Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhed & Handicap. Dagtilbuddet Ringe. Anmeldt tilsyn April 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Faaborg-Midtfyn Kommune Tilsynsrapport Faaborg-Midtfyn Kommune Sundhed & Handicap Dagtilbuddet Ringe Anmeldt tilsyn April

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede og score Overordnet Vurdering i forhold til temaer Samlet overblik over tilbuddets score fordelt på temaer bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger om Dagtilbuddet i Ringe Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Målgruppe, metode og resultater Målgruppen af borgere Faglige tilgange og metoder Dokumentation og resultater Selvstændighed og relationer Sociale relationer og selvstændighed Hverdagens praksis Beskæftigelse og/el. Aktivitets- og samværstilbud Medinddragelse og indflydelse Sundhed og trivsel Omgangsform og omgangstone Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb Magtanvendelse Forebyggelse af overgreb Organisation og ledelse Ledelsens faglige kompetencer Den daglige drift samarbejde og kommunikation Kvalitetsudvikling Kompetencer Medarbejdernes kompetencer Fysiske rammer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger BDO s definition af den anvendte score Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede overordnede samt tematiske. Derefter følger tilsynets eventuelle bemærkninger, anbefalinger og anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

4 1 samlede og score 1.1 Overordnet BDO har på vegne af Faaborg-Midtfyn Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Dagtilbuddet i Ringe. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og skriftligt materiale. Tilsynet vurderer overordnet, at der på Dagtilbuddet i Ringe er et højt pædagogisk fagligt niveau, hvor der tages udgangspunkt i den enkelt borgers behov og kompetencer. Videre vurderer tilsynet, at ledelse og medarbejdere arbejder målrettet med progression og udvikling. Dette både i forhold til den enkelte borger og i forhold til pædagogiske tilgange og principper. Selve handleplansområdet kunne udvikles yderligere, hvorfor der er givet anbefalinger på dette område, og tilsynet har i den forbindelse noteret sig, at leder allerede er involveret i udviklingsarbejde på området. 1.2 Vurdering i forhold til temaer Tema Vurdering Score Målgruppe, metoder og resultater Selvstændighed og relationer Hverdagens praksis Magtanvendelse og forebyggelsen af overgreb Organisation og ledelse Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad lever op til det rette niveau for mål, metoder og resultater. Denne sker på baggrund af, at medarbejderne formår, at opstille de pædagogiske retningslinjer, så alle borgere inkluderes på det niveau, der er til gavn for den enkelte. Tilsynet finder dog også, at handleplansområdet kunne udvikles, hvorfor der er givet anbefalinger på dette område. Når den høje sscore fastholdes, begrundes dette med, at tilbuddets leder er i gang med at udvikle på området. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad sørger for at arbejde med borgernes selvstændighed og relationer. Tilsynet vurderer dette i kraft af, at Dagtilbuddet forsøger, at tilgodese borgernes individuelle behov for støtte til deltagelse i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omkringliggende samfund. Alt sammen med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad sørger for at borgerne modtager ydelser i hverdagens praksis som understøtter dem til øget selvstændighed. Tilbuddet arbejder med dette via en anerkendende tilgang, hvor guidning og vejledning eksempelvis i kost og motion, trivsel og medbestemmelse, er en del af kulturen Tilsynet vurderer, at tilbuddet i høj grad redegør for en praksis, som minimerer magtanvendelser, idet der er nedskrevne procedurer, som jævnligt gennemgås af hele medarbejdergruppen. Ligesom der også er iværksat initiativer som forebygger overgreb. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til at der er en ansvarlig og kompetent ledelse, idet der konstant tænkes visionært og innovativt. Videre har lederen fokus på borgernes og medarbejdernes trivsel

5 Kompetencer Fysiske rammer Tilsynet vurderer, at tilbuddet i meget høj grad lever op til det rette kompetenceniveau for medarbejderne, hvilket ses ved, at medarbejderne samlet set har den relevante uddannelse, opdaterede viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. Der er daglig kollegial sparing og der tilbydes videreuddannelse til alle medarbejdere. Tilsynet vurderer, at tilbuddet i middel grad har fysiske rammer der understøtter borgernes behov, idet at Dagtilbuddet udnytter deres fysiske rammer på bedste vis, dog ville en elevator øge tilgængeligheden for gangbesværede borgere. Videre vurderer tilsynet, at opdelingen af produktionslokalerne og indretningen af disse, understøtter borgernes trivsel, da der både er mulighed for enkeltmands- og gruppearbejde Samlet overblik over tilbuddets score fordelt på temaer Fysiske rammer Kompetencer Målgruppe, metoder og resultater Selstændighed og relationer Hverdagens praksis Score ift Tema Organisation og ledelse Magtanvendelse 4

6 1.4 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet medførte ikke nogen form for bemærkninger. Anbefalinger 1. Tilsynet vurderer, at medarbejderne løbende evaluerer mål og delmål. Dette fremgår dog ikke af de udleverede handleplaner, hvorfor det anbefales, at dette indføres. 2. Videre anbefales det, at der redegøres for borgernes ressourcer og at metoder til at opnå de opsatte mål ligeledes indføres. 3. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet overvejer om medarbejderne kunne tilbydes fortløbende ekstern supervision, alt for at fastholde det nuværende gode faglige niveau. Anbefaling om påbud Ingen anbefalinger om påbud. 5

7 2 grundlag 2.1 Oplysninger om Dagtilbuddet i Ringe Adresse Tværgade 13, 5750 Ringe Leder Rikke Frandsen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt tilbud. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 103 & 104 Antal pladser 103: 30 pladser 104: 56 pladser (Kilde: udleveret materiale) Takst pr. døgn Ifølge leder er prisen pr. døgn: 103: kr : kr daghjem: kr. 743 Målgruppebeskrivelse Borgere med fysiske- og psykiske funktionshæmninger samt personer med erhvervet senhjerneskader. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af fem fastansatte pædagoger. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Borgere: Rikke Frandsen, uddannet pædagog og cand.pæd.psyk, har samlet set 20 års erfaring indenfor det socialfaglige område på forskellige niveauer. Er yderligere leder for tilbuddet Montagen og dagtilbuddet i Broby, ansat siden Medarbejder, uddannet pædagog, ansat i 2 år, Medarbejder, uddannet socialpædagog, ansat i ca. 18 år. Borger fra Gruppe 1, hvor hun strikker, hækler og har rengøringsopgaver, tilknyttet i 5 år. Borger fra Gruppe 2, hvor hun strikker hækler, har rengøringsopgaver og ordner ko-dutter, tilknyttet i 2½ år. 6

8 BDO blev vist rundt på stedet af: Leder Tilsynsførende Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) Dorthe Vinggård Jespersen (Konsulent, stud.cand.pæd. og lærer) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn BDO har ikke tidligere afholdt tilsyn i Dagtilbuddet. Lederen oplyser, at der ikke har været indgivet nogen formelle klager. Tilsynet noterer sig informationerne, og har ikke yderligere bemærkninger. 2.3 Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstilsyn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn, oplyser lederen, at der årligt foretages brandtilsyn. Videre arrangeres en evakueringsøvelse for medarbejdere, borgere og brandtilsynet deltager. Der har ikke været foretaget øvrige tilsyn. Tilsynet noterer sig informationerne, og har ikke yderligere bemærkninger. 2.4 Målgruppe, metode og resultater Målgruppen af borgere Lederen beskriver målgruppen, som borgere med psykisk- og fysiske handicaps, dog med et relativt højt funktionsniveau. Dagtilbuddet anses for at være et reelt arbejde. Der er flere borgere, som udover deres handicaps har en psykiatrisk overbygning, hvorfor medarbejderne er særdeles opmærksomme på gruppedynamikker. Der er en enkelt borger, som kræver særlige hensyn jf. at vedkommende hurtig kan blive meget vred og irriteret. Der er derfor lavet særlige foranstaltninger for denne. Der er ikke særlige udfordringer på stedet for tiden, med der er igangsat et udviklingsarbejde i forhold til et rengøringsteam, i lighed med det der er i Dagtilbuddet i Nr. Broby. Medarbejderne betegner målgruppen som en meget blandet flok, som kommer fra vidt forskellige baggrunde. Der er borgere som bor alene, bor på bosteder eller bor hos deres forældre. Der er mange individuelle behov der skal 7

9 opfyldes. En del af de borgere som kommer på tilbuddet har en arbejdsidentitet. Der arbejdes ud fra de fire kompetencer: personlige, sociale, faglige og kulturelle. Der er en gruppe af yngre borgere, der har særlig brug for hjælp til at udvikle sociale og personlige kompetencer, og hvor det faglige ikke er presserende, mens andre unge ønsker at udvide disse. Videre giver medarbejderne udtryk for, at flere og flere borgere har en psykisk overbygning, hvilket fylder meget i hverdagen. Det opfattes som en gave, at have så mange forskellige borgere tilknyttet, men det kan til tider også udfordre. Ind i mellem kan det være svært for borgerne at rumme hinandens forskelligheder, hvilket er medarbejdernes opgave at finde en løsning på. Den føromtalte borger nævnes igen. Medarbejderne understreger, at de fleste borgere kan rumme når vedkommende bliver sur, og at dette kan skyldes, at borgerne ofte kender hinanden fra tidligere skole- og arbejdsforhold. Tilsynet vurderer, at Dagtilbuddet har en klar og meget bred målgruppebeskrivelse, som både medarbejdere, ledelse og borgerne trives med Faglige tilgange og metoder. Lederen beskriver, at den faglige tilgang er udarbejdet af cand.pæd.psyk. Lisbeth Bruus. Konceptets grundlag er virksomhedsteorien, hvor elementerne i tilgangen er: kompetenceudvikling inden for de føromtalte fire områder, afklaring, uddannelse og arbejde, handleplaner for den enkelte, årsplan for tilbuddet og løbende evaluering. Tilgangen er implementeret i hverdagen, så det er en del af kulturen på stedet. Derfor er der nu, efter lederens overbevisning, plads til nye redskaber, hvorfor KRAP-uddannelsen tilbydes medarbejderne (i alt 54 pladser for hele Job og Aktiv). Lederen uddyber desuden, at færre og færre borgere tilkendes pension, hvorfor flere og flere skal i ressourceforløb. Det kræver, at borgerne skal oparbejde arbejdskompetencer. KRAP kan hjælpe dette på vej, med sin strukturerede fremgangsmåde og flere redskaber at trække på. KRAP favner mange forskellige typer af problemstillinger og leder finder, at metoden læner sig fint op ad den nuværende tilgang. Der ses også en gevinst i, at mange medarbejdere i Job og Aktiv får samme baggrundsviden og tilgang, da borgerne ofte er tilknyttet flere af kommunens tilbud. Valget faldt på KRAP, da denne metode i høj grad er evidensbaseret, den kan tilbyde en kognitiv og systemisk tilgang, og forløbet tilrettelægges efter Job og Aktivs aktuelle behov. Medarbejderne bekræfter, at der arbejdes ud fra virksomhedsteoriens grundprincipper og de fire temaer. Derudover finder medarbejderne, at de er igangsættende på en anerkendende måde. Det er derudover vigtigt, at den enkelte borger er med i hele arbejdsprocessen, at de oplever deres arbejde afsluttet og afhentet eller udstillet. Videre beskrives den kulturelle del som vigtig, både at der er en god arbejdskultur og at borgerne følger med i, hvad der rør sig samfundet. Eksempelvis blev der kollektivt fuldt med, da Dronningen fyldte 75 år. Medarbejderne angiver, at borgernes selvværd og selvtillid, og det at være et helt menneske er grundlæggende principper. Der bruges mange ressourcer på relationsarbejde. 8

10 Begge de interviewede medarbejdere tilkendegiver, at KRAP lyder som et godt og spændende redskab. Det under- og viderebygger deres nuværende pædagogiske tilgang. Derudover er det godt, at hele Job og Aktiv er en del af samme uddannelse. I forhold til at styrke borgernes sanser, har Dagtilbuddet lavet flere tiltag. Der dyrkes dagligt motion af forskellig karakter og der er jævnligt musikarrangementer. Alle borgerne i dette tilbud har et verbalt sprog, men der opsættes alligevel boardmakersymboler på vigtig information. Dette gøres af understøttende grunde. Der er borgere, som ikke kan modtage kollektive beskeder, de får en særlig guidning efterfølgende. Af særlige udfordringer har der været en borger, som var tidlig skadet. Dagtilbuddet har her benyttet VISO-støtte. Medarbejderne oplevede, at man ikke kunne stille krav til den pågældende borger, da det dermed fik den modsatte effekt. Denne borger er nu i meget strukturerede rammer, hvor der er mulighed for jævnlige pauser og udfald. Medarbejderne anser det som en succes, da borgeren kommer mere i Dagtilbuddet end tidligere, og borgeren er verbalt opnåelig for medarbejderne. En anden borger har en autismediagnose. Vedkommende har brug for et særligt tilrettelagt tilbud, hvor han kan trække sig fra lyde og mennesker. Borgeren har nogle særlige opgaver på en computer, som udføres flere gange om dagen. Trods god succes med den nye struktur, arbejdes der på, at finde et tilbud der matcher denne borger bedre. Tilsynet vurderer, at der findes de relevante faglige tilgange og metoder ift. målgruppen, og at der arbejdes ud fra borgernes individuelle behov og forudsætninger. Videre vurderer tilsynet, at Dagtilbuddet tilstræber at ligne en almen-arbejdsplads, for bl.a. at opøve en arbejdsidentitet hos borgerne. Tilsynet har noteret sig, at den pædagogiske tilgang skal videre udvikles og at der hertil er valgt KRAP-tilgangen Dokumentation og resultater. Lederen oplyser, at der er en handleplansskabelon, som udfyldes af borgerne og medarbejderne. De udarbejdes overordnet hvert 2. år, men der justeres løbende mål og delmål. Der er ligeledes opfølgningsmøde hvert 2. år eller efter behov. Der dokumenteres i EKJ, dog er organisationen lige flyttet fra bostedssystemet til dette, hvorfor det stadig er i proces. En af de store fordele ved det nye system er, at her kan også sagsbehandlerne få adgang. I overgangsfasen, er der udarbejdet en word-skabelon hvori handleplanerne indskrives. Lederen beskriver, at overgangen fra det ene system til det andet, ikke blev modtaget med glæde af medarbejderne, men der har været afholdt en temadag, hvor EKJ blev introduceret og en afprøvningsdag. Lederens rolle ift. udarbejdelsen af handleplaner er at sparre, såfremt der er udfordringer. Leder finder dog generelt, at medarbejderne er dygtige, ansvarsfulde og selvkørende også i denne sammenhæng. Videre er lederen i en intern arbejdsgruppe under Job og Aktiv, hvor der udvikles på at optimere det generelle handleplanskoncept. I den forbindelse er der en høj grad af kontakt med sagsbehandlerne sådan, at de er med til at kvalificere konceptet. Derudover oplyser leder i den faktuelle høringsproces, det hidtil har været praksis, at bostedet udarbejdede en funktionsbeskrivelse for den enkelte borger, herunder dennes ressourcer. I det nye handleplanskoncept vil 9

11 dagtilbuddet dog også udarbejde en funktionsbeskrivelse i relation til deres eget område. Medarbejderne bekræfter ovenstående, og uddyber med, at der opstilles meget forskellige mål og delmål, afhængigt af den enkelte borger. Derudover er nogle mål langsigtede, mens andre er kortsigtede. Der føres dagbogsnotater på de fleste af borgerne, men hyppigheden af disse varierer. Medarbejderne drøfter borgerne en gang ugentligt. Her diskuteres bl.a. den enkelte borgers delmål og alternativer til, at nå disse. I gennemsnit drøftes den enkelte borger ca. hvert halve år. Dette foregår efter en systematisk fremgang, så det sikres, at alle borgere gennemarbejdes. Nogle af målene kræver, at alle medarbejdere er bekendte med dem, for at det lykkedes, mens andre mål opnås ved, at kun borgeren og dennes kontaktperson arbejder med det. Eksempelvis er der tilknyttet en borger med diagnosen ADHD. For at kunne opnå de opsatte mål, kræver det, at alle medarbejdere arbejder i samme retning. Medarbejderne udtaler, at det er vigtigt, at der er progression i de opsatte mål. Det kæver igen, at der løbende dokumenteres, så både borgere og medarbejdere bliver opmærksomme på, om målene kommes nærmere. Hvis et mål ikke er effektueret, enten gentages det eller det slettes fra handleplanerne. De borgere der formår det, er en del af handleplanskrivningen, og de borgere som ikke gør, har for-samtale med deres kontaktpædagog, hvor der drøftes kommende mål og delmål. Det er, efter medarbejdernes udsagn, vigtigt, at borgerne har medejerskab for de udvalgte mål. Tilsynet får fremvist to pædagogiske planer, og heraf fremgår det, at der er en fyldig og dækkende beskrivelse af, hvad borgerne er tilfredse eller utilfredse med i forhold til tilbuddet. Videre er der en faglig, foretaget af personalet. Planerne er udformet i et etisk og ordenligt sprogbrug. Og, der er opsat mål som ud fra planene løber over to år. Tilsynet vurderer, at medarbejderne opsætter mål og delmål, ligesom disse forløbende evalueres. Denne fortløbende evaluering fremgår dog ikke af de udleverede handleplaner, hvorfor det anbefales, at dette indføres. Videre anbefales det, at der redegøres for borgernes ressourcer og at metoder til at opnå de opsatte mål ligeledes indføres, hvilket der dog også allerede er tænkt på i det nye handleplanskoncept jf. leders oplysninger i den faktuelle høring. Tilsynet har dertil noteret sig, at leder arbejder på at udvikle området i samarbejdet med en tværfaglig intern arbejdsgruppe under Job og Aktiv. 2.5 Selvstændighed og relationer Sociale relationer og selvstændighed Lederen redegør for, at det er hendes opgave at sætte de overordnede rammer for, hvordan man arbejder med sociale relationer og selvstændighed generelt. Det er bl.a. derfor KRAP er udvalgt som fælles kompetenceløft for medarbejderne. Alle borgere har opsat mål, inden for de fire temaer: sociale, praktiske, kulturelle og personlige kompetencer. Medarbejderne bekræfter, at alle borgere har konkrete mål for sociale relationer og selvstændighed, hvilket i øvrigt ofte indgår i bestillingerne. Et overordnet mål fra bestillingen kan være: ud at være i samspil med 10

12 ligesindede. Disse langsigtede mål, nedskrives til delmål, som er mere specifikke og opnåelige inden for en kortere periode. Medarbejderne kan yde hjælp og støtte til borgere, som ønsker at danne netværk uden for dagtilbuddets regi. Eksempelvis kan borgere hjælpes i gang med, at deltage i aftenskoleundervisning, ridning eller banko. På samme matrikel som dagtilbuddet, findes Den Hensynstagende Aftenskole, hvor borgerne f.eks. kan gå til sløjd, syning eller it. Der er mange af de yngre borgere, der har fornøjelse af dette. Der er borgere som kan magte opgaven selv, mens andre understøttes af dagtilbuddets medarbejdere. Et andet eksempel er, at en borger aldrig havde set en film i en biograf, hvor Dagtilbuddet så i december, lejede hele biografen i Ringe, og gav alle borgere mulighed for at se en fælles film. Der er mange forskelligartede behov, og medarbejderne forsøger at indfri dem, der kan lade sig gøre. Det er tilsynets, at der opstilles mål i samarbejde med alle borgerne i forhold til sociale kompetencer og selvstændighed. Videre vurderer tilsynet, at Dagtilbuddet forsøger, at tilgodese borgernes individuelle behov for støtte til deltagelse i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omkringliggende samfund. Alt sammen med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. 2.6 Hverdagens praksis Beskæftigelse og/el. Aktivitets- og samværstilbud Leder oplyser, at der er mål for alle aktiviteter i Dagtilbuddet. Dog fremgår det ikke altid i handleplanerne, men alt omkring borgerne overvejes nøje. De kortsigtede mål er nedskrevet i dagbogssystemet. Medarbejderne oplyser, at målene for beskæftigelse er opstillet ud fra 141. Et sådan mål kan være, at lære at lave kaffe eller selv at kunne komme i gang med arbejdet efter endt pause. Det kan også i andre tilfælde være at vedligeholde kompetencer. Borgernes mål er i bevidstheden, hos borgeren såvel som hos medarbejderen, i dagligdagen. Der har været flere drøftelser blandt medarbejderne, hvorvidt borgernes mål skal synliggøres eksempelvis på en tavle i produktionshallen, men konklusionen er, at dette skal de ikke, da borgere stiler mod en normaliseret arbejdsidentitet, hvorfor de ikke skal konfronteres med mine mål synliggjort for alle. Der er meget forskel på, hvor bevidste borgerne er omkring deres mål. Nogle borgere har fokus på egen udvikling, hvor andre borgere nærmest er ubevidst om denne. Målene drøftes med borgerne ved opfølgningsmøderne, hvor det videregives til sagsbehandlerne enten via skrivelse eller gennem telefonopkald. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er bevidste om borgernes individuelle mål og der er fortløbende overvejelser om, hvordan arbejdet med disse kan optimeres Medinddragelse og indflydelse Lederen oplyser, at der er nedsat en såkaldt IN-gruppe, som består af tre 11

13 borgerrepræsentanter fra Dagtilbuddet i Nr. Broby, to fra Ringe, en fra STU, tre medarbejderrepræsentanter og lederen. Denne gruppe arbejder med at fremme gode fysiske rammer og trivsel. Der er møde mindst fire gange årligt. Videre har disse repræsentanter været på et femdags kursus i AM med afsluttende eksamen. En borger beskriver, at der er medarbejdermøder en gang om måneden, hvor man kan give udtryk for sin mening. Der kan også diskuteres overordnede ting, f.eks. hvis der ligger cigaretskodder udenfor indgangsdøren. Der er en borger der ikke kan deltage i disse møder, da hun ikke kan gå på trapper, og mødet finder sted på 1. salen. Derudover oplyser borgeren, at man selv er med til at bestemme, hvilke arbejdsopgaver man ønsker. Valgene træffes på de daglige morgenmøder. Har man valgt en opgave, og bliver træt af den, kan det lade sig gøre at vælge om. Den ene borger fortæller også, at vedkommende har været på et rengøringskursus, hvilket hun er meget optaget af. Tilsynet vurderer, at borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Derudover er der nedsat en IN-gruppe, som jævnligt arbejder med borgernes trivsel, hvilket anerkendes af tilsynet Sundhed og trivsel Medarbejderne igangsætter forskellige fysiske aktiviteter, såsom elastik gymnastik, gå- og løbeture og zumba. Nogle borgere er selv opsøgende, hvor andre borgere skal opfordres til deltagelse. Der er ofte drøftelser medarbejdere og borgere imellem om sund og nærende kost. Indimellem er der samarbejde med diætister, hvis en borger kræver ekstra opmærksomhed i den retning. Der er enkelte borgere, der lider af sukkersyge, hvorfor der er bagt sukkerfrie kager til festlige lejligheder. Begge borgere giver udtryk for, at de er glade for at være tilknyttet Dagtilbuddet, og at der ikke er noget der kunne være bedre. Sund mad og bevægelse er en del af det daglige tilbud, da der er elastik gymnastik hver mandag og torsdag og gå/løbetur hver onsdag. I forhold til mad, fortæller borgerne, at de selv har madpakker med, hvorfor den enkelte selv bestemmer om det skal være sundt eller usundt. I kantinen sælges frugt, danskvand og light-øl. En borger udtaler, at det er rart at man selv kan bestemme over ens dag, for hvis man er i dårligt humør, kan man bare tage headset på. Selvom man har en skidt dag fra morgenstunden, kommer man alligevel i Dagcenteret fordi, der altid er en medarbejder at tale med, og så kan man blive i godt humør igen. Den anden borger oplyser, at hvis der er travlt i den ene afdeling og ikke i den anden, tilbyder man altid at hjælpe hinanden. Det er meget forskelligt, hvor mange dage man kommer på Dagtilbuddet. Nogle borgere er tilknyttet fem dage, mens andre er tilknyttet to dage. Begge de interviewede borgere er selvtransporterende. Den ene bor i egen lejlighed, den anden i bostøttecenter. Tilsynet vurderer, at borgerne trives i Dagtilbuddet, hvor der ydes støtte til mental såvel som fysisk sundhed. Borgerne er voksne mennesker, hvorfor der guides og ikke formanes af medarbejderne. 12

14 2.6.4 Omgangsform og omgangstone Medarbejderne oplyser, at der generelt er en god og ordentlig omgangsform og tone, men at den også udfordres indimellem. Enkelte borgere kan hurtig blive sure eller aggressive, hvilket kan påvirke en hel gruppe af borgere. Medarbejderne forsøger i de situationer, at aflede eller lægge låg på. Der tages individuelle samtaler med de borgere, som har temperament, hvor der udarbejdes omgangstone-kontrakter. En borger giver udtryk for, at hvis der er nogle borgere, som ikke taler pænt, griber medarbejderne ind. Det sker meget sjældent, at der er nogle der bliver sure. En anden borger fortæller, at man taler pænt til hinanden. Vedkommende har dog oplevet, at en anden borger bad den interviewede borger om at flytte sit møg, hvilket den interviewede borger blev ked af. Det er tilsynets, at der er en god omgangstone og form i Dagtilbuddet. Derudover vurderes det, at medarbejderne har det relevante kendskab til den enkelte borger, så borgeren kan få den nødvendige støtte ved følelsesmæssige konflikter. Tilsynet har noteret sig, at der udarbejdes omgangstone-kontrakter for de borgere som har udfordringer i så henseende. 2.7 Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb Magtanvendelse Tilsynet har fået udleveret vejledning vedr. magtanvendelse, beredskabsinstrukser vold og ulykker, beredskabsinstrukser livstruende eller kritiske hændelser og politik for mobning og chikane. Lederen oplyser, at der ikke er forekommet magtanvendelser på Dagtilbuddet de senere år. Alle procedurer og vejledninger er indlagt i årshjulet, hvor de drøftes en gang årligt. I det øjeblik der anvendes magt, følges de forskrevne regler. Begge medarbejdere kender til opfølgning og procedurer og supplerer med, at det jævnligt drøftes. Dette ikke mindst fordi, der altid er tilknyttet studerende, som skal sættes ind i disse. Det nævnes, at det er yderst sjældent der er brug for magtanvendelse i Dagtilbuddet, da de i stedet forebygger og afleder. Tilsynet vurderer, at der procedurer for magtanvendelse, som kendes af medarbejderne. Videre vurderer tilsynet, at der gøres en pædagogisk indsats, for så vidt det er muligt at undgå magtanvendelse Forebyggelse af overgreb Der har været afholdt eksternt konflikthåndteringskursus og kursus i forhold til problematikker omkring tidligt skadede borgere. Der arbejdes systemisk, hvor der tages hensyn til borgernes placering i forhold til hinanden. Skulle en konflikt opstå, er personalet instrueret i, hvem der er primær, og hvem der sikre de øvrige borgere og hvem der sikre primær-medarbejderen. Denne procedurer er også indsat i årshjulet og drøftes en gang årligt, eller hvis en situation opstår. 13

15 Det er tilsynets, at den pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer overgreb. 2.8 Organisation og ledelse Ledelsens faglige kompetencer Lederen er uddannet; pædagog, cand.pæd.psyk., mellemleder fra FMK, og har videre arbejdet som projektleder, hvor hun bl.a. har udviklet en uddannelsesmodel. Lederen giver udtryk for, at få sparring fra andre ledelseskollegaer og fra øverste leder. Derudover er hun god til at få kontakt til de personer, som har specifik viden om et givent emne. Hun har ingen former for ekstern supervision, men mangler det heller ikke i dagligdagen. Der er mulighed for, at booke øverste leder en gang om måneden for supervision. Det er medarbejdernes opfattelse, at de har en meget teoretisk orienteret leder, der har kendskab til nye metoder og tilgange. Lederen har travlt, da hun råder over et stort område. Indimellem er det en udfordring, ikke at have en leder tæt på, da man som medarbejder skal gøre opmærksom på, når man har brug for ledelsesstøtte. Det er en anden kommunikationsform end den medarbejderne hidtil har kendt til, men det positive har været, at der er stor plads til selvstændighed og selvledelse i denne struktur. Tilsynet vurderer, at lederen har relevante kompetencer ift. at lede Dagtilbuddet. Derudover vurderes det, at medarbejderne har mistet noget og fået noget andet ved lederskiftet, hvilket har udløst en højere grad af selvstændighed og selvledelse Den daglige drift samarbejde og kommunikation Lederen oplyser, at personalegruppen er stabil. Der anvendes vikarer i de tilfælde, hvor der er behov for det. Der er tilknyttet to faste vikarer til tilbuddet. Sygefraværspolitikken er, hvis en medarbejder har meget fravær, indkaldes vedkommende til en samtale. Der undersøges om det er arbejdsrelateret, hvorefter de nødvendige foranstaltninger igangsættes. Det kan være psykolog, coach, mindfulness eller lign. Der er ugentlige personalemøder, hvor lederen deltager. Desuden afholder personalet daglige morgenmøder, hvor dagsprogrammet finpudses. Det interne samarbejde oplyses til at være velfungernde, det er en personalegruppe som er gode til at supplere hinanden. Der er afholdt MUS, hvor alle medarbejdere samstemmigt gav udtryk for dette. Videre beskriver lederen, at alle medarbejdere besidder en høj faglighed, og kulturen er, at der jævnligt sparres med hinanden. En medarbejder står aldrig alene med et borgerdilemma, det er altid en gruppeopgave. Medarbejderne giver ligeledes udtryk for, at de har meget kompetente kollegaer, hvor fagligheden er høj og det interne samarbejde godt. Der er en kultur, hvor der jævnligt drøftes pædagogik, redskaber og metoder. 14

16 Medarbejderne kunne ønske sig et højere informationsniveau, da de til tider mangler information om, hvor langt man er i forskellige processer eksempelvis med EKJ og KRAP. Medarbejderne tilbydes ikke kontinuerlig supervision, men VISO har været anvendt et par gange. Dertil kommer, at såfremt der har været borgere med særlige udfordringer følger der dog ofte supervision med - dette er dog ikke aktuelt pt. Tilsynet vurderer, at medarbejderne besidder de relevante kompetencer i forholdt til gruppen af borgere. Videre vurderes det, at der er en kultur på stedet som gør, at der løbende er kollegial sparring og pædagogiske diskussioner. Desuden vurderer tilsynet, at der er fokus på arbejdsmiljøet, hvilket understøtter det gode samarbejde. Dog anbefaler tilsynet, at tilbuddet overvejer om medarbejderne kunne tilbydes fortløbende ekstern supervision, alt for at fastholde det nuværende gode faglige niveau Kvalitetsudvikling Lederens visioner for det kommende år er, at udvikle en måleenhed for de såkaldte bløde værdier. Derudover skal handleplanskonceptet udvikles, både for en ensretning og for inddragelse af sagsbehandlernes notater. Dette handleplanskoncept har udgangspunkt i de sidste 10 års handleplaner som er blevet dissekeret, for netop at udtrække gennemgående pointer og områder. Tanken er, at det skal udformes som afkrydsning, da det så ikke kommer til at handle om, hvorvidt man kan formulerer sig skriftligt. Udover KRAP-uddannelsen, skal medarbejderne også på de lovpligtige kurser som eksempelvis førstehjælp. Der skal også være mulighed for, hvis der tilkommer særlige problemstillinger, at så medarbejderen kan uddannes heri. Medarbejderne ser frem til den kommende KRAP-uddannelse. De udtrykker også, at hvis man som medarbejder opdager et godt kursus, kan det som regel lade sig gøre at deltage. Selvom medarbejderne er på et højt fagligt niveau, mener de, at man altid kan blive klogere på noget. Eksempelvis kunne et forløb i splitting være godt, ligesom konflikthåndteringskurset kunne genopfriskes. Det giver altid nye vinkler, når der kommer studerende i huset, hvilket anses for en stor styrke. Det er tilsynets, at der arbejdes målrettet og visionært med fortløbende kvalitetsudvikling. Dette gør sig gældende for leder såvel som medarbejdere. 2.9 Kompetencer Medarbejdernes kompetencer Lederens opfattelser af medarbejderne er, at de er meget dygtige, og i høj grad har, hvad der skal til for at være i Dagtilbuddet. Det er den rette sammensætning af personale, nemlig fire pædagoguddannet og en i seniorjob, som er uddannet inden for psykiatrien. Videre har en medarbejder en PD i vejledning. Medarbejderne har ikke givet udtryk for, at de mangler en fælles tilgang, men lederen mener, at KRAP kan give noget særligt i den forbindelse. Videre opnås, 15

17 at borgerne kan møde den samme tilgang, uanset om de er i et dagtilbud eller på et støttecenter. Alle medarbejdere har et ugekursus i neuropædagogik. Tilsynet vurderer, at medarbejderne samlet set har den relevante uddannelse, opdaterede viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. Der er daglig kollegial sparring og der tilbydes videreuddannelse til alle medarbejdere Fysiske rammer Dagtilbuddet har til huse i en ældre treetagers ejendom centralt beliggende i Ringe. Ejendommen rummer produktionslokaler og lagerrum, frokoststue, undervisningslokale, kontorer og personalerum. Derudover er der omklædnings- og badefaciliteter samt et køkken. Der er ansøgt om penge til en elevator, så også gangbesværede borgere kan komme på alle etager. Ligeledes er der søgt penge til en ombygning af omklædnings- og badefaciliteterne og i den faktuelle høringsproces oplyses det, at omklædnings- og badefaciliteterne er godkendt og sat på anlægsbudgettet. I frokoststuen er der opsat en visuel tavle, hvor et ugeskema er vist. Derudover er der billeder af de medarbejdere og borgere, som er på arbejde den pågældende dag. Der er flere forskellige produktionsrum, hvor små borde er opstillet til arbejdet. Nogle steder sidder borgeren alene, andre steder er både en borger og en medarbejder i arbejde. I en lagerhal arbejder to borgere med træ. De står for kløvning og pakning. Begge borgere giver udtryk for, at være glade for deres arbejde. Ved indgangsdøren hænger en magnet-tavle, hvor alle borgere og medarbejdere er afbilledet. På denne tavle skal man sætte en magnet på sit billede, når man møder ind. Dette både i forhold til at danne sig et overblik og i tilfælde af brand, sådan at der er dagligt kenskab til hvem der eventuelt skulle evakueres. Der hænger synlige evakueringsplaner. Personalet er glade for de fysiske rammer og udtrykker, at tilbuddet ligger godt placeret for de borgere som formår selvtransport. Tilsynet vurderer, at Dagtilbuddet udnytter deres fysiske rammer på bedste vis, dog ville en elevator øge tilgængeligheden for gangbesværede borgere. Videre vurderer tilsynet, at opdelingen af produktionslokalerne og indretningen af disse, understøtter borgernes trivsel, da der både er mulighed for enkeltmands- og gruppearbejde. 16

18 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for borgerne og således også på, hvordan hjælpen efter deres opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til borgernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. 17

19 Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med borgere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med borgere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale kommunen at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 18

20 3.1 BDO s definition af den anvendte score BDO har aftalt med Faaborg-Midtfyn, at tilsynene konceptuelt læner sig op af socialtilsynene, hvorfor der er anvendt samme score og tematik. Hvert tema indeholder en række indikatorer, som alle bliver bedømt ud fra den nedenfor listede score. 5) I meget høj grad opfyldt 4) I høj grad opfyldt 3) I middel grad opfyldt 2) I lav grad opfyldt 1) I meget lav grad opfyldt 19

21 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Director og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 20