Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Misbrug og behandlingssystemet i København. Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April 2013"

Kristen Rasmussen
8 år siden
Visninger:

1 Misbrug og behandlingssystemet i København Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, Københavns Kommune April

2 2 Danmark Infrastruktur 5 regioner Ansvar for sundhedssystem (somatiske og psykiatriske hospitaler, almen praksis 98 kommuner Ansvar for stof & alkohol misbrugsbehand ling

3 Organisering og koordinering af misbrugsbehandlingen Socialministeriet Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed Justitsministeriet Den psykosociale behandling Forebyggelse Den sundhedsfaglige indsats inkl. substitutionsbehandling Kontrolpolitikken Behandling i fængsler Koordination 3

psykosociale behandling Forebyggelse Den sundhedsfaglige indsats inkl.

4 Hvem er de socialt mest udsatte? De mest marginaliserede: de 1-10 % dårligst stillede i samfundet Hjemløshed Stofmisbrug Alkoholmisbrug Sindslidelse Prostitution Fattigdom 4

5 Antal med skadeligt brug/misbrug af rusmidler i DK > skadeligt brug af narkotiske stoffer (EMCDDA) > skadeligt brug af alkohol 5

6 Hvad er stofmisbrug? WHO: > Skadeligt brug af rusmiddel, der medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader (WHO ICD-10) > WHO beskriver stofmisbrug som et multifaktorielt og multifaceteret helbredsproblem, som kræver en multidiciplinær behandlingsindsats. > Ofte er der tale om kroniske tilstande. 6

sociale skader (WHO ICD-10) > WHO beskriver stofmisbrug som et

Antal stofmisbrugere i Danmark Rød: Samtlige. Blå: hash. Grøn: i.v. misbrugere 35.

7 Antal stofmisbrugere i Danmark Rød: Samtlige. Blå: hash. Grøn: i.v. misbrugere Gamle skøn

misbrugere 35.000 30.000 25.000 20.000 15.

8 Prævalens problematisk opioidbrug. Antal per årige 8

9 Antal stofmisbrugere i behandling i DK

10 10

11 Misbrug - ofte flere rusmidler Fysiske helbredsproblemer Stofmisbruger Psykiske helbredsproblemer Sociale problemer 11

12 12 Dårligt liv dårligt helbred Jeg har cirka fået fem sygdomme, rigtige sygdomme. Mavesår og epilepsi Og så har jeg fået rosen konstant betændelse mellem hud og kød. ( ) Alt er kommet indenfor de sidste to år, alt hvad jeg fejler. Det er min mave, det er mine ben, og det er mine arme, og det er min krop. Det er jo klart, hvorfor jeg har fået det. Jeg har jo som sagt været narkoman, fra jeg var 25, til jeg var 35 eller sådan noget. Så stak jeg mig jo hver dag. Det gider jeg ikke mere. Nu drikker jeg kun. Nu er jeg bare en skide alkoholiker. > - Johnny, 41 år

( ) Alt er kommet indenfor de sidste to år, alt hvad jeg fejler. Det er min mave, det er mine ben, og det er mine arme, og det er min krop.

13 Ulighed i sundhed > Socialt udsatte har en markant dårlige sundhed, mere sygdom og dårlig trivsel > Stofmisbrugere > Markant nedsat selvvurderet helbred/livskvalitet > Psykiatrisk komorbiditet %, høj selvmordsfrekvens > Misbrugsrelaterede kroniske infektionssygdomme (hepatitis, hiv), > Blodpropper, blodforgiftning mv, koldbrand i arme/ben mv 13

Psykiatrisk komorbiditet 60-70 %, høj selvmordsfrekvens > Misbrugsrelaterede kroniske

14 Ulighed i sundhed > Socialt udsatte har et øget forbrug af sundhedsvæsenet > Mange sygehuskontakter, ofte akutte og ofte uafsluttede forløb > Dårlig/ingen kontakt til egen læge 14

15 Dødelighed udsatte > Socialt udsatte har en markant højere dødelighed end den generelle befolkning > Intravenøse stofmisbruger har en gange højere dødelighed end den generelle befolkning > Der dør ca. 280 stofmisbrugere om året; heraf er ca. 20 % (60) < 30 år 15

stofmisbruger har en 10-20 gange højere dødelighed end den

16 Narkotikarelaterede dødsfald > 75 % forgiftninger > mænd omkring 36 år, som har injiceret i mange år og som dør af en overdosis heroin/metadon i kombination med alkohol og benzodiazepiner. > I gennemsnit påvises 3 stoffer, > Ofte ikke i behandling; > 50 % ikke i behandling på dødstidspunktet > 30 % har aldrig været i behandling > Tidligere flere non-fatale OD > Ofte flere kontakter til sundhedsvæsenet i året før dødsfald > Risiko for narkotikarelaterede dødsfald større ved hjemløshed, nylig løsladelse fra fængsel og stoffri døgnbehandling > 25 % ulykker, traumer, selvmord, sygdomme (inf.) 16

> I gennemsnit påvises 3 stoffer, > Ofte ikke i behandling; > 50 % ikke i behandling på dødstidspunktet > 30 % har aldrig været i behandling >

17 300 Antal narkotikarelaterede dødsfald

18 Forgiftningsdødsfald fordelt på regioner Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Kbh.kommune

19 120 Forgiftningsdødsfald efter formodede væsentligste dødsårsag Heroin Metadon Andet

20 Stofmisbrugsbehandling > Kommunal opgave > Social misbrugsbehandling; Serviceloven 101 > Lægelig misbrugsbehandling; Sundhedslovens 142 > Social behandling > omsorg, > case management, > psykosocial rådgivning > Lægelig behandling > Beh/udredning for somatisk og psykiatrisk komorbiditet > Medikamentel behandling > Hiv, hepatitis, vaccination

case management, > psykosocial rådgivning > Lægelig behandling > Beh/udredning for

21 Københavns Kommunes tilbud > Bred vifte af til bud til mennesker med misbrug og ikkepsykotiske lidelser. > 2800 personer/år er i behandling for stofmisbrug > 165 mio. kr/år > 2000 personer/år er i behandling for alkoholmisbrug > 38 mio. kr/år

22 Behandlingssystem i KBH SOF RCK CFMP CUVF U-.turn ME ME ME ME FHV Heroi n Grav /fam Døgn Alkoho l SI ST Unge BE BE BE BE SR PAS 3 lægeamb A A A A

23 Helhedsorienteret indsats > Komplekst sammenspil mellem fattigdom, hjemløshed, alvorlig psykisk sygdom, misbrug og ikke sjælden en række somatiske sygdomme oveni. > Stofmisbruger har ofte brug for både social, medicinsk og psykologisk hjælp > Omfang og indhold i indsats varierer individuelt og over tid > Recovery > Skadesreduktion

24 Udfordringer i arbejdet med udsatte > Mange udsatte borgere oplever sig dårligt behandlet i mødet med social - og sundhedssystemet > Kvalitet i det sociale og sundhedsmæssige arbejde er i høj grad et spørgsmål om anerkendelse, der understøtter borgerens egne visioner om det gode liv > Udsatte borgere profiterer ofte ikke af social- og sundhedssystemets almindelige tilbud, men har brug for en særlig opmærksomhed

25 Substitutionsbehandling > Opioidafhængighed (heroin) > Ca i subst. beh for opiodafhængighed i DK > National vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling (Sundhedsstyrelsen 2008) > Præparater: > Buprenorphin > Metadon > Heroin 25

26 Heroinbehandling > National evaluering > 275 ptt indskrevet, 71 forladt beh > 5 klinikker > København: 75 ptt aktuelt > Positiv effekt > Kriminalitet (8800 kr mdl/2000 kr mdl) > Sidemisbrug > Risikoadfærd, infektioner > Flere i bolig > Psykisk selvvurderet helbred > Brugerus: > heroinbeh bedre end metadon > Struktur på hverdag, normalisering > Accepterer fremmøde og kontrol 26

27 Projekt narkotikarelaterede dødsfald > Københavns Kommune i samarbejde med SERAF, Oslo Universitet. Midler fra SUM > Nationalt projekt > Analyse af alle stofmisbrugsrelaterede dødsfald i årene i København, Århus og Odense, således at vi forhåbentligt kan få nogle bedre værktøjer til at forebygge dødsfaldene. 27

28 Projekt Naloxon til forebyggelse af OD > Københavns Kommune projektleder for et nyt nationalt projekt > Implementering af national strategi for forebyggelse af heroin/metadon dødsfald ved udlevering af Naloxon og undervisning af stofmisbrugere i genoplivning > Samarbejde SERAF /Helsedirektoratet Oslo 28

29 Projekt hepatitis > Københavns Kommune har 2012 iværksat et større projekt i behandlingssystemet, som skal forbedre indsatsen ift hepatitis og hiv, således at flere stofmisbrugere blive rådgivet, vaccineret, får hjælp ved behov for antiviral behandling mm. > Midler fra SUM 29

30 Projekt buprenorphin > 2013 > Buprenorphin mindre risiko for dødelig forgiftning og mindre behov for kontrol i behandlingen > Indsats til øget brug af buprenorphin i substitutionsbehandlingen ( KK andelen i bup 8 %, landsplan 17 %) 30

31 Lav-tærskel indsatser > Sundhedsteam > Sundhedsrum > Stofindtagelsesrum

32 Stofindtagelsesrum (SI) i KBH pr august 2012 Baggrund: Til trods for udbygget netværk af et differentieret behandlingssystem og div. lavtærskeltilbud, så er der fortsat en særlig, mindre population af stofmisbrugere, især injektionsmisbrugere, som indtager stoffer i det offentlige rum, som er i stor risiko for forgiftninger, og som har mange helbredsmæssige og sociale problemstillinger Legalisering af stofindtagelsesrum juli

33 Målgruppe for SI Lovgivning > Inklusionskriterie: > Stærkt afhængige misbrugere med et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer > Bruger af SI medbringer og indtager selv > Eksklusion kriterie: > Under 18 år > Indtagelse af alkohol og cannabis > Personer, der ikke selv tager stoffer i SI 33

34 SI i KBH Mål > Få kontakt til hard-to-reach & hard-to-treat population of stofmisbrugere med høj risikoadfærd > Reduktion af sygelighed og dødelighed ved stofmisbrug > Brobygning til stofmisbrugsbehandlingssystemet, sundhedsvæsenet og det sociale system > Reduktion af stofindtagelse i det offentlige rum og associerede gener i miljøet 34

35 Ydelser i SI > Hygiejniske omgivelser for stofindtag > Sterilt værktøj > Rådgivning, venescanner > Akut livreddende behandling (OD, Blødning, kramper etc) > Tilkald ambulance > Brobygning 35

36 Staff level in DCR Stations for consumption Professionals nurses* 1 social worker 1 administrator Total (minimum) nurses* 2 social worker 1 administrator * By delegation from Head Medical Section/local MD. Local MD available hrs /week 36

37 SI de første 3 mdr > 617 brugere > Alder 41 år (18-73) > Mænd 80 % > 18,8 % udlændinge > Region H: 85 % (½ fra KK) > Typer af stoffer > Kokain 66,3% > Heroin/kokain 11,8% > Heroin 9,5 % > Metadon 5,8 % > 1/3 af situationsrapporter :OD el meget svært påvirkede 37

38 Tak for nu Helle Petersen Socialoverlæge Socialforvaltningen, MR-Voksne Tlf:

Relaterede dokumenter

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget