Af Marie Pi Wulff Nielsen, Aflevering: Vejleder: Britta Timm Knudsen

Transkript

1 Jeg er også blevet ædt af den store grimme slange - En undersøgelse af sociale relationers indflydelse horisontalt og vertikalt på en sikret ungdomsinstitution Af Marie Pi Wulff Nielsen, Aflevering: Vejleder: Britta Timm Knudsen Oplevelsesøkonomi, Institut for Æstetik og Kommunikation, Århus Universitet

2 I Abstract Focus on identity construction This thesis focus is how to make an experience design that increases community-spirit for an organisation in crisis. The thesis estimates the youth s institution, Egely, as an Experience Economic field. Experience Economists are seen as social entrepreneurs with qualifications to analyse social situations through an ethnographic view and to make a design focusing exactly on the issues that the analysis reveals based on empirical material. Experience Economist is as well qualified to create at design solution on these grounds. This thesis also shows that more than the traditionally cultural institutions as Theatres, Game-parks etc. are part of the Experience Economy. To open up Egely, a fieldwork was made. The fieldwork was carried out at department A, which was one out of five departments on Egely. This was done to distinguish what was in fact at stake at Egely, instead of choosing one subject that the management had expressed. The fieldwork resulted in a main focus on constructions of identity. It seemed that department A had troubles creating group - and joint professional identity which influenced their individual identities. Identity constructions as well as the complications attached are researched in this thesis. The problems in the constructions of identity revolve around the issue, that department A is a brand new department with employees from different departments that are now closed down. They have only been working as a team since August 2011 and they do not know each other. This influences their making of a joint professional identity, because they all have their different professional views, and because they don t know each other they can hardly gain identification with each other. Reasons for troubles in identity construction The following will point out some of the reasons why department A has troubles in identifying oneself with one another, which complicates the process of creating group and joint professional identities for the employees. The department has been stamped as a dreamteam, by the management. However the department doesn t feel like a dreamteam because they do not see how their own qualifications can be combined with their colleagues. The employees are at a stage where they only experience the feeling of teamdreams. Also, the tone and way of telling stories about Egely among the employees make it difficult for them to establish a sense of group identity. They are the creators of the culture in the

3 II department, and the culture that has been produced currently is a culture without foundation for creating a group identity. This is what they reproduce by idealizing the old times at Egely and by the negative storytelling they practice. When they keep telling stories like this, they do not acknowledge their new colleagues and the new circumstances that they are in, which makes them unable to create group identity. Another reason for the lack of group and joint professional identity is the fact that the employees follow their own minds and do not consider the community in their actions. This causes mistrust among the colleagues and makes it complicated for them to verify and acknowledge the actions of each other. The mistrust also appear because the employees go behind each other s backs instead of confronting the person, who makes a mistake. Similarly the employees do not feel certain of who they can tell what, because they have experienced disloyalty. They often engage in an instrumental choice of action before their actual action, which is based on what is best for me and not the unified whole. The reason for this is that they do not feel a part of the unified whole. Cf. the lack of group identity, this indicate how the identity construction is dialectical, because the feeling of not belonging in the group makes it difficult to create a joint professional identity. The lack of both of these influences the individual identity, since they do not know whom to trust, which creates uncertainty for the individuals. The lack of acknowledgement and uncertainty is also detected between the employees and management, because the employees do not feel that the management makes decisions based on transparency and do so in advantage of the employees. This lack of acknowledge also marks the individual identity, which then contributes less to both the group and professional identity - again a sign of the dialectically in the matter of identity construction. In the creation of identity some people have a greater influence than others. At department A, the significant others is determined to be the management and the colleagues in the department. These are the ones who have to verify and acknowledge the signs of identity that are shown in the actions of the employees, before the individual can accept this as part of their identity. So the employees have to be verified by each other and the management, to gain a positive relation to one self. At the same time the way the significant others perform, influences the ones that they are significant other s for. E.g when the management acts with non-transparency, it initiates the negative storytelling from the employees, because the non-transparency affects the way the employees see and experience the management and thereby Egely.

4 III The employees tend to arm themselves with negative idealization as a weapon in the battle for development of the daily life at Egely. By using negative idealization the employees do not encode their need concretely enough for the management to decode it accurately. The management decodes that the employees hunger for courses dealing with the working environment, instead of what the employees really need, which is to get some concrete tools that can help them improve the environment in their everyday life at work. This misunderstanding is the consequence of miscommunication made through negative idealization. The identity construction is therefore a complex social bound process that dialectically makes it difficult for the employees at department A to construct group and professional identities. The neglect of these, affects the individual which can not accept a positive influence from the colleagues, as long as there is no focus on constructing group and professional identities. The Design The design refers to the identity construction problems, but is stating that each problem at Egely cannot be solved right away. Small steps in the direction of making the social relations stronger are steps towards creating a group and professional identity. This specific design is a Social and Professional Treasure Hunt. The game that the employees attend every day when they are at work, is about having a focus on daily interaction among each other. The employees are treasure hunters that are the challenges of each other, meaning that every employee writes down three things that they would like the colleagues to ask them about, and three things they would like their colleagues to do for them, when they are at work. This piece of information is written down on small challenge post-cards and put in a treasure chest. Every day when the employees attend, they pick a challenge post-card from one of the other, who is attending the same shift. When they have done what the challenge post-card tells them to do, they put the used challenge post-card on a big treasure map, with marks for all the challenge postcards, so that everyone can follow the track to the treasure and see that everyone has to participate in the game before the treasure is found. The treasure is in short terms about the symbolic value in getting to know each other better, but there is also a revealed material value, when the treasure chest on the map is reached. The treasure hunt is the first step towards creating a group identity. The next level is about making a professional identity by following the same structure as the first level.

5 1 Indledning Egely i et oplevelsesøkonomisk perspektiv Specialets problemfelt Problemformulering Specialets opbygning Empiri Den etnografiske rejse Deltagerobservationer Vidvinkel og Insider/Outsider-oplevelsesperspektiverne Passiv deltagelse Semistrukturerede interview Det strukturerede spørgeskema Teori Præsentation af Jenkins, Goffman og Honneth Sammenkobling af Jenkins, Goffman og Honneth Jenkins identitetskonstruktion Jenkins identitetsforståelse Jenkins opdeling af den menneskelige verden Den individuelle orden Samhandlingsordenen Den institutionelle orden Forskellen på grupper og kategorier Nominel og faktisk identitet De signifikante andre Opsummering af Jenkins identitetskonstruktionsteori Identitetspositionering ifølge Goffman Front og back stage performance The outside Moralsk og instrumentel opførsel Opsummering af selvets positionering fra Goffmans perspektiv Honneths anerkendelsesbegreb Anerkendelsessfærer Opsummering af Honneths anerkendelsesbegreb Søndergaard: Dynamik mellem kultur og mennesker Opsamling af teori Analyse Gruppeidentitet på Afd. A Afd. A: Mellem dreamteam og teamdream Afd. A som en kategori modsat en gruppe Kulturen reproducerer historiefortællinger og omvendt Negative fortællinger om nuet og idealisering af fortiden At bitche og brokke sig...29 Side 1 af 66

6 Negativ idealisering Den opførsel som de ansatte positionerer sig gennem Konsekvenser af en manglende gruppeidentitet Delkonklusion om gruppeidentitet på Afd. A Anerkendelse på Afd. A Anerkendelse mellem kolleger Medarbejderne som signifikante andre Mistillid mellem kolleger Anerkendelse fra ledelsen Lederne som signifikante andre Mistillid til ledelsen Anerkendelse fra de unge Delkonklusion om anerkendelse på Afd. A Forskellige faglige tilgange på Afd. A Forvirrede ansatte forvirrer de unge Dagbogen: Et eksempel på forskellige faglige tilgange Frontregionskontrol og 'the outsider' på Afd. A Indtryksstyring i praksis Delkonklusion om forskellige faglige tilgange Opsamling af analyse Produkt: Intervenerende oplevelsesdesign Benspænd Hvad kan produktet? Metode til idégenerering af produkt Workshop Produktpræsentation: Den Sociale og Faglige Skattejagt Den Sociale Skattejagt Level Game master Skattejagtens forløb Den Faglige Skattejagt Level Produkt og procesrefleksion Produkttest Produktrefleksion Afd. A s transcendens Procesrefleksioner Mennesket og oplevelsesøkonomen i felten Konklusion Bilagsoversigt Litteraturliste Side 2 af 66

7 1 Indledning Gennem et feltstudie på den sikrede ungdomsinstitution Egely, nærmere bestemt Afd. A i efteråret 2011 oplevede jeg en organisation i krise. Symptomerne på denne kunne jeg se i medarbejdernes måde at italesætte Egely. Billedet, de beskrev, inkluderede ofte negative historier om manglende tillid til hinanden og ledelsen. Fortællinger om hvordan Egely var bedre i gamle dage var prentet fast i mange ansatte. Den fastgroede opmærksomhed på alt det, der ikke fungerede, var ofte omdrejningspunktet for deres samtaler med mig. Interview og samtaler med de ansatte viste, at personalet kun kendte hinanden perifert, hvilket påvirkede dannelsen af kollektive og faglige identiteter med konsekvenser for de individuelle identiteter. Derfor valgte jeg at fokusere på identitetsperspektivet i forhold til de ansatte på Egely, da det forekom som grundlaget for denne organisations alvorlige problemer. På Egely oplevede jeg, hvordan personalets tilgang til de unge kan beskrives som Tove Ditlevsen gør det i digtet Børn : Mit hjerte elsker alle de umuligste børn, de som ingen holder af og ingen kan forstå. Lyvebørn og stjælebørn og løftebryderbørn, de børn som alle voksne folk er meget vrede på. 1 Egelys personale tager vare på nogle af Danmarks mest kriminelle børn mellem 14 og 18 år. Det er børn, der er sigtet for så alvorlig kriminalitet, at samfundet er nødsaget til at låse dem inde, indtil deres sag kommer for retten. Egelys fem afdelinger med sammenlagt 90 medarbejdere udgør en socialpædagogisk døgninstitution, der sikrer en passende håndtering af de unge, hvoraf mange kun kort opholder sig på Egely, før de sendes videre i systemet. På Egely er de unge i varetægtssurrogat, hvilket betyder, at de unge er i systemets varetægt, da man i Danmark ikke sætter børn i fængsel. 2 De mennesker, der har valgt at arbejde på Egely, accepterer præmissen om, at disse børn ikke finder sig til rette i samfundet og trods det, håber de ansatte, at deres engagement gennem en socialpædagogisk påvirkning kan gøre en forskel i de unges liv, selvom 60-80% af de unge fortsætter et liv med kriminalitet. 3 De ansatte har valgt de unge til, og deres kerneopgave er både at være omsorgsfulde og at motivere de unge til at tage andre livsbeslutninger end hidtil. Dette gøres ved at iscenesætte en almindelig hverdag med 1 Ditlevsen, Side 3 af 66

8 morgenmad, skole, fodbold, playstation, aftensmad, fjernsyn og nærvær bag muren på Egely. De ansatte skal samtidig træde ind i alvorlige situationer og kan være nødt til at fastholde de unge fysisk, hvis de bliver voldelige. Opgaven som ansat på Egely er både en potentiel psykisk og fysisk udfordring, da de unge ofte er svært belastede. De ansatte trodser de potentielle knubs fra de unge og vælger lyvebørn og stjælebørn til, mens mange før har valgt dem fra. De ansatte arbejder med komplicerede menneskeskæbner og gør i deres arbejde et forsøg på at hjælpe de unge og afhjælper ikke mindst et samfundsproblem, da de unge f.eks. er voldsmænd, voldtægtsforbrydere eller væbnede røvere. Det pædagogisk udfordrende arbejde er dog ikke det eneste, de ansatte på Egely kæmper med, da de samtidig skal forholde sig til nye arbejdskolleger og arbejdsforhold. Kommunernes prioritering af at sende de unge til andre tilbud end Egely rammer stedets økonomi. Dette har bevirket en nylig omstrukturering med tilhørende fyringsrunde og nye afdelingskonstruktioner på Egely. Situationen har skabt en latent konflikt på stedet, som går år tilbage og blandt andet præges af et ledelsesskifte i Egely i et oplevelsesøkonomisk perspektiv Jeg vælger, at se Egely som en del af oplevelsesøkonomien i den forstand, at de identitetsproblematikker stedet kæmper med er sociale konstruktioner, som en kulturanalyse kan blotlægge og et intervenerende oplevelsesdesign kan hjælpe med at løse. Jeg ser oplevelsesøkonomer som sociale entreprenører, der i interaktion med et felt kan påvirke ændringer af sociale situationer, i denne kontekst i forhold til identitetskonstruktioner på Egely. Følgende citat opsummerer værdien af oplevelser og kvalificerer samtidig feltet Egely som del af den oplevelsesøkonomiske sfære: Ved at anerkende at oplevelser er centrale for dannelse af identiteter, fællesskaber og samfund generelt, bliver det muligt at arbejde strategisk med dem til at synliggøre fremtidspotentialer og forandringsønsker. 4 Specialet inddrager flere af oplevelsesøkonomiens fagområder, idet det dels bygger på et etnografisk inspireret feltstudie, dels indeholder en kulturanalyse, der beskæftiger sig med identitetskonstruktion i et relationelt perspektiv og dels udvikler et intervenerende oplevelsesdesign. 4 Signe Marie Davidsen og Morten Larsen (cand.mag. i oplevelsesøkonomi), 2012, Side 4 af 66

9 Jeg forholder mig til Egely gennem en tværfaglig optik og det metodiske greb for at foretage en kulturanalyse er en etnografisk vinkel. Kulturanalysen på Afd. A påpeger, hvordan de ansatte positionerer sig overfor hinanden, og hvordan en manglende gruppe - og faglig identitet, påvirker medarbejdernes individuelle identiteter. Richard Jenkins inddrages, fordi han med sin relationelle identitetsteori danner grundlag for undersøgelsen af, hvad der fordres for at udvikle interne såvel som kollektive identiteter. Samtidig fokuserer jeg også på den specifikke måde, hvorpå de ansatte agerer overfor hinanden ved at forholde mig til Erving Goffmans rollespilsperspektiv i den daglige interaktion. De ansattes performance virker i flere tilfælde på Egely forstærkende for modsatte arbejdsretninger og sænker det interne anerkendelses og tillidsniveau. Anerkendelsen af de kollektive og individuelle identiteter beskues gennem Axel Honneths anerkendelsesperspektiv, da disse vurderes negligeret. Oplevelsesøkonomi findes ikke i Egelys terminologi, ikke desto mindre rummer stedet potentiale for, at de ansatte kan opnå nye erfaringer gennem et oplevelsesdesign. Jeg har valgt at arbejde med Egely som case, fordi jeg mener, at oplevelsesøkonomiens nuancer strækker sig over adskillige felter. Grundet min refleksion over relevansen af oplevelsesinterventioner, på helt almindelige arbejdspladser som Egely, ser jeg et stort potentiale for netop oplevelsesøkonomiske tiltag. 1.2 Specialets problemfelt Egelys organisatoriske og faglige problemer kan forstås som symptomer på en organisation, der er præget af splittede identiteter - både kollektivt og individuelt. Med dette udgangspunkt vil specialet belyse situationen på Egely og udvikle et intervenerende oplevelsesdesign. Organisationen arbejder allerede med udvikling af både de ansattes faglighed og arbejdsmiljø gennem forskellige kurser som KRAP og PSK. 5 Dette speciale understøtter organisationens iagttagelse om et belastet arbejdsmiljø, men kommer med et bidrag til en konkret ændring i de ansattes hverdag på baggrund af praktiske feltstudier. Hensigten med undersøgelsen af Egely er at gøre opmærksom på stedets identitetskonstruktionsproblemer og gennem designløsningen tilskynde til en 5 KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret & Anerkendende Pædagogik. PSK Projekt Social Kapital. Side 5 af 66

10 praksisændring, der opfordrer til en forandring af de ansattes syn på Egely og opbygning af gruppe- og faglige identiteter. Med en etnografisk inspireret tilgang til emnet Egely definerer jeg problematikker, der påvirker institutionens ansatte. Denne definition foregår i et krydsfelt mellem ledelsens bud på problemer, og hvordan de ansatte oplever stedet. Det første oplevelsesøkonomiske greb i nærværende speciale, tages ved at forstå ledelsens ønske om en ændring af Egelys omdømme 6 og sætte det op mod undersøgelsen af en specifik afdeling. Herigennem blev det tydeligt, at omdømmet ikke er muligt at ændre, førend de ansatte på stedet forliger sig med og oplever Egely positivt. Derfor tager dette speciale ikke udgangspunkt i en ændring af Egelys omdømme, men forsøger derimod at afdække, hvad der hindrer, at personalet på stedet ser Egely positivt. Det undersøgte felt er ikke defineret af organisationen, men blotlagt gennem samtaler med og inspiration fra aktører på stedet. 1.3 Problemformulering Ud fra ovennævnte defineres specialets problemformulering derfor således: Hvordan kan et intervenerende oplevelsesdesign styrke fællesskabet i en organisation i krise? 1.4 Specialets opbygning Efter dette indledende første kapitel følger specialets andet kapitel med en redegørelse for, hvordan det empiriske korpus er indsamlet. I tredje kapitel følger en præsentation og gennemgang af de valgte teoretikere og en sammenkobling af de udvalgte teorier. Fjerde kapitel er specialets analyse, hvor teorierne benyttes til at belyse de empiriske problemstillinger på Egely. I femte kapitel præsenteres produktet, metoden til udvikling af produkt og bespænd i designprocessen. Kapitel seks behandler produkt - og procesrefleksion. En konklusion på analysen udgør kapitel syv. Kapitel otte og ni indeholder henholdsvis bilagsoversigt og litteraturliste. 6 En ændring af Egelys omdømme lå på ledelsens liste over mulige felter specialet kunne undersøge. Side 6 af 66

11 2 Empiri Jeg vil i dette kapitel beskrive min etnografisk inspirerede tilgang til feltet, der betyder, at jeg har foretaget et feltstudie på Egely. Mine overvejelser om, hvordan man indsamler viden i et feltstudie, bygger på følgende: Deltagerobservationer fra Spradley, 7 semistrukturerede interview fra Kvale 8 og strukturerede spørgeskemaer fra Launsø & Rieper. 9 Det etnografiske studie giver mig mulighed for at opleve sociale situationer mellem ansatte og observere problematikker på Egely. Feltstudiets force er, at det er muligt for en udenforstående at se diskrepansen mellem de handlinger, der gøres og det, der fortælles. Flere detaljer og derfor en større forståelse for feltet opleves herved end f.eks. kun at foretage interview med ansatte. Feltstudie, interview og spørgeskemaer er grundet deres omfang fundamentet for specialet, da analysen udelukkende skabes ud fra disse indsamlede data. For at anonymisere de ansatte, refereres respondenter, der har deltaget i interviews med betegnelsen respondent 1, respondent 2, respondent 3. Desuden er alle interviews transskriberet og vedlagt i bilag. Citater brugt fra bilagsmaterialet er i opgaven rettet grammatisk til. Feltnoter og besvarede spørgeskemaer er ligeledes vedlagt. Der forekommer i analysen en sondring mellem horisontale og vertikale relationer, hvor horisontal refererer til medarbejdernes interne relationer og vertikal refererer til de ansattes relationer til ledelsen. 2.1 Den etnografiske rejse Den etnografisk inspirerede rejse, som har været styrende i skabelsen af det empiriske grundlag, begyndte med et møde, hvor problemstillinger set fra ledelsens side blev fremlagt. En Grand tour 10 på Egely efterfulgte denne briefing, hvor samtaler og spørgsmål til de ansatte om stedet, blev foretaget. Dette afgjorde, at et feltstudie på Egely var nødvendigt for at få et realistisk billede af organisationen, som udgangspunkt for selve kulturanalysen og derefter for at kunne konstruere et relevant oplevelsesøkonomisk produkt. 7 Spradley, Kvale, Launsø & Rieper, Spradley, 1980:77 Side 7 af 66

12 Valget af undersøgelsesfelt, Afd. A, blev påvirket af viceforstanderen og afdelingslederens syn på denne. Omtalte definerede afdelingens kultur som fragmenteret efter omstruktureringen. Afd. A blev det oplagte felt, da der tilsyneladende var muligheder for at afhjælpe en kritisk tilstand. Specialet omhandler en undersøgelse af personalets interaktioner med hinanden, på Afd. A, og der prioriteres derfor deltagerobservationer på forskellige niveauer, spørgeskemaer og kvalitative interviews med medarbejdere som empirisk grundlag for at analysere Egelys problemstillinger. 2.2 Deltagerobservationer I dette afsnit afdækkes det etnografiske metodevalg, jeg traf i indsamlingen af det empiriske materiale Vidvinkel og Insider/Outsider-oplevelsesperspektiverne Den form for deltagerobservationer, jeg praktiserede, var en blanding af, hvad der kan defineres som vidvinkel (Wide-Angle Lens), hvor man er meget følsom overfor alt, der foregår omkring én, samt insider/outsider-oplevelse (Insider/Outsider Experience), 11 hvor man deltager i sociale situationer, samtidig med at man observerer dem. Min deltagelse var en blanding af disse og foregik ved, at jeg var opmærksom på, hvad der skete omkring mig i de primære sociale interaktioner, men på også det der foregik udenfor disse, hvor jeg observerede det sociale spil blot ved at lytte til personalet under madlavning eller overlap, men samtidig deltog i f.eks. måltider. 12 For at observere og tale med flest forskellige personer på afdelingen fulgte jeg tre aftenvagter med tre personer på arbejde og to dagvagter med to personer på arbejde, for på den måde at opleve alle fastansatte 13 i arbejdssituationer. På grund af mange sygemeldinger var der på hver aftenvagt en vikar, hvilket gav et indtryk af, hvordan de ansatte oplever at arbejde i et uforudsigeligt miljø, og hvilke udfordringer de ansatte ser på stedet. På vagterne var det muligt at spørge ind til stedet og få viden gennem de ansatte, da der mens 11 Spradley, 1980:56 12 Personalet leverer overlap mellem vagterne for at føre hinanden up-to-date på hvordan vagten er gået. 13 Med fastansatte menes der dem, som ikke er tilkaldevikarer, men besidder faste stillinger eller længerevarende vikariater. Side 8 af 66

13 deltagerobservationerne stod på, kun var tre drenge i varetægtssurrogat. Dette gjorde, at der var god tid til at høre om de ansattes opfattelser af Afd. A og Egely. Medarbejderne på afdelingen modtog mig imødekommende og udviste behov for og lyst til at fortælle om Egelys situation fra deres vinkel. Som udgangspunkt deltog jeg kun ved at tale med de ansatte og ved observationer. Flere gange blev jeg dog overtalt til at spille kort med de unge på afdelingen, hvilket også gav mig en mulighed for at fornemme, hvilke emner, de ansatte på Afd. A, har som kerneopgave Passiv deltagelse Den passive deltagelse benyttede jeg på kurser ved at være fluen på væggen, mens undervisere dirigerede personalet. Observationer blev foretaget til følgende arrangementer: Et forlænget personalemøde med Afd. A - som mulighed for at se hele afdelingen samlet i en hverdagssituation. 14 Et konflikthåndteringskursus, et briefingskursus om PSK og første kursusdag for hele organisationen i PSK. 15 Ved disse arrangementer var jeg passiv observatør og noterede, hvad der blev sagt og gjort og deltog kun aktivt i samtaler med de ansatte i pauserne. Alle samtaler og observationer blev noteret direkte eller umiddelbart efter endt observation med egne vurderinger og tanker i forløbet. Disse notater bruges i høj grad som referencer i specialets analysedel og er vedlagt som bilag. 2.3 Semistrukturerede interview Som supplement til deltagerobservationerne foretog jeg et metodisk valg om at indføre semistrukturerede interview 16 i slutningen af feltarbejdet for at få konkrete svar på mine spørgsmål til Egelys situation, som kunne sammenlignes med data fra deltagerobservationerne. Interviewene indeholdte både briefing før interviewet og debriefing med respondenten efterfølgende for at sikre en tryg atmosfære og afrunding af situationen. 17 Variationen af medierne i transskriptionens overgang fra tale til skrift skal i 14 Der var flere langtidssygemeldte, som ikke deltog i mødet. 15 Projekt Social Kapital tenderer til dette speciales fokus. Der er afsat to år til at gennemføre dette, som gerne skulle resultere i et bedre arbejdsmiljø på Egely. En konsulentvirksomhed udefra styrer projektet. 16 Russell bruger denne term (Russell, 2006: 208) Kvale kalder det halvstruktureret interview, hvor der følges en interviewguide, men stadig tillades ombytning af spørgsmål og opfølgning af svar (Kvale, 1997: 129) 17 Kvale, 1997:133 Side 9 af 66

14 denne kontekst opfattes som en gentagelse af situationer og formuleringer genkendt fra deltagerobservationerne, som derfor fjerner fokus fra udskriften som en hybrid mellem to medier. Interviewpersonerne er anonymiseret for at undgå konflikter for de deltagende grundet deres til tider kritiske udtalelser om Egely. Spørgsmål til specifikke punkter som udfordringer og fokus på successituationer fremhævedes i interviewene. 18 De tre interviewpersoner er valgt med henblik på at skildre billedet af Egely ud fra en pædagog, der har været uddannet i lang tid, en pædagogmedhjælper med mange års erfaring på stedet og en næsten færdiguddannet pædagog, som tidligere var tilknyttet den særlig sikrede afdeling med en noget strengere pædagogik end de andre afdelinger. Fælles for dem alle er, at de har været tilknyttet Egely i adskillige år og derfor kan bidrage med indblik fra før omstruktureringen. Interviewpersonerne har ikke tidligere været tilknyttet Afd. A. Derfor spiller deres perspektiv på stedet en stor rolle for deres måde at handle på og medkonstruere afdelingen. Ligeledes var de omtalte respondenter stabilt personale, der arbejdede på de vagter, jeg fulgte, hvilket betød, at de var trygge ved at snakke med mig. De interviewede kan med forskelligt grundlag forholde sig både til Egelys situation nu og retrospektivt. Materialet er konsistent, da de fleste udtalelser i interviewsituationer understøtter det, der observeres i den daglige gang på stedet. 2.4 Det strukturerede spørgeskema Som supplement til den indsamlede information gennem deltagerobservationer og interviews uddeltes strukturerede spørgeskemaer med spørgsmål forholdende sig til foruddefinerede emner. 19 Det strukturerede spørgeskema spurgte ind til nuværende tilstande på Egely, og hvordan stedet i bedste og værste fald så ud om et år. Et designvalg taget for at få casepersonerne til at opstille scenarier ud fra eget syn. Desuden var der spørgsmål, som skulle inspirere medarbejderne til at perspektivere til deres situation ved at forholde sig til, hvilke karakterer fra film de selv, kollegerne og ledelsen kunne betegnes som. Ud af tolv udleverede skemaer til Afd. A kom kun fire tilbage, hvorfor spørgeskemaerne 18 Kvale, 1997: Launsø & Rieper, 2005:119 Side 10 af 66

15 også kan ses som et eksplorativt supplement til det øvrige materiale, men ikke som materiale, der kan generaliseres ud fra Teori Kapitlet behandler mine teoretiske valg som fundament for en senere analyse af den indsamlede empiri. Egely står i en situation med et forvirrende og turbulent arbejdsmiljø, hvor det er vigtigt at sætte fokus på, hvilke problemstillinger, der hindrer trivsel på stedet. Mit feltstudie på Afd. A har vist væsentlige problematikker i forhold til konstruktionen af gruppe- faglige og individuelle identiteter, der viser symptomer på en organisation i krise. For at kunne udforske disse problematikker vil jeg ridse op, hvad de valgte teoretikere mener, er nødvendigt for at indgå i fællesskaber, og hvordan identiteter konstrueres i det minisamfund Afd. A og hele Egely er. Der lægges derfor i det følgende kapitel vægt på både identitetsdannelse, gruppeformationer, anerkendelse og identitetsperformance. Feltstudiet på Egely har primært fokuseret på medarbejdernes oplevelse af situationen på institutionen, der som beskrevet i indledningen har været præget af omstrukturering. Derfor vil analysen af de empiriske data ske ved hjælp af sociologisk og antropologisk funderede teorier, hvorigennem jeg vil belyse og vurdere de indsamlede data. Teoriafsnittet er struktureret således, at jeg først beskriver mit teorivalg, hvorefter en opridsning af begreber sætter de udvalgte teoretikere i forbindelse med hinanden. Dernæst uddyber jeg de forskellige teorier én for én. Afsluttende opsamles alle de teoretiske greb, der benyttes i analysen. 3.1 Præsentation af Jenkins, Goffman og Honneth Dette afsnit gennemgår de primære teoretikeres hovedpointer. De primære teoretikere er Richard Jenkins, antropolog og sociolog, Erving Goffman, sociolog, og Axel Honneth, filosof og sociolog. Dorthe Marie Søndergaard, socialpsykolog, uddyber de primære teoretikeres identitetsteorier med et kulturperspektiv. 20 Launsø & Rieper, 2005:120 Side 11 af 66

16 Der er mange måder at fremlægge en teori på, jeg vælger ud fra mit fokus på identitet at se Jenkins, Goffman og Honneths teorier herigennem. Teoretikere er valgt, fordi de forholder sig til identitet og samtidig supplerer hinanden i forskellige måder at betragte identitetskonstruktion på, som jeg behandler i følgende afsnit. Jenkins styrke ligger i behandlingen af gruppe- og individuel identitetskonstruktion. Goffmans måde at se, hvordan individets performance påvirker andre individers identitet og samtidig selvets, er afgørende for mit valg af Goffman. Jeg bruger Honneth, da hans perspektiv omhandler, hvordan anerkendelse styrker identiteter. Både Jenkins, Goffman og Honneth er teoretikere, der arbejder ud fra en forståelse om identitet som relationel. Jenkins behandler i sit værk Social Identitet, 2009, identitetskonstruktionen som et felt, der forhandles mellem jeg, vi og de andre. Jenkins mener, at kernen i det sociale identifikationsbegreb omhandler, hvordan individer og grupper opfatter andres reaktioner på sig, og hvordan individer og grupper har brug for sociale relationer for at kunne udvikle sig. En redegørelse for Jenkins opdeling af kategorier og grupper er derudover nødvendig, da de empiriske data viser, at ledelsen på Egely har foretaget en kategorisering af Afd. A, samtidig med at empirien konstaterer, at afdelingen ikke oplever sig som en gruppe. Goffman betragter i sit værk, The Presentation of Self in Everyday Life, 1959, individet som en evig performer, der træder ind i forskellige roller afhængigt af tid, sted og aktører. Der er tre regioner, man som menneske agerer på: Front og back stage er de almindeligste, derudover performes også til tider uhensigtsmæssigt på the outside. Identiteter performes og modtages forskelligt fra region til region. Honneth sætter i sit værk Behovet for anerkendelse, 2003, og antologien Kampen om anerkendelse, 2006, fokus på, hvordan mennesker er afhængige af anerkendelse, fordi det kun er gennem anerkendelse, mennesker opnår et positivt selvforhold. Honneth mener, at anerkendelse er grundlæggende i identitetskonstruktioner. Jenkins, Goffman og Honneth understøtter, at identiteter er socialt konstruerede processer, der i forhold til dette empiriske materiale kan assistere i en åbning af feltet og danne grundlag for en analyse af Egely. Side 12 af 66

17 3.2 Sammenkobling af Jenkins, Goffman og Honneth I dette afsnit forbinder jeg væsentlige teoretiske begreber med hinanden og demonstrerer, hvordan teoretikerne supplerer hinanden i et identitetsperspektiv. Jeg mener, at teoretikerne supplerer hinanden ved at have tre forskellige vinkler på identitetskonstruktion, der giver mig mulighed for en bredere belysning af casens problemfelt. Teoretikernes pointer krydser hinanden i åbningen af empirien og jeg fremlægger derfor, hvordan jeg ser Jenkins, Goffman og Honneths teorier i en sammenhæng. Analysens afsnit følger ikke teoriafsnittets struktur ved at have et analysekapitel, der forholder sig kun til Jenkins, et til Goffman og et til Honneth. Analysen er derimod struktureret efter de tre emner, det empiriske materiale gentog: Manglende gruppeidentitet, forskellige faglige tilgange og anerkendelse på Afd. A. Jeg ser i Honneths definition af menneskets søgen efter anerkendelse, en tilknytning til hvordan individet performer på bestemte måder, på Goffmans front og back stage. 21 Individerne bestemmer back stage, hvordan de performer deres identitet front stage og denne beslutning om opførsel hænger sammen med, hvordan andre validerer og anerkender identiteter. Jenkins indre-ydre dialektik ser jeg i relation til Goffmans front og back stage, da det indre behandles i back stage regionen, f.eks. hvordan individet tackler de reaktioner, dette har modtaget fra andre, front stage, og bruger i sit selvsyn og identitetskonstruktion back stage. Det ydre ser jeg i en front stage interaktion ved identifikation med andre. Ligeledes vil individets opfattelse af hvem der er signifikante andre også påvirke front og back stage opførslen, da denne vil variere efter publikummet og i forhold til de signifikante andre. Disse figurerer netop som vigtige i valideringen af de signaler, individet sender om identitet. En lighed til de signifikante andre Jenkins omtaler, ser jeg i Honneths syn på anerkendelsen. Anerkendelse fordrer en handlings- og identitetsvalidering fra sociale relationer, før denne kan optages og præge identiteten. 3.3 Jenkins identitetskonstruktion Dette afsnit undersøger Jenkins perspektiv på individuel og gruppeidentitetskonstruktion samt forholder sig til forskellen på grupper og kategorier. Forskellen på nominel og faktisk 21 Honneth, 2003, Goffman, Side 13 af 66

18 identitet påpeges ligeledes. Afsnittet omhandler samtidig, hvordan individer i deres handlinger som udtryk for identitet enten bliver bekræftet eller det modsatte, hvilket afgør, hvad individet optager i sin identitet Jenkins identitetsforståelse For at forstå Jenkins identitetsforståelse må man forholde sig til det samfund, hvor individ og kollektiv mødes, som Jenkins betegner den menneskelige verden. 22 Det er nødvendigt at se både det individuelle og det kollektive i en sammenhæng, fordi identitet både er indvendigt og udvendigt konstrueret. Jenkins påpeger: Din ydre definition af mig er en ubønhørlig del af min egen indre selvdefinition. 23 Det er karakteristisk for Jenkins at se identitet som en social proces, og han benytter betegnelsen identifikationer, fordi den bedre betegner den sociale proces, identiteter konstrueres gennem. Kollektiver og individers identiteter skabes i samspil mellem mennesker, så konstruktionen af begge er lignende processer. 24 Jenkins understreger, at det kun er gennem forholdet til lige præcis de andre mennesker, individet eller kollektivet møder, at identifikationer forekommer eller det modsatte. Vi identificerer os selv med andre og i vores søgen efter at finde ud af, hvem vi er, bestemmer vi derfor også, hvem de andre er Jenkins opdeling af den menneskelige verden Dette afsnit omhandler Jenkins opdeling af verden i ordener, hvormed han mener, at mennesker ser verden, og hvor identiteter konstrueres og valideres. Jenkins ser på hvordan mennesker er i samfundet ud fra disse ordener. Jeg mener, at man kan se den individuelle orden i forhold til et mikroperspektiv og samhandlings - og den institutionelle orden i et makroperspektiv. De tre ordener er sameksisterende og er alle medskabende i identitetskonstruktionerne Den individuelle orden For Jenkins er individ og kollektiv tæt forbundne, men han bruger betegnelsen den individuelle orden om den adskillelse, der findes mellem individer i høj grad fordi 22 Jenkins, 2009:41 23 Jenkins, 2009:50 24 Jenkins, 2009:42 25 Jenkins, 2009:105 Side 14 af 66

19 mennesker har separate kroppe: Den individuelle orden er den menneskelige verden, som udgøres af kropsliggjorte individer og det, der foregår i deres hoveder. 26 I den individuelle orden ser individet derfor ud på kollektivet fra sin egen krop. Dets selv er dog stadig afhængigt af sociale relationer, hvilket for Jenkins er en forudsætning for udvikling af identitet. Jenkins understreger således, at individet er nødt til at forholde sig til, hvordan andre ser det, samt identificere sig med andre for at udvikle sig Samhandlingsordenen I samhandlingsordenen forhandler individer deres identiteter frem: Samhandlingsordenen er den menneskelige verden, der konstitueres i relationerne mellem individer og i det, der finder sted mellem mennesker. 28 Jenkins pointerer vigtigheden af, hvordan andre reagerer, fordi dette påvirker valideringen af individets identitet. Individet har en vis føling med de tegn, der sendes til andre mennesker, men det kan ikke garanteres, at de tegn, der sendes, tolkes præcis, som individet ønsker. Dermed bliver det til en forhandling. Selvet skal bekræftes af andre som troværdigt, førend det kan indgå i identiteten Den institutionelle orden Den institutionelle orden drejer sig om den etablerede kontekst for identiteters konstruktion, som får indflydelse på disse identiteter. Institutioner er eksempelvis faste matricer og andre fænomener, der har etableret sig over tid: Den institutionelle orden er den menneskelige verden bestående af mønstre og organisering, af de etablerede måder at gøre ting på. 30 Den institutionelle orden handler derfor i høj grad om den påvirkning, som individer får fra det historiske og sociale. Dette foregår især gennem kulturen og samfundets normer, som mennesket følger i verden. Dette betragter jeg som matricer med koder, altså en form for uskrevne regler, mennesket følger i et samfund. Individer afkoder matricerne ud fra deres specifikke sociale kontekster og med baggrund i de bestemte kulturer og tilhørende handlingsmønstre, de befinder sig i. 26 Jenkins, 2009:42 27 Jenkins, 2009:43 28 Jenkins, 2009:42 29 Jenkins, 2009:44 30 Jenkins, 2009:42 Side 15 af 66

20 3.3.3 Forskellen på grupper og kategorier Afsnittet undersøger forskellen på grupper og kategorier, og hvilke karakteristika de hver især har. Den skelnen, der forekommer mellem grupper og kategorier viser, hvordan andres ydre definition påvirker individets indre opfattelse og gør det klart, hvordan det ydre og indre ifølge Jenkins bliver parallelle fænomener i dannelsen af identiteter. Jenkins definition af et kollektiv indebærer, at individer på den ene eller anden måde har noget til fælles. Jenkins definerer to former for kollektiver - kategorier og grupper. Han viser forskellen ved at definere grupper som en mængde mennesker, der: [ ] identificerer og definerer sig selv. 31 Alle er klar over tilhørsforholdet i en gruppe. En kategori derimod defineres som en mængde mennesker, der identificeres og defineres af andre udenfor kategorien. 32 De er kun en helhed, fordi de betragtes af nogen, der ser fællestræk hos dem: Indre kollektiv definition er gruppeidentifikation; ydre kollektiv definition er social kategorisering. 33 Til forskel fra medlemmerne af en gruppe er det typisk for medlemmerne i en kategori, at de ikke genkender hinanden kategorialt, og hvis de gør, er det som individer og ikke ud fra gruppebundne fællesstræk. Skulle medlemmerne begynde selv at anerkende kategorien, er de på vej mod gruppeidentifikation Nominel og faktisk identitet Afsnittet forholder sig til, hvordan en kategorisering lægger sig op af nominel identitet og hvordan en gruppe lægger sig op af faktisk identitet i denne specifikke kontekst. Nominel identitet kan betegnes som et stempel, nogen udefra giver et individ eller en gruppe. Faktisk identitet forholder sig til, hvordan individet eller gruppen integrerer, forholder sig til og oplever stemplet. 34 Begrebsparret er dog ikke bundet til enten kollektiver eller individer, men benyttes bredt af Jenkins. Den nominelle identitet relaterer sig til kategorisering altså den ydre betragtning, hvorimod den faktiske identitet relaterer sig til en indre oplevelse. Fordi man eksempelvis af andre er stemplet som en afdeling, betyder det ikke, at man føler sig som en afdeling. Individet eller kollektivet skal gennem en stemplingsproces, hvor det at være stemplet i en kategori på sigt får betydning. Sådan som man selv og andre reagerer på stemplet bliver 31 Jenkins, 2009:46 32 Jenkins, 2009:46 33 Jenkins, 2009: Jenkins, 2009:46 Side 16 af 66

21 effekten, og derefter kan betegnelsen optages som en del af identiteten. Derfor kan det samme stempel have forskellig indvirkning på mennesker, afhængigt af hvem der påvirker dem. 35 Blot et stempel som at være en afdeling er ikke nok til, at det kan optages som en del af identiteten. Individet eller kollektivet skal selv opleve gennem andres og egne reaktioner, hvad det vil sige. Hvis kategorien skal blive til en gruppe, er det et spørgsmål om en ændring af den faktiske identitet De signifikante andre Individet søger valideringen af sin identitet hos de signifikante andre. 36 Som individ kan man som nævnt ikke slippe af sted med blot at sende signaler om identitet. De skal også accepteres af signifikante andre, før de kan optages som en del af individets identitet. Hvem de signifikante andre er, spiller også en rolle i stemplinger. Jeg bruger begrebet de signifikante andre til at markere, at nogle 'andre' er vigtigere i identitetskonstruktion end andre. For Egelys pædagogiske medarbejderes gruppe og faglige identitet er ledelsen og de pædagogiske kolleger således vigtigere end pedellen. Chefen påvirker individet anderledes i en stempling, end hvis en hjemløs stempler, da chefen er repræsentant for en organisation og derfor en autoritet Opsummering af Jenkins identitetskonstruktionsteori Ovennævnte afsnit beskriver, hvordan identitet konstrueres gennem tre forskellige ordener, eller måder at være i verden på. Jenkins skelner mellem grupper og kategorier og mellem nominel og faktisk identitet. Jenkins introducerer desuden de signifikante andre som vigtige i medskabelsen og valideringen af identiteter, hvilket foregår i samhandlingsordenen. 3.4 Identitetspositionering ifølge Goffman Goffman forholder sig til, hvordan selvet performer sig og hvordan det forhandler sin identitet i mødet med andre. Dette afsnit behandler hvordan individets performance både påvirker egen og andres identiteter. Goffman ser den menneskelige interaktion i et dramaturgisk perspektiv, således at alle optræder overfor hinanden gennem forskellige 35 Jenkins, 2009: Jenkins, 2009:46 Side 17 af 66

22 roller. Performeren varierer sin performance på enten front, back eller outside regionen efter den sociale situation Front og back stage performance Goffman inddeler den selvfremstilling, man som menneske fremfører i forskellige regioner. 37 Begreberne front og back stage og de former for opførsel, der hører til hver region, behandles her. Den region hvor en performance foregår foran et publikum, kalder Goffman for front stage. I front stage afspejler ens optræden det, individet gerne vil vise af sig selv. Regionerne er hverken konstante eller stedsspecifikke. Hvad der på et tidspunkt kan forekomme at høre til front stage, kan i en anden situation høre til back stage. Konteksten og de sociale relationer definerer regionen. Det er derfor vigtigt at pointere, at regionerne ikke defineres af fysiske steder. 38 Det modsatte af front stage kalder Goffman back stage. Det er karakteristisk for back stage, at man her kan arbejde på at konstruere dét, man gerne vil vise andre af sig selv front stage, eller holde det for sig selv man ikke vil skilte med. 39 De to regioner ligger ikke langt fra hinanden, og det er ikke atypisk, at man bevæger sig mellem dem. 40 F.eks. skal tjenere opretholde en bestemt front stage performance overfor gæster, men opretholder ikke den samme blandt andre tjenere. Det betyder ikke, at der ikke foregår en performance i forhold til kollegerne. I denne restaurant-situation betegnes det som back stage, når tjenerne er i køkkenet og front stage, når de er hos gæsterne. Hvis døren til køkkenet ikke bliver lukket, og gæsterne ser tjeneren tænde en cigaret, får gæsterne et blik af tjeneren back stage. Det er en definering af den sociale situation og egne forestillinger om det, der passer sig hvor, der afgør, hvad der er front og back stage for hvem. Hvis publikum kommer back stage risikerer performeren at tabe troværdighed. 41 Et eksempel kunne være følgende: En kødproducent ompakker sit kød og gør det dansk ved at sætte andre etiketter på. Umiddelbart har forbrugeren ingen chance for at vide, at producenten har fremstillet varen som noget andet, end den er. Hvis en avis erfarer, at dette har fundet sted, bringes back stage handlingen front stage, og der forekommer en mangel på 37 Goffman, 1959: Goffman, 1959: Goffman, 1959: Goffman, 1959: Goffman, 1959:118 Side 18 af 66

23 performancetroværdighed. At forsøge at minimere eller camouflere denne troværdighedsbrist kalder Goffman indtryksstyring (impression managment), som forholder sig til individets forsøg på at styre de indtryk, publikum skal modtage. Der er karakteristika for både opførsel og sprog i de forskellige regioner. Der vil oftest være et løsere sprog og en mere sløset kropsholdning back stage, mens der vil være en noget mere rigid opførsel front stage, men også dette er afhængigt af de forskellige situationer, selvet agerer i forhold til. 42 Goffman definerer desuden, at man i en front stage adfærd kan benytte sig af negativ idealisering. 43 Dette omhandler, hvordan performeren f.eks. opfører sig og fortæller, hvordan noget er værre end det egentlig er som strategisk redskab til at forbedre sin situation. F.eks. ved at fortælle at man har det værre, end man egentlig har for at få mere sympati The outside Begrebet the outside omhandler Goffmans tredje region og vigtigheden i en performers præcision. Hvis performeren opfører en performance for et publikum, men ikke målretter det, der opføres til alle, bliver der en outsider. Det publikum, der er outside, har muligvis set noget lignende før, men ser nu roller eller perspektiver, der performes anderledes, end outsideren tidligere har set og får denne til at tvivle på performerens oprigtighed. 44 Performeren risikerer at miste noget af sin troværdighed, hvis publikum aner utroværdighed i rollerne, og det er derfor vigtigt for performeren at inddele sit publikum efter de sider og roller, han gerne vil vise dem. Dette fænomen kalder Goffman frontregionskontrol (front region control): 45 Incapacity to maintain this control leaves the performer in a position of not knowing what character he will have to project from one moment to the next, making it difficult for him to effect a dramaturgical succes in any one of them. 46 Goffman siger, at man i sin rolle må træffe beslutninger, der gør, at andre finder det, der ønskes formidlet troværdigt Goffman, 1959: Goffman, 1959:40 44 Goffman, 1959: Goffman, 1959: Goffman, 1959: Goffman, 1959:32 Side 19 af 66

24 3.4.3 Moralsk og instrumentel opførsel En persons handlinger vil ifølge Goffman tage udgangspunkt i et valg af opførsel. Goffman definerer to typer opførsel indenfor sømmelig opførsel (decorum): Moralsk, hvor performeren handler ud fra, hvad der er rigtigt på bekostning af egen vinding og med omtanke for den anden. 2. Instrumentelt, hvor man bruger et andet menneske strategisk for at opnå noget, ofte for egen vinding. Et eksempel på en sømmelig optræden kunne være et skænderi, som ikke har noget med hovedpersonen at gøre. Hovedpersonen har travlt, men ser, at situationen udvikler sig til et slagsmål. Her kan der enten ageres moralsk ved at forsøge at stoppe slagsmålet, selv om det betyder en forsinkelse, eller personen kan agere instrumentelt og redde sit eget skind ved at skynde sig væk uden at gribe ind i slagsmålet. I begge situationer forholder hovedpersonen sig til den anden. Valget af opførsel sætter fokus på den overvejelse og motivation, der ligger bag en handling. Dette omhandler også en bevidsthed om det personlige udbytte i sin interaktion med andre mennesker Opsummering af selvets positionering fra Goffmans perspektiv Goffman skaber en forståelse af, hvilke regioner mennesket performer på, og hvordan selvet positionerer sig. Goffman navngiver forskellige midler til dette som frontregionskontrol, indtryksstyring og henholdsvis moralsk og instrumentel opførsel i selvets positionering. Disse påvirker selvets identitetskonstruktion ved at individet afsender signaler om identitet med en intention om, at andre skal modtage signalerne på en bestemt måde. 3.5 Honneths anerkendelsesbegreb Denne del behandler tre anerkendelsessfærer som er nødvendige for et individs positive selvforståelse, samt viser hvorfor anerkendelse mellem mennesker er identitetskonstruerende. Afsnittet tilføjer således anerkendelse som endnu et lag i identitetskonstruktionsprocessen. 48 Goffman, 1959:107 Side 20 af 66