SAMFUNDSLIVET KØBENHAVN GYLDBNDALSKB BOGHANDELS FORLAG N. JUEL-HANSEN SAMFUNDETS ØKONOMISKE LIV OG UDVIKLING FORTID OG NUTID BAGGES BOGTRYKKERI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDSLIVET KØBENHAVN GYLDBNDALSKB BOGHANDELS FORLAG N. JUEL-HANSEN SAMFUNDETS ØKONOMISKE LIV OG UDVIKLING FORTID OG NUTID BAGGES BOGTRYKKERI"

Transkript

1 BRIEF HC

2

3 N. JUEL-HANSEN SAMFUNDSLIVET SKILDRINGER AF SAMFUNDETS ØKONOMISKE LIV OG UDVIKLING I FORTID OG NUTID #'*«F-.' KØBENHAVN GYLDBNDALSKB BOGHANDELS FORLAG FR. BAGGES BOGTRYKKERI 1895

4 Gyldendalske Boghandels Forlåg. GUSTAV F. STEFFEN: FRA DET MODERNE ENGLAND. I dansk Bearbejdelse ved Alfred Ipsen. Med 267 Illustrationer af engelske Kunstnere og efter Fotografier. 9 Kr. ; eleg. indb. i el dertil komponeret Bind 12 Kr. 50 Øre. Nationaltidende : Til Julen foreligger nu complet paa den Gyldendalske Boghandels Forlag Hr. Alfred Ipsens danske Bearbejdelse af Gustav F. Steffen's Fra det moderne England" med talrige Illustrationer af engelske Kunstnere. Vi have allerede tidligere henledet vore Læseres Opmærksomhed paa dette hirjst interessante Værk, i hvilket man under den behageligste og mest flydende Form bliver fortrolig med alle de Ejendommeligheder, hvorpaa England er saa rigt, og vi kunne derfor her indskrænke os til at gentage, at Læseren ved den skarpt og intelligent iagttagende Forfatters Haand fores rundt til alle mulige Omraader af det engelske Liv. Vi færdes her blandt Elge og Fattige, paa Gader og i Boutikeme, gjæste John BuU i hans Hjem, mode i Retssalen og i Parlamentet, see Englænderen drive sin Sport, kigge ind bag Coulisserne i Klubberne, lære Forfattere, Skuespillere og Politikere at kjende og præsenteres ogsaa for de Excentriciteter, af hvilke England huser saa mange. Føier man hertil, at de mange Illustrationer ere ligesaa interessante som kunstnerisk godt udførte, vil det forstaaes, at man har haade Glæde og virkeligt Udbytte af at læse denne Bog." Dannebrog : en særlig rig, baade indholdsrig og lærerig, Festgave. Ikke mindre end 267 Illustrationer af engelske Kunstnere eller efter Originalfotografier, ledsager Værket, og alene for Billedstoffets Vedkommende indtager Fra det moderne England" en ganske særlig fremskudt Plads i vor Literatur. Vi henleder saaledes bl. m. a. Opmærksomheden paa de talrige Billeder af Englands kjendte Personligheder i det offentlige Liv, fra Politikens ikke mindre end fra Literaturens Omraader. Men ogsaa de mange karakteristiske Typer, Gjengivelserne fra Londons brogede Gadefærdsel m. m. m. giver A'ærket en speciel Tiltrækning. Te.xten, der tidligere er omtalt her i Blader, er i hej Grad instruktiv, og Fremstillingen lige saa underholdende som paalidelig. Enhver, der ønsker at se et stort Kulturfolk paa nærmere Hold, skal tilegne sig denne nyttige og gode Bog." ALFR. RAMBAUD: RUSLANDS HISTORIE FRA DEN ÆLDSTE TID INDTIL NUTIDEN. I Oversættelse og Udtog ved Alex. TJiorsøe. 10 Kr.

5

6

7 SAMFUNDSLIVET

8

9 N. JUEL-HANSEN ^ SAMFUNDSLIVET SKILDRINGER AF SAMFUNDETS ØKONOMISKE LIV OG UDVIKLING I FORTID OG NUTID KØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (f. HEGEL & SØn) FR. BA G GES BOGTRYKKERI 1895

10 041373

11 FORORD JJenne Bog indeholder Skildringer af Samfundets økonomiske Liv og Udvikling i P'ortid og Nutid. Den er skreven ud fra det Grundsyn, som en omhyggelig Betragtning af den historiske Udvikling maa paanøde enhver uhildet: at Tyngdepunktet i Folkenes Liv ikke ligger i deres politiske men i deres sociale Tilstande. Den henvender sig til alle dem, som have Samfundsfølelse og Samfundsbevidsthed, men savne Kundskab om Samfundsliv. Kildeskrifterne ere valgte mellem dem, der anses for de bedste. Schciffle, Brentano, Burkle, Jevons og Menger nævnes som de ved Udarbejdelsen af Bogen mest benyttede Forfattere. Skildringen af de primitive, forhistoriske Udviklingsstadier er, hvad den maa være, en Konstruktion over det, man ved om de nulevende mest primitive Folkeslag. Af de mange, der paa forskellig Maade have ydet mig Bistand ved Udarbejdelsen af Bogen, bringer jeg d' Herrer Professor, Dr. phil. Kronuin, Kontorchef Schovelin og cand. jur., Fuldmægtig./. Berendsen en særlig Tak. J.-H.

12 i

13 Indholdsfortegnelse. Første Afsnit. A. Slægternes Udvikling. Side 1 I. Det primitive II. Horden. Stadium. Gruppen Stammen. Hyrde- og Nomadefolk. Husindustri Grænsemarked. Byttehandel. Ejendomsret 10 III, Klasseforskel. Rige og fattige. Trælle 15 IV. Agerdyrkning. Voksende Klasseforskel. Haandværk. Middelalderens Byer 18 V. Teknik. Kunst. Lav. Fri Konkurrence 22 B. Naturens Indflydelse paa Samfundsordenen og paa Individernes Karakter I. Klima. Jordbundens Beskaffenhed. Næringsmidler 26 n. Formuens Fordeling. - Fødemidler i koldt og varmt Klima. Naturlove for Arbejdslønnens Størrelse 30 C. Naturomgivelsernes Indflydelse paa Menneskene D. Samfund. Folk. Stat. Love. Retsorden. E. Statssamfundet. Privilegier 42 I. Ret 45 II. Formueret. Politiske og økonomiske Revolutioner.. 48 III. Lovgiverens Opgave 51 IV. Det nye Samfundslag 62

14 Andet Afsnit. Nationaløkonomi. Side I. Økonomiske Goder 68 II. Nytte 72 III. Frembringelse af Formue (Produktion) 79 IV. Hvorledes geres Arbejdet mest indbringende? 83 V. Arbejdets Deling 86 VI. Kapital 93 VII. Fast og flydende Kapital 94 \'III. Formuens Fordeling Løn Jordrente og Rente Driftsherregevinst 110 IX. Skatter. Statsindtægter og Statsudgifter 112 X. Beskyttelse og Frihandel 121 XI. Jord 126 XII. Om Bytning og Handel 134 XIII. Hvorledes bestemmes Markedsprisen? 140 XIV. Hvorvidt paavirke Produktionsomkostningerne Varens Værdi? 142 XV. Byttehandel. Penge 143 XVI. Kreditvæsen 152 XVII. Bankvæsen 155 XVIII. Særegne Bankforretninger og Bankformer. Kreditforeninger. Sparekasser 162 XIX. Seddelbanker 165 XX. Bevægelse i Forretningslivet 169 XXI. Statsiaan 174 Tredje Afsnit. Kommunisme og Socialisme i Almindelighed. I. Kommunisme 1 76 II. Socialisme 183

15 Side III. Socialisme og Socialdemokrati 188 IV. De sociale Spørgsmaal i Almindelighed 194 V. De sociale Spørgsmaals indre Historie 196 a. Retten til det fulde Arbejdsudbytte 202 b. Retten til Eksistens 203, c. Retten til Arbejde Fourier Robert Malthus Charles Hall Henri Saint-Simon Proudhon Rodbertus Carl Marx Louis Blanc Ferd. Lassalle 242 VI. Vurdering af den socialistiske Lære. Kapitalens Overgang til Staten Individets Selvstyre Produktion, Handel og Kapital Kredit, Forpagtning, Leje o. s. v Afskaffelse af Varehandel, Varemarked 259 o. s. v Afskaffelse af Penge som Byttemiddel og Værdimaaler. Hvad Socialismen vil sætte i deres Sted Indkomster og deres Brug. Ægteskab, Familieliv. Ideelle Goder 268 VII. Socialdemokratiet 270 Vni. Nihilisme. Anarkisme 291 Fjerde Afsnit. Arbejderspørgsmaal. I. Fagforeninger 304 II. Normal-Arbejdsdag 309 in. Forhøjelse af Len 313

16 Side IV. Strejker og Lock-outs 315 V. Maskiner og Haandkraft 319 VI. Arbejdsretter og Enighedskamre 322 Vn. Andelsforetagender 324 Agrarspørgsmaal. I. Jordreformatorer 328 n. Stuart Mill. H. George. A. R. Wallace 332 III. Rodbertus 336 rv. Schåffles Projekt til Inkorporation" af Hj^pothek- Kredit 341 V. Jordbrugets Krav ude og hjemme 345

17 FØRSTE AFSNIT A. Slægternes Udvikling. I. Det primitive Stadium. G^-uppen. Fordum, længe før Slægternes Historie begyndte, søgte Menneskene Værn mod ondt Vejr og vilde Dyr i Grotter og under fremspringende Klipper. Nu bygge de Paladser af Marmor, Glas og Metal. Fordum levede de af vildtvoksende Planter og Rødder og af Skaldyrene, de fandt ved Havets og Flodernes Bredder. Nu forsyner Verdensmarkedet hver den, som har Købeevne, med tusinde Produkter, frembragte af Natur og Kunst i Forening og samlede fra alle Jordens Himmelstrøg. Fordum bævede Menneskene for Naturen. De troede paa den som paa en Afgud, Molok, Ødelæggeren, der fordrede saa meget og gav saa lidt, der pinte sine Skabninger og lagde dem øde, medens disse i deres Angst stræbte at mildne ham ved til hans Ære selv at ødelægge. Naar Dampen af Ofrets varme Blod steg til Vejrs og, som de troede, indsugedes af hans Næsebor, haabede de for en kort Tid at have mættet ham med den øde-

18 læggelse, hans Væsen trængte til, saa han lod dem i Fred, ikke slyngede Lynet efter dem, ikke hidsede Vilddyr paa dem, ikke lod Sandstormen begrave dem, ikke slog dem med Sot og Syge. Da raadede Molokken, den vilde Natur, over Menneskene. Nu raade de over ham vel ikke helt, men trælbunden er han bleven. Lynet splitte de, og Sandet binde de med Planterødder, saa Stormen ikke kan rejse det, og selve den mægtige Naturgud have de tvunget til at arbejde for sig. Han maa stille Damp, Elektricitet, Vind og Vand og andre af sine Kræfter til deres Raadighed. Raastoffet til de Redskaber, gennem hvilke hine Kræfter skulle virke, hente de op af Jordens eget Skød, de udsmelte Metallerne af Bjærgenes raa Malm; Bregnernes Kæmpeskove, som den gamle Molok havde knust under uh3te Jord- og Stenmasser og forvandlet til Kul, dem grave de op igen, frigøre gennem Forbrændingen den Solvarme, der er bunden i dem, og lade den sætte Maskinerne i Mellem disse to Stadier ligger utalte Aartusinders Udvikling. Gang. Mennesket er i Tidens Løb bleven perfektibelt, det har faaet Evnen til at udvikle og fuldkommengøre sig. Ræven graver sagtens sin Hule nu som i Tidernes Morgen, Tigeren gaar paa Jagt nu som da. Der er Dyr, som ere udrustede med en helt vidunderlig Kunstdrift, men den ligger i alt Fald ikke i nogen kendelig Udvikling; som den nu er, har den været gennem alle de Aarhundreder, h\or den er bleven iagttaget. Kun i ganske enkelte Tilfælde mener man at have bemærket en yderst ringe og meget langsom Perfektibilitet. Mellem Mennesket og Dyret ligger Hovedforskellen i denne Perfektibilitet, og den blev fra første Færd sat i

19 Bevægelse under Nødvendighedens Tryk, af Trangen til at faa Livsfornødenhederne tilfredsstillede. Det var ogsaa den Trang, der bragte Menneskene til at slutte sig sammen i Samfund. For Aartusinder siden vandrede da vor Civilisations Fædre om i de store Skove, der dækkede Landene. De slukkede deres Tørst i Kildernes Vand, spiste Urter og Bær, samlede Skaldyr, fangede Fisk, fortærede Kødet af de Vilddyr, de med deres simple Vaaben kunde fælde, klædte sig i Huderne og søgte Ly i en Grotte, under et Træ eller en fremspringende Klippeblok. Der var ikke Tale om noget Hjem i Dag her, i Morgen der, og Tiden gik med at skaffe Dagens nødvendige Føde. Fortiden havde ikke afsat nogen Erindring hos dem; og paa Fremtiden tænkte de ikke de havde ingen Historie. Man kender lidet eller intet til dem. Men man formoder, deres Levevis i det væsentlige har lignet den, vi endnu kunne iagttage hos de lavest staaende vilde Folkeslag. Selv de frugtbareste Egne maa have været yderst tyndt befolkede. Der voksede vel Planter alle Vegne, men de, der kunde tjene Menneskene til Føde, vare stærkt spredte og tit nok vanskelige at finde. Der var hverken Folk eller Stat. Menneskene flakkede om, som det kunde træffe sig, snart alene, snart i Grupper. Naar Manden, som er ene, træffer en Kvinde, bemægtiger han sig hende. Hun bliver hans Kone. Men det er ikke et Ægteskab, som vi nu kende det; han har aldrig bejlet til hendes Kærlighed det, der fik ham til at tage hende, var ganske simpelt Trangen til at faa Hjælp i sin Dagsgerning. Og hun maatte følge ham, fordi hun var den svage. Mulig fik han Godhed

20 for hende, men hvad han altid i første Række søgte at opnaa og opnaaede ved sit Ægteskab", var at skaffe sig et andet Menneske, som han kunde lade trælle for sig. I det primitive Menneskes øjne er Kvinden ikke andet end et svagt Væsen, hvis Kræfter han kan bruge efter Behag. For saa vidt staar han lavere end Dyrene. Jagt og Kamp er det eneste, Manden giver sig af med alt det øvrige overlader han til Konen. Hun maa passe hans Ild og tillave hans Mad, og mens han med en Ulvs Graadighed fylder sig med Føde, maa hun ydmygt tage Plads bag ved ham. Er han i godt Humør, og kan han ikke selv spise det hele, kaster han Levningerne til hende. Hyppig maa hun ikke blot tillave Maden, men ogsaa skaffe den opgrave spiselige Rødder, dykke efter Muslinger, Krebsdyr og Alger og hente Vand og Brænde ; hun tør ikke tænke paa Hvile eller paa at stille sin Sult, før Manden er mæt. Og til Tak for de Tjenester, hun yder ham som Lastdyr og til Dels som Forsørger, behandler han hende med yderste Raahed; naar hun bliver gammel, og Arbejdsevnen begynder at svinde, har han ikke mere Brug for hende; og da jager han hende bort saa koldblodigt, som man skiller sig af med en gammel Hest. Mandens Ret over Konen og Børnene var ubegrænset; han brugte og misbrugte den ganske efter Behag. Gennem denne uindskrænkede Raadighed er det første Ejendomsinstinkt spiret frem et Instinkt, som i Tidens Løb rettede sig paa Løsøre: Vaaben, Redskaber, Husdyr o. s. v. og endelig langt senere paa Jord. Ejendomsretten har sagtens begyndt som et Slags Fælleseje. Individets Privatejendomsret i moderne Betyd-

21 ning opstaar først gennem en langvarig social Udvikling. Men ogsaa i Fællesejet er der noget, enhver kalder sit. Som Menneskenes Levevis er, saaledes blive deres Sæder, deres Moral. I hin, den fjerneste. Oldtid, da Individerne i den lille Samfundsgruppe trængte saa stærkt til hverandre, maatte der udvikle sig visse Sædvaner og Instinkter, hvorefter man, i alt Fald i Erhvervsspørgsmaalet og udad til, stod Last og Brast med hverandre. Det var ingen Uret at tage, men det var en Uret ikke at give og ikke at tillade andre at tage. Endnu den Dag i Dag staar et Slags Fælleseje, en Kommunisme ved Magt blandt Grønlands Eskimoer og er undergivet ejendommelige moralske Regler. Denne Kommunisme giver sagtens et nogenlunde rigtigt Billede af hine fjerne Tiders Fællesskab. Naar saaledes en Mand har laant et Vaaben eller Redskab af en anden, og han taber eller beskadiger det, skal han ingen Erstatning give thi man udlaaner kun det, hvoraf man har Overflod. Paa hvad Maade en Hval, en Hvalros, en Bjørn eller et andet stort Dyr end er bleven fanget, betragtes dette som Fælleseje; thi eet Menneske vil som Regel ikke kunne bemægtige sig det. Alt, hvad der ikke benyttes, betragtes som herreløst, og enhver, der har mere end tre Kajakker, skal laane een af dem til en Slægtning eller Fælle. Et Stykke Tømmer, som findes ved Strandbredden, tilhører kun Finderen, hvis han er stærk nok til ved egne Kræfter at slæbe det op over den højeste Vandstand. Af enhver Sæl, der er fanget paa en Vinterstation, uddeles Stykker, skaarne saaledes, at de indeholde baade Kød og Spæk, for at ingen af Fællerne skal mangle Fødemidler eller Tran til Lampen. Et Tyveri ophører at være en dadelværdig Handling, naar Ejermanden ikke mærker,

22 at den stjaalne Genstand er forsvunden, m. a. O. naar man kun har taget af hans Overflod. Til Gengæld har ingen i Fællesskabet Ret til at være doven eller spise af Sælen uden at have gjort Jagt paa den. Vil man intet give og intet modtage, maa man træde ud af Fællesskabet og forlade det Omraade, det jager paa og hævder som sit. Individet kan da paa egen Risiko erhverve sig Privatejendommens Luksus. Kærlighed til Børnene, denne Urfølelse, der er saa nødvendig for Slægtens Bestaaen, kan lige saa lidt have manglet hos det primitive Menneske som hos Dyret. Undertiden spiste Forældrene vel Børnene, ofte slog de dem uden mindste Betænkelighed ihjel, men dette hindrede ikke, at i alt Fald Moderen elskede de Børn, der bleve skaanede, med Hundyrets Instinkt. Men Forældrene havde næppe nogen Følelse af det rent legemlige Enhedsforhold mellem dem og Børnene; de vidste ikke, at disse vare Kød af deres Kød og Ben af deres Ben, og at Søskende havde samme Blod, fordi del var strømmet af en fælles Kilde. Urmenneskene vide^ at Moderen føder Barnet, men at det bliver hendes paa mere end rent udvortes Maade, næsten som hendes Ejendom, havde de næppe nogen Tanke om. Paa det primitive Stadium kan der da heller ikke være Tale om nogen Familie i den Forstand, hvori vi nu tage Ordet. Thi der var intet bevidst Blodslægtskab. I god Overensstemmelse hermed er det, at hvad der i det primitive Menneskes øjne gør en Mand til et Barns Fader, ingenlunde er den Omstændighed, at han har avlet det, men at dets Moder er hans Kone. Manden vil af rent egenkærlige Grunde gærne have Børn; naar hans Hustru blot føder dem, blive de hans Ejendom, og saa ligger der ikke stor Vægt paa, hvem der har avlet dem.

23 Et lignende Forhold finder Sted for Konens Vedkommende. Vi kende det fra det gamle Testamente. Sarah blev Moder, da Hagar fødte Abraham en Søn, og Lea og Rachel betragtede de Børn, deres Slavinder fødte, _ som deres egne, naar blot Jakob var deres Fader. Det primitive Menneske færdes i den fri Natur, og han er fortrolig med den saa at sige fra sin Fødsel. Ikke blot ved han, naar Skoven springer ud, naar Frugterne modnes, og naar Løvet falder; han kender ogsaa Vilddyrenes Levevis, han ved, hvorledes han skal opspore, forfølge og dræbe dem. Sjældent overraskes han af en Fare. Han ligesom vejrer den i Forvejen, og overfor alt fremmed, alt nyt, er han øjeklikkelig paa sin Post, rede til Kamp eller til Flugt. Dette er ikke blot et Resultat af egne Oplevelser det er i lige saa høj Grad Udslaget af et Slags medfødt Instinkt, der er bleven arveligt ligesom Raceejendommelighederne hos vore Husdyr. Det er noget, han har tilfælles ikke blot med Dyrene, men ogsaa, om end mindre iøjnefaldende, med sine civiliserede Efterkommere. Sagen er følgende: Enhver Oplevelse, enhver Erfaring, der een Gang har ytret sig med tilstrækkelig Styrke, sætter i Hjernen et Præg, efterlader et Minde, der let vækkes. Ingen nogenlunde stærk Sjælsakt udslettes fuldstændigt, hver af dem ligesom præparerer en Hjerne- eller Nervecelle til øjeblikkelig at træde i Virksomhed og sætte Bevidsthedslivet i Bevægelse, saa snart det Indtryk, der fremkaldte den første Sjælsakt, gentager sig. Og naar de forskellige Indtryk og Erfaringer gennem hyppige Gentagelser ere blevne tilstrækkelig fæstnede, organisere de sig i Hjernecellerne, og saa kunne de blive arvelige.

24 paalidelige 8 Dette er en bekendt Sag og Resultatet af fuldt ud Iagttagelser. Lettest iagttages det maaske hos D^Tene. Første Gang et Menneske betræder en ubeboet 0, hvor der ikke lever Rovdyr, har øens Dyreverden ingen Erfaring om Skabninger, der ere absolut farlige for den. Fuglene sætte sig paa hans Hoved saa trygt, som Stæren tager Plads paa Rj'ggen af en Ko, Hjorten stirrer nysgerrigt, men ganske uden Frygt, paa Bøsseløbet, der er rettet imod den. Men snart erfare de, at Mennesket giver dem Døden. Dette Indtryk, stærkt, som det er, aflejrer sig under Gentagelsen i Hjernecellerne og gaar i Arv til Afkommet. Saa snart Hjortekalven eller den flyvefærdige Fugleunge første Gang i deres Liv faa Øje paa et Menneske, tage de Flugten. Trækfuglen, der er fangen som Unge og aldrig har gjort Rejsen til fremmed Strand, flyver mod Burgitret og vil ud, naar Tiden for Vandringen kommer, og Kyllingen, der er udruget paa Maskine, opklækket af Menneskehaand og aldrig var i utrygge Forhold, bliver ude af sig selv af Angst, naar den hører et Glenteskrig. Saaledes gaar det ogsaa med det primitive Menneske. Møder han en Person, han ikke kender, er han straks paa sin Post og bereder sig paa hellere at dræbe ham end selv at blive dræbt. Han ved af egen eller gennem nedarvet Erfaring, at det ukendte, ikke mindst det ukendte Menneske, kan være farligt. Men maaske løber Mødet fredeligt af og gentages nogle Gange. Saa kender man hinanden, og Bekendtskabet leder naturligt og let til en Sammenslutning, fordi denne giver en højst ønskelig Styrke og Modstandsevne, Flere slutte sig til, og der dannes en Gruppe, en Klan, bestaaende af nogle Mænd med deres Koner og Børnene.

25 Det er det første Samfund. Gruppen danner en fast Enhed under Anførsel at en Høvding, baade overfor omstrejfende Enkeltindivider og overfor andre Grupper. Og Enheden, Samfundet, dannes ikke paa Grundlag af Blodslægtskab, men fordi der i Gruppen fremvokser en Række Sædvaner og Skikke, en Maade at være og virke paa, der ej blot præger Gruppen i dens Helhed i Modsætning til andre Grupper, men ogsaa dens enkelte Individer. Og disse Sædvaner, denne Ret, der er bleven til ligesom af sig selv ved Selvinteressernes og Forholdenes Magt, vedblive at bestaa, følgende Interesserne og Forholdene i deres Udvikling og Forandringer, indtil de Aartusinder efter glide over i den skrevne Ret, hvis Grundlag og Kilde de ere. Noget, der kunde kaldes Familieliv eller Slægtskabsfølelse, udvikler sig ikke under disse Forhold. Det hele Liv er saa simpelt i sine Former; der er Plads nok og Føde nok i Skoven for alle Gruppens Medlemmer, de enkeltes Interesser have intet Særpræg og tørne derfor ikke sammen. Dette har til Følge, at Gruppen, ikke Familien, bliver bestemmende for Individets Udvikling. Blodets Baand" vinder først Styrke langt senere, under helt andre Forhold, naar der inden for Gruppen begynder at danne sig forskellige Klasser, hver repræsenterende sine Privatinteresser ved Siden af dem, der have Livsmagt i Gruppen som saadan.

26 10 II. Horden. Stammen. Hyrde- og Nomadefolk. Husindustri. Grænsemarked. Byttehandel. Ejendomsret. Saa vid Plads der end var i Skovene og paa Sletterne, undgik Grupperne dog ikke blodige Sammenstød med hverandre paa deres aldrig standsede Vandringer. Et fældet Dyr, en Kano eller en Hule var Stridens Genstand, eller det var en gammel Tvist, der skulde afgøres, en gammel Uret, der skulde hævnes. Og den stærkeste fik Ret, fordi han havde Magt. Det var da naturligt, den svage søgte at bøde paa sin Afmagt, at ogsaa han kunde faa Ret"; derfor sluttede han og hans sig sammen med andre Grupper, der ogsaa havde ligget under i en Strid. Denne Sammenslutning af flere Grupper dannede Horden og Stammen. Den tapreste blev Hordens Høvding, og var der nogen Forskel i de sammensmeltede Gruppers Sædvaneret, udjævnedes den under den daglige Omgang. Deres Liv var endnu som Dyrenes. De fødtes, spiste sig mætte eller sultede og døde. Det var deres Levnedsløb. Op næppe kunde man vel kalde de Enstavelsesord eller Lyd, hvormed de betegnede deres faa Begreber eller Forestillinger, for et Sprog. Men de havde Udviklingsevnen i sig, de vare perfektible. Jægerfolkene holdt op at dræbe Nyttedyrene ; de fangede og tæmmede dem, og saa forlod de Skovene, hvor der var saa lidt Græs, og hvor det faldt saa vanskeligt at værne de tæmmede Dyr mod Rovdyrene. Ud paa de

27 11 store Stepper maatte de, hvor der var Græs nok og fri Udsigt til alle Sider. De bleve Hyrde- og Nomadefolk. Endnu var deres Liv et Vandreliv. Kun drog de ikke som tidligere om snart hist, snart her, hvor Tilfældet førte dem, eller en Kilde lokkede dem. Hver Hordeeller Stamme af Nomader valgte efterhaanden en bestemt Landstrækning, hæv^dede den som sin Ejendom overfor andre Horder og lod Aar efter Aar sine Hjorder græsse paa den. Her vandrede Fædrene, her søgte ogsaa Sønnerne Føde for deres Dyr og dermed for sig selv. Milepælene paa denne Vandring vare Kilderne og. Brøndene, og skønt der hverken er Vej eller Sti paa Steppen, skønt dens Natur er saa ens, at det ene Sted ganske ligner det andet, fandt dog hver Stamme eller Horde med Lethed sine Veje og undgik at komme paa andres. Retten til at lade Dyrene græsse paa visse Strækninger nedarves fra Slægt til Slægt. Saa snart Sneen er smeltet om Foraaret, og det tørste Grønt spirer op af Jorden, pakke Nomaderne deres Telte paa Karrer eller paa Kamelens Ryg og begynde deres Vandringer, mod Nord eller Syd, mod øst eller Vest, men altid den samme Vej, deres Fædre havde taget paa denne Aarstid. Og Mændene røgte Hjorden, mens Kvinderne afskære det højtvoksede Græs, tørre det og pakke det sammen til Vinterforraad, sørge for Maden, malke Moderdyrene, klippe Faarene og lave Ulden til Filttæpper eller spinde og væve Tøj til Klædningsstykker. Naar saa Efteraaret begynder at gulne Blade og Græs, vandrer Stammen tilbage til sin Vinterlejr. Stammen og Horden ere fra Begyndelsen ordnede som Gruppen. Paa deres Vandringer leve de strengt

28 12 afsondrede for sig og stræbe at undgaa Berøring med andre Stammer ; thi de ere fremmede, og enhver fremmed er en Fjende. Kommer det til Berøring mellem to Stammer, og har den ene krænket den anden i dens Rettigheder, kende de kun een Form for Tvistens Afgørelse Kamp. Og den stærkeste faar atter Ret, fordi han har Magt. Følgen af denne Afsluttethed er, at Stammen selv maa sørge for Tilfredsstillelsen af alle sine For- Jiødenheder, den kan ikke forøge dem ud over, hvad den selv formaar at producere, og dens simple økonomiske Liv: Produktionen og Fordelingen ordnes ogsaa her efter nedarvet Skik, efter Tradition, efter sædvansmæssig Ret. Under disse Forhold udvikles Husindustrien. Men nu kan det hænde. Begivenheder indtræffe, som gør det ønskeligt for to Stammer, der ellers betragte hinanden som fremmede, altsaa som Fjender, at træde i fredelig Berøring med hinanden. Grunden kan saa være Ønsket om Sammenslutning mod en fælles Fjende, Udveksling af Fanger eller noget lignende. Mødestedet vælges ganske naturligt paa Grænsen af eller helt uden for deres Territorier. Det første Møde drager flere efter -sig, og lidt efter lidt vænner man sig til at betragte Mødestedet som neutral Grund, hvor Medlemmer af forskellige Stammer kunne mødes væbnede, men med fredelige Hensigter. Hermed er den enkelte Stammes strenge Afsluttethed brudt; og ganske naturligt opstaar der en økonomisk Vekselvirkning, et Grænsemarked, hvor Stammerne eller deres enkelte Medlemmer udveksle deres Produkter gennem Byttehandel. Dette fører et P'remskridt med sig. I den enkelte, strengt afsluttede Stamme er der liden

29 13 eller ingen Udvikling; nnan lever paa det nedarvede ogtilvante. Men naar Grænsemarkedet er aabnet, begynde- Stammerne at lære af hverandre. Omsætningen, Byttehandelen, vækker nj^e Lyster, nye Fornødenheder; de kunne kun tilfredsstilles, naar man har noget at give i Bytte, og dette ansporer til Flid og Opfindsomhed. Gruppen er kommunistisk, den ene maa hjælpe den anden. Det er en Livsnødvendighed. En Jæger fælder meget Vildt paa en Dag, medens en anden kommer tomhændet hjem fra Jagten. Skulle de alle leve, maa den, der har noget, dele med den, der intet har. Deri bringer Hordens Nomadeliv en Forandring. Dels har nemlig Nomaden en ganske anderledes sikret Adgang til Fornødenhedernes Tilfredsstillelse end Jægeren og behøver som Regel ikke at ty til de andres Hjælp i Ernæringsspørgsmaalet, dels er Horden anderledes sammensat end Gruppen. I denne var Familien" endnu ikke bleven til, den var sammensat af hidivider. Men i Horden og Stammen træffe vi Sammenslutningen efter Blodsbaandet, Familien. Og hver Familie danner en Enhed for sig med sine Særinteresser, sin udprægede Særret overfor andre Familier til udelukkende Brug og Forbrug af bestemte Løsøregenstande. Det er Familiekommunismen i Modsætning til Gruppekommunismen og Familieejendomsret i Modsætning til Gruppeejendomsret. Nu begynder Byttehandelen paa Grænsemarkedet. Saa kan det hænde, at et Individ kommer i Besiddelseaf en Genstand, han og de andre finder attraaværdig, men som hverken har Betydning for Stammen eller for Familien som Helhed en smuk Muslingeskal, en sjælden Sten eller en anden Luksusgenstand. Den nye Besidder bruger den som Pynt, lapser sig med den og

30 14 er stolt af den. Og saa snart en anden, ligegyldigt hvem, vil tilegne sig den eller blot laane den, sætter dens Besidder sig med største Iver imod det og hævder sin udelukkende Ret til at raade over Smykket. Saa viser det sig, at Besiddelsen af denne lille ubetydelige Genstand har bragt noget nyt ind i Familien og Stammen nemlig den bevidste Privatejendomsret. Ejendomsrettens Udvikling kan da antages at have været saaledes: først Gruppeejendom, saa Familieejendom og endelig Indi vidualejendom. Med rivende Fart optræder Bevidstheden om at eje som Lyst til at eje og Lyst til at nyde. Hermed er Kommunismen til Dels brudt, thi den er uforenelig med Egenn3'tten, og den fri Konkurrence, der senere vokser sig stor og stærk, er født født paa Grænsemarkedet som et lille forkrøblet Væsen. Grænsemarkedet gør ogsaa Fejderne mellem Stammerne sjældnere, i det mindste for en Tid, indtil nye Former for Egennytten komme til Verden. En fremmed er jo ikke mere det samme som en Fjende, og det er dog altid fordelagtigere at udnytte hinanden gennem Handelen end at ødelægge hinanden gennem Krigen. Hyrde- og Nomadefolkenes vigtigste Ernæringsvirksomhed er altsaa Kvægavl. Ogsaa disse Folk ere ligesom Jægeren stærkt afhængige af Naturen. Men de begj'nde dog saa smaat at tage den i deres Tjeneste. Thi de tæmme DjTene, og K\-æghjorden fornj-er sig selv, medens det dræbte Vilddyr kun yder Tjeneste een Gang for alle. Jægeren er en fattig Mand, Hx'rden er Kapitalist. Fremskridtet fra Jæger til Nomade bliver da det, at det rummer den første Bestræbelse efter at tvinge Naturen

31 15 til at arbejde for sig, saa der kan samles Kapital, hvilket har til Følge, at man kan leve i Overflod i Dag uden at bryde sig om de Dage, der komme. Men naar Nomaden saaledes kan leve sit Liv uden Næringssorger og endda har en Del tilovers, faar han Lj'st til Livets Behageligheder, og han ønsker at omgive sig med en vis Luksus. Gennem denne Lyst udvikles Byttehandelen yderligere, og Husindustriens Opgave indskrænkes ikke mere til at fremstille det ligefrem nødvendige, den kommer til ogsaa at omfatte det behagelige og p3^ntelige. III. Klasseforskel. Bige og fattige. Trælle. Held og Uheld, Dygtighed og Udygtighed, Erhvervsevne og Ikke-Erhvervsevne virke blandt Hyrder og Nomader som i alle andre Livsforhold. Nogle blive rige, andre gaa til Grunde og maa tjene til Livsopholdet ved at arbejde for de rige. Dette bidrager til at udvikle Kapitalistens Begreb om Ejendomsret. Han bliver sig den økonomiske Forskel mellem sig selv og de besiddelsesløse bevidst, og ud af den vokser en social Forskel. Den besiddelsesløse er i hans Brød og arbejder for ham. Dette afføder nødvendigt el Afhængigheds- og Lydighedsforhold. Hertil kommer saa, at den rige og den fattige leve under forskellige Livsforhold deres Interesser ere til Dels forskellige, og deres Børn opdrages under uens Forudsætninger. Sligt præger baade Individer og Slægter, og der udvikler sig mellem besiddende og besiddelsesløse en Klasseforskel, hvis Grundlag er den økonomiske Ulighed.

32 16 Trods alle Grænsemarkeder undgaar Nomaden ikke Kampe med fremmede Stammer og omstrejfende Bander. Gør han Fanger i Kampen, har han, saaledes er Tidens Aloral, Ret til at slagte og spise dem eller ofre dem til sine Guder, ganske som det behager ham. Den Ret indbefatter alle andre, ogsaa Retten til at lade Fangen leve og gøre ham til sin Ejendom, sin Slave, sin Hund. Og Vindesygen lægger tidlig en Dæmper paa Grumheden. Man skaaner Fangens Liv for at udnytte hans Arbejdskraft ved selv at bruge ham eller sælge ham til andre. Slaven har i Begyndelsen kun Pligter. F>a Menneske forvandles han til Husdyr. Saaledes har det været hele Jorden over. Alle Vegne have Sejrherrens Rettigheder over den besejrede fra første Færd været ubegrænsede. Det var dog maaske kun Krigsfangerne og dem, der vare solgte som Slaver til Straf for begaaede Forbrydelser, eller fordi de ikke kunde betale deres Gæld, der saaledes stod uden for al Ret, vare givne deres Herrers Vilkaarlighed i Vold og kun betragtedes som en Formuegenstand. Den fødte Slave derimod udgjorde paa en Maade en Del af Familien. Hans Skæbne var forholdsvis god. Han kunde sælges, men Skik og Vedtægt forbød at sælge ham udenfor Stammen. Vedvarende Underkastelse knuser i Tidens Løb al Selvagtelse og Moralitet. Trællen kan blive som Hunden, hvis ydmyge Lader han antager, han kryber og slesker for sin Herres Luner. Først af Frygt, maaske med indvendig Trods og Forbitrelse. Men lidt efter lidt faar han mindre Besvær med at ydmyge og nedværdige sig, og allerede i andet eller tredje Slægtled kan Trællen have faaet Trællesjæl; saa finder han Glæde og Stolthed i sin Ned-

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2)

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2) GUD SKABER VERDEN (Første Mosebog 1-2) begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. I Først var der var ikke noget på jorden, for den var ikke færdig endnu. Guds ånd bevægede sig hen over det mørke, dybe vand.

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere