Sundhed og trivsel blandt årige i Slagelse Kommune Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen"

Transkript

1

2 Sundhed og trivsel blandt årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk Sørensen og Pernille Vibe Hansen fra Folkesundhed, Center for Sundhed og Omsorg, deltaget i planlægningen af undersøgelsen. Grafisk design: Trefold Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Rapporten kan downloades fra

3 Forord Forord fra Slagelse Kommune Gode vaner grundlægges i børne- og ungdomsårene. Børn og unge, der er sunde, raske og trives, har bedre forudsætninger for læring og udvikling. Det ruster dem til at begå sig videre i uddannelsessystemet og senere i arbejdslivet. Som borgmester er jeg glad for, at vi med Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 214 har fået et unikt indblik i børns og unges sundheds- og trivselstilstand i kommunen. Vi får et redskab, der kan støtte op om og videreudvikle vores nuværende og kommende indsatser omkring børns og unges sundhed og trivsel. For det er et fælles ansvar at sørge for, at vi har sunde og raske børn. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 214 viser, at de fleste af de årige i kommunen er raske, trives og lever sundt. Desværre er der også et mindretal, som har problemer med helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Og vi kan se, at der er en betydelig social ulighed i børn og unges sundhed. Det skal vi have gjort noget ved, for vi skylder alle børn i kommunen, at de får et langt og godt liv, uanset hvilken social baggrund de kommer med. Også fordi sundhed smitter af på mange andre dele af børnenes liv indlærings- og koncentrationsevne, trivsel med videre. Her i kommunen har vi fokus på at fremme børns og unges sundhed og trivsel. Lige fra børnene starter i daginstitutionerne tænkes motion og bevægelse ind i dagligdagen gennem leg i bevægelsesbørnehaver, og op i gennem skoletiden hvor ikke mindst den nye folkeskolereform har markeret en ny begyndelse inden for bevægelse og idræt i folkeskolen. Målsætningen med reformen er, at alle elever skal være fysisk aktive i gennemsnit 45 minutter om dagen. Det sker bl.a. i et tæt samarbejde med vores frivillige foreningsliv, som gennem partnerskaber med kommunen er med til at sikre, at børn og unge får et aktivt skole- og fritidsliv, så vi fortsat kan hjælpe børn og unge på vej mod en sund livsstil og en hverdag, som de trives i. Der har været stor opbakning til undersøgelsen fra skoler og elever, og jeg vil gerne takke alle de involverede for deres deltagelse. Sammen har I medvirket til, at vi har fået skabt et vigtigt planlægnings- og prioriteringsværktøj, som vi aktivt vil bruge til at prioritere og planlægge sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser på tværs af fagområder, så Slagelse fortsat er en sund kommune i udvikling og vækst. Stén Knuth Borgmester 2

4 Forord Forord fra Statens Institut for Folkesundhed Statens Institut for Folkesundhed har igennem mange år produceret rapporter om voksenbefolkningens sundhed og sygelighed. I de seneste år har vi også prioriteret rapporter om børn og unges sundhed og sygelig. Her har samarbejdet med Slagelse Kommune været til stor nytte. Blandt andet har Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 212 givet vigtige erfaringer om, hvordan man måler og beskriver kronisk sygelighed og mental sundhed blandt børn og unge. Den foreliggende rapport med nye tal fra 214 er en værdifuld fortsættelse af dette samarbejde. Ved fælles indsats har vi gennemført en undersøgelse af sundhed og sygelighed blandt elever i femte til tiende klasse. Undersøgelsen giver et bredt dækkende beskrivelse af sundhed og sygelighed i denne aldersklasse. Den indeholder en række nye temaer, som ikke har været beskrevet før, fx e-rygning, indtag af energidrikke, og en kvantificering af problemer med kroniske tilstande. Undersøgelsen udmærker sig også ved en meget høj deltagelsesprocent, dvs. den dækker næsten alle i de pågældende aldersgrupper i Slagelse Kommune. På Statens Institut for Folkesundhed ser vi frem til at fortsætte samarbejdet med Slagelse Kommune. Vi ønsker kommunen held og lykke med det forestående arbejde med at omsætte rapportens mange fakta til sundhedsfremmende indsats for børn og unge. Morten Grønbæk Professor, dr. med., direktør for Statens Institut for Folkesundhed 3

5 Indhold Forord fra Slagelse Kommune 2 Forord fra Statens Institut for Folkesundhed 3 Sammenfatning 5 1. Baggrund, formål og læsevejledning Baggrund Formål Læsevejledning 1 2. Studiepopulation og metoder Organisation Studiepopulation Dataindsamling Datakvalitet Bortfald Levekår Indvandrerstatus Socioøkonomisk baggrund Familieform Sociale relationer Skoleforskelle Sammenfatning om levekår Helbred Selvvurderet helbred Kronisk sygdom og handicap Funktionsevne Symptomer Overvægt og kropsopfattelse Mental sundhed Skoleforskelle Sammenfatning om helbred Hashrygning Fysisk aktivitet Stillesidning Måltidsvaner Kostvaner Søvn Seksuel erfaring og praksis Tandbørstning Håndhygiejne Skoleforskelle Sammenfatning om sundhedsadfærd Skolemiljø og skoletrivsel Skoletrivsel Mobning Indeklima Toiletforhold Skoleforskelle Sammenfatning om skolemiljø og skoletrivsel Social ulighed Ulighed i forhold til materiel velstand Ulighed mellem danske og indvandrere Sammenfatning om social ulighed Implikationer for praksis 92 Referencer Sundhedsadfærd Rygning Passiv rygning Drikkevaner 45 4

6 Sammenfatning Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 214 er gennemført i foråret 214. Den omfatter elever i femte til tiende klasse i skolerne i Slagelse Kommune. Eleverne har besvaret et spørgeskema om sundhed og trivsel i en skoletime. Svarprocenten var høj, 83,4 %, og undersøgelsen omfatter 3814 elever. Tallene for de 3518 elever i femte til niende klasse er, hvor det har været muligt, sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse i Slagelse Kommune i 212 og med en landsdækkende undersøgelse gennemført i foråret 214. Herunder følger en liste med 25 hovedresultater. 1. Levekår: De fleste elever lever i velfungerende familier med levekår, der er almindelige i Danmark og med gode og støttende sociale relationer. I alt 13,2 % af eleverne er førsteeller andengenerationsindvandrere. I alt 5,4 % af eleverne har ingen forældre i arbejde. Omkring 2 % af eleverne lever i hjem, der ikke har almindeligt forekommende materielle goder. 2. Sociale relationer: De fleste elever har omfattende og velfungerende sociale relationer. Men en stor del af eleverne har forholdsvis sjælden personlig kontakt med venner i fritiden. Selv om de fleste har hyppig elektronisk kontakt med venner, så er der et stort mindretal med meget tynde kontakter. Der er 14,7 % af eleverne, der ikke kan tale fortroligt med nogen forælder om noget, der virkelig plager dem. Ligeledes 14,4 %, der ikke kan tale fortroligt med nogen ven om noget, der virkelig plager dem. Omkring 12 % af eleverne oplever svage sociale relationer i familien og 15 % svage sociale relationer til venner. 3. Selvvurderet helbred: De fleste elever har godt helbred, men der er store mindretal med helbredsproblemer; 13,7 % synes ikke selv, de har et godt helbred; 16,3 % har slet ikke eller kun i beskeden grad følt sig sunde og raske i den seneste tid; og 14,1 % har slet ikke eller kun i beskeden grad følt sig fulde af energi. 4. Kronisk sygdom: Ikke mindre end 41,7 % af eleverne rapporterer en eller anden form for kronisk besvær eller handicap, mest almindeligt allergi /overfølsomhed (21,5 %), astma (9,2 %), sygdom i ryg, ben eller arme (9,7 %), synshandicap (5,9 %) og migræne (5,4 %). 5. Symptomer: Hver fjerde elev har mindst et symptom hver dag, fx hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, nedtrykthed, svimmelhed, nervøsitet eller svært ved at falde i søvn. 6. Overvægt og kropsopfattelse: 1,9 % er overvægtige; hver anden elev er utilfreds med sin krop. 7. Mental sundhed: Selv om de fleste elever trives, så er der alligevel store mindretal med mentale sundhedsproblemer, fx. psykiske symptomer, psykosociale funktionsproblemer, lav livstilfredshed (13,4 %), føler sig ofte ensomme (7,9 %), og omkring en fjerdel har lavt selvværd. Forekomsten af sådanne problemer er mere udbredt blandt piger end drenge. 8. Rygevaner: Der er sket markante fremskridt i børn og unges rygevaner de seneste tyve år. I 214 er der kun 7,9 % rygere i femte til niende klasse, hvoraf de færreste dagligrygere. Men problemet er ikke løst. Blandt eleverne i syvende klasse er det stadig 1,7 % af drengene og 1,2 % af pigerne, som er dagligrygere, på ottende klassetrin er det hhv. 7,4 % og 3,9 %, på niende klassetrin hhv. 7, og 7,3 %, og på tiende klassetrin er 12,3 % af drengene og 13, % af pigerne dagligrygere. De fleste rygere er begyndt at ryge, inden de fyldte 15 år. Et nyt problem er de såkaldte e-cigaretter, som formodes at rumme stor risiko for, at brugerne senere bliver rygere; 9,5 % af drengene og 8,5 % af pigerne har røget e-cigaretter den seneste måned. I tiende klasse er det særligt hyppigt, her har 26,5 % af drengene og 17,8 % af pigerne røget 5

7 e-cigaretter inden for den seneste måned. Der er 12,2 % af drengene og 15,7 % af pigerne som rapporterer, at de udsættes for passiv rygning i skolen. 9. Drikkevaner: Der er også sket markante fremskridt mht. unges drikkevaner i de seneste år. I Slagelse 214 er det 5,9 % af eleverne i femte til niende klasse, som drikker ugentligt, 12,5 % månedligt, og 27,5 % sjældnere. Det er først og fremmest de ældste elever, der drikker alkohol. I niende klasse er der 21,3 % af drengene og 9,4 % af pigerne, som drikker alkohol mindst en gang om ugen, og i tiende klasse er der 3,7 % af drengene og 13, % af pigerne. Børn og unge drikker sig heller ikke så tit fulde som for bare ganske få år siden. Men blandt eleverne i niende klasse er det dog 43,6 % af drengene og 37, % af pigerne, der har prøvet at være rigtig fulde mere end én gang, i tiende klasse gælder det 65,8 % af drengene og 47,7 % af pigerne. En stor del af eleverne i niende klasse rapporterer, at de drak alkohol første gang, inden de fyldte 15 år. Det gælder 59,4 % af drengene og 58,8 % af pigerne. Omkring en tredjedel af drengene og en femtedel af pigerne har prøvet at være fulde, inden de fyldte 15 år. 1. Hashrygning: Blandt eleverne i niende klasse er der 15,3 %, som har prøvet at ryge hash og 7,8 % har røget inden for den seneste måned. Blandt eleverne i tiende klasse har 37,8 % af drengene og 23,7 % af pigerne prøvet hash, og flere i denne aldersgruppe har et jævnligt forbrug, dvs. mindst en gang om måneden. Næsten ingen har røget hash første gang, før de fyldte 15 år. 11. Fysisk aktivitet: Mindre end halvdelen af eleverne lever op til de officielle anbefalinger om en times fysisk aktivitet om dagen. Hele 15,9 % af eleverne i femte til niende klasse er inaktive, dvs. de dyrker højest ½ times energisk fysisk aktivitet i fritiden. I den anden ende af fordelingen ses 39,7 %, som dyrker mindst fire timers energisk aktivitet per uge i fritiden. På alle klassetrin er der flere drenge end piger, der er fysisk aktive. Der er 62,4 %, som er medlemmer af en idrætsklub. Der er 63,5 %, som går eller cykler til skole. 12. Stillesidning: Godt og vel en fjerdedel bruger mindst fire timer foran fjernsynet alle hverdage, samme andel mindst fire timer med elektroniske spil alle hverdage og samme andel mindst fire timer til diverse computeraktivitet alle hverdage. Samlet set bruger drengene mere tid til TV/DVD og computerspil mens lige mange piger og drenge bruger meget tid til anden computeraktivitet. Samlet set stiger stillesidning med stigende alder. 13. Måltidsvaner: De fleste elever har regelmæssige måltidsvaner, 75,1 % mht. morgenmad, 75,7 % mht. frokost og 95,3 % mht. aftensmad. Godt og vel en tredjedel spiser morgenmad med forældre mindst fem dage hver uge og 81,4 % spiser aftensmad med forældre mindst fem dage hver uge. Når eleverne spiser frokost i skolen, så har 8,3 % madpakke med hjemmefra mindst to dage om ugen. Langt færre, 2,6 %, køber mad i skolen mindst to dage om ugen og 12,5 % køber frokost uden for skolen mindst to dage om ugen. Frokosten indtages mest i klasseværelset, det gælder for 71 % af eleverne. 14. Kostvaner: Som indikator for kostvaner benytter vi indtag af frugt og grøntsager. Ifølge kostanbefalingerne bør man spise begge dele hver dag, men kun ca. 4 % lever op til disse anbefalinger, lidt flere piger end drenge. Dertil kommer, at 1,9 % spiser fast food mindst to dage om ugen, og omkring halvdelen spiser slik / chokolade mindst to dage om ugen. Med hensyn til drikkevarer, så er der 42 %, som drikker sodavand eller cola (sukkersødet) mindst to dage om ugen og 11,5 %, som drikker energidrik mindst to dage om ugen. 15. Søvn: De aldersgrupper, der indgår i undersøgelsen, bør sove over 8 timer hver nat, de yngste af eleverne over 9 timer. Ikke mindre end 37,5 % af eleverne i femte til niende klasse sover for lidt, og i tiende klasse gælder det mere end tre fjerdedele af eleverne. 6

8 16. Seksuel erfaring: Lidt over en fjerdedel af eleverne i niende klasse har haft samleje og halvdelen heraf har haft første samleje inden de fyldte 15 år. I tiende klasse har omkring 58 % haft samleje. Halvdelen af eleverne har fået seksualundervisning i år. I syvende til tiende klassetrin synes over 8 %, at de ved nok om sex, over 6 % at de ved nok om kønssygdomme, og over 7 % at de ved nok om prævention. 17. Hygiejne: 72,3 % af drengene og 77,8 % af pigerne børster tænder mindst to gange om dagen som anbefalet. Blandt drenge er tallet er jævnt dalende fra syvende til tiende klasse, hvor kun 57,4 % børster tænder mere end en gang om dagen. Blandt pigerne er der kun små forskelle mellem klassetrinene. Bedømt efter elevernes besvarelser, så er situationen mht. håndhygiejne god. Omkring 92 % af eleverne oplyser at de altid eller for det meste bruger sæbe ved håndvask, og hvis de ikke gør det, så er begrundelsen oftest, at der mangler sæbe, eller at de glemmer det. 18. Skoletrivsel: Et nøgletal er, at 81 % synes meget godt eller nogenlunde godt om deres skole. Det er et klart flertal, selv om det er en anelse lavere end i landet som helhed. Man kan også karakterisere skoletrivslen med beskrivelse af oplevet pres fra skolearbejdet (31,9 % oplever meget eller noget) og med de mange spørgsmål om forholdet til skolekammerater og lærere, hvor et stort flertal af eleverne giver positive svar. På et par områder er situationen lidt ringere, fx at kun 6,1 % synes, at reglerne på skolen er retfærdige og at kun 36 % mener, at eleverne er med til at beslutte, hvad der skal arbejdes med. Disse tal er lavere end i Landsundersøgelsen Mobning: Et andet nøgletal er, at 8,8 % bliver mobbet jævnligt (mindst et par gange om måneden), hvilket er noget højere end landsgennemsnittet. Til gengæld er der kun 4,7 % af eleverne, som jævnligt er med til at mobbe andre, hvilket svarer til Landsundersøgelsen. 2. Indeklima og toiletforhold: Der er et flertal af eleverne som næsten altid eller ofte er generet af temperaturforhold (for høj eller lav temperatur), støj, rod og dårlig luft. Der er 39,7 % af eleverne, som altid eller ofte holder sig for at undgå skolens toiletter, og netop toiletforholdene får ikke mange rosende ord fra eleverne. Til gengæld voldsomt mange kritiske bemærkninger. 21. Social ulighed: Elever fra hjem med lav velstand har meget oftere forældre uden for arbejdsmarkedet, har meget oftere dårligt fungerende sociale relationer, har langt højere forekomst af dårligt selvvurderet helbred, lav livstilfredshed, symptomer, kronisk sygdom, funktionsproblemer, ringe kost- og måltidsvaner, utilstrækkelig tandbørstning, for lidt søvn og udsat for mobning. Der er også mange områder, hvor der ikke er forskel mellem elever fra lav og høj socioøkonomisk gruppe, fx er der ikke større forskelle i risikoadfærd og ikke større forskel i skoletrivsel. 22. Forskelle mellem danske og indvandrere: Forskellene mellem danske og indvandrere er ikke så systematiske som de ovennævnte sociale uligheder. Indvandrere har langt oftere end danske forældre uden for arbejdsmarkedet. Der er ikke systematiske forskelle i helbred, undtagen en lavere forekomst af kronisk sygdom blandt indvandrere. Ser man på risikoadfærd er der en del forskelle. Førstegenerationsindvandrere ryger og drikker mere end danskere og har oftere prøvet hash, mens andengenerationsindvandrere ligger lavere end danskere på disse parametre. Mht. sundhedsadfærd er der blandt indvandrere større forekomst af dårlige måltidsvaner, ringe tandbørstning og for lidt søvn. Førstegenerationsindvandrere udsættes mere for mobning end danske. 23. Store kønsforskelle: Der er store kønsforskelle i mange af undersøgelsens emner. Blandt drenge finder man mere udbredt stillesidning, hyppigere forbrug af sodavand og energidrik, og lavere social kompetence end blandt piger. Blandt piger finder man mere udbredte problemer med svage sociale relationer i familien, lavt selvvurderet helbred, symptomer, lav livskvalitet, ensomhed, lavt selvværd, lav handle- 7

9 kompetence, lav fysisk aktivitet, skoletrivsel end blandt drenge. Piger er mere generet af støj i skolen end drenge, og de afholder sig oftere fra at bruge skolens toiletter. 24. Særligt om tiende klasse: De fleste elever i tiende klasse trives med deres skole, familie og venner. På enkelte områder afviger de betydeligt fra eleverne i femte til niende klasse: Kun hver anden bor i en traditionel familie; især blandt pigerne er der mange med dårligt selvvurderet helbred og med problemer med at koncentrere sig og sidde stille. Der er høj forekomst af overvægt. Omkring 3 % er rygere og mere end 2 % ryger e-cigaretter. Det er her, man finder flest der er udsat for passiv rygning og flest som ofte drikker sodavand og energidrik. Blandt drengene i tiende klasse er det kun omkring hver anden, som børster tænder to gange dagligt som anbefalet. reducere stillesidning, 6) sætte ind over for manglende søvn, 7) fremme gode kost- og måltidsvaner, 8) genopfinde indsatsen for gode tandbørstningsvaner, 9) styrke indsatsen for et godt indeklima og et godt psykosocialt skolemiljø, og 1) modvirke social ulighed i sundhed: I al sundhedsfremmende indsats skal man sikre, at indsatsen også kommer elever fra ressourcesvage miljøer til gode. 25. Hvor alvorlige er problemerne? Tallene alene er ikke nok til at vurdere problemernes alvor. Nogle af de beskrevne problemer kan være forbigående og banale. Det er muligt, at undersøgelsen har overset vigtige problemer (fx cutting, selvmordstanker) og nogle vigtige ressourcer (fx foreningsliv, skolernes tilbud til eleverne efter skoletid, kommunens mange tilbud til de unge). Rapportens forfattere mener, at de ovennævnte problemer er alvorlige nok. Men i sidste ende er det kommunens egne fagfolk og folkevalgte, som må vurdere, hvor der er brug for at gør en ekstra indsats for folkesundheden blandt børn og unge. Sundhedsfremmende indsats: Det afsluttende kapitel nævner nogle områder, hvor det vil være fornuftigt at sætte ind for at styrke folkesundheden blandt skoleelever, og hvor man faktisk kan gøre en indsats. 1) Alle skoler bør udarbejde en handleplan for, hvordan de vil igangsætte aktiviteter på baggrund af denne undersøgelse, 2) styrke den mentale sundhed, 3) skabe større opmærksomhed over for elever med kronisk sygdom, 4) styrke indsatsen mod ryge- og drikkevaner, 5) fremme bevægelse og 8

10 1. Baggrund, formål og læsevejledning 1.1 Baggrund Der er gode grunde til at undersøge børn og unges sundhed og trivsel. En af dem er, at et samfund har en etisk forpligtelse til at sikre, at børn og unge trives og er sunde. En anden er, at problemer med sundhed og trivsel i barndom og ungdom øger risikoen for sundheds- og trivselsproblemer livet igennem. Hvis man sætter ind med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser over for børn og unge har man chancen for at fremme folkesundheden på længere sigt. En tredje grund er, at gode aktuelle data er et nyttigt grundlag for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. En fjerde grund er, at sunde børn lærer bedst, dvs. sundhedsfremme er også en måde at fremme læring. De sidste årtier har sundhedsplanlæggere og forebyggere fået et nyt og effektivt redskab: Sundhedsprofiler baseret på spørgeskemaer udfyldt af repræsentative udsnit af befolkningen. De fleste sundhedsprofiler omhandler voksne, men der findes også sundhedsprofiler om store børn, baseret på børnenes egne oplysninger om sundhed og trivsel, fx landsdækkende undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed (Johansen et al. 25, Due & Rasmussen 211, Holstein et al. 211, Helweg- Larsen & Bøving Larsen 21, Helweg-Larsen et al. 28) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Ottesen et al. 21). Der er store lokale variationer i børn og unges sundhed. Derfor kan en lokal sundhedsprofil give oplysninger, som man ikke kan hente ud af landsdækkende opgørelser. De landsdækkende undersøgelser viser med stor regelmæssighed, at de fleste børn er sunde og glade, trives og lever sundt. Men med lige så stor regelmæssighed afslører disse undersøgelser, at der er store mindretal af børn og unge med alvorlige problemer med trivsel, symptomer, overvægt, risikoadfærd og desuden betydelig social ulighed i forekomsten af sundhedsproblemer. En række temaer er dog kun sparsomt belyst, fx forekomsten af kronisk sygdom, mental sundhed, børn og unges fysiske, psykiske og sociale funktionsevne samt hygiejne. Hvis man vil sikre en effektiv forebyggende og sundhedsfremmende indsats for børn og unge, herunder at man prioriterer den rette indsats, er det vigtigt at have opdaterede og valide data om emnet. 1.2 Formål Derfor er formålet med denne rapport at præsentere en samlet sundhedsprofil for de årige i Slagelse Kommune med fokus på følgende emner: Selvvurderet helbred, symptomer, kronisk sygdom, mental sundhed og trivsel, højde og vægt, risikoadfærd (ryge- og drikkevaner og hashrygning), sundhedsadfærd (spise- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, slankekur, stillesiddende adfærd, hygiejne), sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning, samt oplevelse af skolens indeklima. Rapporten beskriver om de nævnte sundhedsforhold varierer mellem drenge og piger, mellem aldersgrupper, mellem skoler, og mellem socioøkonomiske grupper. Emnemæssigt er der stort overlap med Sundhedsprofilen for voksne fra 213 (Region Sjælland 213). Rapporten omhandler elever mellem 11 og 16 år, et aldersinterval med meget store forandringer. I gennemsnit bliver børnene 21 kg tungere og 19 cm højere i dette aldersinterval, og de gennemgår store fysiske, psykiske og sociale udviklinger fra før til efter puberteten. Det er et aldersinterval, hvor mentale sundhedsproblemer er almindelige problemer, som kan fortsætte langt ind i voksenlivet. Og det er dét aldersinterval, hvor de unge former den sundheds- og risikoadfærd, som på langt sigt 9

11 kan få afgørende indflydelse på deres helbred. Derfor er det også et aldersinterval, hvor en alment forebyggende og sundhedsfremmende indsats er påtrængende nødvendig. 1.3 Læsevejledning Rapporten er opbygget i otte afsnit. Afsnit 2 beskriver undersøgelsens metode og studiebefolkning. De efterfølgende seks hovedafsnit gennemgår undersøgelsens resultater: Afsnit 3 præsenterer deltagernes levekår, fx familieform, socioøkonomisk baggrund, indvandring og sociale relationer. Afsnit 4 gennemgår data om deltagernes helbred med vægt på selvvurderet helbred, kroniske sygdomme, funktionsevne, symptomer, overvægt og kropsopfattelse samt mental sundhed. Afsnit 5 gennemgår deltagernes risiko- og sundhedsadfærd, og det dækker mange emner: Ryge- og drikkevaner, hashrygning, fysisk aktivitet, stillesidning, måltids- og kostvaner, søvn, seksuel erfaring og praksis, tandbørstning og håndhygiejne. Afsnit 6 handler om skolemiljø og skoletrivsel, herunder indeklima, toiletforhold, skoletrivsel, psykosociale forhold i skolen og mobning. Afsnit 7 kommer ind på alle de ovenstående emner en gang til, nu med fokus på om der er social ulighed, dvs. eventuelle forskelle i besvarelsen efter elevernes socioøkonomiske baggrund og indvandrerstatus. Endelig giver afsnit 8 nogle bud på, hvad undersøgelsen kan bruges til i praksis. Afsnit 3-6 gennemgår undersøgelsens resultater på følgende standardiserede måde: 1) Præsentation af emnet og hvorfor det er vigtigt 2) Hvordan er emnet målt i undersøgelsen 3) Præsentation af hovedfund for elever i femte til niende klasse sammenlignet med tilsvarende tal fra Slagelse Kommune 212 og Landsundersøgelsen 214 hvor det er muligt 4) Præsentation af nøgletallene for piger og drenge i femte til tiende klasse Der er mange tal og data i denne undersøgelse, så det er en udfordring at gøre rapporten læselig og brugervenlig. Vi benytter fem principper i formidling af tallene. Princip 1: Vi viser kun nøgletal, ikke detaljer. Et eksempel er beskrivelsen af deltagernes indtag af frugt. Vi vælger her at fortælle, hvor mange procent der spiser frugt hver dag. Det drejer sig om i alt 39,2 % af eleverne i femte til niende klasse. Undersøgelsen rummer mange flere detaljer. Vi kunne også have fokuseret på, at 9, % spiser frugt mindre end en gang om ugen, at 8,5 % spiser frugt en gang om ugen, at 26, % spiser frugt 2-4 dage om ugen, og at 16,4 % spiser frugt 5-6 dage om ugen. Hvis vi skulle formidle det hele ville rapporten drukne i tal. Det tilhørende tabelhæfte viser alle detaljerne. Princip 2: Vi regner procent af dem, der har besvaret spørgsmålene. I alle spørgsmål er der en lille gruppe, som ikke svarer, typisk 1-3 % af eleverne. Det kan drille, når man skal regne procent, som man kan se af eksemplet her: Der er 3518 elever fra femte til niende klasse i undersøgelsen. Heraf har 3478 svaret på spørgsmålet om, hvor tit de spiser frugt og 4 har ikke svaret. Man kan så omregne de 1362, som spiser frugt dagligt som 38,7 % af alle 3518 eller som 39,6 % af de 3478, som har svaret på spørgsmålet. Vi vælger at rapportere 39,6 % af de 3478 elever, der har svaret på spørgsmålet. Samme princip er anvendt, når vi nævner tal fra Slagelse Kommune 212 og hele landet 214. I rapporten fra undersøgelsen i 212 benyttede vi et andet princip, og derfor er de tal fra 212, som findes i nærværende rapport, lidt anderledes end dem, der fremgik af rapporten fra 212. Princip 3: Vi nævner kun forskelle, der er statistisk betydningsfulde. Der er næsten altid forskel på svarene fra piger og drenge og fra de forskellige klassetrin, og der er næsten altid forskelle mellem Slagelse Kommune og Landsundersøgelsen. Vi omtaler kun forskelle i teksten, hvis de er statistisk signifikante (betydningsfulde) bedømt ved en chi 2 -test med 95 % sikkerhedsniveau, eller i praksis: Hvis forskellen mellem de sammenlignede grupper er på mindst 4 %. 1

12 Princip 4: Vi formidler tallene men fortolker dem ikke. Det kan være vanskeligt at fortolke tal i en sådan rapport. Hvordan kan det være, at jo ældre eleverne bliver, desto flere har svært ved at falde i søvn? Og hvorfor har piger flere problemer med depressive symptomer end drenge? Det er videnskabeligt vanskeligt at fremlægge holdbare forklaringer på sådanne forskelle, og det holder vi os fra. Vi overlader det til fagfolk i Slagelse Kommune, som kender skolerne og eleverne, at fortolke tallene og finde passende indsatser, hvor det skønnes nødvendigt. Til sidst i rapporten giver vi vort bud på påtrængende behov for indsatser for at fremme elevernes sundhed. Princip 5: N i tabellerne: I mange af tabellerne kan man se N, dvs. hvor mange personer der indgår som grundlag for procentberegning. Men i rigtig mange af tabellerne har vi undladt N for at gøre tabellerne mere overskuelige. Det gælder alle de tabeller, hvor vi viser forekomst af et eller andet tema for drenge og piger på hvert klassetrin. For alle disse tabeller gælder, at der er et stort antal elever i hver celle, dvs. der er et solidt grundlag for procentberegning. Antallet af elever i hver celle fremgår af tabel 1.1 herunder. Tabel 1.1. Antal drenge og piger på hvert klassetrin, grundlag for procentberegning i rapporten Drenge Piger Total

13 2. Studiepopulation og metoder 2.1 Organisation Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Folkesundhed, Center for Sundhed og Omsorg i Slagelse Kommune og den forskergruppe ved Statens Institut for Folkesundhed, som står for Skolebørnsundersøgelsen (www.hbsc.dk). Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 214 er gennemført samtidig med den nationale Skolebørnsundersøgelse 214, den danske del af det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) - a WHO collaborative cross-national study (www.hbsc.org). Den nationale undersøgelse og undersøgelsen i Slagelse er gennemført med samme metodik og indhold, dog med en række supplerende temaer i Slagelse. Undersøgelsen er en parallel til den sundhedsprofil, som er udarbejdet for voksne over 16 år i Slagelse kommune 213. Blandt de ca. 2 udvalgte voksne besvarede ca. 1 spørgeskemaet (svarprocent 53,4), som rummer mange af de samme temaer som denne rapport om årige. 2.2 Studiepopulation Undersøgelsen er gennemført blandt eleverne på femte til tiende klassetrin på samtlige folkeskoler, fri- og privatskoler i Slagelse Kommune. På de 23 deltagende skoler var der i alt 21 klasser på femte til tiendeklasseniveau og heraf har de 186 klasser deltaget. I de deltagende klasser var der 4573 indskrevne elever, og heraf har 3814 deltaget, svarende til en særdeles tilfredsstillende deltagelsesprocent på 83,4. Undersøgelsen er også gennemført blandt eleverne i fjerde klasse. Disse data indgår ikke i rapporten, fordi vi endnu ved for lidt om validiteten af besvarelser fra så unge elever, og fordi spørgeskemaet til disse elever var lidt anderledes, dvs. data er ikke sammenlignelige. Slagelse Kommune modtager et selvstændigt notat om resultaterne fra undersøgelsen i fjerde klasserne. Tabel 2.1 viser studiepopulationen efter køn, klassetrin og skole. Undersøgelsen omfatter eleverne på femte til tiende klassetrin fra 23 skoler, i alt 3814 elever. Der er en nogenlunde lige fordeling af piger og drenge og femte til niende klasse, mens populationen i tiende klasse er noget mindre, 296 elever. Svarprocenten er høj i alle skoler og flere skoler har endda svarprocenter over 9: Broskolen 93,4 %, Dalmose Centralskole 95,1 %, Marievangsskolen 9,9 %, Stillinge Skole 93,7 %, Flakkebjerg Skole 91,7 %, Kirkeskovsskolen 94,3 %, Hvilebjergskolen 95,3 %, Forlev Friskole 99, %, Landsgrav Friskole 9,9 %, Lille Egede Skole 93, % og Trelleborg Skole 9,1 %. Svarprocenten var højest i niende klasse (89,1 %) og lavest i tiende (79,8 %), hvor undersøgelsen fandt sted i en periode med temauger, hvor det var svært at gennemføre undersøgelsen. I analyserne benytter vi klassetrin som udtryk for alder, fordi der er så stor aldersmæssig homogenitet i de enkelte klassetrin: De fleste elever i femte klasse er 11 år gamle, de fleste i sjette klasse er 12 år gamle, osv. Næsten alle eleverne i undersøgelsen er mellem 11 og 16 år gamle. Antallet af elever i de enkelte aldersgrupper er følgende: 11 år 395, 12 år 723, 13 år 694, 14 år 696, 15 år 71, 16 år 428 og mere end 16 år 12 elever. Der er 7 elever i femte klasse, som er 1 år gamle og der er 5 elever med ukendt alder. 12

14 Tabel 2.1. Studiepopulationen efter køn, klassetrin og skole. Svar % Drenge Piger Antvorskov Skole Baggesenskolen Broskolen Dalmose Centralskole Dyhrs Skole Eggeslevmagle Skole Flakkebjerg Skole Forlev Friskole Hashøjskolen Helms Skole Hvilebjergskolen Kirkeskovsskolen Landsgrav Friskole Lille Egede Friskole Marievangsskolen Nymarkskolen Skælskør Skole Stillinge Skole Søndermarksskolen Trelleborg Friskole Tårnborg Skole Vemmelev Skole X-Class * , 86,9 93,4 95,1 82,2 8, 91,7 99, 89,2 89,9 95,3 94,3 9,9 93, 9,9 79, 75, 93,7 76,9 9,1 87, 85,6 78,2 Total ,4 Svarprocent 84, 84,4 81,4 81,4 89,1 79,8 83,4 - * Fejl i klassetrin, eleven går i femte eller sjette klasse Femte til niende klasse: Undersøgelsen omfatter næsten alle årige i Slagelse Kommune, dvs. elever i femte til niende klasse. Resultaterne sammenlignes med to andre undersøgelser: a) den tilsvarende undersøgelse i Slagelse Kommune 212, som omfattede 2769 elever i femte til niende klasse i 14 af skolerne i Slagelse Kommune og b) Skolebørnsundersøgelsen 214, som omfatter et repræsentativt udsnit af elever i femte, syvende og niende klasse i hele landet, i alt 4538 elever. Tiende klasse: Elever i tiende klasse er en delpopulation af unge på dette alderstrin. Resultater for elever i tiende klasse ses i tabeller igennem hele rapporten, hvor de sammenlignes med elever på femte til niende klassetrin. 2.3 Dataindsamling Dataindsamlingen fandt sted fra 14. marts til 1. april 214. Eleverne udfyldte en særlig Slagelse-version af det internationalt standardiserede HBSC spørgeskema i en skoletime ved computere i skolen. Spørgeskemaet er omhyggeligt udviklet, afprøvet og kvalitetsvurderet igennem de sidste tyve år. Særligt ønsker vi at fremhæve en stor metodeundersøgelse i 212, hvor Slagelse Kommune og Statens Institut for Folkesundhed gennemførte en serie af studier af validiteten af elevernes besvarelser. Vi gennemførte fx 18 fokusgruppeinterviews med over 1 elever i disse klassetrin for at studere elevernes vurdering af spørgsmålene, om de forstod indholdet, og om det var nemt for dem at svare på spørgsmålene. Desuden en undersøgelse, hvor elever og forældre uafhængigt af hinanden udfyldte spørgeskemaer om de sam- 13

15 me emner, så vi efterfølgende kunne studere overensstemmelsen mellem børn og forældres svar. Metodeundersøgelsen bekræftede vores observationer fra andre tilsvarende undersøgelser: Eleverne forstår spørgsmålene, svarer gerne på dem, samt leverer gode og valide data. Der er nogle få, som svarer usandt eller saboteret undersøgelsen, og vi har frasorteret nogle få besvarelser, som var åbenlyst useriøse. Men langt den største del af eleverne har besvaret spørgeskemaerne seriøst. Rapporten bygger på besvarelser fra 3518 elever i femte til niende klasse og 296 elever i tiende klasse, i alt 3814 besvarelser. Etiske forhold: Undersøgelsen er anonym. Vi har ikke oplysninger om elevernes navn eller cpr-nummer. Eleverne fik at vide, at undersøgelsen er anonym, og at det var frivilligt at deltage, men at vi opfordrede dem til at hjælpe med at besvare spørgeskemaet. 2.4 Datakvalitet Data er elevernes svar på et spørgeskema. Det debatteres ofte, om man nu kan stole på elevernes svar: Kan de forstå spørgsmålene? Tager de undersøgelsen alvorligt og svarer efter bedste evne? Er de rimelige i deres vurderinger og svar? Skulle man hellere have spurgt fornuftige voksne om de samme forhold, f.eks. forældrene eller lærerne? Vi er overbeviste om, at det alt i alt er pålidelige data. For det første er de fleste af spørgsmålene i spørgeskemaet omhyggeligt gennemprøvet i samarbejde med børneforskere i et stort antal lande. Spørgeskemaets kernespørgsmål er anvendt i Danmark og en række andre lande ved otte forudgående landsundersøgelser. For det andet har vi siden 199 gennemført mange tests og pilotundersøgelser for at vurdere spørgeskemaet og hvordan eleverne opfatter og forstår spørgsmålene. Hvis der var problemer, har vi ændret og afprøvet igen. Den meget grundige metodeundersøgelse i Slagelse Kommune 212 har givet os yderligere tro på, at data er gode. Det er på mange måder en styrke, at undersøgelsen gengiver elevernes opfattelser, for kun eleverne selv kan vide, hvordan de har det og trives i deres dagligliv og skole. Men selvrapporterede data er ikke altid gode: Det er fx sandsynligt, at elevernes angivelse af højde og vægt er en del fejlbehæftede, og den almindelige observation er, at forekomsten af overvægt er i underkanten af det reelle, når man bruger selvrapporterede data. Det har også vist sig vanskeligt at få præcise angivelser af mængder (fx mængden af konsumeret alkohol, mængden af konsumeret frugt og grønt) i en sådan undersøgelse. Det er lettere at få oplysninger om frekvens (fx hvor hyppigt man drikker alkohol, hvor hyppigt man spiser frugt og grønt). 2.5 Bortfald Svarprocenten i Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 214 er høj, 83,4 %. Undersøgelsen dækker næsten alle skoler i Slagelse Kommune. Vi vover derfor den påstand, at undersøgelsen er dækkende for årige skoleelever i Slagelse Kommune 214. Undersøgelsen rummer også elever i tiende klasse, formentlig næste alle elever i tiende klasse i Slagelse Kommune. Men eleverne i tiende klasse er ikke dækkende for alle 16-årige, fordi mange 16- årige har valgt en anden vej end tiende klasse. Bortfald er aldrig tilfældigt, og det kan meget vel præge undersøgelsens resultater, hvis de ikke deltagende elever har været fraværende på grund af sygdom, mistrivsel og svage ressourcer. En del af bortfaldet i tiende klasse skyldes, at dataindsamlingen fandt sted medens eleverne her var engageret i en temauge. 14

16 3. Levekår Sundhed og sundhedsadfærd er ikke kun et udtryk for personlige valg, men er også formet af omgivelserne. Etnisk baggrund, indvandrerstatus, socioøkonomiske forhold, familieforhold og sociale relationer viser ofte stærk sammenhæng med sundhed, trivsel og sundhedsadfærd. Her præsenterer vi data om disse forhold. Vi vender tilbage til emnet i afsnit 9 om social ulighed, som viser forskelle i sundhed, trivsel og sundhedsadfærd mellem socioøkonomiske grupper og mellem danske og indvandrere. 3.1 Indvandrerstatus Der er en del forskelle i sundhed og sundhedsadfærd mellem danskere og indvandrere. Der er ingen af grupperne, som har generel bedst sundhedsstatus. Det varierer fra emne til emne om det er danskere, andengenerations- eller førstegenerationsindvandrere, som har bedst status (Nordahl Jensen & Holstein 21). Vi spurgte eleverne, i hvilket land de selv og deres forældre er født, og hvor længe indvandrerne har været i landet. Skolerne i Slagelse Kommune har elever fra over 3 forskellige lande. For at skabe overblik kan eleverne inddeles efter indvandrerstatus: Danskere betyder, at eleven og mindst en af forældrene er født i Danmark, andengenerationsindvandrere er den gruppe, hvor eleven er født i Danmark og forældrene i udlandet. Førstegenerationsindvandrere er den gruppe, hvor både eleven og forældrene er født i udlandet. Figur 3.1 viser elevernes fordeling efter indvandrerstatus. Figuren viser, at 86,8 % er danske, hvilket er signifikant flere end de 83,2 % i Landsundersøgelsen. Det kan tilføjes, at eleverne i tiende klasse har næsten samme fordeling af indvandrerstatus med 85,7 % danske, 9,6 % andengenerationsindvandrere og 4,8 % førstegenerationsindvandrere. Figur 3.1. Indvandrerstatus for elever i femte til niende klasse, procent 1% 8% 3,7 4,8 3,8 9,6 9,6 13 6% 4% 86,8 85,7 83,2 2% % Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Førstegenerations-indvandrere Andengenerations-indvandrere Danske 15

17 3.2 Socioøkonomisk baggrund Som hovedregel har befolkningsgrupper med høj socioøkonomisk status den bedste sundhedsstatus, og det gælder også blandt børn og unge (Johansen et al. 27). Der findes forskellige mål for børn og unges socioøkonomiske status, hvor forældrenes arbejdssituation, uddannelse og økonomiske forhold er centrale. I denne undersøgelse anvender vi to enkle mål for elevernes socioøkonomiske baggrund: Dels om forældrene har arbejde og dels familiens materielle levekår målt ved Family Affluence Scale (FAS) (Currie et al. 28). FAS baseres på fire spørgsmål i spørgeskemaet: Har dine forældre en bil?, Har du dit eget værelse for dig selv?, Hvor mange computere har din familie? og Hvor mange gange har du været på ferie med din familie de seneste 12 måneder? Vi har inddelt familierne i tre socioøkonomiske grupper, høj, middel og lav efter omfanget af materielle goder. En elev, som har eget værelse og hvis familie har flere biler, computere og ferierejser, kategoriseres i gruppen høj. En elev som ikke har alle disse fire materielle goder placeres i gruppen lav. Mellemgruppen har typisk alle fire goder, men kun én af hver. Figur 3.2 viser forældrenes arbejdsstatus for eleverne i Slagelse Kommune og i Landsundersøgelsen. I Slagelse Kommune har 85,6 %, en far i arbejde, 8,8 % har en mor i arbejde, 72, % har begge forældre i arbejde, og 5,4 % har ingen forældre i arbejde. Disse tal er meget tæt på resultaterne fra Landsundersøgelsen. % Figur 3.2. Forældres arbejde, elever i femte til niende klasse, procent 85, ,9 Far i arbejde 8,8 81,6 76, ,9 66,4 5,4 7,7 5,5 Mor i arbejde Begge i arbejdeingen i arbejde Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Der er ingen særlig forskel mellem eleverne i femte til niende klassetrin mht. forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt elever i tiende klasse er der betydeligt færre, hvis forældre er i arbejde: 77,9 % af fædrene og 74,1 % af mødrene. For 8,6 % af eleverne i tiende klasse gælder det, at ingen af forældrene er i arbejde. 16

18 Figur 3.3 viser elevernes socioøkonomiske position inddelt i høj, middel og lav FAS. Fordelingen af eleverne i Slagelse Kommune svarer ret nøje til fordelingen i Landsundersøgelsen. Der er ingen nævneværdige forskelle i fordelingen blandt elever i femte til niende klasse, men blandt eleverne i tiende klasse er fordelingen signifikant anderledes: 25,6 % i den laveste kategori, 58,4 % i den midterste kategori og 16, % i den højeste kategori. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Figur 3.3. Familiens materielle velstand, elever i femte til niende klasse, procent 22,6 22,5 26,5 57,4 56,1 53,5 2 21,4 2 Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Lav Middel Høj 3.3 Familieform Alt i alt finder man bedre sundhedsstatus blandt børn og unge, som bor i traditionelle familier med mor og far. I undersøgelsen spurgte vi eleverne, hvem de bor sammen med. Vi har inddelt eleverne efter familieform i fire kategorier: Traditionelle familier, hvor eleverne bor sammen med begge forældre; eneforsørgerfamilier, hvor eleverne bor sammen med kun den ene forældre; rekonstruerede familier, hvor eleverne bor sammen med mor eller far og dennes nye partner; og en kategori med alle andre familieformer, fx plejefamilier, børnehjem, eller bor hos bedsteforældre. eneforsørgerfamilie, 1,9 % i rekonstrueret familie og 7,1 % i anden familieform. Sammenlignet med Landsundersøgelsen bor lidt flere i Slagelse Kommune i traditionel familie. Over 9 % af eleverne har søskende. Figur 3.4 viser fordeling efter familieform blandt elever i femte til niende klasse. Ifølge de svar, vi har fået fra eleverne i Slagelse Kommune, bor 64,6 % i traditionel familie, 17,4 % i 17

19 1% 9% 8% 7% Figur 3.4. Familietype, elever i femte til niende klasse, procent 7,1 8 5,3 7,1 1,9 11,7 16,3 17,4 19 6% 5% 4% 3% 2% 1% 64,6 61,3 71,4 % Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Traditionel familie Sammenbragt familie Eneforsørgerfamilie Anden familieform Tabel 3.1 viser procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, der bor i traditionel familie. Ifølge de svar, vi har fået fra eleverne, bor lidt flere drenge end piger i traditionel familieform. Procentandelen falder med stigende alder og er lav, omkring hver anden elev, i tiende klasse. Tabel 3.1. Procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, som bor i traditionel familie, Slagelse Kommune 214 Drenge 75,1 7,7 65,5 66,2 58,8 41,6 65,1 Piger 65,2 61,6 61,5 66,9 55,2 51,1 61,2 3.4 Sociale relationer Ud over socioøkonomiske forhold har også sociale relationer betydning for sundhed og sundhedsadfærd (Due & Holstein 29). Som hovedregel har mennesker med mange og fortrolige kontakter et bedre helbred og en mere fornuftig sundhedsadfærd. Vi spurgte derfor eleverne om deres sociale relationer med familie og venner. Eleverne svarer blandt andet på spørgsmål om, hvor ofte de er sammen med venner efter skoletid, hvor ofte de er ude om aftenen sammen med venner, og hvor ofte de e- kommunikerer med venner (sms, og anden elektronisk kommunikation). Men kontaktmængde er kun en facet af sociale relationer. En anden vigtig facet er fortrolighed, og derfor spørger vi eleverne, hvor nemt de har ved at tale med deres far, mor, bedste veninde, venner af samme køn og venner af modsatte 18

20 køn om noget, der plager dem. Disse spørgsmål siger noget om de sociale relationers kvalitet. Figur 3.5 viser andelen af elever, der er sammen med venner efter skoletid mindst tre dage om ugen, ude sammen med venner mindst tre aftener om ugen, og som har e-kontakt med venner hver dag. Figuren viser, at 4,5 % af eleverne i femte til niende klasse er sammen med venner mindst tre dage om ugen efter skoletid. Det er betydeligt færre end i 212 og mindre end i Landsundersøgelsen. Der er 19,2 % af eleverne, der er ude med venner mindst tre aftener om ugen, et tal som er signifikant lavere end i 212 men ikke meget anderledes end Landsundersøgelsen. Endelig viser figuren, at 67,2 % af eleverne har e-kontakt med venner dagligt, og supplerende spørgsmål viser, at disse ofte har ganske omfattende e-kontakt, ikke sjældent over 5 gange om dagen. Tallet er betydeligt højere end i Slagelse Kommune 212 og på linje med Landsundersøgelsen 214. % Figur 3.5. Procent med kontakt med venner, elever i femte til niende klasse ,5 52,4 45,3 19,2 26,3 21,3 Sammen med Ude med venner venner efter mindst tre aftener skoletid mindst om ugen tre dage om ugen 67,2 5,8 64,9 E-kontakt med venner daglig Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Der er en del forskel mellem drenge og piger på forskellige klassetrin. Tabel 3.2 viser procentandelen som er sammen med venner mindst tre dage om ugen efter skoletid, som er ude sammen med venner mindst tre aftener om ugen, og som har e-kommunikation med venner hver dag. 19

21 Tabel 3.2. Procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, som har kontakt med venner. Slagelse Kommune 214 Sammen med venner efter skoletid mindst tre dage om ugen Drenge 48,1 42,7 41,2 35,1 36,8 51,5 41,7 Piger 46,7 5,6 38,4 34,1 3,6 33,1 39,6 Ude med venner mindst tre aftener om ugen Drenge 14,3 19,9 15,5 21,4 26,6 35,5 2,8 Piger 14,9 18,3 19,2 21,6 2,7 17,7 18,9 E-kontakt med venner mindst daglig Drenge 47,7 59, ,8 75,8 79,7 65,9 Piger 53,1 64,9 71,6 76,9 79,3 79,3 7,3 Om samvær med venner efter skoletid viser tabellen, at forekomsten falder fra femte til niende klasse, hvorefter den stiger lidt i tiende klasse. I de højeste klassetrin er der flere drenge end piger, som er sammen med venner efter skoletid. Om at være ude sammen med venner om aftenen viser tabellen en stigende forekomst med stigende alder. I niende og tiende klasse er der betydeligt flere drenge end piger, der er ude med vennerne mindst tre aftener om ugen. Med hensyn til e-kontakt med venner viser tabellen for både drenge og piger en betydeligt stigende forekomst fra femte til tiende klasse. I femte til niende klasse (men ikke tiende klasse) er daglig e-kontakt mere almindelig blandt piger end drenge. Figur 3.6 viser, hvor mange procent som har nemt ved at tale med mindst en af deres forældre og mindst en ven om noget, der virkelig plager dem. Der er mellem 85 og 86 % af eleverne, som har en sådan fortrolig kontakt med hhv. forældre og venner. Tallet er signifikant lavere end de tilsvarende tal fra Slagelse Kommune 212, men svarer til tallene fra Landsundersøgelsen. 2

22 % 1 Figur 3.6. Procent med fortrolige kontakter, elever i femte til niende klasse ,3 85,6 89,9 88,6 84,8 85,6 Slagelse 214 Slagelse 212 Hele landet 214 Fortrolig kontakt med mindst én forælder Fortrolig kontakt med mindst én ven Tabel 3.3 viser, at der generelt er lidt færre af pigerne end drengene, som kan tale fortroligt med mindst en af deres forældre og mindst en ven. Andelen, som kan tale fortroligt med for- ældre er forholdsvis konstant fra det ene klassetrin til det andet, mens andelen der kan tale fortroligt med mindst en ven er generelt stigende fra det ene klassetrin til det næste, dog med lidt udsving. Tabel 3.3. Procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, som kan tale fortroligt med mindst en forælder og mindst en ven. Slagelse Kommune 214 Kan tale fortroligt med mindst en forælder Drenge 89,3 88,3 86,3 88,4 85,5 86,3 87,4 Piger 88,8 83,7 81, 81, 82,3 81,9 83,2 Kan tale fortroligt med mindst en ven Drenge 74,8 84,9 81,5 87,6 89,6 9,9 84,4 Piger 83,5 9,3 85,7 86,6 89,5 95, 87,8 Eleverne bliver endvidere stillet overfor otte udsagn om relation til forældre og venner. Svarmulighederne var "helt enig", "enig", "hverken enig eller uenig", "uenig" og "helt uenig". Tabel 3.4 viser, hvor mange procent af eleverne, som er enige (helt enig + enig) i disse otte udsagn. Hvis man er enig i syv eller otte af disse udsagn er det udtryk for stærke sociale relationer i familien, og hvis man er enig i mindre end tre af disse udsagn, er det udtryk for svage sociale relationer. Tabel 3.4 viser også andelen af piger og drenge med stærke sociale relationer i familien. 21

23 Tabel 3.4 Procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, som er enige i otte udsagn om sociale relationer i familien. Slagelse Kommune 214 Procentandel som er enige i otte udsagn om familien Jeg synes, vi taler om de vigtige ting Der bliver lyttet til det, jeg siger Vi stiller spørgsmål, når vi ikke forstår hinanden Når der opstår en misforståelse, taler vi tingene igennem Min familie forsøger virkelig at hjælpe mig Jeg får den følelsesmæssige hjælp/støtte, jeg har brug for fra min familie Jeg kan tale med min familie om mine problemer Min familie vil gerne hjælpe mig med at træffe beslutninger Sociale relationer i familien Svage: enig i højest tre af de otte udsagn Middel: enig i tre til seks af de otte udsagn Stærke: enig i mindst syv af de otte udsagn Total Procent af drenge (n=1628) 83,8 83,8 84,6 78, 92,1 87,1 83,3 87, 8,7 17, 74,3 1, Procent af piger (n=1696) 76,7 76,8 79,1 7,4 86, 81,8 72,7 83,8 15,9 2,2 63,9 1, Tabel 3.4 viser, at de fleste elever oplever stærke sociale relationer i familien. For alle otte udsagn er der flere drenge end piger, der oplever stærke sociale relationer: 74,3 % af drengene og 63,9 % af pigerne er enige i mindst syv af de otte udsagn. Gruppen med svage sociale relationer i familien (enig i højest tre af de otte udsagn) udgør 8,7 % af drengene og 15,9 % af pigerne. Gode relationer til forældre er vigtige for elevernes mentale sundhed, så elever med svage sociale relationer i familien er formentlig alvorligt belastet af disse svage sociale relationer. Tabel 3.5 viser, hvor mange procent af piger og drenge på forskellige klassetrin, som oplever svage sociale relationer i familien. Tabellen viser, at der på alle klassetrin er flere piger end drenge, der oplever svage sociale relationer. Tabel 3.5. Procent af drenge og piger i femte til tiende klasse, som oplever svage sociale relationer i familien (enig i højest tre af otte udsagn om familierelationer). Slagelse Kommune 214 Drenge 7,3 5,6 1, 11, 8,1 12,5 8,7 Piger 13,3 16,2 16,7 15,2 18,1 14,9 15,9 De sidste oplysninger om elevernes sociale relationer stammer fra fire udsagn om relation til venner. Svarmulighederne var igen "helt enig", "enig", "hverken enig eller uenig", "uenig" og "helt uenig". Også her viser vi (tabel 3.6), hvor mange procent af eleverne, som er enige (helt enig + enig) i disse fire udsagn. Hvis man er enig i alle fire udsagn er det udtryk for stærke sociale relationer til venner, og hvis man er enig i mindre end to af disse udsagn er det udtryk for svage sociale relationer. Tabel 3.6 viser også andelen af piger og drenge med stærke sociale relationer i familien. 22

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Gitte Mie Christensen Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Skælskør Skole, Skolebørnsundersøgelsen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine Syddansk Universitet Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse Skolebørnsundersøgelsen 2014 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse Sommeren 2014 Gitte Mie Christensen og Bjørn Holstein Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2014

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Skolebørnsundersøgelsen 2014 Sundhed og trivsel blandt elever i femte klasse Sundhed og trivsel blandt elever i femte og syvende klasse Sommeren 2014 Julie Kamstrup Dam og Bjørn Holstein Forskningsprogrammet

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Vibeskolen Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Vibeskolen Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine Syddansk Universitet Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication

Læs mere

Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2.

Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen 15 år - og hvad så?, København, 2. Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2. oktober 2012 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22.

At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. april 2015 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 14 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofil

Børn- og Ungesundhedsprofil Børn- og Ungesundhedsprofil 2017 En undersøgelse af børn og unges sundhed, trivsel og risikoadfærd i Svendborg Kommune Børn- og ungesundhedsprofil 2017 Svendborg Kommune Sundhedssekretariatet Svinget 14

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare Spørgeramme Sundhed Sundhed (0.-3.klasse) Tema Spørgsmål Svarmuligheder Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg Generel sundhed Føler

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Udvalget for Familie og Børn Beslutningsreferat

Udvalget for Familie og Børn Beslutningsreferat Udvalget for Familie og Børn Beslutningsreferat af møde den 20. september 2012 kl. 18.00 i Udvalgsværelset Medlemmer Trine S. Torp (F) formand Kirsten A. Lauritsen (A) næstformand Bertil Nyenstad (A) Verner

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. ETOS betyder:

Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. ETOS betyder: Forord Ifølge Sundhedsloven skal kommunen bidrage til at sikre, at børn og unge får en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges,

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges Hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson og Mathilde Vinther-Larsen Copyright Statens Institut

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2003 Kønsforskelle i unges trivsel og livsstil Udgiver: Ligestillingsministeriet Skindergade 38, 2. 1159 Kbh.

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere