STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK"

Transkript

1 STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

2 STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

3 Denne publikation kan købes gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Fax Pris 70,00 kr. inkl. moms Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak Udgivet af Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Boks 1881, 2300 København S Telefon Fax oplag, eksemplarer juli 2003 Layout og produktion: Rumfang ApS Tryk: Arco Grafisk, Skive ISBN numre: Papirudgave: Elektronisk udgave:

4 Forord Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak indeholder en række statistiske oplysninger om udviklingen i bl.a. danskernes forbrug/misbrug af alkohol, narkotika og tobak. Den indeholder desuden oplysninger om dødsfald, sygdomme og behandling. Rapporten er inddelt i temaer, så den er nem at benytte som opslagsbog. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak afløser Sundhedsstyrelsens tidligere serie Alkoholog narkotikastatistik. Nærværende rapport er således udvidet, så den også omfatter tobak. Rapporten er baseret på oplysninger fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister, Landspatientregister, Sundhedsstyrelsens narkotikabehandlings- og metadonordinationsstatistik, Danmarks Statistik, Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Statens Serum Institut, Rigspolitiets og Kriminalforsorgens årsberetninger, Statens Institut for Folkesundhed samt diverse surveyundersøgelser. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak kan fremover også læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside se under Forebyggelse Dokumentation Statistik: Alkohol, narkotika og tobak. Statistikken bliver løbende opdateret, når der kommer nye relevante informationer og data. Fra 2004 vil statistikken alene blive publiceret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe, bestående af fuldmægtig, cand. scient. soc. Morten Wiberg (alkohol), fuldmægtig, cand. scient. pol. Birgitte Bælum, fuldmægtig, sociolog Kari Grasaasen (narkotika), og informationskonsulent Jørgen Falk (tobak). Analyserne af den alkoholrelaterede henholdsvis den tobaksrelaterede dødelighed er udført af cand. stat. et ph.d. Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed. Overassistent Birgitte Neumann har været sekretær. København, juli 2003 Jens Kristian Gøtrik Medicinaldirektør Ole Kopp Christensen Centerchef Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 3

5 Indhold Alkoholforbruget i Danmark 7 Det registrerede forbrug 7 Grænsehandel og mørketal 7 Metodiske forbehold 8 Danskernes forbrug af øl, vin og spiritus 9 Danskernes alkoholforbrug sammenlignet med andre europæiske lande 10 Ændringer i alkoholforbruget Danskernes alkoholvaner 12 Voksnes alkoholvaner 12 Alkoholvaner og -forbrug blandt årige børn 13 Alkoholforbrug blandt årige i den seneste måned Alkoholvaner og -forbrug blandt unge årige 17 Storforbrug, skadeligt forbrug og alkoholafhængighed 19 Storforbrug 19 Det skadelige forbrug 19 Alkoholafhængighed 19 Alkoholrelateret dødelighed, sygelighed mv. 21 Alkohol som årsag ved sygdom og død 21 Alkoholrelaterede dødsfald 21 Alkoholrelateret dødelighed opdelt på rater 22 Sammenhæng mellem alkoholforbrug og dødelighed 23 Alkoholrelaterede behandlinger 24 Indlæggelser på somatiske afdelinger 24 Indlæggelser på psykiatriske afdelinger 25 Trafikulykker 26 Spirituskørsel 26 Detentionsanbringelser 27 Den aktuelle narkotikasituation i Danmark 28 Narkotikarelaterede dødsfald 28 Narkotikarelaterede dødsfald. Geografisk fordeling 28 Udbredelse af hiv og aids blandt stofmisbrugere 29 Udbredelse af akut hepatitis A, B og C 30 Stofmisbrugere i behandling 30 Metadonbehandling og metadonordination 31 Stofmisbrugsrelaterede indlæggelser på psykiatriske afdelinger 32 Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen 32 Udbredelse af illegale stoffer blandt de unge årige 33 Erfaringer med illegale stoffer blandt de helt unge 34 Beslaglagt narkotika 34 Narkotikakriminalitet 34 Indsatte stofmisbrugere 35 4 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

