Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd"

Transkript

1 Iben Stephensen & Søren Møller Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

2 Faktaserien Nr. 8 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) udgave, 1. oplag, oktober 2003 ISBN:

3 Indhold Forord 5 1. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd 7 2. Risikofaktorer og selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere Sociale risikofaktorer Alkoholmisbrug og depression Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere Litteratur Hvor henvender man sig? 21

4

5 Forord Dette hæfte indgår i en række hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordstanker og selvmordsadfærd. Hensigten med hæfterne er at formidle viden som grundlag for forebyggelse. Målgruppen er derfor alle, der enten i deres uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Dette faktahæfte handler om selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere. Ambitionen i hæftet er at beskrive emnet på en sådan måde, at alle med interesse for forebyggelse af selvmordsadfærd hos misbrugere kan få udbytte af læsningen. Det har i mange år været kendt, at et misbrug af alkohol stærkt forøger risikoen for selvmordsforsøg og selvmord, hvorfor der på dette område er brug for en skærpet opmærksomhed. Hæftet beskriver bl.a. problemets omfang, risikofaktorer og kønsforskelle på baggrund af nyere forskningsresultater. Derudover redegøres kort for de mulige måder, hvorpå man kan forebygge selvmordsadfærd hos alkoholmisbrugere. For dem, der ønsker at foretage videre studier, findes bagest i hæftet en litteraturliste. Oktober 2003 Iben Stephensen & Søren Møller 5

6 6

7 1. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd I alle kulturer er der blevet anvendt rusmidler i én eller anden form. Alkohol har traditionelt været det rusmiddel, som har været mest udbredt og dermed også er blevet anvendt hyppigst, men alkoholforbruget afhænger i høj grad af hvilket samfund, man befinder sig i. Gennem tiderne har hver kultur betonet sine særlige motiver til selvmord. Allerede i 1800-tallet konkluderede Pierre de Boismont, at én af de absolutte hovedårsager til selvmord i Frankrig netop var alkoholmisbrug. At kulturer og deres forhold til alkohol har væsentlig indflydelse på selvmordsadfærd er således ingen ny tanke. Kulturens indflydelse på alkoholindtag gennem traditioner og ritualer er stadig gældende i mange lande i dag. Flere forskere har skrevet om såkaldte våde og tørre alkoholkulturer. Ved tørre alkoholkulturer forstås kulturer, hvor alkoholforbruget er underlagt forskellige begrænsninger, og hvor man især drikker til sociale sammenkomster i weekender og ved passende lejligheder. Ved våde alkoholkulturer forstås derimod kulturer, hvor alkoholforbruget er en mere integreret og socialt accepteret del af tilværelsen, dvs. at der i disse kulturer generelt drikkes mere, men til gengæld mindre eksplosivt (Rossow, 1996). Med sine kontinentale drikkemønstre betegnes Danmark ofte som en våd alkoholkultur og er i den henseende mere sammenlignelig med lande som Frankrig og Portugal end de skandinaviske lande. Danmark er imidlertid også blevet betegnet som en kombinationskultur, dvs. at Danmark har en nordisk beruselsesorienteret tradition, men med indoptagelse af sydeuropæiske hverdagsdrikkemønstre. Hvilke konsekvenser dette har for sammenhængene mellem alkoholmisbrug og selvmordsadfærd i Danmark er endnu ikke blevet udforsket i tilstrækkelig grad. 7

8 Med hensyn til alkoholindtag er det udover det moderate, sociale forbrug muligt at skelne mellem henholdsvis storforbrug, skadeligt forbrug og alkoholafhængighed. Storforbrug er et forbrug, der indebærer stor risiko for skadevirkninger på den fysiske og psykiske sundhed, og som måske allerede i nogen grad har påvirket personens evne til at fungere, dog uden at man kan tale om massive problemer eller direkte alkoholafhængighed. Det skadelige alkoholforbrug defineres i WHO s diagnoseklassifikationssystem ICD-10 som et forbrug, der allerede har ført til fysisk eller psykisk skade, men endnu ikke kan defineres som afhængighed. Når man taler om alkoholafhængighed, skal man ifølge ICD-10 samtidigt i mindst 1 måned eller gentagne gange inden for et år have haft tre eller flere af følgende symptomer (efter Sundhedsstyrelsen, 2002): Trang (craving), dvs. fysisk eller psykisk trang til alkohol Kontroltab, dvs. manglende eller svækket evne til at styre indtagelsen, samt stoppe eller nedsætte brugen Fysiske abstinenssymptomer, eksempelvis rastløshed, uro, hjertebanken m.v. Toleransudvikling, dvs. behov for stadigt større mængder alkohol for at opnå samme effekt Mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol Fortsat brug på trods af kendskab til skadelige følgevirkninger ICD-systemet anvendes i sygehussektoren overalt i verden. Inden for psykiatrien anvendes imidlertid ofte et andet diagnosesystem, DSM. I ICD og DSM er kriterierne for henholdsvis skadeligt forbrug/alkoholmisbrug og alkoholafhængighed stort set sammenfaldende. ICD-systemet Skadeligt forbrug Afhængighed DSM-systemet Alkoholmisbrug Afhængighed 8

9 Afhængigt af hvor behandlingen foregår, eksisterer der altså forskellige diagnosesystemer. Begreberne alkoholmisbrug og alkoholisme er dårligt eller vagt definerede og benyttes ofte som samlende overbegreber. I dette faktahæfte skelnes derfor ikke skarpt mellem skadeligt forbrug, alkoholafhængighed og alkoholmisbrug, men fællesbetegnelsen alkoholmisbrug anvendes, idet betegnelsen dækker over et ikke moderat alkoholforbrug, som har en skadelig virkning på et menneskes generelle livssituation, herunder fysisk og psykisk helbred, familieliv, erhvervsarbejde, økonomi og sociale relationer. I Danmark har alkoholforbruget været konstant i de seneste 30 år. Der skønnes at være et årligt alkoholforbrug på 11,4 liter alkohol pr. indbygger over 14 år. I de seneste tre årtier er antallet af alkoholrelaterede dødsfald steget markant. I 1960erne udgjorde alkoholrelaterede dødsfald godt 2% af samtlige dødsfald, mens 6,1% af samtlige dødsfald i 1998 kan tilskrives en alkoholrelateret diagnose. Det anslås således, at omkring mennesker hvert år dør pga. deres alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsen vurderer, at cirka danskere drikker for meget i forhold til genstandsgrænserne, og heraf skønnes at være alkoholafhængige (Sund hele livet, 2002). I mere end 50 år har forskere interesseret sig for de mulige sammenhænge mellem alkoholmisbrug og selvmordsadfærd, og danske som udenlandske studier viser, at der er et hyppigt sammenfald mellem alkoholmisbrug og selvmord eller selvmordsforsøg. Mellem 20 til 50% af de personer, der enten har forsøgt eller begået selvmord, har et alkoholmisbrug. I en dansk undersøgelse fremgår det, at cirka 1/3 af de alkoholmisbrugere, som tidligere havde søgt behandling for deres misbrug, også havde foretaget mindst ét selvmordsforsøg. I en stor dansk opfølgningsundersøgelse af personer i kontakt med et alkoholambulatorium fandt man en 20 gange forøget selvmordsrisiko sammenlignet med den øvrige befolkning (Sundhedsstyrelsen, 1998). 9

10 Alkoholdiagnosen er således en af de hyppigste diagnoser, der stilles hos mennesker, som enten forsøger eller har begået selvmord. En væsentligt udløsende faktor for selvmord blandt alkoholmisbrugere synes at være depression. Man taler i den forbindelse ofte om komorbiditet (dobbeltdiagnose), dvs. en kombination af psykiske lidelser (f.eks. depression) og misbrug. Komorbiditet er meget udtalt blandt alkoholmisbrugere; så udtalt, at den norske psykiater Nils Retterstøl hævder, at komorbiditet snarere er reglen end undtagelsen blandt suiciderede alkoholmisbrugere. Men som det vil fremgå i faktahæftet, er depression og andre psykiske lidelser kun få af mange mulige risikofaktorer blandt alkoholmisbrugere. Vi vil nu præsentere nogle af disse risikofaktorer og beskrive deres forhold til alkoholmisbrug og selvmordsadfærd. 10

11 2. Risikofaktorer og selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere Blandt forskere er der generel enighed om, at alkoholmisbrugere udgør en højrisikogruppe for selvmordsadfærd. Ved risikofaktor forstås en faktor, hvis tilstedeværelse i en persons liv øger sandsynligheden for, at denne person udviser selvmordsadfærd. Identificering af de risikofaktorer, der gør sig gældende i forhold til denne gruppe, er således relevant i forhold til forebyggelse. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at selvmordsadfærd er et multifaktorielt fænomen, der sjældent eller måske aldrig kan henføres til én enkelt årsag eller bagvedliggende risikofaktor. Selve alkoholmisbruget er ikke nødvendigvis hverken den eneste eller den direkte årsag til selvmordsadfærd. Alkoholmisbruget kan afstedkomme en lang række psykosociale problemer, som kan have afgørende indflydelse på tendensen til selvmordsadfærd. Alkoholmisbruget kan imidlertid også være opstået pga. psykosociale forhold. Flere faktorer indgår således i et yderst komplekst samspil. Resultater fra danske og udenlandske forskningsprojekter gør det dog muligt at indkredse nogle af de væsentligste risikofaktorer, som synes at øge selvmordsrisikoen blandt alkoholmisbrugere. Især den amerikanske psykiater George E. Murphy har påvist mulige sammenhænge mellem risikofaktorer og selvmord blandt alkoholmisbrugere. Tabel 1 viser nogle kroniske risikofaktorer for selvmord blandt alkoholmisbrugere (Murphy, 2000). 11

12 Faktorer Hyppighed Nuværende alkoholforbrug, stor sværhedsgrad 97 % Snak eller trussel om selvmord 86 % Alvorlig depression 72 % Lille grad af social støtte 70 % Alvorlig fysisk sygdom 54 % Arbejdsløshed 50 % Lever alene 38 % Vi vil i det følgende se på nogle af disse risikofaktorer. 2.1 Sociale risikofaktorer Mange faktorer kan have betydning for, at et menneske udvikler et alkoholmisbrug. Forskningen har bl.a. interesseret sig for den sociale arv i forhold til misbrug. Risikoen for at et barn fra en misbrugsfamilie selv udvikler et misbrug i sit voksenliv er stærkt forøget. Nogle undersøgelser konkluderer, at sønner af alkoholiserede fædre har en 3 til 4 gange forøget risiko for selv at udvikle et alkoholmisbrug. Et massivt alkoholforbrug påvirker i høj grad forældrenes omsorgsevne, og børns opvækst i en misbrugsfamilie indebærer ofte en barndom præget af omsorgssvigt. På langt sigt kan det påvirke børns udvikling negativt, idet risikoen for fysiske og psykiske problemer hos det enkelte barn forøges væsentligt. I en dansk undersøgelse fandt man en overdødelighed og overhyppighed af selvdestruktive adfærdsformer, herunder selvmordsforsøg og narkomani, blandt børn af alkoholiserede forældre (Nygaard Christoffersen, 1999). En anden dansk undersøgelse påviste sammenhænge mellem manglende forældreomsorg, anbringelse uden for hjemmet og selvmordsforsøg blandt alkoholmisbrugere. Suicidaladfærd i familien og omgangskredsen var ligeledes relateret til selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere (Benjaminsen, 1998). Alkoholmisbrugere kan have svært ved at håndtere og bevare tætte relationer, hvorfor misbruget kan resultere i negative sociale begivenheder som eksempelvis skilsmisser, separationer og 12

13 brudte parforhold. Disse personlige tab øger i høj grad selvmordsrisikoen hos alkoholmisbrugerne. Især i ugerne eller månederne efter en separation, en skilsmisse eller et dødsfald er selvmordsrisikoen væsentligt forøget. Undersøgelser viser således, at mange alkoholmisbrugere i tiden før selvmordet eller selvmordsforsøget havde oplevet et eller flere væsentlige, personlige tab (Murphy, 1979). Andre sociale belastninger, som f.eks. økonomiske problemer og/eller forringet social status, er ligeledes faktorer, der er forbundet med selvmordsadfærd hos misbrugere. I en dansk undersøgelse var alkoholmisbrugere med et selvmordsforsøg bag sig oftere på overførelsesindkomster, herunder førtidspension, dagpenge eller kontanthjælp, sammenlignet med alkoholmisbrugere uden selvmordsforsøg. Erhvervsarbejde synes at være en markant præventiv faktor blandt misbrugerne (Benjaminsen, 1998). At arbejdsløshed kan være en risikofaktor for selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere er også blevet vist i talrige andre undersøgelser (Haw et al., 2001; Pirkola et al., 1999). Selvmordsforsøg blandt alkoholmisbrugere er endvidere positivt forbundet med kriminalitet. I en dansk undersøgelse fandt man, at omtrent halvdelen af de mænd, der havde forsøgt at begå selvmord, var dømt for kriminalitet sammenlignet med cirka en tredjedel af de øvrige alkoholmisbrugere. Endvidere forekom kriminalitet hyppigere blandt kvinder med selvmordsforsøg end i gruppen uden (Benjaminsen, 1998). De ovenfornævnte mulige sociale og psykiske konsekvenser af alkoholmisbrug kan få den enkelte misbruger til at føle sig svagt integreret og socialt isoleret i samfundet, og den sociale isolation kan i værste fald udløse et selvmord. Forskningen viser, at suiciderede alkoholmisbrugere hyppigt har været socialt isolerede i tiden før selvmordet. Både danske og udenlandske studier peger på, at selvmordsforsøg blandt alkoholmisbrugere hyppigst forekommer blandt kvinder, hvorimod selvmord hyppigst foretages af mandlige 13

14 alkoholmisbrugere et mønster der også gør sig gældende for ikke-misbrugere. Mange undersøgelser har beskæftiget sig med alder og selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugerne. Resultaterne er ret divergerende, men generelt synes de fleste selvmord blandt alkoholmisbrugere at ske i aldersgruppen år og kun sjældent blandt personer under 30 år og over 60 år. I nogle studier har man imidlertid fundet, at selvmordsforsøg hyppigst forekommer i de yngre aldersgrupper (Hasin et al., 1988; Hesselbrock et al., 1988). Alkoholmisbrugere kan være blandingsmisbrugere, dvs. at de udover alkoholafhængighed har et misbrug af et andet rusmiddel. En dansk undersøgelse viser, at misbrug af sedativa/hypnotika, opioider og cannabis forekommer langt oftere hos gruppen af alkoholmisbrugere, der har forsøgt selvmord, i forhold til gruppen af alkoholmisbrugere, der ikke har selvmordsforsøg bag sig. Også blandingsmisbrug kan altså være en alvorlig risikofaktor for selvmordsadfærd blandt misbrugere af alkohol (Benjaminsen, 1998). Der er en generel tendens til, at selvmordsrisikoen blandt alkoholmisbrugere øges væsentligt efter langvarigt og svært misbrug. Langt de fleste selvmord sker efter cirka 20 års alkoholmisbrug. Ydermere kan nævnes, at alkoholmisbrugere typisk begår eller forsøger selvmord i en periode, hvor de drikker meget og vedvarende. De fleste suiciderede alkoholmisbrugere har drukket alkohol i de seneste 24 timer før selvmordet, og det anslås, at cirka 50% af de personer, der forsøger selvmord, er berusede i gerningsøjeblikket. Det gør dog ikke disse personer til alkoholmisbrugere, men siger derimod noget om, at alkohol ofte anvendes i forbindelse med selvmord og selvmordsforsøg. 2.2 Alkoholmisbrug og depression Alkoholmisbrug ledsager eller fører ofte til en række andre psykiske lidelser, for eksempel angst, depression, personlighedsforstyrrelser eller psykoser. Især depression er hyppigt forekommende hos alkoholmisbrugere. Mellem halvdelen og tre fjerde- 14

15 dele af alle alkoholmisbrugere, der begår selvmord, har en depressiv sindslidelse. Det er ikke altid let at skelne afhængighed af alkohol fra depression, fordi depression både kan gå forud for, ledsage eller følge et misbrug. Alkoholmisbrug indebærer nemlig forstyrrelser af bl.a. sindsstemning, tanker, adfærd, søvn, energiniveau, appetit og sociale forhold. Et langvarigt misbrug kan således føre til de fleste typiske symptomer på depression, men svær depression kan også følge efter perioder med misbrug. I visse tilfælde er det derfor særdeles vanskeligt at afgøre, hvorvidt en depression er opstået som en primær eller en sekundær lidelse hos kroniske alkoholmisbrugere: Har skadevirkninger af misbruget på hjernen og kroppen ad rent fysiologiske veje fremkaldt en depression, eller er depressionen en psykologisk reaktion på de psykiske og sociale belastninger, misbruget har skabt i personens tilværelse? (Nielsen, 1995). Alkohol bruges ofte som selvmedicinering for at lette forstyrrende tanker og sindsstemninger eller som middel til at mestre vanskelige, forvirrende og belastende livssituationer. I en kortvarig periode kan alkohol være en lettelse og udviske negative følelser, eksempelvis håbløshed, pessimisme og fortvivlelse. Især håbløshedsfølelser forekommer hyppigt blandt de alkoholmisbrugere, som forsøger selvmord. Håbløsheden kan variere fra modløshed over for fremtiden til direkte udvejsløse udsigter, manglende livsmod og total opgivelse. Også belastende livssituationer inviterer til brugen af alkohol, fordi den dæmmer op for rastløshed og tilslører ubehagelige fornemmelser i krop og psyke. En depressions sværhedsgrad, især når den er ledsaget af netop alkoholmisbrug og tab og skuffelser i livet, er et tydeligere varsel om selvmord end depressionsdiagnosen alene (Jamison, 2001). Som ovenfor nævnt har alkoholmisbrugere forud for deres selvmord eller selvmordsforsøg ofte været udsat for tab, skuffelser eller andre belastende livssituationer. Forskningen viser, at suicidale personer ofte netop har vanskeligheder med problemløsning og mestring af sådanne belastende situationer. Målet for al mestring er at opnå eller opretholde en god selvfølelse, en for- 15

16 nemmelse af at kunne tackle nye problemer, samt en følelse af forudsigelighed og stabilitet i tilværelsen (Vaglum & Vaglum, 1994). Der findes grundlæggende to måder at mestre på: De mestringsmåder, der reducerer negative tanker og følelser (f.eks. problemløsning, fortrængning m.v.), og De mestringsmåder, der styrker positive tanker og følelser (f.eks. social støtte, afslapning, at tænke positivt m.v.) Alkohol kan principielt set bruges til begge formål, dvs. både til at reducere negative følelser, herunder depression, og til at styrke positive følelser, f.eks. glæde. Men de psykologiske virkninger af alkohol er komplicerede. I små mængder kan alkohol virke angstdæmpende på normalforbrugere, mens den hos misbrugere omvendt i værste fald kan være angstfremkaldende eller udløse depressioner (Vaglum & Vaglum, 1994). Indledningsvis kan alkohol have en vis stimulerende og stemningshævende virkning, mens fortsat brug i stedet kan fremkalde depressive symptomer. Nogle misbrugere begynder at drikke alkohol for at føle sig glade, men når glæden ikke indtræder, fortsætter de drikkeriet for at undslippe de negative følelser. Depressioner kan således både være en årsag til og en følgevirkning af alkoholmisbrug. Man har fundet, at alkoholmisbrugere med selvmordsforsøg ofte har en større grad af manglende eller dårlig mestringsevne over for problemer sammenlignet med alkoholmisbrugere uden selvmordsforsøg. Selvmordsforsøg blandt alkoholmisbrugere synes således også at være forbundet med bl.a. benægtelse af realiteterne, tilbøjelighed til ikke at engagere sig i belastende livssituationer, opgivelse samt hjælpeløshed. Som nævnt kan flere psykiske og sociale risikofaktorer, herunder depression, tab af eller separation fra vigtige personer, dårlige opvækstvilkår, arbejdsløshed m.v., være af afgørende betydning for, om en alkoholmisbruger forsøger eller begår selvmord. Opmærksomhed på alle disse risikofaktorer er derfor vigtigt i forhold til forebyggelse. 16

17 3. Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere I Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark (Sundhedsstyrelsen, 1998) anbefales følgende initiativer med henblik på forebyggelse af selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere: At fortsat styrke bestræbelserne på at nedbringe forekomsten af alkoholmisbrug og andet misbrug. At der bør eksistere tilstrækkelige og relevante tilbud inden for misbrugsområdet til mennesker med både alkoholog stofmisbrug. At institutioner, der forestår misbrugsbehandling, må være opmærksomme på, at selvmordsrisikoen er høj både i u- stabile faser, hvor misbruget ikke er under kontrol, og i tilsyneladende stabile faser. At personale i misbrugsinstitutioner oplæres i at være opmærksomme på signaler vedrørende selvmordsadfærd. At der etableres rutiner for, hvorledes klienter kan vurderes fx af speciallægekonsulenten, tilknyttet psykolog eller i amtets udredende/vurderende og visiterende funktion vedrørende selvmordsforebyggelse. At alle alkoholmisbrugere, når de søger behandling, rutinemæssigt udspørges om tidligere selvmordsadfærd. Alle landets amter er opmærksomme på forebyggelse af misbrug, de har alle ansat en eller flere alkohol- og narkotikakonsulenter på området. Det er i amterne dog meget forskelligt, hvilke tiltag der anvendes med hensyn til identificering af selvmordsrisikoen blandt misbrugere. Med hensyn til det sidste punkt i forebyggelsesplanen (se ovenfor) er der udviklet en meget anvendelig metode til vurdering af 17

18 selvmordsfare blandt misbrugere: det såkaldte Addiction Severity Index (ASI-skema). Skemaet er implementeret i omkring en tredjedel af landets amter og udfyldes i en samtale eller et interview med misbrugeren. ASI-interviewet omfatter kortlægning af 7 hovedområder: fysisk helbred, arbejdsmæssig funktionsevne, alkoholmisbrug, stofmisbrug, kriminalitet, social/familiemæssig fungeren og psykisk status. Under psykisk status skal misbrugsklienten bl.a. svare på, om han eller hun har selvmordstanker eller har forsøgt selvmord. Og som følge deraf vurderes alvorlighedsgraden og behandlingsbehovet. Skemaet, der anvendes i kontakten med misbrugere af såvel alkohol som narkotika, kan således danne grundlag for en hensigtsmæssig forebyggelse og behandling. Det er vigtigt at pointere, at en person også selv om vedkommendes liv rummer mange af de ovenfornævnte risikofaktorer for selvmordsadfærd ikke nødvendigvis af den grund vil ende med at begå selvmord eller forsøge at tage sit eget liv. Mange mennesker er i besiddelse af nogle ressourcer og en robusthed, som indebærer, at de kan møde og håndtere stress og belastende livssituationer uden at gribe til selvmordsadfærd. Diagnosticeret alkoholmisbrug er således ikke ensbetydende med selvmordsrisiko, men trods dette er det altid vigtigt at være opmærksom på, at denne risiko kan være tilstede hos misbrugere. Det kan være vanskeligt selv for erfarne behandlere at vurdere, hvornår en person er i risiko for at begå selvmord. Mange risikofaktorer indgår i et komplekst samspil, og enhver vurdering af selvmordsfare må derfor tage udgangspunkt i den enkelte persons fortid, nutidige situation og syn på fremtiden. Med andre ord må man forsøge at danne sig et helhedsindtryk af personen og agere ud fra det. 18

19 4. Litteratur Benjaminsen, Sigurd (1998). Suicidal adfærd blandt alkoholmisbrugere. En vejledning for risikovurdering, behandling og visitation. Odense Universitetshospital: Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Hasin, Deborah; Grandt, Bridget & Endicotte, Jean (1988). Treated and untreated suicide attempts in substance abuse patients. Journal of Nervous & Mental Disease, 175, Haw, Camilla; Houton, Kelly; Townsend, Ellen & Hawton, Keath (2001). Deliberate self-harm patients with alcohol disorders. Crisis, 22, Hesselbrock, Michie; Hesselbrock, Victor; Syzmanski, Karen & Weideman, Meredith (1988). Suicide attempts in alcoholism. Journal of the Study of Alcohol, 49, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002). Sund hele livet. Jamison, Kay Redfield (2001). Når mørket sænker sig om at forstå selvmord. København: Lindhardt og Ringhof. Murphy, George E. (2000). Psychiatric aspects of suicidal behaviour: Substance abuse, in: Hawton, K. & Van Heeringen, K. (Eds). The International Handbook of Suicide and Attempted Suicide, pp Murphy, G. E., Armstrong, J.W., Hermele, S.L., Fisher, J.R. & Clendinen, W.W. (1979). Suicide and alcoholism: Interpersonel loss confirmed as a predictor. Arcihives of General Psychiatry, 36 (1),

20 Nielsen, Thomas (1995). Depression: Psykologisk forståelse og behandling. København: Dansk Psykologisk Forlag. Nygaard Christoffersen, Mogens (1999). Risikofaktorer i barndommen. København: Socialforskningsinstituttet. Pirkola, Sami (1999): Alcohol and other substance misuse in suicide A review. Psychiatrica Fennica, 30, Rossow, Ingeborg (1996). Alcohol and suicide Beyond the Link at the Individual Level. Addiction, 91 (10), Sundhedsstyrelsen (1998). Forslag til Handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark. Sundhedsstyrelsen (2002). Statistik 2002: Alkohol, narkotika og tobak. Vaglum, Sonja & Vaglum, Per (1994). Alkoholmisbrug: Producent og produkt af traumer. In: Lars Weisæth & Lars Mehlum (red.). Mennesker, traumer og kriser. København: Hans Reitzels Forlag. 20

21 5. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie Venner Kolleger Skolepsykolog Sundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Børne- Ungerådgivning Gratis kommunal rådgivning (jf. Lov om social service, kap.2 3) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS-telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser

22 Centre for selvmordsforebyggelse København Center for Forebyggelse af Selvmord Telefontid: Mandag-Fredag kl Behandlingstilbud til personer med bopæl i København eller Frederiksberg kommune, der har forsøgt selvmord eller har alvorlige selvmordsovervejelser, og ikke har andre behandlingsmuligheder. Århus Center for Selvmordsforebyggelse Telefontid: Mandag-torsdag kl , Fredag Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer i Århus Amt, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Personer, der i forvejen har et behandlingstilbud, for eksempel inden for psykiatrien eller misbrugsområdet, bedes gøre brug af dette, selv om det drejer sig om selvmordsovervejelser. Odense Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Telefontid: Mandag-torsdag kl , Fredag kl Tilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 15 år) med bopæl i Fyns Amt, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Tilbudene er gratis 22

23 I Faktaserien: 1. Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade (2002) Lilian Zøllner 2. Unges selvmordsforsøg og selvmordstanker (2002) Lilian Zøllner 3. Fra tabu til myte. Fakta om selvmordsadfærd (2002) Berit Sørensen 4. Ældre menneskers selvmord (2002) Ole Varming 5. Selvmordsforsøg i Fyns Amt trends og tendenser (2002) Henrik Schiødt og Karin Andersen 6. Signaler på selvmordsadfærd (2003) Pia Langhoff 7. Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden (2003) Erik Christiansen 8. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd (2003) Iben Stephensen & Søren Møller 9. Sæsonsvingninger i selvmordsadfærd (2003) Børge F. Jensen 10. Ludomani og selvmordsadfærd (2003) Søren Møller 11. Selvmordsprocessen (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 12. Arbejdsløshed og selvmordsadfærd (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller

24 Faktaserien præsenterer studerende, kursister og andre med interesse for selvmordsforebyggelse for - fakta om selvmord (antal og udvikling) - fakta om selvmordsforsøg (antal og udvikling) - korte forskningsbidrag - studiemateriale Det er tilladt at citere fra Faktaserien med tydelig kildehenvisning Faktaserien kan rekvireres ved henvendelse til centret. Pris kr. 25,00 Center for Selvmordsforskning er oprettet 1989 og har siden 1999 været en selvejende institution under Socialministeriet Center for Selvmordsforskning indgår i European Network on Suicide Prevention and Research under WHO Center for Selvmordsforskning varetager - forskning i selvmord og selvmordsforsøg - registrering af selvmordsforsøg - registrering af selvmord - vidensformidling - uddannelse

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Søren Møller & Iben Stephensen Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Faktaserien nr.12 2004 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 12 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Misbrug og selvmordsforebyggelse

Misbrug og selvmordsforebyggelse Misbrug og selvmordsforebyggelse Rapport fra konference om misbrugsområdet og selvmordsforebyggelse, oktober 2003 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Referencegruppen til forebyggelse

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Ældre menneskers selvmord

Ældre menneskers selvmord Ole Varming Ældre menneskers selvmord Faktaserien nr. 4 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 4 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

Misbrug og selvmordsadfærd En rapport om den danske og den internationale forskning og om forebyggelsesinitiativer i Danmark

Misbrug og selvmordsadfærd En rapport om den danske og den internationale forskning og om forebyggelsesinitiativer i Danmark Misbrug og selvmordsadfærd En rapport om den danske og den internationale forskning og om forebyggelsesinitiativer i Danmark Redaktion og korrektur: Cand.mag. Iben Stephensen & cand.psych. Søren Møller

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen, Børge Jensen og Bo Andersen Ejdesgaard SAYLE Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 27 Forfatteren

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Michael Olesen Bjergsø Efterladte efter selvmord Faktaserien nr. 23 2008 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 23 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2008 Det er tilladt at citere,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Unge og selvskadende adfærd

Unge og selvskadende adfærd Bo A. Ejdesgaard, Iben K. Stephensen, Børge F. Jensen & Lilian Zøllner Unge og selvskadende adfærd Faktaserien nr. 25 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 25 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Omtale af selvmord i medierne

Omtale af selvmord i medierne Agnieszka Konieczna Omtale af selvmord i medierne - Retningslinjer for journalister og andre mediearbejdere Faktaserien nr. 33 2014 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 33 Forfatteren og Center

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige

TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige TEMAAFTENER PÅ LIVSLINIEN EFTERÅR 2013 Et tilbud til alle frivillige Nedenstående er en oversigt over temaaftener for det andet halvår af 2013. Intentionen med oversigten er, at I allerede nu har mulighed

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere