Skolefilm/filmskole. Sådan laver klassen en film!

Transkript

1

2 Skolefilm/filmskole Sådan laver klassen en film!

3 Skolefi lm/filmskole Sådan laver klassen en film! Af Martin Schmidt Indeholder to nye noveller af Dennis Jürgensen lige til at filmatisere Frydenlund

4 Skolefilm/filmskole Sådan laver klassen en film! 1. udgave, 1. oplag, 2004 Forfatterne og Frydenlund ISBN Grafisktilrettelægning:ClausNielsen Produktion:Pozkal,Polen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf Fax post@frydenlund.dk Tak til Undervisningsministeriets tips/lottomidler, Det Danske Filminstitut, Poul Madsen, Carsten Weidemann, Erik Nissen, Mie Carlsen, Jakob Gatzwiller, Lars Sørensen, Ma- rianne Frandsen og ikke mindst Peter Steen Andersen, som har været en utrættelig igangsætter af skolefilmprojekter på Stevns, og hvis indsats omkring dette projekt har været en meget stor hjælp.

5 Indhold Forord til eleverne 7 Forord til lærerne 9 Natbøjlen Dennis Jürgensen novelle nr Forarbejdet 23 Hvordan kommer vi i gang med manuskriptet? 25 Treatment. Hvad er det? 25 Manuskriptets opbygning 26 Lidt mere om manuskriptet 31 Sceneskift 31 Gode råd til den historie I vælger at filmatisere 33 Bare så I ved det! 35 Hvad skal filmen hedde? 35 Hvad laver en scripstrukgrafklapperleder? 37 Forslag til jeres filmprojekts forløb 47 Hvem laver hvad og hvornår? 47 Detaljeret gennemgang af produktionsplanen 48 Hvilket udstyr kræver et filmprojekt? 61 Sådan laver I et klaptræ 63 Hvis I mangler udstyr 64 Hold tungen lige i munden! 65 Skudplaner / totalbillede eller nærbillede? 65 Andre udtryk, der er gode at kende 69 Overspring 70 Storyboards 71 Skolefi lm/filmskole 5

6 Optagelser 73 Scener, Indstillinger og Takes 75 Et par gode råd til optagelserne 75 Lydproblemer. Vigtigt! 77 Klar til optagelse 77 Værsgo og tak 78 Hvem stiller sig hvor? 79 Holdbillede 80 Det skal være sjovt at lave film! Grineflip 80 Efterarbejdet 89 Redigeringen 91 For- og sluttekster 92 Filmmusik 94 Lydeffekter 96 Premieren 97 Hjemmevideo 99 Hvis I har fået lyst til mere 101 Et kapitel specielt for lærerne 105 Blodprøven Dennis Jürgensen novelle nr Stikordsregister 117

7 Forord til eleverne I har sikkert mange gange tænkt, at det kunne være sjovt selv at lave en rigtig film i stedet for altid at se andres film i biografen eller hjemme på video. I har måske også tænkt, at det da ser utroligt let ud at lave en film. Hvor svært kan det være at stille et kamera op og filme, og hvor svært kan det være at blive filminstruktør? De råber jo alligevel altid kun:»værsgo «og»tak«det kan enhver da gøre! Der er helt sikkert også nogle af jer, som godt kunne tænke sig at blive skuespiller. En skuespiller skal jo bare sige sine replikker, mens kameraet kører det kan der da ikke være mange ben i! Skolefi lm/filmskole 7

8 Hvis du sidder og læser denne bog, er det sikkert, fordi I skal til at lave jeres helt eget filmprojekt i klassen. Det betyder, at om nogle få uger har I sikkert fået lavet jeres film færdig og sidder og nyder resultatet til en premiere, hvor jeres kammerater og venner fra skolen og måske jeres forældre er mødt op for at fejre det flotte resultat. Men når filmen er færdig, tror jeg, I vil have lært, at det at lave en film faktisk slet ikke er så let endda. Der er mange ting, der skal gøres, før man er klar til optagelse. Der er masser af ting, der kan gå galt, før filmen er i kassen, og I kan komme til jeres egen premiere. Jeg er sikker på, at denne bog kan hjælpe jer til at undgå de værste faldgruber, når I begynder på jeres filmprojekt. Hvis I følger de enkle retningslinjer, jeg viser, og gør de forskellige ting i den rigtige rækkefølge, vil I ende med at have lavet en film, som på mange måder er flot, og som I med rette kan være stolte over. I bør læse bogen igennem, så I ved lidt mere om, hvordan man skriver et manuskript, hvordan man bedst indspiller filmen, og hvordan man klipper den godt sammen. I kan også læse om, hvad de forskellige personer egentlig laver på et filmhold, så I bedre kan vælge, hvilken funktion der passer jer bedst. Vil du helst være den, der står med klaptræet eller den, der fotograferer, eller vil du være instruktøren eller skuespiller? Der er garanteret en plads på holdet, som passer lige netop til dit ønske. Det er vigtigt, at I lærer lidt om alle filmens faser, før I kaster jer ud i det. Som inspiration kan I se den dvd, der sidder i en lomme bag i bogen. Her vil I kunne lære en masse om, hvordan en 10. klasse et andet sted i landet har arbejdet med en film. I kan se, hvilke ting de har gjort rigtigt og også hvad de godt kunne have gjort anderledes. På dvd en kan I også se den færdige film, de fik lavet. Den er faktisk ret god. Se dvd en derhjemme eller på skolens computere. I kan bruge den som et vigtigt tillæg til bogen, og når I har læst bogen og set dvd en, kan I roligt gå i gang med jeres egen film.

9 Forord til lærerne Jeg er flere gange blevet spurgt, hvad der kræves, for at man i en folke- skole kan afvikle et filmprojekt. Hvad skal der egentlig til for at lave en film? Hvad skal man huske på for at opnå det bedst mulige resultat og lige så vigtigt, hvad skal man ikke gøre? Hvordan får man overblikket over selv en lille filmproduktion? For nu at begynde ét sted, kan jeg slå fast, at det at lave en film ikke er det letteste i verden. Der er selvfølgelig en grund til, at en biograf- film tager mellem et og to år at producere. Men denne bogs ærinde er ikke at beskæftige sig med en dyr og professionel produktion af en spillefilm. Bogen og den medfølgende dvd har til formål at forklare, hvordan man på skolen med ganske få midler selv kan afvikle et skole- filmprojekt uden at bruge mange uger og masser af penge på formålet. Det kan sagtens lade sig gøre! Der eksisterer sikkert i forvejen brugbare bøger, der beskæftiger sig med skolernes medieundervisning med råd om egne små produktioner. Mit formål med at lave dette forsøg på en grundig og nem introduktion til skolernes filmprojekter har bl.a. været at vise den spændende og kreative proces ved at iagttage og beskrive en gruppe elever og deres egne grundige erfaringer med en filmproduktion. Jeg valgte at samarbejde med Strøbyskolen på Stevns om opgaven, der gik ud på, at deres 10. klasse (pilotklassen) skulle filmatisere en nyskrevet novelle af den populære ungdomsforfatter Dennis Jürgensen. Min tanke var så at følge klassen med et kamera og dokumentere de unges egne erfaringer med at omforme novellen til et filmmanuskript: deres forberedelser, optagelser og efterarbejdet. Jeg filmede også deres premiere i den lokale biograf, hvor eleverne stolt kunne fremvise deres projekt for øjnene af venner og familie for en næsten fyldt sal. Det var et stort øjeblik for klassen. Skolefi lm/filmskole 9

10 Ideen med at kombinere bogen med en dvd er, at bogen i klare og tydelige vendinger vil føre klassen sikkert gennem hele filmarbejdet og dvd en viser, hvordan pilotklassen har arbejdet med novellen og viser den proces, de har været igennem. På godt og ondt! Læser man bogen og ser dvd en, vil man tilsammen kunne danne sig et ret fuldstændigt indtryk af, hvordan et godt filmprojekt er forløbet. Strøbyskolens projekt var godt, fordi eleverne godt anført af en ihærdig faglærer gik til opgaven med en stor entusiasme. De arbejdede alle næsten! målrettet med de forskellige faser, der er i tilblivelsen af en film, og efter et godt stykke arbejde fik de en færdig film ud af det, som på mange måder fungerer rigtig godt. Ser man dvd en, der viser eleverne fra Strøby i fuld gang, vil man også opdage, at temperamenterne under arbejdet til tider slog gnister. Pludselig var de unge kommet på en ny og anderledes opgave, som ingen af dem havde prøvet før. De skulle varetage funktioner, som de ikke vidste, om de kunne løfte. De ville blive opfattet anderledes af deres kammerater i den tid, det ville tage at gøre filmen færdig, og der ville også komme en almindelig hverdag efter premieren. Men eleverne gik friskt i gang og bevarede optimismen og arbejdsiveren til det sidste altså næsten! Resultatet af deres anstrengelser er også at se på dvd en. Deres filmversion af Dennis novelle blev på ca. 9 minutter, hvilket er et meget godt udtryk for det omfang, en kortfilm af denne type må vare og samtidig en længde, som er realistisk at nå at producere på den tid, skolerne sædvanligvis har sat af til formålet. Dennis Jürgensen har til dette projekt skrevet to nye historier. Den første novelle, Natbøjlen, er en lille historie i den kendte Dennis Jürgensen-stil. Den handler om nørden, som mod alle odds trækker det længste strå i kampen for at få skolens smukkeste pige. Skulle andre skoler, efter at have læst den vejledning, der følger i denne bog, have lyst til at indspille deres egen version af Natbøjlen, står det jer absolut frit for. Strøbyskolen har vist vejen og vist, hvordan de selv har skabt 10

11 deres film, men andre skoler kunne måske gøre det anderledes eller måske bedre! En anden mulighed er at bladre om bagest i bogen til den anden nye Dennis Jürgensen novelle, Blodprøven. Denne historie er en gyser, som også er velegnet som overkommeligt skolefilmprojekt for klassetrin. Novellerne er tilpasset et typisk skolefilmforløb, hvor en klasse samlet set har afsat en uge til formålet, enten gennem en fuld uafbrudt uge eller fordelt over en periode. Novellerne kan forkortes, hvis I har lyst, enten ved at tage elementer ud eller tynde ud i replikker. At filmatisere en tekst indebærer ofte en mulighed for at forenkle historien. Nogle få scener i en film fortæller tit mere end mange ord. Klassen kan naturligvis også se bort fra de to Dennis Jürgensen noveller og selv finde på deres egen historie. Under alle omstændigheder vil man med denne bog have fået de nødvendige værktøjer til ikke bare at komme godt i gang med et skolefilmprojekt, men også at blive færdige. Skolefi lm/filmskole 11 Forord

12 Det er mit håb, at skolerne med fordel kan anvende de tips og ideer, der arbejdes med i bogen samt kan opnå en lærerig erfaring ved at følge pilotklassens arbejde. Jeg har udarbejdet teksten ud fra mine egne erfaringer som underviser på talrige skolefilmprojekter, og alle tips, råd og forsigtigt løftede pegefingre er resultatet af flere års arbejde med unge landet over. Al vejledning til trods gælder det dog med film som med så meget andet, at ingen erfaring er bedre end den man selv gør sig. Sæt derfor eleverne til hver især at læse bogen igennem, så de alle ved, hvad der kræves af dem individuelt og som gruppe. Der er mange ting, de skal kunne, før resultatet bliver seværdigt for andre end dem selv. Jeg håber, at I vil kaste jer ud i mange spændende filmprojekter, som med garanti vil give både elever og lærere mange gode oplevelser. God læse- og arbejdslyst.

13 Natbøjlen af Dennis Jürgensen Da Brian, Thomas og Mathias kom ind i skolecaféen sad der to nørder ved deres faste bord. De formastelige var dybt koncentreret i et skakspil og opdagede dem ikke før Brian stod for enden af bordet med fingerspidserne stukket ned i lommerne og de andre flankerende bagved. Han gloede ondt på dem. Nørd 1 en pige med briller og en IQ højere end de tre venner til sammen så op med et uroligt udtryk. Nørd 2 en dreng der efter Brians mening måtte komme fra samme samlebånd som pigen rykkede sin løber frem. Brian slog ud med hænderne som om han ikke fattede hvad de to havde gang i. Han tog det nærmeste sorte tårn op i hånden.»ja? Hva venter I på? Starttilladelse fra kontroltårnet? I sidder ved vores bord!«de to skakspillere kiggede usikkert på dem.»der er altså ikke faste pladser her,«kvækkede nørddrengen med hovedet trukket lidt ned mellem skuldrene som en skyldig skildpadde.»nej, vi kom først,«tilføjede pigen.»say what?«udbrød Brian med hånden bag øret som om han umuligt kunne have hørt rigtigt.»sig mig, tror I det er Socialdemokratiet der styrer den her biks?«han knipsede det sorte tårn væk over skulderen. Nørddrengen rejste sig langsomt. Han så ikke ud som om han havde lyst til at slås med den større og kraftigere dreng. Thomas tog fat i skakspillet. Pigen prøvede at holde på det, men Mathias fjernede hendes arme og Thomas halvvejs stillede, halvvejs smed det over på nabobordet, hvor der sad tre piger fra deres klasse og lavede lektier.»hva laver du?«udbrød Julie irriteret. Skolefilm/Filmskole 13

14 »Luk arret,«snerrede Thomas. Pigenørden havde rejst sig. Mathias puffede hende væk og satte sig ved bordet. Drengenørden så på Brian, rystede på hovedet og gik hen til det andet bord for at hente skakspillet. De to gik over til et ledigt bord og satte sig.»det er sgu rart når folk kender deres plads,«grinede Mathias og satte sig.»i er bare så klamme,«sagde Pernille fuld af foragt fra nabobordet.»i tror sgu I ejer det hele,«tilføjede Mie.»Hold nu kæft og pas jeres lektier,«svarede Brian ligegyldigt og smed en kapsel over mod dem. Pernille smed den tilbage igen. Brian dukkede sig, grinede og lavede kyssemund til hende.»hvor helvede bli r Arve af med vores frokost?«spurgte Thomas irriteret.»han hænger vel fast i cykelstativet med natbøjlen,«hulkede Mathias. De andre grinede. Brian lænede sig ind over bordet og lavede kanintænder. Han så på de andre.»hej, jeg hedder Arve! Gør det noget mine tænder kommer til tandlægen 10 minutter før jeg gør?«han lavede Fedtmule-lyde. Mathias og Thomas kylede sig rundt på stolene af grin. Pigerne ved nabobordet rystede på hovederne.»i er rigtig søde ved jeres kammerat, hva?«sagde Pernille. Drengene ignorerede dem og lænede sig ind over bordet. Deres samtale blev lav.»jeg er helt flad,«sagde Thomas.»Vi ska ha Arve med i klubben i dag.jeg forstår bare ikke hvorfor når han er så kikset?«indrømmede Mathias.»Fordi Arve går med aviser og tjener masser af dollars,«svarede Brian utålmodigt.»hvor mange gange ska jeg sige det?«14