Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse 28-5-09"

Transkript

1 Sorg-behandling Kræftens Bekæmpelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk

2 Jeg håndterer min sorg i små stykker.

3 for lukker jeg op for det hele på en gang, falder jeg ned i et sort hul, som jeg skal have professionel hjælp til at komme op af! (46-årig kvinde, deltager i sorg-spørgeskemaundersøgelse, 2007)

4 CASES 30-årig mand mister sin mormor. Han synes ikke han kan leve uden hende og udvikler angstanfald og suicidale tanker. Føler han har behov for støtte til hverdagen og længes efter at få råd hos mormor. 50-årig kvinde, ægtefælle dør, hun udvikler social angst, suicidale tanker, føler alt bliver meningsløst og er meget grådlabil. Hverdagen fungerer ikke, har søvnforstyrrelser, voldsom vægtændring, længes efter ægtefælle og finder kun mening i at tale om ham. 58-årig mand, mister sin mor. Familien oplever ham indesluttet og fjern og bliver bekymret. Han gør sig mange eksistentielle tanker om sit liv hvilket han fortæller, han ikke har prøvet før. 43-årig mand har mistet sin kone efter lang tids sygdom. Allerede ved første samtale efter dødsfaldet fortæller han, at han er klar til at finde en kæreste men er bekymret for hvad familien tænker.

5 Kliniske problemstillinger: Hvornår er sorg-reaktionen behandlingskrævende? Hvordan diagnosticere sorg når der ikke findes en diagnose? Har det en betydning for behandlingen, hvis sorg/depression/tilpasningsreaktion fejldiagnosticeres? Hvordan differential diagnosticere? Hvilken intervention er hensigtsmæssig?

6 ICD-10 diagnoser PTSD Post traumatisk stress disorder Akut belastningsreaktion Tilpasningsreaktion med depressiv reaktion med angst reaktion med andre emotionelle symptomer Angst Depression Kompliceret sorg-reaktion (?)

7 Normal Symptom niveau Patologi Diagnose Problematisk!! Behandling

8 Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske reaktion på tabet af en nærtstående til hvem der har været knyttet emotionelle bånd. Reaktionen omfatter en lang række affektive, kognitive, adfærdsmæssige og somatiske symptomer.

9

10 Affektive Depression, fortvivlelse, modløshed Angst, frygt, skræk Skyld, selvanklagelser Vrede, fjendtlighed, irritabilitet Tab af lystfølelse anhedoni Ensomhed. Længsel at fortæres af længsel Adfærdsmæssige Agitation, anspændthed, rastløshed Træthed, overaktivitet Søgeadfærd Gråd, hulk, råb Social tilbagetrækning Kognitive Optagethed af tanker om afdøde Mindsket selvværd Selvbebrejdelse Hjælpeløshed, håbløshed Oplevelse af uvirkelighed Hukommelses- og koncentrationsproblemer Somatiske Tab af appetit Søvnforstyrrelser Tab af energi, udmattelse Somatiske klager Fysiske klager lignende afdødes Modtagelighed/sårbarhed over for sygdom

11 Modeller i forståelsen af sorg Fasemodel (Freud; Bowlby,1980) Chok Opgavemodel (Worden, 1983) Accept af tabets virkelighed Ny opgavemodel (Davidsen-Nielsen og Leick, 1987) Tabet erkendes Længsel/protest Oplevelse af sorgens smerte Forløsning af sorgens følelser Fortvivlelse Tilpasning til livet uden afdøde Udvikling af nye færdigheder Genindsættelse Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde og at gå videre i livet Reinvestering af den følelsesmæssige energi

12 To-spors-modellen (The Dual Process Model, Stroebe & Schut, 1999) Forskning Coping-teori Eksisterende sorg-teori Ny sorg teori To-sporsmodellen Udviklingspsykologisk teori

13 To-spors-modellen Tabet Smerten over tabet Accept af endelighed Give slip/omforme tilknytning Fortrængning af reetablerende forandringer Det reetablerende Gøre nye ting Forholde sig til livsændringer Nye roller/relationer Fortrængning/afledning fra tabet

14 To-sporsmodellen processuelt Tabs-orienteret Re-etablerende Dynamisk vekselvirkning Følelses-orienteret coping Problem-fokuseret coping Integration af tabet i selv-opfattelsen

15

16 Kognitiv stress model Ting man kan ændre, skal håndteres på en problemfokuseret måde Ting man ikke kan ændre, skal håndteres på en emotionsfokuseret måde. (Sorg indeholder begge dele)

17 Fortrængningsmekanismen i tosporsmodellen Fleksibiliteten hvormed fortrængning bliver benyttet, fremstilles som hensigtsmæssig coping. Fortrængning/afledning bliver iflg. modellen afgørende for en hensigtsmæssig emotions-regulering. Emotions-regulering i tosporsmodellen er en pendulering mellem fordybelse og afledning.

18 Sorg og køn

19 Kønsspecifikke sorg-reaktioner Kvinder Meget ekspressive og som regel emotionelt funderet i sorgen. Synes det er hjælpsomt at dele tanker og følelser med andre. Mænd Som regel mindre ekspressive og emotionelt konfronterende. Problemløsningsadfærd. Vil helst lære hvordan andre tackler sorgen.

20 Sorg hos kvinder (efter Maja O Connor) Sorg hos mænd Er mere fordybede i sorgens følelser mere rumination Mere nuanceret emotionelt sprog Forlanger rum til at sørge Længere sygemeldinger? Mindre fokus på fremtiden. Er mere opgaveorienterede Mindre nuanceret emotionelt sprog Vil have mulighed for at leve det normale liv Hurtigt tilbage på arbejde Mindre fokus på sorgens følelser

21 Rumination Jeg har haft mange problemer i mit liv, men der er ingen af dem der er rigtigt er blevet til noget. Mark Twain

22 enten skal jeg hænge mig eller også skal jeg finde en ny kone snart. Konen har været eneste følelsesmæssige partner Et lille socialt netværk Oplevelsen af hjælpeløshed eller ensomhed i forbindelse med tabet

23 Diskussion Hvad synes du om teorien om tospors-modellen? Er teorien brugbar ift dine klienter/de sorg-ramte du møder? Har teorien mangler ift de problemstillinger/den håndtering af sorg, du møder hos dine klienter?

24 Kompliceret sorg

25 Kompliceret sorg forslag til DSM af Horowitz A) Begivenhedskriterium: Dødsfaldet skal ligge mindst 14 mdr tilbage B) Tegn og symptomkriterier: Inden for de seneste tre måneder skal mindst 3 af de følgende syv tegn vise sig med en intensitet, som har indvirkning på ens daglige virkemåde. C) Påtrængende genoplevelsessymptomer - Påtrængende fantasier, utilsigtede tanker som står i forbindelse med afdøde. - Erindringsanfald eller følelsesmæssige anfald, der refererer til forholdet til afdøde. - Stærk trang eller ønske om den afdødes tilstedeværelse D) Tegn på undgåelse og tilpasningsproblemer - Stor ensomhedsfølelse eller følelse af indre tomhed. - Overdreven undgåelse af andre personer, af steder eller aktiviteter som har forbindelse med afdøde. - Tab af interesse for job, sociale aktiviteter, opdragelse og sociale forpligtelser i et utilpasset omfang.

26 Hvem skal vi behandle? Og hvordan?

27 Intervention

28 Hjælper det at dele tanker og følelser med andre når man sørger? Hypotesen om at tale om følelsesmæssige aspekter af tabet reducerer den depressive symptomatologi understøttes ikke (Stroebe et.el. 2002). Efterlevende der taler meget om tabet/høj disclosure har flere genoplevelses-symptomer end de med lav disclosure (Stroebe et.al. 2005) Disclosure ændrer ikke i sig selv den emotionelle berørthed omkring den traumatiske begivenhed. (Pennebaker, Handbook of Bereavement Research, 2001)

29 Sorg og gråd Sorg er ikke et kar som kan tømmes med tårer Der er ikke en entydig relation mellem sorg og gråd men tårer kan virke lettende og forandre sorgens form i øjeblikket

30 Sorg intervention Emotions-regulering iflg. To-sporsmodellen Konfrontation For nogle mennesker vil følelsesmæssig konfrontation med tabet virke hensigtsmæssig og lettende Undgåelse For nogle mennesker, vil følelsesmæssig undgåelse med tabet, virke som en hensigtsmæssig buffer mod følelsesmæssig oversvømmelse.

31 Disclosure Pennebaker, 2001 Disclosure er kulturelt betinget. Deltagerne i forsøget oplevede det var behageligt at lette sit hjerte. Muligvis mest effektivt til at sætte kognitiv struktur på kaotiske tanker. Virker kun som følelsesmæssig forløsning når der er samtidig kognitiv bearbejdning og emotionsmodulering. Kan virke som brænde på et bål og den følelsesmæssige udladning fortsætter i det uendelige og udmatter personen. Jf. feber-analogi : Feberen hjælper med at hele og viser tydeligt at noget er galt. Hvis feberen bliver ved, skal der noget andet til for at personen kan få det bedre.. Muligvis mest effektivt for mennesker med utilstrækkelige coping-mekanismer.

32

33 Fastholdelse af tilknytning Continuuing bonds theory I en række studier har det vist sig hensigtsmæssigt at fokusere på at fastholde båndet til afdøde fremfor at fokusere på adskillelse Den efterlevende arbejder med hvilken betydning relationen til afdøde har haft samt hvordan den kan spille en rolle i livet fremover. I terapien arbejdes der aktivt med ritualer/artefakter der fastholder afdødes tilstedeværelse i den efterlevendes liv.

34 Interventions-studier Virker sorg-terapi? 6 uger efter terapi: (N=89) Mindre intens følelse af tab 89% Færre fysiske symptomer 88% Mindre angst 81% Nemmere at håndtere sorgen 85% Følte sig mere selvsikker 72% Oplevede bedre relationer 86% Syntes det var nemmere at se fremad 80% (Gallagher, Tracey & Millar, 2005)

35 Interventionsstudier Effekt af terapi Primær intervention (terapi tilbudt til alle sørgende). 16 studier ingen effekt! Sekundær intervention (terapi tilbudt til risiko grupper). 7 studier beskeden effekt! Tertiær intervention (terapi til kompliceret sorg). 7 studier beskeden men positiv vedvarende effekt! (Schut, Stroebe, van den Bout & Terheggen, 2001)

36 Interventionsstudier Børn 13 kontrollerede studier Ingen signifikant effekt på tilpasningen kunne påvises 1 studie viste at målrettet intervention til børn i risiko-gr. havde nogen effekt

37 Ikke alt der tælles, tæller, og ikke alt der tæller, kan tælles Einstein

38 Hvad er det udtryk for? Er vi for dårlige til at drive sorg-terapi? (Et klinisk interventions problem) Er det fordi vi ikke ved hvordan vi skal måle på den terapi vi laver? (forskningsmæssigt metodologisk problem) Hvilken rolle spiller de generelle problemstillinger i terapi-effektforskning? (Faktorer der er effektive i terapi f.eks. Relation, motivation etc.)

39

40 Intervention før og nu FØR Ekspressivisme Faser/opgaver Give slip Gennemarbejdning NU Bevidst undertrykkelse Individuelle, naturlige forløb Fastholde emotionelt bånd Lære at leve med

41 alle fik fred! Og den døende skulle ikke lide mere. Jeg fandt også ud af at livet går videre selv om man er i sorg (Kvinde, 40 år)

42 Tak for i dag!

Mænd og sorg. Maja O Connor

Mænd og sorg. Maja O Connor Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-

Læs mere

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.

Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au. Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk D. 2. April 2011 Palliation et tværfagligt felt Iflg WHO er lindringen af psykologiske

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi

Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Sorg-reaktionen hos efterlevende til patienter behandlet i palliativt regi Cand.Psych. Specialist i psykoterapi, Århus Universitetshospital mguld@as.aaa.dk Sorg Defineret som den fysiske og psykologiske

Læs mere

Interventioner i sorgprocessen i et sundhedsfremmende perspektiv Temadag om sorg, Vejle 2019

Interventioner i sorgprocessen i et sundhedsfremmende perspektiv Temadag om sorg, Vejle 2019 Interventioner i sorgprocessen i et sundhedsfremmende perspektiv Temadag om sorg, Vejle 2019 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Tab og sorg En forskningslinje på

Læs mere

Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd Marts 2017

Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd Marts 2017 Sorg efter selvmord en livslang proces Årsmøde Landsforeningen for efterladte efter selvmord Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Marts 2017 Tab og kompliceret sorg

Læs mere

Tab og traumer. Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk. Lægedage

Tab og traumer. Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk. Lægedage Tab og traumer Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening og støtte. Et randomiseret

Læs mere

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Jeg vil gerne tale om min sorg

Jeg vil gerne tale om min sorg Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,

Læs mere

Tab & Traumer. Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk. Specialeuddannelsen

Tab & Traumer. Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk. Specialeuddannelsen Tab & Traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen Program Tab, traumer og kriser: Cases og udfordringer Psykotraumatologi

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Sorg som udfordring i palliativ indsats. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk

Sorg som udfordring i palliativ indsats. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Sorg som udfordring i palliativ indsats Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Skive September 2013 Odense 2012 Foto: www.panoramio.com/user/711862 I skal

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014

Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi PhD m.guldin@alm.au.dk Temadag d. 28/1/14 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet

Læs mere

Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling

Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling Klinisk sygepleje 21. årgang nr. 2 2007 45 Sorg-reaktioner ny forståelse og behandling Reactions to bereavement new understanding and treatment 8 Bereavement care is an essential part of working with palliative

Læs mere

Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin

Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening

Læs mere

Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge

Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge Plan for workshop om sorg og sorgstøtte for børn og unge Velkommen introduktion af oplægsholder og deltagere hvor kommer I fra, hvad håber I at få med? Overvej om I har særlige børn/unge/problemstillinger

Læs mere

Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.

Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au. Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Odense April 2012 Odense 2012 Foto: www.panoramio.com/user/711862 Sorg

Læs mere

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Vedvarende sorglidelse en ny diagnose

Vedvarende sorglidelse en ny diagnose Vedvarende sorglidelse en ny diagnose Lektor Maja O Connor (cand.psych.aut, PhD., specialist i gerontopsykologi) Leder af Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Seniorforsker

Læs mere

Kronisk sorg en selvstændig lidelse

Kronisk sorg en selvstændig lidelse Kronisk sorg en selvstændig lidelse Når man mister en nærtstående ved dødsfald opstår i der i langt de fleste tilfælde en stærk sorg, som typisk varer et årstid. Det skønnes, at de stærkeste sorgreaktioner

Læs mere

Pårørende, tab og sorg Ny forskning og implikationer for klinikken

Pårørende, tab og sorg Ny forskning og implikationer for klinikken Pårørende, tab og sorg Ny forskning og implikationer for klinikken Mai-Britt Guldin Cand.psych. Phd Specialist i Psykoterapi m.guldin@ph.au.dk Palliation til patienter med hjertesvigt 2016 Sorg som udfordring

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion)

Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion) Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem (Et år med magisk tænkning, Joan Didion) Når to bliver til én Fagligt selskab for Geriatriske sygeplejersker 8. marts 2016, Jorit Tellervo

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW 2 KRÆFT OG IDENTITET Program KRÆFT MEDFØRER TAB TAB MEDFØRER SORG TO-SPORS-MODELLEN SORGENS TO SPOR UVISHEDEN OG ANGSTEN ANGSTEN

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc.

Preben Engelbrekt. Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Preben Engelbrekt Socialrådgiver, Psykoterapeut MPF, Cand. Scient. soc. Fakta om målgruppen Hvor mange? I Danmark har i alt ca. 60.000 børn og unge op til 28 år mistet en eller begge deres forældre på

Læs mere

Salon1: Komplicerede sorgreaktioner hos ældre. Biretha Vitalis Joensen, cand. psych. videns- og forskningsmedarbejder

Salon1: Komplicerede sorgreaktioner hos ældre. Biretha Vitalis Joensen, cand. psych. videns- og forskningsmedarbejder Salon1: Komplicerede sorgreaktioner hos ældre, cand. psych. videns- og forskningsmedarbejder Velkommen Rammen for salon 25 minutter oplæg 10 minutter drøftelse i grupper 10 minutter opsamling og spørgsmål

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til

Læs mere

Tab, traumer og relationelle problemer

Tab, traumer og relationelle problemer Tab, traumer og relationelle problemer Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen 2018 Tab og sorg En forskningslinje på Forskningsenheden

Læs mere

Hvad er sorg? Toprocesmodellen for håndtering af sorg

Hvad er sorg? Toprocesmodellen for håndtering af sorg 1 Hvad er sorg? Toprocesmodellen for håndtering af sorg Upubliceret notat af Maja O Connor, Lektor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og Seniorforsker ved Det Nationale Sorgcenter. Meget få kommer

Læs mere

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

Problemstilling: Model 1. Illustration af den naturlige sorgproces.

Problemstilling: Model 1. Illustration af den naturlige sorgproces. Psykologfaglig Sorgrådgiver Indsatsen er iværksat som led i Skanderborg kommunes værdighedspolitik for 2019, under overskriften Pårørende - en værdig død og hjælp til værdighed efter døden. Stillingen

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese

Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt. En kvalitativ metasyntese Patienters oplevelse af deres recovery efter et akut myokardieinfarkt En kvalitativ metasyntese PLAN FOR SESSION 1 Kl. 9.00 9.45: Introduktion Præsentation af resultater Figur - mestring Kl. 9.45 9.55:

Læs mere

Salon 5: Sorgterapi til Børn og Unge, som har mistet en forælder

Salon 5: Sorgterapi til Børn og Unge, som har mistet en forælder Salon 5: Sorgterapi til Børn og Unge, som har mistet en forælder - Behandlingstilbud ogefteruddannelse til kommuner Ved Psykolog Anne Vonger Kaas 18. September Sorgkonference 2018 Program Velkommen Oplæg

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Skilsmissen en lang proces

Skilsmissen en lang proces Skilsmissen en lang proces AF CHARLOTTE HØJGAARD JESSEN FOR TEAMWORK FAMILY APS Når et ægteskab slutter, vil det så godt som altid være en sorgfyldt tid. En tid præget af skuffelse, tab af drømme og forventninger.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Forståelse og behandling af SORGFORLØB

Forståelse og behandling af SORGFORLØB EFTERLADT AF MAJA O CONNOR & ASK ELKLIT Forståelse og behandling af SORGFORLØB De seneste landvindinger i, hvordan vi forstår og behandler sorg forløb, var genstand for Margaret og Wolfgang Stroebes bidrag

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Stress hos pårørende

Stress hos pårørende Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer

Læs mere

Sorgstøtte i palliativ indsats Baggrunden for en retningslinje om tidlig sorgstøtte

Sorgstøtte i palliativ indsats Baggrunden for en retningslinje om tidlig sorgstøtte Sorgstøtte i palliativ indsats Baggrunden for en retningslinje om tidlig sorgstøtte Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk DMCG-PAL årsmøde 2019 DMCG-PAL

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog Samarbejde med pårørende et lederansvar? Malene Schmidt Stoltze Rasmussen Cand.Psych.Aut. Neuropsykolog Hvem er jeg? Konsulent i VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) Håndbog om

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts/april 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål,

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE

FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE FOREBYGGELSE AF KOMPLICEREDE SORGREAKTIONER HOS VOKSNE OG ÆLDRE PRÆSENTATION Sarah Midtgård Grau Sygeplejerske og Specialkonsulent i DNS Linda Kolkur Tougaard Faglig Udviklingssygeplejerske KØBENHAVNS

Læs mere

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression

Læs mere

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid. Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere