Socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats"

Transkript

1 Socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: Spørgsmål og kommentarer er velkomne. Forfattere: Sara Lindhardt og Jette Nyboe, Socialstyrelsen Første version udgivet efteråret 2013 Download notatet på Der kan frit citeres fra notatet med angivelse af kilde. ISBN: Digital ISBN:

3 Indhold Viden til gavn Indledning Socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug Definition af alkoholmisbrug Beskrivelse af målgruppen Den aktuelle udvikling i målgruppen Sociale indsatser, der virker Effekten af indsatserne Dokumentation på området socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug Implementering af sociale indsatser Drivkræfter for implementering Faktorer, der påvirker implementeringen Implementeringsstrategier Økonomi Kommunale udgifter til indsatser på alkoholområdet Cost-effectiveness-analyser Cost-benefit-analyser Initiativer for socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug Referenceliste

4 Viden til gavn I 2012 var der omkring socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug i Danmark. En stor del af dem har komplekse problemer, som for eksempel psykiske vanskeligheder, stofmisbrug, hjemløshed og fattigdom. Som samfund bruger vi mange penge på indsatser for borgere på det sociale område. Målet er at skabe reelle fremskridt for den enkelte udsatte borger. Det kræver solid viden om, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan det virker. Desværre er viden om effektive indsatser begrænset og til tider svært tilgængelig. For kommunerne kan det derfor være svært at prioritere de rette indsatser til socialt udsatte borgere. Dette notat giver en kort oversigt over et udvalg af den aktuelle viden om socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug og om sociale indsatser over for denne gruppe. Formålet med vidensnotatet er at bidrage til kommunernes planlægning og udvikling af området. Flere af de tilbud, som er målrettet de mest socialt udsatte mennesker i Danmark, forholder sig til et eventuelt alkoholmisbrugs betydning for den enkeltes livssituation. Tilbuddene yder også en skadesreducerende indsats og medvirker til at bygge bro til alkoholbehandlingen. Det drejer sig for eksempel om forsorgshjem, beskyttede pensionater, alternative plejehjem, skæve huse, væresteder og støtte- og kontaktpersonordninger. Notatet præsenterer nogle af de få indsatser på området, som er undersøgt internationalt, og som har dokumenteret effekt. Vidensnotatet indgår i en række af notater fra Socialstyrelsen om målgrupperne for den kommunale sociale indsats. Ledere, mellemledere, fagkoordinatorer og andre centralt placerede medarbejdere fra seks kommuner har testet de første notater og bidraget med kommentarer, kritik og konkrete ændringsforslag. En stor tak til Aalborg, Aarhus, Gladsaxe, Rødovre, Svendborg og Viborg Kommune for værdifulde bidrag. Det er mit håb, at vidensnotatet vil give kommunerne mulighed for at træffe beslutninger om valg af indsatser over for socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug på et informeret og velkvalificeret grundlag. God læselyst! Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 4

5 Indledning I dette vidensnotat beskrives aktuel viden om sociale indsatser, der virker i forhold til socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug. Notatet retter sig især mod kommunale mellemledere, fagkoordinatorer og udviklingskonsulenter, der arbejder med at planlægge og udvikle den sociale indsats over for målgruppen. Notatet er opdelt i en række afsnit: lsocialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug Her præsenteres viden om målgruppens omfang og karakteristika. lsociale indsatser, der virker Her præsenteres nyere dansk og international forskningsbaseret viden om indsatser med dokumenteret effekt. I afsnittet ses også på, hvordan indsatserne kan dokumenteres. limplementering af sociale indsatser Her beskrives de væsentligste forhold, som ifølge forskningen påvirker implementeringen af nye indsatser på det sociale område. løkonomi Her præsenteres viden om økonomiske udgifter og omkostninger på området. linitiativer for socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug Her findes en oversigt over Social-, Børne- og Integrationsministeriets igangværende initiativer og over de kommuner, som er involveret i initiativerne. lreferenceliste Små tal i notatets tekst henviser til denne liste over anvendt litteratur. Listen gør det muligt at opsøge yderligere viden. Bemærk, at tallene udelukkende henviser til litteratur og ikke til uddybende forklaringer. Om vidensnotatet I notatet præsenteres et udvalg af den aktuelt tilgængelige forskningsbaserede viden om socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug og om sociale indsatser over for denne gruppe. Socialstyrelsen fokuserer på viden, der svarer på centrale spørgsmål, som stilles på det sociale område. Det kan være spørgsmål om en målgruppe, sociale metoder/indsatser, deres effekt og økonomi, og om hvordan man implementerer dem. Notatet er ikke en egentlig systematisk forskningsoversigt, men bygger på eksisterende forskningsoversigter og undersøgelser. Blandt den tilgængelige viden har vi udvalgt viden med det bedst mulige undersøgelsesdesign i forhold til den målgruppe og de indsatser, som undersøges. Notatet er kvalitetssikret af uafhængige forskere. Vidensnotatet opdateres hvert tredje år. 5

6 Socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug Definition af alkoholmisbrug På socialområdet dækker betegnelsen socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug over personer med sociale problemer og/eller psykiske vanskeligheder kombineret med et skadeligt alkoholforbrug eller alkoholafhængighed. Socialt udsatte defineres i dette notat som mennesker, der pga. stofmisbrug, alkoholmisbrug, sindslidelse, hjemløshed, fattigdom, prostitution eller andre alvorlige, sociale problemer befinder sig i samfundets margin. [ ] Centralt for forståelsen af social udsathed er, at det handler om en ophobning af dårlige levekår og mangel på deltagelse på en række centrale områder i samfundet 1. En stor del af disse mennesker modtager sociale ydelser efter serviceloven. Der er også mennesker inden for målgruppen, som kan have behov for sociale ydelser, men som af forskellige årsager ikke ønsker eller magter at tage kontakt til de sociale myndigheder. På sundhedsområdet anvendes betegnelsen misbrug generelt ikke om de legale rusmidler (alkohol og nikotin). I stedet taler man om henholdsvis skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed, som begge er diagnoser i WHO s diagnosesystem ICD-10: Skadeligt alkoholforbrug defineres som et forbrug, der har medført helbredsskade (fysisk eller mentalt), og hvor patienten ikke opfylder de diagnostiske kriterier for alkoholafhængighed.[ ] Alkoholafhængighed er en kombination af fysiologiske, adfærdsmæssige og kognitive forstyrrelser associeret med et alkoholforbrug, hvor brugen af alkohol indtager en dominerende plads i dagligdagen. 2 I dette notat dækker betegnelsen socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug som nævnt over mennesker fra begge disse grupper. 6

7 Omfanget af socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug l Det er uvist, præcist hvor mange socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug, der findes i Danmark. Men et forsigtigt skøn foretaget af Statens Institut for folkesundhed peger på ca Det svarer til, at der i en kommune af medianstørrelse (ca indbyggere) er omkring 120 socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug. l Ifølge Statens Institut for Folkesundhed havde 17 pct. af alle socialt udsatte i 2012 et alkoholmisbrug pct. af de socialt udsatte, som havde et alkoholmisbrug, drak mindst fem genstande dagligt 5. l I 2011 havde 40 pct. af alle hjemløse mennesker i Danmark et alkoholmisbrug 6. Især havde mange hjemløse ældre et alkoholmisbrug, eksempelvis 65 pct. af de årige hjemløse mænd. l I 2010 havde 11,5 pct. af alle heldøgnsindlæggelser i behandlingspsykiatrien en alkoholrelateret primærdiagnose (5.438 indlæggelser) 7. Bemærk, at den samme person kan have været indlagt flere gange. l Samme år havde omkring 50 pct. af de patienter, som modtog afrusningsbehandling i behandlingspsykiatrien, en psykiatrisk diagnose ud over alkoholafhængighed 8. l På baggrund af internationale undersøgelser fra perioden 1984 til 2004 skønnes det, at ca. en tredjedel af de alkoholafhængige uden for behandlingssystemet og op imod to tredjedele af de alkoholafhængige i behandling havde en eller flere personlighedsforstyrrelser (med størst forekomst i døgnbehandling) 9. l I 2008 blev der registreret knap alkoholrelaterede dødsfald. Det er en stigning fra ca dødsfald i l I 2008 indgik mennesker med skadeligt alkoholforbrug eller alkoholafhængighed i alkoholbehandling 11. Alkoholbehandling defineres her som offentligt betalt alkoholbehandling efter Sundhedsloven ved alkoholbehandlingscenter og/ eller medicinsk behandling med Antabus eller Campral 12. Det er uvist, hvor stor en andel af disse personer, der var socialt udsatte. l I 2010 blev der registreret 600 døgnforløb i alkoholbehandlingen 13. Døgnbehandling er den anbefalede behandling til målgruppen af socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug 14. 7

8 Beskrivelse af målgruppen Generelt er socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug en stærkt belastet og udsat gruppe. Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i 2012 på bestilling af Rådet for Socialt Udsatte en spørgeskemaundersøgelse vedrørende sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte i Danmark (SUSY Udsat) 15. Undersøgelsen tegner en sundhedsprofil af målgruppen og er samtidig en opfølgning på en tilsvarende sundhedsprofil udarbejdet i SUSY Udsat-undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer uddelt til socialt udsatte på ca. 140 herberger, væresteder, varmestuer, natcafeer, forsorgshjem og lignende sociale tilbud i mere end 40 danske byer. I alt har personer i 2012 besvaret spørgeskemaet. Hvor andet ikke er angivet, er den nedenstående beskrivelse af målgruppen baseret på data fra SUSY Udsat-undersøgelsen Socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug i Danmark er karakteriseret ved følgende 16 : lkøn Langt størstedelen er mænd. I 2012 bestod målgruppen af 86 pct. mænd og 14 pct. kvinder. lkomplekse problemer Målgruppen har komplekse sociale problemer. I 2012 havde knap halvdelen (47 pct.) tre eller flere belastende livsomstændigheder ud over alkoholmisbruget, for eksempel psykiske vanskeligheder, stofmisbrug, hjemløshed og/eller fattigdom. lforsørgelse En meget lille del (3 pct.) af målgruppen har lønnet fuldtidsarbejde. I 2012 modtog 38 pct. kontanthjælp og 44 pct. førtidspension. lbolig Mange er hjemløse. I måneden op til SUSY Udsat-undersøgelsen i 2012 havde 37 pct. af målgruppen egen bolig. 33 pct. boede på herberg, pensionat eller forsorgshjem. 14 pct. levede på gaden/havde ingen bolig. 10 pct. boede på eget værelse. lcivilstatus Størstedelen er enlige. I 2012 havde 79 pct. af målgruppen aktuelt ingen partner. lkriminalitet I 2012 havde 9 pct. af socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug inden for den sidste måned fået penge fra kriminalitet. lstofforbrug En meget stor del af målgruppen har samtidig et forbrug af andre rusmidler. I 2012 havde 50 pct. af de deltagere i SUSY Udsat, der havde et alkoholmisbrug, også røget hash inden for den sidste måned, og 16 pct. havde indtaget heroin. Blandt hjemløse mennesker med alkoholmisbrug havde 76 pct. i 2011 samtidig et misbrug af andre rusmidler 17. l Psykisk helbredstilstand I 2012 rapporterede 34 pct. af socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug at have været meget deprimerede, nedtrykte eller ulykkelige inden for en 14-dages periode. 27 pct. oplyste at have været meget generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst i samme periode. Kvinder var oftere belastede af disse psykiske tilstande end mænd. 8

9 lsundhed Sundhedstilstanden og den helbredsrelaterede livskvalitet hos socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug er generelt ringe. 48 pct. af målgruppen føler sig ofte stressede i hverdagen Knap en tredjedel oplyser, at de har en længevarende sygdom. 30 pct. oplyser at have mindst fire sygdomme eller helbredsproblemer. ldødelighed I 2008 var der knapt 2000 registrerede alkoholrelaterede dødsfald i Danmark 18. Det er uvist, hvor mange af disse dødsfald, der omfattede socialt udsatte. Den aktuelle udvikling i målgruppen Andelen af socialt udsatte, som havde et alkoholmisbrug, faldt fra 2007 til Til gengæld ser det ud til, at det var lidt mere belastede personer, der indgik i undersøgelsen bag SUSY Udsat i 2012, end i 2007: landelen af socialt udsatte mennesker, som havde et alkoholmisbrug, faldt fra 25 pct. i 2007 til 17 pct. i l27 pct. af målgruppen følte sig ofte uønsket alene i 2007, mens det gjaldt 34 pct. i l I perioden faldt andelen af socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug, der dagligt eller næsten dagligt så deres venner. I 2007 så knap 65 pct. af målgruppen ofte eller dagligt deres venner. I 2012 var andelen ca. 57 pct. 9

10 Sociale indsatser, der virker Socialt udsatte mennesker med et alkoholmisbrug har komplekse sociale og/eller psykiske vanskeligheder kombineret med et skadeligt alkoholforbrug eller alkoholafhængighed. Den kommunale indsats over for disse mennesker består derfor ofte af: len behandlingsindsats rettet mod alkoholmisbruget (psykosocial og/eller medicinsk) len bredere social indsats rettet mod personens sociale, arbejdsrelaterede og økonomiske situation len sundhedsindsats rettet mod personens fysiske helbred len social og/eller psykiatrisk indsats rettet mod personens psykiske helbred len omsorgsorienteret indsats. Både psykosocial og medicinsk behandling for alkoholmisbrug ydes efter Sundhedslovens 141. De sociale tilbud i Danmark yder ikke alkoholbehandling efter Sundhedsloven. Men flere af de tilbud, som er målrettet socialt udsatte mennesker, forholder sig til et eventuelt alkoholforbrugs betydning for den enkeltes livssituation. Tilbuddene yder også en skadesreducerende indsats og medvirker til at bygge bro til alkoholbehandlingen. Det drejer sig for eksempel om forsorgshjem, beskyttede pensionater, alternative plejehjem, skæve huse, væresteder og støtte- og kontaktperson ordninger. Fokus i dette notat er de sociale indsatser over for målgruppen, som er iværksat efter servicelovens bestemmelser, og som forholder sig til den enkeltes alkoholforbrug. Herunder hører især indsatser, der bygger bro mellem alkoholbehandling og den sociale indsats i kommunerne. Serviceloven om socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug. Servicelovens 99 (støtte- og kontaktperson). Ifølge denne bestemmelse skal kommunen sørge for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med psykiske vanskeligheder, personer med et stof- eller alkoholmisbrug samt personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. En støtte- og kontaktpersons funktion er at få kontakt med og yde støtte til de mest socialt udsatte mennesker, herunder for eksempel at bygge bro til alkoholbehandling 10

11 Med undtagelse af støtte- og kontaktpersonordningen ydes sociale indsatser over for socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug efter paragraffer i serviceloven, som ikke retter sig specifikt mod denne gruppe. Det drejer sig for eksempel om hjælp, omsorg eller støtte efter servicelovens 85. Formålet med disse indsatser er ifølge servicelovens 81 at forebygge, at sociale problemer forværres, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion, udviklings- og livsmuligheder, og at indsatsen er helhedsorienteret og afpasset den enkeltes behov. Sundhedslovens 141 er som nævnt indgangen til psykosocial og medicinsk behandling for alkoholmisbrug. Rådgivning og behandling for alkoholmisbrug er vederlagsfrit, og den enkelte har ret til frit at vælge alkoholambulatorium i eller uden for egen kommune. Behandling og rådgivning til mennesker med alkoholmisbrug skal ydes anonymt, hvis borgeren ønsker det. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Mange mennesker med alkoholmisbrug har samtidig psykiske vanskeligheder de såkaldte dobbeltdiagnoser. Her kan den kommunale misbrugslæge henvise til psykiatrisk udredning i behandlingspsykiatrien. Gennem de seneste år har der været en del fokus på vigtigheden af at styrke koordinering af og samarbejde mellem den behandlingspsykiatriske indsats og den kommunale alkoholmisbrugsbehandling over for målgruppen 20. Effekten af indsatserne I forhold til alkoholbehandling af målgruppen peger Kvalitet i alkoholbehandlingen et rådgivningsmateriale, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen på, at: lsocialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug kan med fordel tilbydes intensiv behandling med hyppig behandlingskontakt og eventuelt perioder med døgnbehandling. Det gælder især, hvis de ikke har noget netværk eller nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. lsærligt vanskeligt stillede mennesker kan have behov for starthjælp i døgnregi for at komme i gang med en mere langsigtet ambulant alkoholbehandling. lgruppen af mennesker med samtidigt alkoholmisbrug og psykiske vanskeligheder bør behandles for de psykiske vanskeligheder parallelt med alkoholbehandlingen. len kombination af alkoholbehandling og beskæftigelsesindsats vil formentlig være en fordel for målgruppen på sigt 21. Sundhedsstyrelsen udgav i 2006 en Medicinsk Teknologivurdering (MTV) vedrørende alkoholbehandling 22. MTV en er et meget grundigt studie af international forskningslitteratur, metaanalyser og undersøgelser, som er gennemført af en tværfaglig forskergruppe. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens hjemmeside for mere specifik viden om alkoholbehandling. De sociale tilbud i Danmark yder som nævnt ikke alkoholbehandling efter Sundhedsloven. Men en del af de tilbud, som er målrettet socialt udsatte mennesker, forholder sig til et eventuelt alkoholforbrugs betydning for den enkeltes livssituation, yder en skadesreducerende indsats og medvirker til at bygge bro til alkoholbehandlingen. Det er begrænset, hvad der findes af dansk og international viden om effekten af denne type indsatser. 11

12 Sociale indsatser, der virker over for socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug I England udarbejdede man i 2009 officielle retningslinjer for alkoholbehandling (NICE) 23. NICE bygger på en grundig oversigt over international forskning om effekt af alkoholbehandling. NICE-retningslinjerne handler ikke kun om selve alkoholbehandlingen, men også om sociale indsatser, der supplerer behandlingen og medvirker til at fastholde den enkelte i behandling. Nogle af retningslinjerne handler specifikt om mennesker med svære sociale og/eller psykiske vanskeligheder. Over for gruppen af socialt udsatte med alkoholmisbrug og psykiske vanskeligheder anbefaler NICE afholdenhed som mål. Hvis en person ikke er indstillet på mål om afholdenhed, anbefaler NICE, at han eller hun ikke nægtes behandling, men at der arbejdes med et mål om skadesreduktion og et fortsat motiverende arbejde hen imod et mål om afholdenhed 24. Nedenfor ses en oversigt over metoder med dokumenteret effekt, der forholder sig både til alkoholforbruget og den enkelte persons øvrige problemer. De første to nævnte metoder indgår i NICE: lcase management 25 Denne indsats giver en medarbejder ansvar for at hjælpe den enkelte med at få overblik over dennes problemer og søge relevant støtte fra andre tilbud/instanser. NICE anbefaler brug af case manager i forhold til de mest udsatte mennesker med alkoholmisbrug, fordi det kan øge deres deltagelse i behandling og forebygge frafald. I Danmark anvendes case management ofte af støtte- og kontaktpersoner eller ved bostøtte efter servicelovens 85 med det formål at sikre borgernes mulighed for at opnå og bevare kontakt med omverdenen ud fra den enkeltes ønsker og behov. lassertive Community Treatment-team (ACT-team) 26 Flere studier dokumenterer positive effekter ved anvendelse af ACT-teams over for socialt udsatte mennesker med bl.a. alkoholmisbrug og psykiske vanskeligheder samt hjemløshed. Et ACT-team er et tværfagligt indsatsteam, der kan yde både social og praktisk støtte og egentlige behandlingsindsatser. Støtten gives udgående, for eksempel i borgerens hjem. Et ACT-team tager udgangspunkt i de udfordringer, den enkelte møder i sin hverdag. Indsatsen er helhedsorienteret og tværfaglig med fokus på det enkelte menneske, hvis ønsker er styrende for indsatsen. ACT-teamet sammensættes ud fra den enkeltes problemstillinger, og ydelsen leveres der, hvor personen er. For socialt udsatte mennesker med samtidigt alkoholmisbrug og psykiske vanskeligheder kan brug af ACT-modellen bl.a. medvirke til at fastholde personen i behandling 27. Mindre studier påviser en sammenhæng mellem brugen af ACT-modellen og øget udbytte af behandling, men der mangler fortsat et grundigere studie af dette 28. ACT-teams anvendes i Danmark i Hjemløsestrategien, hvor der indgår medarbejdere fra misbrugsbehandlingen i et ACT-team. Det er dog endnu for tidligt at sige noget om indsatsens langsigtede virkning på den samlede situation hos hjemløse mennesker i Danmark og dermed også om virkningen på målgruppens alkoholmisbrug. I en dansk sammenhæng peger den Medicinske Teknologivurdering af alkoholbehandling fra 2006 på, at nedenstående indsats har en høj grad af effekt i forhold til reduktion af alkoholindtagelsen 29 : 12

13 lcommunity Reinforcement Approach (CRA) 30 CRA er en indsats, som har fokus på at styrke den enkeltes motivation, adfærd og netværk, samt koordinere alkoholindsatsen med andre støttende indsatser. CRA har især effekt på at nedbringe antallet af dage, der drikkes 31. CRA indeholder i sin oprindelige form 32 : Ordinering af antabus En målrettet indsats for at motivere den enkelte til at indtage antabus Målrettet rådgivning af pårørende, især partnere Etablering af beskæftigelsestilbud til arbejdsløse Social færdighedstræning Råd og vejledning om sociale og rekreative aktiviteter Hjælp til at kontrollere drikketrang. Internationale undersøgelser dokumenterer, at CRA er mere effektiv over for mennesker med svær alkoholafhængighed end 12-trinsmodellen. Der er moderat dokumentation for, at CRA kombineret med antabus er mere effektiv end standardbehandling kombineret med antabus. I forhold til vedvarende afholdenhed er der endnu ikke påvist klare resultater med CRA. Dokumentation på området socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug Indsamlingen af data på området foregår primært i forhold til alkoholbehandling gennem Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB), der hører under Sundhedsstyrelsen. Formålet med NAB er at overvåge og følge den offentligt betalte alkoholbehandling i Danmark. Formålet er også at skabe et overblik over, hvem der er i behandling, og hvordan målgruppen er karakteriseret, sådan at man løbende kan holde øje med, om gruppen ændrer sig 33. Målet er, at registerets data kan bruges i planlægningen af den nationale behandlingsindsats. Det er ikke muligt for kommunerne at udtrække data på cpr-nummerniveau fra NAB. Sociale indsatser efter serviceloven over for målgruppen har sjældent primært fokus på alkoholmisbruget. Det samme gælder dokumentationen af indsatserne. Social-, Børne- og Integrationsministeriet og KL har etableret et samarbejde omkring digitalisering af sagsbehandlingen på handicap- og udsatte voksne området (DHUV). Sagsbehandlingen er baseret på Voksenudredningsmetoden (VUM), der skal sikre en systematisk og helhedsorienteret afdækning af den enkeltes samlede behov og identifikation af den relevante indsats. Med VUM indsamles data på cpr-nummerniveau om borgernes problemstillinger 34. Fra 2013 skal alle kommuner elektronisk indberette en række data på voksenhandicapområdet løbende til Danmarks Statistik 35. Data indberettes på cpr-nummer-niveau, og der anvendes et fælles begrebsapparat. Ydelser som alkoholmisbrugsbehandling er omfattet af indberetningen, men det er frivilligt, om kommunerne vil indberette under den overordnede kategori behandling. På samme vis kan mennesker med alkoholmisbrug indberettes specifikt eller figurere under overkategorien sociale problemer. Det er en del af aftalen, at kommunerne får adgang til benchmarking og ledelsesinformation på både aktivitets- og udgiftsdata på handicapområdet i FLIS, Fælleskommunal ledelsesinformation. 13

14 Implementering af sociale indsatser Implementering er en række konkrete aktiviteter, der har til formål at understøtte og iværksætte en specifik indsats 36. Implementering er med andre ord de aktiviteter, der sættes i værk med henblik på at omsætte viden til konkret praksis. I det følgende afsnit gennemgås en række af de forhold, som ifølge implementeringsforskning har indflydelse på implementering af nye sociale indsatser. Indimellem eksemplificeres med indsatser over for målgruppen: socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug. Helt overordnet bør kommunen ved implementering af nye indsatser være opmærksom på, at indsatserne oftest består af både hardware og software 37. Med hardware menes for eksempel en ny sagsbehandlingsmetode eller nye indsatser over for socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug. Med software menes eksempelvis nye samarbejdsrelationer og ændring af organisationskulturen. Ved implementering af nye indsatser skal man have øje for, hvad hardwaren indeholder men lige så meget for, hvordan den påvirker softwaren i organisationen. Drivkræfter for implementering Implementering fremmes gennem tre centrale drivkræfter: Ledelse, kompetencer og organisering 38. De tre drivkræfter er gensidigt afhængige og skal understøtte hinanden. Samtidig er de kompensatoriske. Det betyder for eksempel, at kommunen kan kompensere for manglende kompetencer hos medarbejderne ved at have ekstra ledelsesmæssigt fokus på, at indsatsen leveres efter hensigten. Drivkræfter og hæmmere for implementering er hinandens spejlbilleder 39. Eksempelvis er stærk ledelsesopbakning en væsentlig drivkraft for implementering, mens mangel på ledelsesopbakning er en væsentlig hæmmer. Det samme gør sig gældende for de øvrige drivkræfter for implementering. Hvis man arbejder målrettet og struktureret med dem, vil det fremme implementeringen. Hvis man undlader at gøre det, vil det hæmme den. 14

15 Drivkræfter for implementering 40 Coaching og processtøtte Systeminterventioner Træning Udvælgelse Kompetencer Integreret og kompenserende Organisatorisk understøttelse Faciliterende administration Monitorering og data Ledelse Teknisk rationel ledelse Forandringsledelse Ledelse som drivkraft Alle succesfulde implementeringsprocesser har haft tydelig ledelsesmæssigt fokus og opbakning 41. Chancerne for succesfuld implementering vil være små, hvis ikke ledelsen er med til at initiere implementeringsprocessen, understøtter den løbende, vælger de rigtige medarbejdere og kommunikerer målsætningerne. Ledelsesopgaven har to aspekter. Dels den mere konkrete og tekniske, der handler om at understøtte rammerne omkring implementeringsopgaven. Dels aspektet omkring forandringsledelse, hvor ledelsens opgave at er drive implementeringsprocessen fremad og holde medarbejderne til ilden gennem opfølgninger og vedvarende fokus på fremdriften. Kompetencer som drivkraft Modsætningen mellem at vide, hvad man skal gøre og at gøre det i praksis er en central udfordring for implementering af nye indsatser. En vigtig drivkraft for implementering er derfor at udvælge medarbejdere og sikre løbende kompetenceudvikling. Typisk skal denne have lige så meget fokus på at aflære gamle rutiner og vaner som på at tillære den nye praksis 42. Omkring kompetenceudvikling kan det slås fast, at forskningen entydigt diskvalificerer train and hope -tilgangen 43. Det er ikke nok blot at kompetenceudvikle medarbejderne. De skal ligeledes have mulighed for at omsætte denne viden til praksis gennem løbende støtte, coaching og supervision. I implementeringslitteraturen bliver forandringsagenter og superbrugere ofte fremhævet som helt centrale for at sikre fremdriften i implementeringsprocessen 44. Superbrugere er medarbejdere, der uddannes og trænes særligt, så den øvrige medarbejderstab kan læne sig op ad dem i implementeringsprocessen. 15

16 Organisering som drivkraft Den tredje drivkraft for implementering handler om at få skabt en sammenhængende og koordineret organisering af indsatsen. Den handler også om at skabe et monitoreringssystem, der gør det muligt at følge med i og understøtte implementeringsprocessen og løbende vurdere, om man efterlever faglige standarder og opnår de tilsigtede resultater for deltagerne 45. Sandsynligheden for, at indsatsen bliver implementeret ordentligt, er betydeligt større, hvis medarbejderne har et skriftligt referencepunkt at forholde sig til i implementeringsprocessen, for eksempel i form af behandlingsprotokoller. Jo tydeligere indsatsens kernekomponenter er beskrevet, desto lettere er det at implementere den. Det gælder derfor også om at få nedskrevet tavse og intuitive handlinger, som nye medarbejdere ikke nødvendigvis kender til. Det kan for eksempel være en bestemt tilgang til borgerne eller en uskreven ansvars- og opgavefordeling mellem medarbejderne. Det er vigtigt løbende systematisk at overvåge og følge med i implementeringsprocessen 46. Det gøres ved at indsamle de data, som vil give det mest anvendelige billede af udviklingen, og som samtidig sikrer, at dokumentationsindsatsen er enkel og håndterbar i hverdagen. Samtidig er det vigtigt, at monitoreringsdata bliver anvendt aktivt på teammøder og lignende. På den måde kan data bruges til at identificere og håndtere forskellige implementeringsudfordringer. Faktorer, der påvirker implementeringen De faktorer, der påvirker implementeringen, foregår typisk på fire niveauer 47 : Individuelle faktorer De individuelle faktorer er de faktorer, der knytter sig til de enkelte medarbejderes faglige og personlige adfærd og holdninger. Interpersonelle faktorer De interpersonelle faktorer er samarbejdsrelationerne og kommunikationen mellem og på tværs af de medarbejdere, der skal levere indsatsen. De interpersonelle faktorer handler også om den kultur, som præger den organisation, hvor indsatsen skal implementeres. Der kan være stor forskel på synet på alkoholmisbrug i de sociale tilbud. Nogle steder kan man være mere tilbøjelig til at acceptere skadesreduktion som den enkeltes endelige mål for indsatsen. Andre steder vil man i højere grad forsøge at arbejde hen mod afholdenhed som mål. Institutionelle faktorer De institutionelle faktorer handler om den organisation, som indsatsen skal implementeres i, herunder de organisationsstrukturelle betingelser for samarbejde. 16 De komplekse problemer hos socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug betyder, at indsatsen ofte bør være sammensat af flere sociale og sundhedsfaglige tilbud. Det bør derfor medtænkes i implementeringen af nye indsatser over for målgruppen, at indsatserne foregår i et samarbejde mellem en lang række aktører. Ikke mindst snitfladerne til alkoholbehandlingen, psykiatrien og beskæftigelsesområdet er afgørende 48.

17 Infrastrukturelle faktorer De infrastrukturelle faktorer er den overordnede samfundsmæssige og politiske kontekst, som indsatsen skal fungere i. Herunder hører også de lovgivningsmæssige rammer omkring indsatsen. Alkoholbehandling ydes med hjemmel i Sundhedsloven, uanset om målgruppen har sociale problemer og/eller psykiske vanskeligheder. Den sociale indsats over for socialt udsatte mennesker er defineret i serviceloven, men her er der ikke særligt beskrevne opgaver i forhold til den del af målgruppen, som har et alkoholmisbrug (med undtagelse af støtte- og kontaktpersonordningen). Som det fremgår, er sociale indsatser komplekse størrelser, der skal fungere i komplekse kontekster 49. Den helt centrale opgave i implementeringsprocessen er derfor så vidt muligt at tage højde for og håndtere de faktorer, der påvirker implementeringen. Det gøres gennem aktivt arbejde med drivkræfterne for implementering: ledelse, kompetencer og organisering. Implementeringsstrategier Det er en vigtig beslutning at vælge en implementeringsstrategi, når kommunen skal implementere nye indsatser. Man kan implementere indsatsen i hele organisationen eller blot i enkelte dele af den og man kan implementere hele indsatsen med det samme eller i flere faser 50. Det giver fire forskellige implementeringsstrategier: lbig Bang Her implementerer hele organisationen hele ændringen med det samme. Fordelen ved denne strategi er, at perioden med forandringer holdes forholdsvis kort, og man minimerer sandsynligheden for, at medarbejderne falder tilbage til gamle vaner. Ulempen ved Big Bang-strategien er, at der er tale om store forandringer for medarbejderne. ldomino Her implementerer en del af organisationen hele indsatsen med det samme. Fordelen ved denne strategi er, at kommunen får mulighed for at afprøve og implementere indsatsen i en begrænset del af organisationen. Derved kan man høste en række erfaringer, der kan tages med, når indsatsen skal spredes ud til resten af organisationen. Ulempen er, at denne implementeringsstrategi er mere tidskrævende. lkaskade Her implementerer hele organisationen indsatsen i flere faser. Fordelen ved denne strategi er, at implementeringen brydes ned i mindre og mere overskuelige dele, samtidig med at man høster fordelene ved, at hele organisationen implementerer indsatsen. Ulemperne er, at det er en tidskrævende proces, og man risikerer, at der opstår forandringstræthed i organisationen. lsmå skridt Her implementerer en del af organisationen indsatsen i flere faser. Fordelen ved denne strategi er, at medarbejderne får tid til at vænne sig til den nye indsats. Ulemperne er, at implementeringsprocessen er meget tidskrævende, og at der er risiko for, at medarbejderne blot fortsætter, som de hidtil har gjort. Det gælder generelt for implementering, at der ikke er en one size fits all -løsning, som det altid vil være bedst at bruge. I stedet bør kommunen være bevidst om de forskellige fordele og ulemper, der følger af de forskellige strategier, og forsøge at tage højde for dem. 17

18 Økonomi Kommunale udgifter til indsatser på alkoholområdet I 2011 var de kommunale nettodriftsudgifter til alkoholbehandling og behandlingshjem for mennesker med alkoholskader 358,9 mio. kr. 51. Heraf udgjorde udgifter til døgnbehandling ca. en tredjedel. Det samlede tal svarer til, at en kommune af medianstørrelse ( indbyggere) havde en årlig udgift på omkring 2,8 mio. kr. til alkoholbehandling og behandlingshjem for mennesker med alkoholskader. Kommunens udgifter til øvrige sociale, sundhedsmæssige eller beskæftigelsesrettede indsatser i forhold til målgruppen er ikke medregnet. Rådet for Socialt Udsatte har opgjort, at kommunerne i 2011 samlet anvendte omkring 18,5 mio. kr. til kontakt- og støttepersoner til personer med alkoholog stofmisbrug 52. Cost-effectiveness-analyser I cost-effectiveness-analyser sammenholdes driftsudgiften ved en indsats (typisk medarbejderressourcer) med indsatsens effekt på kortere eller længere sigt. Cost-effectiveness-analyser giver også mulighed for at sammenligne forskellige indsatser. Eksempelvis kunne en sådan analyse vise udgiften til at få et bestemt antal personer fra målgruppen motiveret til at påbegynde alkoholbehandling ved hjælp af henholdsvis indsats A og indsats B. Der findes aktuelt ingen danske cost-effectiveness-analyser af metoder til alkoholbehandling målrettet socialt udsatte mennesker. Cost-benefit-analyser I cost-benefit-analyser sammenlignes udgifterne ved en given indsats med indsatsens økonomiske effekter på kortere og længere sigt. Dvs. effekterne omregnet til en økonomisk værdi i kroner. Eksempelvis kunne en sådan analyse vise værdien i kroner af at nedsætte ASI-scoren hos deltagere i alkoholbehandling med 10 pct. Der findes aktuelt ingen danske cost-benefit-analyser af alkoholbehandling målrettet socialt udsatte mennesker hverken samlet set eller med fokus på udvalgte metoder. 18

19 Initiativer for socialt udsatte mennesker med alkoholmisbrug I afsnittet præsenteres en række af de igangværende initiativer på området, som er igangsat af Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Puljen sundhed til socialt udsatte ( ) Målgruppe: Formål: Dokumentation og effekt: Kontakt: Socialt udsatte mennesker med komplekse problemstillinger, for eksempel hjemløshed, alkohol- og stofmisbrug, sindslidelse. a. Udvikle relevante og tilgængelige sundhedstilbud til målgruppen b. Styrke sundhedsindsatsen over for målgruppen, herunder den sundhedsfremmende og forebyggende indsats c. Sikre brobygning til det øvrige sundhedsvæsen. Projektets effekt måles bl.a. på følgende indikatorer: lom målgruppen modtager sundhedsydelser både i projektets tilbud og i kommunens resterende tilbud. lom målgruppen formår at opsøge og fastholdes i sundhedstilbud. Brøndby, Holstebro, Hvidovre og Næstved Kommune. Socialstyrelsens Voksenenhed. TUBA ( ) Målgruppe: Formål: Dokumentation og effekt: Kontakt: Unge i alderen år, der er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. At støtte den unge i at tage hånd om følelsesmæssige og sociale problemer med at vokse op i hjem med alkoholmisbrug. Projektets effekt måles på følgende indikatorer: de unges evne til at håndtere egne problemer, og deres oplevede forhold til sig selv. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieklubber ( ) Målgruppe: Formål: Dokumentation og effekt: Kontakt: Familier, hvor ét eller flere af familiens medlemmer har eller har haft et alkoholmisbrug. Målgruppen omfatter familiemedlemmer med alkoholmisbrug og pårørende, herunder børn over 14 år. At begrænse skaderne af et overdrevent alkoholforbrug for personer med alkoholproblemer og deres familier. Klubbernes effekt måles på følgende indikator: medlemmernes fastholdelse af et ikke problematisk alkoholforbrug. Familieklub.dk. Socialstyrelsens Voksenenhed. 19

20 Referenceliste 1 Pedersen, P.V. et.al (2012): SUSY Udsat Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Almen Medicin (2010): Spørg til alkoholvaner diagnostik og behandling af alkoholproblemer 3 Ulrik Becker et.al (2012): Alkoholbehandling i kommunerne 4 Pedersen, P.V. et.al (2012): SUSY Udsat Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden Ibid. 6 Benjaminsen, Lars et.al. (2011): Hjemløshed i Danmark 2011, National Kortlægning 7 Center for psykiatrisk forskning Århus Universitet (2010): Tabel 18. Alle heldøgnsindlæggelser fordelt efter køn, tidligere heldøgnsindlæggelse og aktionsdiagnoser, ICD10 med tre cifre 8 Ibid. 9 Becker, Ulrik et.al. (2008): Kvalitet i alkoholbehandlingen et rådgivningsmateriale 10 Sundhedsstyrelsen (2010): Tal på alkohol i kommunerne. 11 Ibid. 12 Ulrik Becker et.al (2012): Alkoholbehandling i kommunerne 13 Særtræk fra Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB). Behandlinger dækker over alle forløb, der blev påbegyndt i det pågældende kalenderår, eller som var påbegyndt i et tidligere kalenderår, og stadig var i gang 14 Becker, Ulrik et.al. (2008): Kvalitet i alkoholbehandlingen et rådgivningsmateriale 15 Pedersen, P.V. (2012): SUSY Udsat Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden Ibid. 17 Benjaminsen, Lars et.al. (2011): Hjemløshed i Danmark 2011, National Kortlægning 18 Sundhedsstyrelsen (2010): Tal på alkohol i kommunerne. 19 Ibid. 20 Hagensen, P. et.al (2011): En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug. 21 Becker, Ulrik et.al. (2008): Kvalitet i alkoholbehandlingen et rådgivningsmateriale 22 Nielsen, Anette Søgaard et al. (2006): Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering 23 National Institute for Health and Clinical Excellence. 24 Nielsen, Anette Søgaard et al. (2006): Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering 25 National Institute for Health and Clinical Excellence (2011): Alcohol-use disorders. Diagnoses, assessment and management of harmful drinking and alcohol dependence. NICE clinical guidelines Ibid. 27 Ibid. 28 Ibid. 29 Nielsen, Anette Søgaard et al. (2006): Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering 30 Ibid. 31 Berglund M, Thelander S, Johnson E. (2003): Treating alcohol and drug abuse. An evidence based review 20

Mennesker, der prostituerer sig. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker, der prostituerer sig. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker, der prostituerer sig Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Mennesker med stofmisbrug. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker med stofmisbrug. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker med stofmisbrug Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af D...2015 Kvalitetsstandard for behandling af unge under 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101,

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier... Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering FØRSTE UDKAST af Work-in-progress: VUM og DHUV Evaluering af DHUV Samlet afrapportering Bilag 4: Baggrunden for evalueringen af dhuv www.bdo.dk Forfatter: BDO og

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Voksne, som lever med vold i nære relationer. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Voksne, som lever med vold i nære relationer. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Voksne, som lever med vold i nære relationer Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling Udarbejdet af: Tone Dato: November 2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandling Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT SOCIALFORVALTNINGEN Projekt for afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug HVAD ER ACT? Det centrale i ACT-metoden er, at borgeren

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Ældre i risiko for nedsat funktionsevne. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Ældre i risiko for nedsat funktionsevne. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Ældre i risiko for nedsat funktionsevne Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

Lov om Social Service 99

Lov om Social Service 99 / Lov om Social Service 99 Støtte- kontaktperson Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning 4. Visitationspraksis 5. Ydelsesbeskrivelser for støtte-

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Til Godkendt i Byrådet april 2015 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Mennesker med psykiske vanskeligheder. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker med psykiske vanskeligheder. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker med psykiske vanskeligheder Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Socialstyrelsens nye vidensnotater.

Socialstyrelsens nye vidensnotater. Socialstyrelsens nye vidensnotater. Vidensnotatet: Mennesker med psykiske vanskeligheder - sociale indsatser, der virker. Psykiatrikoordinator netværket 30.1.2014 Læs mere: www.socialstyrelsen.dk Herunder:

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Udsatte- og misbrugspolitik

Udsatte- og misbrugspolitik Udsatte- og misbrugspolitik 2016-2020 Thisted Kommune 2 Produceret af Thisted Kommune Maj 2016 Indhold Forord 2 Visioner 3 Værdigrundlag 4 Målgruppe 4 Hvad kendetegner socialt udsatte? 4 Temaer for udsatte-

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere