FORORD 2 INDLEDNING 3 RESPONDENTERNES PERSONLIGE DATA 5 RESPONDENTERNES BAGGRUND OG TID SOM STUDERENDE 6

Transkript

1 FORORD 2 INDLEDNING 3 RESPONDENTERNES PERSONLIGE DATA 5 RESPONDENTERNES BAGGRUND OG TID SOM STUDERENDE 6 STUDIET PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 6 RESPONDENTERNES ERFARINGER EFTER UNIVERSITETET 14 JOBSØGNING OG STRATEGIER 14 NETVÆRK 16 KURSER OG EFTERUDDANNELSE 17 UOPFORDRET JOBSØGNING 19 JOBSITUATIONEN FOR RESPONDENTERNE 21 DET FØRSTE JOB SOM FÆRDIGUDDANNET KANDIDAT 21 LEDIG NU 29 JOB NU 33 KOMPETENCER OG KVALIFIKATIONER 37 JOB OG FREMTID 39 ØSTEUROPAINSTITUTTET 41 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 45 APPENDIX: 47 1

2 Forord Januar 2005 Denne rapport, som er en opfølgning på spørgeskemaundersøgelsen Hvad blev der af dem? En undersøgelse af kandidater fra Østeuropainstituttet, årgang er udarbejdet af Dorthe R. Horvath, cand.mag. og studienævnsmedarbejder ved Slavisk Studienævn, Østeuropæisk afdeling, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Som skrevet i indledningen har det været et stort arbejde baseret på meget få ressourcer (personer). Derfor vil jeg gerne her sige tak til de få, der har givet sig tid til at give en hjælpende hånd undervejs. Tak til Anja Snejbjerg, Ph.d-studerende ved Østeuropæisk afdeling, for stor hjælp til at håndtere data, vejledning i metode, brug af dataprogrammet SPSS og udtræk af tabeller. Uden den hjælp var jeg ikke nået ret langt med de kvantitative svar. Tak til Thomas Olander, Ph.d-studerende ligeledes fra Østeuropæisk afdeling, for en i sidste minuts feberredning og korrekturlæsning af rapporten. Tilhænger af det nye komma! Tak til Joel Nordborg Nielsen, Studieleder, Slavisk Studienævn, Østeuropæisk afdeling, for tillid til og frihed til at projektet blev til noget samt gennemlæsning og kommentarer til rapporten. Og tak for praktisk hjælp fra Helle Kretzschmer, afdelingssekretær på Østeuropæisk afdeling, med udsendelse af de mange breve og skemaer til kandidaterne. Jeg håber, der er nogen, der bliver lidt klogere eller inspireret, når de læser denne rapport! Dorthe Rozalia Horvath Initiativtager og ansvarlig for gennemførelse af undersøgelsen Studienævnsmedarbejder ved Slavisk Studienævn Østeuropæisk afdeling Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet 2

3 Indledning Denne kandidatundersøgelse er blevet iværksat på Østeuropæisk Afdeling i efteråret Undersøgelsen er et led i den videre udvikling af studieordningerne inden for slavisk og moderne græsk ved Østeuropæisk Afdeling under Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Bemærk at Østeuropainstituttet har ændret navn til Østeuropæisk Afdeling i maj I den nye Universitetslov er der indskrevet et øget fokus på afsætning af universitetets kandidater, og der er stillet krav om at erhvervsvejledning og udslusningsvejledning også vil være en opgave som universiteterne skal varetage i fremtiden. Det er intentionen at nærværende rapport kan bruges som et redskab og et indledende pejlemærke for hvordan netop kandidaterne fra det tidligere Østeuropainstitut har klaret sig på arbejdsmarkedet, og hvilke tiltag der vil være behov for i fremtiden for at kandidaterne får de bedste muligheder for at træffe kvalificerede valg undervejs i deres studier med henblik på senere job og karriere, og at de bliver udstyret med redskaber og viden til at definere deres kompetencer og dermed sælge sig selv på arbejdsmarkedet efterfølgende. Denne undersøgelse er første skridt på vejen til at afdække og udvide perspektiverne samt arbejde hen imod udvikling af en større jobbevidsthed hos kandidaterne allerede mens de studerer. Der har især inden for humaniora været et alt for stort tids- og ressourcespild fordi nyuddannede kandidater har haft svært ved at trænge ind på arbejdsmarkedet og finde fodfæste i det første job. Denne rapport viser at til trods for besværlighederne med at komme i gang har kandidaterne enten på den ene eller anden måde været i stand til at finde arbejde. Opfindsomheden er stor hos kandidaterne, og der ses mange eksempler på at de ender i jobs der ligger langt væk fra deres specifikke faglige profil, men hvor jobfunktionerne kræver en akademisk tilgang og uddannelse. Undersøgelsen dækker kandidater uddannet i russisk, serbokroatisk, polsk, bulgarsk, tjekkisk og moderne græsk. Afgrænsning, formål og metode Årgang er valgt som fokus for undersøgelsen. Denne afgrænsning er valgt ud fra forskellige overvejelser om hvad der er interessant at undersøge, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, og hvad der er relevant at vide i forhold til de aktuelle arbejdsmarkedsforhold. Ved at job- og karriereudvikling inden for de seneste 10 år undersøges, får nuværende kandidater og parter der er impliceret i studieudvikling, planlægning og udslusningsaktiviteter, det mest realistiske billede af det aktuelle arbejdsmarked. Grunden til at fravælge et uendeligt antal årgange længere tilbage end 1995, er at formålet med denne undersøgelse ikke har et historisk perspektiv, men et nutidigt og aktuelt arbejdsmarkedsperspektiv. Der er nogle særlige omstændigheder og træk ved arbejdsmarkedet der gør sig gældende og har indflydelse på jobudviklingen for kandidater med spidskompetencer inden for især det slaviske fagområde herunder specielt hovedfaget russisk, der traditionelt har haft flest studenteroptag hvert år. Der er særligt 2 betydningsfulde årstal når man ser på det slaviske arbejdsområde markerede Murens fald, hvor der på den ene side blev fri adgang til Østeuropa og Rusland, og hvor der på den anden side blev sat et punktum for den kolde krig. Der var ikke længere det samme behov for en front mod Sovjet, og den aktivitet der havde været i efterretningstjenesterne under den kolde krig, er gradvist blevet skruet ned siden da. 3

4 Siden 1989 er udenrigstjenesten og efterretningstjenesten begyndt at fokusere langt mere på de arabisktalende lande, og dette er specielt blevet forstærket efter september 2001 og det medfølgende øgede fokus på Mellemøsten. Populært sagt er der ikke længere samme behov for Sovjeteksperter, agenter i Rusland eller forhøjet beredskab i hverken Udenrigsministeriet eller Forsvaret med kikkerten mod Den store Bjørn. Derimod annoncerer Udenrigsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste nu efter kandidater der kan begå sig på arabisk, og som har indgående kendskab til Mellemøsten. I kølvandet på disse politiske ændringer har også den meget traditionelle aftager af kandidater i russisk, gymnasiet, ændret profil. Russisk i gymnasierne er blevet nedtonet, og hvor det før var en oplagt jobmulighed for kandidater med speciale i russisk, så er det ikke længere en farbar eller indlysende mulighed for at opnå ansættelse. Derfor skal kandidaterne finde job på helt andre måder og områder, og det er nødvendigt i langt højere grad at indtænke og udvikle en form for markedsføring og udbrede kendskabet til sprogstudierne blandt arbejdsgiverne således at kandidaterne får forbedret deres chancer for at opnå job andre steder end i de traditionelle sektorer det være sig både i offentlige institutioner, det private erhvervsliv og inden for humanitære organisationer. Praktisk gennemførelse af undersøgelsen I midten af oktober 2004 blev der sendt spørgeskema ud til de 89 kandidater der kunne spores via eksamensregistrering på fakultetsniveau, og som havde afleveret speciale i den nævnte periode. 53 skemaer kom retur i udfyldt stand, hvilket giver en svarprocent på ca. 60 %. Spørgeskemaet indeholdt både kvantitative og kvalitative spørgsmål. Undersøgelsen er gennemført med begrænsede ressourcer til rådighed. Kun én person har været ansvarlig for hele projektet herunder udarbejdelse af spørgeskema, udsendelse, optælling, databehandling, fortolkning og skrivning af rapport. I begrænset omfang har en ph.d.-studerende bistået med assistance til udarbejdelse af spørgeskema, vejledning i metode, vejledning i dataindtastning samt udtræk af data fra databehandlingsprogrammet SPSS. Studielederen har i sidste fase bistået med gennemlæsning af rapporten og kommentarer til denne. Grundet tidspres er dele af de kvalitative oplysninger og svar blevet udeladt fordi der ikke var ressourcer til at behandle dem på forsvarlig vis i rapporten. Fejlkilder i undersøgelsen Af de indsendte skemaer fremgår at 92,5 % af respondenterne er i arbejde og 7,5 % er ledige på det tidspunkt hvor de besvarer skemaet. Spørgsmålet er om vi har fået flest svar fra dem der er i job, og om de ledige ikke har ønsket at svare på skemaet? Der er i alt ca. 35 personer der ikke har svaret på skemaet, og vi ved ikke hvor de befinder sig jobmæssigt. Dog ved vi positivt at flere af dem der ikke har besvaret skemaet, er i arbejde og blandt andet er ansat på et universitet. Men det præcise antal vides ikke. Det kunne også forventes at de der har haft svært ved at finde job, meget beredvilligt havde svaret på skemaet, og at de havde brugt det som en måde at få luft. De havde måske været motiverede for at dykke ned i deres egen situation og svare på spørgsmål der handler om dem selv. Men denne antagelse er sandsynligvis ikke rigtig, og det er svært at konstatere når så få ledige har svaret på skemaet, og der mangler omkring 35 besvarelser. Derudover er der fejlkilder i form af forkert eller mangelfuld udfyldning af skemaet. 4

5 Respondenternes personlige data Kønnets fordeling på de besvarede skemaer Mand 16 30,2 Kvinde 37 69,8 Fordelingen blandt de indsendte svar var 1/3 fra mænd og 2/3 fra kvinder. Det svarer meget præcist til den kønsfordeling der også blev sendt skemaer ud til. 59 kvinder og 30 mænd udgjorde den samlede gruppe kandidater som var registreret centralt i eksamensadministrationen, og som fik tilsendt et spørgeskema. Som det ses, har 53 respondenter (frekvens) ud af 89 mulige indsendt et udfyldt skema. Note: Frekvens betyder antal respondenter, der har svaret ja eller sat kryds i denne svarkategori. Fødselsår for respondenterne , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 Således fordeler årgangene sig blandt respondenterne. Det ses at den største tilgang, næsten 25%, er født i året At så mange fra netop denne årgang har valgt studier i russisk eller østeuropæisk kultur og sprog, kan hænge sammen med at de netop skulle til at vælge studium da Muren faldt i Berlin, og Rusland stod over for store omvæltninger. Det er ejendommeligt at så mange fra netop denne årgang svarer, for der er lige stort optag hvert år. Hidtil har man ikke antaget at der var nogen Gorbatjov-effekt, men disse tal afslører tilsyneladende at der faktisk var 5

6 tale om en Gorbatjov-effekt, det vil sige en øget interesse i anledning af Gorbatjovs politik i starten af 1990 erne. Årgang 1969 blev færdige med studentereksamen i 1988 / 1989 og er blevet indskrevet i årene lige efter se næste tabel om indskrivningsår. Respondenternes baggrund og tid som studerende Respondenternes adgangsgivende eksamen Matematisk student 13 24,5 Sproglig student 34 64,2 HF 5 9,4 Faglært 1 1,9 De fleste respondenter, 64 %, har ikke overraskende en sproglig studentereksamen som adgangsgivende eksamen til sprogstudierne. Herefter følger at 24,5 % har taget en matematisk studentereksamen, næsten 10 % har HF som baggrund, og kun en meget lille del, én respondent, var faglært. Studiet på Københavns Universitet Indskrivningsår for respondenterne på Københavns Universitet / Østeuropainstituttet , , , , , , , , , , , , , ,9 Omkring starten af 1990 erne ses en ganske kraftig tilgang. Dette kan forklares som en Gorbatjoveffekt samt Murens fald, der gav et nyt syn og fokus på Rusland og Østeuropa. Det har sikkert givet grund til optimisme og en forestilling om at der på sigt ville ske udvikling og økonomisk 6

7 fremgang i regionen, hvilket ville øge jobmulighederne for kandidater med speciale i disse lande og sprog. Også udsigten til landenes optagelse i EU kan have været en motiverende faktor for flere af de studerende. Her ses et øget antal færdige kandidater som blev indskrevet i perioden 1990 til Antallet af respondenter der har taget en anden uddannelse før deres studium på Østeuropainstituttet Ja 20 37,7 Nej 33 62,3 Næsten 40 % har taget en anden form for uddannelse før studierne på Østeuropainstituttet. Ved anden uddannelse angives russisk grunduddannelse fra andre universiteter, sprogofficer i russisk, løjtnant, grunduddannelse i andre humanistiske fag (blandt andet arkæologi, litteraturvidenskab og teologi) og humanistisk grunduddannelse fra RUC. Eksportkonsulent, cand.negot. og maskinarbejder er også blandt de kvalitative svar på dette spørgsmål. Herudover angives sprogstudier ved Handelshøjskolen og merkonomfag som tidligere studium. Alt i alt tegner sig et billede af at ca. 10 ud af de 20 respondenter (50%) som har taget en anden uddannelse før påbegyndelse af studiet, er studieskiftere, og de øvrige 10 har taget andre former for uddannelse inden de startede på Østeuropainstituttet. Denne gruppe respondenter er altså ikke blevet indskrevet direkte fra gymnasiet, men har gjort sig nogle overvejelser og gået på andre studier før de skiftede over til et studium ved Østeuropainstituttet. Derved opstår en gruppe studerende der er lidt ældre end hvis de var kommet direkte fra gymnasiet. Årstal hvor respondenten afsluttede uddannelsen på Østeuropainstituttet , , , , , , , , , ,7 I 1996 og 2001 kom flest kandidater ud på en gang, nemlig 17 % og knap 19 % var samtidig et dårligt tidspunkt for netop humanister med interesse for Østeuropa og Rusland. Både begivenhederne 11. september, sammenbrud i IT-sektoren samt politiske nedskæringer af støtte til Østeuropa kom til at præge arbejdsmarkedet. Alligevel kom kandidaterne ganske godt fra start og halvdelen fik job ret hurtigt. Det ses i en senere tabel. 7

8 Respondenternes alder ved afslutningen af uddannelsen på Østeuropainstituttet 25 år 1 1,9 26 år 2 3,8 27 år 13 24,5 28 år 6 11,3 29 år 8 15,1 30 år 4 7,5 31 år 8 15,1 32 år 2 3,8 33 år 2 3,8 35 år 2 3,8 37 år 1 1,9 38 år 1 1,9 40 år 1 1,9 43 år 1 1,9 68 år 1 1,9 Det højeste antal færdige kandidater ligger i gruppen 27 år, hvor næsten 25 % bliver færdige. Mellem 27 år og 31 år ligger den største koncentration af færdiguddannede kandidater sammenlagt tegner den aldersgruppe sig for 73,5 % af respondenterne. Det hænger meget godt sammen med koncentrationen af kandidater født i 1969, der blev indskrevet i løbet af 1. del af 1990 erne. De sidste ca. 26 % er fordelt før 27 år og efter 31 år. Antal år respondenterne bruger på at gennemføre uddannelsen 5 6 år år år år % gennemfører uddannelsen i nærheden af den normerede tid, som er 5 år. Yderligere 51 % gennemfører i løbet af 7 8 år. Det vil sige at op mod 75 % er færdige inden for 8 år. Derefter fordeler 13 % sig på 9 10 år mens en lille del på 8 % tegner sig for mere. Den lange studietid dækker over barselsperioder, sygdom, erhvervsarbejde og lange pauser i studiet. 8

9 Respondenternes højest opnåede titel Cand.mag ,7 Cand.phil. 3 5,7 Ph.d. 3 5,7 Flest respondenter er uddannet cand.mag. (89 %) De resterende fordeler sig ligeligt på cand.phil. og en ph.d.-grad. Respondenternes studerede fagområde Russisk 39 73,6 Græsk 3 5,7 Serbokroatisk 2 3,8 Polsk 6 11,3 Tjekkisk 2 3,8 Andet 1 1,9 Her ses tydeligt at russisk er det store fag. Op mod 3/4 er uddannet inden for russisk, hvorefter polsk kommer med 11,3 %. Traditionelt omtales de øvrige østeuropæiske sprog incl. polsk som småfag inden for det slaviske område. Græsk er kun repræsenteret ved 3 respondenter skønt flere kandidater har set dagens lys inden for de sidste 10 år. At der ikke er så mange respondenter fra dette sprogfag, kan skyldes at faget lever sit eget liv ved siden af de slaviske sprogfag med eget studienævn, studieleder og område. Muligvis har de græske kandidater opfattet det at undersøgelsen var iværksat under Slavisk Studienævn, som et signal om at deres besvarelser ikke var så relevante. Hvilket selvfølgelig ikke var tilfældet. Den valgte linje på Kandidatdelen Filologisk linje 16 30,2 Ø-linje 31 58,5 Anden sammensætning 6 11,3 Valget mellem en filologisk (sproglig) orienteret eller en mere samfundsmæssig (politisk & økonomisk) linje (Ø-linje) er kun mulig inden for de slaviske sprogfag og således ikke gældende for studiet i Moderne Græsk. Blandt andet derfor fremkommer svar i kategorien anden sammensætning. Ø-linjen har også været betegnet Øststatskundskab. 9

10 Antal af respondenter der har studeret i udlandet i løbet af deres studium Ja 28 52,8 Nej 25 47,2 Her må det siges at det er overraskende at næsten halvdelen af kandidaterne ikke har integreret semestre i udlandet i studierne, til trods for at fagområdet dækker et land og dets kultur, sprog og samfundsmæssige forhold. Dette kan blandt andet forklares ved at der er en overvægt af kvindelige studerende (2/3), som måske har børn og familie og dermed er mindre mobile. Også alderen kan spille ind. Den samme tendens ses i forbindelse med jobsøgning og geografisk mobilitet, som omtales senere i rapporten. Respondenternes tidsforbrug til at skrive speciale 1 semester 11 20,8 1,5 semestre 7 13,2 2 semestre 19 35,8 2,5 semestre 2 3,8 3 semestre 6 11,3 4 semestre 6 11,3 6 semestre 1 1,9 0,5 semester 1 1,9 I alt bruger ca. 72 % op til 2 semestre på deres speciale, hvor den normerede tid er 1 semester til et speciale. Dette må siges at være ganske tilfredsstillende set i forhold til at mange har erhvervsarbejde ved siden af studiet og i mange år har der været meget fokus på specialesump generelt i universitetsstudierne. Dette er ifølge tallene ikke et stort problem for respondenterne i undersøgelsen. Men det kunne være det for dem der ikke har deltaget i undersøgelsen, eller for alle de indskrevne der aldrig har taget uddannelsen færdig. Tallene i denne undersøgelse kan kun sige noget om netop dem der har svaret på spørgsmålene! Antal respondenter der har været i praktik i studietiden Ja 9 17,0 Nej 44 83,0 Blandt denne gruppe respondenter er det kun 17 % der har været i praktik. Det skal siges om praktik at det først siden omkring 1998 er blevet mere og mere udbredt praksis at tilføje et praktiksemester. Her er det Den danske Udenrigstjeneste der hyppigst aftager praktikanter, men også nogle private virksomheder og forskellige ikke-statslige organisationer (NGO er) er blandt aftagerne. Praktikelementet er blevet indskrevet i studieordningerne, og i de kommende 10

11 studieordninger vil der blive lagt mere vægt på praktik som et nyttigt studieelement til profilering af kandidaterne inden de skal søge arbejde. Respondenternes vurdering af om de har haft fordele af at være i praktik i deres jobsøgning Ja, i høj grad 3 5,7 Ja, i nogen grad 4 7,5 Slet ikke 1 1,9 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 1 1,9 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 44 83,0 Note: Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare betyder at respondenter der tilhører denne gruppe, ikke har svaret. I dette tilfælde har 1 person svaret Ja til at have været i praktik, men har undladt at svare på om det var en fordel i forbindelse med jobsøgning. Tilhører ikke denne kategori og skal ikke svare betyder at 44 personer her har svaret nej til at være i praktik, og derfor skal de heller ikke svare på spørgsmålet. Denne sortering vil forekomme i mange af de følgende svarkategorier. Som det ses, vurderes praktikophold overvejende som en positiv faktor af de respondenter der har været i praktik. Kun 1 svarer at det var uden betydning, og 1 har undladt at svare på spørgsmålet. Antal respondenter der havde erhvervsarbejde i studietiden Ja 51 96,2 Nej 2 3,8 Stort set alle respondenter har haft erhvervsarbejde ved siden af studiet. Kun 2 svarer nej til dette spørgsmål. Dette må tolkes positivt i forhold til at kunne få arbejde efter studiet, idet arbejdsgiverne i høj grad efterlyser kendskab til en arbejdsplads og erhvervserfaring når de skal ansætte nye medarbejdere. Det har ellers lydt i medierne at netop manglende erhvervserfaring var en grund til ikke at ansætte nyuddannede kandidater. Respondentgruppen her har altså den fordel at de stort set alle har gjort andet end kun at fordybe sig i bøgerne, og de var rustet til at komme ud på jobmarkedet. 11

12 Antal respondenter der var involveret i frivilligt arbejde i studietiden Frekven s % Ja, i høj grad 3 5,7 Ja, i nogen grad 8 15,1 Hverken i høj eller lav grad 1 1,9 I mindre grad 8 15,1 Slet ikke 31 58,5 Ved ikke 2 3,8 Godt og vel 20 % af respondenterne har i studietiden lavet frivilligt arbejde og har derigennem udbygget deres netværk og kompetencer. Kompetencer som vurderes vigtige fra praktik, erhvervsarbejde og frivilligt arbejde Rangordnet efter hvilke kompetencer der vægtes af flest respondenter, i forhold til de øvrige nævnte kompetencer. (Respondenterne kunne sætte kryds i flere felter) Ansvarsbevidsthed 9,2 % Selvstændighed 9,2 % Planlægning 8,9 % Samarbejde 8,9 % Tilegne sig ny viden 7,6 % Organisering 7,3 % Servicebevidsthed 6,7 % Skriftlig formulering 6,7 % Mundtlig formulering 6,0 % Kundekontakt / service 5,7 % Politisk erfaring 5,7 % Forretningsforståelse 4,4 % Fagsprog / brancheudtryk 4,1 % Økonomisk indsigt 3,8 % Konflikthåndtering 2,9 % Ledelseserfaring 1,9 % Andet 1,0 % Her ses at respondenterne tilsammen vægter især ansvarsbevidsthed, selvstændighed, planlægning og samarbejde som vigtige kompetencer fra erhvervsarbejde, praktik og frivilligt arbejde. 12

13 Respondenternes svar på om de har opbygget netværk inden specialeaflevering Ja, i høj grad 5 9,4 Ja, i nogen grad 8 15,1 Hverken i høj eller lav grad 5 9,4 I mindre grad 14 26,4 Slet ikke 19 35,8 Ved ikke 2 3,8 Ca. 25 % svarer ja til at de har opbygget netværk inden de afleverede specialet. Man kunne ønske at tallet var højere, og at de studerende så opbygning af netværk som en vigtig faktor når de efter uddannelsens afslutning skulle ud og søge arbejde. Respondenternes brug af erhvervsvejledning Antal respondenter der har modtaget erhvervsvejledning under og efter studiet Ja 13 24,5 Nej 40 75,5 Langt de fleste har ikke modtaget vejledning. Kun ca. 25 % bekræfter, at de har modtaget erhvervsvejledning i alt har 13 respondenter sagt ja til at have modtaget vejledning. Vurderinger af forskellige vejledningstilbud Studiekontorets Erhvervsvejledning bliver vurderet som Meget god af 1 respondent. (Denne vejledningstype foregår på universitetet og er et tilbud til de studerende inden for universitetets rammer) Vejledning via A-kasse vurderes som Meget god af 1 respondent og som God af 3 respondenter. (Denne vejledningstype foregår i A-kasse regi og kan være en mellem linjerne påtvungen vejledning når man modtager dagpenge) Vejledning i fagforening vurderes som God af 1 respondent. (Denne vejledningstype foregår i fagforeningsregi og kræver at man betaler kontingent, men også at man selv henvender sig) Vejledning via AF vurderes som God af 2 respondenter. (Denne vejledningstype er offentlig og tilgængelig for alle ledige, og må også betegnes som en af de mere påtvungne vejledningstyper) Vejledning gennem læste fag på KU får kun 2 respondenter til at give vurderingen Hverken god eller dårlig. Og det er dermed den vejledning der tydeligst udebliver i det samlede billede. 13

14 På alle fag findes studenterstudievejledere, og deres vejledning er en såkaldt gennemførselsvejledning, der handler om studieordninger og faglig håndtering af studiet. Der findes ikke en egentlig udslusningsvejledning på de enkelte fag med for eksempel vejledning i jobsøgningsteknik. Som konklusion må det siges at der ikke er særlig stor tilfredshed med vejledning uanset hvor den gives, og at meget få personer har benyttet erhvervsvejledning. Ud af de 13 har 10 opsøgt vejledning selv, og 3 svarer at de ikke selv har opsøgt den. Respondenternes erfaringer efter universitetet Jobsøgning og strategier Respondenternes svar på om de havde gjort sig tanker om jobsøgning inden de skulle ud og søge arbejde Ja, i høj grad 17 32,1 Ja, i nogen grad 25 47,2 Hverken i høj eller lav grad 4 7,5 I mindre grad 4 7,5 Slet ikke 1 1,9 Ved ikke 1 1,9 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 1 1,9 Her ses at op mod 80 % af respondenterne har været bevidste om at søge arbejde inden de var færdige med studiet. Det tyder på en relativt høj jobbevidsthed hos de studerende, også selvom mange af dem senere svarer at der har været for lidt fokus på jobudsigter og erhvervskontakt i studietiden. 14

15 Respondenternes vurdering af om specialet har medvirket til at de fik job Ja, i høj grad 7 13,2 Ja, i nogen grad 5 9,4 Hverken i høj eller lav grad 3 5,7 I mindre grad 4 7,5 Slet ikke 32 60,4 Ved ikke 1 1,9 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 1 1,9 Ca. 24 % svarer positivt på at specialet har medvirket til at de fik job, mens 60 % siger slet ikke. Det skal har bemærkes at mange ansættes på deres generelle kvalifikationer og kompetencer fra studiet, og at udarbejdelse af specialet spiller en væsentlig rolle i opøvelsen af disse generelle kompetencer. Svarene kunne dog tyde på at respondenterne har en forventning om at arbejdsgiverne i højere grad ser specialet som en særlig kvalifikation eller præstation. Respondenternes kvalitative vurdering af hvad specialet har betydet for deres jobsøgning Intet 24 45,3 En form for akademisk selvtillid 10 18,9 Jeg har opnået arbejde / jobsamtale 13 24,5 Andet 2 3,8 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 4 7,5 De kvalitative svar er blevet tolket ind i ovenstående 4 kategorier. Næsten halvdelen (45 %) vurderer specialet til ikke at have betydning i forbindelse med jobsøgning, og de svarer næsten alle intet eller ingenting. 20 % angiver at det har en opbyggelig effekt på eget selvværd at specialet trods alt er skrevet færdigt og uddannelsen dermed gennemført altså en form for akademisk selvtillid. En af respondenternes svar i denne kategori lyder: Det er kronen på værket, det beviser, at man kan gennemføre det, man har sat sig for. Jeg tror alle kandidater er rævestolte i månederne efter aflevering Typisk er det ph.d.erne der svarer positivt på at specialet er vejen til job eller har betydet at de fik job i form af et ph.d.-stipendium. Det betyder at i forskningssammenhæng og hvis man ønsker en 15

16 universitetskarriere, er specialet (karakteren) af betydning. Et par af respondenterne angiver at selve emnet direkte har ført til job eller jobsamtaler. Dette er sket når specialets emne har haft en aktuel relevans for det søgte job. Ellers har det ifølge respondenterne tilsyneladende ringe effekt på jobaspektet. Netværk Respondenternes brug af personligt netværk for at finde job Ja, i høj grad 7 13,2 Ja, i nogen grad 24 45,3 Hverken i høj eller lav grad 3 5,7 I mindre grad 11 20,8 Slet ikke 6 11,3 Ved ikke 1 1,9 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 1 1,9 Over halvdelen (58 %) af respondenterne har benyttet personligt netværk for at finde job. Gennem venner er topscorer med 51 % på listen over hvilke typer netværk respondenterne har henvendt sig til. Gennem studiekammerater har 45 % henvendt sig til og 40 % til deres tidligere arbejdsgiver. Gennem familie har kun 13 % forsøgt sig, og 21 % angiver Gennem andre netværkskontakter. (Respondenterne kunne krydse flere muligheder af) Respondenternes bevidste forsøg på at opbygge netværk efter specialeaflevering Ja, i høj grad 4 7,5 Ja, i nogen grad 15 28,3 Hverken i høj eller lav grad 4 7,5 I mindre grad 7 13,2 Slet ikke 15 28,3 Ved ikke 1 1,9 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 7 13,2 Her ses at 35 % har forsøgt at opbygge netværk efter specialeaflevering. 7,5 % svarer at de hverken i høj eller lav grad har forsøgt at opbygge netværk, og næsten 30 % svarer slet ikke. Det kan undre at kandidaterne på dette tidspunkt ikke har større opmærksomhed på det at netværke 16

17 for at få job. I de senere år har fænomenet netværk udviklet sig til noget af et buzzword, og de fleste har sikkert hørt det. Der har dog også lydt kritiske røster om måder og metoder til at udnytte netværk. Respondenternes svar på om de har fået arbejde gennem netværk Ja 19 35,8 Nej 23 43,4 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 4 7,5 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 7 13,2 Næsten 36 % svarer at de har fået arbejde gennem netværk, og 43 % siger nej til spørgsmålet. Kurser og efteruddannelse Respondenternes svar på om de har forsøgt at kvalificere sig yderligere gennem kurser eller efteruddannelse Ja, i høj grad 11 20,8 Ja, i nogen grad 13 24,5 Hverken i høj eller lav grad 1 1,9 I mindre grad 3 5,7 Slet ikke 23 43,4 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 2 3,8 Helt op mod 44 % svarer bekræftende på at de har forsøgt at kvalificere sig yderligere gennem efteruddannelse og kurser. I de kvalitative svar angives blandt andet Master i kommunikation, eksportkonsulent, IT-kurser, forskellige merkonomfag, kurser i forskellige former for journalistik, sprogkurser, matematik, dansk som fremmedsprog og kursus i projektledelse og organisation. Offentligt tilrettelagte jobskabende aktiviteter Derudover svarer 34 % ja til at de har været på kursus gennem AF, i former for jobtræning, praktikforløb, kursus eller andet der skulle forbedre deres jobmuligheder. 17

18 Respondenternes svar på om de offentlige aktiviteter har hjulpet dem i job eller kvalificeret dem i deres jobsøgning Ja, i høj grad 3 5,7 Ja, i nogen grad 7 13,2 Hverken i høj eller lav grad 1 1,9 I mindre grad 5 9,4 Slet ikke 3 5,7 Ved ikke 1 1,9 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 33 62,3 10 respondenter ud af de 20 som har svaret bekræftende, mener de har haft høj eller nogen gavn af de tilrettelagte offentlige aktiviteter der skulle øge jobmulighederne. Respondenternes svar på om de har deltaget i frivilligt arbejde efter afslutningen af uddannelsen Ja, i høj grad 3 5,7 Ja, i nogen grad 7 13,2 Hverken i høj eller lav grad 1 1,9 I mindre grad 5 9,4 Slet ikke 36 67,9 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 1 1,9 Ca. 20 % har deltaget i frivilligt arbejde efter afslutning af uddannelsen. Det svarer nogenlunde til det antal der gjorde det samme under studiet. Dette er endnu en vej til netværk og nye erfaringer. Respondenternes medlemskab af en fagforening Ja 37 69,8 Nej 16 30,2 18

19 Respondenternes valg af fagforening Op mod 70 % er medlem af en fagforening. Knap 60 % angiver medlemskab af Dansk Magisterforening. 10 % angiver en anden fagforening. Respondenternes svar på om de har forsøgt at hente hjælp til jobsøgning i en fagforening Ja, i høj grad 3 5,7 Ja, i nogen grad 7 13,2 Hverken i høj eller lav grad 3 5,7 I mindre grad 3 5,7 Slet ikke 21 39,6 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 16 30,2 Knap 20 % har forsøgt at hente hjælp til jobsøgning i fagforeningsregi. 40 % har slet ikke set det som en mulighed eller haft brug for det. Uopfordret jobsøgning Respondenternes svar på om de har prøvet metoden "uopfordret jobsøgning" Ja, i høj grad 18 34,0 Ja, i nogen grad 17 32,1 Hverken i høj eller lav grad 1 1,9 I mindre grad 7 13,2 Slet ikke 9 17,0 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 1 1,9 Et overraskende stort antal respondenter (66 %) har forsøgt at søge job via uopfordret jobsøgning. De kvalitative svar giver indtryk af at resultaterne er svingende. Nogle af respondenterne har fået job eller er kommet til jobsamtale via en uopfordret ansøgning. Andre har ingen konkrete resultater andet end høfligheder som svar. En af respondenterne udtrykker at uopfordret jobsøgning kun giver resultat hvis netværket er i orden det vil sige at man kender nogen man kan henvende sig uopfordret til. 19

20 Kompetencer som kandidaterne har forsøgt at sælge sig selv på i uopfordret jobsøgning Rangordnet efter hvilke kompetencer der vægtes som sælgende af flest respondenter, i forhold til de øvrige nævnte kompetencer. (Respondenterne kunne sætte kryds i flere felter) Selvstændighed 8,9 % Skriftlig formulering 8,1 % Strukturere informationer 7,2 % Samarbejde 6,6 % Analytisk 6,3 % Planlægning 6,1 % Mundtlig formulering 6,0 % Overblik 5,4 % Tilegne sig ny viden 5,2 % Metodisk 4,3 % Organisering 4,0 % Servicebevidsthed 3,7 % Kundekontakt / service 3,5 % Idérig 3,5 % Kreativ 3,2 % Politisk erfaring 3,2 % Forretningsforståelse 2,9 % Ledelseserfaring 1,2 % Konflikthåndtering 0,9 % Økonomisk indsigt 0,6 % Andet 2,6 % Her fremhæves selvstændighed, skriftlig formuleringsevne og det at kunne strukturere informationer som kompetencer kandidaterne har lagt vægt på i en uopfordret ansøgning. 20

21 Jobsituationen for respondenterne Det første job som færdiguddannet kandidat Respondenternes svar på om de har haft job som færdiguddannet kandidat Ja 49 92,5 Nej 3 5,7 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 1 1,9 Denne emnekategori skulle udfyldes af alle der har haft job som nyuddannet. Dimittendledige skal ikke svare på dette afsnit og guides videre til afsnittet Ledig nu. Det har dog været svært for respondenterne at skelne skarpt fordi nogle har småjobs som nyledige og derfor på den ene side har en form for arbejde, på den anden side endnu ikke er i en fast fuldtidsstilling og dermed betragter sig selv som jobsøgende. I denne gruppe kan det tænkes at de også modtager supplerende dagpenge og derfor ikke er helt ude eller helt inde på arbejdsmarkedet. 4 respondenter er regnet for at være på stadiet før job og figurerer derfor i det følgende som værende uden for denne emnekategori, og de skal derfor ikke svare her. Respondenternes svar på hvor længe de har været ledige som dimittend 0 måneder 12 22,6 1 måned 3 5,7 2 måneder 3 5,7 3 måneder 2 3,8 4 måneder 3 5,7 5 måneder 3 5,7 6 måneder 4 7,5 7 måneder 1 1,9 8 måneder 3 5,7 10 måneder 1 1,9 12 måneder 1 1,9 15 måneder 2 3,8 18 måneder 4 7,5 20 måneder 1 1,9 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 6 11,3 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 4 7,5 21

22 Det fremgår her at 22 % nåede at få job direkte efter aflevering af specialet og derved undgik at være nyledige. I flere år har gennemsnittet for nyledige lydt på op til et års ledighed før cand.mag.- kandidater kom i arbejde. Denne nyledighed er endda blevet forhøjet til at kunne vare op til 1,5 år i gennemsnit. (Opgørelserne er fra Dansk Magisterforening, der løbende følger med i dimittendudviklingen) Endvidere ses her at inden for de første 6 mdr. kom 30 respondenter i job, dvs. 57 % af respondenterne i undersøgelsen. Efter 1 år var 36 i job, dvs. 68 % af de respondenter der har svaret på spørgsmålet. Desværre ses at 6 respondenter ikke har oplyst deres dimittendledighedsperiode skønt de tilhører denne emnekategori og har fået job siden uddannelsens afslutning. Årsagerne til dimittendledighed ifølge respondenterne Årsagerne til ledighed angives at være jobsøgning på 1. pladsen (16 respondenter). Dernæst eget valg (6 respondenter), barsel (5 respondenter), sygdom (3 respondenter) og Kurser (2 respondenter). 13 respondenter angiver også årsagen som andet. Under andet anføres af en respondent at årsagen til dimittendledighed, er at cand.mag. uddannelsen er en ukendt diffus uddannelse. Denne fornemmelse kommer også frem i andre kvalitative udsagn. Der var mulighed for at krydse flere forklaringer af i denne rubrik. 7 respondenter svarede desværre ikke på dette spørgsmål selvom de tilhørte emnekategorien. Antal jobs respondenterne havde søgt før de fik det første job som nyuddannet Ingen 10 18,9 Mellem ,5 Mellem ,3 Mellem ,3 Mellem ,8 Mellem ,7 Mellem ,7 Mellem ,9 > ,8 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 3 5,7 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 4 7,5 Som det ses, har 10 opnået at finde arbejde uden at skulle skrive en ansøgning. Det forklares ved at de enten har fundet job mens de skrev speciale, eller at de er blevet headhuntet til et job. 35 respondenter har nået at få job inden for rammen 20 ansøgninger, hvilket svarer til 66 % ud af den samlede respondentgruppe. 8 respondenter har skrevet mellem 20 og 60 ansøgninger før de fik job, hvilket svarer til 15 %. I den tungere ende over 60 ansøgninger før opnåelse af job ligger 3 respondenter, svarende til 5,6 %. Desværre har 3 valgt ikke at svare på spørgsmålet selvom de tilhører kategorien. 22

23 Respondenternes svar på hvor de er blevet ansat Offentlig sektor 25 47,2 Privat sektor 18 34,0 Andet 2 3,8 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 4 7,5 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 4 7,5 Her ses at størstedelen, nemlig 47 %, er blevet ansat i den offentlige sektor. 34 % er blevet ansat i den private sektor. Det harmonerer godt med de seneste mange undersøgelser der viser at cand.mag.er har haft stor succes med at komme ind på det private arbejdsmarked og skabe nye jobs i de senere år. Typen af ansættelse Typen af ansættelse varierer fra fast fuldtidsstilling til alle mulige former for løsere ansættelser. 42 % angiver at de blev ansat i en fast fuldtidsstilling mens op til 18 % angiver at de blev ansat i en projektansættelse. I løsere ansættelse angiver op til 14 % vikariat, 8 % akademisk løsarbejde og 8 % deltidsjob som ansættelsesform. 4 % (2 respondenter) angiver freelancejob som ansættelsesform. Da respondenterne kunne sætte flere krydser i denne svarkategori, kan de således optræde flere steder på én gang. Geografisk mobilitet Respondenterne blev spurgt hvor de har søgt deres første job. Dette spørgsmål skulle afsløre noget om hvor mobile kandidaterne er som nyuddannede, og om de er villige til at rejse efter arbejdet og måske endda flytte langt væk for at få erhvervserfaring. Det ses at hovedstadsområdet suverænt trækker flest ansøgere til sig, men det er også her der er flest relevante jobs at søge. 42 respondenter søgte i Storkøbenhavn. 22 respondenter søgte job i andre dele af Sjælland. 7 respondenter søgte i Jylland. 3 respondenter søgte job på Fyn, og kun 1 søgte på Bornholm. Derudover søgte 10 respondenter job i udlandet. 3 respondenter svarede ikke på kategorien selvom de hørte til her. 23

24 Respondenternes svar på hvor de fik deres første job Frederiksborg Amt 3 5,7 Roskilde Amt 1 1,9 Storkøbenhavn 37 69,8 Udlandet 5 9,4 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 3 5,7 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 4 7,5 Langt størstedelen af respondenterne fik job i Københavnsområdet (70 %). 3 respondenter fik arbejde i Frederiksborg Amt, og 1 fik arbejde i Roskilde. Det er bemærkelsesværdigt så lille en geografisk spredning der er. Det kan have forskellige årsager. For det første at de fleste traditionelle akademiske jobs, både offentlige og private, ligger i Københavnsområdet. For det andet at når kandidaternes gennemsnitlige alder tages i betragtning, er der måske mange som allerede er etableret i fast forhold og har børn og derfor ikke ønsker at flytte efter job. Det er ikke en gruppe af nyuddannede 25-årige der er tale om, men kandidater i slutningen af 20 erne og starten af 30 erne, og sammensætningen af køn er 2/3 kvinder, der på grund af børn og familie kan være mindre mobile. Dog er det overraskende hvor få der har søgt job i udlandet på trods af at studiet er sprogligt og rettet mod et andet land. Men igen kan dette skyldes private og familiemæssige forhold, der ændrer sig med alderen. I starten af sprogstudiet kan job og karrieredrømme nemt gå i retning af arbejde og karriere i udlandet mens man ændrer mening i takt med at man etablerer familie med børn. Dette forhold nævner nogle af respondenterne i de kvalitative svar som årsag til ændring i jobønsker. Respondenternes angivelser af hvilke jobfunktioner deres første job indeholdt (Respondenterne kunne sætte kryds i flere felter) Administration, 29 respond. (55 %) Information, 18 respond. (34 %) Kommunikation, 17 respond. (32 %) Fremmedsprog, 16 respond. (30 %) Undervisning, 16 respond. (30 %) Planlægning, 16 respond. (30 %) Projektledelse, 12 respond. (23 %) Salg/ marketing, 10 respond (19 %) Økonomi / regnskab, 10 respond. (19 %) Service, 9 respond. (17 %) Rådgivning, 8 respond. (15 %) IT-funktioner, 8 respond. (15 %) Ledelse, 8 respond. (15 %) Udvikling, 8 respond. (15 %) Pædagogik, 7 respond. (13 %) Konsulentarbejde, 7 respond. (13 %) Dokumentation, 6 respond. (11 %) Forskning, 4 respond. (8 %) Andet, 3 respond. (6 %) 24

25 Som det ses i denne oversigt, er en stor andel (55 %) beskæftiget med opgaver inden for administration. Herefter kommer former for kommunikation og information (32 % og 34 %). Ikke overraskende er det næste jobområde fremmedsprog, undervisning og planlægning, der er repræsenteret ved at 30 % svarer at de har med denne type jobfunktioner at gøre. De næste jobfunktioner, nemlig projektledelse, salg / marketing, service, økonomi, rådgivning, ledelse og IT, kunne tolkes som jobfunktioner hørende til jobs i den private sektor. Overraskende er det at kun 6 og 4 respondenter (11 % og 8%) angiver at de beskæftiger sig med dokumentation og forskning, som ellers er traditionelle opgaver for universitetsuddannede. Men det viser også at der ikke er særlig mange jobs at få længere i denne jobkategori. Det kan tolkes ud fra ovenstående at kandidaterne i højere grad må orientere sig mod jobfunktioner på det private arbejdsmarked og udbygge nye kompetencer som de ikke tidligere har skullet dyrke i løbet af universitetsstudierne for at finde job efterfølgende. I denne tabel er data for kandidater med job krydset med hvilket sprog der er valgt på uddannelsen Dimittendledighed før første job Total 0-2 måneder 3-8 måneder måneder Hvilket sprog Russisk har du læst på ØI? Græsk Serbokroatisk Polsk Tjekkisk Andet Total Her ses den tidligere omtalte overvægt af russisk kandidater. De får job fordelt jævnt i de 3 tidsintervaller. De andre sprog er repræsenteret ved så få kandidater at det ikke er til at sige noget entydigt om hvilke sprog der er mest og hurtigst muligt salgbare. Med fare for at overfortolke ser det ud til at kandidater i serbokroatisk hurtigere får det første job end kandidater i græsk. Det samme gælder for polsk, der tilsyneladende også er lidt hurtigere at sælge. Men dette behøver ikke tilskrives det valgte sprog, for mange af kandidaterne er kommet i job hvor de slet ikke bruger deres specifikke sproglige kompetencer. Derfor er det sandsynligvis mere et udtryk for deres personlige profil, erhvervserfaringer i øvrigt og opfindsomhed i jobsøgningsfasen. 25

26 I denne tabel er data for kandidater med job krydset med hvilken linje der er valgt på kandidatdelen Dimittendledighed før første job 0-2 måneder 3-8 måneder måneder Total Den valgte linje Filologisk linje på Kandidatdelen Ø-linje Anden sammensætning Total Her ses at ca. lige mange kommer i job inden for de første 2 måneder efter afsluttet uddannelse, uanset om de har valgt den filologiske linje eller ø-linjen, som er samfundsvidenskabelig. Flest har valgt ø-linje på kandidatdelen. Det kan også bemærkes at 13 med ø-linje kommer i job inden for de næste 3 8 måneder mens kun 1 filolog gør. Til gengæld bliver både filologer og kandidater med ø-linje afsat efterfølgende i det 3. tidsinterval. Tilsyneladende er der ikke noget sikkert der tyder på at der er mere bud efter den ene eller anden toning. Bemærk at kandidater med moderne græsk ikke indgår i denne opdeling. I denne tabel er data for kandidater med job krydset med hvilket årstal de afsluttede deres uddannelse Dimittendledighed før første job 3-8 måneder 0-2 måneder måneder Total Hvornår afsluttede 1995 du din uddannelse på KU / ØI? Total Her ses sammenhængen mellem dimittendens kandidattidspunkt og antal måneder før de fik det første job. I 1996 fik halvdelen job inden for de 2 første måneder, og det samme gør sig gældende i Afsætning af kandidaterne gik tilsyneladende mere trægt i 1999 og 2000, hvor de fleste måtte vente mere end 2 måneder, og for halvdelens vedkommende (44 %) helt op til mellem 10 og 20 måneder. 26

27 Respondenternes svar på inden for hvilken branche de blev ansat i deres første job EDB / IT 4 7,5 Industri 2 3,8 Rejser og turisme 1 1,9 Humanitær organisation 2 3,8 Politisk organisation 8 15,1 Kontor & adm. 7 13,2 Undervisning 12 22,6 Kommunikation 2 3,8 Salg / reklame 3 5,7 Andet 5 9,4 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 3 5,7 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 4 7,5 Undervisning (23 %) ligger som højest placerede branche efterfulgt af politisk organisation (15 %) samt kontor & administration (13 %). Respondenternes vurdering af om det første job var fagligt relevant i forhold til uddannelsen fra Østeuropainstituttet Ja, i høj grad 14 26,4 Ja, i nogen grad 9 17,0 Hverken i høj eller lav grad 4 7,5 I mindre grad 13 24,5 Slet ikke 6 11,3 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 3 5,7 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 4 7,5 Sammenlagt siger 43 % ja i høj grad og nogen grad. 25 % siger at det kun var relevant i mindre grad, og 11 % siger at det første job slet ikke var fagligt relevant i forhold til uddannelsen. Det kan tolkes således at kandidaterne i deres jobsøgning er nødt til at være fleksible og søge bredt for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet i første omgang. 27

28 Respondenternes vurdering af om det første job levede op til forventningerne fra studietiden til et job Ja, i høj grad 11 20,8 Ja, i nogen grad 7 13,2 Hverken i høj eller lav grad 8 15,1 I mindre grad 10 18,9 Slet ikke 9 17,0 Tilhører denne emnekategori men har undladt at svare 4 7,5 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 4 7,5 Sammenlagt svarer 33 % at jobbet levede op til forventningerne fra studietiden i høj eller nogen grad, og over 50 % svarer negativt på spørgsmålet. Kvalitative udsagn vedrørende forventninger til fremtidigt job I de kvalitative svar fremgår at mange havde regnet med at skulle være en slags ekspert eller konsulent inden for netop det studerede lands område. Mange anfører Udenrigsministeriet som ønskearbejdsplads. Men det siger sig selv at en arbejdsplads ikke kan aftage alle kandidater, uanset hvor kvalificerede og fagligt kompetente de er. Der er tilsyneladende brug for at give kandidaterne langt mere inspiration og hjælp til hvor de senere vil kunne gøre en indsats for at få job. På spørgsmålet Hvilke forventninger havde du til et job i din studietid kom der blandt andet følgende kvalitative svar: Selvstændighed i jobbet, rejseaktivitet og nye områder. At få ansvar, lave noget fornuftigt, politisk interessant, stor arbejdsplads med udviklingsmuligheder, dynamik. Selvstændigt, udfordrende, interessant arbejde Afvekslende, udbygge viden, kommunikation, produktion, dokumentation, samarbejde At det ville være udfordrende og være humanistisk på en eller anden måde At jeg skulle arbejde med russiske virksomheder eller markeder. At jeg ville komme til at arbejde med Rusland og/ eller Østeuropa Jeg ville gerne forske eller arbejde med udenrigspolitik At jeg ville kunne beskæftige mig med Østeuropa / Tjekkiet Forskning og rådgivning indenfor EU / Østeuropa Jeg havde et håb om at arbejde med mit læste sprog At det skulle smage af Østeuropa 28

29 Selvstændighed, ansvar i jobbet, spændende opgaver, udfordring og udvikling er i høj grad hvad kandidaterne har forventet i et kommende job. Derudover gives også udtryk for at man gerne vil arbejde inden for det specifikke studerede fagområde. Ledig nu Denne emnekategori skulle kun besvares af dimittendledige. Der har indsneget sig nogle fejlbesvarelser som er forsøgt korrigeret efterfølgende, og et skema er udfyldt både som ledig og som værende i arbejde. Respondenten forklarer sin situation som værende ledig samtidig med at vedkommende udfører forskellige småjobs på freelancebasis og er jobsøgende. Det skal bemærkes til hele denne emnekategori at kun 4 respondenter er et meget spinkelt grundlag at konkludere ud fra eller lave statistik på. Som det er noteret i indledningen, ved vi ikke om de udeblevne besvarelser skyldes at kandidaterne er ledige og derfor ikke har ønsket at svare på skemaet. Er der flere ledige kandidater, havde det været meget interessant at få deres besvarelser med her, og de er ligeså relevante og værdifulde som besvarelserne fra kandidaterne i job. Respondenternes svar på om de har været ledig dimittend i mere end 3 mdr. efter afslutning af uddannelse Ja 4 7,5 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 49 92,5 Årsager til din ledighed? Kun 4 hører til i denne kategori. De angiver tilsammen eget valg (2 respondenter), jobsøgning (2 respondenter), barsel (1 respondent) og andet (1 respondent) som årsagerne til deres ledighed. Respondenternes angivelse af hvor mange jobs de har søgt Mellem ,9 Mellem ,8 Mellem ,9 Tilhører ikke denne emnekategori og skal ikke svare 49 92,5 Uden at skulle dømme respondenternes søgeteknik, frekvens og motiver her kan man vel godt konkludere at de ikke har søgt et overvældende stort antal steder. I afsnittet om Det første job 29

30 som færdiguddannet kandidat ses at mange respondenter har måttet søge et højt antal steder før det lykkedes at få job. Et par enkelte respondenter angiver at de har søgt helt op til over 80 steder før de kom i arbejde. Her ses i kategorien ledig nu at 1 respondent kun har angivet at have søgt mellem 1 5 jobs, 2 har søgt mellem jobs og 1 har søgt mellem jobs. Geografisk mobilitet og jobsøgning Der blev også i denne kategori stillet spørgsmål til respondenternes mobilitet og søgemønster. Igen blev Københavnsområdet topscorer. Alle 4 har søgt arbejde i Hovedstadsområdet. Derudover har de spredt sig lidt på Jylland og Fyn. 1 har søgt i Århus Amt, 1 har søgt i Vejle Amt, 1 har søgt i Vestsjællands Amt, og 2 har søgt i Fyns Amt. Derudover har 1 søgt i udlandet. Uden at der er mange respondenter at sammenligne med, stemmer dette søgemønster tilnærmelsesvist med kandidaterne der har fået deres første job. Og selvom man ikke er kommet i job endnu, er det ikke den store geografiske mobilitet der springer i øjnene. Årsager til respondenterne ikke er i job Med kun 4 respondenter i denne emnekategori er det sparsomt hvad det statistiske materiale kan sige. Flg. udsagn har respondenterne krydset af. Jeg mangler erhvervserfaring. (3 respondenter) Der bliver ikke opslået jobs inden for mit uddannelsesområde ( 3 respondenter) Min uddannelse er ikke god nok jeg mangler aktuelle erfaringer (2 respondenter) Jeg er i tvivl om, hvad jeg har af kompetencer og kvalifikationer ( 1 respondent) Årsagerne knytter sig til uddannelse, erfaring og viden om egne kompetencer og kvalifikationer. Det hænger indirekte sammen med udsagnet der bliver ikke opslået jobs inden for mit uddannelsesområde. Med større viden og bevidsthed om egne kompetencer ville der sandsynligvis opstå flere jobmuligheder i respondentens bevidsthed. Det ville være muligt at søge mere bredt med andre ord og måske ikke snævre sit jobfokus ind til kun at omfatte noget knyttet til den specifikke faglige profil og kompetence (noget med Østeuropa eller Rusland). Igen er 4 respondenters udsagn meget få udsagn at konkludere ud fra. Krydsede data I det følgende bringes forskellige tabeller hvor data for de ledige er krydset med andre emnekategorier. Meningen er at se om der er nogen interessante mønstre eller træk der gør sig gældende for de ledige men også for kandidaterne i arbejde. Dog skal det igen understreges at 4 respondenter er et meget lille statistisk grundlag at konkludere ud fra, og derfor vil tabellerne nærmere give lidt stof til eftertanke end at afklare eller give et endeligt facit. 30