Uddannelsesevaluering af Administrationsbachelor- uddannelsen

Transkript

1 Efterår/vinter 2016 Uddannelsesevaluering af Administrationsbachelor- uddannelsen Konklusion fra uddannelsesevaluering Perspektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfor udvalgte temaer 0

2 1. Indledning Indhold i rapporten Formål Drøftelser på evalueringsdagen Sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Struktur i uddannelsen (den røde tråd ) Studieintensitet og studiemiljø Undervisernes faglige kompetencer og videndeling Praktikken i relation til refleksiv praksislæring Praktikkens forberedelse og tilrettelæggelse Professionsprofilen og aftagernes kendskab til denne Uddannelsens profil og relevans Aftagernes kendskab til uddannelsen Kommentarer til uddannelsesevalueringen Studielederskifte De studerendes repræsentativitet Bilag Bilag 1: Temaer til evalueringsdagen 30. november Indledning 1.1 Indhold i rapporten Denne rapport er udarbejdet på baggrund af evalueringsdagens drøftelser d. 30. november Omdrejningspunkter for evalueringsdagen var nedenstående tre temaer, som beskriver nogle væsentlige forhold på uddannelsen (se beskrivelsen af de enkelte temaer i bilag 1): Sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Praktikken i relation til refleksiv praksislæring Professionsprofilen og aftagernes kendskab til denne De 3 temaer er udvalgt af evalueringspanelet suppleret af uddannelsesledelsen på baggrund af den statusrapport for Administrationsbacheloruddannelsen, som er udarbejdet netop til brug ved denne uddannelsesevaluering. 1

3 1.2 Formål Det overordnede formål med denne uddannelsesevaluering er at understøtte udviklingen af uddannelsen med fokus på uddannelsens niveau af kvalitet i mål, indhold og tilrettelæggelse. Med udgangspunkt i relevant baggrundsmateriale og udvalgte fokusområder er der gennemført en evalueringsproces med deltagelse af eksterne eksperter, som har bidraget med ny og kvalificeret viden til fremadrettede udviklingsinitiativer. Drøftelserne på evalueringsdagen er gennemført i et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan Administrationsbacheloruddannelsen kan blive endnu bedre. Denne rapport beskriver hermed forslag til nye initiativer og overvejelser til uddannelsen i forhold til de 3 udvalgte temaer. Rapporten har til formål at indgå i uddannelsens kvalitets- og udviklingsarbejde, og skal videre indgå som en del af baggrundsmaterialet i topledelsens refleksioner over uddannelsesporteføljen. 1.3 Drøftelser på evalueringsdagen I løbet af evalueringsdagen blev temaerne drøftet med uddannelsesledelsen, repræsentanter fra de studerende og fra underviserne. Der blev under møderne sikret, at alle 3 temaer så vidt muligt blev drøftet lige indgående på evalueringsdagen. Det var således de samme emner og spørgsmål, der blev behandlet i drøftelserne med alle tre deltagergrupper; uddannelsesledelsen, de studerende og underviserne. Uddannelsesevalueringskonceptet har et fremadskuende perspektiv med fokus på, hvordan uddannelsen kan sikre kvaliteten og blive endnu bedre. Denne rapport har således til formål at fokusere på anbefalinger til de udviklingspotentialer drøftelserne på dagen indkredsede. Evalueringspanelet konkluderer generelt efter dagen, at det er en udfordret uddannelse, men med mange gode initiativer til forbedringer fremover. 2. Sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Dette tema omhandler uddannelsens arbejde med omsætningen af mål for læringsudbytte ind i uddannelsens moduler og kerneområder, samt hvordan denne omsætning fremstår for de studerende. 2.1 Struktur i uddannelsen (den røde tråd ) Strukturen i uddannelsen blev indgående drøftet med fokus på, hvordan uddannelsens tilrettelæggelse opleves af de studerende. Administrationsbacheloruddannelsen dækker et bredt professionsområde og skal uddanne de studerende til generalister inden for dette område. Samtidig oplever nogle af de studerende, at de første 6 moduler er diffuse. De føler, at de specialiserer sig, når de vælger valgfag på modul 7 til 10, og først på dette tidspunkt ser den råde tråd i uddannelsen. Med afsæt i ovenstående udfordring giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og idéer til at hjælpe med at skabe den røde tråd i uddannelsen: At de studerende gives en mere praksisnær professionsidentitet på et tidligere tidspunkt i uddannelsen, så de kan se formålet med, og sammenhængen mellem, modulerne. Dette kan bl.a. gøres vha. 2

4 flere praksisnære cases, udarbejdelse og løbende opdatering af uddannelses-cv med opnåede kompetencer og udarbejdede projekter eller erfarings-fortællinger fra dimittender. Uddannelsen kan også give de studerende mere støtte til at få lavet deres modulprojekter i samarbejde med praksis. Dette kræver ikke nødvendigvis, at de studerende udarbejder et helt projekt i samarbejde med organisationer, men kan lige såvel dreje sig om at uddannelsen kan skabe de studerendes adgang til empiri hos organisationerne. Få skabt rum blandt undervisere og studerende til drøftelse af Hvad betyder Refleksiv praksislæring som begreb, og hvordan omsætter vi dette ind i uddannelsen?. Uddannelsen skal arbejde med at give begrebet liv og legitimitet, hvilket også kan bidrage til bedre kobling mellem teori og praksis på uddannelsen. Evalueringspanelet vurderer, at det er grundlæggende for uddannelsen at, at konceptforståelsen rodfæstes stærkere blandt alle involverede. De studerende efterspørger mere almene færdigheder tidligere i uddannelsen bla. i forhold til at udarbejde CV og ansøgninger. Ved at de studerende på et tidligt tidspunkt i uddannelsen begyndte at arbejde med deres CV, vil de kunne danne et mere klart billede af deres praksisprofil og identitet. Dette arbejde vil muligvis også hjælpe til med at gøre dem mere parate til at ansøge om praktikpladser senere i uddannelsen. Selvom uddannelsen er modulopbygget kunne det overvejes at tilrettelægge denne med semesterprojekter, der går på tværs af modulerne. Der vil kunne arbejdes mere i dybden med sådanne projekter og dermed skabes en tydeligere sammenhæng til modulernes læringsmål samt en bedre sammenhæng modulerne imellem. At skærpe budskabet om uddannelsens indhold og mål i forbindelse med markedsføringen af denne, så der laves en bedre forventningsafstemning med kommende studerende allerede ved valget af uddannelsen. På den måde ved de studerende, hvad de går ind til. 2.2 Studieintensitet og studiemiljø De studerende, der starter på uddannelsen, har meget forskellige forudsætninger og motivation for uddannelsen. Det giver for uddannelsen og de studerende imellem udfordringer i forhold til at skabe det gode og motiverende studiemiljø. Samtidig er studieintensiteten på Administrationsbacheloruddannelsen lav i forhold til det krævede niveau, og ledelsen og underviserne på uddannelsen arbejder med at forventningsafstemme med de studerende ved at introducere uddannelsens tilrettelæggelse iht. SAM ved hver modulstart. Evalueringspanelet kredsede bl.a. om drøftelsen omkring udfordringen med at gøre elever til studerende, der tager ansvar for egen læring. Herunder drøftedes også, hvordan den gode balance skabes mellem pisk og gulerod balancen mellem at arbejde med et godt studiemiljø og gøre undervisningen interessant frem for at fokusere på at styre de studerende gennem uddannelsen via værktøjer som bl.a. SAM. Ud fra ovennævnte drøftelser giver evalueringspanelet følgende anbefalinger og idéer: Underviserne anvender SAM i forbindelse med planlægningen af de enkelte moduler og semesteret som helhed, og forventningsafstemmer med de studerende ved modulstart. Den store udfordring er at motivere de studerende til at arbejde i kategori 3 og 4. Ved at anvende SAM løbende igennem modulerne, og ikke kun ved modulstart, kan dette sikre yderligere forventningsafstemning igennem modulet med fokus på aktiviteter i kategori 3 og 4, som jo skal initieres af de studerende. 3

5 De studerende giver udtryk for, at uddannelsen er igennem en positiv udvikling med ny ledelse og mange nye undervisere, der er ansat i løbet af det seneste år. Det er vigtigt, at ledelsen sammen med underviserne og studerende nu fortsætter denne udvikling. Panelet anbefaler, at der er fokus på følgende: o o De studerende var alle enige om, at det vigtigste er at forbedre studiemiljøet, hvilket også vil give et højere niveau af motivation og studieintensitet. Med studiemiljø mener de studerende her primært det faglige studiemiljø (læringsmiljø), og de interviewede studerende vil gerne selv deltage i dette arbejde. De har mange idéer og har også allerede igangsat en studiekreds. Panelet anbefaler, at ledelsen tager styring i arbejdet med at forbedre studiemiljøet: herunder at sikre det nødvendige rum til drøftelse af hvad er det gode studiemiljø til gavn for alle grupper af studerende, både de ressourcestærke som de mindre ressourcestærke?, samt at sikre at rammerne herfor er til rådighed for fremtidens studerende. At arbejde med at styrke evaluerings- og feedback-kulturen på uddannelsen. Evalueringerne bliver mere meningsfulde for de studerende, hvis oplever, at uddannelsen arbejder med resultaterne. Det er derfor vigtig at formidle, hvordan resultaterne håndteres og hvilke indsatser, der igangsættes ud fra disse. Det er vigtigt, at der på uddannelsen drøftes, hvordan Insights profilen anvendes. Nogle studerende havde oplevet udelukkende at få feedback på denne via mail, og så var den ikke yderligere anvendt. Det er også vigtig ikke at anvende profilerne til at sætte studerende eller hold i bås, men i stedet anvende dem på en måde, hvor de giver mening i de studerendes uddannelse og eventuelle karrierevej. 2.3 Undervisernes faglige kompetencer og videndeling Der er gennem det seneste år kommet en del nye undervisere til på uddannelsen mere specifikt 5 nye ud af 9. Dette både grundet udskiftning og forøgelse af underviserressourcerne. Der har i denne forøgelse af underviserressourcerne også fra ledelsens side været fokus på at sikre bredden i de faglige kompetencer. Samtlige undervisere er i gang med et adjunktforløb, og de giver udtryk for, at der derfor er begrænset tid til at deltage i yderligere kompetenceudvikling og forsknings- og udviklingsaktiviteter. Evalueringspanelet drøftede ovennævnte udfordringer i forhold til at sikre videngrundlaget for uddannelsen og har følgende idéer og anbefalinger: Det anbefales at ledelsen har fokus på at koble de indbyggede forsknings- og udviklingsaktiviteter i adjunktforløbene sammen med kerneområderne i uddannelsen, således de bidrager til sikring af videngrundlaget. Parallelt med ovennævnte er det vigtigt, at ledelsen har fokus på at sikre videngrundlaget i forhold til kerneområderne med aktiviteter for underviserne, som ligger ud over de adjunktforløb, de er i gang med. Der skal være fokus på at få skabt flere eksterne relationer og kontakter til bl.a. universiteter, hvor eksempelvis AAU s Institut for Statskundskab, Center for Komparative Velfærdsstudier og Center for Arbejdsmarkedsforskning kunne være relevante. Da uddannelsen har fået en ny ledelse og underviserstaben er vokset til det dobbelte det seneste år, er der det vigtigt, at der i samarbejde skabes rum og systematiske metoder til at sikre videndeling internt mellem underviserne. Det er vigtigt, at deres indhentede viden om 4

6 forskningsfelter, udviklingsarbejder og tendenser, der er centrale inden for uddannelsens beskæftigelsesområde, deles og anvendes i uddannelsen, så den kommer de studerende til gode. En del af den indhentede viden kommer fra undervisernes praktikvejledning og kontakt, se evt. også under pkt Praktikken i relation til refleksiv praksislæring Dette tema omhandler praktikken på uddannelsen set i en sammenhæng med UCN læringstilgang Refleksiv Praksislæring. 3.1 Praktikkens forberedelse og tilrettelæggelse Der er på uddannelsen i foråret 2016 sket en omlægning af uddannelsens praktikvejledning fra at det før kun var én underviser til at det nu er alle underviserne, der har praktikvejledning. De studerende på uddannelsen skal som udgangspunkt selv finde deres praktikplads og får en introduktion hertil, der også omfatter indføring i jobsøgningsværktøjer. De studerende oplever, at de selv i høj grad skal indføre deres praktiksteder i mål og indhold for deres praktikker, da uddannelsen ikke det seneste år har haft aktiviteter til sikring af dette ud over skriftligt materiale, som de studerende selv skal videreformidle. De studerende vurderer dog, at der generelt er god tilfredshed på uddannelsen i forhold til de gennemførte ophold og evalueringspanelet har følgende idéer og anbefalinger til dette tema: Det er vigtigt, at uddannelsen arbejder med at påklæde de eksterne praktikvejledere inden de studerende går i praktik, evt. ved at lave informationsmøder for disse på UCN, hvor bl.a. læringsmål og indhold i praktikken kan forventningsafstemmes. Dette har yderligere potentiale til at forbedre samarbejdet mellem uddannelsen og praktikstederne Det kan være en udfordring at arbejde med læringsmålene både for de interne og de eksterne vejledere, da ingen af disse er uddannet som administrationsbachelorer. Dette da uddannelsen stadig er så ny. Læringsmål fra de foregående moduler kan anvendes til at integrere de studerendes uddannelse i praktikken. Dette kan definere, hvilke færdigheder og kompetencer de kommer med i forhold til afklaring for praktiksted, samt give et tydeligere billede af, hvilke mål de skal opnå igennem praktikken. Disse mål skal være koblet op mod de konkrete læringsmål for praktikken jf. studieordningen. De studerende gav udtryk for, at de gerne vil klædes bedre på til praktikken og at dette også kan være en del af karriereplanlægningen. Uddannelsen kunne f.eks. arbejde med at etablere en Jobsøgningsdag, som en workshop med deltagelse af Jobcenteret. Eventuelt kunne de ældre studerende med en vejlederprofil hjælpe med at undervise. Dette skal også ses i sammenhæng til pkt 2.1 vedr. skabelse af praksisidentitet og anvendelse af læringstilgangen Refleksiv praksislæring. Der er for uddannelsen udarbejdet en praktikhåndbog. Det er ud fra drøftelserne på evalueringsdagen uklart, hvorvidt denne følges. Det anbefales derfor, at ledelsen tager stilling til dennes indhold og anvendelse. Uddannelsen skal også tage praktikportalen i anvendelse. Jf. pkt. 2.3 er det vigtigt at skabe et videndelingsrum for uddannelsens interne praktikvejledere. Dette skal også sikre, at der sker en fælles evaluering af praktikkerne mellem underviserne og ledelsen, hvor generelle tendenser m.v. fanges i forhold til forbedring af praktikken jf. områdets procedure for evaluering af studieaktiviteter. 5

7 Insights profilen vurderes af de studerende som et brugbart værktøj til selvindsigt og refleksion i forhold til at lave det rigtige match i forhold til praktiksted. De udtrykte også ønske om at få lavet profilen igen inden bachelorprojektet ud fra den forudsætning, at den bruges rigtigt og kritisk. Panelet anbefaler, at det er vigtigt at uddannelsen drøfter, hvordan Insights profilen skal anvendes, jf pkt 2.2, samt også i forhold til effekten af at bruge den på individniveau frem for holdniveau. 4. Professionsprofilen og aftagernes kendskab til denne Fokus for dette tema handler om, hvordan det løbende sikres, at dimittenderne har de relevante kompetencer som aftagerne efterspørger, og hvordan det, den anden vej, sikres, at aftagerne får en forståelse for professionsprofilen/dimittendernes profiler. 4.1 Uddannelsens profil og relevans Drøftelserne i forhold til uddannelsens relevans kredsede omkring det udgangspunkt, at uddannelsen stadig er meget ny og kendskabet til uddannelsen derfor er mindre end til øvrige videregående uddannelser rettet mod samme aftagerfelt. Indenfor aftagerfeltet har uddannelsen haft udfordringer i finde sit fodfæste i faggrænseproblematikken mellem HK ere og AC ere. Derfor er det vigtig at brande profilen, så offentlige organisationer tydeligere kan se, hvornår de i forbindelse med rekruttering med fordel kan vælge en Administrationsbachelor. I forhold til uddannelsens fortsatte arbejde med at afspejle arbejdsmarkedets behov, og sikre at dimittenderne opnår de relevante kompetencer, har evalueringspanelet følgende idéer og anbefalinger: Det er vigtigt, at uddannelsen tager udgangspunkt i, at dimittenderne skal have en generalistprofil samt får denne profil skærpet i forhold til den offentlige sektor. o Uddannelsen skal selv tage styringen og vælge retningen i dette arbejde, da den stadig er meget ny, men selvfølgelig anvende aftagerkontakten til at indhente aftagernes behov. Eks. er det vigtigt, at uddannelsen ikke brandes til, at en dimittend får en HR-profil rettet mod det private arbejdsmarked, fordi denne har valgt valgmoduler, der ligger inden for dette område. o Det ses også vigtigt at skærpe profilen og formidle denne i forhold til forventningsafstemningen i forhold til kommende og nuværende studerende, jf. punkt 2.1, da det kan være med til at skabe en mere tydelig praksisidentitet for disse. Det er vigtigt, at uddannelsen drøfter, hvordan denne sikrer dimittendernes generelle kompetencer i forhold til bl.a. digitalisering og brug af alment anvendte IT-programmer. Aftagerne forventer ikke, at dimittenderne skal have kompetencer i at anvende specifikke økonomisystemer m.v. 4.2 Aftagernes kendskab til uddannelsen Ledighedsgraden for uddannelsens dimittender er ifølge seneste data fra Styrelsen for Videregående Uddannelser den næsthøjeste i forhold til de øvrige institutioners dimittender. Da uddannelsen stadig er meget ny (første dimittender i januar 2014) kredsede drøftelsen i forhold til dette punkt omkring aftagernes kendskab til uddannelsen. 6

8 Evalueringspanelet har følgende idéer og anbefalinger til dette punkt: Uddannelsen skal markedsføre sig selv mere i forhold til aftagerfeltet. Det kunne bl.a. være i forhold til at anvende eksisterende aftagerkontakt (praktiksamarbejder m.v.). Følgende kunne være relevant: o o Mere information til aftagerne om dimittendernes kompetencer og hvilke arbejdsopgaver de kan varetage. Information om, hvordan aftagerne får kontakt til de studerende eks. opslag af studiejobs på portal, aktuelle praktikopgaver/projekter. 5. Kommentarer til uddannelsesevalueringen Ud fra en kort evaluering af dagen med evalueringspanelet ønskes nedenstående forhold taget i betragtning i forhold til de ovennævnte konklusioner. 5.1 Studielederskifte Uddannelsen har under planlægningen af denne uddannelsesevaluering været igennem et studielederskifte og Helle Lyhne Hvass Markussen deltog på uddannelsesevalueringsdagen som konstitueret studieleder. Evalueringspanelet gav efter evalueringsdagen udtryk for, at de oplevede en begrænsning i evalueringen i forhold til drøftelserne med ledelsen omkring den anvendte praksis i uddannelsen tilbage i tiden. Uddannelseschef Henriette Eduardsen valgte at gennemføre denne uddannelsesevaluering ud fra det perspektiv, at det er en fremadskuende evaluering, der kan give den nye studieleder viden/idéer til udvikling og forbedring af uddannelsen. 5.2 De studerendes repræsentativitet De studerende, der deltog i interviewet, repræsenterede primært den ældre gruppe af studerende, der har erfaringer inden for andre fag/professioner, og de var alle meget afklaret omkring valget af uddannelsen. Derved var bla. den gruppe af studerende, der er gået den direkte vej fra en gymnasial uddannelse ikke repræsenteret. Der var ingen deltagende studerende fra 1. semester, hvilket gjorde, at bl.a. ny-igangsatte studiestartsaktiviteter (som fx onboarding) ikke kunne evalueres. 7

9 6. Bilag 6.1 Bilag 1: Temaer til evalueringsdagen 30. november Nedenstående er de 3 udvalgte temaer, som blev omdrejningspunkt for evalueringsdagen d. 30. november på Administrationsbacheloruddannelsen. Temaerne er udvalgt på baggrund af indstillinger fra de eksterne deltager samt ønsker fra uddannelsen. Tema 1: Sammenhæng mellem mål for læringsudbytte, uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Dette tema omhandler uddannelses arbejde med omsætningen af mål for læringsudbytte ind i uddannelsens moduler og kerneområder samt hvordan denne omsætning fremstår for de studerende. Så fokus er bl.a. på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt understøtter de studerende i at kunne se den røde tråd og progressionen i udbyttet af deres uddannelse. Hertil anvender uddannelsen bl.a. studieaktivitetsmodellen og diverse mødefora, se studieaktivitetsmodellen nedenfor. Men hvordan kan vi bla. via studieaktivitetsmodellen give de studerende et endnu tydeligere billede af studiet og sammenhæng til mål for læringsudbytter, uddannelsens indhold og tilrettelæggelse? Herunder også hvordan kan vi arbejde med og motivere de studerende til flere aktiviteter, der kan foregå i kvadrant 3 og 4 og derved få hævet studieintensiteten (antal brugte timer på studiet)? Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Hvordan og hvornår i uddannelsen drøftes målene med jeres studerende? Herunder anvendelsen af studieaktivitetsmodellen i denne drøftelse 8

10 Hvilken viden er indhentet fra modulevalueringer og Studietilfredshedsundersøgelser, og hvordan anvendes og følges der op på denne? Hvordan indhentes og anvendes ny viden fra aftagerfelterne i forhold til udvikling af modulernes indhold? Hvordan kobles den udvikling/indsamling af viden, der pågår på uddannelsen til konkret indhold i undervisning? o Gennem uddannelsens egne forsknings- og udviklingsprojekter o Gennem ny litteratur eller eksterne forskningsresultater o Gennem udvikling i arbejdsmarkedet Tema 2: Praktikken i relation til refleksiv praksislæring Dette tema omhandler praktikken på uddannelsen set i en sammenhæng med UCN læringstilgang Refleksiv Praksislæring. Kernen i denne tilgang til læring er samspillet mellem teori og praksis kombineret med personlige refleksioner. Derfor er samarbejdet med praksis afgørende og derved er praktikken et vigtigt element i refleksiv praksislæring. Praktikken ønskes evalueret med fokus på følgende: Hvordan sikres sammenhæng mellem praktikken og de øvrige studieaktiviteter, og herunder hvordan forberedes de studerende til praktikken Hvordan sikres kvaliteten af praktikken via samarbejdsrelationer og -aftaler med praktikstederne og vejlederne, og herunder også hvilke opgaver inden for professionsfeltets praksis, der er relevante for de studerende at arbejde med i praktikken. Sikring af læringen fra de studerendes praktikker ved løbende at inddrage deres erfaringer i undervisningen Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Hvordan foregår praktikforberedelsen? Hvordan forberedes de studerende til praktik? Hvordan kan der laves endnu bedre match mellem praktiksted og studerende bla. ved anvendelse af de studerendes insights profiler (se eksempel på profil i eftersendt materiale) Er der intern- og/eller ekstern praktikvejleder tilknyttet? Hvordan er ordningen? Hvordan samarbejder I med praktikstederne om kvaliteten af praktikken, herunder bla. de pædagogiske kompetencer hos intern/ekstern praktikvejleder og indholdet i praktikken i forhold til opnåelse af mål for læringsudbyttet. Hvordan er samarbejdet generelt med praktiskstederne? Er der mulighed for erfaringsudveksling med mulighed for læring for praktikstederne? Hvordan fungere underviserens praksiskobling og er der relationer fra denne til praktikken/praktikstederne? Hvordan inddrages læring og erfaringer fra de studerendes praktikker til uddannelsen og øvrige medstuderende? Hvordan følges der op på de studerendes evalueringer og tilbagemeldinger fra deres praktikforløb. 9

11 Tema 3: Professionsprofilen og aftagernes kendskab til denne Administrationsbacheloruddannelsen på UCN er stadig en af vore nyere uddannelser, og vi har kun haft dimittender i 2014, 2015 og 2016 i alt 48 studerende har dimitteret fra uddannelsen. Ud fra data for ledighedsgraden og underbygget af dimittendundersøgelsen ses at disse første årgange har udfordringer med at finde beskæftigelse. Dimittendundersøgelsen indikerer en tendens til at dimittenderne er ansat inden for stor end stor spredning af virksomheder/organisationer og stillingsbetegnelser lige fra indkøbs- og salgsassistent til vejleder og igen til kontorfuldmægtig. En væsentlig del af uddannelsen består af valgmoduler (7, 8, 9 og 10 modul svarende til 60 ECTS) hvor de studerende har mulighed for at skærpe deres professionsprofil og rette denne mod konkrete aftagerfelter. Fokus for dette tema kredser om, hvordan det løbende sikres at dimittenderne har de relevante kompetencer som aftagerne efterspørger, og hvordan det sikres den anden vej, at aftagerne får en forståelse for professionsprofilen/-profilerne for dimittenderne? Relevante spørgsmål i denne drøftelse kunne være: Er der balance mellem antallet af dimittender og arbejdsmarkedets behov? Hvordan forventningsafstemmer vi mellem studerende/dimittender og aftagerne? Eks. i forhold til: o Tydelighed omkring læringsmål (hvad skal de studerende lære) o Ideal dimittendprofil (hvad kan de studerende) o Realistiske/ydmyg professionsidentitet (hvad kan de studerende forvente). Er der balance mellem dimittendernes viden, færdighed og kompetencer og arbejdsmarkedets behov? Her tænkes ikke kun på de faglige kompetencer (viden og færdigheder), men også de systemiske kompetencer, der er knyttet til evnen til at forholde sig til systemet som helhed, herunder ikke mindst at forstå ens egen betydning til helheden, forstå beslutningsstrukturer og magtrelationer, vise evne til at indgå i innovationsprocesser, tilpasningsevne og evne til at bidrage til fornyelse og kvalitetsforbedringer. Dimittendernes og aftagernes vurdering hvordan arbejder uddannelsen løbende med viden fra dimittender og aftagere. Opgaveløsningen i den offentlige forvaltning fordrer i stigende grad et højere uddannelsesniveau. Mens medarbejdergruppen med erhvervsfaglig kontoruddannelse er blevet mindre, er medarbejdergrupperne med korte, mellemlange og lange forvaltningsuddannelser forøget, og væksten har været størst på MVU- og LVU-områderne, særligt MVU-området, hvor Administrationsbacheloruddannelsen er en af disse uddannelser. Er der inden for aftagerfeltet stor konkurrence mellem de forskellige uddannelser og er uklart for aftagerfeltet, hvilken professionsprofil dimittender fra Administrationsbacheloruddannelsen har i forhold til andre uddannelser, der er rettet mod samme aftagerfelt? 10