Piareersarfik Juni Test til indplacering på moduler i grønlandsk og dansk

Transkript

1 Piareersarfik Juni 2007 Test til indplacering på moduler i grønlandsk og dansk Dato for testen: Navn:

2 Læse- og skrivetest Denne test er udarbejdet til at teste læse- og skrivefærdigheder hos deltagere i Piareersarfik. Denne test varer 3 timer. Testen deles op i en: Læsetest i dansk med informerende- og fortællende tekster, 1½ minutter. Skrivetest i grønlandsk, 45 minutter Skrivetest i dansk, 60 minutter. NB: Der skal være en pause på 5 min. mellem hver test. Deltagerne bliver siddende på deres pladser. Læsetesten i dansk Skrivetesten i grønlandsk Skrivetesten i dansk De enkelte test aktiveres ved, at man siger: Nu begynder testen, du må gerne åbne opgaven. Testen afsluttes med, at man siger: Nu er testen slut. Dato for redigering af test juni 2007

3 Informerende tekster Vend, når der bliver sagt, at du må åbne opgaven

4 Opgave-1 Læs nedenstående annonce 1 og besvar spørgsmålene efter annoncen. Har du styr på dit blodtryk? Hvis du har forhøjet blodtryk, kan du muligvis deltage i dette videnskabelige forsøg, hvor hensigten er at undersøge virkningen af en kombinationsbehandling med 3 allerede markedsførte blodtrykssænkende lægemidler. For at kunne indgå i forsøget kræves det blandt andet, at du: er mellem 18 og 86 år har et moderat til svært forhøjet blodtryk kan tilbyde evt. igangværende blodtrykssænkende behandling ellers er sund og rask Forsøget strækker sig over 9-13 uger og omfatter i alt 7-10 besøg mellem kl. 7 og 10. Besøgene vil være af ca. ½- 1 times varighed. Al nødvendig forsøgsmedicin vil blive udleveret. Forsøget er godkendt af Lægemiddelstyrelsen ( ), Den Videnskabsetiske Komite ( ) samt Datatilsynet og sponseres af medicinalfirmaet Novartis. Hvis du er interesseret i at høre mere om forsøge kan du kontakte: Bispebjerg Hospital: Kristine Serup-Hansen, tlf Afskrevet fra annonce i metroxpress, tirsdag den 10. april 2007, side 16

5 Besvar opgaven ved at sætte kryds X i felterne. I denne opgave vil der være mere end et svar i et af spørgsmålene. 1) Hvad kan man deltage i, hvis man har forhøjet blodtryk? Et hospitalsforsøg Et videnskabeligt forsøg En undersøgelse med blodtrykssænkende lægemidler 2) Hvor gammel skal man være for at deltage i forsøget? Man skal være mellem: 8 og og og og 86 3) Hvor lang er perioden for forsøget? 3-6 uger 7-10 uger 9-13 uger 8-12 uger 4) Hvem har godkendt forsøget? Sygesikringen Danmark Lægemiddelstyrelsen Den videnskabelige komite Datatilsynet 5) Hvilket telefonnummer skal man ringe til, hvis man er interesseret i forsøget? Tlf Tlf Tlf

6 Opgave-2 Læs nedenstående annonce 2 og besvar spørgsmålene efter annoncen. Er du medlem af danmark? Så kom til medlemsmøde for København, Frederiksberg, Amagerkommunerne og Bornholm på Radisson SAS Falconer Hotel og Conference Center, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg onsdag den 18. april 2007 kl På mødet skal der vælges 20 repræsentanter og indtil 10 stedfortrædere. OBS: Medlemmer bosiddende i postnr er stemmeberettigede på mødet i lokalkreds Storkøbenhavn. Se dagsorden m.v. i seneste nr. af d-nyt. (Husk gyldigt medlemsbevis: f.eks. kvitteret indbetalingskort eller betalingsoversigt fra PBS). Afdeling København Palægade København K Tlf d danmark Sygeforsikringen Sygeforsikringen.dk 2 Afskrevet fra annonce i metroxpress, tirsdag den 10. april 2007, side 16

7 Besvar opgaven ved at sætte kryds X i felterne. I denne opgave vil der være mere end et svar i nogle af spørgsmålene. 1) Hvad indkalder Sygesikringen Danmark til? Generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling Medlemsmøde 2) Hvilke medlemmer drejer indbydelsen sig om? København Frederiksberg Amagerkommunerne Bornholm Postnr Hørsholm 3) Hvem skal vælges på mødet? 25 repræsentanter 20 repræsentanter 8 stedfortrædere 10 stedfortrædere 4) Hvad er Sygesikringens adresse? Købmagergade 12 Kongensgade 7 Palægade 7 5. Hvor kan man se dagsordenen? Seneste metroxpress Sidste referat Seneste d-nyt

8

9 Fortællende tekster Vend, når der bliver sagt, at du må åbne opgaven

10 Opgave-3 - Læs nedenstående artikel om computere. Bærbare giver studerende skader afskrift fra metroxpress, tirsdag den 10. april 2007 Mange timers intensivt arbejde på bær bare computere sætter sig som museskader hos unge. Skaderne kan følge med resten af livet. Det var først, da Janne Bram Jensen ikke kunne løfte et glas mælk, at hun indså, at noget var helt galt. Otte måneder med en bærbar computer havde sat sig i begge hendes arme som en ondsindet seneskedehindebetændelse, og den 25-årige statskundskabsstuderende måtte lægge både job og speciale på hylden. Janne Bram Jensen er langtfra den eneste studerende, der har reddet sig en museskade. I sin praksis ser kiropraktor Anders Broegaard et stigende antal unge blandt patienterne, især i eksamensperioder. Fælles for dem er, at de bruger alt for mange timer i selskab med laptoppen. Det lægger direkte op til skavanker. De bruger typisk den bærbare til at tage noter på under forelæsningerne og så arbejder de videre på den, når de kommer hjem, siger Anders Broegaard. Værre end de stationære Bærbare computere er i de seneste år blevet markant billigere, og mange, især studerende, har ikke en stationær computer derhjemme, der kan aflaste dem. Ifølge Anders Broegaard er de bærbare computere værre end de stationære, fordi man ikke kan indstille dem efter individuelle behov. Han peger i øvrigt på, at den bærbare computers særlige mus, kaldet touchpad, for nogle kan virke som en aflastning fra den almindelige mus, mens den for andre er en yderligere belastning. Det kommer an på præcist hvor i armen, skaden sidder. For Janne Bram Jensen var det netop touchpad en der gav spændinger fra håndled til albue. Ti timer dagligt gennem otte måneder fik til sidst armene til at give op. Jeg ignorerede det i et stykke tid, for jeg syntes ikke, at jeg kunne stoppe med at arbejde eller skrive speciale, fortæller hun. Noget værre bras Efter 10 dage på smertestillende medicin og i total computerafholdenhed, kunne Janne Bram Jensen så småt vende tilbage til tastaturet. Men selv nu, mere end en måned efter, kan hun ikke arbejde mere end tre timer foran computerskærmen på en dag. Jørgen Riis Jepsen, der er overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Esbjerg, kalder det noget værre bras at sidde derhjemme med en bærbar ved dårlige møbler. Han advarer om, at computerskader kan forfølge en resten af livet. Man betaler en ergonomisk pris for at have en mobil computer. Selv kortvarige overbelastninger kan give problemer, og det vil alt andet lige være værre ved en bærbar computer. Det er uforudsigeligt, om skaderne vil forfølge en, for der er nogle patienter, der bliver ved at have problemer, siger han. Ritzau

11 Når du har læst artiklen om computere, skal du besvare nedenstående spørgsmål. 1) Hvad er museskader ifølge artiklen i metroxpress forårsaget af? 2) Hvordan fandt Janne Bram Jensen ud af, at hun havde fået en museskade? 3) Hvornår er der flest museskader? 4) Hvilke computere er de skadeligste ifølge kiropraktor Anders Broegaard? 5) Hvornår kunne Janne Bram Jensen igen begynde at bruge sin computer efter, at hun var kommet i behandling? 6) Hvordan vurderer Jørgen Riis Jepsen skader i forbindelse med at bruge computere? Bemærkninger: Hvad synes du om teksten? Sæt kryds! Svær Meget svær Middel Meget let

12 Opgave-4 Læs pressemeddelelsen fra Greenland Tourism 3 godt igennem. Pressemeddelelsen er tryk på næste side og er delt op i tre opgaver. Opgave A Opgave B Opgave C OBS: Spørgsmålene skal besvares med hele sætninger fx: For eksempel: Spørgsmål: Hvordan begyndte håndboldpigernes program.? Svar: Håndboldpigernes program begyndte den 30. november Artiklen er redigeret af Inge Lise Christiansen

13 Opgave A: Besvar opgaven i hele sætninger. Guldpigerne i Grønland: Det er bare så stort! I fem dage har de danske guldpiger trænet, spillet kampe, oplevet isfjelde, hundeslæder og skrevet autografer i hundredvis. En udflugt til indlandsisen sætter punktum for et oplevelsesrigt program i Grønland. Mandag formiddag satte de danske håndboldpiger kurs mod indlandsisen. Vejret var flot med minus 10 grader og skyfrit. Turen til indlandsisen foregik med bus fra lufthavnsområdet ved Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). Undervejs kiggede nysgerrige moskusokser på. Ved kanten af den kæmpemæssige isvæg blev busserne udskiftet med to bæltekøretøjer, som kørte pigerne en tur på den nordlige halvkugles største iskappe. Lyset er sparsomt på denne årstid, men solen brød frem, og pigerne oplevede isen i al sin magt og vælde. Det har været et fantastisk oplevelse for alle, siger landstræner Jan Pytlich. - Vi kom hertil for både at få oplevelser og god træning, og begge dele har vi fået til fulde. Oplevelserne har været i særklasse og det er samtidig lykkedes pigerne at holde fokus på træning, siger en tilfreds landstræner, der offentliggør den endelige spillerliste til EM på torsdag d. 2. december. Turen til Grønland er en tak til pigerne for den tredje olympiske guldmedalje i Athen. Bag arrangementet står Air Greenland og Pilersuisoq, og med på turen er både nye spillere og spillere, der har valgt at stoppe landsholdskarrieren. I alt deltager 25 håndboldpiger på turen, som er tilrettelagt som en kombineret trænings- og oplevelsestur som optakt til EM i Ungarn. 1) Hvor satte de danske håndboldpiger kursen mod? 2) Hvor mange minusgrader var temperaturen? 3) Hvilke forventninger havde danskerne til turen til Grønland? _ 4) Hvem står bag arrangementet i Grønland? _ 5) Hvorfor er håndboldpigerne i Grønland? _ 6) Hvor mange håndboldpiger deltager i turen til Grønland? _ 7) Hvor mange dage har håndboldpigerne været i Grønland? _

14 B-opgave: Besvar opgaven i hele sætninger. Intensivt program Forud for mandagens udflugt ligger fire hektiske dage med håndbold og masser af oplevelser. Fredag den 26. november spillede de danske piger mod det grønlandske U/18 herrelandshold i Nuuk, og søndag var der opvisningskamp i Ilulissat. Mellem træning og kampe har der også været tid til helikoptertur i Nuuk og hundeslædetur og sejltur i isbjergenes by Ilulissat i Diskobugten. 1. Hvordan var håndboldpigernes program i Grønland? C-opgave: Besvar opgaven i hele sætninger. Mere information: Marketingchef Jesper Kunuk Egede, Air Greenland på mail: jke@airgreenland.gl og mobil: eller projektleder Kirsten Henriksen på mail: kirsten@airgreenland.gl og telefon: Fotos: Der er vedlagt to fotos til pressemeddelelsen. Foto 1: Katrine Fruelund og Rikke Schmidt. Foto 2: Karen Brødsgaard og Karin Mortensen. Fotograf: Søren Gammelmark. Andre motiver fra opholdet kan fås ved henvendelse hos marketingchef Jesper Kunuk Egede, Air Greenland på mail: jke@airgreenland.gl og mobil: eller projektleder Kirsten Henriksen på mail: kirsten@airgreenland.gl og telefon: ) Hvem har udsendt pressemeddelelsen? _ 2) Hvem har taget billederne til pressemeddelelsen? _ 3) Hvor kan man få oplysninger om håndboldpigernes ophold i Grønland? Bemærkninger: Hvad synes du om teksten? Sæt kryds! Svær Meget svær Middel Meget let

15

16 Skriftlig test i dansk Vend, når der bliver sagt, at du må åbne opgaven

17 Opgave-5 Besvar nedenstående spørgsmål på dansk og fortæl med dine egne ord, hvilke sportsaktiviteter, som du synes bedst om. Hvad mener du om, at Air Greenland og Pilersuisoq arrangerer en tur til Grønland for de danske håndboldpiger? Interesserer du dig for håndbold eller andre sportsgrene? Dyrker du selv sport?

18

19 Atuarnermut allannermullu misilitsissut

20 Atuarnermut allannermullu misilitsissut Kalaallisut allattariarsornermi Misilitsissut Vend, når der bliver sagt, at du må åbne opgaven

21 Atuarnermut allannermullu misilitsissut Suliassaq 6 Suliassaq 3 qupperneq 9-miittoq atuaqqiguk imaluunniit kalaallliisuua qupperneq 24 aamma 25 miittoq atuaruk: Apeqqutit ataani allaqqasut akikkit namminerlu oqaatsitit atorlugit oqaluttuara-lugu, qarasaasiat qanoq isumaqarfiginerlugit ilinniartitaanermut ulluinnarnilu atorneqartarnerannut atatillugu. Apeqqutit ataani allaqqasut aallaavittut atorsin-naavatit: Illit nammineq qarasaasiaqarpit, ulluinnarnilu sumut atortarpiuk? Ilinniartitsinermi qarasaasiaq atorneqartassava aappiuppat sooq? Ulluinnarni Internet-i atortarpiuk?

22 Atuarnermut allannermullu misilitsissut

23 Atuarnermut allannermullu misilitsissut Suliassaq 6- Qarasaasiat pillugit allaaserisaq ataaniittoq atuaruk. Qarasaasiat angallattakkat ilinniartunut ajoqutissarsiffiusarput MetroXpres-imit tigulaariffigisaq, marlunngorneq 10. april 2007 Akunnerit amerlasuut qarasaa-siat angallattakkat atorlugit sukumiisumik sulinerit inuusuttu-nut muse-skadenik ajoqutissarsiffiusarput. Ajoqutit inuunerup sinnera piusinnaallutik. Janne Bram Jensen-ip aatsaat immuk immiartorfimmiittoq kivissinnaajunnaaramiuk paasilerpaa ajortoqartoq. Qaammatini arfineq pingasuni, qarasaasiamik angallattakkamik atuinerup kingunerisaanik, talii ujallup ameraasaanik aseruuttoornermik ajorluinnartumik ajoquteqalersimapput, 25- inillu ukiullip naalakkersuinikkut allaffissornermut ilisimatusartup, suliffini immikkullu sammisani tunuttariaqarsimavai. Janne Bram Jensen kisiartaanngi-laq, ilinniartut akornanni muse-skademik ajoqutissarsisimasoq. Kiropraktor Anders Broegaard-ip sulinermini takusinnaavaa, inuu-suttut nakorsiartartut amerliartor-nerat, tamannalu misilitsinnerit nalaanni annertunerusartoq. Ataatsimuussutaallu tassaalluni akunnerpassuit atorlugit laptop-imik atuinerat. Ajoqutissamillusooq toqqaannartumik ujartuisoq. Oqalugiartumik malinnaanerminni, nalinginnaasu-mik qarasaasiaq angallattagaq atorlugu allattuisarput angerlaraa-ngamillu suliartik nangittarlugu, Anders Broegaard-i oqarpoq. Qarasaasiamik angallattagaanngitsunit ajorneruvoq Qarasaasiat angallattakkat ukiuni kingullerni malunnaateqarluartu-mik akikinnerulersimapput, amerlasoorpassuillu, ingammik ilinniartut, qarasaasinanik angallattagaanngitsunik angerlarsimaffimminni oqilisaassutigisinnaasaminnik peqarneq ajorput. Anders Broegaard-ilu naapertorlugu qarasaasiat angallattakkat angallattagaanngitsunut naleqqiullugit ajornerupput, tamannalu pis-suteqartoq inuup nammineq pisariaqartitai malillugit inississinmata. Taamatuttaaq immikkut tikkuar-paa, qarasaasiap angallattakkap te-riaasaa immikkorluinnaq ittoq touchpad -imik taaneqartartoq, inuit ilaannut terissamit nalingin-naasumut saniliullugu oqilisaatigi-neqartarmat allanulli aamma suli annertunerusumik ajoqusiisarluni. Apeqqutaasarluni ajoquserneq tallip sukutserpiaaniinnersoq. Janne Bram Jensen-imullu tunngatillugu, tassarpiaavoq touchpad pissutaasoq, paffimmiit ikusimmut sukattoornernik pilersitsisoq. Qaammatini arfineq pingasuni ul-lormullu

24 Atuarnermut allannermullu misilitsissut akunnerit qulit atuisarsi-manerata kingunerisaanik talii nukillaarsimapput. Piffissap ingerlanerani soqutiginngitsuusaaqqaarsimavara, isumaqaramami sulinera immikkullu allaaserinninnera unitsiinnarsinnaa-nagu, oqaluttuarpoq. Ajorluinnarpoq Ullut qulit nipaallisaatilinnik nakorsaatitoreerluni aammalu qarasaasiamik atuinaversaarluinnareer-luni, Janne Bram Jensen tastatur-imut annikitsuinnarmik atueqqissinnaalerpoq. Qaammat ataaseq sinnerlugu qaangiutereeraluartoq, nalunaaquttap akunnerinik pingasunik sivisunerusumik qarasaasiap saavani sulisinnaanngilaq. Jørgen Riis Jepsen, Esbjerg-imi arbejdsmedicinsk klinikimi nakorsaanerusup oqaatigivaa, peqqinnanngilluinnartoq angerlarsimaffimmi pequtit naleqqutinngitsut atorlugit angallattakkamik qaraasaasiarsorneq. Mianersoqqussutigivaalu, qarasaasiaq atorlugu ajoqusernerit inuuneq naallugu piusinnaammata. Angallattakkamik qarasaasiarsineq timip peqqiilliulerneranik akilerneqarsinnaavoq. Sivikikkaluamilluunnit atuipiloor-nerit ajornartorsiutaalersinnaam-mata, allanillu tamanit qarasaasia-mit angallattakkamik atuineq ajornerusarluni. Siumut takorlooreerneqarsinnaaneq ajorpoq, ajoquserneq inuuneq naallugu pigilerneqarsimaanersoq, inoqartarmammi ajoqusernerup kingornatigut ajornartorsiuteqalertartunik. Ritzau