Dette notat er et sammenkog af informationer fra sundhedsguiden.dk, og giver et overblik over:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette notat er et sammenkog af informationer fra sundhedsguiden.dk, og giver et overblik over:"

Transkript

1 Notat: Misbrugsproblematikker Indledning Dette notat er et sammenkog af informationer fra sundhedsguiden.dk, og giver et overblik over: Hvordan defineres misbrug Hvilke forskellige former for misbrug er der Hvordan uddybes de tre former for misbrug: Alkoholmisbrug, Stofmisbrug, og Ludomani Informationerne i notatet skal således give en baggrundsviden, som I måske allerede har. Misbrug Af BA. med. Jakob Fraes Rasmussen Artiklen er opdateret på Sundhedsguiden d Definition og årsager Misbrug skal forstås som en længerevarende afhængighed af stoffer, hvis mængdeindtagelse ikke kan kontrolleres, og som overstiger mængder, der skønnes normale i kulturen. Stofferne, som f.eks. kan være alkohol, cannabis eller kokain, giver en beruselse, hvorved misbrugeren kan leve sin hverdag i en rus og dermed undgå at konfrontere personlige og sociale problemer. Ligeledes kan misbrugeren dække evt. smerter gennem stofmisbrug. Når stofindtagelsen giver enten psykiske, fysiske eller sociale komplikationer i hverdagen, kan man tale om overgang fra stofforbrug til stofmisbrug. Grænserne for stofindtagelse og misbrug er meget usikre og varierer meget afhængig af kultur og religion. Maksimalt anbefalet alkoholindtag pr. uge er 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd. Alkoholisme bliver omtalt i en separat artikel (se Alkoholafhængighed). Rygning kan betragtes som et misbrug, men omtales ikke i denne artikel, da emnet er for omfangsrigt. Genetiske årsager Forskningen har indtil videre ikke dokumenteret en specifik arvelig biologisk faktor, der kan forårsage misbrugstendens. Derimod har adoptivstudier vist, at sønner af alkoholiske fædre har 3-4 gange så stor risiko for selv at blive alkoholikere, selvom de er vokset op hos en adoptivfamilie. Psykiske årsager Mange stofmisbrugere lider samtidig af personlighedsforstyrrelse (eks. psykopati og angst). Studier har vist, at børn med adfærdsproblemer har større risiko for at blive misbrugere i voksenalderen. Folk, der lider af autisme, depression og tankeforstyrrelser, er også mere disponerede for at bruge stofindtag til at holde de psykotiske problemer på afstand. Sociale årsager Der ses en stigende tendens til, at børn, der vokser op i et belastet hjem med vold og misbrug, selv udvikler et stofmisbrug. Dog er der ikke belæg for, at den sociale stressfaktor alene er årsag til udviklingen af stofmisbrug. Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 1 af 13

2 Behandling og forebyggelse af misbrug Når et stofmisbrug har udviklet sig til et kritisk niveau, vil misbrugeren have problemer med at fungere i hverdagen. Ofte vil misbrugeren ikke selv være klar over problemet, og det er tit familie, venner og arbejdskollegaer, der må skride ind for at hjælpe misbrugeren. Jo tidligere i udviklingen af misbruget der skrides ind, jo større er chancen for, at misbrugeren kan vende tilbage til en normal hverdag. Der ligger ofte mange sociale, personlige og økonomiske problemer bag misbruget, og disse skal løses før misbruget kan behandles permanent. Derfor er det vigtigt ikke at ignorere udviklingen af et misbrug blandt venner og kollegaer. Kilde: Forskellige former for misbrug Mange danskere er afhængige af enten alkohol, euforiserende stoffer eller af at spille. At drikke for meget er yderst skadeligt, men ikke ulovligt. Euforiserende stoffer er rusmidler, der enten virker opkvikkende eller beroligende, men ligegyldigt hvilken effekt de har, er de ulovlige. Spil er ikke ulovligt i Danmark, dog er afhængighed af spil et stort problem for både den pågældende og dennes familie. Man kan altså tale om tre overordnede former for misbrug: Alkoholmisbrug Stofmisbrug Ludomani I det følgende gives der uddybende information om de tre misbrugsformer. 1. Alkoholafhængighed Redigeret af psykiater Finn Zierau, overlæge på Alkoholenheden under Hovedstadens Sygehusfællesskab Artiklen er opdateret på Sundhedsguiden d Definition og årsager Danmark er et land med et højt alkoholforbrug pr. indbygger, sammenlignet med vores nordiske nabolande. Det antages at ca. 90 % af den voksne befolkning drikker alkohol i et eller andet omfang, og at ca mennesker har et alkoholafhængighedsproblem. Øl og vin synes at være de foretrukne drikke, og det største forbrug finder for langt de fleste mennesker sted fredag og lørdag. Undersøgelser viser ligeledes at en mindre gruppe (ca %) af dem, der drikker alkohol er ansvarlige for 75 % af alkoholindtagelsen i Danmark. Det er alment og kulturelt accepteret at drikke alkohol i Danmark, og ved moderat indtagelse udgør alkoholen ikke et problem for samfundet eller det enkelte individ. Dog bliver det et stort problem både for den enkelte og for samfundet, når indtagelsen af alkohol begynder at påvirke den enkeltes liv i fysiske, psykiske og sociale sammenhænge. I dagens Danmark er der en tendens mod en faldende debutalder for et større alkoholforbrug, hvilket på længere sigt kan øge antallet af egentlige misbrugere. Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 2 af 13

3 Det er de færreste, som ikke er klar over, at større mængder alkohol er skadeligt for kroppen. For at definere grænsen for, hvornår det får sundhedsmæssige konsekvenser, har Sundhedsstyrelsen derfor lavet nogle retningslinier for, hvor mange genstande man højst bør indtage ugentligt. Indtaget bør ikke overstige 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, og et forbrug herover anses for skadeligt. Der er i midlertidig stor individuel variation i forhold til, hvor meget alkohol man kan indtage, inden man bliver afhængig af stoffet. Dette gør grænsen mellem forbrug og misbrug med afhængighed til et broget område, som man ikke kan sætte et antal genstande på. Overgangen fra at drikke socialt til at udvikle afhængighed er glidende, og kan tage fra måneder til år. Hvem der ender i et misbrug er svært at forudsige, men en arvelig faktor menes at spille en stor rolle. Der findes dog nogle kriterier, som bruges, når man taler om egentlig afhængighed. Man behøver ikke lide af alle disse, men hvis man lider af blot 3 ud af 6 af de følgende kriterier i mindst en måned inden for de sidste 12 måneder, er der tale om afhængighed: Trang (næsten uimodståelig lyst til alkohol) Abstinenser (ubehag, sved, uro, høj puls mv.) Tolerance (det kræver større mængder for samme effekt) Nedsat kontrol (små mængder alkohol medfører lyst til store mængder og hyppig indtagelse) Fortsat indtag selvom man ved, det skader kroppen Nedsat evne til at passe arbejde, familie mv. Desuden er et karakteristisk tegn på afhængighed, at man skal drikke om morgenen for at komme i gang. Man "behandler" dermed de abstinenser, som er opstået i løbet af natten, hvor man ikke har indtaget alkohol pga. søvn. Ofte vil et alkoholmisbrug begynde som følge af en større livsændring, som f.eks. skilsmisse, fyring fra jobbet, større traumatiske begivenheder (primært kvinder), gruppepres i miljøet eller depression. Desuden findes et større alkoholmisbrug blandt de dårligst stillede i samfundet, hvor mange er disponerede for et misbrug. Ligeledes er børn af alkoholikere disponerede for at udvikle et alkoholmisbrug, med en faktor 2-4. Med dette skal forstås, at deres risiko for at udvikle et misbrug stiger fra 5 % (normalbefolkningens ca. risiko) til ca. 15 %. Der er altså stadigvæk 85 % chance for, at de ikke udvikler et misbrug. Det er til sidst vigtigt at understrege, at starten på et alkoholmisbrug ikke altid kan begrundes med en oplagt forklaring. For nogle begynder alkoholmisbruget for at få lettelse i de personlige eller sociale problemstillinger, som eksempelvis følger en af ovenstående hændelser. Alkohol er dog ikke en løsning på problemet, og kan blive et alvorligt problem, med vidtrækkende personlige konsekvenser. Det er sjældent, at alkoholafhængige selv indser, hvor alvorligt deres problem er, og for langt de fleste er det nødvendigt med hjælp for at stoppe med misbruget. Det er derfor vigtigt, at mennesker omkring en person med et åbenlyst problem prøver at hjælpe tidligt, inden det får store og gennemgribende konsekvenser i livet socialt, psykisk og fysisk. Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 3 af 13

4 Symptomer på alkoholafhængighed Symptomerne på alkoholisme relaterer sig dels til personens væremåde, men også til de mere fysiske følger af alkoholindtaget. Væremåde Alkoholisme starter ofte med, at personen begynder at drikke meget store mængder alkohol i sociale sammenhænge. Ved indtagelse af mindre mængder, kan personen ikke kontrollere lysten til mere og drikker derfor meget alkohol, selvom de andre i gruppen drikker lidt. Ligeledes finder personen ofte gerne mange arrangementer at deltage i, hvor det er socialt accepteret at drikke alkohol. Der begynder dog at komme flere og flere episoder med pinlig opførsel, og ofte vil personen lide af et "blackout", hvor man ikke kan huske aftenens episode. Behovet for at drikke igen dagen derpå er ligeledes et begyndende tegn på alkoholafhængighed. Når alkoholmisbruget eskalerer, begynder man at drikke i smug, f. eks til frokost, på vej hjem fra arbejde eller i hjemmet. Det er derfor ikke ualmindeligt, at man finder spiritusflasker gemt rundt omkring i hjemmet. Personen begynder gradvist at ændre adfærd og har vanskeligheder med koncentrationen samt let til aggressivitet og irritabilitet, især når konfronteret med problemet. Grunden til dette kan være den stærke skyldfølelse, som mange alkoholikere ofte har i forbindelse med misbruget. Adspurgt vil en alkoholiker benægte et problem med alkoholen. Det er ligeledes velkendt, at mange mennesker med en depression også har et alkoholforbrug. Symptomer som nedtrykthed, nedsat lyst og interesse samt nedsat energi og stemningsleje er kendetegnende for depressive, og kan derfor findes hos alkoholikere. Symptomerne dæmpes ved indtagelsen af alkohol. Fysiske symptomer De umiddelbare fysiske symptomer på et misbrug er knyttet til alkoholabstinens. Abstinens udvikler sig typisk få timer efter ophør af alkoholindtagelsen, og viser sig som: Uro og rysten Svedtendens Hjertebanken Feber Højt blodtryk Disse symptomer kan lindres ved fornyet indtagelse af alkohol, og dermed startes en ond cirkel, hvor man drikker for at holde de fysiske symptomer væk. Sværere abstinens symptomer kan udvikle sig til en livstruende tilstand (akut delir), og bør derfor straks behandles under indlæggelse af personen på hospitalet (se behandling nedenfor). Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 4 af 13

5 Forholdsregler og diagnose Det kan være svært selv at indse, at man har et alkoholmisbrug. Hvis man alligevel har indsigt i sin egen situation, og føler en øget afhængighed, er det vigtigt at søge hjælp. Dette kan foregå via egen læge eller en alkoholenhed, hvor man har stor erfaring i at hjælpe folk med disse problemer. Der er ca alkoholmisbrugere i Danmark, så det er ikke flovt at søge hjælp udefra! Hvis man som familiemedlem eller i vennekreds opdager et begynde misbrug, bør man støtte personen i at søge læge eller andre foranstaltninger, som kan hjælpe. Der kan være mange følelser involveret i at gøre opmærksom på problemet, og det er derfor vigtigt at inddrage professionelle så tidligt så muligt. På den måde kan man søge at bruge venner og familie som støtte, i stedet for at alkoholproblemet ender med splittelse fra disse mennesker. Er man derfor i tvivl om, hvordan man skal takle situationen, bør man kontakte et sted, hvor de er vant til at rådgive pårørende, venner eller arbejdspladser i, hvordan man skal gribe det an. Behandling af alkoholafhængighed Ved et længerevarende afhængighedsproblem kan man betragte problemet som en egentlig sygdom. Personen skal hjælpes ud af en håbløs situation på mange områder. For at iværksætte god behandling af et alkoholafhængighedssyndrom er det vigtigt at skabe en god kontakt mellem misbruger og behandler, hvor man kan snakke åbent om problemet. Hvis personen er interesseret, kan man tilbyde at opstarte Antabus-behandling. Antabus er et stof, som hindrer alkoholnedbrydelsen, med ophobning af et giftigt stof til følge. Indtager man alligevel alkohol under Antabus-behandling, får man meget ubehagelige symptomer som hovedpine, kvalme og opkastninger. I værste fald kan det være livstruende. Antabus-behandling bør man ikke selv administrere som misbruger, og man bør ligeledes undlade at inddrage ægtefælle, anden familie eller venner. Antabus er ikke behandling og helbredende i sig selv, og bør derfor suppleres med psykoterapeutiske samtaler individuelt og med familien. Disse samtaler har fokus på at støtte personen i sine stærke sider, bryde gamle vaner og informere samt undervise familien i, hvordan man skal hjælpe og håndtere misbrugeren. Denne behandling kan ske hos en alkoholenhed i det offentlige eller i det private regi. Typisk arbejder der sådan et sted både socialrådgivere, plejepersonale, læger og tidligere misbrugere med stor erfaring indenfor dette felt. Alkoholenheden kan ligeledes formidle kontakt til socialforvaltningen med henblik på afklaring af den økonomiske situation, boligforhold og plan for genoptagelse af arbejde, når personen er velbehandlet. En del alkoholmisbrugere kommer dog ikke i arbejde igen og må førtidspensioneres. Når personen er færdigbehandlet og ude af sit misbrug, er det vigtigt at yde en form for støtteterapi for at udgå tilbagefald. Ved svære abstinenser (delirium tremens) indlægges man på psykiatrisk hospital til medicinsk behandling med beroligende medicin samt væske- og vitaminbehandling. Herudover søges det at skabe rolige omgivelser og mulighed for søvn for personen. Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 5 af 13

6 Da mange med depression eller angsttilstande også har et alkohol misbrug, er det vigtigt med sideløbende behandling for disse sygdomme for at stoppe misbruget. Forløb og komplikationer Forløbet for alkoholikere er meget forskelligt. Nogle vil med succesfuld hjælp og behandling kunne afholde sig fra at drikke igen. For mange ses der dog et tilbagefald, især hvis der tilkommer en ny større belastning i deres liv. Dette kan ske selv efter mange års afholdenhed. Mange af disse mennesker kan ende med latent aggressiv adfærd og eventuelt en kriminel løbebane. Fysiske komplikationer Ved fortsat alkoholmisbrug vil der på sigt ske skader i mange af kroppens organer, som kan føre til alvorlige sygdomme. Stort set alle organer kan skades (hjerte, nervesystemet, hormonsystemet, mave, lever mv.) og blot nogle af følgesygdommene nævnes hér: Skrumpelever (levercirrhose), som kan udvikle sig til leverkræft Leverbetændelse (hepatitis) Mavekatar (gastritis) Bugspytskirtelbetændelse (pancreatitis) For en beskrivelse af symptomerne i forbindelse med disse sygdomme, henvises til Ved alkoholabstinenser kan der desuden opstå en tilstand, man kalder akut delirium tremens, som viser sig ved kraftig desorientering, angst, hallucinationer, tremor (rysten), samt symptomerne beskrevet under abstinenser. Dette kan være en livstruende tilstand, hvis den ikke straks behandles på hospitalet, da patienten udmattes og kredsløbet kan overbelastes. Som følge af misbruget er der en stor overdødelighed fra selvmord, trafikulykker og andre ulykker som brand og fald ned af trapper. Graviditet og alkohol Alkohol under graviditeten medfører stor risiko for fosterskader. Hvert eneste år fødes mange børn med såkaldt føtalt alkoholsyndrom, hvor barnet præges af lav fødselsvægt, ansigtsdeformiteter og skader i centralnervesystemet. Barnet vil efterfølgende lide af adfærdsproblemer med nedsat koncentration, opmærksomhed og indlæring, hvilket er af stor betydning for et normalt skoleforløb. Desuden ses milde grader af fosterskader ved alkoholindtag under graviditeten. Alkoholindtag under graviditeten øger desuden risikoen for abort, for tidlig fødsel samt dødfødsler. Psykiske komplikationer Langvarigt alkoholmisbrug påvirker hjernen og kan føre til hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og personlighedsmæssige ændringer (præsenil demens). På grund af dårlig kost opstår der ofte svær B-vitamin mangel, som kan give såkaldt Wernickes encefalopati med ændret bevidsthedsopfattelse, og Korsakoffs syndrom med blivende forandringer i hjernen til følge. Sociale komplikationer Alkoholisme kan have store sociale konsekvenser og er meget omfattende. Her er valgt en kort beskrivelse af kerneproblemerne. Det starter med problemer hjemme, førende til separation eller skilsmisse. Langsomt Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 6 af 13

7 mistes også venner. På arbejdspladsen bliver man fyret pga. samarbejdsproblemer og mange sygedage og mister også sin sociale omgangskreds der. De fleste sociale bånd nedbrydes, og man bliver isoleret med sine problemer og sin alkoholafhængighed. Man har brug for hjælp for at genopbygge sine sociale relationer, sit almindelige liv og komme tilbage på arbejdsmarkedet (som omtalt under Behandling ovenfor). Forebyggelse af alkoholafhængighed Forebyggelse af alkoholisme skal primært ske gennem oplysning af børn og unge. Især er det vigtigt at oplyse den gruppe, hvis forældre er alkoholmisbrugere, da de har øget risiko. Desuden bør man gribe hurtigt ind overfor et begyndende misbrug for at undgå et kronisk og langvarigt forløb. Samfundsmæssigt fører man ligeledes udskænknings- og salgspolitik, så unge ikke kan købe alkohol så nemt. Kilde: 2. Stofmisbrug Betegnelsen stofmisbrug dækker i denne artikel over både misbrug af medicin og af ulovlig narkotika. Årsager til stofmisbrug Der kan være adskillige årsager, til at en person bliver afhængig af et stof. Medicin-misbrug Opstår som regel i forbindelse med indtag af lægeordineret medicin, som oftest er påkrævet i et vist tidsrum. Visse former for medicin er vanedannende og har virkning på psyken. Det drejer sig typisk om angstdæmpende, beroligende og smertestillende medicin. Narkotika-misbrug Nysgerrighed over for narkotika kan i visse tilfælde føre en person ind i et miljø, hvor det er accepteret at indtage et euforiserende stof i sociale sammenhænge. Virkningen af de forskellige stoffer involverer ofte en så stærk følelse af opstemthed og velvære, at personen gang på gang søger at genopleve euforien. Endvidere er der desværre mennesker, der på grund af deres miljø og/eller psykiske problemer i større grad er i risiko for udvikling af stofmisbrug. For begge grupper af misbrug gælder, at der udvikles både psykisk og fysisk afhængighed, hvilket medfører, at der kan være alvorlige følger, såfremt kroppen ikke får stoffet. Derudover bliver kroppen mere og mere vant til stoffet, hvilket gør, at der skal mere og mere stof til at opnå den samme euforiserende virkning. Symptomer på stofmisbrug De enkelte stofgruppers kortsigtede og langsigtede virkning kan ses i nedenstående skema. Der skal dog gøres opmærksom på, at de forskellige stoffers virkning kan variere fra person til person. Nedenfor er angivet det typiske: Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 7 af 13

8 Stoffer Effekt Misbrugssymptomer Virkninger ved lang tids brug Amfetamin, Ecstacy, Kokain og andre opkvikkende midler. - Stimulerer nervesystemet i hjernen. - Fjerner træthedsfølelse. - Nedsætter appetitten. - Forstærker sanseindtryk. - Vægttab. - Udvidede pupiller. - Søvnforstyrrelser. - Diarre. - Rystelser. - Forfølgelsesidéer. - Aggressivitet. - Psykose. - Svækkelse af immunsystemet. - Hjerterytmeforstyrrelser. - Depression. - Død ved overdosis. Barbiturater og andre beroligende midler (stesolid, valium, fenemal mm.) - Døsighed. - Søvnighed. - Følelse af ro. - Sludrende og forvirret tale. - Ringe koordinations- og koncentrationsevne. - Nedsat åndedræt. - Søvnforstyrrelser. - Død ved overdosis. - Hukommelsesbesvær. - Leverpåvirkning. Cannabis: Hash og Marihuana - Beroligende. - Ændrer sindsstemningen. - Hallucinationer. - Røde øjne. - Latteranfald. - Drikke og spisetrang. - Angst og paranoia. - Koncentrationsvanskeligheder. - Varig hjerneskade. - Psykose og skizofreni. Opiater: Opium, Heroin, Morfin, Ketogan, Petidin og lign. - Stærkt smertestillende. - Opstemthed. - Angstdæmpende. - Øget selvvurdering. - Orgastisk følelse ved. - Indsprøjtning i årerne. - Søvnforstyrrelser. - Vægttab. - Appetitløshed. - Bleghed. - Svingende humør. - Angst. - Små pupiller. - Død ved overdosis. - Underernæring. - Kraftige, dødelige abstinenssymptomer. Hallucinogener: LSD og Meskalin (svampe) - Udtalte hallucinationer. - Oplevelser af mønstre, former og farver. - Søvnforstyrrelser. - Akut psykose. - Udvidede pupiller. - Sveden og sitren. - Ingen sikker viden. - Psykose. Opløsningsmidler: Lim, rengøringsmidler m.m. - Hallucination. - Opstemthed. - Bevidstløshed. - Varig hjerneskade. - Lever og nyreskade. - Død ved kvælning. Bivirkningerne ved stofferne er adskillige, men hovedproblemet er og bliver den sociale deroute, der følger med enhver form for misbrug. Misbruget kan i værste fald føre til, at misbrugeren mister sit liv enten i forsøg på at skaffe stoffet, tage stoffet eller i mangel på stoffet. Misbrugere har ofte en afvigende optræden og svingende humør. De kan være rastløse og irriterede det ene øjeblik og straks efter nærmest søvndrukne. Ofte forekommer ringe madlyst og uforklarlig træthed og tristhed. Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 8 af 13

9 Abstinenssymptomerne er forskellige, alt efter hvilket stof det drejer sig om. De typiske er: Indre uro Stærk følelse af ubehag Kulderystelser Kramper Mavekramper Psykose/hallucinationer/depression Søvnforstyrrelser Vejtrækningsbesvær Temperatursvingninger Hjerterytmeforstyrrelser Blodtrykssvingninger Behandling og komplikationer Behandling af stofmisbrug kan inddeles i behandling af akut forgiftning, abstinenser, følgesygdomme og den mere langsigtede afvænning. Behandling af abstinenser og forgiftning Går først og fremmest ud på at få misbrugeren igennem denne enormt hårde og ubehagelige tid. Abstinenser, der udgør en risiko for patientens liv, er selvfølgelig i højsædet. Patientens luftveje, åndedræt og kredsløb overvåges intensivt, og hvis det er nødvendigt, anvendes respiratorbehandling. Antipsykotisk og beroligende medicin anvendes mod kramper og eventuel psykose. Ved forgiftning bruges eksisterende modgifte, hvis dette er påkrævet. Behandling af følgesygdomme Som det fremgår af ovenstående skema, kan stofmisbrug føre til organskade. Ikke nok med det er misbrugerens livsførelse i høj grad også årsag til en række følgesygdomme. Det nedsatte immunforsvar gør misbrugeren mere modtagelig for diverse bakterieinfektioner i huden og blodet m.m. Anvendelse af urene kanyler medfører risiko for smitte med leverbetændelse og HIV/AIDS. Afvænning Hvis, eller når, patienten kommer igennem abstinenserne eller forgiftningen, begynder det egentlige arbejde for misbrugeren og dennes nærmeste. Både den psykiske, sociale og fysiske afhængighed er en stor klods om benet på personen, der forsøger at komme ud. Det kræver en stor indsats af samfundet, misbrugeren selv og dennes pårørende. Det er desværre ikke altid tilfældet, at personen har de nødvendige ressourcer i sit netværk. Et svært misbrug er stort set umuligt at komme ud af på egen hånd. Der findes misbrugscentre i alle kommuner, hvor der er hjælp at hente både som misbruger og pårørende. Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 9 af 13

10 Afvænningen kan være baseret på samtaler og antidepressiv/antipsykotisk medicin. I tilfælde af f.eks. heroinmisbrug, kan man anvende substitutionsbehandling. Det vil sige, at man anvender et stof, der opfylder kroppens behov for heroin uden at virke på samme stærkt euforiserende måde. Dermed kan man forsøge at holde misbrugeren ude af en selvdestruktiv livsførelse i form af f.eks. kriminalitet og prostitution. Kilde: 3. Ludomani (Spilleafhængighed) Center for Ludomani, Michael Bay Jorsel Artiklen er oprettet på Sundhedsguiden d læs evt. mere på Spil har til alle tider og i alle kulturer fascineret mennesker, og gennem historiens gang findes der talrige beskrivelser af spil og af de problemer, der forårsages af denne afhængighed. Deltagelse i spil er en del af vores kultur. Spil er underholdende og spændende og i tilgift kan man vinde penge. Hvis man er heldig! Risikoen ved at spille om penge ligger ikke i, at man kan vinde en formue. Det sker kun for de færreste. Den store risiko er i langt højere grad, at man sammen med pengene spiller hele sit liv væk. Markedet for spil er eksploderet inden for de seneste 10 til 15 år. Det kan aflæses i omsætningen af spil, og det kan aflæses i antallet af spillesteder. I dag kan man spille døgnet rundt. Ny teknologi kombineret med en aggressiv markedsføring er stærkt medvirkende til, at markedet for spil om penge er kolossalt og i stadig vækst. Vi vædder og satser som aldrig før. Nogle få er heldige og vinder. Langt de fleste lever i håbet og så er der andre, der køber håb på kredit. Hvad er Ludomani? Begrebet ludomani er en sammenstilling af det latinske verbum "ludo", der egentlig bare betyder: jeg spiller, jeg leger, og det græske ord "mani", der betyder lidenskab. Betegnelsen ludomani dækker over en spilleafhængighed, der kan manifestere sig på mange forskellige måder. Man kan være afhængig af at spille på heste, hunde, duer eller andre dyr, på Casino-spil (f.eks. Blackjack eller roulette), på elektroniske spilleautomater ("enarmede tyveknægte"), på Internettets utallige muligheder for gambling, på tips, Lotto, Bingo, Odds'et eller på noget helt sjette. Fælles for alle typer af spilleafhængighed gælder, at den enkelte person ikke er i stand til at begrænse sit spil. Ludomanen er ofte udmærket klar over, at spilleadfærden er både uhensigtsmæssig og irrationel, men formår dette til trods ikke at standse sit spil. Ludomani er en afhængighedstilstand, der er "karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser". En Domino-effekt Flere udenlandske undersøgelser påpeger, at der til hver spilleafhængig person i gennemsnit er yderligere fem til ti personer (f.eks. ægtefælle, partner, børn, andre nære pårørende, venner og bekendte, arbejdskolleger), der direkte eller indirekte er berørt af de problemer, som en ludomani uvægerligt medfører. Der er med andre ord tale om en afhængighed, der ikke kun berører den enkelte ludomanes eget liv og livskvalitet, men ligeledes har konsekvenser for det øvrige, samlede sociale liv. Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 10 af 13

11 Tegn og signaler på Ludomani Spil beskrives ofte som en skjult afhængighed, hvor det ikke umiddelbart er muligt for selv de nærmeste omgivelser præcist at sætte fingeren på, hvad det er, der er galt. At der er noget galt har stået nogenlunde klart for ludomanes nærmeste i kortere eller i længere tid, men det har været svært at sætte ord på. Og ludomane personer selv er eksperter til at "spille spillet" over for familie, venner og øvrig omgangskreds. Der er imidlertid en række tegn og signaler, der kan skærpe opmærksomheden og rette mistanken mod spilleproblemer. Ingen af disse kan isoleret tages til indtægt for, at der foreligger en spilleafhængighed, men de er en vigtig indikator for, at der eksisterer et problem: Vedvarende økonomiske problemer "Den tredje dag i måneden er den sidste" med andre ord gentagne tilfælde af pengemangel, behov for forskellige private lån, har besvær med at tilbagebetale lån og forsøger hyppigt blot at låne mere. Skjuler kontoudskrifter, lønoverførsler og anden post fra pengeinstitutter for sine nærmeste og er generelt hemmelighedsfuld omkring pengesager. Er altid den første ved hoveddøren, når posten ankommer om morgenen, så eventuelle opkrævninger, nye lån, kontoordninger eller restancekrav fra forskellige finansieringsselskaber ikke bliver opdaget. Er påfaldende aktiv for at skaffe sig ekstra indtægter enten ved dobbeltarbejde i firmaet eller ekstrajob i fritiden. Pengeforbruget er helt ude af trit med virkeligheden. Pengene har mistet enhver form for værdi og er nu kun et middel til at være i stand til at fortsætte. Man kan generelt sige, at spil er et problem, når der spilles for mere end den enkelte person har råd til at tabe. Et påfaldende ændret tidsmønster Kommer senere og senere hjem fra arbejde med begrundelser om et pludseligt opstået overarbejde, en reception eller anden form for uventet situation. Forlader ofte hjemmet under stadig dårligere og dårligere påskud. Almindelige indkøb trækker tidsmæssigt helt urimeligt ud. Holder lange frokostpauser på jobbet og/eller har hyppige sygedage. En påfaldende ændret adfærd Er ofte trist og langtfra sit vanlige jeg. Er ofte distræt, svær at komme i kontakt med og indelukket. Er ofte irritabel, højtråbende og lader sig gå på af selv de mindste ting. Har svært ved at koncentrere sig. Tilbagetrækning fra familie- og vennerelationer. Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 11 af 13

12 En påfaldende interesse for spil Udviser stor interesse for sportsresultater i bladene, tekst-tv og på Internettet. Bliver enten næsten euforisk over et sportsresultat eller det modsatte en tydelig og mærkbar nedtrykthed. Er engageret og ivrig for at indgå væddemål eller deltage i spil. Er flere gange af venner, pårørende og kolleger blevet set i en spillehal, på travbanen eller i det lokale casino. Fortæller gerne, måske lettere pralende, om de gevinster, der er blevet hentet hjem ved forskellige former for spil. Gennemgående træk ved Ludomani Det er et fællestræk ved de fleste spilleafhængige personer, at de ganske enkelt lader tilfældigheden (Le Hasard) styre og råde. Fortsat spil vil uvægerlig føre til gevinst. Specielt vil de spillere, der har oplevet at vinde relativt tidligt i deres "spillekarriere", grundlægge et irrationelt tankemønster. De både håber og tror på, at de kan vinde penge. Der er grundlæggende tale om 1) en opfattelse af, at det er muligt at påvirke samt øve kontrol over resultatet af det igangværende spil og dermed øge egne vinderchancer, 2) en opfattelse af, at resultatet af et spil kan forudsiges og 3) et spørgsmål om retfærdighed: "Nu har jeg tabt næsten uafbrudt i tre uger i træk, så det er kun et spørgsmål om tid inden lykken vender til min fordel". Der er mindst to kendsgerninger ved spil: Den negative gevinstforventning (i det lange løb taber du penge...) De enkelte spillerunder er uafhængige af hinanden (du kan ikke forudsige udfaldet af den næste runde ved at observere de foregående eller ved at være særlig snu, dygtig eller udspekuleret). Ludomani bør opfattes som et udtryk for det enkelte menneskes forsøg på at kompensere for forskelligartede livsproblemer. Disse problemer kan være et stresset og presset arbejdsliv, en følelse af uoverskuelighed og uoverkommelighed, præstationsangst, ensomhed, knas i parforholdet/ægteskabet eller andre personlige problemstillinger. Problemløsningsstrategien har så for den enkelte spiller i kortere eller længere tid været en personlig satsning på, at alt kunne løses ved hjælp af en "heldig hånd" i spil. Dette forhold er et centralt kendetegn ved den ludomane person og ved spilleadfærden. Den ludomane person er på den ene side bevidst om "inderst inde", at det er en uhensigtsmæssig og risikabel måde at prøve at klare sine besværligheder på, at det er et problem. På den anden side opfatter spilleren det som "det bedste jeg kan gøre for mig selv i min aktuelle situation" det er en løsning. Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 12 af 13

13 Et sammendrag Ludomani bør opfattes som en slags "erstatningsadfærd", hvor den enkelte spiller søger at kompensere for forskellige problemer og et på det foreliggende tidspunkt uoverskueligt personligt, socialt og økonomisk kaos. Jo hurtigere et spil er, des mere afhængighedsskabende er det. Mange spillere fremfører, at spil i virkeligheden slet ikke handler om penge. Det er i langt højere grad spændingsmomentet og elementet af virkelighedsflugt, det drejer sig om. Ludomani er en spilleafhængighed, der opstår i et samspil mellem omgivelsesmæssige, personlighedsmæssige, kognitive og adfærdsmæssige forhold. En øget forekomst af spilleudbud i samfundet medfører en betydelig risiko for, at flere og flere personer bliver spilleafhængige. Kilde: Flere oplysninger om misbrug Om alkoholmisbrug: F.eks. Anonyme Alkoholikere, Alkohol.dk, Landsforeningen Lænken eller Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme (DCAA). Om stofmisbrug: F.eks. Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Nar-Anon familiegrupperne for pårørende til narkomaner eller DCAA. Om ludomani: Center for ludomani. For pårørende: DCAA oplyser om støtteforeninger Andre myndigheder Den øverste ansvarlige myndighed på området er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som bl.a. udarbejder de gældende love og regler. Sundhedsstyrelsen er den myndighed, som på centralt niveau har ansvar for forebyggelse og behandling af afhængighedssygdomme. Andre adresser En borger kan altid henvende sig gratis og anonymt til Dansk Center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme (DCAA). På DCAA's hjemmeside er der lister over foreninger og organisationer, som tilbyder behandling eller rådgivning om: Alkoholmisbrug: Narkomani: Ludomani: Misbrugsproblematikker Kun til intern brug Side 13 af 13

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? København den 18. november 2015 Løgn Skilsmisse Arbejdsløshed Sygdom Kriminalitet Selvmord Spil om penge er en drømmefabrik Drømmen om at kunne ændre livsstil, få en problemløs/sorgløs

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Politik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug

Politik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Politik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug Borgere i Skanderborg Kommune trives uden misbrug af alkohol eller brug af euforiserende stoffer

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

4.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2012. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

4.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2012. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 4.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2012 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Risikospilleren Problemspilleren

Risikospilleren Problemspilleren 1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING?

NAAMAARTARNEQ. pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? NAAMAARTARNEQ pillugu suna nalunngiliuk? Hvad ved du om SNIFNING? HVAD VED DU OM SNIFNING? Formålet ved denne brochure er, at give oplysninger og information til forældre om mulige konsekvenser for børn

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

RUSMIDLER OG MISBRUG

RUSMIDLER OG MISBRUG RUSMIDLER OG MISBRUG Fælles ramme for en personalepolitik om støtte, handling og åbenhed på arbejdspladsen Indledning I Hjørring Kommune har vi den holdning, at arbejde og rusmidler ikke hører sammen,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS IGT SOCIALFAGLIGT BANKANSAT DERFOR ER ARBEJDSPLADSEN SÅ VIGTIG Du har som leder, kollega eller tillidsrepræsentant mulighed for at hjælpe med at løse

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder

LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder LUDOMANI Kendetegn, konsekvenser & behandlingsmuligheder Indhold Introduktion... 3 Hvem og hvor mange?... 4 Baggrund... 4 Udviklingen af ludomani set i faser... 5 Kendetegn ved den spilafhængige... 6 Som

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug SAMTALER OM ALKOHOL I HVERDAGEN en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug Primært målrettet borgere over 65 år men kan anvendes bredt til voksen-målgruppen Formålet med handleguiden

Læs mere

Rudersdal kommunes alkoholpolitik

Rudersdal kommunes alkoholpolitik Alkoholpolitik Rudersdal kommunes alkoholpolitik Medarbejderne er den vigtigste ressource for Rudersdal kommune og indtagelse af alkohol samt brug af rusmidler er ikke foreneligt med arbejdspladsen mål

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben

Uge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere