INDHOLD Leder s. 3 Vold... s. 5 Sikkerhedsrepræsentanterne... s. 7 Betragtninger... s. 12 Regnskab... s. 14 Kina... s. 17 Soduko s.

Transkript

1 Brancheafdelingens fagblad nr. 5 december år gang Vi har nu fået et SR- og TR-kontor ved chaufførlokalet i Park Allé. Vi håber i det nye år at få faste kontortider, men indtil videre orienterer vi om træffetider via opslag ved kontoret. Brancheafdelingen INDHOLD Leder s. 3 Vold... s. 5 Sikkerhedsrepræsentanterne... s. 7 Betragtninger... s. 12 Regnskab... s. 14 Kina... s. 17 Soduko s. 18

2 2 Nr. 5 December 2008 Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J, tlf , Fax: Skal du træffe Bente Mikkelsen i Brancheafdelingen på Chr. X's vej, så ring i forvejen, da Bente ofte bliver kaldt ud fra kontoret. Brancheafdelingens, Bente Mikkelsens mail adresse er: bente@sfba.dk Brancheafdelingens hjemmeside: Tillidsmænd/bestyrelsesmedlemmer Formand Bente Mikkelsen (T) (P) bente@sfba.dk Næstformand Stationsansvarlig Pay Randlev (T) (P) pay@sfba.dk Billetkontrollører Anders Brogaard brogaardmail@ webspeed.dk Tillidsmands/ bestyrelses-suppleant Syd Nord Finn Simonsen (T) (P) finn@sfba.dk Nord Alex Baun (T) (P) alex@sfba.dk Peter Crawford Nord Syd Hans Jensen (T) hans@sfba.dk Syd Chris Gade Oxholm Sørensen (T) (P) chris@sfba.dk Jens Ole Olesen Sikkerhedsrepræsentanter Billetkontrollører Nord: Pay Randlev (T) (P) Syd: Ernst Frederiksen (T) Tillids- og sikkerhedsrepræsentant Adam Hansen soe.hansen@stofanet.dk Nord: Ghita Sørensen (T) Torben Riis (T) Redaktion: sporvejsnyt@sfba.dk Finn Simonsen (T) (P) Chris Gade Oxholm Sørensen (T) (P) Syd: Chris Gade Oxholm Sørensen (T) (P) Houman Khakpour (T) Automatskifter: Hans Henrik Pedersen Tlf Layout og tryk: OBS: WERKs Grafiske Hus A/S Næste nummer udkommer Tlf medio februar 2009 Oplag: Deadline: 800 Den 1. feb kl

3 Nr. 5 December Glædelig jul og godt nytår Julen er hjerternes tid og personligt glæder jeg mig over de mange gode kolleger og det fantastiske sammenhold kollegerne imellem. Måske særligt blandt de gamle kolleger, for det er desværre et faktum, at flere og flere nye kolleger, ikke ønsker at bidrage til det faglige fællesskab. For to år siden, var alle kolleger organiseret i FOA (enkelte i 3F). I dag er 20% af kollegerne hverken organiseret i FOA eller i 3F. Var der noget vi glemte? Eller har sammenholdet bare fået langt mere trange kår? Måske er det en kombination af begge dele. Men det er også et faktum, at uanset alle vores trængsler, så er vi nu engang stadig stærkest, når vi står sammen. Et nyt år venter, og der er stadig mange kampe der skal kæmpes. I januar vil arbejdstilsynet igen komme på besøg på vores arbejdsplads. Ved dette møde, skal de tage stilling til, om de påbud, som Århus Sporveje fik for længe siden nu endeligt er efterkommet. Det mener Crecea er tilfældet. men sikkerhedsrepræsentanterne er ikke enige med Crecea. Sikkerhedsrepræsentanterne hæfter sig ved, at der stadig er mange modursvagter, lange vagter og lange vagtperioder. Og kombineret med nat og weekendarbejde, er de samlede belastninger stadig for store. Man kan ikke beskylde arbejdstilsynet for højt tempo, og vi kan stadig kun gætte os til, hvor principfast tilsynet reelt vil være, når det gælder. Men står tilsynet fast, kan en politianmeldelse komme på tale. Så meget er slået fast i det seneste brev fra arbejdstilsynet. Men arbejdsmiljø er mere og andet end vagtplanlægning, og foran os venter stadig arbejdet med vores seneste arbejdspladsvurdering (APV). APV en peger på en lang række forbedringsmuligheder ikke mindst på det ledelsesmæssige plan. Lav indflydelse, manglende information m.v. er temaer som stadig går igen nøjagtigt som det er beskrevet i en tidligere arbejdsklimaundersøgelse. Men APV en peger også på fysiske forbedringsmuligheder ikke mindst i forhold til indretning af busserne, og ikke mindst i forhold til kommunikation og ledelsesmæssig understøttelse af chaufførerne under kørslen. Foran os venter også endnu et år, hvor vi i endnu højere grad skal presse FOA til at få afklaret en række uoverensstemmelser om fortolkning af vores overenskomstmæssige rettigheder. Det gælder både Århus Sporvejes fortolkning af holddriftsaftalens bestemmelser såvel som Århus Sporvejes fortolkning af tjenestemandsregulativets bestemmelser særligt i forbindelse med afsked. En landsretsdom har ganske vist slået fast, at Århus Sporveje kan afskedige syge kolleger skønt personalepolitiske bestemmelser ikke er overholdt. Men set med vores øjne, må FOA enten afprøve andre sager eller FOA må slå fast, at tjenestemandsansættelse giver os en ringere beskyttelse end overenskomstansættelse. I bestyrelsen er vi klar til at tage udfordringerne op og fortsætte kampen for gode løn og ansættelsesforhold. Og vi håber også, at vores kolleger er klar til den videre kamp og vi håber, at vi sammen kan sætte et fortsat stærkt sammenhold på dagsordenen i det nye år. Sporvejsnyt udgives af: Sporvejsfunktionærenes brancheafdeling Chr. X's Vej Viby J Tlf.: Ansvarshavende: Bente Mikkelsen Redaktionen forbeholder sig ret til at for kor te ind læg, men det vil altid ske i samarbejde med den, der har skre vet ind læg get. Der er in gen censur. Læserbreve og indlæg er derfor ikke nødvendigvis ud tryk for Redaktionens eller Brancheafdelingens holdninger. Men først vil vi ønske alle kolleger en rigtig glædelig jul og et godt nytår Bente Mikkelsen

4 4 Nr. 5 December 2008 Århus sporvejes Børne og Hjælpefond er ophørt Bestyrelsen for børnefonden vil gerne takke alle som har støttet os gennem årene. En særlig tak skal lyde til Århus sporvejes orkester. Vi ønsker alle en glædelig jul

5 Tema: Vold Nr. 5 December Hvad sker der i busserne med hensyn til chikane og vold? Af redaktionen med hjælp fra Brancheafdelingen Når en chauffør ringer oppå mobiltelefonen får han/hun kontakt til Driftscentret hos Århus Sporveje, eller der ringesdirekte til vagthavende personaleder. Det er Driftscentret / Pl'erne, der notererde indberettede episoder og hændelseri døgnrapporten, som altså er et billede af, hvad chauffører og kontrollører rent faktisk orienterer om. Undlades det at orientere Driftscenter / Pl'ere om en hændelse, vil denne altså ikke fremgå af døgnrapporten, som bl.a. også er et vigtigt grundlag for sikkerheds- og tillidsrepræsentanternes viden om, hvad der sker på arbejdspladsen. I SporvejsNyt vil der hver måned blive bragt en oversigt over de i døgnrapporten noterede 0-tolerance episoder. Desuden vil der blive bragt udvalgte episoder, der er noteret som diverse eller uheld, hvis disse, efter redaktionens skøn, har relevans mht. vold og chikane over for chauffører, kontrollører eller passagerer. Redaktionen bringer uddragene fra døgnrapporten, sådan som medarbejderne på Driftscentret / Pl'erne har noteret det. Der kan dog forekomme forkortelser af notater eller ændring af ordvalg. Dette sker kun af pladshensyn, da månedens uddrag af døgnrapporten, som udgangspunkt, kun skal fylde én side i SporvejsNyt. For at vi kan få et dækkende billede af, hvad der sker på vores arbejdsplads, er det vigtigt at orientere Driftscentret / Pl'erne om episoder i eller omkring busserne. Det er ligeledes særdeles vigtigt, at chauffører og kontrollører efterfølgende laver en skriftlig rapportering og giver denne videre til de relevante arbejdsledere. Kun ved at der bliver lavet skriftlig rapportering, og denne kommer Århus Sporveje i hænde, vil den offi cielle statistik over chikane og vold blive et billede, der afspejler virkeligheden. Skulle en chauffør eller kontrollør have været ude for en episode, der er meldt, men ikke er noteret i døgnrapporten, skal sikkerheds- eller tillidsrepræsentant kontaktes, og disse vil så undersøge sagen. Når der i døgnrapporten omtales en gademedarbejder, er der tale om Maher, som nu i 5 år har haft denne funktion ved Århus Sporveje. Maher er buschauffør, men er taget ud af kørende tjeneste og kører om aftenen, onsdag-søndag, i en af de små gule tjenestevogne og kan hurtigt træde til, hvis en chauffør har problemer. Da Maher har et veludbygget kontaktnet blandt de unge, bl.a. i Århus Vest, kan han mange gange medvirke til, gennem en snak med de unge, at forebygge, så uheldige episoder i busserne undgås. Den gamle version af voldsstatestikken kan ses på sfba.dk!

6 6 Nr. 5 December 2008 Tema: Vold

7 Tema: Vold Nr. 5 December Sikkerhedsrepræsentanterne Århus Sporveje, Busselskabet Bryggervej 35, 8240 Risskov Referat fra Sikkerhedsrepræsentanternes Årsberetning 13. Nov Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Valg af referent 4. Valg af stemmeudvalg (kun aftendel) 5. Årsberetning fra sikkerhedsrepræsentanterne 6. Valg af sikkerhedsrepræsentanter Station Nord og sikkerhedsrepræsentanter Station Syd 7. Eventuelt Referat 1. Valg af dirigent Eftermiddag: Jens Dambro Aften: Ernst Jæger Frederiksen 2. Godkendelse af dagsorden Eftermiddag: Godkendt Aften: Godkendt 3. Valg af referent Eftermiddag: Chris Oxholm Aften: Chris Oxholm 4. Valg af stemmeudvalg (kun aftendel) Peter Frentz Hans Jensen Ib Plesner 5. Årsberetning fra sikkerhedsrepræsentanterne SR Pay Randlev gennemgik årsberetningen (Årsberetningen se bilag), undervejs blev der drøftet de forskellige temaer samt problemstillinger som kom frem i løbet af debatten. Der blev stillet en række forslag til arbejdsopgaver til sikkerhedsrepræsentanterne som ønskes fundet løsninger eller svar på. Disse var bl.a.: At der findes en løsning på genskin, fra passagerer kabinens loft lys, i frontruden specielt for Solaris busserne At der undersøges om luftfilteret til passagerer kabinen og defroster luft bliver skiftet At der afklares problemet med kørestole i busserne, herunder hvilke forhold der gælder for den enkelte chauffør At der sker en opstramning af reaktion på fejlrapporter fra værkstedets side At der findes en løsning på mikrofon volumenstyrken sammen med den automatiske annoncering af stoppesteder At mikrofontasten i de busser hvor den kun er placeret på ratet, suppleres med en ekstra mikrofontast At der findes en løsning på forsinkelsen ved tryk på hornknappen og at den virker hurtigt og effektivt At der undersøges mulighed for etablering af en ventelinje ved stoppestederne, fortrinsvist ved de store stoppesteder f.eks. i Park Alle, Banegården og Busgaden, således at passagererne kommer væk fra kantstenen, hvorved påkørsel minimeres At der arbejdes for, at der kommer en vogn vejledning i busserne At der arbejdes for, at der sikres at plancher, papir m.v. som sættes i holderen på dør lågen ikke falder ned på gulvet At der arbejdes for, at der sikres at videokameraerne virker og at bussen bliver udskiftet hvis der er fejl på videoanlægget At der arbejdes for en forbedring af rengøringen i opholdshusene At der arbejdes for at kollegagruppen bliver mere anvendt At der arbejdes på en forbedring af opholdshusene, bl.a. blev nævnt det midlertidige opholdshus på linje 6 Skæring og opholdshuset på linje 4 Frydenlund 6. Valg af sikkerhedsrepræsentanter Station Nord Valgt for 2 år blev 3256 Ghita Sørensen 20 stemmer Valgt for 1 år blev 3490 Torben Riis 19 stemmer Opnåede ikke valg Finn Simonsen Jean Philip Ricard 14 stemmer 13 stemmer Af sikkerhedsrepræsentanter Station Syd Valgt for 2 år blev 2093 Chris Oxholm 30 stemmer 2826 Houman Khakpour 28 stemmer Opnåede ikke valg Josef Stemberg 26 stemmer Karen Kreutzann 23 stemmer Bjarne Jensen 19 stemmer Carl Christian Kaas Thrane 7 stemmer Efter valget af sikkerhedsrepræsentanter, blev de afgående takket for deres arbejdsindsats i sikkerhedsarbejdet og de nye blev budt velkommen i sikkerhedsgruppen. 7. Eventuelt Eftermiddag: Ingen Aften: Ingen Staks efter Sikkerhedsrepræsentanterne Årsmøde er der fremsendt, hvem der blev valgt som sikkerhedsrepræsentanter til Busselskabet Århus Sporveje og til organisationerne 3F og FOA. Referent SR Chris Oxholm

8 8 Nr. 5 December 2008 Sikkerhedsrepræsentanterne Århus Sporveje, Busselskabet Bryggervej 35, 8240 Risskov Sikkerhedsrepræsentanternes Årsberetning 2008 Indledning Årets sikkerhedsarbejde har haft igen i år et stort omfang. Der er brugt rigtig mange timer på sikkerhedsarbejdet, så naturligvis skyldes at Arbejdstilsynet har været inddraget i den måde arbejdsplaner er blevet tilrettelagt på. Set i lyset af den retorik som der var mellem ledelsen og sikkerhedsrepræsentanterne for et år siden og nu, er der sket fremskidt, men desværre kan vi også konstatere, at så snart det handler om økonomi er der ikke megen vilje til ændringer. Ændring i ledelsen, Torben Høyer har overtaget funktionen som dagligsikkerhedsleder efter Bjarne Larsen. Torben Høyer er dermed den som sikkerhedsrepræsentanterne fremover skal have vores kontakt til. En ændring som vi håber, vil få betydning i arbejdet med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Påbud vedr. psykisk arbejdsmiljø: Skiftearbejde, Midttrafik, Busselskabet Århus Sporveje. Historik i sagsforløbet mar. Møde med At i Hadsten 14. apr. modtages fristforlængelse fra AT dateret 10. april. 8. maj møde med Torben Høyer 29. jun. møde med ledelsen vedr. fristforlængelsen, CRECEA deltager. 7. aug. møde med ledelsen vedr. fristforlængelsen, CRECEA deltager 10. aug. Nye planer igangsættes. 1. sep. Fristforlængelsen udløber 17. sep. Møde med ledelsen vedr. nye planer (start 02-11) 23. sep. Møde med ledelsen vedr. nye planer (start 02-11) AT begrundelse for en forlængelse af fristen, er at de ville give parterne mere tid til at justere planerne, således at arbejdet kunne være færdigt gjort pr Sikkerhedsrepræsentanterne må konstatere at vi ikke kan se at Arbejdstilsynets påbud er efterkommet, idet der fra ledelsens side klart er meldt ud, at eksisterende vogntursplaner først vil blive ændret til planskiftet 27. juni I skrivende stund afventer vi et svar fra AT vedr. deres vurdering af sagen til og med d. 1. september Sikkerhedsrepræsentanternes vurdering af påbuddet I vores vurdering af om påbuddet er efterkommet tager vi udgangspunkt i følgende 5, af AT fastsatte vurderingspunkter: 1. Modur. 2. Natarbejde (natbus) 3. Mødetid. 4. Lange vagter 5. Morgenarbejde før kl Modur De turnusmodeller der har været anvendt indtil nu, fortsættes med samme fridagsmønster og med samme turnusopbygning, hvilket betyder at antallet af modursvagter ikke er reduceret væsentligt. (perioden 10/8 til 1/11) 2. Natarbejde (Natbus) En times forlængelse af køreplanen, (et forhold der alene er besluttet af Århus Kommune, som vi ikke har haft indflydelse på) har betydet at sluttidspunktet for natbustjenester er forlænget med 1 time. Men i planlægningen af natbusvagterne er dette forhold ikke taget i betragtning og det har medført at disse vagter er blevet 1 time længere dermed arbejdsdage/nætter på over 8 timer. 3. Mødetid I vagtplanerne er der op til fem ens vagttyper efter hinanden (industriskift) i rulleskiftene og ikke som anbefalet at skiftene roterer hurtigt f.eks. to morgen, to eftermiddag. Der er fortsat flere arbejds weekender end der er friweekender. I de vagtplaner der gælder perioden 10/8 til 1/11 er der uregelmæssige mødetider, og de enkelte arbejdsperioder er ikke ens opbygget, specielt de turnusser der kører 3 holds skift. Dette gør det svært at planlægge familie- og fritidsliv. 4. Lange vagter I AT vejledningen fremgår det at: Lange vagter over 8 timer bør undgås sikkerhedsrepræsentanterne kan konstatere at antallet af vagter over 8 timer er blevet forøget. 5. Morgenarbejde. For vagter der starter før kl. 6 er der sket et fald, dette skyldes, at antallet af vagter, hvor der ikke holdes pauser før efter ca. 4 timers kørsel er forøget. Sikkerhedsrepræsentanterne må derfor konkludere at vi ikke mener at påbuddet er efterkommet pr. 1. september og heller ikke at påbuddet er opfyldt med turnusændringerne den 2. november. APV I februar 2007 blev der indsamlet skemaer til en arbejdspladsvurdering (APV). Vi kan kun beklage at denne del ikke er færdig. Skemaerne blev forholdsvis hurtigt behandlet, således at der kom et overblik over de temaer som der blev udtrykt positiv eller negativt til. Opstilling at hovedområder med en problembeskrivelse og anbefalinger lå klar for et år siden. Siden er der blevet udarbejdet handleplaner der skal forbedre eller løse de problemer som blev påpeget af chaufførgruppen. Arbejdspladsvurderingen ligger nu næsten færdig med handlerplaner. Glædeligt er det at en del af de problemstillinger der er med i arbejdspladsvurderingen er blevet løst. Men der mangler forsat løsninger eller handlinger som kan løse resten. Et af vores problemer i udarbejdelsen af handleplaner, har været at kun ca. 1/5 del

9 Nr. 5 December af chaufførerne deltog med en besvarelse af det udleverede skema. Problemet har og er forsat at ledelse ikke mener, at når der kun er to eller tre der har beskrevet et problem, så er det ikke et stort problem. Vores holdning her har været, at da skemaet indeholdt et ønske om kun tre positive og tre negative udsagn for henholdsvise det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Er der blevet prioriteret hvilke ting som den enkelte kollega har valgt at medtage på skemaet. Da Busselskabet Århus Sporveje i løbet af 2009 skal flyttes ud på nye stationer, vil der være behov for en ny APV, et projekt som vi kommer tilbage til og hvor vi håber at mange flere vil deltage aktivt i. Til den kommende APV er det allerede nu blevet drøftet om det skema som skal anvendes ikke skal have en anden udformning, både for at få flere til at deltage, men også for at få en bedre struktur der gør det nemmere at behandle de problemer som vi ser i vores arbejdsdag. Det psykiske arbejdsmiljø Vi har desværre konstateret, at sporvejsledelsen ikke altid har helt styr på hvad der er besluttet i den ene ende af kontoret og hvad der så sker i den anden ende. Et eksempel, en kollega som er blevet afskediget på grund af sygdom, bliver inviteret til vedkommendes eget 25 års jubilæum, som er ca. et halv år efter vedkommende er stoppet som chauffør. Busselskabet har dog sagt undskyld, men en invitation og oplevelse som den pågældende ikke havde meget brug for. Et andet eksempel, er en kollega, som har været meget syg på grund af kræft, men nu heldigvis er blevet rask igen og har passet sit arbejde uden sygedage over en periode på fem seks måneder, men som blev indkaldt til en sygesamtale, resultat blev en afskedigelse på grund af for højt sygefravær. Endnu et eksempel, er når man søger afspadsering og ikke får den vi ved at søgte afspadseringer kan være usikre men når vedkommende så kommer til at sidde disponibel sammen med syv andre, så er det logisk at forståelsen for planlægningen forsvinder. Historier og oplevelser som hurtigt kommer ud blandt kollegaerne, og som desværre giver en negativ indstilling til arbejdsplanlægningen og dermed ledelsen. Hvilket bl.a. ofte kommer til udtryk ved et udsagn som jeg er her kun fordi, at bliver pensioneret om 15 år eller jeg har kun 8 år tilbage, så bliver jeg pensioneret eller Sporvejene skal fyre mig, hvis de vil af med mig. Et problem som sporvejsledelsen bør forholde sig til. Fremkommelighed og forsinkelser En af de problemstillinger som blev påpeget i arbejdspladsvurderingen, er problemet med forsinkelser, grundet manglende fremkommelighed og for lidt køretid. I områder af byen er det blevet meget bedre, f.eks. med busbanen på Viborgvej. Men der er forsat problemer mange steder. Sikkerhedsrepræsentanterne har været rundt på hele linjen nettet sammen med Frits Vittrup, hvor vi har fået beskrevet en lang række af forhold som ønskes forbedret, hertil er udarbejdet en lige så lang en liste med vejbaneproblemer, dette være sig f.eks. kloakdæksler, huller i asfalten, spærreflader eller lyskryds. Endelig er der blevet udarbejdet en liste med ønsker til ændringer af køretiderne på en lang række af linjerne. Disse lister er sendt til Århus Kommune afdeling for Trafik og Veje. Håbet er derfor at vi i den kommende tid vil se forbedringer i forhold til vores ønsker. Ønsker som vi deler med Busselskabet, som Frits Vittrup udtrykte det her har vi fælles interesse. Hvilket vi kun kunne være enige i. I denne sammenhæng kan der fortælles, at ændring af Frederiks Alle, er det lykkes at få en række ændringer gennemført hurtigt. I det oprindelige, var det ikke meningen at der skulle have været busbane fra Jægergårdsgade mod banegården. Men vi kunne se, at der forsat blev parkeret på denne strækning, selv om der er opsatte stopforbuds skilte. Men med en henvendelse til Trafik og Veje blev det besluttet at få skrevet BUS på vejbanen. På samme vis kom der pile på vejbanen, således at vore medtrafikanter kunne se at der skulle flettes sammen. Fredriks Alle er ikke optimal endnu, der er forsat problemer med bussignalerne, således at de er aktive når der kommer en bus, men der arbejdes på at få problemet løst. Ulovligt parkerede biler Et andet stort problem er de mange ulovligt parkerede biler, her er vi blevet opfordret til at komme med dokumentation. Hvilket kan vel bedst udtrykket ved, at det er et kendt problem og som det må antages er kendt i både hos Århus Kommunes Parkeringsvagt og hos Politiet. Men vi vil da gerne komme med billede dokumentation, hvis det vil hjælpe så derfor, send meget gerne billeder af steder på linje nettet hvor der er problemer med ulovligt parkerede biler. Udvalg Vognudvalget Solaris samt Volvo Busser fra SR i vognudvalget Der er i løbet af året ankommet 25 stk. 12 meter samt 11 stk. 18 meter busser til udskiftning i busparken, desværre har Solaris skiftet sælger midt i leveringen, dette har bevirket at flere af de ændringer der tidligere var aftalt, først blev lavet efter levering ved Busselskabet (ikke alt er lavet d.d.). Ved de sidste møder med chaufførgruppen er der fremkommet flere klager over spejlinger i forruderne på Solaris busserne, det undersøges nu om alle busser er indrettet så loft lyset kan dæmpes (de forreste lysstofrør slukkes) samt den øvrige belysning kan dæmpes. Såfremt der er andre forhold der er til gene for chaufførerne i de nye busser ser SR gerne at der skabes kontakt til gruppen så eventuelle fejl kan rettes. Et af de punkter der har givet kritik af Solaris busserne, har været manglende mulighed for at åbne dørene hvis der ikke var strøm på bussen, der er derfor monteret en ventil i rummet ved højre ben. Såfremt ventilen drejes tages al luft fra alle døre, kun skal chaufføren være meget påpasselig når dørene slås til igen, da det er alle døre der så lukkes. Samtidig er der ført en ring ud ved alle dør ventiler så det ikke er nødvendigt at holde på afdækningen ved drejning af ventil for den enkelte dør. Der har i årets løb været en del klager over manglende efter montering af udstyr i de leverede busser, (holdere til køretavler, og fejlrapport Bog, samt forlængelse af strøm og luftstik på station syd) forhold der forhåbentlig er rettet, samtidigt har der været rejst kritik af den eftermonterede dør kon-

10 10 Nr. 5 December 2008 takt i stedet for stilk kontakten, da der ikke har været drøftelse i Vognudvalget om denne ændring, har SR anmodet om at der kun monteres udstyr der er en del af leveringen, eller som er besluttet i vognudvalget. Der er med værkstederne lavet aftale om at alle 12,7, 13,7 samt 13,85 Volvo busser der melder ABS fejl, køres til endestation hvor en udskiftning vil blive foretaget. Samtidigt er det meget vigtigt at de fejl der kommer i bussernes display videregives til værkstederne så unødvendige udgifter til reparationer kan undgås. Der er stadig store problemer med rengøring af bussernes forruder, selv om der i årets løb er lavet megen kontrol med vaskeanlæggene og ændringer af samme, vi opfordrer til at ingen chauffør kører med ruder der er tilsmudsede, da det kan få fatale følger ikke kun for den enkelte. Hellere en anmodning om rensning af Forruden end at skulle udfylder skadesanmeldelse. Smil kampagne Midttrafik igangsatte en kampagne for at få et bedre forhold mellem vores passagerer og chaufføren, denne kampagne startede ned baggrund i nogle meget grove voldsepisoder. Smil kampagnen er blevet kritiseret og til dels latterliggjort af enkelte. Det er vores holdning, at alle tiltag der kan være med til at hjælpe og dermed nedsætte antallet af vold i busserne skal støttes, selv en lille forbedring er bedre end, at der ikke foretages noget. Omkring vold mod buschauffører, politibetjente, brandmænd, skolelærer med flere, har helt klart pressen og politikkerne opmærksomhed, og derfor er det også vigtigt at vi bakker op om alle tiltag som f.eks. Smil kampagnen. Voldsudvalg 0-tolerance Der er blevet afholdt møder i udvalget, her er blevet drøftet tendenser i de sager som der har været mellem de enkelte møder. Vi kan med glæde konstatere at 0-tolerance er blevet opprioriteret i det sidste år, og der er blevet anmeldt langt flere 0-tolerance episoder end tidligere, dette skyldes den øget fokus der er. Men også den ændring i registreringen der er blevet vedtaget. Tidligere blev en episode først registreret når kollegaen havde indsendt en beskrivelse af hvad der er sket. Nu bliver episoderne registreret samtidigt med den første kontakt mellem kollegaen og personalelederen. Indtil for nylig var det chaufføren der havde været udsat voldsepisode, der kun kunne anmelde dette til politiet. Dette er blevet ændret til, at busselskabet også kan anmelde og dette bliver gjort i rigtig mange tilfælde nu. En ændring der på sigt har den fordel, at når politikkerne spørger indtil hvor mange anmeldelser der er fortaget, vil politiet kunne komme med en opgørelse, som dermed forhåbentlig vil kunne danne grundlag for en ændring i lovgivningen. Herunder er en opgørelse over de 0-tolerancer der har været siden 1. januar og til 31. oktober i år. Opgørelsen er opdelt i kategorier. Hvilken kategori den enkelte 0-tolerance er blevet placeret i, er taget ud fra det som den enkelte personaleleder har skrevet i 0-tolerance meddelelsen til voldsudvalget. Bemærkning Enkelte af situationerne er noteret i to kategorier, f.eks. kan der i en sag være både være stenkast og trussel

11 Nr. 5 December Din chauffør skal kunne håndtere andet end bussen Eksperter og talsmænd råber vagt i gevær. Buschauffører skal trænes i at håndtere konflikter! Af Peter Koch, journalistelev, journalisthøjskolen Århus En passager vil have en stor hund med i bussen, dette er ikke tilladt. Chaufføren beder manden om at forlade bussen, men bliver i stedet sparket tre gange af passageren. Dette er blot én af over 150 sager, som Århus Sporveje har registreret fra deres chauffører siden januar Sagen er fra chaufførernes blad SporvejsNyt. Og antallet af sager er rekordhøjt i år. 158 sager i 2008 indtil nu (august 2008, red). Talsmand for buschaufførerne ved Århus Sporveje Chris Oxholm har talt dem. En af sagerne handlede om et par unge fyre, der tog en hammer da de steg ud af bussen. Da de gik hen langs bussen udenfor, baldrede de alle ruderne. Den sag og sager hvor der har været vold udenfor bussen, er ikke noget man kan løse ved at sende en chauffør på kursus i konflikthåndtering, det ved Chris Oxholm godt. Men sager hvor chaufføren bliver truet eller ligefrem slået og sparket, de kunne begrænses ved, at chaufførerne havde været på et kursus fastslår Chris Oxholm. Psykolog Henrik Kristensen er enig. Det er essentielt, at chaufførerne lærer noget konflikthåndtering. Kurserne ikke overrendt Det vigtigste er, at du kan håndtere dig selv i en situation, hvor der sker uforudsigelige ting. Forklarer Henrik Kristensen. Administrerende chef ved Århus Sporveje Bjarne Larsen har selv sendt over 10 hold chauffører af sted på konflikthåndteringskursus over de sidste fem år. Men jeg må jo erkende, at når jeg tilbyder de her kurser, så er det ikke fordi, kurserne er overrendte, jeg skal gøre en stor indsats for at få folk på de kurser. Så det handler også om, hvad chaufførerne er interesserede og indtil videre, har vi så valgt, at det ikke er noget, vi obligatorisk forlanger af dem Det SKAL være obligatorisk Netop det at konflikthåndtering ikke er en del af uddannelsen for chauffører, er noget både Chris Oxholm, og især Henrik Kristensen står uforstående over for. Jeg mener, det bør være op til ledelsen at gøre disse kurser obligatoriske siger Henrik og fortsætter Det er jo en mandighedskultur at være buschauffør jeg skal nok håndtere det når det sker. Og jeg finder det uforståeligt, at ledelsen ikke går ud og gør kurserne til en obligatorisk del af uddannelsen. Hos Århus Sporveje vil man afvente en eventuel EU-lovgivning på området, før det besluttes, om kurser i konflikthåndtering skal være obligatorisk for chauffører. Psykolog Henrik Kristensen udtaler bl.a. til en artikel skrevet af Journalistelev Marie Leach: Jeg ville være meget optaget af, at alle chaufførerne havde det her konfliktkursus, og det forstår jeg simpelthen ikke at ledelsen ikke melder ud, at sådan skal det være. Jeg synes ikke, det er ledelsesmæssigt forsvarligt. Det opfatter jeg som meget forkert.

12 12 Nr. 5 December 2008 Nogle betragtninger og spørgsmål til de ansvarlige med hensyn til buschaufførernes arbejdsmiljø Af Niels Larsen, buschauffør 2721 Når der snakkes arbejdsmiljø for chaufførerne ved Århus Sporveje Busselskabet, så har det i de sidste par år mest været arbejdstilrettelæggelse, der har været i fokus. Altså turnusplanlægning mm. Arbejdstilsynet har været inde på banen og har givet diverse påbud til Århus Sporveje, som ikke har været særlig ivrig efter at leve op til AT's krav. Der har været udsættelse på udsættelse på udsættelse mht. til indfrielse af kravene, og det har været en besynderlig oplevelse, at se at Århus Sporveje tilsyneladende har kunnet trække Arbejdstilsynet rundt ved næsen, uden at det har fået konsekvenser. Århus Sporveje har fået gule og røde Smileyes og er blevet udsat for muligheden af en politianmeldelse. Lige nu, efter indgåelsen af en ny aftale og igangsætningen af den nye turnus, mener Århus Sporveje og deres håndfodrede miljørådgiver, Crecea, at, alt er i orden og fryd og gammen. Den 12. januar kommer Arbejdstilsynet på virksomhedsbesøg. Og hvad sker der så? Mit gæt er at Arbejdstilsynet, der indtil nu har virket svagt og ukonsekvent, falder til patten, og siger, at Århus Sporveje nu er rigtig søde. Derefter fiser det hele ud i ingenting. Den nye turnus er da bestemt bedre end det Århus Sporveje bød os før den 2. november Det er måske rigtigt, at de fleste chauffører har fået den turnus, som de har søgt, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at det, som vi har fået mulighed for at søge, har været det arbejdsmiljømæssigt bedste. Det kan gøres meget bedre. Og det behøver ikke at koste mere at gøre det bedre. Men et skridt i den rigtige retning er det dog trods alt Arbejdsmiljø er ikke kun turnus. Der er også de daglige problemer Hvis nogle kan huske det, så blev der for et par år siden afholdt en trivselsundersøgelse, forestået af firmaet Crecea. Resultatet af undersøgelsen, altså chaufførernes udsagn, var dumpekarakter til Århus Sporveje Busselskabet på næsten alle områder. Hvad er der blevet af opfølgningen på den undersøgelse? Hvad har arbejdsgiveren lært? Hvad har arbejdsgiveren forbedret i sin holdning til og behandling af chaufførerne? Er det gået i glemmebogen? Nogle gode ting er der sket. Det skal erkendes. Hvis Århus Sporveje turde lave den samme undersøgelse en gang til, tror jeg, desværre desværre desværre, at resultatet ville blive meget lig første gang. Altså at arbejdsmiljøet for chaufførerne ved Århus Sporveje stadig er sygt. Men ikke uhelbredeligt sygt. Med den rette indstilling er der håb om bedring. Her er nogle spørgsmål og betragtninger til den daglige sikkerhedsledelse, Århus Sporveje v/torben Høyer, og chaufførernes sikkerhedsrepræsentanter Jeg vil først bemærke, at jeg ikke regner med at få svar eller reaktion, da alle parter allerede har fået de fleste af spørgsmålene pr. mail. Nogle af spørgsmålene endda flere gange i de forløbne år. Men spørgsmålene skal stilles, og jeg forestiller mig, at andre chauffører end mig selv også vil være interesseret i at få mere at vide. Solaris busserne Der er et voldsomt genskin fra passagerkabinens loftslys i forruden. For chaufføren en gene, der er meget værre, end noget vi oplever i andre busser, der alle har genskin i forruden i en eller anden grad. I øjeblikket sker der en afprøvning af en ny type loft-lysstofrør i bussen. Det er fint nok. Men jeg tror ikke, at initiativet er nok til at fjerne genskinnet i forruden. Det vil af hensyn til trafiksikkerheden stadig være nødvendigt at dæmpe loftslyset forrest i bussen. Har man tænkt på at montere en belægning inderst på forruden, for at fjerne / mindske genskinnet? Har man tænkt på yderligere afskærmning af chaufførpladsen, for at dække for lyset fra passagerkabinen? Har man tænkt på afskærmning af lysstofrørene i loftet? Det er uheldigt, at man ude på de mørke steder i oplandet er nødt til at slukke alt lyset i bussen for at være sikker på at kunne se specielt højre vejkant. Og altså være sikker på, at man ikke rammer en eventuel cyklist eller fodgænger. Hvad mener I? Det virker næsten absurd, at der tilsyneladende har været chauffører med i Polen for at besigtige Solaris busserne før levering. Det virker som om, der er nogle, der har snorksovet i timen. Solaris busserne har et system, der via viskerarmene pumper masser af sprinklervæske ud over forruden, når det aktiveres. Men lige nøjagtig på den del af forruden, hvor man ser højre sidespejl, kommer der ingen væske. Ruden bliver altså ikke tilstrækkelig ren ved brug af viskere. Forhåbentlig er det kun et problem ved de par busser, hvor jeg har observeret det, men jeg tror at problemet er generelt. Har man tænkt på at forbedre systemet? Overvågningsvideo er der jo også i Solaris busserne, men der er ingen rød lampe der lyser hvis systemet er defekt. Virker systemet, og hvordan konstaterer chaufføren, at der er eventuelle fejl? Virker overvågningsvideoen, når det er nødvendigt at dæmpe loftslyset for at formindske genskin i forruden? Hvorfor er der ved chaufførpladsen ingen form for oversigt over de forskellige knapper og kontakters funktion i Solaris busserne?

13 Nr. 5 December Selvfølgelig er Solaris busserne synet og godkendt. Men processen med syn af et køretøj er ikke altid fuldt grundig. Det er her, at chaufførernes sikkerhedsrepræsentanter har en meget vigtig opgave med at opfange fejl og mangler. Og om nødvendigt tage initiativer, hvis det ikke er muligt i et samarbejde, at få arbejdsgiveren til at løse problemerne. Overvågningsvideo generelt i busserne Hvorfor i alverden er overvågningsvideoen så dårlig i mange busser, at rød lampe lyser og melder fejl? Er det fordi videoen ikke får lys nok? F.eks. når det af trafiksikkerhedsmæssige grunde er nødvendigt at dæmpe loftslyset i passagerkabinens forreste del? Vil i tage konkrete initiativer og iværksætte konkrete handlinger for at løse problemet? Højre sidespejls synlighed i den rensede del af forruden ved brug af vinduesvisker Hvorfor er der stadig busser, hvor man ikke kan se hele højre sidespejl i den rensede del af forruden, således som det klart er et krav i færdselsloven? Er det virkelig rigtigt, som jeg fik at vide af en tidligere sikkerhedsrepræsentant på Syd, at hvis en løsning kræver montering af en anden spejlarm, så er det for dyrt? Fejlrapporter manglende udbedring af fejl manglende reaktion fra værksstedets side Hvorfor træder ledelsen ikke i karakter og sørger for at chaufførerne får en reaktion på de fejlrapporter, som de indleverer? Altså at fejl udbedres eller angives til at blive lavet senere. Eller at chaufførerne får at vide, at der ingen fejl er fundet. Det er et meget stort irritationspunkt for chaufførerne, at fejlrapporter i stort omfang tilsyneladende ignoreres af værkstedet. Er det i den forbindelse forståeligt, at alt for mange chauffører helt eller delvis har opgivet at indlevere fejlrapporter? Skal chaufførerne igen og igen blive ved med at skrive fejlrapporter om de samme fejl, som ikke bliver udbedret? Selv har jeg bare i de sidste par uger 5 gange fejlmeldt overvågningsvideo i lavgulvs Scania busserne. Uden at fejlen bliver udbedret. Og inden dette blad kommer på gaden, kan jeg gøre det gange mere. Skal jeg blive ved? Tilsyneladende mangler overvågningsvideoen lys i Scania busserne, når det i mørketiden er nødvendigt at dæmpe loftslyset i passagerkabinen af trafik-sikkerhedsmæssige grunde, (genskin i forruden). Bremser mm Hvorfor er der stadig busser, der kan rulle baglæns, når de er i gear? F.eks. ved start fra stoppested. Med risiko for at specielt ældre passagerer kan falde. Hvorfor bliver fejlen ikke udbedret? Hvorfor er der stadig busser, der bremser i ryk? Med risiko for at specielt ældre passagerer kan falde. Hvorfor bliver fejlene ikke udbedret? Jeg kører på Station Syd og ved derfor ikke, om alt er perfekt på Station Nord. Men mon dog. Der er uden tvivl mange andre spørgsmål og problemer, som chaufførerne burde kunne forvente svar og løsninger på. PS. Ved at læse ovenstående artikel, kan man få det indtryk, at jeg mener, at det er alle mekanikere, der undlader at reagere på chaufførernes fejlrapporter. Det er bestemt ikke tilfældet. Der er mekanikere, der kvitterer på fejlrapporterne. Og det skal de have påskønnelse for. For en ordens skyld skal det også nævnes, at alle fejl og mangler, som nævnes i artiklen, er der selvfølgelig indleveret fejlrapporter på. Svar Vi burde have bragt et svar på Niels Larsens inlæg. Desværre har jeg forglemt mig og ikke sendt dem indlægget. Sikkhedsgruppen har derfor ikke haft mulighed for at svare på indlægget, men redaktionen har forelagt det for gruppen. Venlig hilsen Finn Simonsen Gælder ovenstående forholdsregler stadig? Og ville det ikke være en god idé igen at bringe rubrikken i hvert nummer af SporvejsNyt?

14 14 Nr. 5 December 2008 Regnskab for indsamlingen iværksat af Aktionsgruppen ved Århus Sporveje i forbindelse med strejken foråret 2006 (Journalnr ) Indtægter Indsamlede midler: ,50 Renter: 1.379,24 I alt ,74 Udgifter: Bankgebyr 3,00 Annoncer: 5655,26 Hjemmeside 210,00 Uddelt støtte til chaufførerne ved Århus Sporveje: Telefonpenge 7.020,00 (udbetalt af Villy) ,00 (udbetalt af Jens) 55,500,00 Streamer Stopthyssen 4.140,00 Støtte til SHG strejken 5.000,00 Støtte til buschaufførerne på Fyn ,48 ialt ,74 Beholdning 0,00 Beholdning: Indestående på konto ,00 Tilst, den 1. oktober 2008 Villy Fink Isaksen Medlemsmøde den 2. december ang. arbejdstidsaftalen Brancheafdelingen holdte det lovede medlemsmøde den 2. december, for at høre medlemmernes mening om vores arbejdstidsaftale. På møderne, formiddag og aften, var der en god dialog og de fremmødte chauffør tilkendegav hvad deres ønsker var til ændring af vores lokalarbejdstidsaftale. Der blev bl.a. nævnt, at pauseplacering ikke er optimal samt en mere præcis definering af en morgen-, eftermiddags- og aftenvagt. Der blev også udtrykt meget klart, at aftalen ikke skulle opsiges af Brancheafdelingen. Tillidsfolkene vil nu gå tilbage for at få en dialog med ledelsen om evt. et tillæg til aftalen, der indfrier de ønsker som blev fremført af medlemmerne.

15 Nr. 5 December

16 16 Nr. 5 December 2008 Indkaldelse til generalforsamling i pensionistklubben kl Dagsorden 0 Valg af dirigent: 1 Bestyrelsens Beretning v. Niels Karlsen 2 Regnskab v. Bent Meller 3 Indkomne forslag: skal være bestyrelsen i hænde 14 dage før generalforsamlingen. 4 A Bestyrelsen foreslår: B Indkomne forslag: 5 Valg. Følgende er på valg: 6 Kassereren: Bent Meller. modtager ikke genvalg 7 Best. medlem: Sonja Petersen villig til genvalg 8 Supleant: Knud Jensen villig til genvalg 9 Supleant: Hans Terkilsen villig til genvalg 10 Revisor: Agnete Hansen villig til genvalg 11 Revisor supleant: Ole Larsen villig til genvalg 12 Eventuel. Stor tak Til alle dem som var med til at gøre mit jubilæum til noget helt specielt. Tak til Torben Høyer for den pæne tale. Knus til alle fra Anette Pilgaard (1583) Forårspogram i pensionistklubben Tiltag i foråret /1 Banko 29/1 Generalforsamling 12/2 Banko 26/2 Hygge 12/3 Banko 26/3 Hygge 23/4 Banko 7/5 Hygge 19/5 Kaffetur v/ Århus Sporveje 4/6 Sommerfest hos Villy og Ingelise Jeg er efter eget ønske stoppet som TR/SR for at give plads til nye kræfter. Tak for det gode samarbejde i de forløbne år. Med kollegial hilsen Ole Bonde Skriv løsningen på kuponen på side 22. Afleverer ved eller send til: Sporvejsfunktionærernes Brancheafdeling, Chr. X's Vej Viby J Afleveringsfrist : Den 1. feb kl Mærk kuverten Sudoku, så del ta ger du i lod træk nin gen om 2 fla sker god rød vin. Skriv dit fulde navn og nummer på kuponen. Vi har udtrukket vinderen fra oktober-nummeret. Vinderen blev: 2479 Jens Dambro 2939 Peter Crawford Gevinsterne 2 flasker god rød vin kan afhentes i bran che af de lin gen.

17 Nr. 5 December Trafik og busser i Kina 2008 Af Niels Larsen, buschauffør 2721 Her i sommer tilbragte jeg min ferie nogle uger i Kina. Mest i Beijing. I Kina er der mange seværdigheder. Forbudte byer, hemmelige byer, underjordiske byer, himmelske paladser, mure, kæmpestore pladser, masser af kunstgallerier, historiske udgravninger, super spisesteder og meget mere. Og temmelig mange kinesere over alt. Der er nok at kigge på og opleve. Men i dette bombardement af indtryk var det kinesernes måde at afvikle trafikken på, der næsten imponerede mig mest. Der er masser af trafik, og i Beijing havde man endda hver dag forbudt et par millioner køretøjer at være på gaden under OL. For at mindske luftforureningen. Ved et første indtryk forekommer trafikken kaotisk, men der er mening med galskaben, som fungerer. I de næsten 4 uger jeg var der, så jeg bogstaveligt talt ikke et eneste trafikuheld. Der er et udpræget hierarki i den kinesiske storbytrafik, som var den, som jeg primært oplevede. Helt nederst er fodgængerne, der ikke er sikre i en fodgængerovergang. Ingen køretøjer holder tilbage for gående, hvis det kan undgås. Man må dreje til højre. Også når man har rødt lys. Også i myldretiden, der strækker sig over det meste af dagen i Beijing. Cykler og knallerter, der oftest er elektriske, er også lavt i hierarkiet og kører overalt, men ikke på den egoistiske måde, som vi kender det i den århusianske trafik. Det hele glider og fungerer. Næsten som en myretue, hvor myrerne jo heller ikke ramler ind i hinanden, når de bevæger sig rundt. En kinesisk buschauffør af den sjældne slags, som kunne noget engelsk, kom med det synspunkt, at trafikken da først ville bryde sammen, hvis man begyndte at holde alt for meget tilbage for hinanden. Som han sag- de, så er der jo altid mennesker i fodgængerovergangene. Jeg er glad for, at jeg ikke er buschauffør i Beijing. Man skal nok have den kinesiske trafikkultur i rygraden for at kunne fungere godt i det system. Der er godt køretøjer i Stor Beijings offentlige trafiksystem. Der af over busser, der kører på clean fuel. Af disse er der ca busser, der kører på naturgas. Der køres på over 600 bus- og trolleybus ruter og transporteres omkring 4 millioner passagerer dagligt (i slutningen af 2007). Billetterne er meget billige. Desuden er der et veludbygget og særdeles effektivt subway/metro system. Og enormt mange og billige taxaer. Og så er det for øvrigt forbudt, at cyklister og knallerter har lys på, når det er mørkt. Hvorfor? Jo da, de kunne jo komme til at genere og blænde bilisterne!

18 18 Nr. 5 December 2008 Sudoku Nr.: Navn:

19 Nr. 5 December Vore Foreninger Idrætsforeningen: Forretningsudvalg Formand: Hugo Bæk, Strandvejen 8 Saksild 8300 Odder, tlf Næstformand: John Madsen, Jyllands Allé 33, 8000 Århus C, tlf Kasserer: Poul Ger hard Niel sen, Kærvænget 41, 8310 Tran bjerg J., tlf Sekretær: Klaus P. Jensen, Vestermøllevej 266, 8380 Trige, tlf Udvalgsmedlem: Vinnie Mor ten sen, Ør ne da len 9, 8520 Lystrup, tlf Badminton-afd. Formand: Klaus Jensen, Ve ster møl le vej 266, 8380 Tri ge, tlf Fodbold-afd. Formand: Johanne Nissen, Kildehøjen 124, 8240 Ris skov, tlf Håndbold-afd. Formand: Palle Hansen, Max Müllersgade 16, st. tv., 8000 År hus C. Skytte-afd. Formand: Hans Therkelsen, Vejlbygade 30 B, 8240 Risskov, tlf Bowling-afd. Formand: Karsten Skjerbæk, Tjelevej 15, 5. th., 8240 Risskov, tlf Sporvejenes Tyrolere v/ Henry V. Petersen, tlf Sporvejenes Frimærke- og Møntklub Formand: Peder Møller, tlf Kontakt personer: Flemming Sølvsted, tlf , Ib Isaksen, tlf Sporvejenes Spare- og boligforening Kontortid: Onsdag kl Lige uger: Station Syd. Ulige uger: Sta ti on Nord. Formand: Lars Petersen, tlf Kasserer: Freddy Thomassen, tlf Kunstforeningen ved Århus Sporveje Formand: Lis Sø ren sen, tlf , efter kl. 18. Kasserer: Jess V. Petersen. Sekretær: Jens Nabe-Niel sen, tlf Sporvejsfunktionærernes Frimærkeklub Århus Formand: Niels L. Carl sen, tlf Sekretær: John E. Nielsen, tlf Kasserer: Ole Pedersen, tlf Århus Sporvejes Jægerklub Kontaktmand Station Nord: Hanne Folkmann, tlf SAFF Forsikringsforeningen v/århus Sporveje Formand: Jens Dambro, tlf ÅS MC-klub Formand: Teddy R. Jensen, tlf Kasserer og webmaster: Bjarne Fed der sen, tlf Uniformsdepotets åbningstider Onsdag og torsdag kl Sporvejenes Pensionist og Efterløn Klub Formand: Niels Carlsen, tlf / Kasserer: Bent Meller, tlf / Sekretær: H. P. Dalsgård, tlf Vigtigt ved arbejdsskader Sporvejsfunktionærernes Orkester/SFO ( Formand: Gerda Nielsen, tlf Næstformand og materielforvalter: Jan Asmussen, tlf Kasserer: Jørgen Hedegaard Sørensen, tlf Sekretær: Kaj Orla Jensen, tlf PR- og IT-ansvarlig: Leif Eriksen, tlf (Sammenspil tors dag kl i Værkstedskantinen på Sta ti on Nord). I tilfælde af arbejdsskader, er det meget vigtigt, at arbejdsskadeanmeldelsen bliver udfyldt korrekt til mindste detalje, hvis man skal gøre sig håb om erstatning. Derfor Kontakt din sikkerhedsrepræsentant før du udfylder blanketten til arbejdsskadesanmeldelse. Med venlig hilsen Sikkerhedsrepræsentanterne

20 Afsender: Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling, Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J