både for familierne og de professionelle. I forhold til familierne er der tale om sektorbarrierer ift., hvilke instanser, der betaler for ydelserne, hvor indsatsen er forankret, og hvorvidt ydelserne er definerede inden for sundhedseller det socialfaglige område. Måske skal der tænkes i nationale/regionale indsatser, så det løftes ud af kommunens budget og prioriteringer. Derudover er der ulighed bestemt af diagnose. Hvis et barn har kræft stilles der flere ydelser til rådighed, end i forhold til andre sygdomme. 6
7 5. Retningslinjer (nationale anbefalinger/internationalt) for at guide praksis Der er brug for nationale retningslinjer. Der er enighed om, at det kræver en stor indsat at udarbejde selvstændige retningslinjer, og at der i stedet for skal tages afsæt international viden, som kan oversættes. Konkrete forslag er at anvende eksisterende viden, der er valideret: Fx fra den europæiske palliative forening, EAPC eller de norske børnepalliative retningslinjer. Samtidig ønskes der, at der i Anbefalinger for den palliative indsats tilføjes mere om PBU allerede i den udgave, der aktuelt er ved at blive revideret og evt. i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. 6. Evaluering, dokumentation og forskning Evaluering I forbindelse med evalueringer er det væsentligt at overveje succeskriterierne og hvad der er målbart. Evaluering foregår på forskellige niveauer i dag. Fx i de konkrete forløb med familierne. Det diskuteres blandt workshopdeltagerne, hvorvidt børn skal/kan inddrages og på hvilket niveau. Ikke alle børn kan, og ikke alle familier ønsker at børn spørges. Det afhænger endvidere af, hvad der er etisk forsvarligt. Det kunne være interessant med en erfaringsopsamling fra familier, der har været igennem et palliativt forløb med et barn. Evaluering af de regionale børnepalliative teams diskuteres, og at der er behov for dette ift. at arbejdet kan fortsættes udover Der ligger ingen krav fra regeringen og regionerne om, hvem der skal evaluere og hvad der skal være fokus på. Det kræver ressourcer at udarbejde en evaluering af de børnepalliative teams, som der umiddelbart ikke er sat midler af til. Evaluering af teams ne bør være ensartet. REHPA nævnes som en mulighed evaluator. Det aftales, at der må spørges i alle enheder om der er sat midler af til evaluering. Teamet i Region Syd har sendt spørgsmål ud til ledelsen, samarbejdspartnere i alle lag fra speciallæger til andre afdelinger, kommuner, institutioner, børneafdelinger, forældre. Spørgsmålene har drejet sig om, hvad man syntes det nye tiltag (børnepalliative team), hvad der er gået godt og hvad der kan forbedres. Der er givet gode tilbagemeldinger, selvom de kan være bias ed. Forskning og dokumentation Der efterlyses database og registrering af børn i palliativ indsats. Databasen for voksne dækker ikke børn optimalt. I et sådant arbejde bliver det væsentligt at finde balance mellem indsamling af data hvor det er både meningsfuldt, overkommeligt for praksis og samtidigt anvendeligt i forskning. 7
Palliativ indsats til børn og unge i Danmark
Palliativ indsats til børn og unge i Danmark Der findes specialiserede tværfaglige teams i alle regioner i Danmark samt FamilieFokus og Lukashuset Hvor kommer palliation fra Latin palium Lindring Kappe,
Læs merePalliation til børn og unge og deres familier
Palliation til børn og unge og deres familier - Nationale og internationale erfaringer vedr. indsatser og organisering samt dødsårsager og dødssteder Mette Raunkiær, seniorforsker, REHPA, Videncenter for
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereUDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?
UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereHvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM
Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri 8. juni 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende læger (PLO Midt) Region Midtjylland
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereBØRN MED LIVSTRUENDE SYGDOM
BØRN MED LIVSTRUENDE SYGDOM BEDRE OG TRYGGERE RAMMER TIL BØRN OG DERES FAMILIER OKTOBER 2017 INDHOLD Forord 3 Indsatsen til børn med livstruende sygdom og deres familier 4 Regeringens 6-punkts plan: 1
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereLindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom
Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder
Læs mereDen nære psykiatri i Midtjylland
Den nære psykiatri i Midtjylland Udspil til vision, målgrupper og handlingsrum Alliancen om den nære psykiatri Juni 2018 godkendt af Kontaktudvalget d. 31. august 2018 Patient- og pårørendeforeninger Praktiserende
Læs mereSebastian Cristoffanini
Fra: Sendt: 30. januar 2018 15:47 Til: Ane Bonderup; Anni Ravnsbæk Jensen; Søren Rittig Cc: Jens Friis Bak; Lone Düring Emne: Børnehospicepladser i Region Midtjylland ErUdgaaendeMail: -1 Journaliseret:
Læs mereKortlægning og udvikling af den palliative indsats
Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt
Læs merePå vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle
Læs mereModeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration
Modeller for kommunal organisering ift. samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri til inspiration I samarbejdsaftalen om oligofrenipsykiatri er anført: I alle kommuner skal medarbejdere, der arbejder med
Læs mereIndsæt hjælpelinjer til placering af objekter Region Hovedstaden Gitter og hjælpelinjer 2.
Region Hovedstaden Workshop Sundhedstyrelsen Susanne Molin 1 Palliativt Team for Børn og Unge Foreløbig erfaringer: Workshop Sundhedsstyrelsen Susanne Molin 2 MISSION At støtte børn og unge med livsbegrænsende
Læs merePalliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereHospicepladser til børn Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Hospicepladser til børn Region Midtjylland Baggrund På møde i Hospitalsudvalget den 5. februar og Psykiatri- og socialudvalget den 7.
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereProjektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune
Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune //2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 3 2. Formål, anvendelsessigte og
Læs mereVedrørende etableringen af børnehospicepladser i RM
Vedrørende etableringen af børnehospicepladser i RM På Hospitalsudvalgets næstkommende møde 9.april 2018, skal der tages endelig beslutning om, hvilken institution, herunder hvilken type institution, der
Læs mereÅrsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM
Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske
Læs mereVi samler kræfterne bygger på følgende overordnede principper for det tværkommunale samarbejde:
16. januar 2017 Oplæg om Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuners muligheder for at blive en del af Vi samler kræfterne - det nuværende 6K samarbejde om kræftrehabilitering Seks kommuner i Planområde
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs merePalliativ indsats i kommunerne
Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereSygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild
Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereReferat: Palliation på tværs
Referat: Palliation på tværs Kick-off workshop, 11. maj 2011 kl. 12-16, i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg Deltagere: Fra Silkeborg Kommune deltog 12 medarbejdere, henholdsvis fra Plejecenter
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs merePalliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
Læs mereMålet med indsatsområderne i 2019
Titel på projekt Har projektet nået sine mål i oprindelig projektbeskrivelse, eller er der noget, der mangler (begrund evt. hvis mål ikke længere er relevante/ aktuelle, men at potentialer peger i en anden
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereHandlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge
06.08.2011 Handlingsplan Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge 1. Formål Fokusgruppen skal skabe et brugbart netværk og en platform for kiropraktorer med interesse eller subspeciale inden
Læs mereReferat fra regionsbestyrelsesmøde. D. 4. november 2011
Referat fra regionsbestyrelsesmøde D. 4. november 2011 1. Fastholdelse og rekruttering 2. Status og indsatser vedr. nationale retningslinjer på ryg og knæ området her i regionen 3. Neurorehabilitering
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereHospice; Svanevig Hospice, Hospicegården Filadelfia, Hospice Sjælland.
Notat - Kortlægning palliative tilbud 2015 Baggrund Der er i de senere år sket en nødvendig udbygning af den specialiserede palliative indsats med flere hospice- og sengepladser og flere palliative teams.
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI
05-08-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI Baggrundsnotat til Sundhedsstyregruppens temadrøftelse om børne-unge psykiatrien den 17. august 2015 Udfordringer og
Læs mereÅrsmøde Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen PROJEKTLEDER: BODIL KLOBORG
Årsmøde 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen Hvordan startede det? Monofaglige og tværfaglige kompetencer, vi gerne ville have
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereHvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice
Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereArbejdsgruppen om samarbejdet på børneområdet
Arbejdsgruppen om samarbejdet på børneområdet Fællesmøde om arbejdet med Sundhedsaftalen den 3. november 2016 Ledende sundhedsplejerske Linda Malmgren, Gladsaxe Kommune Vicedirektør Pernille Slebsager,
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereÅrsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.
Læs mereStyrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse
Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,
Læs mereÆrø Den Digitale Ø Telemedicinske hospicesenge Janeke Espensen
Ærø Den Digitale Ø Telemedicinske hospicesenge 24.11.17 Janeke Espensen Projektbeskrivelse Dette projekt ønsker at afdække, om en telemedicinsk løsning i form et virtuelt samtalerum fremmer brugen af specialiseret
Læs mereKKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN
KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereStyrket palliativ indsats til børn med livstruende sygdom
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 28.august 2015 Styrket palliativ indsats til børn med livstruende sygdom 1. Baggrund I den tidligere regerings sundhedsstrategi
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs merePalliativ indsats i DK
1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereTemadag 23. august 2012: Børn med erhvervet hjerneskade opsamling på gruppedrøftelser
Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland afholdte temadag om børn med erhvervet hjerneskade den 23. august 2012. Deltagerne blev inddelt i grupper, hvor de drøftede fire spørgsmål. Her er gruppernes besvarelser:
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereBridge over troubled water
Bridge over troubled water Palliation på plejehjem og samarbejde/hvad kan det specialiserede team tilbyde Margit Lundager Forstander Kildevæld Sogns Plejehjem Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom palliation
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereEn værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune
En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen
Læs mereTemamøde om ALS og palliation. Velkommen
Temamøde om ALS og palliation Velkommen Program Kl. 12.00 12.30 Velkomst og præsentation Kl. 12.30 13.00 Præsentation af palliationsrapporten, med fokus på erfaringer og det fremadrettede arbejde/v. spl.
Læs mereDrøftelse af procesplan for revidering af demensstrategi.
Punkt 5. Drøftelse af procesplan for revidering af demensstrategi. 2014-14229. Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til At procesplan for revidering af demensstrategi drøftes Sagsbeskrivelse Ældre
Læs mereKVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.
KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereStyrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn
Aarhus Universitetshospital Mave-Barn-Centret www.auh.dk Styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn Resumé Aarhus Universitetshospital (AUH) ser lige som regeringen behov for styrkelse af den
Læs mereEvaluering af Lukashuset efter det første år
Evaluering af Lukashuset efter det første år Temadag den 25. oktober 2017 Mette Raunkiær, seniorforsker, REPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Klinisk Institut, SDU E-mail: mette.raunkiaer@rsyd.dk
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mere