STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK"

Transkript

1 STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

2 STATISTIK 2002: ALKOHOL, NARKOTIKA OG TOBAK

3 Denne publikation kan købes gennem Sundhedsstyrelsens Publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon Fax Pris 70,00 kr. inkl. moms Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak Udgivet af Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Boks 1881, 2300 København S Telefon Fax oplag, eksemplarer juli 2003 Layout og produktion: Rumfang ApS Tryk: Arco Grafisk, Skive ISBN numre: Papirudgave: Elektronisk udgave:

4 Forord Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak indeholder en række statistiske oplysninger om udviklingen i bl.a. danskernes forbrug/misbrug af alkohol, narkotika og tobak. Den indeholder desuden oplysninger om dødsfald, sygdomme og behandling. Rapporten er inddelt i temaer, så den er nem at benytte som opslagsbog. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak afløser Sundhedsstyrelsens tidligere serie Alkoholog narkotikastatistik. Nærværende rapport er således udvidet, så den også omfatter tobak. Rapporten er baseret på oplysninger fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister, Landspatientregister, Sundhedsstyrelsens narkotikabehandlings- og metadonordinationsstatistik, Danmarks Statistik, Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Statens Serum Institut, Rigspolitiets og Kriminalforsorgens årsberetninger, Statens Institut for Folkesundhed samt diverse surveyundersøgelser. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak kan fremover også læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside se under Forebyggelse Dokumentation Statistik: Alkohol, narkotika og tobak. Statistikken bliver løbende opdateret, når der kommer nye relevante informationer og data. Fra 2004 vil statistikken alene blive publiceret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe, bestående af fuldmægtig, cand. scient. soc. Morten Wiberg (alkohol), fuldmægtig, cand. scient. pol. Birgitte Bælum, fuldmægtig, sociolog Kari Grasaasen (narkotika), og informationskonsulent Jørgen Falk (tobak). Analyserne af den alkoholrelaterede henholdsvis den tobaksrelaterede dødelighed er udført af cand. stat. et ph.d. Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed. Overassistent Birgitte Neumann har været sekretær. København, juli 2003 Jens Kristian Gøtrik Medicinaldirektør Ole Kopp Christensen Centerchef Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 3

5 Indhold Alkoholforbruget i Danmark 7 Det registrerede forbrug 7 Grænsehandel og mørketal 7 Metodiske forbehold 8 Danskernes forbrug af øl, vin og spiritus 9 Danskernes alkoholforbrug sammenlignet med andre europæiske lande 10 Ændringer i alkoholforbruget Danskernes alkoholvaner 12 Voksnes alkoholvaner 12 Alkoholvaner og -forbrug blandt årige børn 13 Alkoholforbrug blandt årige i den seneste måned Alkoholvaner og -forbrug blandt unge årige 17 Storforbrug, skadeligt forbrug og alkoholafhængighed 19 Storforbrug 19 Det skadelige forbrug 19 Alkoholafhængighed 19 Alkoholrelateret dødelighed, sygelighed mv. 21 Alkohol som årsag ved sygdom og død 21 Alkoholrelaterede dødsfald 21 Alkoholrelateret dødelighed opdelt på rater 22 Sammenhæng mellem alkoholforbrug og dødelighed 23 Alkoholrelaterede behandlinger 24 Indlæggelser på somatiske afdelinger 24 Indlæggelser på psykiatriske afdelinger 25 Trafikulykker 26 Spirituskørsel 26 Detentionsanbringelser 27 Den aktuelle narkotikasituation i Danmark 28 Narkotikarelaterede dødsfald 28 Narkotikarelaterede dødsfald. Geografisk fordeling 28 Udbredelse af hiv og aids blandt stofmisbrugere 29 Udbredelse af akut hepatitis A, B og C 30 Stofmisbrugere i behandling 30 Metadonbehandling og metadonordination 31 Stofmisbrugsrelaterede indlæggelser på psykiatriske afdelinger 32 Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen 32 Udbredelse af illegale stoffer blandt de unge årige 33 Erfaringer med illegale stoffer blandt de helt unge 34 Beslaglagt narkotika 34 Narkotikakriminalitet 34 Indsatte stofmisbrugere 35 4 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

6 Danskernes rygevaner 36 Udviklingen i danske kvinders rygevaner Udviklingen i danske mænds rygevaner Udviklingen i andelen af rygere i alt og daglig-rygere blandt kvinder Udviklingen i andelen af rygere i alt og daglig-rygere blandt mænd Andelen af daglig- og storrygere blandt kvinder 1994 til Andelen af daglig- og storrygere blandt mænd 1994 til Andelen af storrygere blandt kvinder og mænd Andelen af dagligrygere blandt kvinder og mænd over 50 år Andelen af dagligrygere blandt årige kvinder og mænd Andelen af dagligrygere blandt årige kvinder og mænd Andelen af rygere blandt kvinder og mænd over 40 år Andelen af rygere blandt de årige kvinder og mænd Andelen af rygere blandt årige mænd og kvinder Andelen af rygere blandt kvinder i relation til beskæftigelse Andelen af rygere blandt mænd i relation til beskæftigelse Rygere blandt kvinder i udvalgte europæiske lande 1999/ Rygere blandt mænd i udvalgte europæiske lande 1999/ Tobaksforbrug i Danmark pr. indbygger Tobaksrelaterede dødsfald i Danmark 45 Tabeller 47 Alkoholstatistik 49 Narkotikastatistik 62 Tobaksstatistik 70 Litteratur 85 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 5

7

8 Alkoholforbruget i Danmark Forbruget af alkohol i Danmark kan opgøres ud fra statistikker over afgiftsberigtiget salg af øl, vin og spiritus; dvs. alkohol som er pålagt skatter og afgifter, som sælges i butikker, på restaurationer mv. Opgørelsen afspejler dog ikke danskernes samlede forbrug af alkohol. En del af den alkohol, der købes i Danmark, udføres således til udlandet, først og fremmest til Sverige og Norge. Tilsvarende hjemfører danskerne relativt store mængder alkohol fra udlandet, først og fremmest via grænsehandel syd for grænsen. Hjemmelavet alkohol skønnes derimod ikke at have nævneværdig betydning for det samlede forbrug af alkohol i Danmark. Det registrerede forbrug I 2001 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 11,5 liter ren alkohol. Danskernes forbrug af alkohol har med mindre udsving ligget på dette niveau siden midten af 1970'erne. Siden 1996 kan der noteres et fald i det registrerede forbrug på 0,6 liter ren alkohol. Set over en længere periode har danskernes alkoholforbrug varieret betydeligt. Fra midten af 1950'erne til midten af 1970'erne tredobledes alkoholforbruget fra godt 4 liter til omkring 12 liter årligt pr. person over 14 år. Forbruget toppede i 1983 med 12,8 liter. FIGUR A1 Årligt alkoholforbrug i liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år, TABEL A Liter År Kilde: Thorsen 1990; Danmarks Statistik 2002 Grænsehandel og mørketal Op gennem 1990 erne har danskerne hjemført stadig større mængder alkohol fra udlandet. Denne udvikling kan blandt andet forklares med liberalisering af toldrestriktionerne og de lavere afgifter på øl, vin og spiritus syd for den danske grænse. Det skønnes, at danske rejsende i 2000 hjemførte henholdsvis 238,7 mio. liter øl og 51,6 mio. liter bordvin fra Tyskland (Bygvrå 2001). Det er mere end en fordobling sammenlignet med tilsvarende skøn gennemført i 1998/1999 (Bygvrå og Hansen 1999). Til sammenligning skønnes det, at svenske rejsende hjemførte henholdsvis 28,8 mio. liter øl og 13,8 mio. liter bordvin i 2000 fra Danmark til Sverige. Det betyder, at 201,9 mio. liter øl henh. 34,6 mio. liter bordvin forblev i Danmark. Dette svarer til 27,5% af det afgiftsberigtigede salg af øl henholdsvis 17,3% af det afgiftsberigtigede salg af vin i 2000 (Tabel A1.1). TABEL A1.1 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 7

9 Metodiske forbehold Den skønnede mængde alkohol, som danskerne hjemfører fra udlandet, er forbundet med betydelig usikkerhed. Beregningen bygger på spørgeskemaundersøgelser, hvor et tilfældigt udsnit af de rejsende ved grænseovergangene er bedt om at redegøre for, hvor meget alkohol de hjemfører henholdsvis udfører. Formentligt er ikke alle rejsende tilbøjelige til at deltage i undersøgelsen og hvis de gør det: at give korrekte oplysninger. Man må derfor formode nogen underrapportering; dvs. at den rejsende oplyser at medbringe en mindre mængde alkohol, end det er tilfældet. Underrapporteringen er formentligt størst, når det handler om spiritus. Til forskel fra øl og vin, som rejsende frit må hjemføre i relativt store mængder, er der fortsat restriktioner på, hvor meget spiritus, der kan hjemføres. Videre er undersøgelserne gennemført som kortvarige stikprøveundersøgelser om foråret og efteråret. Der er derfor en risiko for, at de indsamlede data ikke tager højde for eventuelle sæsonudsving, fx i forbindelse med jul eller sommerferie. Der er dog ingen tvivl om, at grænsehandlen bidrager til danskernes forbrug af alkohol. Og at det samlede forbrug af alkohol i Danmark er større end det forbrug, der registreres via det afgiftsberigtigede salg af alkohol. 8 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

10 Danskernes forbrug af øl, vin og spiritus Danmark har traditionelt været en øldrikkende nation. Men fra midten af 1970'erne ses der en bemærkelsesværdig forskydning i forbruget af alkoholsorter. Siden 1975 er forbruget af vin mere end fordoblet på bekostning af især spiritus, hvor forbruget i samme periode er faldet med en tredjedel. Samtidig er forbruget af øl faldet støt gennem de seneste 40 år med næsten 25%. FIGUR A2 Alkoholforbrugets relative fordeling på alkoholsorter, omregnet i 100% alkohol, TABEL A Liter Øl % Vin % Spiritus % År Kilde: Danmarks Statistik Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 9

11 Danskernes alkoholforbrug sammenlignet med andre europæiske lande I nordisk sammenhæng er det danske alkoholforbrug højt, opgjort som det afgiftsberigtigede salg af alkohol. Sammenlignet med de øvrige EU-lande placerer Danmark sig i midten og overgås af Luxembourg, Irland, Portugal, Spanien, Frankrig og Tyskland. TABEL A3 FIGUR A3 Årligt alkoholforbrug i liter ren alkohol pr. indbygger i lande i EU og i Norden, 2001 Island Norge Sverige Finland Italien Grækenland Holland Belgien Storbritannien Østrig Danmark Spanien Tyskland Frankrig Portugal Irland Luxembourg Liter Kilde: World Drink Trends 2003 Note: Alkoholforbruget i liter ren alkohol pr. indbygger er opgjort som det afgiftsberigtigede salg af alkohol. Opgørelsen omfatter ikke forbruget af hjemmefremstillet alkohol, hjemført alkohol fra udlandet, indsmuglet alkohol mv. Ændringer i alkoholforbruget Inden for de seneste 20 år ses et meget stort fald i alkoholforbruget i flere lande i Syd- og Mellemeuropa, navnlig Italien, Frankrig, Belgien, Spanien, Grækenland og Østrig. Omvendt ses en voldsom stigning i forbruget i Irland samt Finland, Storbritannien og Luxembourg. Alkoholforbruget i Danmark er stort set uændret i denne periode. Det skal dog tilføjes, at der har været en vedvarende nedgang i forbruget inden for de seneste år. 10 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

12 FIGUR A4 Årligt alkoholforbrug i liter ren alkohol pr. indbygger i lande i EU og i Norden. Procentuel udvikling TABEL A4 Italien Frankrig Belgien Spanien Grækenland Østrig Sverige Holland Tyskland Norge Portugal Island Danmark Luxembourg Storbritannien Finland Irland Procent Kilde: World Drink Trends 2003 Note: Alkoholforbruget i liter ren alkohol pr. indbygger er opgjort som det afgiftsberigtigede salg af alkohol. Opgørelsen omfatter ikke forbruget af hjemmefremstillet alkohol, hjemført alkohol fra udlandet, indsmuglet alkohol mv. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 11

13 Danskernes alkoholvaner I de senere år er der lavet flere undersøgelser af danskernes alkoholvaner og forbrug. Man har blandt andet spurgt til, hvor meget alkohol svarpersonen har drukket seneste uge/måned, hvor mange gange de har drukket mere end fem genstande på én gang de sidste 30 dage, og hvor mange gange de har været fulde de sidste 30 dage. Undersøgelserne er velegnede til at belyse drikkemønstre i forskellige sociale sammenhænge. Svagheden er imidlertid, at der er risiko for underrapportering; dvs. at svarpersonerne bevidst eller ubevidst giver forkerte oplysninger om deres alkoholvaner og -forbrug. Studier har vist, at usikkerheden ved angivelse af eget forbrug primært ses blandt storbrugerne. En anden svaghed ved undersøgelserne kan være, at en relativt stor andel af storbrugerne er blandt de personer, som af en eller anden grund ikke har ønsket eller ikke har kunnet deltage i undersøgelsen. Dette kan bidrage til en øget underrapportering (Kjøller og Rasmussen 2001). De metodiske problemer til trods giver undersøgelserne et godt fingerpeg om befolkningens alkoholvaner og -forbrug. Voksnes alkoholvaner I 1994 og igen i 2000 har Statens Institut for Folkesundhed undersøgt danskernes alkoholforbrug og -vaner den seneste uge. Sammenlignet med 1994 er alkoholforbruget blandt mænd generelt stort set uændret i Dette gælder dog ikke årige og 67+ årige mænd, hvor der ses en stigning i andelen, der har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse for mænd: Højst 21 genstande om ugen. Blandt de årige mænd ses en lille stigning i andelen, der slet ikke har drukket alkohol eller har haft et moderat forbrug (højst 14 genstande) og et mindre fald i andelen, der har drukket mere end 21 genstande. TABEL A5 FIGUR A5 Alkoholforbrug seneste uge blandt voksne mænd og 2000 % år år år 67+ Alle 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande genstande 36+ genstande Uoplyst Kilde: Statens Institut for Folkesundhed 12 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

14 Også blandt kvinder er alkoholforbruget generelt stort set uændret i 2000, sammenlignet med Dog ses en stigning i andelen blandt årige kvinder, der har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse for kvinder: Højst 14 genstande om ugen. FIGUR A6 Alkoholforbrug seneste uge blandt voksne kvinder og 2000 % 100 TABEL A år år år 67+ Alle 0 genstande 1-7 genstande 8-14 genstande genstande genstande 36+ genstande Uoplyst Kilde: Statens Institut for Folkesundhed Alkoholvaner og -forbrug blandt årige børn Siden 1997 har Sundhedsstyrelsen hvert år undersøgt danske årige børns erfaring med alkohol. I det følgende er udvalgte resultater fra undersøgelsen. Alkoholdebut blandt årige Blandt de 11-årige har hver femte dreng og hver tiende pige drukket mindst en hel genstand med alkohol. Det kan være en øl, et glas vin, en alkoholsodavand eller et glas spiritus. Andelen der har drukket stiger brat ved årsalderen. Næsten trefjerdedele af de 14- årige drenge og piger har drukket mindst én genstand. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 13

15 TABEL A7 FIGUR A7 Alkoholdebut blandt årige drenge og piger % år 12 år 13 år 14 år 15 år Drenge Piger I alt Kilde: Sundhedsstyrelsen (2002) Alkoholforbrug blandt årige i den seneste måned Når børn drikker alkohol, sker det som oftest ved særlige lejligheder, fx til fester. Ved at spørge til om man har drukket alkohol mindst én gang i den seneste måned, får man et øjebliksbillede af forbrugsmønsteret. 14 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

16 FIGUR A årige drenge der har drukket alkohol den seneste måned % 100 TABEL A år 12 år 13 år 14 år 15 år Kilde: Sundhedsstyrelsen (2002) FIGUR A årige piger der har drukket alkohol den seneste måned % 100 TABEL A år 12 år 13 år 14 år 15 år Kilde: Sundhedsstyrelsen (2002) Siden 2000 ses et fald i andelen af årige drenge og piger, der har drukket alkohol i den seneste måned. Nedgangen er særlig stor i Blandt de ældre drenge og piger ses et mindre fald i andelen, der har drukket alkohol, siden Også her ses den største nedgang i andelen i Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 15

17 Fuld seneste måned I 2002 er det kun meget få årige drenge og piger, der har været fulde inden for den seneste måned. Blandt de 13-årige har knap hver tiende været fuld seneste måned, mens dette gælder for hver fjerde blandt de 14-årige og halvdelen af de 15-årige. I de senere år ses et fald i andelen, der har været fulde inden for den seneste måned. Det gælder for alle aldersgrupper. TABEL A10 FIGUR A årige drenge der har prøvet at være fuld seneste måned % år 12 år 13 år 14 år 15 år Kilde: Sundhedsstyrelsen (2002) TABEL 11 FIGUR A årige piger der har prøvet at være fuld seneste måned % år 12 år 13 år 14 år 15 år Kilde: Sundhedsstyrelsen (2002) 16 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

18 Alkoholvaner og -forbrug blandt unge årige Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse har undersøgt danske åriges livsstil og dagligdag, herunder også forbrug af alkohol. De unge er blandt andet spurgt om, hvor mange gange de har drukket alkohol inden for de sidste 30 dage, hvor mange gange de har drukket mere end fem genstande på én gang inden for de sidste 30 dage, samt om de har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser for voksne. Andel der har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage Inden for de seneste 30 dage har ca. 40% af unge drukket mere end én gang om ugen i gennemsnit. Blandt drenge har næsten hver fjerde 16-årige og hver tredje 20-årige drukket 6 gange eller mere, mens hver tiende dreng har drukket 10 gange eller mere inden for de seneste 30 dage. Blandt pigerne er der en lavere hyppighed: Hver sjette 16-årige og 20-årige pige har drukket mere end 6 genstande inden for de seneste 30 dage. Til sammenligning gælder dette for hver fjerde årige pige. Blandt pigerne har 3,5-5% drukket 10 gange eller mere inden for de seneste 30 dage. FIGUR A årige drenge og piger der har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage % 100 TABEL A Drenge 20 Total Piger Total Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (2001) Andel der har drukket mere end fem genstande inden for de seneste 30 dage Et alkoholforbrug på mere end fem genstande anvendes ofte som indikator for, at man drikker for at blive beruset. Anlægges dette mål overfor unge, er det normen blandt årige at blive beruset én eller flere gange i løbet af en måned. 81% af drengene og 70% af pigerne havde drukket fem eller flere genstande inden for de seneste 30 dage. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 17

19 TABEL A13 FIGUR A årige drenge og piger der har drukket mere end fem genstande på én gang inden for de seneste 30 dage % Drenge 20 Total Piger Total Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (2001) Andel der har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne kvinder højst drikker 14 genstande, og mænd højst 21 genstande om ugen. De anbefalede genstandsgrænser gælder ikke for børn og unge. Blandt de årige drenge har hver fjerde drukket mere end 21 genstande inden for den seneste uge, mens dette gælder for hver syvende pige. Det er navnlig de årige drenge og piger, der drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser. TABEL A14 FIGUR A14 Andel årige drenge og piger der har drukket mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser inden for den seneste uge % Drenge 20 Total Piger Total Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (2001) 18 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

20 Storforbrug, skadeligt forbrug og alkoholafhængighed I det følgende gives der et bud på, hvordan man kan skelne mellem storforbrug, skadeligt forbrug og alkoholafhængighed, samt et skøn over udbredelsen af disse forbrugsmønstre i befolkningen. Storforbrug Der eksisterer hverken national eller international enighed om definitionen på storforbrug. Men der er to forskellige indfaldsvinkler til indkredsning af storforbruget og afgrænsningen til det sociale, rekreative forbrug. Den ene indfaldsvinkel fokuserer på, hvor meget man drikker. Der er med udgangspunkt i alkoholforbrugets konsekvenser for helbredet sat et kvantitativt skel mellem det moderate forbrug og storforbruget; nemlig de anbefalede genstandsgrænser: højst 14 genstande om ugen for kvinder og højst 21 genstande om ugen for mænd (Hardt og Becker, 1999). Den anden indfaldsvinkel fokuserer mere på forbrugsmønstre og konsekvenser af alkoholforbruget. Storforbruget defineres her som et forbrug, der giver høj risiko for at skade brugerens fysiske og psykiske sundhed, og som måske allerede i nogen grad har påvirket evnen til at fungere. Dog uden at der er tale om massive problemer eller afhængighed af alkohol. Den kvantitative indfaldsvinkel med en generelt formuleret grænse de anbefalede genstandsgrænser er velegnet til den brede befolkningsrettede oplysning og til at anslå omfanget af storforbrugere. Den kan imidlertid ikke stå alene, når det enkelte individs alkoholforbrug skal vurderes i en behandlingskontakt. Her må forbrugsmønstret og konsekvenserne af forbruget inddrages. Det skadelige forbrug Definitionen af et skadeligt alkoholforbrug, jævnfør WHO's diagnoseklassifikationssystem ICD10, er et alkoholforbrug, som allerede har ført til fysisk eller psykisk skade, men som endnu ikke kan defineres som et afhængigt alkoholforbrug. I praksis er det meget svært at skelne mellem gruppen med storforbrug og gruppen med et skadeligt forbrug. Her anvendes derfor begrebet storforbrug af alkohol som dækkende for både gruppen med risiko for fysiske og psykiske skader og for gruppen, hvor der allerede er forekommet skader. Dog uden at der endnu er tale om afhængighed. Med fastlæggelsen af genstandsgrænserne kan omfanget af storforbrugere, inklusiv personer med et skadeligt forbrug og afhængige forbrugere, indkredses. Ifølge undersøgelsen Sundhed og sygelighed i Danmark 2000, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, drikker 15% af alle voksne mænd og 9% af voksne kvinder over genstandsgrænserne (Kjøller & Rasmussen, 2002). Alkoholafhængighed I WHO's diagnoseklassifikationssystem, der baserer sig på det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM IV, lider en person af et alkoholafhængighedssyndrom, hvis denne inden for et år har haft tre eller flere af følgende reaktioner: "craving", dvs. et tvangsmæssigt ønske om at drikke kontroltab, dvs. at man ikke kan stoppe med at drikke, når man først er begyndt fysiske abstinenser toleranceudvikling med behov for stadig større mængder alkohol for at opnå samme effekt mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol fortsat drikkeri på trods af kendskab til skadelige følger. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 19

21 Ifølge Sundhedsstyrelsens Landspatientregister var der i 2001 næsten indlæggelser på somatiske og psykiatriske hospitaler samt visse behandlingshjem med en alkoholrelateret diagnose. Der er ingen fortløbende registreringer af personer, som er behandlet i alkoholambulatorier eller på samtlige offentlige eller private behandlingshjem. En nylig opgørelse viser, at amterne i 2000 har behandlet ca personer ambulant og ca. 650 personer i døgnbehandling. Opgørelserne giver et fingerpeg om omfanget af alkoholafhængige, som har søgt hjælp på grund af deres alkoholrelaterede lidelser. Men de er stadig ikke et mål for antallet af alkoholafhængige. Overlæge Finn Zierau, alkoholenheden på Hvidovre Hospital, har på baggrund af amerikanske undersøgelser lavet et skøn over antallet af alkoholafhængige i Danmark. Han angiver antallet af alkoholafhængige til På baggrund af Sundhed- og sygelighedsundersøgelsen vurderes antallet af mennesker, der drikker over genstandsgrænserne, at være Trækkes førstnævnte tal fra sidstnævnte, må antallet af storforbrugere skønnes at være ca En amerikansk undersøgelse (National Longitudinal Alcohol Epidemiologic Survey fra National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism) gør det muligt på basis af DSM IVkriterierne for afhængighed at foretage et skøn over antallet af personer med alkoholafhængighedssyndrom. Undersøgelsen viste, at der var tale om 4,38 pct. af personer på 18 år eller derover. Undersøgelsen opererede også med begrebet alkoholmisbrug som en kategori, der angiver et problemniveau, der er lavere end alkoholafhængigheden. Alkoholmisbrug er defineret som følger: personer, der drikker, selvom alkoholforbruget har fået konsekvenser for de sociale relationer gentagen indtagelse af alkohol i situationer, hvor alkoholforbrug er fysisk farligt gentagen alkoholforbrug, der forhindrer varetagelse af vigtige rolleforpligtelser gentagne alkoholrelaterede problemer med overtrædelse af lovgivningen. Denne definition er en indkredsning af de mere belastede storforbrugere, hvis forbrug giver sociale skader, men endnu ikke har udviklet sig til afhængighed. I USA er det 3,03 pct. af voksne på 18 år eller derover, der opfylder disse kriterier. Da der ikke eksisterer nogen tilsvarende dansk undersøgelse, vil denne beregningsmetode blive benyttet som basis for et minimumsskøn. Hvis 4,38 pct. af de voksne danskere på 18 år eller derover er alkoholafhængige, svarer det til ca personer. Hvis 3,03 pct. voksne danskere er misbrugere svarer det til ca personer. Der er således i alt tale om skønnet ca mennesker med enten alkoholafhængighed eller et misbrug af alkohol, der kræver en ændring for ikke at skabe problemer for den enkelte eller samfundet. 20 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

22 Alkoholrelateret dødelighed, sygelighed mv. Såvel sundheds- og socialvæsen som politi og retsvæsen registrerer løbende personer med alkoholrelaterede problemer på følgende områder: Alkoholrelaterede dødsfald Indlæggelser på somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger Alkoholrelaterede færdselsuheld Spirituskørsel, detentionsanbringelser og anholdelser for beruselse Det er vanskeligt at tolke disse registreringer som udtryk for omfanget af alkoholrelaterede problemer. Det hænger sammen med, at tallene ikke alene afspejler problemernes faktiske omfang, men også de respektive myndigheders aktivitet på området. En stigning eller et fald i antallet af behandlinger kan være udtryk for, at efterspørgslen har ændret sig. Men det kan også skyldes en ændring i behandlingstilbuddet, fx ændring af antal pladser på ambulatorium eller døgninstitution. Det har været tilfældet på psykiatriske afdelinger, hvor man i sidste halvdel af 1980 erne nedlagde et stort antal sengepladser og samtidig opprioriterede behandlingen af visse andre former for sindslidelser. Tilsvarende kan en nedgang i antallet af detentionsanbringelser være et udtryk for, at politiet i højere grad kører berusede personer hjem til deres bopæl frem for at sætte dem i detentionen. Alkohol som årsag ved sygdom og død Tilstande som alkoholisme, alkoholforgiftning og alkoholpsykose er direkte relateret til et storforbrug af alkohol. Tilsvarende anses tilstande som skrumpelever (levercirrhose) og bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis) for at være sikre indikatorer på alkoholrelaterede lidelser, fordi sammenhængen mellem disse tilstande og et stort alkoholforbrug er meget stærk. Men også andre sygdomme kan hænge sammen med et for stort alkoholforbrug. Blandt andet en række kræftsygdomme som mundhule-spiserørskræft, tyktarmskræft, leverkræft og brystkræft hos kvinder, ligesom alkohol være en risikofaktor for udvikling af knogleskørhed (osteoporose). I det følgende gengives opgørelser over udviklingen i den alkoholrelaterede dødelighed og sygelighed i Danmark. Opgørelserne bygger på oplysninger om antal dødsfald henholdsvis antal indlæggelser på somatiske og psykiatriske afdelinger med diagnosen alkoholisme, alkoholforgiftning, alkoholpsykose, levercirrhose eller bugspytkirtelbetændelse. Det skal understreges, at opgørelserne ikke giver det totale billede af antallet af dødsfald og indlæggelser, hvor alkohol kan have en betydning for diagnosen. Alkoholrelaterede dødsfald Antallet af alkoholrelaterede dødsfald er mere end tredoblet i de seneste tre årtier (Figur 15). Først i 1960 erne udgjorde alkoholrelaterede dødsfald godt 2 procent af samtlige dødsfald, mens 4,6% af samtlige dødsfald i 1998 kan tilskrives en alkoholrelateret diagnose. Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak 21

23 TABEL A15 FIGUR A15 Alkoholrelaterede dødsfald , opdelt efter diagnose og køn Antal Levercirrose Pankreatitis Alkoholisme, alkoholpsykose, alkoholforgiftning I alt Kilde: Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister Alkoholrelateret dødelighed opdelt på rater Figur A16 viser udviklingen i dødeligheden for alkoholisme, alkoholforgiftning og alkoholpsykose, skrumpelever (levercirrose) og bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis), opgjort pr indbygggere over 14 år. TABEL A16 FIGUR A16 Alkoholrelaterede dødsfald pr indbyggere over 14 år. Opdelt efter diagnose Antal Levercirrose Alkoholisme, alkoholpsykose, alkoholforgiftning Pankreatitis I alt Kilde: Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister 22 Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag Unges erfaringer med rusmidler

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

Euforiserende stoffer

Euforiserende stoffer Euforiserende stoffer 23 n Euforiserende stoffer omfatter her hash og en række andre psykoaktive stoffer med stimulerende, sløvende og/eller hallucinogene virkninger. n Eksperimenterende brug af euforiserende

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Rusmiddelforbruget. i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-99. Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn

Rusmiddelforbruget. i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-99. Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet UDGIVELSE NR. Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 99-99 Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Indledning. Indledning 7

Indledning. Indledning 7 Indledning Hvorfor bliver nogle afhængige af rusmidler, mens andre ikke gør det? I hvor høj grad er det arveligt? Hvilken betydning har den tidlige opvækst? Hvad betyder det at have en god kontakt til

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg August 2003 CRF EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg 2 Kommer fra JA NEJ 1. Fængsel 2. Somatisk hospital 3. Psykiatrisk hospital 4. Ambulant

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere