Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri"

Transkript

1 Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri 1. Introduktion Dette notat indeholder en sammenligning, hvor CO 2 -regnskabet for to byggematerialer sammenlignes igennem hele byggeriets livscyklus. Opgaven er rekvireret af Dansk Beton,. Der foretages sammenligning af typisk etplans enfamiliebolig svarende til energiberegningerne foretaget i Ref. 1 (se referenceliste nedenfor). Beregninger af energiforbruget til opvarmning iht. det nye bygningsreglement blev udført i regi af Produktområdeprojektet vedr. Betonprodukter, Disse beregninger er suppleret med CO 2 -udledningstal i forbindelse med produktion af byggematerialer og opførelsen af boligen i nærværende notat. Der er foretaget beregninger af forskellen i CO 2 -udledning pr. etageareal svarende til følgende to opbygninger af bagmur og indvendige skillevægge: 1. Ekstra lette vægkonstruktioner svarende til en opbygning af gipsplader på træskelet, som følger. De indvendige skillevægge består af 45x70 mm trælægter pr. 600 mm, hvorpå der er monteret to lag 13 mm gipsplade på begge sider. Skillevæggene har desuden en kerne af mineraluld. Den totale tykkelse af lette skillevægge er dermed 120 mm. Bagmuren er opbygget af 45x195 mm træstolper placeret pr. 600 mm. Indvendigt er bagmuren beklædt med to lag gipsplader og desuden et lag gips ud imod ydermuren (vindgips). Dertil kommer en dampspærremembran. Isoleringen i bagmuren medtages ikke, da den forudsættes identisk med den tilsvarende hulmursisolering i letbetonkonstruktionen. 2. Middeltunge vægkonstruktioner svarende til letbetonelementer i 100 mm tykkelse udført i letklinkerbeton type LAC 10/1850. Såvel bagmur som indvendige skillevægge er udført i samme materiale og 100 mm tykkelse. Der vurderes kun på forskellene imellem de to materialevalg, og derfor medtages ikke terrændæk, formur, lofter, tagkonstruktion, isolering af klimaskærm, gulve, vinduer og døre samt alle installationer. Disse elementer forudsættes identiske for de to beregningstilfælde. Der er heller ikke medtaget bidrag fra vedligeholdelse og ombygninger i boligens levetid _letbeton_sammenligning_final Side 1

2 2. Beregningsgrundlag Der er lagt følgende referencer til grund for beregningerne: 1. Teknologisk Institut, Beton, Varmeakkumulering i beton, Miljøstyrelsens Arbejdsrapport nr. 19, Arup, A lifecycle analysis of carbon dixoide emissions from housing under climate change examining the role of thermal mass, The Concrete Centre, London, Juni Håndbog i miljørigtig projektering, BPS publikation nr. 121, Glavind & Riis, Indsamling af miljødata i letklinkerbetons livscyklus, Teknologisk Institut, Kjellsen, Guimaraes & Nilsson, The CO 2 balance of concrete in a life-cycle perspective, Teknologisk Institut, Reference 1 omfatter beregninger af energibehovet til opvarmning/afkøling i driftssituationen i henhold til det nye Bygningsreglement fra Beregningerne er foretaget vha. SBi s beregningsværktøj Be06. Dette beregningsprogram medtager den termiske inerti afhængigt af de anvendte byggematerialer svarende til 4 grupper spændende fra ekstra let, middel let, middel tung til ekstra tung. Baggrund og forudsætninger for beregningerne er givet i Ref. 1 samt i SBi-anvisning 213. Reference 2 er en britisk undersøgelse, som medtager hele livscyklus for en typisk engelsk enfamiliebolig for en nystartet familie. Etagearealet er 66 m 2 fordelt på to etager. Beregningerne medtager desuden forudsigelser af global opvarmning samt vurderinger af fire forskellige materialevalg fra lette til tunge byggematerialer. De forskellige byggematerialers CO 2 -udledninger (embodied CO 2 = ECO 2 ) er taget fra det britiske Institution of Structural Engineers og dækker naturligvis over engelske produktionsforhold. Reference 2 bruges som sammenligningsgrundlag for nærværende beregninger og til dels også som vurderingsgrundlag af de anvendte udledningstal. Reference 3 indeholder danske tal for forskellige byggematerialers CO 2 -udledninger for alle faser i livscyklus. Tallene har ganske vist et vist antal år på bagen, men de vurderes stadig brugbare til denne undersøgelse. Reference 4 indeholder en beskrivelse af CO 2 -udledninger tilknyttet delmaterialerne såvel som de færdige letklinkerbetonprodukter. Der er både givet data for vægge, dæk og blokke. Reference 5 indeholder oplysninger omkring CO 2 -optag som følge af betonens karbonatisering. Rapporten er en del af et nordisk projekt, som foregik i Disse tal benyttes til at vurdere letbetonelementers CO 2 -balance efter nedrivning og nedknusning _letbeton_sammenligning_final Side 2

3 Nedenfor er de forskellige livscyklusfaser beskrevet: hvor Total CO 2 = ECO Energibehov t + + Nedrivning Fase nr Tidspunkt: t = 0 0 t t service t > t service Udledninger associeret med råstofudvinding, oparbejdning til byggematerialer, produktion af byggematerialer og opførelse af byggeri. Energi til opvarmning, ventilation og afkøling i byggeriets driftsperiode. Der medtages ikke vedligehold og reparationer på bygningsdele, da de antages ens for de to materialevalg. Energiforbrug til nedrivning, knusning, sortering, deponering, bortkørsel. Karbonatisering af nedknust beton. t service = levetid for bygningen. Er sat lig 70 år i beregningerne. CO 2 = CO 2 -udledning beregnet som kg pr. m 2 etageareal. ECO 2 = CO 2 -udledninger i forbindelse med fremstilling af byggematerialer og indbygning i færdigt byggeri, inkl. transportbidrag. I de følgende afsnit er CO 2 -tallene for hver fase behandlet. 3. Beregninger af ECO 2 fase 1-3 I nedenstående tabel 1 er ECO 2 beregnet pr. m 2 væg. For de lette byggematerialer er der ganske stor variation på de værdier for CO 2 -udledninger, som findes i litteraturen. Derfor er det valgt at regne med nedre og øvre værdier for træ og gipsplader samt isolering i skillevæggene. ECO 2 -data for betonkonstruktioner er vurderet at være mere veldefinerede, og derfor regnes der kun med en værdi i det følgende. Denne kan opfattes som en middelværdi _letbeton_sammenligning_final Side 3

4 Tabel 1 Beregningsdata for ECO 2 opgjort pr. m 2 vægareal. A B C = A*B kg materiale kg CO2 kg CO2 Datakilde for Materiale 2 2 m væg kg materiale m væg CO 2 Middeltung bagmur a, 100 mm LAC 10/ ,18 33 Let bagmur, træskelet, 45x ,2 c 0,6 2,4 7,2 mm pr. 600 mm b 3 lag 13 mm gips à 9 kg/m ,18 0,3 4,9 8,1 Ref. 4 (inkl. ca. 3 kg stål pr. m 2 ) Nedre grænse fra Ref. 3. Øvre grænse ligger 50 % over Ref. 2. Nedre grænse fra Ref. 2. Øvre grænse fra Ref. 3. 0,2 mm dampspærre (PVC) med densitet 0,2 3,2 0,7 Ref kg/m 3 I alt, let bagmur ca Let skillevæg, træskelet, 45x70 5 0,2 0,6 1 3 Se ovenfor. mm pr. 600 mm b 4 lag 13 mm gips à 9 kg/m ,18 0,3 6,5 10,8 Se ovenfor. 70 mm mineraluld med densitet 2,1 0,9 1,7 1,9 3,6 30 kg/m 3 I alt, let indvendig skillevæg ca Ref. 3. Nedre og øvre grænse svarende til stenuld og glasuld, hhv. a Bagmur og indvendig skillevæg er identisk udført i 100 mm letklinkerbeton helvægselementer. b Der er desuden medtaget en rem i væggens top og bund. c ECO 2 for konstruktionstræ varierer ekstremt meget i litteraturen. Ref. 3 angiver 0,1 kg CO 2 pr. m 3 kg træ, hvilket giver 0,2 kg CO 2 pr. kg træ baseret på en densitet på 500 kg/m 3. Denne værdi anvendes som nedre værdi. Ref. 2 angiver, at konstruktionstræ kan have CO 2 -udledninger på op til 1,6 kg pr. kg træ, men dette vurderes meget højt, og en værdi på 0,4 kg/kg benyttes i Ref. 2. Det er på den baggrund valgt at anvende en værdi på 0,6 kg/kg som øvre værdi i nærværende beregninger _letbeton_sammenligning_final Side 4

5 For at kunne relatere tallene i tabel 1, som gælder pr. m 2 vægareal, til boligens etageareal benyttes følgende sammenhænge for referenceboligen på 180 m 2 i Ref. 1. Nedenstående skitse (Fig. 1) viser boligens grundplan til orientering. Boligens hoveddimensioner er ca. 9 m bredde og ca. 18 m længde. Dertil kommer en karnap i forbindelse med stuen. Areal af bagmur (eksklusiv åbninger) i forhold til etageareal er lig med (111 m 2 )/(180 m 2 ) = 0,6. Areal af indvendige skillevægge er lig 132 m 2 fratrukket 10 døråbninger, hvilket betyder, at forholdet for skillevæggene er lig (109 m 2 )/(180 m 2 ) = 0,6. Dvs. stort set identisk forhold som for bagmuren. Fig. 1 Dette giver følgende resultat for ECO 2 angivet pr. m 2 etageareal, når tallene fra tabel 1 anvendes: 1. Ekstra let, nedre værdi ECO 2 = 0,6*(8+9) kg CO 2 /m 2 = 10 kg CO 2 /m 2 Ekstra let, øvre værdi ECO 2 = 0,6*(16+17) kg CO 2 /m 2 = 20 kg CO 2 /m 2 2. Middeltungt: ECO 2 = 2*0,6*33 kg CO 2 /m 2 = 40 kg CO 2 /m _letbeton_sammenligning_final Side 5

6 Når der udelukkende betragtes forskelle mellem de to løsninger ses det, at der opnås en CO 2 -udledning pr. m 2 etageareal, som er 20 til 30 kg højere for det middeltunge materialevalg end for ekstra lette vægge. Denne forskel benyttes som startværdi i afsnit Vurdering af ECO 2 bidrag fra de enkelte delmaterialer I Fig. 2 ses de enkelte ECO 2 -bidrag til letklinkerbeton helvægge illustreret (Ref. 4). Søjlen repræsenterer udledningen på 33 kg CO 2 pr. m 2 væg, som blev benyttet i skemaet på foregående side. Cementproduktionen står for ca. 2/3 af det samlede udslip og fase 2, som omfatter aktiviteterne på elementfabrikken, står for knap 1/5. Den resterende del deles af de øvrige delmaterialer og montering på byggeplads. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Stål Basis cement fase 1 24 kg/m2 0,9 kg CO2/kg 0,82 kg cementklinker/kg ECO2 1kg/kg Fase 3, Opførelse, byggeplads Fase 2, Produktion af helvæg Fase 1, Stål Fase 1, Bakkesand Fase 1, Letklinker Fase 1, Basis cement Fig. 2 Tallene i Ref. 4 er baseret på recept på LAC 10/1800 fra Ref. 4 bestående af Basis cement 236 kg/m 3 flyveaske 29 kg/m 3 letklinker 62 kg/m 3 bakkesand 1540 kg/m 3. Set i forhold til en nutidig recept på LAC 10/1850 oplyst fra Expan A/S er der visse forskelle, men cementmængden varierer kun et par procent, så det vurderes ikke, at der er grund til at justere tallene. I Fig. 3 er der tilsvarende lavet en opdeling af en let indvendig skillevæg. Det bemærkes, at gipspladerne står for ca. 70 % af udledningen i forbindelse med udvinding af råvarer og produktion af byggematerialer _letbeton_sammenligning_final Side 6

7 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gips 36 kg/m2 fase 2 Gips 36 kg/m2 fase 1 ECO2 1kg/kg Fase 3, Opførelse, byggeplads Fase 2, Mineraluld Fase 2, Træ Fase 2, Gipsplader Fase 1, Mineraluld Fase 1, Træ Fase 1, Gipsplader Fig. 3 Reference 2 indeholder en komplet beregning af ECO 2 på baggrund af engelske data. Et halvt dobbelthus i to etager med i alt 66 m 2 etageareal, dvs. betydeligt mindre end referenceboligen i Ref. 1. Beregningerne indeholder en letvægts- og en mellemvægtsmodel, som svarer stort set til de to typer, som er benyttet i nærværende beregninger. Mellemvægtsmodellen indeholder dog indvendige vægge opbygget af letklinkerblokke og etageadskillelse af huldæk. Fælleselementer er ydermuren, lofts- og tagkonstruktion (tegl), og der er også et betonterrændæk i alle tilfælde. Resultater af de engelske beregninger kan summeres til: Fælles elementer (terrændæk, ydermur, loft, tag, installationer, tæpper, døre og vinduer) ECO 2 = 424 kg CO 2 /m 2 Tillæg for letvægtsmodel: ECO 2 = 59 kg CO 2 /m 2 Tillæg for mellemvægtsmodel: ECO 2 = 104 kg CO 2 /m 2 Alt sammen opgjort pr. m 2 etageareal. Som det fremgår, bidrager fælleselementerne med mere end 4/5 af det samlede ECO 2. Forskellen i ECO 2 mellem de to modeller er på 45 kg CO 2 /m 2. Denne forskel er ganske vist højere end den, som blev beregnet i afsnit 3, men dog af samme størrelsesorden _letbeton_sammenligning_final Side 7

8 4. Beregninger af energibehov i driftsfasen fase 4 Reference 1 indeholder beregningerne af energibehovet til opvarmning, ventilation og køling af enfamilieboligen beskrevet i forrige afsnit (Fig. 1). Energiberegningerne medtager ikke elektricitetsforbruget, idet dette ikke afhænger af de anvendte byggematerialer. Resultaterne er gengivet i tabel 2 nedenfor, hvoraf det ses, at beregningsforudsætningerne spiller en stor rolle for energibehovet: Forceret ventilation betyder, at ventilationen øges fra det normale niveau, når temperaturen overskrider en vis tærskelværdi. Det vil være normalt i en bolig at medtage forceret ventilation svarende til, at vinduerne åbnes i varme perioder. Solindfaldet kan enten være middel eller stort svarende til hhv. aktiv solafskærmning (udvendige markiser o.l.) eller ingen solafskærmning. Det er normalt for danske boliger at benytte stort solindfald. Solindfaldet afhænger desuden af udhængsstørrelsen, orientering i forhold til verdenshjørnerne samt evt. skyggegivere. Tabel 2 Opgørelse af energibehov pr. m 2 etageareal taget fra Ref. 1. Beregninger er udført vha. beregningsværktøjet Be06, som medtager de varmebidrag og -tab, som er krævet i Bygningsreglementet. Beregningerne er baseret på danske klimadata. kwh/m 2 /år Forceret ventilation? Solindfald Ekstra let Middeltungt Forskel træ og gips letklinkerbeton Nej Middel 97,7 91,8 5,9 Nej Stort 98,4 91,5 6,9 Ja Middel 90,5 87,2 3,3 Ja Stort 91,3 82,1 9,2 Beregningerne i Ref. 1 viser generelt, at jo tungere byggematerialer der anvendes, jo mindre energibehov opnås der, alt andet lige. Dette skyldes bl.a. de tunge byggematerialers evne til at lagre energi (varme) og dermed udligne temperaturforskelle i løbet af døgnet. Om sommeren betyder dette, at overtemperaturer minimeres, og at der skal fjernes mindre overskudsvarme fra bygningen. Forskellen mellem middeltungt og ekstra let byggeri varierer mellem 3,3 og 9,2 kwh/m 2 /år i førstnævntes favør, som det fremgår af tabel 2. Den mest normale situation med forceret ventilation og stort solindfald giver sig udslag i den største forskel, mens den mindste forskel optræder, når der anvendes udvendig solafskærmning (middel solindfald). Hvis de to yderpunkter i forskel (3,3 og 9,2 kwh/m 2 /år) omregnes til CO 2 -udledninger, fås hhv. 1,5 og 4,1 kg CO 2 /m 2 /år. Omregning er foretaget svarende til en udledningsfaktor for dansk fjernvarme på 0,45 kg CO 2 /kwh (Ref. 3) _letbeton_sammenligning_final Side 8

9 5. Beregning af CO 2 -balance under og efter nedrivning fase 5 Cementproduktionen af Basis cement er opgjort til ca. 0,9 kg CO 2 /kg i Ref. 4, hvilket er i rimelig overensstemmelse med nutidige værdier opgjort af Aalborg Portland A/S. Dette tal medtager udgravning og transport af råmaterialer samt cementproduktionen og transport af cement. For Basis cement er cementklinkerindholdet ca. 0,82 kg pr. kg cement. Den resterende andel består af kalkfiller, gips, mv. Kalcineringsbidraget til CO 2 -udledningen ligger på 0,55 kg CO 2 pr. kg cementklinker (Ref. 5). Det er dette tal, som er udgangspunktet for potentialet for CO 2 -optag i forbindelse med karbonatisering efter nedrivning og nedknusning. Ifølge Ref. 5 er det praktisk muligt at genoptage op til 75 % af den mængde CO 2, som blev frigivet i forbindelse med kalcineringen i cementovnen. Dette giver følgende potentiale for CO 2 -optagelse i letklinkerbeton LAC 10/1850 pr. m 3 : CO 2 -optag = 0,75 * 240 kg cement/m 3 * 0,82 kg/kg * 0,55 kg CO 2 /kg cementklinker = 81 kg CO 2 /m 3 Det forudsættes, at denne genoptagelse af CO 2 foregår efter nedrivning og nedknusning. Den karbonatisering, som foregår i driftsperioden negligeres pga. tapet og malebehandling af væggene. Ydermere forudsættes det, at 90 % af alt betonaffald nedknuses, og dermed fås følgende CO 2 -optagelse pr. m 2 letklinkerbeton helvæg: CO 2 -optag = 0,9 * 81 kg CO 2 /m 3 * 0,1 m = 7 kg CO 2 /m 2 Denne mængde CO 2 svarer til ca. 1/3 af cementbidraget i Fig. 2. Dette tal skal efterfølgende multipliceres med 0,6 m 2 væg pr. m 2 etageareal for både bagmur og indvendige skillevægge for at opnå en optagelse af CO 2 fra atmosfæren på knap 9 kg CO 2 pr. m 2 etageareal. Selve nedrivningen af især de tunge byggematerialer koster energi og dermed CO 2. Reference 4 angiver, at der udledes 0,002 kg CO 2 pr. kg letklinkerbeton til nedrivningsarbejdet, hvilket kan omregnes til følgende pr. m 2 etageareal: CO 2 -nedrivning = 2 * 0,6 * 185 kg/m 2 * 0,002 kg CO 2 /kg = 0,4 kg CO 2 /m 2 Som det ses, er denne mængde så beskeden set i forhold til de øvrige bidrag, at det er valgt ikke at medtage den i det følgende. Der medtages heller ikke nedrivningsbidrag fra de lette byggematerialer _letbeton_sammenligning_final Side 9

10 6. Samlet beregning i hele byggeriets livscyklus Nedenfor ses CO 2 -udledning pr. m 2 etageareal afbilledet i form af forskellen mellem ekstra let og middeltungt byggeri (Fig. 4). Kurverne starter i minus svarende til den forøgede ECO 2, som er indbygget i letklinkerbeton set i forhold til lette vægge (jf. afsnit 3). Dette forspring er på kg CO 2 /m 2. Hældningen på de to kurver svarer til forskellene i energiforbrug til opvarmning, ventilation og afkøling pr. år (tabel 2). Området mellem de to kurver illustrerer den variation, der er i denne type beregninger og indflydelsen af beregningsforudsætningerne. Det ses, at der går fra ca. 5 til 20 år, inden de middeltunge byggematerialer opnår en bedre CO 2 -balance end det lette byggeri. Derefter vil de middeltunge byggematerialer betyde en CO 2 - besparelse set i forhold til de lette materialer. Ved 70 år antages byggeriet at nå sin levetid, og beregningerne afsluttes. Der er angivet et spring i CO 2 -forskellen svarende til 9 kg CO 2 /m 2 (afsnit 5). Det efterfølgende vandrette plateau svarer til slutsituationen efter karbonatiseringen. Karbonatiseringen vil i virkeligheden ikke foregå momentant, sådan som det er skitseret i diagrammet, men vil typisk ske over en 5-10 års periode efter nedknusning. 300 Forskel i CO2 udledning i kg CO2/m uden solafskærmning - 4,1 kg CO2/m2/år med solafskærmning - 1,5 kg CO2/m2/år Positive værdier betyder at CO 2 regnskabet er i middeltungt byggeris favør Alder fra opførsel af bolig i år Fase 5 starter efter 70 års levetid, hvorefter betonen knuses og genanvendes. Fig. 4 Claus V. Nielsen & Mette Glavind Teknologisk Institut, Beton _letbeton_sammenligning_final Side 10

Materialevalg i en energimæssig strategi

Materialevalg i en energimæssig strategi Materialevalg i en energimæssig strategi Mette Glavind, Teknologisk Institut Varmeakkumulering i byggematerialer Eksempler på betydningen af varmeakkumulering for energibehovet Livscyklusbetragtninger

Læs mere

Notat vedr. Indlejret energi

Notat vedr. Indlejret energi Notat vedr. Indlejret energi......... 17.059 - Dansk Beton den 25. oktober 2017 Indledende bemærkninger er blevet bestilt af Dansk Beton til at lave en sammenligning af CO2 udledningen for råhuset til

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE FOR OPFØRELSE AF :

MILJØREDEGØRELSE FOR OPFØRELSE AF : MILJØREDEGØRELSE FOR OPFØRELSE AF : TILBYGNING TIL ADMINISTRATION 2010 Ryttermarken 21, Svendborg November 2011 MILJØREDEGØRELSE FOR OPFØRELSE AF : TILBYGNING TIL ADMINISTRATION 2010 Ryttermarken 21, Svendborg

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre 1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Research and Development Centre Research and Development Centre

Research and Development Centre Research and Development Centre Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group 1 1 ton cement =,8 ton CO 2 Cement: 5% af verdens CO 2 emission CO 2 indhold i atmosfæren 2 CO 2 indhold i atmosfæren

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Many are fed up with artificial suburbs in concrete and steel and would rather live in another form of urban environment. Wood is one of the few truly sustainable

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr. SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g

Indholdsfortegnelse. Varmekapacitet og faseskift. Varmekapacitet Vand 4,19 J/gK 0 C 80 C = 335 J/g. Smeltevarme Vand/Is 0 C 0 C = 333 J/g Indholdsfortegnelse Hvad er faseskiftende materialer? Varmekapacitet og faseskift Hvilke temperatur- og materialemæssige forudsætninger er nødvendige for at udnytte PCM-effekten? Det beskrives hvorledes

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stadion Allé 5 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-036052 Energikonsulent: Per Mortensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Brix &

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer: CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail:

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail: Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Antal beboere: Orientering hustag (nord= 0 grader. Øst = 90 grader) Udfyldes evt. senere Forbrug pr. år i kwh: (For hjælp: Bilag 2 og 3) E-mail:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -200 kwh Fjernvarme, 649 kwh el. -70 kwh Fjernvarme, 360 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -200 kwh Fjernvarme, 649 kwh el. -70 kwh Fjernvarme, 360 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkegade 19 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113350 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Adresse: Postnr./by: Nymånevej 28B 8400 Ebeltoft BBR-nr.: 706-001162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning

Tæt byggeri. Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning Tæt byggeri Problemstilling Krav til utætheder i BR Måling af utæthed Typiske utætheder Tætningsforanstaltninger Tæthed og energimærkning René Østergaard Lars Olsen rene.ostergaard@teknologisk.dk lars.olsen@teknologisk.dk

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 13A Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-056584 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Vestergade 17 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113416-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gyldenrisdalen 6 8930 Randers NØ Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2024. Energimærkningsnummer 311041245

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Hvad er det så vi skal huske?

Hvad er det så vi skal huske? Hvad er det så vi skal huske? Hvilken udgift skal ikke være indeholdt i investeringsomkostningerne Miljøomkostninger f.eks. Bortskaffelse af affald Timeløn for professionelle håndværkere Myndighedsgebyrer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Nørrevang 14A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004728 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af varmerør. 0.9 MWh Fjernvarme 260 kr. 1150 kr. 4.4 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af varmerør. 0.9 MWh Fjernvarme 260 kr. 1150 kr. 4.4 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 32 Postnr./by: 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003636 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jacob Hansens Vej 51 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-293271 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen

Læs mere

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vestergade 17 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113416-002 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn)

U-værdiberegning i henhold til DS 418 Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) Konstruktion: Terrændæk kælder Konstruktionstype: Gulv mod jord ( > 0.5m under terræn) UDE si 0,17 1 Generisk materiale Beton, medium densitet 1800 kg/m3 0,100 1,200 A 0,08 2 Generisk materiale Polystyren,

Læs mere

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING RENOVERING AF RÆKKEHUS ACTIVE HOUSE Amdi Worm Teknologisk Institut EVALUERING 0 Indholdsfortegnelse Active House radar, evaluering... 2 Introduktion... 2 Radar resultater... 2 Beskrivelse af rækkehuset

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Stadionparken 50 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-111478-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestensborg Alle 23 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere