Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd"

Transkript

1 Iben Stephensen & Søren Møller Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

2 Faktaserien Nr. 8 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) udgave, 1. oplag, oktober 2003 ISBN:

3 Indhold Forord 5 1. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd 7 2. Risikofaktorer og selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere Sociale risikofaktorer Alkoholmisbrug og depression Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere Litteratur Hvor henvender man sig? 21

4

5 Forord Dette hæfte indgår i en række hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordstanker og selvmordsadfærd. Hensigten med hæfterne er at formidle viden som grundlag for forebyggelse. Målgruppen er derfor alle, der enten i deres uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Dette faktahæfte handler om selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere. Ambitionen i hæftet er at beskrive emnet på en sådan måde, at alle med interesse for forebyggelse af selvmordsadfærd hos misbrugere kan få udbytte af læsningen. Det har i mange år været kendt, at et misbrug af alkohol stærkt forøger risikoen for selvmordsforsøg og selvmord, hvorfor der på dette område er brug for en skærpet opmærksomhed. Hæftet beskriver bl.a. problemets omfang, risikofaktorer og kønsforskelle på baggrund af nyere forskningsresultater. Derudover redegøres kort for de mulige måder, hvorpå man kan forebygge selvmordsadfærd hos alkoholmisbrugere. For dem, der ønsker at foretage videre studier, findes bagest i hæftet en litteraturliste. Oktober 2003 Iben Stephensen & Søren Møller 5

6 6

7 1. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd I alle kulturer er der blevet anvendt rusmidler i én eller anden form. Alkohol har traditionelt været det rusmiddel, som har været mest udbredt og dermed også er blevet anvendt hyppigst, men alkoholforbruget afhænger i høj grad af hvilket samfund, man befinder sig i. Gennem tiderne har hver kultur betonet sine særlige motiver til selvmord. Allerede i 1800-tallet konkluderede Pierre de Boismont, at én af de absolutte hovedårsager til selvmord i Frankrig netop var alkoholmisbrug. At kulturer og deres forhold til alkohol har væsentlig indflydelse på selvmordsadfærd er således ingen ny tanke. Kulturens indflydelse på alkoholindtag gennem traditioner og ritualer er stadig gældende i mange lande i dag. Flere forskere har skrevet om såkaldte våde og tørre alkoholkulturer. Ved tørre alkoholkulturer forstås kulturer, hvor alkoholforbruget er underlagt forskellige begrænsninger, og hvor man især drikker til sociale sammenkomster i weekender og ved passende lejligheder. Ved våde alkoholkulturer forstås derimod kulturer, hvor alkoholforbruget er en mere integreret og socialt accepteret del af tilværelsen, dvs. at der i disse kulturer generelt drikkes mere, men til gengæld mindre eksplosivt (Rossow, 1996). Med sine kontinentale drikkemønstre betegnes Danmark ofte som en våd alkoholkultur og er i den henseende mere sammenlignelig med lande som Frankrig og Portugal end de skandinaviske lande. Danmark er imidlertid også blevet betegnet som en kombinationskultur, dvs. at Danmark har en nordisk beruselsesorienteret tradition, men med indoptagelse af sydeuropæiske hverdagsdrikkemønstre. Hvilke konsekvenser dette har for sammenhængene mellem alkoholmisbrug og selvmordsadfærd i Danmark er endnu ikke blevet udforsket i tilstrækkelig grad. 7

8 Med hensyn til alkoholindtag er det udover det moderate, sociale forbrug muligt at skelne mellem henholdsvis storforbrug, skadeligt forbrug og alkoholafhængighed. Storforbrug er et forbrug, der indebærer stor risiko for skadevirkninger på den fysiske og psykiske sundhed, og som måske allerede i nogen grad har påvirket personens evne til at fungere, dog uden at man kan tale om massive problemer eller direkte alkoholafhængighed. Det skadelige alkoholforbrug defineres i WHO s diagnoseklassifikationssystem ICD-10 som et forbrug, der allerede har ført til fysisk eller psykisk skade, men endnu ikke kan defineres som afhængighed. Når man taler om alkoholafhængighed, skal man ifølge ICD-10 samtidigt i mindst 1 måned eller gentagne gange inden for et år have haft tre eller flere af følgende symptomer (efter Sundhedsstyrelsen, 2002): Trang (craving), dvs. fysisk eller psykisk trang til alkohol Kontroltab, dvs. manglende eller svækket evne til at styre indtagelsen, samt stoppe eller nedsætte brugen Fysiske abstinenssymptomer, eksempelvis rastløshed, uro, hjertebanken m.v. Toleransudvikling, dvs. behov for stadigt større mængder alkohol for at opnå samme effekt Mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol Fortsat brug på trods af kendskab til skadelige følgevirkninger ICD-systemet anvendes i sygehussektoren overalt i verden. Inden for psykiatrien anvendes imidlertid ofte et andet diagnosesystem, DSM. I ICD og DSM er kriterierne for henholdsvis skadeligt forbrug/alkoholmisbrug og alkoholafhængighed stort set sammenfaldende. ICD-systemet Skadeligt forbrug Afhængighed DSM-systemet Alkoholmisbrug Afhængighed 8

9 Afhængigt af hvor behandlingen foregår, eksisterer der altså forskellige diagnosesystemer. Begreberne alkoholmisbrug og alkoholisme er dårligt eller vagt definerede og benyttes ofte som samlende overbegreber. I dette faktahæfte skelnes derfor ikke skarpt mellem skadeligt forbrug, alkoholafhængighed og alkoholmisbrug, men fællesbetegnelsen alkoholmisbrug anvendes, idet betegnelsen dækker over et ikke moderat alkoholforbrug, som har en skadelig virkning på et menneskes generelle livssituation, herunder fysisk og psykisk helbred, familieliv, erhvervsarbejde, økonomi og sociale relationer. I Danmark har alkoholforbruget været konstant i de seneste 30 år. Der skønnes at være et årligt alkoholforbrug på 11,4 liter alkohol pr. indbygger over 14 år. I de seneste tre årtier er antallet af alkoholrelaterede dødsfald steget markant. I 1960erne udgjorde alkoholrelaterede dødsfald godt 2% af samtlige dødsfald, mens 6,1% af samtlige dødsfald i 1998 kan tilskrives en alkoholrelateret diagnose. Det anslås således, at omkring mennesker hvert år dør pga. deres alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsen vurderer, at cirka danskere drikker for meget i forhold til genstandsgrænserne, og heraf skønnes at være alkoholafhængige (Sund hele livet, 2002). I mere end 50 år har forskere interesseret sig for de mulige sammenhænge mellem alkoholmisbrug og selvmordsadfærd, og danske som udenlandske studier viser, at der er et hyppigt sammenfald mellem alkoholmisbrug og selvmord eller selvmordsforsøg. Mellem 20 til 50% af de personer, der enten har forsøgt eller begået selvmord, har et alkoholmisbrug. I en dansk undersøgelse fremgår det, at cirka 1/3 af de alkoholmisbrugere, som tidligere havde søgt behandling for deres misbrug, også havde foretaget mindst ét selvmordsforsøg. I en stor dansk opfølgningsundersøgelse af personer i kontakt med et alkoholambulatorium fandt man en 20 gange forøget selvmordsrisiko sammenlignet med den øvrige befolkning (Sundhedsstyrelsen, 1998). 9

10 Alkoholdiagnosen er således en af de hyppigste diagnoser, der stilles hos mennesker, som enten forsøger eller har begået selvmord. En væsentligt udløsende faktor for selvmord blandt alkoholmisbrugere synes at være depression. Man taler i den forbindelse ofte om komorbiditet (dobbeltdiagnose), dvs. en kombination af psykiske lidelser (f.eks. depression) og misbrug. Komorbiditet er meget udtalt blandt alkoholmisbrugere; så udtalt, at den norske psykiater Nils Retterstøl hævder, at komorbiditet snarere er reglen end undtagelsen blandt suiciderede alkoholmisbrugere. Men som det vil fremgå i faktahæftet, er depression og andre psykiske lidelser kun få af mange mulige risikofaktorer blandt alkoholmisbrugere. Vi vil nu præsentere nogle af disse risikofaktorer og beskrive deres forhold til alkoholmisbrug og selvmordsadfærd. 10

11 2. Risikofaktorer og selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere Blandt forskere er der generel enighed om, at alkoholmisbrugere udgør en højrisikogruppe for selvmordsadfærd. Ved risikofaktor forstås en faktor, hvis tilstedeværelse i en persons liv øger sandsynligheden for, at denne person udviser selvmordsadfærd. Identificering af de risikofaktorer, der gør sig gældende i forhold til denne gruppe, er således relevant i forhold til forebyggelse. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at selvmordsadfærd er et multifaktorielt fænomen, der sjældent eller måske aldrig kan henføres til én enkelt årsag eller bagvedliggende risikofaktor. Selve alkoholmisbruget er ikke nødvendigvis hverken den eneste eller den direkte årsag til selvmordsadfærd. Alkoholmisbruget kan afstedkomme en lang række psykosociale problemer, som kan have afgørende indflydelse på tendensen til selvmordsadfærd. Alkoholmisbruget kan imidlertid også være opstået pga. psykosociale forhold. Flere faktorer indgår således i et yderst komplekst samspil. Resultater fra danske og udenlandske forskningsprojekter gør det dog muligt at indkredse nogle af de væsentligste risikofaktorer, som synes at øge selvmordsrisikoen blandt alkoholmisbrugere. Især den amerikanske psykiater George E. Murphy har påvist mulige sammenhænge mellem risikofaktorer og selvmord blandt alkoholmisbrugere. Tabel 1 viser nogle kroniske risikofaktorer for selvmord blandt alkoholmisbrugere (Murphy, 2000). 11

12 Faktorer Hyppighed Nuværende alkoholforbrug, stor sværhedsgrad 97 % Snak eller trussel om selvmord 86 % Alvorlig depression 72 % Lille grad af social støtte 70 % Alvorlig fysisk sygdom 54 % Arbejdsløshed 50 % Lever alene 38 % Vi vil i det følgende se på nogle af disse risikofaktorer. 2.1 Sociale risikofaktorer Mange faktorer kan have betydning for, at et menneske udvikler et alkoholmisbrug. Forskningen har bl.a. interesseret sig for den sociale arv i forhold til misbrug. Risikoen for at et barn fra en misbrugsfamilie selv udvikler et misbrug i sit voksenliv er stærkt forøget. Nogle undersøgelser konkluderer, at sønner af alkoholiserede fædre har en 3 til 4 gange forøget risiko for selv at udvikle et alkoholmisbrug. Et massivt alkoholforbrug påvirker i høj grad forældrenes omsorgsevne, og børns opvækst i en misbrugsfamilie indebærer ofte en barndom præget af omsorgssvigt. På langt sigt kan det påvirke børns udvikling negativt, idet risikoen for fysiske og psykiske problemer hos det enkelte barn forøges væsentligt. I en dansk undersøgelse fandt man en overdødelighed og overhyppighed af selvdestruktive adfærdsformer, herunder selvmordsforsøg og narkomani, blandt børn af alkoholiserede forældre (Nygaard Christoffersen, 1999). En anden dansk undersøgelse påviste sammenhænge mellem manglende forældreomsorg, anbringelse uden for hjemmet og selvmordsforsøg blandt alkoholmisbrugere. Suicidaladfærd i familien og omgangskredsen var ligeledes relateret til selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere (Benjaminsen, 1998). Alkoholmisbrugere kan have svært ved at håndtere og bevare tætte relationer, hvorfor misbruget kan resultere i negative sociale begivenheder som eksempelvis skilsmisser, separationer og 12

13 brudte parforhold. Disse personlige tab øger i høj grad selvmordsrisikoen hos alkoholmisbrugerne. Især i ugerne eller månederne efter en separation, en skilsmisse eller et dødsfald er selvmordsrisikoen væsentligt forøget. Undersøgelser viser således, at mange alkoholmisbrugere i tiden før selvmordet eller selvmordsforsøget havde oplevet et eller flere væsentlige, personlige tab (Murphy, 1979). Andre sociale belastninger, som f.eks. økonomiske problemer og/eller forringet social status, er ligeledes faktorer, der er forbundet med selvmordsadfærd hos misbrugere. I en dansk undersøgelse var alkoholmisbrugere med et selvmordsforsøg bag sig oftere på overførelsesindkomster, herunder førtidspension, dagpenge eller kontanthjælp, sammenlignet med alkoholmisbrugere uden selvmordsforsøg. Erhvervsarbejde synes at være en markant præventiv faktor blandt misbrugerne (Benjaminsen, 1998). At arbejdsløshed kan være en risikofaktor for selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere er også blevet vist i talrige andre undersøgelser (Haw et al., 2001; Pirkola et al., 1999). Selvmordsforsøg blandt alkoholmisbrugere er endvidere positivt forbundet med kriminalitet. I en dansk undersøgelse fandt man, at omtrent halvdelen af de mænd, der havde forsøgt at begå selvmord, var dømt for kriminalitet sammenlignet med cirka en tredjedel af de øvrige alkoholmisbrugere. Endvidere forekom kriminalitet hyppigere blandt kvinder med selvmordsforsøg end i gruppen uden (Benjaminsen, 1998). De ovenfornævnte mulige sociale og psykiske konsekvenser af alkoholmisbrug kan få den enkelte misbruger til at føle sig svagt integreret og socialt isoleret i samfundet, og den sociale isolation kan i værste fald udløse et selvmord. Forskningen viser, at suiciderede alkoholmisbrugere hyppigt har været socialt isolerede i tiden før selvmordet. Både danske og udenlandske studier peger på, at selvmordsforsøg blandt alkoholmisbrugere hyppigst forekommer blandt kvinder, hvorimod selvmord hyppigst foretages af mandlige 13

14 alkoholmisbrugere et mønster der også gør sig gældende for ikke-misbrugere. Mange undersøgelser har beskæftiget sig med alder og selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugerne. Resultaterne er ret divergerende, men generelt synes de fleste selvmord blandt alkoholmisbrugere at ske i aldersgruppen år og kun sjældent blandt personer under 30 år og over 60 år. I nogle studier har man imidlertid fundet, at selvmordsforsøg hyppigst forekommer i de yngre aldersgrupper (Hasin et al., 1988; Hesselbrock et al., 1988). Alkoholmisbrugere kan være blandingsmisbrugere, dvs. at de udover alkoholafhængighed har et misbrug af et andet rusmiddel. En dansk undersøgelse viser, at misbrug af sedativa/hypnotika, opioider og cannabis forekommer langt oftere hos gruppen af alkoholmisbrugere, der har forsøgt selvmord, i forhold til gruppen af alkoholmisbrugere, der ikke har selvmordsforsøg bag sig. Også blandingsmisbrug kan altså være en alvorlig risikofaktor for selvmordsadfærd blandt misbrugere af alkohol (Benjaminsen, 1998). Der er en generel tendens til, at selvmordsrisikoen blandt alkoholmisbrugere øges væsentligt efter langvarigt og svært misbrug. Langt de fleste selvmord sker efter cirka 20 års alkoholmisbrug. Ydermere kan nævnes, at alkoholmisbrugere typisk begår eller forsøger selvmord i en periode, hvor de drikker meget og vedvarende. De fleste suiciderede alkoholmisbrugere har drukket alkohol i de seneste 24 timer før selvmordet, og det anslås, at cirka 50% af de personer, der forsøger selvmord, er berusede i gerningsøjeblikket. Det gør dog ikke disse personer til alkoholmisbrugere, men siger derimod noget om, at alkohol ofte anvendes i forbindelse med selvmord og selvmordsforsøg. 2.2 Alkoholmisbrug og depression Alkoholmisbrug ledsager eller fører ofte til en række andre psykiske lidelser, for eksempel angst, depression, personlighedsforstyrrelser eller psykoser. Især depression er hyppigt forekommende hos alkoholmisbrugere. Mellem halvdelen og tre fjerde- 14

15 dele af alle alkoholmisbrugere, der begår selvmord, har en depressiv sindslidelse. Det er ikke altid let at skelne afhængighed af alkohol fra depression, fordi depression både kan gå forud for, ledsage eller følge et misbrug. Alkoholmisbrug indebærer nemlig forstyrrelser af bl.a. sindsstemning, tanker, adfærd, søvn, energiniveau, appetit og sociale forhold. Et langvarigt misbrug kan således føre til de fleste typiske symptomer på depression, men svær depression kan også følge efter perioder med misbrug. I visse tilfælde er det derfor særdeles vanskeligt at afgøre, hvorvidt en depression er opstået som en primær eller en sekundær lidelse hos kroniske alkoholmisbrugere: Har skadevirkninger af misbruget på hjernen og kroppen ad rent fysiologiske veje fremkaldt en depression, eller er depressionen en psykologisk reaktion på de psykiske og sociale belastninger, misbruget har skabt i personens tilværelse? (Nielsen, 1995). Alkohol bruges ofte som selvmedicinering for at lette forstyrrende tanker og sindsstemninger eller som middel til at mestre vanskelige, forvirrende og belastende livssituationer. I en kortvarig periode kan alkohol være en lettelse og udviske negative følelser, eksempelvis håbløshed, pessimisme og fortvivlelse. Især håbløshedsfølelser forekommer hyppigt blandt de alkoholmisbrugere, som forsøger selvmord. Håbløsheden kan variere fra modløshed over for fremtiden til direkte udvejsløse udsigter, manglende livsmod og total opgivelse. Også belastende livssituationer inviterer til brugen af alkohol, fordi den dæmmer op for rastløshed og tilslører ubehagelige fornemmelser i krop og psyke. En depressions sværhedsgrad, især når den er ledsaget af netop alkoholmisbrug og tab og skuffelser i livet, er et tydeligere varsel om selvmord end depressionsdiagnosen alene (Jamison, 2001). Som ovenfor nævnt har alkoholmisbrugere forud for deres selvmord eller selvmordsforsøg ofte været udsat for tab, skuffelser eller andre belastende livssituationer. Forskningen viser, at suicidale personer ofte netop har vanskeligheder med problemløsning og mestring af sådanne belastende situationer. Målet for al mestring er at opnå eller opretholde en god selvfølelse, en for- 15

16 nemmelse af at kunne tackle nye problemer, samt en følelse af forudsigelighed og stabilitet i tilværelsen (Vaglum & Vaglum, 1994). Der findes grundlæggende to måder at mestre på: De mestringsmåder, der reducerer negative tanker og følelser (f.eks. problemløsning, fortrængning m.v.), og De mestringsmåder, der styrker positive tanker og følelser (f.eks. social støtte, afslapning, at tænke positivt m.v.) Alkohol kan principielt set bruges til begge formål, dvs. både til at reducere negative følelser, herunder depression, og til at styrke positive følelser, f.eks. glæde. Men de psykologiske virkninger af alkohol er komplicerede. I små mængder kan alkohol virke angstdæmpende på normalforbrugere, mens den hos misbrugere omvendt i værste fald kan være angstfremkaldende eller udløse depressioner (Vaglum & Vaglum, 1994). Indledningsvis kan alkohol have en vis stimulerende og stemningshævende virkning, mens fortsat brug i stedet kan fremkalde depressive symptomer. Nogle misbrugere begynder at drikke alkohol for at føle sig glade, men når glæden ikke indtræder, fortsætter de drikkeriet for at undslippe de negative følelser. Depressioner kan således både være en årsag til og en følgevirkning af alkoholmisbrug. Man har fundet, at alkoholmisbrugere med selvmordsforsøg ofte har en større grad af manglende eller dårlig mestringsevne over for problemer sammenlignet med alkoholmisbrugere uden selvmordsforsøg. Selvmordsforsøg blandt alkoholmisbrugere synes således også at være forbundet med bl.a. benægtelse af realiteterne, tilbøjelighed til ikke at engagere sig i belastende livssituationer, opgivelse samt hjælpeløshed. Som nævnt kan flere psykiske og sociale risikofaktorer, herunder depression, tab af eller separation fra vigtige personer, dårlige opvækstvilkår, arbejdsløshed m.v., være af afgørende betydning for, om en alkoholmisbruger forsøger eller begår selvmord. Opmærksomhed på alle disse risikofaktorer er derfor vigtigt i forhold til forebyggelse. 16

17 3. Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere I Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark (Sundhedsstyrelsen, 1998) anbefales følgende initiativer med henblik på forebyggelse af selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere: At fortsat styrke bestræbelserne på at nedbringe forekomsten af alkoholmisbrug og andet misbrug. At der bør eksistere tilstrækkelige og relevante tilbud inden for misbrugsområdet til mennesker med både alkoholog stofmisbrug. At institutioner, der forestår misbrugsbehandling, må være opmærksomme på, at selvmordsrisikoen er høj både i u- stabile faser, hvor misbruget ikke er under kontrol, og i tilsyneladende stabile faser. At personale i misbrugsinstitutioner oplæres i at være opmærksomme på signaler vedrørende selvmordsadfærd. At der etableres rutiner for, hvorledes klienter kan vurderes fx af speciallægekonsulenten, tilknyttet psykolog eller i amtets udredende/vurderende og visiterende funktion vedrørende selvmordsforebyggelse. At alle alkoholmisbrugere, når de søger behandling, rutinemæssigt udspørges om tidligere selvmordsadfærd. Alle landets amter er opmærksomme på forebyggelse af misbrug, de har alle ansat en eller flere alkohol- og narkotikakonsulenter på området. Det er i amterne dog meget forskelligt, hvilke tiltag der anvendes med hensyn til identificering af selvmordsrisikoen blandt misbrugere. Med hensyn til det sidste punkt i forebyggelsesplanen (se ovenfor) er der udviklet en meget anvendelig metode til vurdering af 17

18 selvmordsfare blandt misbrugere: det såkaldte Addiction Severity Index (ASI-skema). Skemaet er implementeret i omkring en tredjedel af landets amter og udfyldes i en samtale eller et interview med misbrugeren. ASI-interviewet omfatter kortlægning af 7 hovedområder: fysisk helbred, arbejdsmæssig funktionsevne, alkoholmisbrug, stofmisbrug, kriminalitet, social/familiemæssig fungeren og psykisk status. Under psykisk status skal misbrugsklienten bl.a. svare på, om han eller hun har selvmordstanker eller har forsøgt selvmord. Og som følge deraf vurderes alvorlighedsgraden og behandlingsbehovet. Skemaet, der anvendes i kontakten med misbrugere af såvel alkohol som narkotika, kan således danne grundlag for en hensigtsmæssig forebyggelse og behandling. Det er vigtigt at pointere, at en person også selv om vedkommendes liv rummer mange af de ovenfornævnte risikofaktorer for selvmordsadfærd ikke nødvendigvis af den grund vil ende med at begå selvmord eller forsøge at tage sit eget liv. Mange mennesker er i besiddelse af nogle ressourcer og en robusthed, som indebærer, at de kan møde og håndtere stress og belastende livssituationer uden at gribe til selvmordsadfærd. Diagnosticeret alkoholmisbrug er således ikke ensbetydende med selvmordsrisiko, men trods dette er det altid vigtigt at være opmærksom på, at denne risiko kan være tilstede hos misbrugere. Det kan være vanskeligt selv for erfarne behandlere at vurdere, hvornår en person er i risiko for at begå selvmord. Mange risikofaktorer indgår i et komplekst samspil, og enhver vurdering af selvmordsfare må derfor tage udgangspunkt i den enkelte persons fortid, nutidige situation og syn på fremtiden. Med andre ord må man forsøge at danne sig et helhedsindtryk af personen og agere ud fra det. 18

19 4. Litteratur Benjaminsen, Sigurd (1998). Suicidal adfærd blandt alkoholmisbrugere. En vejledning for risikovurdering, behandling og visitation. Odense Universitetshospital: Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Hasin, Deborah; Grandt, Bridget & Endicotte, Jean (1988). Treated and untreated suicide attempts in substance abuse patients. Journal of Nervous & Mental Disease, 175, Haw, Camilla; Houton, Kelly; Townsend, Ellen & Hawton, Keath (2001). Deliberate self-harm patients with alcohol disorders. Crisis, 22, Hesselbrock, Michie; Hesselbrock, Victor; Syzmanski, Karen & Weideman, Meredith (1988). Suicide attempts in alcoholism. Journal of the Study of Alcohol, 49, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002). Sund hele livet. Jamison, Kay Redfield (2001). Når mørket sænker sig om at forstå selvmord. København: Lindhardt og Ringhof. Murphy, George E. (2000). Psychiatric aspects of suicidal behaviour: Substance abuse, in: Hawton, K. & Van Heeringen, K. (Eds). The International Handbook of Suicide and Attempted Suicide, pp Murphy, G. E., Armstrong, J.W., Hermele, S.L., Fisher, J.R. & Clendinen, W.W. (1979). Suicide and alcoholism: Interpersonel loss confirmed as a predictor. Arcihives of General Psychiatry, 36 (1),

20 Nielsen, Thomas (1995). Depression: Psykologisk forståelse og behandling. København: Dansk Psykologisk Forlag. Nygaard Christoffersen, Mogens (1999). Risikofaktorer i barndommen. København: Socialforskningsinstituttet. Pirkola, Sami (1999): Alcohol and other substance misuse in suicide A review. Psychiatrica Fennica, 30, Rossow, Ingeborg (1996). Alcohol and suicide Beyond the Link at the Individual Level. Addiction, 91 (10), Sundhedsstyrelsen (1998). Forslag til Handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Sundhedsstyrelsen (2002). Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak. Vaglum, Sonja & Vaglum, Per (1994). Alkoholmisbrug: Producent og produkt af traumer. In: Lars Weisæth & Lars Mehlum (red.). Mennesker, traumer og kriser. København: Hans Reitzels Forlag. 20

21 5. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie Venner Kolleger Skolepsykolog Sundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Børne- Ungerådgivning Gratis kommunal rådgivning (jf. Lov om social service, kap.2 3) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS-telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser

22 Centre for selvmordsforebyggelse København Center for Forebyggelse af Selvmord Telefontid: Mandag-Fredag kl Behandlingstilbud til personer med bopæl i København eller Frederiksberg kommune, der har forsøgt selvmord eller har alvorlige selvmordsovervejelser, og ikke har andre behandlingsmuligheder. Århus Center for Selvmordsforebyggelse Telefontid: Mandag-torsdag kl , Fredag Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer i Århus Amt, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Personer, der i forvejen har et behandlingstilbud, for eksempel inden for psykiatrien eller misbrugsområdet, bedes gøre brug af dette, selv om det drejer sig om selvmordsovervejelser. Odense Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Telefontid: Mandag-torsdag kl , Fredag kl Tilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 15 år) med bopæl i Fyns Amt, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Tilbudene er gratis 22

23 I Faktaserien: 1. Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade (2002) Lilian Zøllner 2. Unges selvmordsforsøg og selvmordstanker (2002) Lilian Zøllner 3. Fra tabu til myte. Fakta om selvmordsadfærd (2002) Berit Sørensen 4. Ældre menneskers selvmord (2002) Ole Varming 5. Selvmordsforsøg i Fyns Amt trends og tendenser (2002) Henrik Schiødt og Karin Andersen 6. Signaler på selvmordsadfærd (2003) Pia Langhoff 7. Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden (2003) Erik Christiansen 8. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd (2003) Iben Stephensen & Søren Møller 9. Sæsonsvingninger i selvmordsadfærd (2003) Børge F. Jensen 10. Ludomani og selvmordsadfærd (2003) Søren Møller 11. Selvmordsprocessen (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 12. Arbejdsløshed og selvmordsadfærd (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller

24 Faktaserien præsenterer studerende, kursister og andre med interesse for selvmordsforebyggelse for - fakta om selvmord (antal og udvikling) - fakta om selvmordsforsøg (antal og udvikling) - korte forskningsbidrag - studiemateriale Det er tilladt at citere fra Faktaserien med tydelig kildehenvisning Faktaserien kan rekvireres ved henvendelse til centret. Pris kr. 25,00 Center for Selvmordsforskning er oprettet 1989 og har siden 1999 været en selvejende institution under Socialministeriet Center for Selvmordsforskning indgår i European Network on Suicide Prevention and Research under WHO Center for Selvmordsforskning varetager - forskning i selvmord og selvmordsforsøg - registrering af selvmordsforsøg - registrering af selvmord - vidensformidling - uddannelse

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning Agnieszka Konieczna Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2010 Faktaserien nr. 31 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 31 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 17 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning Iben Stephensen Sociale relationer - en beskyttende faktor for børn og unge Faktaserien nr. 16 2005 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 16 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Misbrug og selvmordsforebyggelse

Misbrug og selvmordsforebyggelse Misbrug og selvmordsforebyggelse Rapport fra konference om misbrugsområdet og selvmordsforebyggelse, oktober 2003 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Misbrug og selvmordsadfærd En rapport om den danske og den internationale forskning og om forebyggelsesinitiativer i Danmark

Misbrug og selvmordsadfærd En rapport om den danske og den internationale forskning og om forebyggelsesinitiativer i Danmark Misbrug og selvmordsadfærd En rapport om den danske og den internationale forskning og om forebyggelsesinitiativer i Danmark Redaktion og korrektur: Cand.mag. Iben Stephensen & cand.psych. Søren Møller

Læs mere

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Søren Møller & Iben Stephensen Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Faktaserien nr.12 2004 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 12 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Ældre menneskers selvmord

Ældre menneskers selvmord Ole Varming Ældre menneskers selvmord Faktaserien nr. 4 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 4 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggelse af selvmord blandt sindslidende 42904 Udviklet af: Vibeke Mossing

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 20 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Mål- og Strategiproces

Mål- og Strategiproces Misbrugets udvikling Mål- og Strategiproces Storforbrug Kvinder over 14 genstande Mænd over 21 genstande Misbrug/skadeligt brug (jf. ICD-10) Fysisk og psykisk skade (herunder skadet dømmekraft og adfærd)

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole.

skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole. Alkoholpolitik på Dronninggårdskolen Mål Dronninggårdskolens alkoholpolitik skal medvirke til at: skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole. være medvirkende til at

Læs mere