Behandlernes oplevelse af behandlingen af alkoholmisbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandlernes oplevelse af behandlingen af alkoholmisbrugere"

Transkript

1 ANETTE SØGAARD NIELSEN Behandlernes oplevelse af behandlingen af alkoholmisbrugere En kvalitativ analyse Introduktion Inden for behandlingsforskningen har man gennem flere år været opmærksom på, at der ikke blot kan være varierende effekt af forskellige behandlingsformer, men også og måske især at der er forskel i patient-compliance og effekten af behandling, alt efter hvilken behandler patienten er i kontakt med (fx. Leake & King 1977; Valle 1981; Luborsky et al. 1997; Nielsen et al. 2000). Man kan forestille sig, at denne forskel i behandlereffektiviteten knytter sig til forskellige former for behandlerkarakteristika. Behandlerkarakteristika kan formentlig deles i to grupper: attribut-egenskaber, dvs. aspekter af, hvad behandleren har, f.eks. uddannelse, personlighed etc., og proces-egenskaber, dvs. aspekter af, hvordan behandleren udfører behandlingen (Najawits & Weiss 1994). I Project MATCH undersøgte man effekten af behandling i forhold til forskellige behandlerattributter (behandlerens alder, længden af behandlererfaring, køn, uddannelsesniveau, hvorvidt behandleren selv var tidligere misbruger, hvorvidt behandlerens familie var misbrugere, behandlerens religion og behandlerens syn på misbrug (sygdoms-, symptom eller livsstilsperspektiv)). På trods af stor forskel i effekten af den behandling, de enkelte behandlere gav, kunne man imidlertid ikke identificere behandlerattributter, der kunne redegøre for disse forskelle. Project MATCH Research Group konkluderede, at behandlerattributter formentlig ikke var ansvarlige for de store variationer i den effekt, de forskellige behandlere kunne fremvise af deres behandlingsforløb. Formentlig var variansen i effekten i højere grad knyttet til behandlerens adfærd i løbet af behandlingsprocessen (Project MATCH Research Group 1998) og måske var variansen knyttet til områder, der ikke lader sig kontrollere af udviklingen af behandlingsmanualer, som behandleren skal følge. Behandlerne selv er således en faktor, der har betydning for behandlingens effekt. Men hvordan skaber behandlerne sig overhovedet et billede af, hvad det er, de skal behandle? Hvilken rolle oplever behandlerne, at de har i NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 315

2 behandlingen? Hvilke kerneproblemstillinger oplever behandlerne, der er i behandlingen af alkoholmisbrugere? Selve behandlernes egenoplevelse af alkoholmisbrugsbehandling har kun i meget ringe grad været undersøgt. Problemformulering I nærværende studie vil det blive undersøgt, hvorledes behandlerne skaber sig et billede af patienten og præsenterer dette retorisk, samt undersøgt, hvilken mening, behandlerne tillægger behandling. I den forbindelse undersøges behandlernes selvforståelse, dvs. det undersøges, hvilken betydning behandlerne tillægger sig selv i behandlingsforløbet. Sluttelig vil der søges tegnet et billede af det, man kan kalde behandlernes vej-kort over behandlingen, dvs. et billede af, hvordan behandlerne forestiller sig, at behandlingen skal forløbe og hvilke faldgruber, der måtte være undervejs. Materiale Studiet er en kvalitativ undersøgelse af behandlerfortællinger. Materialet består af båndoptagede interviews med behandlere. Der er tale om i alt 12 behandlere, der behandlede i alt 27 patienter. Udvælgelsen af behandlere og patienter til interview med henblik på nærværende studie skete ved, at en gruppe patienter blev udvalgt tilfældigt på baggrund af anonymiserede respondentnumre blandt de patienter, der deltog i de to undersøgelser Matchningsprojektet og anden fase af Alkoholprojektet. De to studier undersøgte matchningshypotesen i henholdsvis et traditionelt, randomiseret follow-up-design og et quasieksperimentelt follow-up-design. I de to undersøgelser indgik spørgeskemabaserede interviews med de deltagende patienter. I alt deltog 150 konsekutive patienter i den første undersøgelse og 175 konsekutive patienter i den anden (Nielsen et al. 1998; Nielsen et al. 2000). En gruppe patienter blev tilfældigt udtrukket fra de to kohorter af en neutral, udenforstående person. Disse patienter blev bedt om et interview, hvor emnet var behandlingen: Hvad der skete i den, hvordan de oplevede den, hvilke konflikter og uoverensstemmelser patienten mente, der havde været undervejs, usikkerheder i behandlingen eller andre ting, der spillede ind på patientens overvejelser om at afbryde eller fortsætte behandlingen. En analyse af disse interviews er publiceret andetsteds (Nielsen 2003). Når en patient var blevet interviewet om sin behandling, blev patientens behandler interviewet umiddelbart efter. Interviewet var kun delvist struktureret, baseret på en spørgeguide og optaget på audiobånd. Temaerne i interviewet var parallelle til dem, som var temaerne for interviewene med patienten: Behandlerne blev bedt om at beskrive behandlingen, hvordan de oplevede den, om der havde været konflikter eller uoverensstemmelser undervejs, usikkerheder i behandlingen eller andre ting, der spillede ind på behandlerens overvejelser i relation til behandlingen, eller som behandleren kunne forestille sig spillede ind på patientens overvejelser om at afbryde eller fortsætte behandlingen. Spørgeguiden blev overvejende brugt som tjekliste i slutningen af interviewet. Alle interviewene blev gennemført af forfatteren. De blev gennemført 2 4 måneder efter behandlingsstart. På det tidspunkt var den overvejende del af behandlingsforløbene stadig igangværende, men nogle af patienterne havde allerede afbrudt behandlingen. Hvert interview varede minutter. Efter transskribering er visse data ændret for at beskytte deltagernes anonymitet. Dette påvirker ikke analyserne på nogen måde. Behandlerne omfattede en gruppe bestående af fem socialrådgivere, fem sygeplejersker og to psykiatere. Alle bortset fra to havde gen- 316 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

3 nemført eller var ved at gennemføre en efteruddannelse som kognitive behandlere samt oplæring i Motivational Interviewing. Nogle af behandlerne havde en terapeutisk baggrund i psykodynamisk behandling og andre i systemisk familieterapi. Alle behandlere udførte eller havde udført individuel behandling af den patient, interviewet omhandlede. Behandlingsmetoden var enten kognitiv adfærdsterapi, kontraktbehandling (højt struktureret behandling, baseret på en skriftlig aftale mellem behandler og patient) eller støttende samtaler (løst struktureret behandling, der tager udgangspunkt i patientens umiddelbare behov). Behandlingstilbuddene baserede sig på nedskrevne kliniske retningslinjer. Behandlerne modtog efteruddannelse i de behandlingsformer, de havde valgt, samt ekstern supervision af erfarne klinikere. Behandlernes fortællinger omhandlede behandlingsforløbene for 19 mænd og 8 kvinder. Gennemsnitsalderen for mændene var 43,8 år og for kvinderne 44,5 år. Den yngste var en mand på 28 år, den ældste en kvinde på 60 år. Patienterne havde haft et overforbrug af alkohol i fra 1 år til 22 år. Med hensyn til fordeling på køn, alder, beskæftigelse, civilstand og drikkemønster afveg de udtrukne patienter ikke fra de øvrige patienter, der havde søgt behandling på ambulatorierne. Metode Det overordnede emne for interviewene var den gennemførte behandling af én af de ovennævnte patienter, og hvorledes behandleren oplevede dette. Når man beder et andet menneske fortælle om personlige oplevelser, giver personen som oftest en fortælling som svar. Spørger man således en behandler om, hvad der sker i behandlingen af en given patient, vil behandleren ofte fortælle en fortælling, der har til formål at forsøge at skabe et illustrativt og forståeligt billede af, hvad der sker i behandling i behandlerens fortolkning. Jerume Bruner mener ligefrem, at mennesket tænker på to fundamentalt forskellige måder. Han kalder den ene narrativ tænkning, dvs. tænkning gennem fortællinger, og den anden paradigmatisk tænkning, dvs. tænkning baseret på logiske argumenter (Bruner 1986). Når vi tænker paradigmatisk, dvs. gennem logiske argumenter, prøver vi at betragte det specifikke tilfælde i generelle vendinger, f.eks. som udtryk for en general kategori (Mattingly 1991). Når vi forsøger at forstå den specifikke hændelse, tænker vi narrativt. Narrativ tænkning kan betragtes som den primære måde til at skabe sammenhæng i oplevelserne (Mattingly 1991). Fortællingerne bruges til instruktive sammenligninger eller illustrativ kontrast (Sacks 1993) eller hvis der er tale om anekdoter endog til afslapning og morskab (Hunter 1986). Fortællinger fortælles ofte for at illustrere, skabe en platform, eller når noget af en eller anden grund ikke passer ind i lærebøgernes beskrivelser, og behandlerne selv må regne ud, hvad der er på spil, og måske endog i manglen på et svar skal beslutte, hvordan der skal handles i situationen. Fortællinger om behandling kan således illustrere, hvorledes behandlerne tænker om behandling. Hvad det er, de fokuserer på, når teori om behandling og alkoholmisbrug skal omsættes i behandlingsforløb med en konkret patient. Som led i fortællingerne benytter behandlerne mere eller mindre faste billeder eller story-lines, dvs. henvisninger til centrale fortællinger, som er en del af vores allesammens kulturelle bagage. Story-lines er defineret som whatever it is that can be used to establish a set of guidelines and constraints for telling a story that conveys what convention would certify as having a certain general kind of content (Schafer 1992). Grundlæggende kan disse story-lines betragtes som centrale fortællinger, der gennem reduktion skaber vitale NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 317

4 gentagelser i andre fortællinger. En fortæller kan bevidst eller ubevidst benytte en mængde story-lines i en personlig fortælling; story-lines, der stammer fra f.eks. litteraturen, dramatikken, folkloren, religionerne, mytologierne og massemedierne (Hydén 1995; Steffen 1997). I det følgende vil interviewene blive analyseret trinvist. Allerførst vil jeg se på, hvordan behandlerne konstruerede et billede af den patient, de behandlede eller havde behandlet. Jeg vil dernæst undersøge de meningsdimensioner i behandlingen, som behandlerne fokuserer på, eller det man kan kalde behandlernes kollektive mening med behandlingen. Til sidst vil jeg undersøge behandlernes egen selvforståelse og den betydning, de tillagde sig selv og deres egen rolle i behandlingen. Jeg vil til sidst samle det hele i en model over behandlernes vej-kort i behandlingen. Analyse Som eksempel på, hvorledes behandlerne rent retorisk skaber et billede af den patient, de skal behandle, vil vi undersøge det billede, som behandleren Sonja skabte af patienten Conny. I interviewet fortæller behandleren Sonja om behandlingsforløbet med Conny, som er en ung kvinde med et mindre barn. Conny bor sammen med en mand, der også i perioder drikker for meget. Det er Connys første behandlingsforløb. Sonja føler sig usikker på, hvordan behandlingsforløbet kommer til at spænde an, for hun oplever Conny som meget lukket. Sonjas bud på en løsning er etablering af et personligt bånd mellem sig selv og patienten Conny: Sonja: Jeg har valgt at (...) have en temmelig støttende holdning til hende, og har ligesom været indstillet på, at hun skal have tid til at få tillid. (...) Faktisk er det første gang hun er i et samtaleforløb med de problemer der. Så jeg har tænkt og det har jeg også snakket med hende om at, at hun har svært ved ligesom at tro på, at der er nogen, der kan hjælpe hende, fordi hun er en person, der er vant til at klare sig selv og har været det altid. Så jeg har valgt at det skal være støttende og æh prøve om hun kan få, altså om jeg kan få en god kontakt med hende og hun måske kan få tillid til at vise lidt mere af, hvem hun er, ikke også. Nøgleordet i fortællingen bliver tillid. I behandlerens fortælling er patientens tillid en fundamental forudsætning for, at behandleren kan få indsigt i udgangspunktet for behandling og dermed for, at behandleren aktivt kan skabe et fælles projekt sammen med patienten. Prioriteringen af etableringen af et personligt bånd begrundes yderligere, da Sonja refererer til udvalgte dele af Connys barndom og livshistorie. Disse dele inddrages som en forklaring på, hvorfor Conny har svært ved at vise umiddelbar tillid til behandleren. Connys adfærd bliver således på én gang gjort begribelig, så den ikke fremstår som moralsk forkastelig. Behandleren søger således at vise, at Connys måde at reagere på er meningsfuld. Behandleren konstruerer her på linje med alle de andre behandlere i undersøgelsen hvad vi kan kalde kernefortællinger om den enkelte patient. Kernefortællingerne er opbygget af en mængde små fortællinger om patienten og kommer til at fungere som baggrund for, at behandleren kan rubricere patienten. I udviklingen af kernefortællingerne trækker behandlerne på deres repertoire af viden, af eksempler, billeder, forståelser og handlinger. Sonja nævner således senere i interviewet: Sonja: Og nu skal det så siges, hun har jo været æh syg helt fra spæd, og har jo det første år af sit liv været meget indlagt, ikke også, og har været syg, altså sådan helt, altså blevet kontrolleret for tuberkulose helt op til femtenårsalderen. Så jeg, altså 318 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

5 med den viden jeg har, om små børn, og om hvordan de trækker sig ind i sig selv for at overleve, hvis de ikke får kontakt, at der tænker jeg at hun er sådan en, der kan have nogle gevaldige kontaktvanskeligheder. Behandleren inddrager således genkendelige mønstre, der allerede eksisterer i hendes repertoire, i forsøget på at omforme situationen fra et uforklarligt virvar til en orden, som hun kan gennemskue. Behandleren skaber sig med andre ord et sammenhængende billede af patienten, der giver mening for hende, og som hun oplever, hun kan handle på baggrund af. Billedet skabes ved at udvælge elementer fra dét, patienten fortæller, og sætte det sammen med den øvrige viden, behandleren har. Om normalitet Behandlerinterviewene var således karakteriseret ved en retorisk præsentation af små fortællinger, der tilsammen skabte en individuel kernefortælling om den enkelte patient. Opbygningen af kernefortællinger og præsentationen af behandlingen demonstrerede samtidig, hvordan begreber som normalitet og afvigelse er genstand for forhandling. Se f.eks. følgende to citater fra henholdsvis et interview med behandleren Lone og med behandleren Sonja. Først Lone: Interviewer: Er han i det hele taget god til at sætte ord på? Lone:...ikke på følelser. Interviewer: nej. Hvad gør han så? Lone: Så, så æh hjælper jeg ham så lidt på vej. Giver ham nogle eksempler.... Er du gal? Er du irriteret? Det er sådan lidt mindre pædagogisk (ler) og så kommer så, kan du blive ked af det? Altså lige i den situation. Så kan han godt sige, at han kan blive ked af det. Men han kan ikke selv sige det. Han kan godt sige, hvad han tænker, han kan godt sige hvordan han handler, men han har meget svært ved at sige, sætte ord på hvad han føler. (...) Men han er ikke en knudemand på den måde, for han er faktisk meget sådan, sådan meget følsom, egentlig. Sådan inderst inde. (...) I eksemplet her fremstilles patienten som en rigtig mand ved hjælp af en story-line, som vi genkender som rigtige mænd taler ikke om følelser (selvom de inderst inde er meget følsomme). At patienten ikke selv kan formulere, hvad han føler, fremhæves af behandleren som udtryk for normalitet og som udtryk for almindelig adfærd i det miljø, patienten befinder sig. I interviewet med behandleren Sonja om patienten Conny er konklusionen modsat: Interviewer: Er hun, er hun en...en specielt svær patient i nogen sammenhænge? Er hun sådan en, der trigger noget i en eller som man synes er svær at tackle? Sonja: nej... altså, jeg går det nok sådan, når jeg sidder sammen med hende, at jeg synes, hun er en pige, der har det svært. Og det som jeg oplever at hun nok gerne æh eller at hun ikke har så meget følelsesmæssig kontakt med sig selv (...) og også når vi sådan snakker om noget, det er ikke naturligt for hende at tænke i sammenhænge i hendes eget liv eller at tingene kan have en årsag eller sådan på den måde reflektere over sig selv. Det lyder det ikke som om, hun er så vant til. Og nu skal det så siges, hun har jo været æh syg helt fra spæd, og har jo det første år af sit liv været meget indlagt, ikke også, og har været syg, altså sådan helt, altså blevet kontrolleret for tuberkulose helt op til femtenårsalderen. Så jeg, altså med den viden jeg har, om små børn, og om hvordan de trækker sig ind i sig selv for at overleve, hvis de ikke får kontakt, at der tænker jeg at hun er sådan en. Der kan have nogle gevaldige kontaktvanskeligheder. Også Sonja fokuserer på det, patienten ikke siger og ikke gør. Men hvor den forrige behandler kategoriserede patientens adfærd som normal, bliver patienten her i det andet ek- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 319

6 sempel kategoriseret som afvigende. Denne patient beskrives med reference til story-linen traumatiske oplevelser i barndommen skaber problemer i voksenlivet. Hermed gøres patientens reaktioner begribelige, og story-linen er således med til at genskabe et normalitetsbegreb. Behandleren trækker på fælles kulturelle normer, der angiver, at bestemte barndomsoplevelser udløser traumer, eller antager, at bestemte former for adfærd er afvigende på en måde, som ikke kan bebrejdes patienten selv, men snarere klassificeres som lidelse. På den måde ikke blot diskuteres og forhandles afvigelse og normalitet, men afvigelserne gøres meningsfulde og normaliseres igen i den forstand, at de fremstilles for intervieweren som forståelige. Balancegangen mellem afhængighed og uafhængighed Csordas og Tambiahs analyser af healing i forskellige kulturer antyder, at man kan identificere fire forskellige opgaver i fremstillingen af en behandling (Csordas 1983; Tambiah 1977). For det første må fortælleren fremhæve en prædisponering for en behandling, ved at sygdomssymptomerne tolkes på en sådan måde, at det ønskelige i at blive plejet eller behandlet træder frem. For det andet må fortælleren vise, at behandlingen faktisk var virksom (empowerment). For det tredje må fortælleren fremstille transformationen, dvs. behandlings- eller forandringsprocessen som sådan. Og endelig må der være en rekonstruktion, dvs. en efterfølgende raskhed, restituering eller gennemgåede forandring fra syg til rask (Hydén 1997). Når behandlerne beskrev patienten og behandlingen, gjorde de brug af helbredelsesfortællingen som retorisk form, altså beskrev patientens prædisposition, empowerment, transformationen og rekonstruktionen. I disse fortællinger var det centrale fokus for behandlerne således dels 1) udgangspunktet for behandlingen og 2) et slutpunkt for behandling, der udgjordes af patientens (gen-)vundne selvstændighed og herredømme over eget liv. Processen fra 1) til 2) udgjordes i fortællingerne på den ene side af behandlingen og på den anden side af patientens udvikling. Disse to aspekter lod sig ikke adskille i fortællingerne, men var snævert sammenknyttede. Behandlerne koncentrerede sig i deres fremstilling ofte om at beskrive patientens udvikling og i mindre grad om deres egen adfærd som behandler. Når en behandler beskrev sin egen adfærd, var det ofte i en dialektisk fremstilling mellem de to aspekter. Selvom behandlerne ofte kun indirekte beskrev selve behandlingen, koncentrerede deres fortællinger sig imidlertid om gentagne faser i processen. Vladimir Propp har vist, at typer af fortællinger kan klassificeres på baggrund af det overordnede mønster eller morfologisk form i fortællingen, dvs. ved at studere plottet i fortællinger på et niveau, der ligger over det specifikke indhold (Propp 1968). De enkelte dele i en fortælling defineres her ud fra, hvor vigtige de er i selve handlingen. En af de meningsdimensionener, der kan lægges ned over selve plottet i behandlerfortællingerne, er balancegangen mellem afhængighed-uafhængighed. En plot-struktur skal ikke forveksles med en beskrivelse af de typiske fortællinger eller gennemsnitsfortællingerne. Den gennemgående plot-struktur tager i stedet alle elementer i alle fortællingerne i betragtning. I de 27 interviews beskrev alle behandlere således ikke samtlige elementer eller faser, som er vist nedenfor. Rent metodisk er tanken bag opstillingen af en plot-struktur derimod, at listen af elementer har alle de væsentlige hændelser med, der optræder i samtlige fortællinger. Den enkelte fortælling indeholder således ikke nødvendigvis alle elementer. Fortællingens elementer er defineret på baggrund af deres vigtighed i det konkrete handlingsforløb, dvs. når der sker et skift i handlingen eller en 320 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

7 forskydning i meningsdimensionen. Gentagne systematiske gennemlæsninger af behandlerfortællingerne med henblik på at identificere faser og skift mellem disse viste, at behandlerfortællingerne havde følgende gennemgående plot-struktur: a) patienten drikker b) behandleren skaber kontakt til patienten, og mål med behandlingen formuleres c) behandlingen d) en krise indtræffer e) behandling ændres eller udvides f) behandlingens afslutning Forløbet a-f er med andre ord den kortest mulige version af behandlernes fortællinger under ét: En version, der stadig indeholder alt det, der, som Vladimir Propp udtrykker det, har betydning for handlingen (Propp 1968). I beskrivelsen af behandlingsforløbene valgte behandlerne hændelser og elementer, som de koncentrerede sig om i deres fortælling. Behandlerfortællingerne kan set fra den vinkel afspejle behandlernes måde at tænke på, deres verdenssyn og forståelse af sig selv som behandlere. Inden for dette plot kan der så være variationer af hvilke elementer, der inddrages i vejen fra a-f i den enkelte fortælling. Meningsdimensionen, der kan lægges ned over plot-strukturen, blev ovenfor kaldt afhængighed-uafhængighed. Fra denne vinkel kan hele plot-strukturen i behandlerfortællingerne betragtes som en balancering mellem disse to yderpunkter. I faserne a), c) og e) fremstilles patienten som afhængig. I disse faser i behandlernes fortællinger er det ikke patienten, der ubetinget selv styrer sig eget liv, og han kan derfor ikke entydigt opfattes som selvstændig. I begyndelsen er det alkohol, der er styrende, men i de faser, der omfatter selve behandlingen, er det behandleren, der i en vis udstrækning fremstilles som den, der guider, styrer og strukturerer, som f.eks når behandleren Maj-Britt fortæller om behandlingen af sin patient Bettina, at hun godt [kan] spørge hende om en ting og så kan hun sidde og tænke et stykke tid inden hun svarer. Så jeg tror, at den måde, jeg spørger hende på, det får sat nogle ting igang, som hun så arbejder videre med, reflekterer videre over. Modsat er fase b) behandleren skaber kontakt til patienten, og mål med behandlingen formuleres en fase, hvor behandleren beskriver sig selv som den, der indretter sig efter patienten. Det samme sker i fase d) en krise indtræffer og f) behandlingens afslutning. Her fremstilles patienten i behandlernes fortælling som den autonome, som den selvstændige og den, der afgør, på hvilken platform, kontakten skal etableres og mod hvilket mål, der skal stræbes. Behandlerne fremstiller samtidig sig selv som dem, der indretter sig efter patienten, som vi f.eks. ser her i en fortælling om, hvordan behandleren forsøger at skabe kontakt til patienten Karin: Maj-Britt: hun var lidt af en prøvelse i starten.(...)...hun har været gift øh og haft en vis status, sådan økonomisk og æh bliver så alene, men æh hun er jo altid vældig pænt klædt og går meget op i de der ting. Det er lige som om hun har haft et tab, da hendes mand dør. Hun har haft et socialt tab. (...) Men det kunne jeg ikke snakke med hende om i starten. Da måtte jeg bare lægge øre til det. Men ud over at konstituere faserne i plotstrukturen er meningsdimensionen afhængighed-uafhængighed også indbygget i selve beskrivelserne af plottets konsekutive faser, når f.eks. en behandler beskriver en krise i behandlingen som: Sonja: Da fik jeg det sådan, at jeg blev irriteret. Eller jeg fik det sådan (...) hvor jeg måtte lige sige til mig selv, nu, ikke løfte pegefinger, det hjælper ikke. Men der fik jeg det sådan, ikke også, at jeg havde lyst til at løfte pegefingeren overfor hende. Her antydes, at i behandlerens fremstilling af behandling markeres overgangen til en kri- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 321

8 se ved, at behandleren oplever, at patienten handler på en måde, der ikke er i overensstemmelse med behandlerens forestilling om, hvordan patienten burde reagere. Med andre ord markeres krisen i behandlerens fortælling ved, at patienten unddrager sig behandlerens styring. Overgangen til en krise i behandlingsfortællingerne kan imidlertid også markeres ved det modsatte, nemlig at behandleren skønner, at patienten ukritisk gør, hvad behandleren ønsker: Henriette: han er en, en person som har.. stor brug.. det er mit... stor brug for.. at føle anerkendelse og der kan jeg indimellem måske nok få en fornemmelse af, om... for hvis skyld det er. Overgangen til en krise kan altså rent retorisk fremstilles som udløst af behandlerens fornemmelse af, at patienten handler for behandlerens skyld snarere end for sin egen. Her handler det således ikke om, at patienten er for selvstændig, men om det modsatte: At behandleren fornemmer, at der reelt ikke sker en bevægelse frem mod en selvstændiggørelse af patienten, og at patienten i stedet for at arbejde frem mod målet arbejder for behandlerens skyld. Behandleren diskuterer således, hvorvidt en patients ændring af adfærd er acceptabel, hvis den ikke er udløst af patientens bevidste og målrettede arbejde, men snarere tolkes som udtryk for patientens accept af andres ønske om denne forandring. Samme spænding kommer til udtryk, når det gælder patientens mål, f.eks. hvis behandleren mener, at målene er vanskelige at nå på den måde, patienten ønsker det: Karen: jeg lægger selvfølgelig i min behandling vægt på, at han, han prøver at finde noget i sig selv, også, uanset om han er enig eller uenig med mig, men æh finde en eller anden energi, som han kan bygge videre på... hans løsning lige her på det sidste eller har en overgang været, at han skal bare væk fra det hele. Han søgte også job i Norge, har ikke fået noget endnu, i hvert fald, men det kan godt være hans løsning på tingene og det er jo nok desværre ikke nogen særlig holdbar løsning (...) altså, jeg tror, det skal gøres på en anden måde. Dynamikken i fortællingerne giver imidlertid kun mening, hvis også en anden meningsdimension tages i betragtning: de personlige bånd. Det personlige bånd mellem behandleren og patienten fremstilles i behandlerfortællingerne som forudsætningen for den behandling, der skal understøtte patientens uafhængighed af alkohol. I behandlerfortællingerne hænger de to dimensioner sammen på den måde, at på den ene side fremhæves det personlige bånd mellem patienten og behandleren som forudsætningen for, at behandlingen kan bidrage til, at patienten bliver uafhængig og selvstændig uden alkohol. På den anden side medfører dette i behandlernes fortællinger, at patienten knyttes til behandleren og dermed i en eller anden udstrækning accepterer eller underlægges en grad af behandlerstyring undervejs i behandlingen. Med andre ord kan dimensionen af personlige bånd komme i kontrast til uafhængigheds-dimensionen i fortællingerne. Behandlerfortællingerne udtrykker forskellige modeller for balancering mellem disse to aspekter. Ved at gå i behandling skabes et personligt bånd, men patienten mister samtidig noget af sin uafhængighed. Omvendt tilstræber behandleren, at uafhængighed og selvstændigheden genopbygges, men uden at alkohol er involveret. I behandlernes overordnede fortællinger om behandling og det, man kan kalde behandlernes kollektive opfattelse, handler behandling således ikke blot om at styre eller guide en patient fra en position, hvor vedkommende oplever at være afhængig og styret af sit alkoholforbrug, til en position, hvor patienten har herredømme over sit eget liv. Modsætningen mellem, at behandlerne har en idealforestilling om, at det er patienten 322 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

9 selv, der bør formulere behandlingsmålet, samtidig med at behandlerne vurderer kvaliteten af de opstillede mål, afspejler spændingen mellem på den ene side at understøtte patientens uafhængighed og på den anden side samtidig være behandler, dvs. den, der gør noget ved en lidelse. Behandlernes selvforståelse og oplevelse af egne strategier Behandlernes retoriske fremstilling af behandlingsforløbene kan således beskrives som et plot, der grundlæggende er en balancering mellem to centrale opgaver: at medvirke til konstruktionen af patientens ny, uafhængige selv og samtidig få denne selv-konstruktion til at fremstå som patientens værk. Henholdsvis for lidt og for megen behandlerstyring blev fremstillet som potentielle trusler mod henholdsvis den ene og den anden centrale opgave. Patientens unddragelse af behandlerstyring blev fremstillet som en krise, fordi det betød, at behandleren ikke mere kunne have en rolle i konstruktionen af det nye selv. For høj grad af behandlerstyring medførte på den anden side en risiko for, at selv-konstruktionen netop ikke kom til at fremstå som patientens eget værk. Men selvom den indre logik i en sådan måde at opfatte alkoholmisbrugsbehandling på kan være både logisk og forståelig, forklarer den ikke den betydning af behandling, der udtrykkes med den. Eller rettere sagt: Inden for behandlernes kollektive opfattelse af behandling kan behandlingsforløbene beskrives på utallige måder. På indholdssiden afviger de enkelte behandlerfortællinger fra hinanden. Hvor én behandler beskriver, at hun sætter grænser for en patient med henblik på at hjælpe patienten til at skabe overblik og dermed herredømme over sit liv, så beskriver en anden behandler, at hun støtter og lytter til sin patients talestrøm, omend formålet med de to interventioner synes at være det samme. Forskellene i indholdet i behandlerfortællingerne giver således et hint om behandlernes forståelse af de strategier, de mener at have til rådighed.. En systematisk gennemlæsning af interviewene blotlagde 4 forskellige mønstre i måden, behandlerne beskrev deres kommunikation med patienterne på, nemlig at behandleren strukturerer, behandleren kontrollerer, behandleren støtter, eller behandleren fornemmer. Disse måder at beskrive kommunikationen på kan betragtes som fingerpeg i retning af at rekonstruere de forskellige former for behandlernes selvforståelse, eftersom de organiserende principper, som udtrykker selvforståelsen, reflekteres i vore handlinger og især i omtalen af dem (jfr. Alasuutari 1990). At behandlerne strukturerer og konkretiserer udtrykker en central ideologi for mange behandlere, nemlig væsentligheden af, at patienten ikke fortælles om løsninger eller forklaringsrammer, men selv når frem til dem. I behandlerfortællingerne illustrerer behandlerne dette ved at fremhæve, hvordan de stiller spørgsmål, analyserer konkrete hændelser og fastholder bestemte emner, indtil behandlerne har oplevelsen af, at patienten selv kan konkludere på dem. Ved samtidig rent retorisk at fremstille sig selv som den, der besidder rollen som den spørgende, strukturerende og konkretiserende, fremstiller behandleren også sig selv som den, der styrer samtalen frem mod konstruktionen af patientens nye selv, jfr. behandleren Maj-Britt ovenfor: Altså jeg er jo ikke særlig aktiv på den måde, men at de få spørgsmål, jeg stiller, de kan sætte nogle ting i gang, refleksioner og hvor hun sidder og kigger ind i sig selv. Behandleren fremstiller således sig selv som aktør og medskribent i en ny fremtidig livshistorie for patienten, selvom behandleren i behandlerfortællingen ved første øjekast synes primært at fokusere på patientens egen udvikling. At kontrollere patienten udtrykker et helt NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 323

10 andet aspekt af behandlernes selvforståelse. Kontrolelementet strider imod behandlernes overordnede forestilling om, at konstruktion af patientens nye, autonome selv grundlæggende bør udspringe af en proces, som grunder i patientens egen erkendelse og egne valg. Behandlerne kan imidlertid føle sig tvunget til at indtage en kontrollerende rolle. Her inddrages et nyt aspekt i behandlingsfortællingerne, nemlig et moralsk aspekt: Sonja: men bliver der for meget slinger i valsen, så vil jeg nok også være en, som hvor jeg vil tage en snak med hende om og sige, at æh nu må jeg se mig nødsaget til at underrette børn- og ungeforvaltningen igen. Sådan at hun æh så bliver det jo pegefingeren, ikke også.(...) For det er altid et dilemma, når der kommer den anden kontrol ind. Altså, for så vil hun da først fortie, hvordan det i virkeligheden foregår. I behandlerfortællingerne kan en vifte af hensyn, f.eks. hensynet til børn eller hensynet til andre myndigheder, mediere behandlerens oplevelse af egen rolle og påvirke behandlerens oplevelse af, hvad der optimalt set ville være en hensigtsmæssig behandlerattitude. I behandlernes selvforståelse sker dette imidlertid samtidig med en forventning om, at kontrol kan påvirke såvel behandlingen som kontakten mellem patient og behandler negativt: altså så vil hun da først fortie, hvordan det i virkeligheden foregår. Behandleren som støtte til patienten funderes på et andet rationale. Hvor behandleren med udtrykkene spørgen/strukturering forsøgte at udtrykke en forståelse af sig selv som behandler, der guidede patienten frem mod dannelsen af et nyt selvstændigt og autonomt selv, og hvor kontrol omfattede et moralsk/ dømmende element på bekostning af hensyn til den autonome patient, så kan rationalet bag støtte til patienterne tolkes som en oplevelse af patienten som svag eller svækket. I behandlerfortællingerne antydes således patientens afhængighed af behandleren. Når behandleren ser sig selv som støttende i forhold til en patient, definerer behandleren samtidig patienten gennem noget, som ikke er eller ikke har, d.v.s. gennem en mangel. Interviewer: Hvad er din rolle i behandlingen? Lone: Det er at være meget støttende. Selvom hun kan give udtryk for sine egne behov og er god, egentlig, til at fortælle hvad der er galt og hvad hun kan magte, så mangler hun alligevel i at fastholde nogle ting. Behandleren her tillægger sin rolle en anden betydning, end vi så behandlerne gøre ovenfor. Når behandlerne giver udtryk for, at de fornemmer patienterne, signalerer de i modsætning til spørgen/strukturering, kontrol og støtte indirekte kontrol eller observation af patienten. Ved at benytte udtrykket fornemme, fremstiller behandleren sig på den ene side med afstand til autoritetsrollen (hun har ikke direkte udspurgt, forhørt eller overskredet patientens grænser), på den anden side fremstiller hun sig selv som værende i nær kontakt med patienten (hun har observeret og tolket patientens adfærd, udsagn eller attitude): Interviewer: Og det går sådan stille og roligt, og du oplever, at der er et fremskridt? Karen: Ja jeg har fornemmelsen af det, men jeg synes ikke, at jeg har nogen klare ydre beviser på det endnu godt nok...altså bortset fra at han er kommet i arbejde, men samtidig så er hans ambivalens i forhold til det arbejde så stor, altså den ambivalens, han udtrykker hele tiden, øh... Og det har han gjort helt fra starten, hvor han begyndte at snakke om det arbejde, om han overhovedet skulle taget det eller ej osv osv.. Altså det hænger han meget i, men har så heller ikke kunnet vælge noget andet. Den fornemmende behandler observerer og 324 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

11 tolker således i stor udstrækning udvalgte patient-reaktioner og udsagn. Behandleren fortsætter: Karen: så han er meget en, der bliver stående i en eller anden ambivalent tilstand, og der skal jeg sådan på en eller anden måde kunne klare at være vidne til det, eller være der sammen med ham, tror jeg, et stykke tid, før han så kan tage et skridt videre... Den fornemmende behandler fremstiller sig selv som meget lidt dirigerende, og hun placerer sig i stedet som afventende og ser det som sin rolle at være en slags bisidder til patientens egen proces. Kun i få behandlerfortællinger begrænsede behandlernes strategier og selvforståelse sig til ét af de nævnte mønstre. I de fleste behandlerfortællinger beskrev behandlerne overvejende kommunikationen med patienten som det snakkede vi så om eller det talte vi om, suppleret med anvendelse af et eller flere af de ovenstående mønstre i varierende grad. Hvis man sammenligner de fortællinger, som samme behandler fortalte om vedkommendes forskellige patienter, kan man se en tendens til præferencer for måden at beskrive kommunikationen på. Men man kan også se, at behandleren skabte et billede af sin egen funktion i et samspil med den kernefortælling, hun samtidig skabte om patienten. Med forbehold for det lille materiale kan dette tolkes i retning af, at behandlerne instinktivt eller bevidst justerer deres forståelse af deres rolle som behandler i forhold til den aktuelle patient. Behandlernes vej-kort over behandlingen Patienten underkaster sig andres mål Behandleren støtter og strukturerer Patienten er for afhængig af behandler Behandler strukturerer konkretiserer Patienten afhængig af alkohol Patientens erkendelse af behov for behandling Etablering af kontakt Behandling Patienten formulerer mål, behandleren ikke er enig i Behandleren konkretiserer og strukturerer Patienten formulerer mål, som er i overensstemmelse med behandlerens Patienten er for uafhængig af behandler Patienten som autonomt menneske, uafhængigt af alkohol Behandler kontrollerer, fastholder, støtter Figur. 1 Behandlerens forståelse af behandling På baggrund af beskrivelsen af behandlernes kollektive forståelse af, hvad der er behandlingens centrale problemstillinger og analysen af, hvilken betydning, behandlerne (rent retorisk) tillægger deres egen rolle og de strategier, de inden for denne selvforståelse benytter, tegner der sig en model over behandlernes syn på misbrugsbehandling, se figur 1. I behandlerfortællingerne var oprettelsen af et personligt bånd mellem behandler og patient forudsætningen for en konstruktiv behandlingskontakt. I den initiale fase af behandlingen fremstiller behandlerne derfor nødvendigheden af, at de selv optræder lyttende. Et centralt mål for behandlerne er, at det er patienten, der formulerer målet med behandlingen. I fortællingerne balancerer behandleren mellem på den ene side at sikre, at målet er hensigtsmæssigt inden for behandlerens egen selvforståelse, og på den anden side, at patienten oplever, at det er ham eller hende selv, der formulerer det. I modellen er dette fremhævet ved markeringen af henholdsvis støttende og konkretiserende strategier, alt efter om behandleren tolker, at patientens mål er hensigtsmæssigt, uhensigtsmæssigt eller formuleret af en anden end patienten selv. Behandlingsfortællingerne illustrerede end- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 325

12 videre, at behandlerne i løbet af selve behandlingen fremhævede forskellige behandlingsstragier, der lå inden for forskellige mulige selvforståelser, men som alle havde den underliggende mening, at behandleren på den ene side ledte patienten frem mod en større forståelse af egne handlinger og mønstre i relation til alkohol, og på den anden side, at patienten selv skulle overtage ansvaret for denne proces. I behandlerfortællingerne blev dette muliggjort ved at fremstille behandleren som styrende og en smule foran patienten, dvs. med en hypotese om, hvor og hvordan der bedst kunne arbejdes frem mod målet. I denne proces dukkede der i fortællingerne to risikomomenter op: 1) at behandleren undervejs i processen blev for styrende, og 2) at behandleren kom for langt foran patienten, dvs. mistede styringen. Når behandlerne navigerede sig frem mod målet for behandlingen, tog de udgangspunkt i den kerne-fortælling, de havde skabt af patienten. Behandlernes beskrivelser af valg af strategier var snævert vævet sammen med deres beskrivelser af patienten. Billedet af patienten var samtidig konstant genstand for forhandling og stod i behandlerfortællingerne i et dialektisk forhold til udviklingen i behandlingsforløbet. Diskussion Der var ikke tale om, at behandlerne alt efter faggrupper eller valg af behandlingsmetode opbyggede deres fortælling på en særlig måde. Behandlingsmetoden kunne kun genkendes, når behandleren refererede til de strategier, som hun anvendte i behandlingen, eller når hun begrundede, hvorfor hun netop fraveg et behandlingsprincip, der hørte den behandlingsmodalitet til, som hun i øvrigt behandlede indenfor. Behandlerfortællingerne viste, at den retoriske fremstilling af succesfuld behandling er resultatet af en kompleks proces. Vi kunne samtidig se, at det i fortællingerne var muligt at identificere en eller flere story-lines, der refererer til den dagligdags og professionelle kulturelle arv. Ikke mindst er den psykologiske litteratur en væsentlig kilde til billeder, begreber og fragmenter, der kan bruges i konstruktionen af fortællinger om behovet for behandling, om selve behandlingen og om resultatet af den. Det er en påmindelse om, at psykologiske teorier ikke blot handler om mennesker, de bruges også til at fremstille mennesker (Hydén 1997, s.130; Alasuutari 1990). Der er også en moralsk side i fortællingerne, der handler om personlig udvikling og forandring. Ikke forandring og udvikling i al almindelighed, men udvikling fra en mindre ønskværdig tilstand til en anden tilstand, der er at foretrække ud fra en moralsk synsvinkel. Gennem en psykologisk krise og en indre søgen sættes patienten i behandlernes fortællinger i stand til at blive forfatter til sit eget liv. Der bliver tale om forandringshistorier, der blandt andet handler om moralsk udvikling - en moralsk udvikling, der er præget af behandlernes ønske om at øge patientens indflydelse på sit eget liv for at kunne leve livet bedre og mere sandt (jfr. Hydén 1997). I behandlernes fortællinger fungerede kontekstualiseringen af patienten, dvs. de løbende beskrivelser af patientens personlighed, hverdagsliv og livshistorie, både som platform for projektet og mulige trusler mod det. Men i behandlerens fortælling stammede truslen mod projektet ikke primært fra kræfter uden for patienten. Patienten selv fremstilles tværtimod som den alvorligste trussel mod det moralsk gode liv, frem for alt gennem fornægtelsen af alt, der er ubehageligt og angstfyldt, som når Sonja beskriver sig selv som afventende og støttende, fordi hun tolker, at der er svære ting i patientens opvækst, som skaber en angst og mistro, der skal overvindes. I behandlernes kollektive forståelse af be- 326 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

13 handlingen bliver det dog gennem den anstrengelse, som behandlingen indebærer, muligt for patienten at få øje på de steder, hvor han eller hun selv kommer til kort. At komme til at se dette fremstilles som patientens første skridt til at kunne sætte sig ud over dem. Det bliver i behandlernes fortællinger målet, at patientens egen moral kommer til at styre, så patienten atter bliver forfatter til sit eget liv. Behandlerens rolle i fortællingerne er at hjælpe patienterne til at få øje på disse steder. At vi var i stand til at sætte lighedstegn mellem én behandlerfortælling og en anden, skyldes, at fortællingerne er opbygget af de samme meningsdimensioner. Disse dimensioner relaterer sig til hinanden, og den struktur, der væver dem sammen, udgør den linse, behandlerne opfattede og fortolkede igennem (jfr. Alasuutari 1990). I behandlerfortællingerne balancerede behandlerne mellem meningsdimensionerne afhængighed og uafhængighed på to planer. Det overordnede behandlingsmål i behandlernes fortællinger var ikke blot, at patienten blev i stand til at leve et liv uden at være afhængig af alkohol, men også at patienten kunne skabe sig et liv som selvstændigt autonomt menneske uden for behandlingssystemet. I behandlingen var behandlerne i et eller andet omfang styrende i forhold til patienten frem mod dette mål, samtidig med at hele projektet med at konstruere det nye selv fremstod som patientens eget værk. Behandlingsforløbet blev således beskrevet som en balancegang mellem heteronomi og autonomi, og linen, som behandleren balancerede på, var den sociale relation mellem behandler og patient: Den sociale relation blev beskrevet som en forudsætning for, at behandlingen i det hele taget kunne komme i stand. Meningsdimensionerne i behandlerfortællingerne handler således om, hvordan behandlerne retorisk formidler den vanskelige opgave at være med til at konstruere et nyt, uafhængigt selv hos patienten og samtidig få denne selv-konstruktion til at fremstå som patientens eget værk. Og netop denne spænding er central. Behandlerne fremhævede især to faldgruber, der begge kan forstås netop inden for balancegangen mellem afhængighed og uafhængighed. Den ene var risikoen for, at patienten for tidligt gjorde sig fri af behandleren, den anden at patienten tværtimod blev for afhængig af behandleren. Behandlerne præsenterede en vifte af strategier til at imødegå begge faldgruber, og alt efter behandlernes faglige og teoretiske udgangspunkt havde behandlerne hver især præferencer for nogle bestemte strategier, hvoraf strukturering, støtte, fornemmelse og kontrol var centrale. I de konkrete fortællinger om behandling skabte den enkelte behandler en individuel og unik kerne-fortælling om den pågældende patient. Kernefortællingen var baseret på behandlerens fortolkninger af patientens personlighed, reaktioner i behandlingen, samt manglende reaktioner og i øvrigt, hvad patienten fortalte og ikke fortalte behandleren. Fra denne mængde viden trak behandleren visse elementer frem og satte dem sammen igen til et sammenhængende og logisk billede af patienten og behandlingsforløbet. I denne proces kategoriserede behandleren i et eller andet omfang patienten. Kategorisering bruges for det første til at indkredse visse typer begivenheder, f.eks. når et menneske bryder med visse konventioner, eller når et liv ødelægges eller forhindres af diverse tildragelser (Hydén 1997). For det andet bruges kategorisering til at tolke visse former for adfærd som sygdom, lidelse eller belastning. Det giver dem et socialt og kulturelt indhold. Det så vi f.eks. ovenfor, når behandlerne definerede henholdsvis en knudemand og én, der fraspaltede sit følelsesliv. For det tredje viser behandlerfortællingerne, hvordan en sådan kategorisering altid sker i form af en social proces, i nogle tilfælde privat, i andre tilfælde som her institutionel. Andre eksempler på kategorisering af alkoholmisbru- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 327

14 gere i institutionelt regi nævnes f.eks. af Arminen og Perälä (Arminen & Perälä 2001). Lidelses- og belastningsbegreber anvendes for at konstruere en social virkelighed. De bruges til at genoprette og fastholde en social orden, hvor menneskers handlinger er begribelige, eller de bruges til at fremstille os selv som rationelle væsener og derigennem forsvare vores plads i den moralske orden (Hydén 1997). Ved at kategorisere en adfærd som sygdom eller som opstået på grund af en belastning, befris personerne for ansvaret for deres egne handlinger, men det virker samtidig stigmatiserende. Behandlerne søgte efter genkendelige mønstre og elementer i deres faglige og kulturelle repertoire for at kunne forstå og skabe sammenhæng i de oplevelser, de havde haft med patienterne. For at kunne skabe et sammenhængende billede og præsentere dette på en logisk forståelig måde, blev det unikke og uforståelige betragtet som på én gang både lig med og forskelligt fra det kendte. Ifølge Donald Schön er det selve evnen til at se-som-om og handle-som-om, som gør det muligt for behandleren at skabe mening i de situationer og oplevelser, der ikke umiddelbart stemmer overens med de eksisterende regler (Schön 2001). Som Charon yderligere fremhæver, så normaliserer behandlerne den fortælling, som på kaotisk vis fortælles af patienten: det besynderlige omformes til elementer, der kan begribes, og som behandlerne kan handle i forhold til (Charon 1993). De siger i virkeligheden Hvis vi antager at X... og former så gennem deres fortællinger situationen, så X bliver sand, ved at søge, udvælge og præsentere de elementer i behandlingsforløbet, der kan pege i den retning. Behandlerens relation til behandlingssituationen er med andre ord transaktionel (Schön 2001). I behandlerfortællingerne former behandlerne situationerne, men i en slags samtale med dem, således at deres egne modeller og præferencer også formes af situationen. At de enkelte patientkarakteristika fortolkes og bliver genstand for en forhandling, kan betragtes som indledningen til den proces, som Donald Schön beskriver som behandlerens kritiske hæven sig over sit førstehåndsindtryk af et fænomen, der fremstår som unikt og ustabilt (Schön 2001). Behandleren konstruerer bud på, hvor patienten kan forstås, og underkaster sit bud en lang række evalueringer, som hun foretager på baggrund af hele sit spektrum af viden. I en situation af usikkerhed forsøger hun at indføre en eller anden form for orden. Behandlerne tænkte pragmatisk, når de forsøgte at kategorisere patienten, men samtidig narrativt, når de forsøgte at forstå og illustrere, hvorfor patienten handlede, som han eller hun gjorde. Når fortællingen som form i så udpræget grad blev benyttet til at formidle, hvordan behandleren betragtede patienten og patientforløbet, hænger det sammen med, at fortællingen er en konstellation af indbyrdes forhold (dele, der hænger sammen), som er indhyllet i tid og rum og konstitueret af en kausal sammenhæng (jfr. Somers 1994). Evnen til at skabe en sammenhængende fortælling om patienten er i vid udstrækning baseret på vores evne til at lave meaningfull connections (Slavney & McHugh 1984). I sin simpleste form stammer begrebet fra, hvordan vi forstår, hvordan følelser udspringer af hændelser: sorg efter tab, glæde ved opfyldelse, hjemlængsel ved længere tids udrejse etc. Vi begriber, hvorfor en persons reaktion er sammenhængende for ham, men it is not a connection established with large samples of patients and elaborate statistical methods, but, rather one which depends on a sense of rightness (Slavney & McHugh 1984). Den konstante skiften mellem paradigmatisk og narrativ tænkning, skiftene mellem at fokusere på det genkendelige og det unikke, skiftene mellem at justere i forhold til patienten og være en smule foran, så vejen kan dirigeres, kan være vigtige og uundgåelige dele af 328 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

15 behandlernes arbejde (Mattingly 1991; Mattingly 1994). Evnen til at kunne håndtere denne skiften på baggrund af en følelse af meningsfuldhed, kan være én af de måske allervæsentligste behandleregenskaber. Hvis denne skiften ikke er sufficient eller passende, kan alliancen mellem patient og behandler blive invalideret og måske endog lede til patient non-compliance: Hvis patienten føler sig kategoriseret på en måde, han enten ikke kan forstå eller ikke kan acceptere, eller hvis patienten føler, at han ikke kan følge behandlerens perspektiv (eller det modsatte: hvis patienten føler, at han og behandleren sidder fast uden at vide, hvad de skal stille op), kan han vælge at forlade behandlingen. I nærværende undersøgelse var behandlingen baseret på nedskrevne behandlingsmanualer, som gav behandleren en fornemmelse af retningen og af hvilke strategier, der burde bruges. Når teori og praktiske vejledninger skal overføres til praksis, til patientens egen verden, bliver det tydeligt, at alkoholmisbrug og behandling ikke er objektive tilstande. Behandlernes fortællinger illustrerer, at generelle behandlingsmål, der udspringer fra generel viden om misbruget og udviklingsmulighederne, ikke er tilstrækkelige til at tilrettelægge praksis. I de konkrete tilfælde arbejder behandlerne med meget mere konkrete billeder, erfaringer og fortællinger, fra hvilke de selektivt vælger, hvad de vurderer som passende i den enkelte situation. Traditionelt er behandlerens vurdering af en patient blevet opfattet som en transformation af basal information om patienten til en beskrivelse, der baserer sig på såvel sund fornuft som psykiatrisk indsigt. Set fra nærværende studies vinkel er behandlerens vurdering imidlertid snarere en mængde aflæsninger af patienten (Brown et al. 1996). Behandleren bliver så at sige medforfatter til patientens fortællinger, og de meaningfull connections, der fremvises i fortællingerne ovenfor de hændelser, der refereres til er ikke blot patientens, men også behandlerens, som har lagt vægt på nogle ting og udeladt andre, da hun beskrev patienten og behandlingsforløbet (jfr. Slavney & McHugh 1984). REFERENCER Alasuutari, P. (1990): Desire and Craving. Tampere: Acta Universitatis Tamperenses ser A vol 288 Arminen, I. & Perälä, R. (2001): Det multiprofessionella teamet i Minnesotamodellen och omvandlingen av missbrukare till alkoholister. Nordisk alkohol- & narkotikatidskrift 18 (2): Brown, B. & Nolan, P. & Crawford, P. & Lewis, A. (1996): Interaction, Language and the Narrative Turn in Psychotherapy and Psychiatry. Social Science and Medicine (43) 11: Bruner, J. (1986): Actual Minds, Possible Worlds. Massachusetts: Harvard University Press Charon, R. (1993): Medical Interpretation: Implications of Literary Theory of Narrative for Clinical Work. Journal of Narrative and Life History 3 (1):79 97 Csordas, T. (1983): The Rhetoric of Transformation in Ritual Healing. Culture, Medicine, and Psychiatry 7: Hunter, K. M. (1986): There was this one guy... The uses of anecdotes in medicine. Perspectives in Biology and Medicine 29 (4): Hydén, L.-C. (1995): The Rhetoric of Recovery and Change. Culture, Medicine and Psychiatry 19: Hydén, L.-C. (1997): Psykiatri Samfund Patient. København: Socialpædagogisk Bibliotek Leake, G. J. & King, A. S. (1977): Effect of Counsellor Expectations on Alcoholic Recovery. Alcohol Health and Research World 1 (3): Luborsky, L.& McLellan A. T. & Diguer, L. & Woody, G. & Seligman, D. A. (1997): The psychotherapist matters: Comparison of outcomes across twenty-two therapists and seven patient samples. Clinical Psychology: Science and Practice 4: Mattingly, C. (1991): The Narrative Nature of Clinical Reasoning. The American Journal of Occupational Therapy 45 (11): Mattingly, C. (1994): The concept of therapeutic emplotment. Social Science and Medicine 38 (6): Najavits, L. & Weiss, R. (1994): The Role of NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 329

16 Psychoterapy in the Treatment of Substance-use Disorders. Harvard Review of Psychiatry 2 (2): Nielsen, A. S. (2003): Treatment for Alcohol Problems: The Patients Perceptions. European Addiction Research 9 (1): Nielsen, B. & Nielsen, A. S. & Wraae, O. (1998): Patient-Treatment Matching Improves Compliance of Alcoholics in Outpatient Treatment. Journal of Nervous and Mental Disease 186: Nielsen, B. & Nielsen, A.S. & Wraae, O. (2000): Factors associated with compliance of alcoholics in outpatient treatment. Journal of Nervous and Mental Disease 188: Project MATCH Research Group (1998). Therapist Effects in Three Treatments for Alcohol Problems. Psychotherapy Research 8 (4): Propp, V. (1968): Morphology of the Folktale. Austin: University of Texas Press Sacks, O. (1993): Narrative and Medicine. The Mount Sinai Journal of Medicine 60 (2): Schafer, R. (1992): Retelling A Life. Narration and dialogue in Psychoanalysis. New York: Basic Books Schön, D. A. (2001): Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Århus: Klim Slavney, P. R. & McHugh P. R. (1984): Life Stories and Meaningful Connections: Reflections on a Clinical Method in Psychiatry and Medicine. Perspectives in Biology and Medicine 27 (2): Somers, M. R. (1994): The narrative constitution of identity: A relational and network approach. Theory and Society 23: Steffen, V. (1997): Life Stories and shared experience. Social Science and Medicine. 45 : 1, Tambiah, S. (1977): The Cosmological and Performative Significance of a Thai Cult of Healing through Mediation. Culture, Medicine, and Psychiatry 1: Valle, S. K. (1981): Interpersonal Functioning of Alcoholism Counsellors and Treatment Outcome. Journal of Studies on Alcohol 42 (9): NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

17 Summary Anette Søgaard Nielsen: The therapists experience of alcohol addiction treatment a qualitative study The present study is a qualitative study, based on audio-taped interviews with 12 therapists, on how therapists view their own role as therapists within the alcohol treatment areas. The study describes how the therapists create an image of the patients they treat, and the rationale, they build the treatment on. The analysis of the therapists stories indicated that therapists based their treatment on a platform that was constructed and negotiated by means of various kinds of information and knowledge. From this stock of information the therapists pulled out and interpreted elements that made coherent sense to them and provided indications about where to go next in the course of treatment. The stories about treatment were told within the frames of a recognisable structure, consisting of the patient s predisposition to treatment, empowerment, transformation and reconstruction. Within this structure, the therapists rhetorically made use of various patterns to describe their communication with the patients. The rhetoric can be regarded as an indication of how the therapists perceive their role as therapist. As the therapist viewed it, treatment was aimed at helping the patient overcome dependence and at the same time letting the patient be the active decision-maker. The stories about treatment showed how the therapist viewed treatment as an act of balancing between dependence and independence. Yhteenveto Anette Søgaard Nielsen: Terapeutin kokemuksia alkoholiriippuvuuden hoidosta kvalitatiivinen tutkimus Tämä kvalitatiivinen tutkimus perustui kahdentoista terapeutin äänitettyyn haastatteluun. Tarkoituksena oli selvittää, miten haastatellut näkevät oman terapeuttiroolinsa alkoholistien hoidon eri alueilla. Tutkimus valottaa sitä, millaisen kuvan terapeutti luo hoitamistaan potilaista ja mille perustalle he rakentavat hoidon. Terapeuttien kertomusten analyysi osoitti, että terapeuttien hoito pohjautui tietoalustaan, joka oli rakennettu ja josta oli neuvoteltu monenlaista informaatiota ja tietoa käyttäen. Tästä tietovarastostaan terapeutti valikoi osasia ja tulkitsi niitä yhteyteen sopivalla ja järkeenkäyvällä tavalla siten, että hän sai viitteitä tarjoamansa hoidon jatkoa varten. Hoitoa koskevat tarinat kerrottiin tunnistettavassa viitekehyksessä, jonka muodostivat potilaan hoitoasenne, päätösvaltaistaminen, muutos ja rekonstruktio. Tässä viitekehyksessä terapeutti käytti erilaisia retorisia malleja kuvaamaan potilaan kanssa tapahtuvaa kommunikaatiota. Retoriikkaa voidaan pitää viitteenä siitä, millaisena haastateltavat kokivat oman terapeuttiroolinsa. Terapeuttien näkemyksen mukaan hoidon tavoitteena oli auttaa potilasta voittamaan riippuvuutensa siten, että potilas saa olla samanaikaisesti aktiivinen päätöksentekijä. Hoitoa koskevat kertomukset osoittivat, että terapeutit näkivät hoidon toimintana, jossa tasapainoillaan riippuvuuden ja riippumattomuuden välillä. Key words: alcoholism, treatment, therapist, image of patient NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 331

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere