Behandlernes oplevelse af behandlingen af alkoholmisbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandlernes oplevelse af behandlingen af alkoholmisbrugere"

Transkript

1 ANETTE SØGAARD NIELSEN Behandlernes oplevelse af behandlingen af alkoholmisbrugere En kvalitativ analyse Introduktion Inden for behandlingsforskningen har man gennem flere år været opmærksom på, at der ikke blot kan være varierende effekt af forskellige behandlingsformer, men også og måske især at der er forskel i patient-compliance og effekten af behandling, alt efter hvilken behandler patienten er i kontakt med (fx. Leake & King 1977; Valle 1981; Luborsky et al. 1997; Nielsen et al. 2000). Man kan forestille sig, at denne forskel i behandlereffektiviteten knytter sig til forskellige former for behandlerkarakteristika. Behandlerkarakteristika kan formentlig deles i to grupper: attribut-egenskaber, dvs. aspekter af, hvad behandleren har, f.eks. uddannelse, personlighed etc., og proces-egenskaber, dvs. aspekter af, hvordan behandleren udfører behandlingen (Najawits & Weiss 1994). I Project MATCH undersøgte man effekten af behandling i forhold til forskellige behandlerattributter (behandlerens alder, længden af behandlererfaring, køn, uddannelsesniveau, hvorvidt behandleren selv var tidligere misbruger, hvorvidt behandlerens familie var misbrugere, behandlerens religion og behandlerens syn på misbrug (sygdoms-, symptom eller livsstilsperspektiv)). På trods af stor forskel i effekten af den behandling, de enkelte behandlere gav, kunne man imidlertid ikke identificere behandlerattributter, der kunne redegøre for disse forskelle. Project MATCH Research Group konkluderede, at behandlerattributter formentlig ikke var ansvarlige for de store variationer i den effekt, de forskellige behandlere kunne fremvise af deres behandlingsforløb. Formentlig var variansen i effekten i højere grad knyttet til behandlerens adfærd i løbet af behandlingsprocessen (Project MATCH Research Group 1998) og måske var variansen knyttet til områder, der ikke lader sig kontrollere af udviklingen af behandlingsmanualer, som behandleren skal følge. Behandlerne selv er således en faktor, der har betydning for behandlingens effekt. Men hvordan skaber behandlerne sig overhovedet et billede af, hvad det er, de skal behandle? Hvilken rolle oplever behandlerne, at de har i NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 315

2 behandlingen? Hvilke kerneproblemstillinger oplever behandlerne, der er i behandlingen af alkoholmisbrugere? Selve behandlernes egenoplevelse af alkoholmisbrugsbehandling har kun i meget ringe grad været undersøgt. Problemformulering I nærværende studie vil det blive undersøgt, hvorledes behandlerne skaber sig et billede af patienten og præsenterer dette retorisk, samt undersøgt, hvilken mening, behandlerne tillægger behandling. I den forbindelse undersøges behandlernes selvforståelse, dvs. det undersøges, hvilken betydning behandlerne tillægger sig selv i behandlingsforløbet. Sluttelig vil der søges tegnet et billede af det, man kan kalde behandlernes vej-kort over behandlingen, dvs. et billede af, hvordan behandlerne forestiller sig, at behandlingen skal forløbe og hvilke faldgruber, der måtte være undervejs. Materiale Studiet er en kvalitativ undersøgelse af behandlerfortællinger. Materialet består af båndoptagede interviews med behandlere. Der er tale om i alt 12 behandlere, der behandlede i alt 27 patienter. Udvælgelsen af behandlere og patienter til interview med henblik på nærværende studie skete ved, at en gruppe patienter blev udvalgt tilfældigt på baggrund af anonymiserede respondentnumre blandt de patienter, der deltog i de to undersøgelser Matchningsprojektet og anden fase af Alkoholprojektet. De to studier undersøgte matchningshypotesen i henholdsvis et traditionelt, randomiseret follow-up-design og et quasieksperimentelt follow-up-design. I de to undersøgelser indgik spørgeskemabaserede interviews med de deltagende patienter. I alt deltog 150 konsekutive patienter i den første undersøgelse og 175 konsekutive patienter i den anden (Nielsen et al. 1998; Nielsen et al. 2000). En gruppe patienter blev tilfældigt udtrukket fra de to kohorter af en neutral, udenforstående person. Disse patienter blev bedt om et interview, hvor emnet var behandlingen: Hvad der skete i den, hvordan de oplevede den, hvilke konflikter og uoverensstemmelser patienten mente, der havde været undervejs, usikkerheder i behandlingen eller andre ting, der spillede ind på patientens overvejelser om at afbryde eller fortsætte behandlingen. En analyse af disse interviews er publiceret andetsteds (Nielsen 2003). Når en patient var blevet interviewet om sin behandling, blev patientens behandler interviewet umiddelbart efter. Interviewet var kun delvist struktureret, baseret på en spørgeguide og optaget på audiobånd. Temaerne i interviewet var parallelle til dem, som var temaerne for interviewene med patienten: Behandlerne blev bedt om at beskrive behandlingen, hvordan de oplevede den, om der havde været konflikter eller uoverensstemmelser undervejs, usikkerheder i behandlingen eller andre ting, der spillede ind på behandlerens overvejelser i relation til behandlingen, eller som behandleren kunne forestille sig spillede ind på patientens overvejelser om at afbryde eller fortsætte behandlingen. Spørgeguiden blev overvejende brugt som tjekliste i slutningen af interviewet. Alle interviewene blev gennemført af forfatteren. De blev gennemført 2 4 måneder efter behandlingsstart. På det tidspunkt var den overvejende del af behandlingsforløbene stadig igangværende, men nogle af patienterne havde allerede afbrudt behandlingen. Hvert interview varede minutter. Efter transskribering er visse data ændret for at beskytte deltagernes anonymitet. Dette påvirker ikke analyserne på nogen måde. Behandlerne omfattede en gruppe bestående af fem socialrådgivere, fem sygeplejersker og to psykiatere. Alle bortset fra to havde gen- 316 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

3 nemført eller var ved at gennemføre en efteruddannelse som kognitive behandlere samt oplæring i Motivational Interviewing. Nogle af behandlerne havde en terapeutisk baggrund i psykodynamisk behandling og andre i systemisk familieterapi. Alle behandlere udførte eller havde udført individuel behandling af den patient, interviewet omhandlede. Behandlingsmetoden var enten kognitiv adfærdsterapi, kontraktbehandling (højt struktureret behandling, baseret på en skriftlig aftale mellem behandler og patient) eller støttende samtaler (løst struktureret behandling, der tager udgangspunkt i patientens umiddelbare behov). Behandlingstilbuddene baserede sig på nedskrevne kliniske retningslinjer. Behandlerne modtog efteruddannelse i de behandlingsformer, de havde valgt, samt ekstern supervision af erfarne klinikere. Behandlernes fortællinger omhandlede behandlingsforløbene for 19 mænd og 8 kvinder. Gennemsnitsalderen for mændene var 43,8 år og for kvinderne 44,5 år. Den yngste var en mand på 28 år, den ældste en kvinde på 60 år. Patienterne havde haft et overforbrug af alkohol i fra 1 år til 22 år. Med hensyn til fordeling på køn, alder, beskæftigelse, civilstand og drikkemønster afveg de udtrukne patienter ikke fra de øvrige patienter, der havde søgt behandling på ambulatorierne. Metode Det overordnede emne for interviewene var den gennemførte behandling af én af de ovennævnte patienter, og hvorledes behandleren oplevede dette. Når man beder et andet menneske fortælle om personlige oplevelser, giver personen som oftest en fortælling som svar. Spørger man således en behandler om, hvad der sker i behandlingen af en given patient, vil behandleren ofte fortælle en fortælling, der har til formål at forsøge at skabe et illustrativt og forståeligt billede af, hvad der sker i behandling i behandlerens fortolkning. Jerume Bruner mener ligefrem, at mennesket tænker på to fundamentalt forskellige måder. Han kalder den ene narrativ tænkning, dvs. tænkning gennem fortællinger, og den anden paradigmatisk tænkning, dvs. tænkning baseret på logiske argumenter (Bruner 1986). Når vi tænker paradigmatisk, dvs. gennem logiske argumenter, prøver vi at betragte det specifikke tilfælde i generelle vendinger, f.eks. som udtryk for en general kategori (Mattingly 1991). Når vi forsøger at forstå den specifikke hændelse, tænker vi narrativt. Narrativ tænkning kan betragtes som den primære måde til at skabe sammenhæng i oplevelserne (Mattingly 1991). Fortællingerne bruges til instruktive sammenligninger eller illustrativ kontrast (Sacks 1993) eller hvis der er tale om anekdoter endog til afslapning og morskab (Hunter 1986). Fortællinger fortælles ofte for at illustrere, skabe en platform, eller når noget af en eller anden grund ikke passer ind i lærebøgernes beskrivelser, og behandlerne selv må regne ud, hvad der er på spil, og måske endog i manglen på et svar skal beslutte, hvordan der skal handles i situationen. Fortællinger om behandling kan således illustrere, hvorledes behandlerne tænker om behandling. Hvad det er, de fokuserer på, når teori om behandling og alkoholmisbrug skal omsættes i behandlingsforløb med en konkret patient. Som led i fortællingerne benytter behandlerne mere eller mindre faste billeder eller story-lines, dvs. henvisninger til centrale fortællinger, som er en del af vores allesammens kulturelle bagage. Story-lines er defineret som whatever it is that can be used to establish a set of guidelines and constraints for telling a story that conveys what convention would certify as having a certain general kind of content (Schafer 1992). Grundlæggende kan disse story-lines betragtes som centrale fortællinger, der gennem reduktion skaber vitale NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 317

4 gentagelser i andre fortællinger. En fortæller kan bevidst eller ubevidst benytte en mængde story-lines i en personlig fortælling; story-lines, der stammer fra f.eks. litteraturen, dramatikken, folkloren, religionerne, mytologierne og massemedierne (Hydén 1995; Steffen 1997). I det følgende vil interviewene blive analyseret trinvist. Allerførst vil jeg se på, hvordan behandlerne konstruerede et billede af den patient, de behandlede eller havde behandlet. Jeg vil dernæst undersøge de meningsdimensioner i behandlingen, som behandlerne fokuserer på, eller det man kan kalde behandlernes kollektive mening med behandlingen. Til sidst vil jeg undersøge behandlernes egen selvforståelse og den betydning, de tillagde sig selv og deres egen rolle i behandlingen. Jeg vil til sidst samle det hele i en model over behandlernes vej-kort i behandlingen. Analyse Som eksempel på, hvorledes behandlerne rent retorisk skaber et billede af den patient, de skal behandle, vil vi undersøge det billede, som behandleren Sonja skabte af patienten Conny. I interviewet fortæller behandleren Sonja om behandlingsforløbet med Conny, som er en ung kvinde med et mindre barn. Conny bor sammen med en mand, der også i perioder drikker for meget. Det er Connys første behandlingsforløb. Sonja føler sig usikker på, hvordan behandlingsforløbet kommer til at spænde an, for hun oplever Conny som meget lukket. Sonjas bud på en løsning er etablering af et personligt bånd mellem sig selv og patienten Conny: Sonja: Jeg har valgt at (...) have en temmelig støttende holdning til hende, og har ligesom været indstillet på, at hun skal have tid til at få tillid. (...) Faktisk er det første gang hun er i et samtaleforløb med de problemer der. Så jeg har tænkt og det har jeg også snakket med hende om at, at hun har svært ved ligesom at tro på, at der er nogen, der kan hjælpe hende, fordi hun er en person, der er vant til at klare sig selv og har været det altid. Så jeg har valgt at det skal være støttende og æh prøve om hun kan få, altså om jeg kan få en god kontakt med hende og hun måske kan få tillid til at vise lidt mere af, hvem hun er, ikke også. Nøgleordet i fortællingen bliver tillid. I behandlerens fortælling er patientens tillid en fundamental forudsætning for, at behandleren kan få indsigt i udgangspunktet for behandling og dermed for, at behandleren aktivt kan skabe et fælles projekt sammen med patienten. Prioriteringen af etableringen af et personligt bånd begrundes yderligere, da Sonja refererer til udvalgte dele af Connys barndom og livshistorie. Disse dele inddrages som en forklaring på, hvorfor Conny har svært ved at vise umiddelbar tillid til behandleren. Connys adfærd bliver således på én gang gjort begribelig, så den ikke fremstår som moralsk forkastelig. Behandleren søger således at vise, at Connys måde at reagere på er meningsfuld. Behandleren konstruerer her på linje med alle de andre behandlere i undersøgelsen hvad vi kan kalde kernefortællinger om den enkelte patient. Kernefortællingerne er opbygget af en mængde små fortællinger om patienten og kommer til at fungere som baggrund for, at behandleren kan rubricere patienten. I udviklingen af kernefortællingerne trækker behandlerne på deres repertoire af viden, af eksempler, billeder, forståelser og handlinger. Sonja nævner således senere i interviewet: Sonja: Og nu skal det så siges, hun har jo været æh syg helt fra spæd, og har jo det første år af sit liv været meget indlagt, ikke også, og har været syg, altså sådan helt, altså blevet kontrolleret for tuberkulose helt op til femtenårsalderen. Så jeg, altså 318 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

5 med den viden jeg har, om små børn, og om hvordan de trækker sig ind i sig selv for at overleve, hvis de ikke får kontakt, at der tænker jeg at hun er sådan en, der kan have nogle gevaldige kontaktvanskeligheder. Behandleren inddrager således genkendelige mønstre, der allerede eksisterer i hendes repertoire, i forsøget på at omforme situationen fra et uforklarligt virvar til en orden, som hun kan gennemskue. Behandleren skaber sig med andre ord et sammenhængende billede af patienten, der giver mening for hende, og som hun oplever, hun kan handle på baggrund af. Billedet skabes ved at udvælge elementer fra dét, patienten fortæller, og sætte det sammen med den øvrige viden, behandleren har. Om normalitet Behandlerinterviewene var således karakteriseret ved en retorisk præsentation af små fortællinger, der tilsammen skabte en individuel kernefortælling om den enkelte patient. Opbygningen af kernefortællinger og præsentationen af behandlingen demonstrerede samtidig, hvordan begreber som normalitet og afvigelse er genstand for forhandling. Se f.eks. følgende to citater fra henholdsvis et interview med behandleren Lone og med behandleren Sonja. Først Lone: Interviewer: Er han i det hele taget god til at sætte ord på? Lone:...ikke på følelser. Interviewer: nej. Hvad gør han så? Lone: Så, så æh hjælper jeg ham så lidt på vej. Giver ham nogle eksempler.... Er du gal? Er du irriteret? Det er sådan lidt mindre pædagogisk (ler) og så kommer så, kan du blive ked af det? Altså lige i den situation. Så kan han godt sige, at han kan blive ked af det. Men han kan ikke selv sige det. Han kan godt sige, hvad han tænker, han kan godt sige hvordan han handler, men han har meget svært ved at sige, sætte ord på hvad han føler. (...) Men han er ikke en knudemand på den måde, for han er faktisk meget sådan, sådan meget følsom, egentlig. Sådan inderst inde. (...) I eksemplet her fremstilles patienten som en rigtig mand ved hjælp af en story-line, som vi genkender som rigtige mænd taler ikke om følelser (selvom de inderst inde er meget følsomme). At patienten ikke selv kan formulere, hvad han føler, fremhæves af behandleren som udtryk for normalitet og som udtryk for almindelig adfærd i det miljø, patienten befinder sig. I interviewet med behandleren Sonja om patienten Conny er konklusionen modsat: Interviewer: Er hun, er hun en...en specielt svær patient i nogen sammenhænge? Er hun sådan en, der trigger noget i en eller som man synes er svær at tackle? Sonja: nej... altså, jeg går det nok sådan, når jeg sidder sammen med hende, at jeg synes, hun er en pige, der har det svært. Og det som jeg oplever at hun nok gerne æh eller at hun ikke har så meget følelsesmæssig kontakt med sig selv (...) og også når vi sådan snakker om noget, det er ikke naturligt for hende at tænke i sammenhænge i hendes eget liv eller at tingene kan have en årsag eller sådan på den måde reflektere over sig selv. Det lyder det ikke som om, hun er så vant til. Og nu skal det så siges, hun har jo været æh syg helt fra spæd, og har jo det første år af sit liv været meget indlagt, ikke også, og har været syg, altså sådan helt, altså blevet kontrolleret for tuberkulose helt op til femtenårsalderen. Så jeg, altså med den viden jeg har, om små børn, og om hvordan de trækker sig ind i sig selv for at overleve, hvis de ikke får kontakt, at der tænker jeg at hun er sådan en. Der kan have nogle gevaldige kontaktvanskeligheder. Også Sonja fokuserer på det, patienten ikke siger og ikke gør. Men hvor den forrige behandler kategoriserede patientens adfærd som normal, bliver patienten her i det andet ek- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 319

6 sempel kategoriseret som afvigende. Denne patient beskrives med reference til story-linen traumatiske oplevelser i barndommen skaber problemer i voksenlivet. Hermed gøres patientens reaktioner begribelige, og story-linen er således med til at genskabe et normalitetsbegreb. Behandleren trækker på fælles kulturelle normer, der angiver, at bestemte barndomsoplevelser udløser traumer, eller antager, at bestemte former for adfærd er afvigende på en måde, som ikke kan bebrejdes patienten selv, men snarere klassificeres som lidelse. På den måde ikke blot diskuteres og forhandles afvigelse og normalitet, men afvigelserne gøres meningsfulde og normaliseres igen i den forstand, at de fremstilles for intervieweren som forståelige. Balancegangen mellem afhængighed og uafhængighed Csordas og Tambiahs analyser af healing i forskellige kulturer antyder, at man kan identificere fire forskellige opgaver i fremstillingen af en behandling (Csordas 1983; Tambiah 1977). For det første må fortælleren fremhæve en prædisponering for en behandling, ved at sygdomssymptomerne tolkes på en sådan måde, at det ønskelige i at blive plejet eller behandlet træder frem. For det andet må fortælleren vise, at behandlingen faktisk var virksom (empowerment). For det tredje må fortælleren fremstille transformationen, dvs. behandlings- eller forandringsprocessen som sådan. Og endelig må der være en rekonstruktion, dvs. en efterfølgende raskhed, restituering eller gennemgåede forandring fra syg til rask (Hydén 1997). Når behandlerne beskrev patienten og behandlingen, gjorde de brug af helbredelsesfortællingen som retorisk form, altså beskrev patientens prædisposition, empowerment, transformationen og rekonstruktionen. I disse fortællinger var det centrale fokus for behandlerne således dels 1) udgangspunktet for behandlingen og 2) et slutpunkt for behandling, der udgjordes af patientens (gen-)vundne selvstændighed og herredømme over eget liv. Processen fra 1) til 2) udgjordes i fortællingerne på den ene side af behandlingen og på den anden side af patientens udvikling. Disse to aspekter lod sig ikke adskille i fortællingerne, men var snævert sammenknyttede. Behandlerne koncentrerede sig i deres fremstilling ofte om at beskrive patientens udvikling og i mindre grad om deres egen adfærd som behandler. Når en behandler beskrev sin egen adfærd, var det ofte i en dialektisk fremstilling mellem de to aspekter. Selvom behandlerne ofte kun indirekte beskrev selve behandlingen, koncentrerede deres fortællinger sig imidlertid om gentagne faser i processen. Vladimir Propp har vist, at typer af fortællinger kan klassificeres på baggrund af det overordnede mønster eller morfologisk form i fortællingen, dvs. ved at studere plottet i fortællinger på et niveau, der ligger over det specifikke indhold (Propp 1968). De enkelte dele i en fortælling defineres her ud fra, hvor vigtige de er i selve handlingen. En af de meningsdimensionener, der kan lægges ned over selve plottet i behandlerfortællingerne, er balancegangen mellem afhængighed-uafhængighed. En plot-struktur skal ikke forveksles med en beskrivelse af de typiske fortællinger eller gennemsnitsfortællingerne. Den gennemgående plot-struktur tager i stedet alle elementer i alle fortællingerne i betragtning. I de 27 interviews beskrev alle behandlere således ikke samtlige elementer eller faser, som er vist nedenfor. Rent metodisk er tanken bag opstillingen af en plot-struktur derimod, at listen af elementer har alle de væsentlige hændelser med, der optræder i samtlige fortællinger. Den enkelte fortælling indeholder således ikke nødvendigvis alle elementer. Fortællingens elementer er defineret på baggrund af deres vigtighed i det konkrete handlingsforløb, dvs. når der sker et skift i handlingen eller en 320 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

7 forskydning i meningsdimensionen. Gentagne systematiske gennemlæsninger af behandlerfortællingerne med henblik på at identificere faser og skift mellem disse viste, at behandlerfortællingerne havde følgende gennemgående plot-struktur: a) patienten drikker b) behandleren skaber kontakt til patienten, og mål med behandlingen formuleres c) behandlingen d) en krise indtræffer e) behandling ændres eller udvides f) behandlingens afslutning Forløbet a-f er med andre ord den kortest mulige version af behandlernes fortællinger under ét: En version, der stadig indeholder alt det, der, som Vladimir Propp udtrykker det, har betydning for handlingen (Propp 1968). I beskrivelsen af behandlingsforløbene valgte behandlerne hændelser og elementer, som de koncentrerede sig om i deres fortælling. Behandlerfortællingerne kan set fra den vinkel afspejle behandlernes måde at tænke på, deres verdenssyn og forståelse af sig selv som behandlere. Inden for dette plot kan der så være variationer af hvilke elementer, der inddrages i vejen fra a-f i den enkelte fortælling. Meningsdimensionen, der kan lægges ned over plot-strukturen, blev ovenfor kaldt afhængighed-uafhængighed. Fra denne vinkel kan hele plot-strukturen i behandlerfortællingerne betragtes som en balancering mellem disse to yderpunkter. I faserne a), c) og e) fremstilles patienten som afhængig. I disse faser i behandlernes fortællinger er det ikke patienten, der ubetinget selv styrer sig eget liv, og han kan derfor ikke entydigt opfattes som selvstændig. I begyndelsen er det alkohol, der er styrende, men i de faser, der omfatter selve behandlingen, er det behandleren, der i en vis udstrækning fremstilles som den, der guider, styrer og strukturerer, som f.eks når behandleren Maj-Britt fortæller om behandlingen af sin patient Bettina, at hun godt [kan] spørge hende om en ting og så kan hun sidde og tænke et stykke tid inden hun svarer. Så jeg tror, at den måde, jeg spørger hende på, det får sat nogle ting igang, som hun så arbejder videre med, reflekterer videre over. Modsat er fase b) behandleren skaber kontakt til patienten, og mål med behandlingen formuleres en fase, hvor behandleren beskriver sig selv som den, der indretter sig efter patienten. Det samme sker i fase d) en krise indtræffer og f) behandlingens afslutning. Her fremstilles patienten i behandlernes fortælling som den autonome, som den selvstændige og den, der afgør, på hvilken platform, kontakten skal etableres og mod hvilket mål, der skal stræbes. Behandlerne fremstiller samtidig sig selv som dem, der indretter sig efter patienten, som vi f.eks. ser her i en fortælling om, hvordan behandleren forsøger at skabe kontakt til patienten Karin: Maj-Britt: hun var lidt af en prøvelse i starten.(...)...hun har været gift øh og haft en vis status, sådan økonomisk og æh bliver så alene, men æh hun er jo altid vældig pænt klædt og går meget op i de der ting. Det er lige som om hun har haft et tab, da hendes mand dør. Hun har haft et socialt tab. (...) Men det kunne jeg ikke snakke med hende om i starten. Da måtte jeg bare lægge øre til det. Men ud over at konstituere faserne i plotstrukturen er meningsdimensionen afhængighed-uafhængighed også indbygget i selve beskrivelserne af plottets konsekutive faser, når f.eks. en behandler beskriver en krise i behandlingen som: Sonja: Da fik jeg det sådan, at jeg blev irriteret. Eller jeg fik det sådan (...) hvor jeg måtte lige sige til mig selv, nu, ikke løfte pegefinger, det hjælper ikke. Men der fik jeg det sådan, ikke også, at jeg havde lyst til at løfte pegefingeren overfor hende. Her antydes, at i behandlerens fremstilling af behandling markeres overgangen til en kri- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 321

8 se ved, at behandleren oplever, at patienten handler på en måde, der ikke er i overensstemmelse med behandlerens forestilling om, hvordan patienten burde reagere. Med andre ord markeres krisen i behandlerens fortælling ved, at patienten unddrager sig behandlerens styring. Overgangen til en krise i behandlingsfortællingerne kan imidlertid også markeres ved det modsatte, nemlig at behandleren skønner, at patienten ukritisk gør, hvad behandleren ønsker: Henriette: han er en, en person som har.. stor brug.. det er mit... stor brug for.. at føle anerkendelse og der kan jeg indimellem måske nok få en fornemmelse af, om... for hvis skyld det er. Overgangen til en krise kan altså rent retorisk fremstilles som udløst af behandlerens fornemmelse af, at patienten handler for behandlerens skyld snarere end for sin egen. Her handler det således ikke om, at patienten er for selvstændig, men om det modsatte: At behandleren fornemmer, at der reelt ikke sker en bevægelse frem mod en selvstændiggørelse af patienten, og at patienten i stedet for at arbejde frem mod målet arbejder for behandlerens skyld. Behandleren diskuterer således, hvorvidt en patients ændring af adfærd er acceptabel, hvis den ikke er udløst af patientens bevidste og målrettede arbejde, men snarere tolkes som udtryk for patientens accept af andres ønske om denne forandring. Samme spænding kommer til udtryk, når det gælder patientens mål, f.eks. hvis behandleren mener, at målene er vanskelige at nå på den måde, patienten ønsker det: Karen: jeg lægger selvfølgelig i min behandling vægt på, at han, han prøver at finde noget i sig selv, også, uanset om han er enig eller uenig med mig, men æh finde en eller anden energi, som han kan bygge videre på... hans løsning lige her på det sidste eller har en overgang været, at han skal bare væk fra det hele. Han søgte også job i Norge, har ikke fået noget endnu, i hvert fald, men det kan godt være hans løsning på tingene og det er jo nok desværre ikke nogen særlig holdbar løsning (...) altså, jeg tror, det skal gøres på en anden måde. Dynamikken i fortællingerne giver imidlertid kun mening, hvis også en anden meningsdimension tages i betragtning: de personlige bånd. Det personlige bånd mellem behandleren og patienten fremstilles i behandlerfortællingerne som forudsætningen for den behandling, der skal understøtte patientens uafhængighed af alkohol. I behandlerfortællingerne hænger de to dimensioner sammen på den måde, at på den ene side fremhæves det personlige bånd mellem patienten og behandleren som forudsætningen for, at behandlingen kan bidrage til, at patienten bliver uafhængig og selvstændig uden alkohol. På den anden side medfører dette i behandlernes fortællinger, at patienten knyttes til behandleren og dermed i en eller anden udstrækning accepterer eller underlægges en grad af behandlerstyring undervejs i behandlingen. Med andre ord kan dimensionen af personlige bånd komme i kontrast til uafhængigheds-dimensionen i fortællingerne. Behandlerfortællingerne udtrykker forskellige modeller for balancering mellem disse to aspekter. Ved at gå i behandling skabes et personligt bånd, men patienten mister samtidig noget af sin uafhængighed. Omvendt tilstræber behandleren, at uafhængighed og selvstændigheden genopbygges, men uden at alkohol er involveret. I behandlernes overordnede fortællinger om behandling og det, man kan kalde behandlernes kollektive opfattelse, handler behandling således ikke blot om at styre eller guide en patient fra en position, hvor vedkommende oplever at være afhængig og styret af sit alkoholforbrug, til en position, hvor patienten har herredømme over sit eget liv. Modsætningen mellem, at behandlerne har en idealforestilling om, at det er patienten 322 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

9 selv, der bør formulere behandlingsmålet, samtidig med at behandlerne vurderer kvaliteten af de opstillede mål, afspejler spændingen mellem på den ene side at understøtte patientens uafhængighed og på den anden side samtidig være behandler, dvs. den, der gør noget ved en lidelse. Behandlernes selvforståelse og oplevelse af egne strategier Behandlernes retoriske fremstilling af behandlingsforløbene kan således beskrives som et plot, der grundlæggende er en balancering mellem to centrale opgaver: at medvirke til konstruktionen af patientens ny, uafhængige selv og samtidig få denne selv-konstruktion til at fremstå som patientens værk. Henholdsvis for lidt og for megen behandlerstyring blev fremstillet som potentielle trusler mod henholdsvis den ene og den anden centrale opgave. Patientens unddragelse af behandlerstyring blev fremstillet som en krise, fordi det betød, at behandleren ikke mere kunne have en rolle i konstruktionen af det nye selv. For høj grad af behandlerstyring medførte på den anden side en risiko for, at selv-konstruktionen netop ikke kom til at fremstå som patientens eget værk. Men selvom den indre logik i en sådan måde at opfatte alkoholmisbrugsbehandling på kan være både logisk og forståelig, forklarer den ikke den betydning af behandling, der udtrykkes med den. Eller rettere sagt: Inden for behandlernes kollektive opfattelse af behandling kan behandlingsforløbene beskrives på utallige måder. På indholdssiden afviger de enkelte behandlerfortællinger fra hinanden. Hvor én behandler beskriver, at hun sætter grænser for en patient med henblik på at hjælpe patienten til at skabe overblik og dermed herredømme over sit liv, så beskriver en anden behandler, at hun støtter og lytter til sin patients talestrøm, omend formålet med de to interventioner synes at være det samme. Forskellene i indholdet i behandlerfortællingerne giver således et hint om behandlernes forståelse af de strategier, de mener at have til rådighed.. En systematisk gennemlæsning af interviewene blotlagde 4 forskellige mønstre i måden, behandlerne beskrev deres kommunikation med patienterne på, nemlig at behandleren strukturerer, behandleren kontrollerer, behandleren støtter, eller behandleren fornemmer. Disse måder at beskrive kommunikationen på kan betragtes som fingerpeg i retning af at rekonstruere de forskellige former for behandlernes selvforståelse, eftersom de organiserende principper, som udtrykker selvforståelsen, reflekteres i vore handlinger og især i omtalen af dem (jfr. Alasuutari 1990). At behandlerne strukturerer og konkretiserer udtrykker en central ideologi for mange behandlere, nemlig væsentligheden af, at patienten ikke fortælles om løsninger eller forklaringsrammer, men selv når frem til dem. I behandlerfortællingerne illustrerer behandlerne dette ved at fremhæve, hvordan de stiller spørgsmål, analyserer konkrete hændelser og fastholder bestemte emner, indtil behandlerne har oplevelsen af, at patienten selv kan konkludere på dem. Ved samtidig rent retorisk at fremstille sig selv som den, der besidder rollen som den spørgende, strukturerende og konkretiserende, fremstiller behandleren også sig selv som den, der styrer samtalen frem mod konstruktionen af patientens nye selv, jfr. behandleren Maj-Britt ovenfor: Altså jeg er jo ikke særlig aktiv på den måde, men at de få spørgsmål, jeg stiller, de kan sætte nogle ting i gang, refleksioner og hvor hun sidder og kigger ind i sig selv. Behandleren fremstiller således sig selv som aktør og medskribent i en ny fremtidig livshistorie for patienten, selvom behandleren i behandlerfortællingen ved første øjekast synes primært at fokusere på patientens egen udvikling. At kontrollere patienten udtrykker et helt NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 323

10 andet aspekt af behandlernes selvforståelse. Kontrolelementet strider imod behandlernes overordnede forestilling om, at konstruktion af patientens nye, autonome selv grundlæggende bør udspringe af en proces, som grunder i patientens egen erkendelse og egne valg. Behandlerne kan imidlertid føle sig tvunget til at indtage en kontrollerende rolle. Her inddrages et nyt aspekt i behandlingsfortællingerne, nemlig et moralsk aspekt: Sonja: men bliver der for meget slinger i valsen, så vil jeg nok også være en, som hvor jeg vil tage en snak med hende om og sige, at æh nu må jeg se mig nødsaget til at underrette børn- og ungeforvaltningen igen. Sådan at hun æh så bliver det jo pegefingeren, ikke også.(...) For det er altid et dilemma, når der kommer den anden kontrol ind. Altså, for så vil hun da først fortie, hvordan det i virkeligheden foregår. I behandlerfortællingerne kan en vifte af hensyn, f.eks. hensynet til børn eller hensynet til andre myndigheder, mediere behandlerens oplevelse af egen rolle og påvirke behandlerens oplevelse af, hvad der optimalt set ville være en hensigtsmæssig behandlerattitude. I behandlernes selvforståelse sker dette imidlertid samtidig med en forventning om, at kontrol kan påvirke såvel behandlingen som kontakten mellem patient og behandler negativt: altså så vil hun da først fortie, hvordan det i virkeligheden foregår. Behandleren som støtte til patienten funderes på et andet rationale. Hvor behandleren med udtrykkene spørgen/strukturering forsøgte at udtrykke en forståelse af sig selv som behandler, der guidede patienten frem mod dannelsen af et nyt selvstændigt og autonomt selv, og hvor kontrol omfattede et moralsk/ dømmende element på bekostning af hensyn til den autonome patient, så kan rationalet bag støtte til patienterne tolkes som en oplevelse af patienten som svag eller svækket. I behandlerfortællingerne antydes således patientens afhængighed af behandleren. Når behandleren ser sig selv som støttende i forhold til en patient, definerer behandleren samtidig patienten gennem noget, som ikke er eller ikke har, d.v.s. gennem en mangel. Interviewer: Hvad er din rolle i behandlingen? Lone: Det er at være meget støttende. Selvom hun kan give udtryk for sine egne behov og er god, egentlig, til at fortælle hvad der er galt og hvad hun kan magte, så mangler hun alligevel i at fastholde nogle ting. Behandleren her tillægger sin rolle en anden betydning, end vi så behandlerne gøre ovenfor. Når behandlerne giver udtryk for, at de fornemmer patienterne, signalerer de i modsætning til spørgen/strukturering, kontrol og støtte indirekte kontrol eller observation af patienten. Ved at benytte udtrykket fornemme, fremstiller behandleren sig på den ene side med afstand til autoritetsrollen (hun har ikke direkte udspurgt, forhørt eller overskredet patientens grænser), på den anden side fremstiller hun sig selv som værende i nær kontakt med patienten (hun har observeret og tolket patientens adfærd, udsagn eller attitude): Interviewer: Og det går sådan stille og roligt, og du oplever, at der er et fremskridt? Karen: Ja jeg har fornemmelsen af det, men jeg synes ikke, at jeg har nogen klare ydre beviser på det endnu godt nok...altså bortset fra at han er kommet i arbejde, men samtidig så er hans ambivalens i forhold til det arbejde så stor, altså den ambivalens, han udtrykker hele tiden, øh... Og det har han gjort helt fra starten, hvor han begyndte at snakke om det arbejde, om han overhovedet skulle taget det eller ej osv osv.. Altså det hænger han meget i, men har så heller ikke kunnet vælge noget andet. Den fornemmende behandler observerer og 324 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

11 tolker således i stor udstrækning udvalgte patient-reaktioner og udsagn. Behandleren fortsætter: Karen: så han er meget en, der bliver stående i en eller anden ambivalent tilstand, og der skal jeg sådan på en eller anden måde kunne klare at være vidne til det, eller være der sammen med ham, tror jeg, et stykke tid, før han så kan tage et skridt videre... Den fornemmende behandler fremstiller sig selv som meget lidt dirigerende, og hun placerer sig i stedet som afventende og ser det som sin rolle at være en slags bisidder til patientens egen proces. Kun i få behandlerfortællinger begrænsede behandlernes strategier og selvforståelse sig til ét af de nævnte mønstre. I de fleste behandlerfortællinger beskrev behandlerne overvejende kommunikationen med patienten som det snakkede vi så om eller det talte vi om, suppleret med anvendelse af et eller flere af de ovenstående mønstre i varierende grad. Hvis man sammenligner de fortællinger, som samme behandler fortalte om vedkommendes forskellige patienter, kan man se en tendens til præferencer for måden at beskrive kommunikationen på. Men man kan også se, at behandleren skabte et billede af sin egen funktion i et samspil med den kernefortælling, hun samtidig skabte om patienten. Med forbehold for det lille materiale kan dette tolkes i retning af, at behandlerne instinktivt eller bevidst justerer deres forståelse af deres rolle som behandler i forhold til den aktuelle patient. Behandlernes vej-kort over behandlingen Patienten underkaster sig andres mål Behandleren støtter og strukturerer Patienten er for afhængig af behandler Behandler strukturerer konkretiserer Patienten afhængig af alkohol Patientens erkendelse af behov for behandling Etablering af kontakt Behandling Patienten formulerer mål, behandleren ikke er enig i Behandleren konkretiserer og strukturerer Patienten formulerer mål, som er i overensstemmelse med behandlerens Patienten er for uafhængig af behandler Patienten som autonomt menneske, uafhængigt af alkohol Behandler kontrollerer, fastholder, støtter Figur. 1 Behandlerens forståelse af behandling På baggrund af beskrivelsen af behandlernes kollektive forståelse af, hvad der er behandlingens centrale problemstillinger og analysen af, hvilken betydning, behandlerne (rent retorisk) tillægger deres egen rolle og de strategier, de inden for denne selvforståelse benytter, tegner der sig en model over behandlernes syn på misbrugsbehandling, se figur 1. I behandlerfortællingerne var oprettelsen af et personligt bånd mellem behandler og patient forudsætningen for en konstruktiv behandlingskontakt. I den initiale fase af behandlingen fremstiller behandlerne derfor nødvendigheden af, at de selv optræder lyttende. Et centralt mål for behandlerne er, at det er patienten, der formulerer målet med behandlingen. I fortællingerne balancerer behandleren mellem på den ene side at sikre, at målet er hensigtsmæssigt inden for behandlerens egen selvforståelse, og på den anden side, at patienten oplever, at det er ham eller hende selv, der formulerer det. I modellen er dette fremhævet ved markeringen af henholdsvis støttende og konkretiserende strategier, alt efter om behandleren tolker, at patientens mål er hensigtsmæssigt, uhensigtsmæssigt eller formuleret af en anden end patienten selv. Behandlingsfortællingerne illustrerede end- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 325

12 videre, at behandlerne i løbet af selve behandlingen fremhævede forskellige behandlingsstragier, der lå inden for forskellige mulige selvforståelser, men som alle havde den underliggende mening, at behandleren på den ene side ledte patienten frem mod en større forståelse af egne handlinger og mønstre i relation til alkohol, og på den anden side, at patienten selv skulle overtage ansvaret for denne proces. I behandlerfortællingerne blev dette muliggjort ved at fremstille behandleren som styrende og en smule foran patienten, dvs. med en hypotese om, hvor og hvordan der bedst kunne arbejdes frem mod målet. I denne proces dukkede der i fortællingerne to risikomomenter op: 1) at behandleren undervejs i processen blev for styrende, og 2) at behandleren kom for langt foran patienten, dvs. mistede styringen. Når behandlerne navigerede sig frem mod målet for behandlingen, tog de udgangspunkt i den kerne-fortælling, de havde skabt af patienten. Behandlernes beskrivelser af valg af strategier var snævert vævet sammen med deres beskrivelser af patienten. Billedet af patienten var samtidig konstant genstand for forhandling og stod i behandlerfortællingerne i et dialektisk forhold til udviklingen i behandlingsforløbet. Diskussion Der var ikke tale om, at behandlerne alt efter faggrupper eller valg af behandlingsmetode opbyggede deres fortælling på en særlig måde. Behandlingsmetoden kunne kun genkendes, når behandleren refererede til de strategier, som hun anvendte i behandlingen, eller når hun begrundede, hvorfor hun netop fraveg et behandlingsprincip, der hørte den behandlingsmodalitet til, som hun i øvrigt behandlede indenfor. Behandlerfortællingerne viste, at den retoriske fremstilling af succesfuld behandling er resultatet af en kompleks proces. Vi kunne samtidig se, at det i fortællingerne var muligt at identificere en eller flere story-lines, der refererer til den dagligdags og professionelle kulturelle arv. Ikke mindst er den psykologiske litteratur en væsentlig kilde til billeder, begreber og fragmenter, der kan bruges i konstruktionen af fortællinger om behovet for behandling, om selve behandlingen og om resultatet af den. Det er en påmindelse om, at psykologiske teorier ikke blot handler om mennesker, de bruges også til at fremstille mennesker (Hydén 1997, s.130; Alasuutari 1990). Der er også en moralsk side i fortællingerne, der handler om personlig udvikling og forandring. Ikke forandring og udvikling i al almindelighed, men udvikling fra en mindre ønskværdig tilstand til en anden tilstand, der er at foretrække ud fra en moralsk synsvinkel. Gennem en psykologisk krise og en indre søgen sættes patienten i behandlernes fortællinger i stand til at blive forfatter til sit eget liv. Der bliver tale om forandringshistorier, der blandt andet handler om moralsk udvikling - en moralsk udvikling, der er præget af behandlernes ønske om at øge patientens indflydelse på sit eget liv for at kunne leve livet bedre og mere sandt (jfr. Hydén 1997). I behandlernes fortællinger fungerede kontekstualiseringen af patienten, dvs. de løbende beskrivelser af patientens personlighed, hverdagsliv og livshistorie, både som platform for projektet og mulige trusler mod det. Men i behandlerens fortælling stammede truslen mod projektet ikke primært fra kræfter uden for patienten. Patienten selv fremstilles tværtimod som den alvorligste trussel mod det moralsk gode liv, frem for alt gennem fornægtelsen af alt, der er ubehageligt og angstfyldt, som når Sonja beskriver sig selv som afventende og støttende, fordi hun tolker, at der er svære ting i patientens opvækst, som skaber en angst og mistro, der skal overvindes. I behandlernes kollektive forståelse af be- 326 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

13 handlingen bliver det dog gennem den anstrengelse, som behandlingen indebærer, muligt for patienten at få øje på de steder, hvor han eller hun selv kommer til kort. At komme til at se dette fremstilles som patientens første skridt til at kunne sætte sig ud over dem. Det bliver i behandlernes fortællinger målet, at patientens egen moral kommer til at styre, så patienten atter bliver forfatter til sit eget liv. Behandlerens rolle i fortællingerne er at hjælpe patienterne til at få øje på disse steder. At vi var i stand til at sætte lighedstegn mellem én behandlerfortælling og en anden, skyldes, at fortællingerne er opbygget af de samme meningsdimensioner. Disse dimensioner relaterer sig til hinanden, og den struktur, der væver dem sammen, udgør den linse, behandlerne opfattede og fortolkede igennem (jfr. Alasuutari 1990). I behandlerfortællingerne balancerede behandlerne mellem meningsdimensionerne afhængighed og uafhængighed på to planer. Det overordnede behandlingsmål i behandlernes fortællinger var ikke blot, at patienten blev i stand til at leve et liv uden at være afhængig af alkohol, men også at patienten kunne skabe sig et liv som selvstændigt autonomt menneske uden for behandlingssystemet. I behandlingen var behandlerne i et eller andet omfang styrende i forhold til patienten frem mod dette mål, samtidig med at hele projektet med at konstruere det nye selv fremstod som patientens eget værk. Behandlingsforløbet blev således beskrevet som en balancegang mellem heteronomi og autonomi, og linen, som behandleren balancerede på, var den sociale relation mellem behandler og patient: Den sociale relation blev beskrevet som en forudsætning for, at behandlingen i det hele taget kunne komme i stand. Meningsdimensionerne i behandlerfortællingerne handler således om, hvordan behandlerne retorisk formidler den vanskelige opgave at være med til at konstruere et nyt, uafhængigt selv hos patienten og samtidig få denne selv-konstruktion til at fremstå som patientens eget værk. Og netop denne spænding er central. Behandlerne fremhævede især to faldgruber, der begge kan forstås netop inden for balancegangen mellem afhængighed og uafhængighed. Den ene var risikoen for, at patienten for tidligt gjorde sig fri af behandleren, den anden at patienten tværtimod blev for afhængig af behandleren. Behandlerne præsenterede en vifte af strategier til at imødegå begge faldgruber, og alt efter behandlernes faglige og teoretiske udgangspunkt havde behandlerne hver især præferencer for nogle bestemte strategier, hvoraf strukturering, støtte, fornemmelse og kontrol var centrale. I de konkrete fortællinger om behandling skabte den enkelte behandler en individuel og unik kerne-fortælling om den pågældende patient. Kernefortællingen var baseret på behandlerens fortolkninger af patientens personlighed, reaktioner i behandlingen, samt manglende reaktioner og i øvrigt, hvad patienten fortalte og ikke fortalte behandleren. Fra denne mængde viden trak behandleren visse elementer frem og satte dem sammen igen til et sammenhængende og logisk billede af patienten og behandlingsforløbet. I denne proces kategoriserede behandleren i et eller andet omfang patienten. Kategorisering bruges for det første til at indkredse visse typer begivenheder, f.eks. når et menneske bryder med visse konventioner, eller når et liv ødelægges eller forhindres af diverse tildragelser (Hydén 1997). For det andet bruges kategorisering til at tolke visse former for adfærd som sygdom, lidelse eller belastning. Det giver dem et socialt og kulturelt indhold. Det så vi f.eks. ovenfor, når behandlerne definerede henholdsvis en knudemand og én, der fraspaltede sit følelsesliv. For det tredje viser behandlerfortællingerne, hvordan en sådan kategorisering altid sker i form af en social proces, i nogle tilfælde privat, i andre tilfælde som her institutionel. Andre eksempler på kategorisering af alkoholmisbru- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 327

14 gere i institutionelt regi nævnes f.eks. af Arminen og Perälä (Arminen & Perälä 2001). Lidelses- og belastningsbegreber anvendes for at konstruere en social virkelighed. De bruges til at genoprette og fastholde en social orden, hvor menneskers handlinger er begribelige, eller de bruges til at fremstille os selv som rationelle væsener og derigennem forsvare vores plads i den moralske orden (Hydén 1997). Ved at kategorisere en adfærd som sygdom eller som opstået på grund af en belastning, befris personerne for ansvaret for deres egne handlinger, men det virker samtidig stigmatiserende. Behandlerne søgte efter genkendelige mønstre og elementer i deres faglige og kulturelle repertoire for at kunne forstå og skabe sammenhæng i de oplevelser, de havde haft med patienterne. For at kunne skabe et sammenhængende billede og præsentere dette på en logisk forståelig måde, blev det unikke og uforståelige betragtet som på én gang både lig med og forskelligt fra det kendte. Ifølge Donald Schön er det selve evnen til at se-som-om og handle-som-om, som gør det muligt for behandleren at skabe mening i de situationer og oplevelser, der ikke umiddelbart stemmer overens med de eksisterende regler (Schön 2001). Som Charon yderligere fremhæver, så normaliserer behandlerne den fortælling, som på kaotisk vis fortælles af patienten: det besynderlige omformes til elementer, der kan begribes, og som behandlerne kan handle i forhold til (Charon 1993). De siger i virkeligheden Hvis vi antager at X... og former så gennem deres fortællinger situationen, så X bliver sand, ved at søge, udvælge og præsentere de elementer i behandlingsforløbet, der kan pege i den retning. Behandlerens relation til behandlingssituationen er med andre ord transaktionel (Schön 2001). I behandlerfortællingerne former behandlerne situationerne, men i en slags samtale med dem, således at deres egne modeller og præferencer også formes af situationen. At de enkelte patientkarakteristika fortolkes og bliver genstand for en forhandling, kan betragtes som indledningen til den proces, som Donald Schön beskriver som behandlerens kritiske hæven sig over sit førstehåndsindtryk af et fænomen, der fremstår som unikt og ustabilt (Schön 2001). Behandleren konstruerer bud på, hvor patienten kan forstås, og underkaster sit bud en lang række evalueringer, som hun foretager på baggrund af hele sit spektrum af viden. I en situation af usikkerhed forsøger hun at indføre en eller anden form for orden. Behandlerne tænkte pragmatisk, når de forsøgte at kategorisere patienten, men samtidig narrativt, når de forsøgte at forstå og illustrere, hvorfor patienten handlede, som han eller hun gjorde. Når fortællingen som form i så udpræget grad blev benyttet til at formidle, hvordan behandleren betragtede patienten og patientforløbet, hænger det sammen med, at fortællingen er en konstellation af indbyrdes forhold (dele, der hænger sammen), som er indhyllet i tid og rum og konstitueret af en kausal sammenhæng (jfr. Somers 1994). Evnen til at skabe en sammenhængende fortælling om patienten er i vid udstrækning baseret på vores evne til at lave meaningfull connections (Slavney & McHugh 1984). I sin simpleste form stammer begrebet fra, hvordan vi forstår, hvordan følelser udspringer af hændelser: sorg efter tab, glæde ved opfyldelse, hjemlængsel ved længere tids udrejse etc. Vi begriber, hvorfor en persons reaktion er sammenhængende for ham, men it is not a connection established with large samples of patients and elaborate statistical methods, but, rather one which depends on a sense of rightness (Slavney & McHugh 1984). Den konstante skiften mellem paradigmatisk og narrativ tænkning, skiftene mellem at fokusere på det genkendelige og det unikke, skiftene mellem at justere i forhold til patienten og være en smule foran, så vejen kan dirigeres, kan være vigtige og uundgåelige dele af 328 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

15 behandlernes arbejde (Mattingly 1991; Mattingly 1994). Evnen til at kunne håndtere denne skiften på baggrund af en følelse af meningsfuldhed, kan være én af de måske allervæsentligste behandleregenskaber. Hvis denne skiften ikke er sufficient eller passende, kan alliancen mellem patient og behandler blive invalideret og måske endog lede til patient non-compliance: Hvis patienten føler sig kategoriseret på en måde, han enten ikke kan forstå eller ikke kan acceptere, eller hvis patienten føler, at han ikke kan følge behandlerens perspektiv (eller det modsatte: hvis patienten føler, at han og behandleren sidder fast uden at vide, hvad de skal stille op), kan han vælge at forlade behandlingen. I nærværende undersøgelse var behandlingen baseret på nedskrevne behandlingsmanualer, som gav behandleren en fornemmelse af retningen og af hvilke strategier, der burde bruges. Når teori og praktiske vejledninger skal overføres til praksis, til patientens egen verden, bliver det tydeligt, at alkoholmisbrug og behandling ikke er objektive tilstande. Behandlernes fortællinger illustrerer, at generelle behandlingsmål, der udspringer fra generel viden om misbruget og udviklingsmulighederne, ikke er tilstrækkelige til at tilrettelægge praksis. I de konkrete tilfælde arbejder behandlerne med meget mere konkrete billeder, erfaringer og fortællinger, fra hvilke de selektivt vælger, hvad de vurderer som passende i den enkelte situation. Traditionelt er behandlerens vurdering af en patient blevet opfattet som en transformation af basal information om patienten til en beskrivelse, der baserer sig på såvel sund fornuft som psykiatrisk indsigt. Set fra nærværende studies vinkel er behandlerens vurdering imidlertid snarere en mængde aflæsninger af patienten (Brown et al. 1996). Behandleren bliver så at sige medforfatter til patientens fortællinger, og de meaningfull connections, der fremvises i fortællingerne ovenfor de hændelser, der refereres til er ikke blot patientens, men også behandlerens, som har lagt vægt på nogle ting og udeladt andre, da hun beskrev patienten og behandlingsforløbet (jfr. Slavney & McHugh 1984). REFERENCER Alasuutari, P. (1990): Desire and Craving. Tampere: Acta Universitatis Tamperenses ser A vol 288 Arminen, I. & Perälä, R. (2001): Det multiprofessionella teamet i Minnesotamodellen och omvandlingen av missbrukare till alkoholister. Nordisk alkohol- & narkotikatidskrift 18 (2): Brown, B. & Nolan, P. & Crawford, P. & Lewis, A. (1996): Interaction, Language and the Narrative Turn in Psychotherapy and Psychiatry. Social Science and Medicine (43) 11: Bruner, J. (1986): Actual Minds, Possible Worlds. Massachusetts: Harvard University Press Charon, R. (1993): Medical Interpretation: Implications of Literary Theory of Narrative for Clinical Work. Journal of Narrative and Life History 3 (1):79 97 Csordas, T. (1983): The Rhetoric of Transformation in Ritual Healing. Culture, Medicine, and Psychiatry 7: Hunter, K. M. (1986): There was this one guy... The uses of anecdotes in medicine. Perspectives in Biology and Medicine 29 (4): Hydén, L.-C. (1995): The Rhetoric of Recovery and Change. Culture, Medicine and Psychiatry 19: Hydén, L.-C. (1997): Psykiatri Samfund Patient. København: Socialpædagogisk Bibliotek Leake, G. J. & King, A. S. (1977): Effect of Counsellor Expectations on Alcoholic Recovery. Alcohol Health and Research World 1 (3): Luborsky, L.& McLellan A. T. & Diguer, L. & Woody, G. & Seligman, D. A. (1997): The psychotherapist matters: Comparison of outcomes across twenty-two therapists and seven patient samples. Clinical Psychology: Science and Practice 4: Mattingly, C. (1991): The Narrative Nature of Clinical Reasoning. The American Journal of Occupational Therapy 45 (11): Mattingly, C. (1994): The concept of therapeutic emplotment. Social Science and Medicine 38 (6): Najavits, L. & Weiss, R. (1994): The Role of NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 329

16 Psychoterapy in the Treatment of Substance-use Disorders. Harvard Review of Psychiatry 2 (2): Nielsen, A. S. (2003): Treatment for Alcohol Problems: The Patients Perceptions. European Addiction Research 9 (1): Nielsen, B. & Nielsen, A. S. & Wraae, O. (1998): Patient-Treatment Matching Improves Compliance of Alcoholics in Outpatient Treatment. Journal of Nervous and Mental Disease 186: Nielsen, B. & Nielsen, A.S. & Wraae, O. (2000): Factors associated with compliance of alcoholics in outpatient treatment. Journal of Nervous and Mental Disease 188: Project MATCH Research Group (1998). Therapist Effects in Three Treatments for Alcohol Problems. Psychotherapy Research 8 (4): Propp, V. (1968): Morphology of the Folktale. Austin: University of Texas Press Sacks, O. (1993): Narrative and Medicine. The Mount Sinai Journal of Medicine 60 (2): Schafer, R. (1992): Retelling A Life. Narration and dialogue in Psychoanalysis. New York: Basic Books Schön, D. A. (2001): Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Århus: Klim Slavney, P. R. & McHugh P. R. (1984): Life Stories and Meaningful Connections: Reflections on a Clinical Method in Psychiatry and Medicine. Perspectives in Biology and Medicine 27 (2): Somers, M. R. (1994): The narrative constitution of identity: A relational and network approach. Theory and Society 23: Steffen, V. (1997): Life Stories and shared experience. Social Science and Medicine. 45 : 1, Tambiah, S. (1977): The Cosmological and Performative Significance of a Thai Cult of Healing through Mediation. Culture, Medicine, and Psychiatry 1: Valle, S. K. (1981): Interpersonal Functioning of Alcoholism Counsellors and Treatment Outcome. Journal of Studies on Alcohol 42 (9): NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 )

17 Summary Anette Søgaard Nielsen: The therapists experience of alcohol addiction treatment a qualitative study The present study is a qualitative study, based on audio-taped interviews with 12 therapists, on how therapists view their own role as therapists within the alcohol treatment areas. The study describes how the therapists create an image of the patients they treat, and the rationale, they build the treatment on. The analysis of the therapists stories indicated that therapists based their treatment on a platform that was constructed and negotiated by means of various kinds of information and knowledge. From this stock of information the therapists pulled out and interpreted elements that made coherent sense to them and provided indications about where to go next in the course of treatment. The stories about treatment were told within the frames of a recognisable structure, consisting of the patient s predisposition to treatment, empowerment, transformation and reconstruction. Within this structure, the therapists rhetorically made use of various patterns to describe their communication with the patients. The rhetoric can be regarded as an indication of how the therapists perceive their role as therapist. As the therapist viewed it, treatment was aimed at helping the patient overcome dependence and at the same time letting the patient be the active decision-maker. The stories about treatment showed how the therapist viewed treatment as an act of balancing between dependence and independence. Yhteenveto Anette Søgaard Nielsen: Terapeutin kokemuksia alkoholiriippuvuuden hoidosta kvalitatiivinen tutkimus Tämä kvalitatiivinen tutkimus perustui kahdentoista terapeutin äänitettyyn haastatteluun. Tarkoituksena oli selvittää, miten haastatellut näkevät oman terapeuttiroolinsa alkoholistien hoidon eri alueilla. Tutkimus valottaa sitä, millaisen kuvan terapeutti luo hoitamistaan potilaista ja mille perustalle he rakentavat hoidon. Terapeuttien kertomusten analyysi osoitti, että terapeuttien hoito pohjautui tietoalustaan, joka oli rakennettu ja josta oli neuvoteltu monenlaista informaatiota ja tietoa käyttäen. Tästä tietovarastostaan terapeutti valikoi osasia ja tulkitsi niitä yhteyteen sopivalla ja järkeenkäyvällä tavalla siten, että hän sai viitteitä tarjoamansa hoidon jatkoa varten. Hoitoa koskevat tarinat kerrottiin tunnistettavassa viitekehyksessä, jonka muodostivat potilaan hoitoasenne, päätösvaltaistaminen, muutos ja rekonstruktio. Tässä viitekehyksessä terapeutti käytti erilaisia retorisia malleja kuvaamaan potilaan kanssa tapahtuvaa kommunikaatiota. Retoriikkaa voidaan pitää viitteenä siitä, millaisena haastateltavat kokivat oman terapeuttiroolinsa. Terapeuttien näkemyksen mukaan hoidon tavoitteena oli auttaa potilasta voittamaan riippuvuutensa siten, että potilas saa olla samanaikaisesti aktiivinen päätöksentekijä. Hoitoa koskevat kertomukset osoittivat, että terapeutit näkivät hoidon toimintana, jossa tasapainoillaan riippuvuuden ja riippumattomuuden välillä. Key words: alcoholism, treatment, therapist, image of patient NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 20, 2003 ( 5 ) 331

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATERIALE til Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MINDLI

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere