Kolofon. Institutionsprofil:

Transkript

1 1

2 Club 222 Udviklingsplan 2011 Indholdsfortegnelse Institutionsprofil... 3 Forord... 4 Baggrund for planen... 4 Evaluering af sidste års fokus... 5 Afsnit 1 Plan for udviklingen af det børnepædagogiske arbejde... 7 Afsnit 2 Plan for udviklingen af det voksenpædagogiske arbejde Afsnit 3 Plan for udviklingen af forældresamarbejdet og forældre bestyrelsen Afsnit 4 Plan for udviklingen af ledelse og samarbejde Afsnit 5 Årsplanlægning Bilag 1 Motorik projekt beskrivelse Bilag 2 Foredrag din teenager skal coaches ikke opdrages Bilag 3 Udviklings spørgeskema - Personale Bilag 4 Udviklings spørgeskema ledelse.29 Bilag 5 Resultater af spørgeskema undersøgelsen..30 2

3 Kolofon Club 222 Fritids/ungdomsklub: Kommunal institution i Gladsaxe kommune. Buddingevej 222, 2860 Søborg Tlf.: Web: klub222@gladsaxe.dk Leder: Rasmus Christensen Souschef: Jean Erbøge Brugerbestyrelsesformand: Maude Stærmose Forældrebestyrelse: Maude Stærmose, Peter Hertz, Kurt Viingaard, Eva Elle, Anette Madsen. Rasmus Christensen, Iris Engelund Børn: Jonas Christoffersen. Daniel Temke Møller, Amalie Søgaard, Maria Russel Institutionsprofil: Club 222 er Gladsaxe kommunes største klub. Pr. 1. januar 2011 har vi 310 medlemmer i alderen 9-14 år i fritidsklubben og 110 medlemmer i alderen år i ungdomsklubben. Den sociale status for de børn og unge, der benytter klubben, kan betegnes som velfungerende danske middelklasse børn. Klubbens medlemmer kommer hovedsagligt fra Vadgård Skole samt fra de to privatskoler: Kvikmarkens Privatskole og Gladsaxe Privatskole. Derudover modtager vi også få børn fra andre skoler. Klubben er indrettet i 2 ældre villaer fordelt med 420 m 2 etageareal og 217 m 2 kælderareal. I 2003 blev der etableret en forbindelsesbygning mellem de to villaer på i alt 113 m 2 etageareal og 100 m 2 kælderareal. Klubben råder således i dag over 523 m 2 etageareal, samt 227 m 2 kælderareal. Klubben ligger på en m 2 stor grund, hvor størstedelen af udendørs arealet er dækket af kunstgræs. I år forbedres grunden med kunstgræs på venstre ude areal så der kan laves en tennis bane, en puttinggreen foran det røde hus, samt en total renovering af pigerummet på første sal i det hvide hus. 3

4 Forord Club 222 s udviklingsplan for år 2011 er blevet udarbejdet på personalemøder i samarbejde mellem ledelse og personale. Udviklingsplanen indeholder evaluering af sidste års fokuspunkt samt vores nye målsætning for år Gældende tidshorisont for udviklingsplan er: 1. februar februar Planen er afstemt i forhold til vores basisplan og den kommunale målsætning. Ved mere detaljeret pædagogisk arbejdsgrundlag, se basisplan år Baggrund for planen Club 222s udviklingsplan er opdelt i følgende afsnit: Evaluering af sidste års fokus, 4 udviklingsafsnit der indeholder en konkret beskrivelse af vores valg af hoved fokus, samt begrundet refleksion og tiltag for emnet, samt et afsnit for vores årsplanlægning. Planen er afstemt i forhold til kommunens udviklingsplans pjecer. De pædagogiske afsnit er skrevet ud fra følgende punkter: Hovedfokus, Formål, Tiltag, Forandringer, Tegn, Dokumentation, Evaluering I ledelsesafsnittet er der gjort brug af empirisk undersøgelse i form af spørgeskemaer 1, og et forventnings afklaringsmøde. Dette for at få så mange personlige vinkler på som muligt, i udviklingen af samarbejdet. Her er der yderligere blevet arbejdet med en ekstra dimension, nemlig forholdet personalet imellem, da denne dimension efter vores 2 opfattelse har en stor indflydelse på arbejdsmiljøet som helhed. 1 Se bilag 2,3 2 Med vores menes personalet i 222 4

5 Evaluering af sidste års fokus på de 4 udviklings afsnit 1 Det børnepædagogiske arbejde: Vi har arbejdet med nogle forskellige tiltag i det børnepædagogiske afsnit, der alle overordnet har omhandlet Tone og trivsel. Vi arbejde med følgende punkter: - Positiv omgangstone/ tryghedsfølelse / god stemning Vi vurderer at der er sket en positiv ændring i sproget, både fordi vi i det dagligt hører færre negative udbrud, og fordi vi løbende har haft trivselsmøder med de nye børn, hvor igennem vi hurtigt har kunne opsnappe, hvis der var nogle problem områder vi skulle forsøge at ændre på. De nye børn ser jo med nye øjne på klubben, så vi har kunnet bruge deres betragtninger positivt i forhold til at nå vores mål. Samtidig har vi opnået, at børnene har fået større trygheds følelse, ved at de hele tiden har kunne mærke, vi har været opmærksomme på dem - og handlet når noget ikke har fungeret. Det har været en metode der har gjort, at vi har kunnet, være på forkant med de problemer der nu måtte opstå. - Positivt fokus/ fælles klubfølelse Vi havde også som mål at holde store børnemøder en gang om måneden, men her må vi indrømme, at vi ikke har været gode nok. Vi har ofte glemt det, og synes ikke vi har haft en vigtig nok dagsorden til at samle dem. Ikke alle vores målsatte fælles arrangementer blev til noget, pga. fejl i planlægningen. Så her skal vi blive endnu skarpere. - Konflikter Vi synes det går bedre med konflikterne, simpelthen fordi der er blevet færre. Dette skyldes nok, at vi har haft det som fokus i tidligere udviklingsplaner, hvor vi har arbejdet men forskellige tiltag på området, og blandt andet har uddannet konfliktløsningspersonale i klubben. - Skolehjem samarbejdet Netværket, som vi har arbejdet med at lave med skolerne, fungerer stadig rigtig godt. Vi har en rigtig god kontakt med lærere og forældre, og vi får hurtigt taget hånd om problemer, da vi ringer og informerer hinanden ligeså snart der opstår noget. Dog er det mest os som pædagoger der ringer til skolen, så der kan stadig arbejdes på kontakten. 5

6 2. Det voksenpædagogiske: Vi valgte at fokusere på den gode personalegruppe i 2010 og har arbejdet med følgende tiltag: - Effektive personalemøde, kalender system og konstruktiv kritik Vi er blevet bedre til at bruge vores personalemøder effektivt. Det fungerer rigtig fint nu, med god styring og en tilpasset dagsorden der holder os på sporet, så vi når de punkter vi skal. Vi er blevet bedre til at planlægge og få fordelt store projekter, fordi vi har fået et velfungerede kalendersystem. Kalender systemet gi er et klart overblik over aktiviteter, projekter og faste traditioner, og har gjort det muligt at fordele alt bedre. Dog kan vi stadig blive bedre da nogle aktiviteter stadig havner oven i hinanden. Men vi må samtidig tage højde for at der i klub livet opstår spontane aktiviteter, der ikke er medtænkt fra årets start, da vi skal følge de unges interesser og disse skifter. Så alt kan ikke forudses. Vi kan stadig blive endnu bedre til at give hinanden konstruktiv kritik, så derfor arbejder vi videre med dette punkt i Forældrebestyrelsen Fokus for 2010 var, at vi ville gerne lave et tættere samarbejde med forældrene, men vi har måtte konstatere, at det er en svær opgave, når man er en klub. Børnene er store og kommer og går selv, hvilket gør det svært at få forældrene til at tage aktivt del i deres børns klub liv. Vores tiltag er i det hele taget ikke rigtig blevet til noget, så derfor håber vi næste år bliver mere målrettet. 4. Ledelse og samarbejde Vi fastsatte i 2010 ikke konkrete mål og tiltag på dette område, da vi stod i en situation hvor vores tidligere leder Peter Nielsen gik af, og Rasmus Christensen overtog. Derfor har det ikke givet mening før i år, at arbejde målrettet med dette afsnit. 6

7 Afsnit 1:Udviklingen af det Børnepædagogiske arbejde Hovedfokus 2011: Vi har i personalegruppen vendt forskellige emner som vi synes kunne være spændende at arbejde med, og i år vil vi sætte: Fællesskab i fokus Formål: Vi vil gerne lære børnene, at klubben er et trygt sted for dem. Et sted hvor de har mulighed for at danne venskaber, udvikle sig gennem leg og sjove oplevelser, og hvor der er mulighed for at være sammen på kryds og tværs af alder og køn. Vi som voksne skal være gode til at opdage dem der ikke er en del af noget, og hjælpe dem ind i fællesskabet. Tiltag: Vi arbejder med forskellige projekter for at skabe fællesskab. Vi har i år et projekt, med Motorik træning 3 hver fredag med forskellige redskaber og øvelser, hvor alle børn kan deltage og udfordre deres motorik og koncentrations evne via sjove øvelser og lege. Derudover kører vi et projekt på tværs af klubberne med Is disko 2-3 gange om året. hvor børnene også har mulighed for at indgå i et større fællesskab med børnene fra de andre klubber. Samtidig har vi i vores årsplanlægning medtænkt aktiviteter med fællesskabet for øje. Her kan nævnes: Fastelavnsfest, Klubbernes dag, Sommerfest med stort modeshow, Talent show, Gladsaxe mesterskaberne i fodbold, Gladsaxe mesterskaberne i musik + 6 fritidsklub fester. Alle aktiviteter hvor børn kan deltage, på tværs af alder og køn. Da vi i klubber arbejder meget områdebaseret, har vi inddelt os i områdeteams og diskuteret hvordan vores vision om fællesskab, kunne integreres på hvert vores spidskompetenceområde. Ved at gøre det på områderne sikrer vi os, at fællesskab er medtænkt i hele personalegruppens daglige arbejde, og at vi derved opnår vores overordnede målsætning. 3 Se bilag 1 for nærmere projektbeskrivelse 7

8 Fritidsklub Hobby/ Syværksted Ansvarlig: Trunte, Jane Pige rum Ansvarlig: Camilla, Iris Vision for fællesskab - Skal fungere som en tryg og rar base med plads til at lege og hygge. - Der skal fælles projekter som: Sy aften og Modeshow en gang årligt - Skal fungere som et rum med plads til ro og fordybelse, sjov, leg hygge - Der skal være et smykkeværksted - Plads til pigehygge med hår, negle og makeup - Plads til at spille bræt spil og andre spil - The-pauser pigeovernatninger med pigeshoppeture, Wellness arrangementer og andre relevante pigeture Sport/Have Ansvarlig: Tommy, Jønse, Andreas - Skal fungere som et sted hvor alle er velkomne - Som udgangspunkt skal det være sjovt at være med til de ting der foregår - Der skal være klare baneregler, så børnene ikke kommer i konflikt - Minus fysiske præmier men i stedet en resultattavle - Der skal foregå fællesskabs aktiviteter som: Motorik træning. Fast pigeturnering, Gladsaxe mesterskaberne i fodbold og alle de andre sports aktiviteter. Se evt. årshjul Køkken Ansvarlig: Nickolai, Maria - Inddrage børnene mere, i hvad der skal spises - Skyggebørnene skal opdages / udvælges, og evt tages ind i aktiviteter - Forslagskasse til fredagsfråder, - Madovernatning m. Tema Rollespil Ansvarlig: Nickolai - Mere ud af huset, for at styrke rollespillernes fællesskab - Lave rollespilsfilm, - Kontakt til andre klubber med rollespil 8

9 Musik Ansvarlig: Henrik Sal/ Gang Ansvarlig: Andreas - Rap / Hip hop værksted både F.K. og U.K, for at gøre tilgangen til musik lettere, - Scratch i forlængelse af HipHop-værksted, - Fortsat indspille den årlige CD, - Minikoncerter i klubben, - Musikvideo, - Reklamere mere for musikarrangementer så der er mere publikum / fans - Skal fungere som et sted hvor alle er velkomne - Som udgangspunkt skal det være sjovt at være med til de ting der foregår - Der skal være klare regler, så børnene ikke kommer i konflikt unødvendigt. - Gangen er stedet hvor børnene altid møder en voksen der hjælper dem i gang med aktiviteter, hvis de ikke selv bare går i gang. Hyggestue Ansvarlig: Tommy - Skal fungere som et sted hvor alle er velkomne - Som udgangspunkt skal det være trygt og hyggeligt at være i stuen. - Der skal indkøbes spil, som har børnenes interesser - Der skal indkøbes et skab, så det er indbydende at tage et spil frem. - Der skal være en voksen der sørger god tryg stemning i rummet Playstation Ansvarlig: Nikolai, Jønse - Skal fungere som et sted hvor der er plads til at koble af og dyrke spille interesser. - Der skal løbende indkøbes nye spil - En voksen er ansvarlig for rummet hver dag, og sørger for, at det ikke er de samme børn der sidder der en hel dag. 9

10 Ungdomsklub Tiltag til fællesskab Alle arbejder med: - Fokus på de velfungerende (rollemodeller blandt medlemmerne), - Fede Aktiviteter, som sport og fx Pige og drengeaftener, - Aktiviteter udenfor normal åbningstid, Natåbent i klubben. Fx LAN - UK weekendtur, - Evt. Besøg i andre klubber BAR miljø Tommy, Nickolaj - Café for og drevet af de unge, - Madlavning/ madklub, da det giver hygge i klubben Fokus på pigerne. Jane, Iris, Camilla og Trunte - DGI byen - Zumba, Yoga evt. med forældre - Lækre smykker - Modelaften med foto & makeup artist Musik aktivitet Henrik - Rap battle - Deltage i GME + klubbernes dag Andre store events Rasmus - Stor koncert Foredrag for unge (evt brug af gamle medlemmer) Stand-up i klubben Celebs på besøg 10

11 Juniorklub Juniorklub ansvarlige Tiltag til fællesskab - Ansvarlige Tommy og Nikolai, Iris - Ansvarlige Jønse, Tommy Alle arbejder med - At JK klubben kører mandag - torsdag Vi arrangerer en JK fest m. gæster JK KLUBBEN er arrangeret det på følgende måde: - Forældrebrev + intro møde: et med børn, et med forældre, - juniorklub program hver anden måned - Introtur, - Madklub med Medbestemmelse, - Et fedt arrangement om måneden ud fra medbestemmelse, - Alt info på hjemmesiden 11

12 Forandringer: - Vi forventer at børnene udvikler en større forståelse og rummeliglighed overfor hinanden, og også lærer nogle at kende som de normalt ikke omgås. - Vi forventer at børnene er generelt tilfredse med klubben, når vi taler med dem. - Vi forventer mere glæde og færre konflikter. - Vi forventer generelt at vi kan mærke at stemningen bliver bedre i dagligdagen ved at flere børn bruger klubben til dagligt. Tegn: - Det kan være, at flere børn vælger at bruge klubben, fordi de mærker den gode stemning, og deltager på vores udbud af aktiviteter. - At børnene, frivilligt hjælper til med de arbejdsopgaver, der er en del af huset, samt at der er større tilmelding til vores daglige aktiviteter og ture. - At børnene generelt er gladere. - At børnene får venskaber på kryds og tværs af alder og køn Dokumentation: - Vi vil løbende at undersøge hvordan de unge tænker om klubben med forskellige relaterede spørgsmål. Dette vil vi gøre 3 gange i løbet af året. Herved vil vi kunne opdage hvis der er noget der ikke går som det skal, og hvilket giver os mulighed for at handle hurtigt, hvis der er noget der ikke går som det skal. - Vi vil tage billeder af vores aktiviteter og lægge på hjemmesiden. - Samt vi kan måle på vores børnetal om vi har succes Evaluering: - Rasmus og Iris er tovholder på opgaver og relevante diskussioner i forhold til udviklingsplanen, samt del-evaluering hver måned og slut-evaluering året i november. 12

13 Afsnit 2. Udviklingen af det voksenpædagogiske arbejde Hovedfokus 2011: Vi har i 2011 valgt at vi i personalegruppen vil dygtiggøre os pædagogisk indenfor følgende områder: ADHD, da vi har flere og flere børn med diagnosen. Konflikthåndtering Håndtering af 6-8 klasser Formål: Vi vil gerne blive klogere på ADHD området, så vi har den viden der er vigtig i arbejdet med børn med diagnoser. Derved står vi stærkere i at tackle børnene, og vi kan bedre vejlede forældre. Vi vil gerne lære mere om konflikthåndtering og finde frem til en struktur, så alle i personalegruppen er trygge ved at løse konflikter. Ved at have en struktur på konflikthåndtering i personalegruppen, sikrer vi os, at vi har en fremgangsmåde der gør, at børnene lærer af konfliktløsningen, så deres egen konfliktløsningskompetence bliver udviklet. Vi vil gerne blive bedre til at tackle 6-8 klasse (13-15 år), da særligt denne aldersgruppe er en udfordring hvert år. Når børnene når denne alder, gennemgår de en stor udvikling i og med de træder ind i teenageårene, og deres adfærd ændrer sig en del. De er blevet for store til at lege, og vil hellere hænge ud. Så vi mangler nogle gange noget i klubben der tiltaler dem, så de ikke laver ballade af kedsomhed i stedet. Det skal siges, at ikke alle skaber problemer, men ud af de mange børn der går i klubben, har vi har altid en gruppe der bliver temmelig udfordrende. Tiltag: Vi vil på vores pædagogiske dag gøre brug af eksterne konsulenter til at uddanne os på områderne indenfor ADHD og håndtering af 6-8 klasser. Til dette gør vi brug af ADHD konsulenten Carsten Frøslev og Arne Nielsson med foredraget din teenager skal coaches, ikke opdrages. Tre medarbejdere bliver sendt på konfliktmægler uddannelse. Herefter bliver der vidensdelt til resten af personalegruppen og udarbejdet en konfliktløsnings 13

14 struktur vi vil gøre brug af til håndtering af konflikter i Club 222. Vi vil efter afsluttet uddannelse have 5 uddannede konfliktmæglere i Club 222. Forandringer: - Vi forventer at vi bliver bedre til at håndtere børn/ unge med afvigende adfærd. - Vi forventer at børn/ unge lærer af konflikterne, så det bliver en udviklende proces. Tegn: - Vi vil kunne mærke en forskel i teenagernes adfærd, da vi har lært en ny tilgang til dem. - Vi vil ikke ende i de samme konflikter med teenagerne, da vi har lært at tackle dem anderledes. - Vi ved hvordan vi skal nå ADHD børnene, og derved reagerer de anderledes på os. - Vi kan se at børnene selv bruger en konflikt struktur Dokumentation: - Det er svært at dokumentere en synlig effekt, men vi kan måle på børnetallet om vi har succes eller ej. Samt om de unge deltager på vores aktiviteter. Evaluering: - Rasmus og Iris er hovedansvarlig for udviklingsarbejdet, og er tovholder på opgaver og relevante diskussioner i forhold til udviklingsplanen, samt delevaluering hver måned og slut-evaluering i november. 14

15 Afsnit 3. Udviklingen af forældresamarbejdet og Forældrebestyrelsen Hovedfokus for 2011 Vi vil fortsat arbejde på, at få flere forældre til at deltage i forældrebestyrelsesarbejdet omkring klubbens udvikling. Formålet: Målet er at forældrene bliver mere medtænkende i deres børns daglige klub liv. Tiltag: 1 gang om året vil vi arrangere en forældreaktivitetsdag, hvor børnene kan være sammen med deres forældre, så de kan opleve deres barns klubdag. Her håber vi på, at vi kan få forældrene i dialog omkring deres børns klubliv, og måske få flere medlemmer til forældrebestyrelsen. Vi vil afholde 4 forældrebestyrelsesmøder hvor vi vil arbejder med nye ideer til at udvide dialogen med forældrene. Vi vil afholde en forældreforedragsaften med misbrugs konsulent Henrik Rindrum Forandringer: - At forældrene synes det bliver spændende at præge deres børns klub liv, som forældrebestyrelsen giver mulighed for. Tegn: - At der kommer nye medlemmer i forældrebestyrelsen Dokumentation: - Vi dokumenter via billeder på hjemmesiden, samt flere nye navne i forældrebestyrelsen Evaluering: - På sidste forældrebestyrelses møde. 15

16 Afsnit 5: Udviklingen af ledelse og samarbejde I Club 222 fokuserer vi meget på udvikling og et højt pædagogisk niveau, så vi er rustet til de mange forskellige krav samfundet stiller os. Det er vores opfattelse, at hvis vi er en god personalegruppe der fungerer godt sammen, har vi en god arbejdsplads hvor børn/unge trives. Personaleudvikling sker både som samlet personalegruppe og via efteruddannelse. Fx skal 3 kollegaer på konflikthåndteringskursus i år, så vi i alt har 5 konfliktmæglere. En medarbejder skal på pædagoguddannelsen, da det er vores mål, at alle medarbejdere er uddannede i Club 222. Vi er derudover for nyligt blevet praktik institution, så vi i fremtiden har pædagog studerende i huset. Til dette bliver der udannet en praktikansvarlig, og 4 kollegaer bliver sendt på en vejleder uddannelse, så vi kan tilbyde et bredt fagligt lærings rum. At have studerende, stiller krav til kvalitet, og åbner for nye spændende vinkler på vores pædagogiske praksis, så vi er glade for, at dette nu er blevet muligt. Se evt. praktik stedsbeskrivelses dokument på hjemmesiden. ( 1 Marts) Club 222 har fået ny leder, Rasmus Christensen, 1. maj år 2009, som arbejder med værdibaseret ledelse som styringsform. For at have en klar fælles forståelse af vores rammer, udarbejdede vi derfor med ekstern konsulent Freddy Meyer, en simpel model med 4 interne kerneværdier. Disse er: Dialog/ åben kommunikation Godt samarbejde Engagement Personalets individuelle positive bidrag. Vi diskuterede alle punkterne igennem til værdierne blev helt konkrete, og vi har nu en klar fælles ramme at arbejde indenfor. Vi ved, at hvis der er nogle der er udenfor rammen, er vi ansvarlige for at gøre opmærksom på det, så vedkomne kommer tilbage igen. Selvfølgelig er det ledelsens overordnede ansvar at tage samtalen, hvis personen ikke retter ind på banen. Nedenfor er illustreret hvad vi konkret mener med de enkelte kerneværdier. 16

17 17

18 Derudover har vi på et personalemøde arbejdet med, at afklare vores forventninger og ressourcer i personalegruppen gennem empirisk undersøgelse, og efterfølgende diskussion ud fra resultaterne i undersøgelsen. Formålet med denne demokratiske proces var at få en åben dialog og diskussion, hvor alle i personalegruppen kunne få en chance for at kommunikere forventninger og ideer ud til resten af personalegruppen. Herved skabte vi klarhed over hvilke styrker og svagheder vi har som personalegruppe, hvilket giver mulighed for udvikle, vores pædagogiske praksis. Afklaringsmødet havde til hensigt, at afklare forventninger både mellem ledelse og personale samt personalet imellem. Resultatet af mødet blev en god diskussion, og her er vist et kort udsnit af undersøgelsen. Resten af resultaterne kan ses i bilag 4. Club 222 Kollegaernes ord om hinanden. Rasmus Rigtig dygtig leder. Skaber fede rammer man kan være kreativ indenfor som medarbejder. Fleksibel. Energisk. Positiv. Ansvarsfuld. Anerkendende. Visionær. Har overblik. Sørger godt for medarbejderne. God til at stå foran mange mennesker. Nyskabende. Poseryster. Handlekraftig. Positiv. Stærk og dygtig. Humør spreder. Bekymrer sig om medarbejderne. Sjov, venlig. Gode lederegenskaber. Klar kommunikation (en spade er en spade) (Jean) Trunte Fantastisk praktisk fokus. Positiv. God til detaljer. Glad. Energisk. Engageret. Overblik. God til stordrift og Værkstedshygge. Overblik. Bekymrer sig om folk har det godt. Engageret. Den mor-agtige. Finger på pulsen. Jane Dygtig til sit fag. Hjælpsom. Glad. Udstråler hygge, nærhed, fairness, skønhed. Gider børnene. Sød og vil altid børnenes bedste. Positiv. Kreativ. Rigtig dejlig kollega, man altid kan komme til. Maria God kontakt til børnene, smilede. Glad og griner. Har humor, god til at holde styr på køkkenet, rent og pænt. Super skøn medarbejder. Skaber god stemning. God til børnene i køkkenet. Imødekommende, lærenem. Engageret. 18

19 Henrik Dygtig musik medarbejder, humoristisk indgangsvinkel til børnene. Musikken blomstrer under Henriks ledelse. Hjælpsom. Dygtig til sit arbejde. Positiv. Fede projekter. Fed at lave tværfaglige projekter med. Får det hele til at hænge sammen med musikken. Camilla Kreativ. God til indretning. Altid glad, med et smil på læben. Kreativ, smittende humør. Spreder glæde og udfører et stort pædagogisk arbejde. Positiv. Sjov. Griner så vi kan høre det i hele klubben. Den helt rigtige til at lave pigerums projekt med. Gode ideer. Iris Engageret. Ansvarsfuld. Altid positiv. Visionær. Faglig dygtig. Imødekommende. Dygtig konfliktmægler. Dygtig til at planlægge og holde den røde tråd. Gør udviklingsplan til spændende. God til at arbejde med projekter. Griber alle bolde. Fantastisk at samarbejde med. Rigtig dygtig til mange ting. God til de unge. Iris går til de unge og møder dem i øjenhøjde. Når hun har sat sig et mål bliver hun ved til det er lykkedes. Har haft succes med: udviklingplan, Juniorklub, pigerum, motorik træning, store shows osv osv. Nikolaj Rigtig sjov kollega. Dygtig til sit fag. God til rolledrengene. Sjov. Hyggelig. Effektiv. Fantasifuld, kreativ, Flink. Positiv. Altid klar med en hånd. Venlig. Humor. Skaber god stemning. Kreativ både i rollespil og med mad. God til de lidt særlige drenge. Super hyggelig at lave arrangementer og ture med. Tommy Positiv. Mange mål. Rigtig god til børn og unge. Godt tag i medlemmerne. Stor interesse for hvad børnene vil. Dækker et stort interesse område. Ansvarsfuld. God medarbejder. Legebarn. Sjov. Gode ideer. For vild til at gå ture. God til at inspirere. Samler mange børn omkring sig. Fingeren på klubbens puls. Gennemtrængende stemme. Direkte. Fuld af gode ideer Thomas (Jønse) Altid hjælpsom. Imødekommende. Ildsjæl. Effektiv. Spreder god karma. En venlig sjæl, Glad, Positiv. Super engagement. Fed at lave projekter med. Let at planlægge med. God til rutinen. God til børn og unge. Kontakt til mange børn. Uundværlig både for de voksne og børnene. God koordinator, rar, engageret, perfektionist. Sender 19

20 hyggelige sms. God til kolonier. God til at stå frem foran mange mennesker. + kan mange navne. Super til at lege osv.osv. Patrik (Ylle) Glad dreng. God sportsmedarbejder. Altid hjælpsom. Hyggelig og skaber god stemning. Positiv. Altid klar. Skaber god stemning.energisk. Legende. Humoristisk. Kan lidt af hver ved musikken Tiltag: Vi vil i januar afholde MUS samtaler, hvor leder og personale laver individuel målsætninger. Vi har i år valgt at bruge ekstern konsulent Freddy Meyer, til at optimere vores samarbejde. Han skal have individuel coaching med alle. Uddannelse af medarbejdere, så vi hele tiden er på forkant med udviklingen. Personaledag med henblik på ny viden om vores pædagogiske praksis Forandringer: - Vi kan se vi bliver stærkere/ dygtigere i vores pædagogiske praksis og arbejder målrettet med vores værdigrundlag. Dokumentation: - Vi dokumenterer ved at vi bliver flere udannede. - Vi udarbejder en politik på de forskellige områder, som vi får ny viden indenfor. Disse bliver lagt på hjemmesiden, og bliver en synlig del af vores pædagogiske praksis. Hvornår evaluerer vi om vi er nået vores mål? - Vi evaluerer dybtgående på vores MUS samtaler i januar, samt månedlig evaluering af udviklingsplans arbejdet. Rasmus og Iris er hovedansvarlig for udviklingsarbejdet, og er tovholder på opgaver og relevante diskussioner i forhold til udviklingsplanen. 20

21 21

22 Afsnit 5. Årsplanlægning 2011 med forbehold for ændringer Intern udvikling Dato Uge Ansvarspersoner Pædagogiske dag 4 marts 10 Rasmus Lukkedage 3 juni, 23,27,28,29,30 december ,52 Rasmus Faste personale arrangementer Personalehygge arrangementer Brugerbestyrelses møder Kommunefest 29 oktober. Julefrokost Kim Larsen koncert 28 Januar 2 februar 11 maj 24 august 23 november Faste traditioner Dato Uge Ansvarspersoner 43 4 Rasmus Rasmus Rasmus, Iris Musik cafe 8. februar (her) 6 Henrik Talent show 10.februar 6 Tommy, Iris, Patrick Fastelavns fest 4. marts 9 Tommy, Jane 14.marts FK 11 GM musik 7. november UK 36 Henrik Opstart af nye børn April/ maj Ditte, Trunte 7 klasses afslutning M karamelkast og mad 27. Maj 21 Ditte, Tommy, Jønse Klubbernes dag??? Alle Sommer fest Sommer Modeshow 9. september 39 Alle Jane, Iris, Henrik, Jønse Junior klub opstart 25. oktober 42 Tommy, Jønse Børnejulefrokost 22. december 51 Alle Børnejulegave leg 1-22 december Jønse, Tommy 22

23 Andre events/ projekter Dato Uge Ansvars personer Hiphop rap værksted Vinterperioden Henrik Motorik træning Januar til sommerferien Jønse, Iris Sejlklub Sommerperioden Henrik,Nikolai Isdisko En gang om måneden Rasmus, Jønse Fælles klub Idrætsnat Besluttes senere Jønse, Rasmus GM: Indendørs fodbold Hockey Street fodbold Udendørs fodbold Høvdingebold Bordtennis Fk fester Uk fester Januar April Maj September Oktober December Vinterperioden 21 jan, 25 feb, 25 mar 3,8,12 Vi bakker op om andre klubber Jønse, Tommy, Ylle Tommy Alle Store Ture Dato Uge Ansvars personer Uk Sommertur 25. juni -4. juli 26 Rasmus FK Sommer Koloni 1-7 August 31 Jønse FK Rystesammentur 2-4 September 35 Trunte JK Intro tur Besluttes senere Tommy, Jønse 23

24 Nye børn indkøring Dato Uge Ansvarspersoner SFO planlægnings møde Den 25. Januar Kl.10 4 Camilla / Trunte Forældre orienteringsmøde - Kvikmarken - GP - Vadgård Torsdag d kl Torsdag d kl Torsdag d.10.3 kl /11 Alle Orientere om klubben på skolerne med 4. Klasses børn - Kvikmarken skole - Vadgård skole - GP Besøgs dage for nye børn i klubben - GP - Kvikmarken - Vadgård Piger - Vadgård Drenge Tirsdag d kl.14 Onsdag d 23.2 kl Tirsdag d kl. 14 Torsdag d.10.3 kl. 14 Tirsdag d. 8.3 kl. 14 Mandag d. 7.3 kl Onsdag d. 9.3 kl Camilla 10 Alle All star show nye børn d Camilla, Jønse Øve dage til All stars Gp Kvikmarken Onsdag Mandag d. 4.4 Tirsdag d. 5.4 Onsdag d Camilla, Jønse Fodboldstævne nye børn I klubben Evaluerings møde - Sfoér+ lærer - forældre Tirsdag d. 17 maj Kl Sep./Okt 20 Jønse Camilla, Trunte Trivselsmøder med nye klasser Sep/okt Ansvarspersoner for klasserne Børnene starter rigtig op

25 Bilag 1: Projekt Motorisk træning af børn og unge Faglig Baggrund for Projekt ansvarlige Thomas Jørgensen: Pædagog medhjælper, fodbold træner, formand i Gladsaxe Hero Iris Engelund: Pædagog, coach, personlig træner, instruktør i: Effekt, Pilates, Yoga Formål med projektet: At styrke, børns motorik, samt støtte op omkring indlæring og positiv social adfærd. Tidsperspektiv for pilot projektet : 6 måneders projekt periode. Start 1. november 2010 slut 1. April dag om ugen. ( fredag ca ) + spontane dage hvor der er mulighed Målgruppe: Alle unge i Club 222,da vi er et åbent tilbud. Men vi vil specielt prøve at få involveret de børn vi ser, der kan have det lidt svært med fysikken, koncentrationen og temperamentet. Projektets formål: Vores formål er at vi, via leg og sjove udfordrende øvelser med og uden redskaber, kan styrke børn og unge i deres personlige udvikling, både fysisk og psykisk. - Fysisk bliver de styrket ved at de bliver bedre grov og fin motorisk. Ved at de unge får arbejdet med deres krop på en sjov og udfordrende måde, vil de opdage hvad kroppens muligheder er, samtidig med deres muskler, motorik og holdning bliver styrket. Ved at de unge skal klare fysiske udfordringer, hvor der stilles krav til specielt deres balance evne, vil deres koncentrations evne blive trænet og grundlaget for læring bliver forbedret. - Psykisk bliver de unge blive styrket, ved at oplever, at de kan mere end de tror, via de succes oplevelser de får. De vil få en tro på egne evner, som booster selvværdet og selvtilliden og derved styrker dem socialt. 25

26 Begrundelse for motorikkens betydning for den unges trivsel og udvikling Den unges motoriske udvikling har stor betydning for den unges generelle trivsel. En god motorik giver selvværd og mod. Er den unge sikker i sine kropsbevægelser, har den unge let ved at lege, spille bold, cykle, stå på rulleskøjter og oplever at have succes i legene. Succesen er med til at give den unde lyst til og mod på endnu flere udfoldelser og udfordringer, som igen styrker motorikken. Motorikken har også indflydelse på den unges indlæring. Har den unge en dårlig motorik, kan det medføre store problemer omkring indlæring og tilegnelsen af færdigheder senere hen. Den unge med dårlig motorik må bruge energi og koncentration på f.eks. at holde på blyanten og sidde på stolen, mens den unge med større motorisk sikkerhed koncentrere sig om at høre efter i timerne og dermed få størst mulig udbytte af skolegangen. Derfor mener vi at vi som klub har et stort ansvar i den motoriske udvikling. Vi varetager allerede en stor del af det ansvaret via alle de aktiviteter vi allerede tilbyder, men vi mener vi kan udvide tilbuddet endnu mere, og udfordre de unge på nye måder via dette projekt. Hvordan ved vi projektet virker? Det er svært at få konkrete mål uden tests. Men vi vurderer, at hvis vi kan se, de unge deltager og synes det er sjovt og udfordrende, samt at de bliver bedre til øvelserne, ved vi at det har en positiv indvirkning på motorikken. Vi vil tale med de unge undervejs, om de mærker forskel i skolen, samt om de føler sig stærkere fysisk og psykisk i andre områder af deres liv. Hvilke hjælpe midler vil vi gøre brug af? samt omkostninger Vi vil blandt bruge tennis bolde, fodbolde, kegler, trænings elastikker, samt vi vil bruge store balance bolde, som ved rette træning kan give helt fantastiske resultater. Udgift til projektet: 3000 kr. til indkøb af forskellige bolde/ træningsudstyr Evaluering: Vi evaluerer løbende om vi skal lave justeringer etc. I slutningen af projektet laver vi evaluering for at se om projektet giver mening for de unge og om det skal fortsætte som en del af klubbens hverdag. 26

27 27

28 Bilag 2: Foredrag - Din teenager skal coaches, ikke opdrages Med foredraget Din teenager skal coaches, ikke opdrages - tager Arne Nielsson udgangspunkt i hans bestseller af samme navn, hvor tesen er, at du som forældre skal ændre din adfærd, din måde at agere på, i forhold til det der sker med dit barn, som er på vej ind i de voksnes rækker - det betyder, at din teenager skal til at finde sin egen identitet, sine egne holdninger, og er nu i gang med at løsrive sig fra dig som forældre. Det er en hård proces for rigtig mange forældre. På foredraget får du inspiration, viden og forståelse for, hvad det er, der sker med din teenager, hvorfor det der sker, sker, hvilke forventninger teenageren har til din rolle, hvad du selv kan og bør gøre, hvordan I som forældre/par/samboende eller skilte, kan og skal give retningslinier for jeres teenagere. Det vigtigste i fasen er, at vi forstår, at vi som forældre, skal være ressourcestærke i den for dem meget svære periode. Derudover får du også inspiration til: Hvordan får du overskud? Hvordan kan du påvirke dig selv følelsesmæssigt, så du reagerer hensigtsmæssigt, når der opstår situationer, du ikke havde forventet? Såsom de svarer igen, at du bliver lukket ude af teenagerens liv, det at de kommer for sent hjem, ikke rydder op, tager alt, hvad du gør for givet, hele alkoholpolitikken etc.. Så det er ikke fordi, du mangler udfordringer. Det, der er målet, er at give dig værktøjer til at tackle dem hensigtsmæssigt. 28

29 Bilag 3: Udviklings spørgeskema personale Hvilke forventninger har du til ledelsen i det daglige? Hvordan synes du samarbejdet med ledelsen kunne blive endnu bedre end det er nu? Hvad kan du selv gøre for at forbedre samarbejdet mellem ledelse og personalet? Hvilke forventninger har du til dine kollegaer i det daglige? Hvad synes du kunne gøre at samarbejdet med dine kollegaer kunne blive endnu bedre end det er nu? Hvad kan du selv gøre for at forbedre samarbejdet i personale gruppen? Andet du kan komme i tanke om der kunne udvikle personale samarbejdet eller samarbejdet med ledelsen? Bilag 4: Udviklings spørgeskema Ledelses Hvilke forventninger har du til personalet i det daglige? Hvad synes du kunne gøre at samarbejdet mellem ledelse og personale blev endnu bedre end det er nu? Hvad kan du selv gøre for at forbedre samarbejdet med personale gruppen? Hvad synes du kunne gøre personalesamarbejdet endnu bedre end det er nu? Hvordan kan du selv støtte op omkring udviklingen af samarbejdet personalet imellem? Andet du kan komme i tanke om der kunne udvikle personale samarbejdet, eller samarbejdet mellem ledelse og personale? 29

30 Bilag 5: Resultater af spørgeskemaer + sammenfatning Ledelsens svar Ledelsens forventninger til kollegaerne: At man arbejder med at udvikle klubben klubbens tilbud Man skal udvikle sig, så man ikke går af sted. At man skaber glæde og kærlighed At man er en positiv rollemodel for de unge Samarbejdet med kollegaerne kan blive endnu bedre, ved at: Det faglige niveau bliver højnet i klubben. Alle arbejder med den samme positive indgang Hvad kan ledelsen selv gøre for at samarbejdet bliver bedre: Give mulighed for at uddannelse Anerkende medarbejderne for deres gode arbejde Bakke op i, at skabe en god stemning hvor det er en god stemning. Hvad kunne personalet gøre endnu bedre, ud fra ledelsens synspunkt: At alle skaber glæde og kærlighed At alle tør smide svesken på disken og tale om evt. problemer Kollegaernes svar - samarbejdet med ledelsen Personalets forventninger til ledelsen i det daglige: Masser af tillid + pleje Synlighed svesken på disken At de sørger for at give de nødvendige informationer til medarbejderne. At de står ved den retning der er aftalt og ikke begynder at skifte retning og opfinde alternativer og nye opgaver, mens man er ved at løse den forrige. At de er synlige og positive i forhold til en selv At ledelsen viser interesse for klubben 30

31 At der er forståelse for at opgaverne tager tid, og man i perioder med store opgaver, bliver taget af nogle andre. At de er på gulvet og ser hvad der sker i det daglige At de er anerkendende og motiverende og at de handler Behandler medarbejderne ligeværdigt Er gode til at uddele arbejdsopgaver Formidler sig godt og er klare i deres holdninger og forventninger Hvad kan ledelsen selv gøre for at forbedre samarbejdet ud fra personalets synspunkt: Sige tingene ligeud i stedet for at pakke det ind Åben positiv dialog. Svesken på disken Fokusere på at der er et ligeværdigt samarbejde for at skabe en bedre klub og ikke et oppefra og ned samarbejde At tage imod og give positiv kritik i det daglige At være i konstant udvikling Være positiv og tage det sure med det søde Deltage i møderne Være endnu bedre til at få svesken på disken, så dårlige vibrationer bliver udryddet. Gøre opmærksom på hvor jeg har brug for hjælp Kollegaernes svar- samarbejdet personalet imellem Hvilke forventninger har du til dine kollegaer: De tager ansvar, eks rydder op inden man går hjem Alle følger de fælles aftaler At alle støtter op om fælles projekter At vi hjælper hinanden At de løser de opgaver de påtager dig indenfor deres kompetence områder Glade imødekomne fleksible At de er positive og samarbejdsvillige og gør dagene gode Forventer at de deltager i nye aktiviteter med positiv energi At de altid starter med at møde en med åbenhed, hvis man laver et nyt projekt, for der er en god mening med det. Være opmærksomme på hinanden i det daglige God stemning, opbakning, gensidig interesse 31

32 Hvad kan du selv gøre for at forbedre samarbejdet: Mere åbenhed Se mere til mine kollegaer i det daglige Blive bedre til at bevare overblikket Komme glad på arbejde Prøve at indfri de forventninger mine kollegaer har til mig Måske arbejde mere på kryds af hinanden At deltage i forskellige aktiviteter med åbent sind. Daglig kontakt med personalegruppen Bevare overskud, overblik og interesse Hvordan kunne samarbejdet med ledelsen blive endnu bedre: Ønsker fra personalet: Fælles for alle: det går rigtig godt! Bedre information angående P- møder Mere anerkendelse Fortsat lytte og være opmærksomme på hvad der er af ideer blandt personalet. Prøve at tænke ud af boksen og komme med nye initiativer til at forbedre club222 og på den måde optimere samarbejdet. Bare blive ved med at holde fast i det positive og glæden i at være på arbejde Bedre kommunikation via møder. Sørge for at få kommunikeret alle vigtige informationer ud Holde fast i det gode samarbejde vi har Større samarbejde om konflikter Lytte mere til medarbejdernes behov for differentiering i hverdagen Mere hensyn til medarbejderne, lader dem prøver nogle flere ting, så arbejdsdagen bliver forskellig Er positive og gode til at uddelegere Hvad personalet selv kunne gøre samarbejdet med kollegaer blev endnu bedre: At sur strålere bliver tydelig gjort, når man oplever det. At vi holder fast i at have personale arrangementer. At se sine kollegaer mere i det daglige. Langsigtet planlægning hvor de kan lade sig gøre og hver der kan drages fordel heraf 32

33 Vi lytter og prøver at forbedre os i det daglige At få større indsigt i mine kollegaers arbejde Holde fast i de ting vi har nu, synes vi har det fedt med hinanden Ved forskellige aktiviteter efter arbejdstid. Kursus sammen Fortsat interesse for hinanden både privat og professionelt. Flere personale fester. Det giver godt sammenhold. 33

34 34

35 35

36 36