6 Danskernes rygevaner 36 Udviklingen i danske kvinders rygevaner Udviklingen i danske mænds rygevaner Udviklingen i andelen af rygere i alt og daglig-rygere blandt kvinder Udviklingen i andelen af rygere i alt og daglig-rygere blandt mænd Andelen af daglig- og storrygere blandt kvinder 1994 til Andelen af daglig- og storrygere blandt mænd 1994 til Andelen af storrygere blandt kvinder og mænd Andelen af dagligrygere blandt kvinder og mænd over 50 år Andelen af dagligrygere blandt årige kvinder og mænd Andelen af dagligrygere blandt årige kvinder og mænd Andelen af rygere blandt kvinder og mænd over 40 år Andelen af rygere blandt de årige kvinder og mænd Andelen af rygere blandt årige mænd og kvinder Andelen af rygere blandt kvinder i relation til beskæftigelse Andelen af rygere blandt mænd i relation til beskæftigelse Rygere blandt kvinder i udvalgte europæiske lande 1999/ Rygere blandt mænd i udvalgte europæiske lande 1999/ Tobaksforbrug i Danmark pr. indbygger Tobaksrelaterede dødsfald i Danmark 45 Tabeller 47 Alkoholstatistik 49 Narkotikastatistik 62 Tobaksstatistik 70 Litteratur 85 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 5

7

8 Alkoholforbruget i Danmark Forbruget af alkohol i Danmark kan opgøres ud fra statistikker over afgiftsberigtiget salg af øl, vin og spiritus; dvs. alkohol som er pålagt skatter og afgifter, som sælges i butikker, på restaurationer mv. Opgørelsen afspejler dog ikke danskernes samlede forbrug af alkohol. En del af den alkohol, der købes i Danmark, udføres således til udlandet, først og fremmest til Sverige og Norge. Tilsvarende hjemfører danskerne relativt store mængder alkohol fra udlandet, først og fremmest via grænsehandel syd for grænsen. Hjemmelavet alkohol skønnes derimod ikke at have nævneværdig betydning for det samlede forbrug af alkohol i Danmark. Det registrerede forbrug I 2001 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 11,5 liter ren alkohol. Danskernes forbrug af alkohol har med mindre udsving ligget på dette niveau siden midten af 1970'erne. Siden 1996 kan der noteres et fald i det registrerede forbrug på 0,6 liter ren alkohol. Set over en længere periode har danskernes alkoholforbrug varieret betydeligt. Fra midten af 1950'erne til midten af 1970'erne tredobledes alkoholforbruget fra godt 4 liter til omkring 12 liter årligt pr. person over 14 år. Forbruget toppede i 1983 med 12,8 liter. FIGUR A1 Årligt alkoholforbrug i liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år, TABEL A Liter År Kilde: Thorsen 1990; Danmarks Statistik 2002 Grænsehandel og mørketal Op gennem 1990 erne har danskerne hjemført stadig større mængder alkohol fra udlandet. Denne udvikling kan blandt andet forklares med liberalisering af toldrestriktionerne og de lavere afgifter på øl, vin og spiritus syd for den danske grænse. Det skønnes, at danske rejsende i 2000 hjemførte henholdsvis 238,7 mio. liter øl og 51,6 mio. liter bordvin fra Tyskland (Bygvrå 2001). Det er mere end en fordobling sammenlignet med tilsvarende skøn gennemført i 1998/1999 (Bygvrå og Hansen 1999). Til sammenligning skønnes det, at svenske rejsende hjemførte henholdsvis 28,8 mio. liter øl og 13,8 mio. liter bordvin i 2000 fra Danmark til Sverige. Det betyder, at 201,9 mio. liter øl henh. 34,6 mio. liter bordvin forblev i Danmark. Dette svarer til 27,5% af det afgiftsberigtigede salg af øl henholdsvis 17,3% af det afgiftsberigtigede salg af vin i 2000 (Tabel A1.1). TABEL A1.1 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 7

9 Metodiske forbehold Den skønnede mængde alkohol, som danskerne hjemfører fra udlandet, er forbundet med betydelig usikkerhed. Beregningen bygger på spørgeskemaundersøgelser, hvor et tilfældigt udsnit af de rejsende ved grænseovergangene er bedt om at redegøre for, hvor meget alkohol de hjemfører henholdsvis udfører. Formentligt er ikke alle rejsende tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen og hvis de gør det: at give korrekte oplysninger. Man må derfor formode nogen underrapportering; dvs. at den rejsende oplyser at medbringe en mindre mængde alkohol, end det er tilfældet. Underrapporteringen er formentligt størst, når det handler om spiritus. Til forskel fra øl og vin, som rejsende frit må hjemføre i relativt store mængder, er der fortsat restriktioner på, hvor meget spiritus, der kan hjemføres. Videre er undersøgelserne gennemført som kortvarige stikprøveundersøgelser om foråret og efteråret. Der er derfor en risiko for, at de indsamlede data ikke tager højde for eventuelle sæsonudsving, fx i forbindelse med jul eller sommerferie. Der er dog ingen tvivl om, at grænsehandlen bidrager til danskernes forbrug af alkohol. Og at det samlede forbrug af alkohol i Danmark er større end det forbrug, der registreres via det afgiftsberigtigede salg af alkohol. 8 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

10 Danskernes forbrug af øl, vin og spiritus Danmark har traditionelt været en øldrikkende nation. Men fra midten af 1970'erne ses der en bemærkelsesværdig forskydning i forbruget af alkoholsorter. Siden 1975 er forbruget af vin mere end fordoblet på bekostning af især spiritus, hvor forbruget i samme periode er faldet med en tredjedel. Samtidig er forbruget af øl faldet støt gennem de seneste 40 år med næsten 25%. FIGUR A2 Alkoholforbrugets relative fordeling på alkoholsorter, omregnet i 100% alkohol, TABEL A Liter Øl % Vin % Spiritus % År Kilde: Danmarks Statistik Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 9

11 Danskernes alkoholforbrug sammenlignet med andre europæiske lande I nordisk sammenhæng er det danske alkoholforbrug højt, opgjort som det afgiftsberigtigede salg af alkohol. Sammenlignet med de øvrige EU-lande placerer Danmark sig i midten og overgås af Luxembourg, Irland, Portugal, Spanien, Frankrig og Tyskland. TABEL A3 FIGUR A3 Årligt alkoholforbrug i liter ren alkohol pr. indbygger i lande i EU og i Norden, 2001 Island Norge Sverige Finland Italien Grækenland Holland Belgien Storbritannien Østrig Danmark Spanien Tyskland Frankrig Portugal Irland Luxembourg Liter Kilde: World Drink Trends 2003 Note: Alkoholforbruget i liter ren alkohol pr. indbygger er opgjort som det afgiftsberigtigede salg af alkohol. Opgørelsen omfatter ikke forbruget af hjemmefremstillet alkohol, hjemført alkohol fra udlandet, indsmuglet alkohol mv. Ændringer i alkoholforbruget Inden for de seneste 20 år ses et meget stort fald i alkoholforbruget i flere lande i Syd- og Mellemeuropa, navnlig Italien, Frankrig, Belgien, Spanien, Grækenland og Østrig. Omvendt ses en voldsom stigning i forbruget i Irland samt Finland, Storbritannien og Luxembourg. Alkoholforbruget i Danmark er stort set uændret i denne periode. Det skal dog tilføjes, at der har været en vedvarende nedgang i forbruget inden for de seneste år. 10 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

12 FIGUR A4 Årligt alkoholforbrug i liter ren alkohol pr. indbygger i lande i EU og i Norden. Procentuel udvikling TABEL A4 Italien Frankrig Belgien Spanien Grækenland Østrig Sverige Holland Tyskland Norge Portugal Island Danmark Luxembourg Storbritannien Finland Irland Procent Kilde: World Drink Trends 2003 Note: Alkoholforbruget i liter ren alkohol pr. indbygger er opgjort som det afgiftsberigtigede salg af alkohol. Opgørelsen omfatter ikke forbruget af hjemmefremstillet alkohol, hjemført alkohol fra udlandet, indsmuglet alkohol mv. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 11

13 Danskernes alkoholvaner I de senere år er der lavet flere undersøgelser af danskernes alkoholvaner og forbrug. Man har blandt andet spurgt til, hvor meget alkohol svarpersonen har drukket seneste uge/måned, hvor mange gange de har drukket mere end fem genstande på én gang de sidste 30 dage, og hvor mange gange de har været fulde de sidste 30 dage. Undersøgelserne er velegnede til at belyse drikkemønstre i forskellige sociale sammenhænge. Svagheden er imidlertid, at der er risiko for underrapportering; dvs. at svarpersonerne bevidst eller ubevidst giver forkerte oplysninger om deres alkoholvaner og -forbrug. Studier har vist, at usikkerheden ved angivelse af eget forbrug primært ses blandt storbrugerne. En anden svaghed ved undersøgelserne kan være, at en relativt stor andel af storbrugerne er blandt de personer, som af en eller anden grund ikke har ønsket eller ikke har kunnet deltage i undersøgelsen. Dette kan bidrage til en øget underrapportering (Kjøller og Rasmussen 2001). De metodiske problemer til trods giver undersøgelserne et godt fingerpeg om befolkningens alkoholvaner og -forbrug. Voksnes alkoholvaner I 1994 og igen i 2000 har Statens Institut for Folkesundhed undersøgt danskernes alkoholforbrug og -vaner den seneste uge. Sammenlignet med 1994 er alkoholforbruget blandt mænd generelt stort set uændret i Dette gælder dog ikke årige og 67+ årige mænd, hvor der ses en stigning i andelen, der har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse for mænd: Højst 21 genstande om ugen. Blandt de årige mænd ses en lille stigning i andelen, der slet ikke har drukket alkohol eller har haft et moderat forbrug (højst 14 genstande) og et mindre fald i andelen, der har drukket mere end 21 genstande. TABEL A5 FIGUR A5 Alkoholforbrug seneste uge blandt voksne mænd og 2000 % år år år 67+ Alle 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande genstande 36+ genstande Uoplyst Kilde: Statens Institut for Folkesundhed 12 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

14 Også blandt kvinder er alkoholforbruget generelt stort set uændret i 2000, sammenlignet med Dog ses en stigning i andelen blandt årige kvinder, der har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse for kvinder: Højst 14 genstande om ugen. FIGUR A6 Alkoholforbrug seneste uge blandt voksne kvinder og 2000 % 100 TABEL A år år år 67+ Alle 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande genstande 36+ genstande Uoplyst Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Alkoholvaner og -forbrug blandt årige børn Siden 1997 har Sundhedsstyrelsen hvert år undersøgt danske årige børns erfaring med alkohol. I det følgende er udvalgte resultater fra undersøgelsen. Alkoholdebut blandt årige Blandt de 11-årige har hver femte dreng og hver tiende pige drukket mindst en hel genstand med alkohol. Det kan være en øl, et glas vin, en alkoholsodavand eller et glas spiritus. Andelen der har drukket stiger brat ved årsalderen. Næsten trefjerdedele af de 14- årige drenge og piger har drukket mindst én genstand. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 13

15 TABEL A7 FIGUR A7 Alkoholdebut blandt årige drenge og piger % år 12 år 13 år 14 år 15 år Drenge Piger I alt Kilde: Sundhedsstyrelsen (2002) Alkoholforbrug blandt årige i den seneste måned Når børn drikker alkohol, sker det som oftest ved særlige lejligheder, fx til fester. Ved at spørge til om man har drukket alkohol mindst én gang i den seneste måned, får man et øjebliksbillede af forbrugsmønsteret. 14 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

16 FIGUR A årige drenge der har drukket alkohol den seneste måned % 100 TABEL A år 12 år 13 år 14 år 15 år Kilde: Sundhedsstyrelsen (2002) FIGUR A årige piger der har drukket alkohol den seneste måned % 100 TABEL A år 12 år 13 år 14 år 15 år Kilde: Sundhedsstyrelsen (2002) Siden 2000 ses et fald i andelen af årige drenge og piger, der har drukket alkohol i den seneste måned. Nedgangen er særlig stor i Blandt de ældre drenge og piger ses et mindre fald i andelen, der har drukket alkohol, siden Også her ses den største nedgang i andelen i Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 15

17 Fuld seneste måned I 2002 er det kun meget få årige drenge og piger, der har været fulde inden for den seneste måned. Blandt de 13-årige har knap hver tiende været fuld seneste måned, mens dette gælder for hver fjerde blandt de 14-årige og halvdelen af de 15-årige. I de senere år ses et fald i andelen, der har været fulde inden for den seneste måned. Det gælder for alle aldersgrupper. TABEL A10 FIGUR A årige drenge der har prøvet at være fuld seneste måned % år 12 år 13 år 14 år 15 år Kilde: Sundhedsstyrelsen (2002) TABEL 11 FIGUR A årige piger der har prøvet at være fuld seneste måned % år 12 år 13 år 14 år 15 år Kilde: Sundhedsstyrelsen (2002) 16 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

18 Alkoholvaner og -forbrug blandt unge årige Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har undersøgt danske åriges livsstil og dagligdag, herunder også forbrug af alkohol. De unge er blandt andet spurgt om, hvor mange gange de har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage, hvor mange gange de har drukket mere end fem genstande på én gang inden for de sidste 30 dage, samt om de har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser for voksne. Andel der har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage Inden for de seneste 30 dage har ca. 40% af unge drukket mere end én gang om ugen i gennemsnit. Blandt drenge har næsten hver fjerde 16-årige og hver tredje 20-årige drukket 6 gange eller mere, mens hver tiende dreng har drukket 10 gange eller mere inden for de seneste 30 dage. Blandt pigerne er der en lavere hyppighed: Hver sjette 16-årige og 20-årige pige har drukket mere end 6 genstande inden for de seneste 30 dage. Til sammenligning gælder dette for hver fjerde årige pige. Blandt pigerne har 3,5-5% drukket 10 gange eller mere inden for de seneste 30 dage. FIGUR A årige drenge og piger der har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage % 100 TABEL A Drenge 20 Total Piger Total Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (2001) Andel der har drukket mere end fem genstande inden for de seneste 30 dage Et alkoholforbrug på mere end fem genstande anvendes ofte som indikator for, at man drikker for at blive beruset. Anlægges dette mål overfor unge, er det normen blandt årige at blive beruset én eller flere gange i løbet af en måned. 81% af drengene og 70% af pigerne havde drukket fem eller flere genstande inden for de seneste 30 dage. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 17

19 TABEL A13 FIGUR A årige drenge og piger der har drukket mere end fem genstande på én gang inden for de seneste 30 dage % Drenge 20 Total Piger Total Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (2001) Andel der har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne kvinder højst drikker 14 genstande, og mænd højst 21 genstande om ugen. De anbefalede genstandsgrænser gælder ikke for børn og unge. Blandt de årige drenge har hver fjerde drukket mere end 21 genstande inden for den seneste uge, mens dette gælder for hver syvende pige. Det er navnlig de årige drenge og piger, der drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser. TABEL A14 FIGUR A14 Andel årige drenge og piger der har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser inden for den seneste uge % Drenge 20 Total Piger Total Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (2001) 18 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

20 Storforbrug, skadeligt forbrug og alkoholafhængighed I det følgende gives der et bud på, hvordan man kan skelne mellem storforbrug, skadeligt forbrug og alkoholafhængighed, samt et skøn over udbredelsen af disse forbrugsmønstre i befolkningen. Storforbrug Der eksisterer hverken national eller international enighed om definitionen på storforbrug. Men der er to forskellige indfaldsvinkler til indkredsning af storforbruget og afgrænsningen til det sociale, rekreative forbrug. Den ene indfaldsvinkel fokuserer på, hvor meget man drikker. Der er med udgangspunkt i alkoholforbrugets konsekvenser for helbredet sat et kvantitativt skel mellem det moderate forbrug og storforbruget; nemlig de anbefalede genstandsgrænser: højst 14 genstande om ugen for kvinder og højst 21 genstande om ugen for mænd (Hardt og Becker, 1999). Den anden indfaldsvinkel fokuserer mere på forbrugsmønstre og konsekvenser af alkoholforbruget. Storforbruget defineres her som et forbrug, der giver høj risiko for at skade brugerens fysiske og psykiske sundhed, og som måske allerede i nogen grad har påvirket evnen til at fungere. Dog uden at der er tale om massive problemer eller afhængighed af alkohol. Den kvantitative indfaldsvinkel med en generelt formuleret grænse de anbefalede genstandsgrænser er velegnet til den brede befolkningsrettede oplysning og til at anslå omfanget af storforbrugere. Den kan imidlertid ikke stå alene, når det enkelte individs alkoholforbrug skal vurderes i en behandlingskontakt. Her må forbrugsmønstret og konsekvenserne af forbruget inddrages. Det skadelige forbrug Definitionen af et skadeligt alkoholforbrug, jævnfør WHO's diagnoseklassifikationssystem ICD10, er et alkoholforbrug, som allerede har ført til fysisk eller psykisk skade, men som endnu ikke kan defineres som et afhængigt alkoholforbrug. I praksis er det meget svært at skelne mellem gruppen med storforbrug og gruppen med et skadeligt forbrug. Her anvendes derfor begrebet storforbrug af alkohol som dækkende for både gruppen med risiko for fysiske og psykiske skader og for gruppen, hvor der allerede er forekommet skader. Dog uden at der endnu er tale om afhængighed. Med fastlæggelsen af genstandsgrænserne kan omfanget af storforbrugere, inklusiv personer med et skadeligt forbrug og afhængige forbrugere, indkredses. Ifølge undersøgelsen Sundhed og sygelighed i Danmark 2000, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, drikker 15% af alle voksne mænd og 9% af voksne kvinder over genstandsgrænserne (Kjøller & Rasmussen, 2002). Alkoholafhængighed I WHO's diagnoseklassifikationssystem, der baserer sig på det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM IV, lider en person af et alkoholafhængighedssyndrom, hvis denne inden for et år har haft tre eller flere af følgende reaktioner: "craving", dvs. et tvangsmæssigt ønske om at drikke kontroltab, dvs. at man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt fysiske abstinenser toleranceudvikling med behov for stadig større mængder alkohol for at opnå samme effekt mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol fortsat drikkeri på trods af kendskab til skadelige følger. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 19

21 Ifølge Sundhedsstyrelsens Landspatientregister var der i 2001 næsten indlæggelser på somatiske og psykiatriske hospitaler samt visse behandlingshjem med en alkoholrelateret diagnose. Der er ingen fortløbende registreringer af personer, som er behandlet i alkoholambulatorier eller på samtlige offentlige eller private behandlingshjem. En nylig opgørelse viser, at amterne i 2000 har behandlet ca personer ambulant og ca. 650 personer i døgnbehandling. Opgørelserne giver et fingerpeg om omfanget af alkoholafhængige, som har søgt hjælp på grund af deres alkoholrelaterede lidelser. Men de er stadig ikke et mål for antallet af alkoholafhængige. Overlæge Finn Zierau, alkoholenheden på Hvidovre Hospital, har på baggrund af amerikanske undersøgelser lavet et skøn over antallet af alkoholafhængige i Danmark. Han angiver antallet af alkoholafhængige til På baggrund af Sundhed- og sygelighedsundersøgelsen vurderes antallet af mennesker, der drikker over genstandsgrænserne, at være Trækkes førstnævnte tal fra sidstnævnte, må antallet af storforbrugere skønnes at være ca En amerikansk undersøgelse (National Longitudinal Alcohol Epidemiologic Survey fra National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism) gør det muligt på basis af DSM IVkriterierne for afhængighed at foretage et skøn over antallet af personer med alkoholafhængighedssyndrom. Undersøgelsen viste, at der var tale om 4,38 pct. af personer på 18 år eller derover. Undersøgelsen opererede også med begrebet alkoholmisbrug som en kategori, der angiver et problemniveau, der er lavere end alkoholafhængigheden. Alkoholmisbrug er defineret som følger: personer, der drikker, selvom alkoholforbruget har fået konsekvenser for de sociale relationer gentagen indtagelse af alkohol i situationer, hvor alkoholforbrug er fysisk farligt gentagen alkoholforbrug, der forhindrer varetagelse af vigtige rolleforpligtelser gentagne alkoholrelaterede problemer med overtrædelse af lovgivningen. Denne definition er en indkredsning af de mere belastede storforbrugere, hvis forbrug giver sociale skader, men endnu ikke har udviklet sig til afhængighed. I USA er det 3,03 pct. af voksne på 18 år eller derover, der opfylder disse kriterier. Da der ikke eksisterer nogen tilsvarende dansk undersøgelse, vil denne beregningsmetode blive benyttet som basis for et minimumsskøn. Hvis 4,38 pct. af de voksne danskere på 18 år eller derover er alkoholafhængige, svarer det til ca personer. Hvis 3,03 pct. voksne danskere er misbrugere svarer det til ca personer. Der er således i alt tale om skønnet ca mennesker med enten alkoholafhængighed eller et misbrug af alkohol, der kræver en ændring for ikke at skabe problemer for den enkelte eller samfundet. 20 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

22 Alkoholrelateret dødelighed, sygelighed mv. Såvel sundheds- og socialvæsen som politi og retsvæsen registrerer løbende personer med alkoholrelaterede problemer på følgende områder: Alkoholrelaterede dødsfald Indlæggelser på somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger Alkoholrelaterede færdselsuheld Spirituskørsel, detentionsanbringelser og anholdelser for beruselse Det er vanskeligt at tolke disse registreringer som udtryk for omfanget af alkoholrelaterede problemer. Det hænger sammen med, at tallene ikke alene afspejler problemernes faktiske omfang, men også de respektive myndigheders aktivitet på området. En stigning eller et fald i antallet af behandlinger kan være udtryk for, at efterspørgslen har ændret sig. Men det kan også skyldes en ændring i behandlingstilbuddet, fx ændring af antal pladser på ambulatorium eller døgninstitution. Det har været tilfældet på psykiatriske afdelinger, hvor man i sidste halvdel af 1980 erne nedlagde et stort antal sengepladser og samtidig opprioriterede behandlingen af visse andre former for sindslidelser. Tilsvarende kan en nedgang i antallet af detentionsanbringelser være et udtryk for, at politiet i højere grad kører berusede personer hjem til deres bopæl frem for at sætte dem i detentionen. Alkohol som årsag ved sygdom og død Tilstande som alkoholisme, alkoholforgiftning og alkoholpsykose er direkte relateret til et storforbrug af alkohol. Tilsvarende anses tilstande som skrumpelever (levercirrhose) og bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis) for at være sikre indikatorer på alkoholrelaterede lidelser, fordi sammenhængen mellem disse tilstande og et stort alkoholforbrug er meget stærk. Men også andre sygdomme kan hænge sammen med et for stort alkoholforbrug. Blandt andet en række kræftsygdomme som mundhule-spiserørskræft, tyktarmskræft, leverkræft og brystkræft hos kvinder, ligesom alkohol være en risikofaktor for udvikling af knogleskørhed (osteoporose). I det følgende gengives opgørelser over udviklingen i den alkoholrelaterede dødelighed og sygelighed i Danmark. Opgørelserne bygger på oplysninger om antal dødsfald henholdsvis antal indlæggelser på somatiske og psykiatriske afdelinger med diagnosen alkoholisme, alkoholforgiftning, alkoholpsykose, levercirrhose eller bugspytkirtelbetændelse. Det skal understreges, at opgørelserne ikke giver det totale billede af antallet af dødsfald og indlæggelser, hvor alkohol kan have en betydning for diagnosen. Alkoholrelaterede dødsfald Antallet af alkoholrelaterede dødsfald er mere end tredoblet i de seneste tre årtier (Figur 15). Først i 1960 erne udgjorde alkoholrelaterede dødsfald godt 2 procent af samtlige dødsfald, mens 4,6% af samtlige dødsfald i 1998 kan tilskrives en alkoholrelateret diagnose. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 21

23 TABEL A15 FIGUR A15 Alkoholrelaterede dødsfald , opdelt efter diagnose og køn Antal Levercirrose Pankreatitis Alkoholisme, alkoholpsykose, alkoholforgiftning I alt Kilde: Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister Alkoholrelateret dødelighed opdelt på rater Figur A16 viser udviklingen i dødeligheden for alkoholisme, alkoholforgiftning og alkoholpsykose, skrumpelever (levercirrose) og bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis), opgjort pr indbygggere over 14 år. TABEL A16 FIGUR A16 Alkoholrelaterede dødsfald pr indbyggere over 14 år. Opdelt efter diagnose Antal Levercirrose Alkoholisme, alkoholpsykose, alkoholforgiftning Pankreatitis I alt Kilde: Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister 22 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

STATISTIK 2003: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

STATISTIK 2003: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK STATISTIK 2003: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK 2004 STATISTIK 2003: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK Statistik 2003: Alkohol, narkotika og tobak Udgivet af Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Boks 1881, 2300 København

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Stofmisbrugere i behandling 2000

Stofmisbrugere i behandling 2000 Stofmisbrugere i behandling 2000 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Dette er en opgørelse over stofmisbrugere, der var i behandling i løbet af 2000. Opgørelsen kan sammenlignes

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Forfattere Kit Broholm Anne-Marie Sindballe Stine Flod Olsen Unges livsstil og dagligdag

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Antal unge årige dømt for butikstyveri

Antal unge årige dømt for butikstyveri Antal unge 15-24 årige dømt for butikstyveri 3.540 3.520 3.500 3.480 3.460 3.440 3.420 3.400 3.380 2009 2010 Fig. 2.1 Unge dømt for butikstyveri i 2009 og 2010. Danskernes alkoholforbrug pr. indbygger

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

ALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data

ALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data ALKOHOLSTATISTIK 215 Nationale data Alkoholstatistik 215. Nationale data Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, 215. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag Unges erfaringer med rusmidler

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere